Poul Lindholm Nielsen fylder 60 Pia Kjærsgaard ... - Dansk Folkeparti

Nr. 4. 2007. 11. årgang 

Poul Lindholm 

Nielsen fylder 60 

Pia Kjærsgaard 

frikendt i 

byretten 

- naturligvis 

Danmark 

dejligst 

Værdier og sammenhængskraft i centrum 

- læs leder og reportage fra 

sommergruppemøde i bladet

leder 

Det er ualmindeligt dejligt, når tøj er vaske- 

og farveægte. Når det holder form og farve, 

selv efter lidt hårdhændet behandling og adskillige 

ture i vaskemaskinen. T-shirten, der 

holder på femte sæson uden at ligne noget, 

man end ikke ville have på, når man slår græs 

i den lukkede baghave, fjernt fra alles blikke, 

er en kvalitets-t-shirt. 

På samme måde må man vel med en vis 

rette forvente af politikere, at de kan stå for 

et vist slid, pres og nogle ture i om ikke vaskemaskinen, 

så dog vridemaskinen, uden at 

miste form, farve og facon. Men sådan er det 

jo vist desværre langt fra altid. 

Vi så det senest på Grundlovsdag, hvor end 

ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen 

fandt det nødvendigt at tage klart afstand fra 

det udanske symbol på undertrykkelse, som 

det muslimske hovedtørklæde er. 

Tidligere så vi det under Muhammedkrisen 

sidste år, hvor politikere, debattører, erhvervsledere 

og kultur-eliten stod i kø for at sælge 

ud af danske værdier - i et lønligt håb om dog 

blot at få en lille smule fred for alle de skrupskøre 

imamer og deres lystige lejesvende, der 

havde sat verden i brand på grund af nogle 

harmløse tegninger. 

Der var simpelt hen en parade af folk med 

rygrad som en kop kakaomælk. Ikke meget 

vaske- og farveægte dér. 

Ved samme lejlighed så vi også, hvor markant 

en forskel der er på den amerikanske 

opfattelse af ytringsfrihed og vores danske. 

Under Muhammedkrisen besøgte en del amerikanske 

medier Dansk Folkeparti på Christiansborg. 

Det var slående som ß ertallet af de 

amerikanske journalister ikke var i stand til at 

fatte en brik af, hvad det var, der var pointen 

i Muhammedkrisen. I deres naive higen efter 

at være politisk korrekte – et begreb, der 

desværre er opfundet ”over there”, og som 

er blandt de amerikanske opÞ ndelser, vi godt 

kan undvære – evnede de ikke at forstå vores 

skarpe danske tunger – og penne... Og det 

gjaldt desværre også en ekspræsident og en 

præsidentfrue. 

Når man betænker, at en af landets populæreste 

og fortræffeligste præsidenter, Ronald 

W. Reagan (1981-89) kækt i Stjernekrigs-jargon 

kaldte hele Sovjetimperiet ”The Evil Empire” 

(Det onde Imperium) og elskes af amerikanerne 

for denne amerikanske ligefremhed 

i de glade koldkrigstider, kan det undre, at de 

ikke evner at forstå vores trang til på oprørsk 

og humoristisk vis, at gøre opmærksom på, at 

vi vil tegne og sige, hvad vi vil, uden at en afdød 

profet og hans sprællevende, demagogiske 

proselytter skal blande sig i dét. I Reagans 

tid var Sovjet-kommunismen tidens udfordring, 

i dag er det islamismen, der er på fremmarch, 

men det kniber amerikanerne, selv efter 

11.september-terroren, at begribe det. 

Man vil kunne skrive en doktordisputats 

om denne pudsighed i forskellene på dansk 

og amerikansk ytringsfrihed. Her skal vi blot 

nøjes med en lakonisk konstatering: Ytringsfrihed 

på dansk er noget ganske andet end 

ytringsfrihed på amerikansk. Og det er vores 

ret og pligt at holde fast ved vores danske 

værdi, vores version af ytringsfriheden. Vi 

skal nok lade være med at pådutte amerikanerne 

vores version – bare de beholder deres 

derhjemme. Så må de dér undre sig alt det, 

de vil. 

