vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

11 Konklusion
Vi har nu belyst tekstilvaskemidler fra mange forskellige indfaldsvinkler.
Ressourceforbruget kan nedsættes af hver enkelt forbruger igennem
- nedsætning af forbruget af vaskemidler ved at dosere korrekt
- nedsætning af forbruget af vaskemidler ved at bruge kalkbinder – især i
områder med middelhårdt eller hårdt vand
- ikke at bruge skyllemidler
Alle disse tiltag vil først og fremmest være til gavn for miljøet, samtidig med at
forbrugeren selv tillige kan spare penge ved dette.
Der er mange forskellige grunde til vores adfærd m.h.t. vask. Nogle forbrugere
har en miljøbevidst holdning og handler også derefter, men der findes stadig
mange barrierer, der kan stå i vejen for en miljøbevidst adfærd. Mange fralægger
sig et ansvar for miljøet, og nogle synes det er for besværligt at sætte sig ind i
noget nyt og handler som de plejer, medens andre stadig plejer de fordomme,
som miljøbevidstheden lider under: det er ikke moderne og det er for dyrt.
Samtidig har vi her i landet en høj hygiejnestandard, der medfører, at vi ikke vil
virke usoignerede i andres øjne, så vi vasker meget – helst inden tøjet er beskidt,
og i hvert tilfælde lige så snart tøjet ikke længere kan betragtes som nyvasket.
Der er endnu ikke mange forbrugere, der reelt overvejer argumenterne for at
spare på tøjvask: det er miljørigtigt, økonomisk, bekvemt, tidsbesparende og det
slider mindre på tøjet.
For at skåne miljøet, er der fra offentlig side indført en miljømærkning af
produkter. Miljømærkerne er i dag: Svanemærket, Bra Miljöval og Blomsten, og
disse miljømærker følger nogle bestemte retningslinier og er styret fra det
109