vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Et lille citat fra hovedkilden til dette kapitel [26], lavet for husmødre i 50érne: ”Det er en kendsgerning, at de fleste husmødre altid har brugt for stærke sæbeopløsninger til trods for al den oplysning, der i form af pjecer og foredrag har søgt at belære dem om, at en tynd sæbeopløsning vasker bedre end en stærk.” Bemærk den svagt nedladende tone i formuleringen. I en anden bog fra Statens Husholdningsråd [24], blev det i starten af 80érne anbefalet, at der skulle tilsættes nok vaskemiddel, for hvis man tilsatte for lidt, blev tøjet gråt, for man brugte for lidt fosfat. Idag kender vi andre muligheder, som vi vil komme ind på senere. Hjælpestoffer Med hjælpestoffer menes: Blånelse og optiske blegemidler Polyfosfater CMC Der har været adskillige forsøg op igennem tiderne for at få fremstillet et anvendeligt vaskemiddel, og mange af de midler, der blev anvendt i 50érne, har dannet basis for de syntetiske vaskemidler idag. Udviklingen er op til idag fortsat og er endnu ikke gået i stå, og idag sker der en større satsning på mere miljøvenlige midler fra producenternes side p.gr.a. et større krav fra forbrugerne. Vi vil senere fortælle om mere miljøvenlige midler samt om forbrugerkrav. 18
4 Husholdningsøkonomi Der bliver hvert år brugt mange ressourcer på vask i de danske familier. Vi vil her fortælle lidt om tallene, samt give enkelte gode råd til, hvordan man kan spare på ressourcerne og dermed pengene i de enkelte familier. 4.1 Forbrug En familie vasker i gennemsnit 3 maskinfulde tøj om ugen, d.v.s. 6-8 kg tøj pr. uge eller 300-400 kg. tøj om året. Dertil gik der 36.000 tons vaskemiddel i 1999, og det er ca. 15kg vaskemiddel pr. familie. Forbrug af vaskemiddel bliver for 3 maskinfulde tøj om ugen ca. 3 kr. for det billigste vaskemiddel (omtales senere i dette kapitel under vaskemiddeltest) og 9 kr. for det dyreste vaskemiddel. Vask tegner sig for ca. 6% af det samlede elforbrug for familien [25]. Danmarks Statistik har lavet en undersøgelse: ”Indkomst, forbrug og priser” [32] fra 1996 til 1998, og den viser, at en gennemsnitsfamilies (2,1 person) forbrug typisk i gennemsnit er: Vaskemiddel: 290 kr. Skyllemiddel: 68 kr. Sæbespåner/brun sæbe/soda: 9 kr. Miljøstyrelsen kortlagde vaske- og rengøringsmidler i 1986 [34], og vi vil her kort vise nogle af de tankevækkende tal fra denne kortlægning: Der fandtes 2.567 forskellige vaske- og rengøringsmidler. 249.432 tons vaske- og rengøringsmidler blev importeret og produceret, 19
Page 1: VASKEMIDLER Århus Universitet Milj
Page 5 and 6: VASKEMIDLER Karen B. Petersen (Tekn
Page 7 and 8: 1 Forord Denne projektrapport er la
Page 9: 8.2.5 Blegemiddel..................
Page 12 and 13: Miljømærkning har de senere år a
Page 14 and 15: 3 Historie Vaskemidler, som vi kend
Page 16 and 17: Til uld og silke anbefalede man i 5
Page 20 and 21: heraf blev 71.663 tons eksporteret.
Page 22 and 23: Tørring Når man tørrer sit tøj,
Page 24 and 25: Priserne er normalpriser og ikke ti
Page 26 and 27: 4.3 Kalkbindere Da kalkbindere ogs
Page 28 and 29: Hver enkelt forbruger kan nemt neds
Page 30 and 31: Omo Omo (Lever) blev ligeledes kend
Page 32 and 33: I løbet af det sidste halve år ha
Page 34 and 35: Temperatur 1 ud af 4 husstande vask
Page 36 and 37: Der er ikke noget dybtfølt ansvar
Page 38 and 39: har dog ofte et svært valg, da de
Page 40 and 41: Argumenterne for og samtidig fordel
Page 42 and 43: eller lugte, at tøjet er beskidt.
Page 44 and 45: krævede mærkning. Der fandtes enk
Page 46 and 47: 7 Miljømærkning Alt hvad vi bruge
Page 48 and 49: 7.1 Produktmærkningssystemer Der f
Page 50 and 51: harmonisering af principperne for e
Page 52 and 53: Fordelene kan være: der er en mere
Page 54 and 55: Svanemærket Dette nordiske miljøm
Page 56 and 57: - Markedsandelen af de produkter, d
Page 58 and 59: medlemsstaterne og et medlem fra Ko
Page 60 and 61: - De skal være præcise, klare og
Page 62 and 63: - krav til produktet om klassificer
Page 64 and 65: forbrugeren helt nede på porduktni
Page 66 and 67: Nogle stoffer har egenskaber der g
Page 68 and 69:
Kompleksdannere Natriumtripolyfosfa
Page 70 and 71:
vand, og de fleste af disse stoffer
Page 72 and 73:
spildevandsslammet. Op til 20% af d
Page 74 and 75:
8.2.4 Kompleksdannere, ionbyttere o
Page 76 and 77:
Miljømæssige egenskaber Den mest
Page 78 and 79:
7). Neutral pH-værdi opnås hurtig
Page 80 and 81:
Ikke alle vaskemidler indeholder al
Page 82 and 83:
Brug af vaskemidler med fyldstoffer
Page 84 and 85:
Miljømæssige egenskaber Polymerer
Page 86 and 87:
Tabel 13. Oversigt over skadelige-
Page 88 and 89:
Spildevandet, der nu er klar til se
Page 90 and 91:
adsorberes til overfladen af slamme
Page 92 and 93:
(Fortsat fra forrige side) Tabel 16
Page 94 and 95:
Konklusion Spildevand, og i særdel
Page 96 and 97:
organiske partikler i jorden, så d
Page 98 and 99:
Som det ses af det ovenstående tab
Page 100 and 101:
enseanlægget, og fra de husstande,
Page 102 and 103:
forekommer i landbrugsjord er laver
Page 104 and 105:
10.2 Nonylphenolethoxylat Nonylphen
Page 106 and 107:
aerobe test, og de er ligeledes ful
Page 108 and 109:
hvor ”forsigtigtighedsprincippet
Page 110 and 111:
offentliges side. Hovedformålet me
Page 112 and 113:
[14] [15] [16] [17] [18] [19] [20]
Page 114 and 115:
[49] [50] [51] [52] [53] Miljøstyr
Page 116 and 117:
14 Bilag Bilag 1 (3 sider). Aspekte
Page 118 and 119:
Aspekter/kriterier Blomsten Svanem
Page 120:
15 Gode vaskeråd Følgende er en l
show all

vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?