Og det er, hvad værdikampen -eller kulturkampen, 

om man vil – handler om: At bevare 

og forsvare det, der er vores. 

”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, 

2 

SKIK FØLGE 

ELLER 

LAND FLY 

www.danskfolkeparti.dk · 3337 5199 

O✘ 

dit land 

- dit valg 

Det er ikke danskerne, 

der skal rette ind efter 

udlændingene. Det er 

lige omvendt. Dansk 

Folkeparti har iværksat 

en omfattende værdikampagne 

i hele landet 

op til Årsmødet. 

Vaskeægte værdifast 

For mange danske politikere vil eller tør ikke kæmpe for de danske værdier, der er under 

pres udefra og indefra. DF i ny kæmpe-kampagne 

herfra min verden går” det er jo ikke ligegyldige 

strofer, men essensen: Der er os, og der 

er dem. Der er ikke nødvendigvis noget galt 

med ”dem” – de andre – men de er ikke os. 

De har ikke samme udgangspunkt, arv, historie, 

sprog, kultur og værdier. Normerne, 

selv blandt venner, kan være væsens-forskellige. 

Og her, hvor vi bor, hvor vores danske 

”stamme” har slået rod og skabt et fællesskab 

baseret på bl.a. ß id og ligeværd, solidaritet og 

tolerance, ytringsfrihed og frisind, er det vores 

værdier, der gælder, ikke andres. Andres 

værdier kan gælde hjemme, hvor de kommer 

fra - derfra, hvor deres verden går, men ikke 

her. 

Et åbent folkefærd 

Når man kommer her, på besøg eller for 

at bosætte sig, er det ikke et rimeligt valg, at 

man selv bestemmer, om man vil indordne 

sig, eller om man målrettet arbejder på at få 

danskerne til at indordne sig. Det ér nemlig 

ikke danskerne, der skal rette ind efter islamiske 

værdier – men muslimer, der vil bo her, 

der skal rette ind efter danske værdier. 

”Skik følge, eller land ß y” er ikke til at misforstå. 

Det er en kernedansk værdi – den er 

værd at værne om, ikke mindst, når opgaven 

er at bevare det danske. 

Det er blevet en grim vane, at kunstnere, 

cafésmarte meningsmaskiner og den øvrige 

intellektuelle elite vil pådutte danskerne, at vi 

er nogle tilknappede, intolerante, smådumme 

kakkelbords-bonderøve, der er skræmte over 

verden udenfor kommunegrænsen. Men sådan 

er det jo nemlig præcis ikke! Vi er et åbent 

folkefærd, der tager imod andre mennesker og 

kulturer med oprigtig interesse og respekt. 

Men det er tosset, når denne åbenhed og 

respekt udfolder sig sådan, at alle børn i institutioner 

skal spise kød, der er halal-slagtet og 

endelig ikke dansk øf-gris, blot fordi nogle få 

ikke må spise andet end halal - og da slet ikke 

grisebasse. De må spise, hvad de vil – men det 

er altså ikke danskernes opgave at tilrette hele 

det danske køkken efter deres Þ kse ideer. 

Karakteristisk nok har vi i Danmark i århundreder 

haft jødiske medborgere, der også 

for en dels vedkommende spiser mad efter 

særlige forskrifter og slagtet på særlig vis – 

uden at det har givet problemer. Og det har da 

slet ikke medført, at alle danskere skal spise 

kosher-mad. 

Men efter nogle årtier med muslimsk indvandring, 

er der muslimsk halal-mad på menuen. 

Velbekomme. 

Der er en tid til tavshed – og en tid til at 

tale. Som Pia Kjærsgaard skrev i sit ugebrev 

for nylig: ”Når den slags uret bliver ret, bliver 

modstand en pligt.” Så har vi ikke længere et 

valg – skal vi lade som ingenting? Så er valget 

ophævet og pligten trådt i stedet. 

