vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

offentliges side. Hovedformålet med denne mærkning er at bidrage til et mindre miljøbelastende forbrug, samt være et supplement til de miljøpolitiske styringsmidler (f.eks. afgifter), så forbrugeren gerne skulle tro på og kunne se et formål med at købe miljømærkede produkter. I dag lyder anbefalingen klart fra de offentlige instanser, at man skal købe miljømærkede produkter. Indholdsstofferne belaster miljøet. Flere meget miljøbelastende stoffer kan erstattes af mere miljøvenlige stoffer, eller de kan anvendes i mindre mængder, uden at det går ud over effektiviteten. Der er dog stadig mange producenter, der burde gå mere med på ”miljø-vognen”. Der er fra Miljøstyrelsens side meget fokus på de forskellige miljøproblemer, bl.a. indholdsstoffer, rensningsanlæg og slam, men set med private og miljøbevidste øjne mangler der endnu nogle flere og måske mere restriktive reguleringer på mange af de områder, vi her berører. Afsluttende kan det siges, at der er store økonomiske interesser på spil indenfor vaskemiddelområdet. Disse interesser vil naturligvis afspejle sig i den information, der er tilgængelig på vaskemiddelområdet. Under arbejdet med denne opgave har det da også været tydeligt, at der er divergerende oplysninger om, og holdninger til miljøeffekten af de forskellige indholdsstoffer. Det vil altid være vigtigt at forholde sig kritisk til sine kilder, og indenfor dette emne har det måttet prioriteres ekstra højt. 110
12 Litteraturliste [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] A.T. Kiewiet, J.R. Parsons og H.A.J. Govers. Prediction of the fate of alco hol ethoxylates in sewage treatment plants. Chemosphere vol. 34, no 8. (1997) pp. 1795-1801. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 82. Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier, (1997). Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar (2000), Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Bukhave M. Det Økologiske Råd. Husholdningskemikalier og spildevand, november (1998). Danmarks Miljøundersøgelser, faglig rapport. Natur og Miljø. Påvirkninger og tilstand. (1997). DMU nr. 224, januar (1998). Den store danske encyklopædi. DMU nyt nr. 3, september (2000). Encyclopædia Britannica Online. Forbrugerinformationen. Oversigt over indholdsstoffer i vaske- og rengøringsmidler. Siden kan findes på adressen: www.renthjem.dk/grundsider/dokument.asp?id=1349 (d. 28.11.2000). Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. Fakta om Miljø- Vaske og rengøringsmidler. (1998). Forbrugerstyrelsen, Colorvaskemidler. Råd & Resultater (Teknik & Miljø) Årg.39 Nr. 10 (1999). G.K. Morse, R. Perry og J.N. Lester. The life-cycle environmental impact of key detergent builder systems in the EU. The Science of the Total Environ- 111
Page 1:
VASKEMIDLER Århus Universitet Milj
Page 5 and 6:
VASKEMIDLER Karen B. Petersen (Tekn
Page 7 and 8:
1 Forord Denne projektrapport er la
Page 9:
8.2.5 Blegemiddel..................
Page 12 and 13:
Miljømærkning har de senere år a
Page 14 and 15:
3 Historie Vaskemidler, som vi kend
Page 16 and 17:
Til uld og silke anbefalede man i 5
Page 18 and 19:
Et lille citat fra hovedkilden til
Page 20 and 21:
heraf blev 71.663 tons eksporteret.
Page 22 and 23:
Tørring Når man tørrer sit tøj,
Page 24 and 25:
Priserne er normalpriser og ikke ti
Page 26 and 27:
4.3 Kalkbindere Da kalkbindere ogs
Page 28 and 29:
Hver enkelt forbruger kan nemt neds
Page 30 and 31:
Omo Omo (Lever) blev ligeledes kend
Page 32 and 33:
I løbet af det sidste halve år ha
Page 34 and 35:
Temperatur 1 ud af 4 husstande vask
Page 36 and 37:
Der er ikke noget dybtfølt ansvar
Page 38 and 39:
har dog ofte et svært valg, da de
Page 40 and 41:
Argumenterne for og samtidig fordel
Page 42 and 43:
eller lugte, at tøjet er beskidt.
Page 44 and 45:
krævede mærkning. Der fandtes enk
Page 46 and 47:
7 Miljømærkning Alt hvad vi bruge
Page 48 and 49:
7.1 Produktmærkningssystemer Der f
Page 50 and 51:
harmonisering af principperne for e
Page 52 and 53:
Fordelene kan være: der er en mere
Page 54 and 55:
Svanemærket Dette nordiske miljøm
Page 56 and 57:
- Markedsandelen af de produkter, d
Page 58 and 59:
medlemsstaterne og et medlem fra Ko
Page 60 and 61: - De skal være præcise, klare og
Page 62 and 63: - krav til produktet om klassificer
Page 64 and 65: forbrugeren helt nede på porduktni
Page 66 and 67: Nogle stoffer har egenskaber der g
Page 68 and 69: Kompleksdannere Natriumtripolyfosfa
Page 70 and 71: vand, og de fleste af disse stoffer
Page 72 and 73: spildevandsslammet. Op til 20% af d
Page 74 and 75: 8.2.4 Kompleksdannere, ionbyttere o
Page 76 and 77: Miljømæssige egenskaber Den mest
Page 78 and 79: 7). Neutral pH-værdi opnås hurtig
Page 80 and 81: Ikke alle vaskemidler indeholder al
Page 82 and 83: Brug af vaskemidler med fyldstoffer
Page 84 and 85: Miljømæssige egenskaber Polymerer
Page 86 and 87: Tabel 13. Oversigt over skadelige-
Page 88 and 89: Spildevandet, der nu er klar til se
Page 90 and 91: adsorberes til overfladen af slamme
Page 92 and 93: (Fortsat fra forrige side) Tabel 16
Page 94 and 95: Konklusion Spildevand, og i særdel
Page 96 and 97: organiske partikler i jorden, så d
Page 98 and 99: Som det ses af det ovenstående tab
Page 100 and 101: enseanlægget, og fra de husstande,
Page 102 and 103: forekommer i landbrugsjord er laver
Page 104 and 105: 10.2 Nonylphenolethoxylat Nonylphen
Page 106 and 107: aerobe test, og de er ligeledes ful
Page 108 and 109: hvor ”forsigtigtighedsprincippet
Page 112 and 113: [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20]
Page 114 and 115: [49] [50] [51] [52] [53] Miljøstyr
Page 116 and 117: 14 Bilag Bilag 1 (3 sider). Aspekte
Page 118 and 119: Aspekter/kriterier Blomsten Svanem
Page 120: 15 Gode vaskeråd Følgende er en l
show all

vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?