vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

aerobe test, og de er ligeledes fuldstændigt nedbrydelige under anaerobe forhold.
Disse tensider anses ikke for at være bioakkumulerbare, og de har en moderat
akvatisk giftighed, idet de laveste EC/LC50-værdier er mellem 2,5 og 10 mg/l.
Der foreligger ingen data for glukoseaminer, hvis miljøegenskaber dog vurderes
at ligne egenskaberne for de strukturelt beslægtede glukoseamider.
Glukoseamider er påvist at være let bionedbrydelige under aerobe forhold, og de
laveste EC/LC50 værdier (for C14 glukoseamid) er mellem 2,9 og 5 mg/l. De
miljømæssige egenskaber for glukosebaserede tensider medfører, at disse stoffer
ikke skal miljøfareklassificeres [23].
10.4 Kalkbindere – Deres belastning i miljøet, ved en livscyklus
analyse
Der er flere modeller for, hvordan man bedst anvender kalkbindere, i relation til
en vurdering af deres skadelige effekter på miljøet. Der er foretaget beregninger
for fire forskellige måder at bruge kalbinder på, i kombinationer med hinanden,
eller hver for sig. STPP (natriumtripolyfosfat) alene, Zeolith-A alene, Zeolith-A
sammen med PCA (polycarboxylater) og endeligt NTA (nitrilotriacetic acid).
Forfatterne til studiet konkluderer, at zeolithter alene ikke har nogen
miljømæssige ulemper, men at det har en dårlig ydelse. Derfor kan det ikke
anbefales. Det samme gælder for brugen af NTA, men her er det stoffets
giftighed der er problemet. NTA i sig selv er en glimrende kalkbinder, men der
er mistanke om kræftfremkaldende egenskaber, svær nedbrydelighed og evnen
til at mobilisere metaller. Sidstnævnte betyder, at der opstår mulighed for at
bringe tungmetaller i opløsning, sådan at de bliver tilgængelige for levende
organismer.
De andre to muligheder er lige gode. STPP alene er en meget god kalkbinder,
der blot har den egenskab, at den medvirker til eutrofiering, altså at der opstår en
opblomstring af alger i overfladevand, som følge af fosfatets gødende virkning.
106