Angrebene på vores danske værdier er 

kommet vidt nok. Det er tid for Danmark og 

danskerne at træde i karakter. Der er nok at 

værne om. 

Sønd.

Symbolpolitik kontra 

realpolitik 

Det er ingen hemmelighed, at regeringens 

skatteplan bestemt ikke er Dansk Folkepartis 

livret. Skattelettelserne begunstiger nemlig de 

mest velstillede mennesker i samfundet, og 

Þ nansieringen via en forhøjelse af energiafgifterne 

er socialt uretfærdig og i øvrigt ikke 

til at gennemskue. Jeg forstår ganske enkelt 

ikke, at regeringen ikke i højere grad har valgt 

at lytte til befolkningen. Har der måske været 

demonstrationer for skattelettelser? Ønsker 

danskerne virkelig at slippe for topskatten, 

hvis alternativet er forringet velfærd? 

Nej, ingen af delene. Christiansborg Slotsplads 

har været gabende tom, og meningsmåling 

efter meningsmåling har vist, at danskerne 

prioriterer et velfungerende velfærdssystem 

langt højere end skattelettelser. Jamen, der vil 

komme ß ere i arbejde og folk vil yde en ekstra 

indsats, indvender regeringen højlydt som 

forsvar for skatteplanen. Det tror jeg nu ikke. 

Hvorfor i alverden skulle velstillede mennesker 

dog pludselig arbejde endnu mere end 

tidligere, blot fordi de får femhundrede kroner 

mere til sig selv. Noget tyder på, at mange 

faktisk vil vælge at holde mere fri. 

At der skulle komme ß ere hænder i arbejde 

er ligeledes ren spekulation, fordi det forudsætter, 

at de dynamiske effekter, som regeringen 

har talt så meget om, rent faktisk viser sig. 

Hertil kommer den udbredte skepsis blandt 

økonomer, der ikke har været sene til at advare 

mod overophedning af den danske økonomi. 

Med andre ord: Regeringens forslag om 

skattelettelser er fuldstændig malplacerede i 

den nuværende situation. Dels rammer de socialt 

skævt, dels har dansk økonomi mindst af 

alt brug for en saltvandsindsprøjtning – med 

udsigt til et muligt indgreb om nogle år. 

Kommentatorer og journalister har spekule- 

ret spalte op og spalte ned. De er ligeså rådvilde, 

som vi er. Hvorfor valgte regeringen at 

forvandle en oplagt mulighed for at diskutere 

velfærd til et overß ødigt og farligt spørgsmål 

om skattepolitik? Hvorfor blev diskussionen 

om den vigtige kvalitetsreform af den offentlige 

sektor erstattet med en ødelæggende og 

ganske overß ødig skattedebat? Svaret ligger 

naturligvis i det pres, som er blevet udøvet af 

de konservatives formand Bendt Bendtsen, 

hvis fremtid som formand angiveligt afhænger 

af, hvorvidt han er i stand til at realisere 

det efterhånden eneste programpunkt hos de 

konservative. 

Dansk Folkeparti er her stadig 

Men betyder Bendt Bendtsen virkelig så 

meget, kunne man spørge. Han har da ß ere 

gange før forsøgt at presse Venstre, uden at 

det gav nogen resultater. Ja, men det var før 

konceptpartiet Ny Alliance og Naser Khader 

meldte sig på banen med løfter om, at ingen 

skal betale mere end 40 pct. i skat. Ny Alliance 

har gjort de konservative så kry, at de har 

haft modet til at lægge pres på statsministeren. 

Fremkomsten af Ny Alliance har forhekset de 

kræfter i den borgerlige lejr, som arbejder for 

skattelettelser. Men jeg vil lige minde om, at 

Dansk Folkeparti stadig er her, og at matematikken 

i Folketinget ikke tillader regeringen at 

manøvrere uden om os. 

