vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Til uld og silke anbefalede man i 50érne at bruge rent vand og evt. tilsat lidt syntetisk vaskemiddel og ingen iblødsætningsmidler, da man ikke mente, at ”husmødrene kunne dosere lavt nok”. Til mørkt uld og silke blev kvillajabark brugt, som var udvundet af inderbarken fra et sæbetræ. Det var mere nænsomt. Ligeledes mente man, at de syntetiske vaskemidler var bedst til iblødsætning af beskidt arbejdstøj med oliepletter. Naturlige vaskemidler Med naturlige vaskemidler menes der grundsæbe og sæbespåner. Selvvirkende vaskemidler De selvvirkende vaskemidler var fortrinsvis egnet til kogning (85 °C). Under krigen eksperimenterede man med at tilsætte natriumperborat til vaskelud 3 , da man ikke kunne få selvvirkende vaskemidler. Efter krigen videreudviklede USA fedtalkoholsulfaterne fra 1930. De blev oftest lavet af kokosolie, hvor fedtsyren reduceredes til fedtalkohol ved behandling med svovlsyre, og derved opstod fedtalkoholsulfaterne. Man brugte også umættede kulbrinter (olefiner) fra olieraffinaderierne i stedet for kokosolien. 2 Krystalsoda er soda med bundet krystalvand i strukturen: Na2CO3 • 10H2O. 3 Den vandige opløsning af sæben. 16
De umættede kulbrinter er vaskeaktive stoffer. Herhjemme brugte man mest flydende sæbe bestående af sekundære alkylsulfater, medens man i USA brugte alkylarylsulfater, hvori der indgår en benzenring. I USA var pulvervaskemaskinerne ved at være udbredt på det tidspunkt. I midten af 50érne fremstillede man pulver af sæbe med et rimeligt fedtsyreindhold, samt fosfater, soda og øvrige tilsætningsstoffer. Dette gav en større vaskevirkning i maskinerne, men midlerne var dyrere i brug. Pulveret egnede sig især til de automatiske vaskemaskiner, som begyndte at komme på markedet. En videreudvikling af fedtalkoholsulfaterne blev til de syntetiske vaskemidler, som man dengang også omtalte som ”sulfosæber”. Syntetiske vaskemidler I 50érne var sæben stadig bedst til storvask (d.v.s. gruekedel), men de syntetiske vaskemidler trængte mere og mere frem p.g.a. maskinernes indtog. De syntetiske vaskemidler udgjorde i 1954 halvdelen af det samlede forbrug af vaskemidler i USA. I 1954 var de syntetiske vaskemidler stadig på et meget primitivt og tidligt stadie, og der var brug for yderligere forskning. Generelt var holdningen dengang, at der blev brugt for meget vaskemiddel, men der fandtes flere anbefalinger om at skære ned på mængderne. 17
Page 1: VASKEMIDLER Århus Universitet Milj
Page 5 and 6: VASKEMIDLER Karen B. Petersen (Tekn
Page 7 and 8: 1 Forord Denne projektrapport er la
Page 9: 8.2.5 Blegemiddel..................
Page 12 and 13: Miljømærkning har de senere år a
Page 14 and 15: 3 Historie Vaskemidler, som vi kend
Page 18 and 19: Et lille citat fra hovedkilden til
Page 20 and 21: heraf blev 71.663 tons eksporteret.
Page 22 and 23: Tørring Når man tørrer sit tøj,
Page 24 and 25: Priserne er normalpriser og ikke ti
Page 26 and 27: 4.3 Kalkbindere Da kalkbindere ogs
Page 28 and 29: Hver enkelt forbruger kan nemt neds
Page 30 and 31: Omo Omo (Lever) blev ligeledes kend
Page 32 and 33: I løbet af det sidste halve år ha
Page 34 and 35: Temperatur 1 ud af 4 husstande vask
Page 36 and 37: Der er ikke noget dybtfølt ansvar
Page 38 and 39: har dog ofte et svært valg, da de
Page 40 and 41: Argumenterne for og samtidig fordel
Page 42 and 43: eller lugte, at tøjet er beskidt.
Page 44 and 45: krævede mærkning. Der fandtes enk
Page 46 and 47: 7 Miljømærkning Alt hvad vi bruge
Page 48 and 49: 7.1 Produktmærkningssystemer Der f
Page 50 and 51: harmonisering af principperne for e
Page 52 and 53: Fordelene kan være: der er en mere
Page 54 and 55: Svanemærket Dette nordiske miljøm
Page 56 and 57: - Markedsandelen af de produkter, d
Page 58 and 59: medlemsstaterne og et medlem fra Ko
Page 60 and 61: - De skal være præcise, klare og
Page 62 and 63: - krav til produktet om klassificer
Page 64 and 65: forbrugeren helt nede på porduktni
Page 66 and 67:
Nogle stoffer har egenskaber der g
Page 68 and 69:
Kompleksdannere Natriumtripolyfosfa
Page 70 and 71:
vand, og de fleste af disse stoffer
Page 72 and 73:
spildevandsslammet. Op til 20% af d
Page 74 and 75:
8.2.4 Kompleksdannere, ionbyttere o
Page 76 and 77:
Miljømæssige egenskaber Den mest
Page 78 and 79:
7). Neutral pH-værdi opnås hurtig
Page 80 and 81:
Ikke alle vaskemidler indeholder al
Page 82 and 83:
Brug af vaskemidler med fyldstoffer
Page 84 and 85:
Miljømæssige egenskaber Polymerer
Page 86 and 87:
Tabel 13. Oversigt over skadelige-
Page 88 and 89:
Spildevandet, der nu er klar til se
Page 90 and 91:
adsorberes til overfladen af slamme
Page 92 and 93:
(Fortsat fra forrige side) Tabel 16
Page 94 and 95:
Konklusion Spildevand, og i særdel
Page 96 and 97:
organiske partikler i jorden, så d
Page 98 and 99:
Som det ses af det ovenstående tab
Page 100 and 101:
enseanlægget, og fra de husstande,
Page 102 and 103:
forekommer i landbrugsjord er laver
Page 104 and 105:
10.2 Nonylphenolethoxylat Nonylphen
Page 106 and 107:
aerobe test, og de er ligeledes ful
Page 108 and 109:
hvor ”forsigtigtighedsprincippet
Page 110 and 111:
offentliges side. Hovedformålet me
Page 112 and 113:
[14] [15] [16] [17] [18] [19] [20]
Page 114 and 115:
[49] [50] [51] [52] [53] Miljøstyr
Page 116 and 117:
14 Bilag Bilag 1 (3 sider). Aspekte
Page 118 and 119:
Aspekter/kriterier Blomsten Svanem
Page 120:
15 Gode vaskeråd Følgende er en l
show all

vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?