vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

I gamle dage blev det betragtet som et tegn på velstand, at husstanden kun
behøvede at vaske to gange om året. I vor hygiejniske tid vil en husmoder eller -
fader – bortset fra alle velstandsbetragtninger– betakke sig for at have snavset
vasketøj liggende i et halvt år.
Når tøjet skulle tørres, blev det bredt ud på træer eller buske, især dem med
torne på, eller på en lyng- eller græsmark. Efterhånden vandt tørresnore med
hjemmelavede klemmer indpas [25].
Der skete efterfølgende en udvikling af sæben, så det efterhånden blev muligt
for flere at benytte den, men først i starten af 1900-tallet blev sæben afløst af de
syntetiske (sulfonerede) vaskemidler.
Disse vaskemidler blev så også efterhånden videreudviklet til de vaskemidler, vi
kender i dag.
I begyndelsen af 30´erne forskede man i Tyskland i at benytte
fedtalkoholsulfater, da der var mangel på fedtstoffer. Disse sulfater blev også
indført i Danmark, men blev aldrig nogen succes.
Omkring 1950 havde den automatiske vaskemaskine endnu ikke havde holdt sit
helt store indtog, men gruekedel og vaskebrædt blev fortrinsvis brugt endnu.
Dertil blev følgende ingredienser benyttet:
Blødgørings- og iblødsætningsmidler
Disse midler bestod af:
Soda 1 , som opløser smuds og blødgør vandet, og dette kunne igen opdeles i
krystalsoda 2 og blegsoda.
1 Soda kendes ved forskellige navne som natriumcarbonat, kulsort natron og calcineret soda.
15