Dansk Folkeparti har haft et godt samarbejde 

med VK-regeringen. Når man ser bort 

fra enkeltepisoder, har det været præget af 

gensidig respekt samt vilje til at Þ nde kompromiser 

på begge sider. Således har vi seks 

gange været i stand til at forhandle en Þ nanslov 

på plads, ligesom vi på en lang række an- 

Foto: Polfoto 

dre områder har indgået aftaler og forlig. Et 

samarbejde mellem tre partier er kun mulig, 

hvis der hos alle tre Þ ndes en erkendelse af, at 

et sådant samarbejde er ønskværdigt. Begynder 

det at halte nogle steder, er kæden aldrig 

stærkere end det svageste led. 

I rigtig lang tid har manglen på alternativer 

til Dansk Folkeparti holdt regeringen på 

plads, men nu fornemmer man et tydeligt opbrud. 

Regeringen har på forskellige områder 

ændret signaler til fordel for en mere liberalistisk 

politik, mens styrken i VOK-samarbejdet 

netop har ligget i en pragmatisk tilgang til 

problemerne – simpelthen i erkendelse af, at 

de ß este danskere betragter velfærdsamfundet 

som så stort et gode, at de under ingen omstændigheder 

vil sætte det over styr. VOKs 

styrke har været en evne til at forny og bevare 

på én gang. Den økonomiske politik har været 

præget af fornuft og hensyntagen til kommende 

generationer, uden at velfærden på nogen 

måde har lidt overlast, tværtimod har der trods 

skattestoppet og med en reel skattelettelse i 

kraft af forårspakken i 2004 været råd til mere 

og bedre velfærd. 

Øget indvandring ingen løsning 

På udlændingeområdet har der i det store hele 

været en fælles forståelse mellem V, O og K 

af, at udviklingen måtte vendes. Vi Þ k bremset 

masseindvandringen og indført en lang række 

stramninger på udlændingeområdet, som befolkningen 

kvitterede for ved folketingsvalget 

i 2005. Men også her har regeringen været på 

banen med nye signaler. Regeringen ønsker at 

skrue op for indvandringen for arbejdskraft. 

Jobkort og Green Card er ikke tilstrækkeligt, 

mener den. Men øget indvandring løser ikke 

danske virksomheders tørst efter arbejdskraft. 

Dels risikerer vi samme situation som 

i 1970érne, hvor oliekrisen sendte indvandrerne 

på gaden som de første, dels har vi 

en kæmpe opgave med, at få de indvandrere, 

som allerede er i landet uden udsigt til at vende 

tilbage til deres hjemland, ud på arbejdsmarkedet 

eller i gang med en uddannelse. Her 

har både kommunerne og arbejdsgiverne en 

forpligtelse til at hjælpe til. 

Signalerne på skatte- og udlændingeområdet 

er ren symbolpolitik, fremsat for at åbne 

en ß anke mod Ny Alliance og Det Radikale 

Venstre, hvis et kommende valgresultat rykker 

ved magtbalancen. I Dansk Folkeparti giver 

vi os ikke af med at spilde kostbar tid på 

spekulationer, men opererer udelukkende med 

realiteter. Og i skrivende stund er der ikke 

noget alternativ til VOK-samarbejdet. Både 

Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen 

ved, hvor de har Dansk Folkeparti, men vi ved 

ikke helt længere, hvor vi har dem. Faktum er, 

at regeringen med sin skatteplan beÞ nder sig 

meget langt fra vore krav om højere lønninger 

til de lavtlønnede i den offentlige sektor. Man 

kan ligefrem sige, at vi er malet op i hver vores 

hjørne. 

Om Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen 

og Bendt Bendtsen besinder sig og Þ nder 

tilbage til de gode gamle takter, er svært at spå 

om. Men jeg kan love, at Dansk Folkeparti 

ikke uden videre giver køb på alle de gode resultater, 

vi har opnået. 

Med venlig hilsen 


3

sommergruppemøde 

Rundvisning 

på Fregatten 

Jylland efter en 

lang arbejdsdag.Folketingsmedlemmerne 

fulgte interesseret 

med i den 

spændende 

gennemgang 

af det prægtige 

skibs tekniske 

detaljer. 

