vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

krævede mærkning. Der fandtes enkelte kraftige blegemidler, der var fareklassemærket. EF-Kommissionen, henstilling, 1989 [49]. Industrien fik en henstilling om at følge fælles regler for deklaration og doseringsvejledning, samt det procentvise indhold af følgende stoffer, hvis de er over 0,2% : fosfater, fosfonater, tensider (anioniske, kationiske og amfotere) og blegemidler. Der kræves kun en omtrentlig sammensætning, som opdeles i intervallerne: mindre end 5%, mellem 5 og 15%, mellem 15 og 30% og over 30%. Man bør også angive indhold af enzymer og konserverings- og desinfektionsmidler. Doseringsvejledningen skal følge et fast skema, hvor man opgiver doseringen for forvask og klarvask og til klarvask alene. Det skal være for en 4-5 kg maskinvask og det skal angives for blødt, middelhårdt og hårdt vand. Listen Over Uønskede Stoffer, 1998 [20]. I december 1996 udsendte Miljøministeriet debatoplægget ”Status og perspektiver for kemikalieområdet” med det formål at give en status for indsatsen på kemikalieområdet og i forlængelse heraf at lægge op til en debat om den fremtidige indsats. Det overordnede mål for indsatsen på kemikalieområdet er at reducere påvirkningen af miljøbelastende stoffer, så miljøkvaliteten ikke forringes for mennesker og miljø. I debatoplægget indgår som bilag et udkast til en liste over uønskede stoffer, som Miljøstyrelsen har udvalgt udfra deres effekter og de mængder, hvori stofferne markedsføres, suppleret med stoffer, som Miljøstyrelsen af andre grunde anser for problematiske. Denne liste er ”Listen over uønskede stoffer”. 44
Listen er ikke udtømmende, da der hele tiden kommer nye stoffer til, og stoffer på listen kan blive fjernet, hvis de ikke længere bruges i stort omfang, eller ikke længere udgør et problem. Derfor skal listen med jævne mellemrum opdateres. At et stof står på listen er ikke generelt et udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille dette til forbud. Forbud er kun en af mange virkemidler, til at begrænse brugen af farlige kemikalier. Af andre virkemidler kan nævnes klassificering og mærkning, afgifter på særligt problematiske kemikalier, skærpede standarder, frivillige aftaler om afvikling, miljømærker, grønne indkøbsvejledninger, positiv/negativ lister for udvalgte områder, støtte til substitutionsinitiativer, emmisionsbegrænsning samt informations-kampagner [20]. Vandmiljøplanen Vandmiljøplanen er en vejledning under ”Miljøbeskyttelsesloven”. Den fulde titel er: ”Vejledning om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet med spildevand fra industrielle virksomheder m.v. Vandmiljøplanen er opstået i forsøget på at begrænse forureningen af vandmiljøet med de nævnte næringsstoffer. ”Vandmiljøplan 1” er fra 1988, og i 1994 kom der en rettelse der omtales som ”Vandmiljøplan 2”. I rettelsen revideres de oprindelige målsætninger. 45
Page 1: VASKEMIDLER Århus Universitet Milj
Page 5 and 6: VASKEMIDLER Karen B. Petersen (Tekn
Page 7 and 8: 1 Forord Denne projektrapport er la
Page 9: 8.2.5 Blegemiddel..................
Page 12 and 13: Miljømærkning har de senere år a
Page 14 and 15: 3 Historie Vaskemidler, som vi kend
Page 16 and 17: Til uld og silke anbefalede man i 5
Page 18 and 19: Et lille citat fra hovedkilden til
Page 20 and 21: heraf blev 71.663 tons eksporteret.
Page 22 and 23: Tørring Når man tørrer sit tøj,
Page 24 and 25: Priserne er normalpriser og ikke ti
Page 26 and 27: 4.3 Kalkbindere Da kalkbindere ogs
Page 28 and 29: Hver enkelt forbruger kan nemt neds
Page 30 and 31: Omo Omo (Lever) blev ligeledes kend
Page 32 and 33: I løbet af det sidste halve år ha
Page 34 and 35: Temperatur 1 ud af 4 husstande vask
Page 36 and 37: Der er ikke noget dybtfølt ansvar
Page 38 and 39: har dog ofte et svært valg, da de
Page 40 and 41: Argumenterne for og samtidig fordel
Page 42 and 43: eller lugte, at tøjet er beskidt.
Page 46 and 47: 7 Miljømærkning Alt hvad vi bruge
Page 48 and 49: 7.1 Produktmærkningssystemer Der f
Page 50 and 51: harmonisering af principperne for e
Page 52 and 53: Fordelene kan være: der er en mere
Page 54 and 55: Svanemærket Dette nordiske miljøm
Page 56 and 57: - Markedsandelen af de produkter, d
Page 58 and 59: medlemsstaterne og et medlem fra Ko
Page 60 and 61: - De skal være præcise, klare og
Page 62 and 63: - krav til produktet om klassificer
Page 64 and 65: forbrugeren helt nede på porduktni
Page 66 and 67: Nogle stoffer har egenskaber der g
Page 68 and 69: Kompleksdannere Natriumtripolyfosfa
Page 70 and 71: vand, og de fleste af disse stoffer
Page 72 and 73: spildevandsslammet. Op til 20% af d
Page 74 and 75: 8.2.4 Kompleksdannere, ionbyttere o
Page 76 and 77: Miljømæssige egenskaber Den mest
Page 78 and 79: 7). Neutral pH-værdi opnås hurtig
Page 80 and 81: Ikke alle vaskemidler indeholder al
Page 82 and 83: Brug af vaskemidler med fyldstoffer
Page 84 and 85: Miljømæssige egenskaber Polymerer
Page 86 and 87: Tabel 13. Oversigt over skadelige-
Page 88 and 89: Spildevandet, der nu er klar til se
Page 90 and 91: adsorberes til overfladen af slamme
Page 92 and 93: (Fortsat fra forrige side) Tabel 16
Page 94 and 95:
Konklusion Spildevand, og i særdel
Page 96 and 97:
organiske partikler i jorden, så d
Page 98 and 99:
Som det ses af det ovenstående tab
Page 100 and 101:
enseanlægget, og fra de husstande,
Page 102 and 103:
forekommer i landbrugsjord er laver
Page 104 and 105:
10.2 Nonylphenolethoxylat Nonylphen
Page 106 and 107:
aerobe test, og de er ligeledes ful
Page 108 and 109:
hvor ”forsigtigtighedsprincippet
Page 110 and 111:
offentliges side. Hovedformålet me
Page 112 and 113:
[14] [15] [16] [17] [18] [19] [20]
Page 114 and 115:
[49] [50] [51] [52] [53] Miljøstyr
Page 116 and 117:
14 Bilag Bilag 1 (3 sider). Aspekte
Page 118 and 119:
Aspekter/kriterier Blomsten Svanem
Page 120:
15 Gode vaskeråd Følgende er en l
show all

vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?