Velfærd og sammenhængskraft 

i fokus på DF’s sommergruppemøde 

Tre dages koncentreret politisk arbejde og socialt samvær i 

Ebeltoft satte DF’s folketingsgruppe i gear efter en rolig sommer 

Af Karsten Holt - Fotos: Karsten Holt 

Dansk Folkeparti skød traditionen tro den politiske 

sæson i gang med partiets årlige sommergruppemøde, 

der i år blev afholdt på det 

idyllisk beliggende Hotel Ebeltoft Strand i 

Ebeltoft. Stemningen var god, og det virkede 

som om alle folketingsmedlemmer var glade 

for at komme i gang med det politiske arbejde 

efter en forfriskende rolig periode i juli. 

Det store emne var, hvordan vi i fremtiden 

sikrer velfærden – og dermed også sammenhængskraften 

– i det danske samfund. Det 

store tema inden for velfærdsområdet var den 

udfordring, vi står over for, hvis den offentlige 

sektor skal sikres tilstrækkeligt med arbejdskraft 

i fremtiden. 

Efter Dansk Folkepartis opfattelse kan mangelen 

på plejepersonale kun afskaffes gennem 

højere lønninger, og Pia Kjærsgaard gjorde 

rede for indtrykkene, som hun og Kristian 

Thulesen Dahl Þ k på forårets mange landsturnémøder. 

Alle steder oplevede de hårdtarbejdende 

personale, som ydede en stor indsats til 

en alt for ringe løn, der ikke kan konkurrere 

med lønninger i private Þ rmaer, hvor arbejdstider 

og ansvar også ofte er mere bekvemt. 

Dansk Folkeparti har foreslået, at fem mil- 

4 

Dansk Folkepartisforsvarsordfører, 

Hans Kristian 

Skibby, lyttede 

opmærksomt 

til fortællingen 

om Fregatten 

Jyllands bedrifter 

under slaget 

ved Helgoland. 

Humøret var højt, 

da Pia Kjærsgaard, 

Peter Skaarup 

og Kristian 

Thulesen Dahl 

havde inviteret 

til et velbesøgt 

pressemøde, hvor 

spørgelysten var 

så stor, at seancen 

kom til at tage 

mere end en time. 

liarder kroner over en Þ reårig periode vil være 

en passende sum at bevilge op til overenskomstforhandlingerne, 

fordi alternativet er en 

massiv mangel på arbejdskraft. Gennem hele 

sommeren har der i medierne været historier 

om hele afdelinger, som er bemandet med 

unge og vikarer. 

Men også sikringen af sammenhængskraften 

Þ k en central placering, da Dansk Folkeparti 

afholdt pressemøde på sommergruppemødets 

anden dag. Samfundet tørster efter arbejdskraft, 

og indvandrere, som af den ene eller anden 

grund ikke kan vende tilbage til deres hjemland, 

skal forvandles fra byrde til ressource. 

At der i øjeblikket mangler 70.000 ikkevestlige 

indvandrere i arbejdsstyrken, er ganske 

enkelt uacceptabelt, og skyldes, at alt for 

mange indvandrere er kommet for at nyde i 

stedet for at yde. Arbejdsløsheden kan ikke 

længere bruges som undskyldning for, at integrationen 

ikke fungerer, eftersom der er mangel 

på arbejdskraft. 

Integration et kommunalt ansvar 

Dansk Folkeparti vil derfor intensivere 

indsatsen for, at vi får indvandrerne ud på arbejdsmarkedet 

eller får dem i gang med en ud- 

dannelse eller sprogtræning. Dette skal kombineres 

med en langt større indsats for at lære 

indvandrerne om de danske værdier – et job 

og sprogkundskaber gør det ikke alene. 

Dansk Folkeparti påpeger, at integration af 

indvandrere er et kommunalt ansvar, og at det 

derfor vil kunne blive nødvendigt at fordele 

bloktilskuddet lidt anderledes, således at kommuner 

med stor integrationsindsats belønnes 

økonomisk med penge fra de kommuner, som 

er mindre aktive. For Dansk Folkeparti lader 

integration sig ikke adskille fra velfærd – en velfungerende 

og reel integration er ganske enkelt 

forudsætning for, at velfærdssamfundet kan bevares 

intakt for kommende generationer. 

Samtidig er integrationen en betingelse 

for, at det danske demokrati kan bevares i sin 

nuværende form – det betyder, at muslimske 

indvandrere må sige farvel til parallelsamfund, 

kvindeundertrykkelse og religiøs fundamentalisme. 

På det konkrete plan betyder 

det afsked med krav om særbehandling såsom 

særlige bederum, badeforhæng, separat bestik 

til muslimer i hjemkundskabslokaler, halalkød 

i danske børnehaver og særlige hensyn 

til muslimske helligdage. Hvis ikke der sættes 

ind på disse områder, vil udviklingen og fastholdelsen 

af parallelsamfund fortsætte – og

Budskabet fra Dansk Folkepartis sommergruppemøde 

var klart: Flere penge til 

hårdtarbejdende, lavtlønnede ansatte i den 

offentlige sektor samt langt større krav til 

indvandrere i det danske samfund. Job og 

dansk er ikke tilstrækkeligt – indvandrere 

skal også acceptere og respektere danske 

normer. 

med tiden udgøre ikke blot en økonomisk belastning, 

men også et demokratisk problem. 

Samtidig vedtog Dansk Folkepartis folketingsgruppe 

blandt andet at arbejde for: 

* At kræft skal behandles som en akut 

sygdom. I øjeblikket koster den lange udredningsperiode 

mange dødsfald hvert år 

* At Þ nansieringen af den faste forbindelse 

til Femern skal genforhandles – byrden skal 

fordeles mellem Danmark og Tyskland. 

* At Mindelunden i København og Mindeparken 

i Århus laves om til egentlige heltekirkegårde, 

hvor faldne danske soldater i internationale 

operationer kan blive begravet. 

* At kommunerne skal fokusere langt mere 

på forebyggelse og sundhed – hertil kræves 

opbakning fra Dansk Folkepartis mange dygtige 

kommunalbestyrelsesmedlemmer rundt 

omkring i landet. 

Det politiske arbejde på selve sommergruppemødet 

optog langt den største del af tiden, 

men der var også lejlighed til et spændende 

besøg på Fregatten Jylland, hvor gruppen Þ k 

en grundig og meget detaljeret rundvisning. 

På sommergruppemødets sidste dag blev en 

del af eftermiddagen brugt på ”teambuilding” 

og samarbejde. 

Næstformand Peter Skaarup 

havde så travlt med 

pressehenvendelser på sine 

mobiltelefoner, at han gik 

glip af det meste af rundvisningen 

– sådan er det at være 

politiker. 

Pressen mødte talstærkt op til 

pressemøde. 

DF’s gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, lyttede opmærksomt til den spændende 

information om Fregatten Jylland. Heller ikke DF’s næstformand, Peter Skaarup, var 

uinteresseret. 

5

friÞ ndelse 


frifundet 

– naturligvis 

Islamisk Trossamfund 

tabte 

med piber 

og trommer i 

byretten 

Af Kenneth Kristensen Berth 

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard 

blev fredag den 13. juli frifundet for æreskrænkelser 

og injurier mod Islamisk Trossamfund 

efter i sit ugebrev den 9. januar 2006 

midt under den største udenrigspolitiske krise 

siden Anden Verdenskrig, hvor danske ambassader 

rundt omkring i den muslimske verden 

blev angrebet, blandt andet at have skrevet: 

”Dansk Folkeparti er igennem tiden blevet 

skældt hæder og ære fra, hver gang vi har anvendt 

udtrykket femte kolonne virksomhed 

om de gerninger, som visse af landets fremmede 

forøver i og uden for landets grænser. 

Jeg kan imidlertid ikke Þ nde noget bedre ord 

for den skændige kampagne, som Trossamfundets 

udsendinge har ført mod Danmark 

– det skulle da lige være landsforræderi. I de 

pågældendes hjemlande straffes den slags i 

6 

hovedreglen med ß ere års indespærring bag 

lås og slå, eller det der er værre. Her i landet 

beder vi pænt og dannet Det Islamiske Trossamfund 

om at være så venlige at trække udtalelserne 

tilbage, og så får man et frækt svar 

fra Trossamfundets overhoved, Ahmed Abu 

Laban, om, at han ikke er sikker på, at Trossamfundet 

skulle have udspredt disse falske 

oplysninger.” 

Løgn og latin i Mellemøsten 

Ugebrevet var affødt af, at ß ere fremtrædende 

imamer under rejser i Mellemøsten 

havde forsøgt at vække til splid i den arabiske 

verden. 

Under en rejse til Egypten i dagene den 

4.-11. december 2005 besøgte fremtrædende 

imamer som Abu Bashar og Ahmed Mostafa 

Harby blandt andet den øverste leder ved Al- 

Azhar Universitet, Mohammed Sayed Tantawi, 

og den egyptiske stormufti Ali Gomaa, 

ligesom de gav interviews til ß ere aviser. Her 

fortalte de blandt andet, at den danske regering 

var i færd med at lave en censureret udgave 

af Koranen og producere en ny udgave 

af Ayaan Hirsi Ali’s Þ lm Submission. 

På en lignende rejse til Libanon og Syrien i 

dagene 17.-31. december 2005 med deltagelse 

af Kasem Said Ahmed, Ahmed Akkari og 

Raed Hlayhel mødtes deltagerne blandt andet 

med lederen af terrororganisationen Gamaa 

Islamiya, Faysal Mawlawi, og lederen for 

shiamuslimerne i Libanon, Muhammed Hussein 

Fadlallah, ligesom man gav interviews til 

Hamas tv-stationen al-Manar og ß ere lokale 

aviser. 

Mindre delegationer blev efter sigende 

sendt til Tyrkiet, Sudan, Marokko og Algeriet 

med samme formål.

Islamisk Trossamfunds 

talsmand, Kassem Said 

Ahmad, studerer friÞ ndelsen 

af Pia Kjærsgaard. 

Om det var før eller 

efter at Ahmad rent 

faktisk havde læst dommen, 

at han krævede 

en fatwa nedkaldt over 

Pia Kjærsgaards hoved, 

melder historien ikke 

noget om. 

Foto: Scanpix 

I byretten vidnede de to journalister på 

Jyllands-Posten, Kim Hundevadt og John 

Hansen, som har skrevet bogen ”Provoen og 

profeten”, til fordel for Pia Kjærsgaard. Deres 

konklusion var, at Muhammed-krisen næppe 

var blevet en realitet uden imamernes rundrejser 

i den muslimske verden. 

Pia Kjærsgaard var godt tilfreds med friÞ ndelsen, 

som hun på dagen kommenterede på 

følgende vis. 

”Dommen er som forventet. Jeg er lettet, for 

det er altid belastende at være part i en retssag. 

Jeg har brugt meget tid på at forberede 

sagen sammen med min advokat og derefter 

tre fulde dage i retten. 

Jeg har som politiker både pligt og ret til at 

udtrykke mine holdninger, og det føler jeg, at 

jeg har gjort i denne sag. Jeg er overbevist om, 

at mange danskere i de hektiske vinterdage i 

2006 følte som jeg.” 

Lighed for alle – undtagen kristne 

I England er alle religioner lige – nogle er dog mere lige end andre… 

Foto: Scanpix 

Lydia Playfoot med den kyskhedsring, som hun nu har den britiske Højesterets ord for, at 

hun ikke må bære i de britiske skoler, fordi ringen krænker kravet om uniformering. Muslimske 

skoleelever må imidlertid gerne bære hovedtørklæde, og sikher må have turban på 

– så i Storbritannien gælder der åbenbart lighed for alle, så længe man ikke er kristen! 


I Storbritannien bærer eleverne i alle offentlige 

skoler uniform. 

Historisk er begrundelsen, at man ikke 

skulle kunne kende fattig fra rig og ej heller 

identiÞ cere elevernes politiske eller religiøse 

anskuelser. Således er religiøse smykker som 

eksempelvis kors også i udgangspunktet forbudt. 

Efterhånden som Storbritannien i højere og 

højere grad er blevet et multikulturelt samfund, 

har briterne givet stadig mere køb på 

uniformeringen. Således bærer muslimske 

piger i dag hovedtørklæder, og sikher har lov 

at bære turban. Begge dele er blevet tilladt, 

fordi man i Storbritannien vurderer, at der er 

tale om ”essentielle religiøse symboler”, der 

er nødvendige for udøvelsen af de pågældendes 

religioner. 

Men kristne har åbenbart ikke samme ret 

som muslimer og sikher til at bære et religiøst 

symbol i de engelske skoler. Således tabte den 

16-årige britiske pige, Lydia Playfoot, i juli i 

den engelske Højesteret en sag mod sin skole, 

fordi hun insisterede på at bære en såkaldt 

kyskhedsring som symbol på, at hun som troende 

kristen afstod fra sex før ægteskabet. 

Højesteret vurderede, at kyskhedsringen 

ikke var et ”essentielt religiøst symbol”, og at 

det således var rigtigt, at Playfoots skole forbød 

pigen at bære ringen. 

Dermed må man konkludere, at der i det 

multikulturelle Storbritannien åbenbart gælder 

lighed for alle religioner – lige bortset fra 

kristendommen. 

7

fødselsdag 

Af Karsten Holt - Fotos: Karsten Holt 

Når man lytter til Poul Lindholm Nielsens 

smilende stemme, er man ikke det mindste i 

tvivl om, hvor i landet han kommer fra – heller 

ikke, når man oplever hans evne til at feste 

og sprede godt humør. Selv ikke mange års 

rejser til alle dele af Danmark og næsten Þ re 

år på Christiansborgs gange kan rokke ved 

den sikre antagelse, at Dansk Folkepartis partisekretærs 

rødder er at Þ nde i den frugtbare 

vestfynske muld. 

Måske er det netop denne naturlige mildhed, 

der gør Poul Lindholm Nielsen så tillidvækkende, 

at han med stor succes kan bestride et 

job, der om noget er forbundet med indimellem 

svære organisatoriske beslutninger – eksempelvis 

når et medlem af Dansk Folkeparti 

”lige” skal have en besked om at holde lav 

proÞ l, eller når medlemmer truer partiets sammenhold 

og dermed også Dansk Folkepartis 

offentlige omdømme. 

Formand på en aften 

Den 11. september kan Poul Lindholm 

Nielsen fejre sin 60 års fødselsdag og se tilbage 

på næsten 30 års organisatorisk arbejde. 

Karrieren tog sin begyndelse i 1978, hvor han 

deltog i en generalforsamling i Fremskridtspartiets 

lokalafdeling i Assens – og vendte 

hjem som formand. Nogle måneder senere 

kunne han indtage posten som kredsformand i 

Middelfartkredsen, senere som næstformand i 

amtsbestyrelsen og amtsformand. 

Det var i egenskab af kredsformand i Middelfart, 

at Poul Lindholm Nielsen første gang 

stiftede bekendtskab med Pia Kjærsgaard i 

1984. Fire år senere blev han sammen med 

Peter Skaarup valgt til partiets hovedbestyrelse, 

hvor han sad indtil 1993. Fra 1994 og frem 

til det store brud i forbindelse med det famøse 

årsmøde i 1995 beklædte Poul Lindholm Nielsen 

posten som landsformand i Fremskridtspartiet, 

hvor han forsøgte at forlige parterne 

– en erfaring, som har styrket hans menneskelige 

instinkt og evne til at opdage problemer, 

før de bliver til katastrofer. 

”Hvis en person ringer og siger, han vil 

melde sig ind i Dansk Folkeparti og i samme 

åndedrag spørger efter en sikker kreds at opstille 

i, så er jeg på vagt. Man skal kravle, før 

man kan gå. Man skal være ydmyg over for 

en opgave – og hvis folk allerede har vist sig 

at være umulige i ét parti, ja, så er de det som 

regel også i det næste parti. Vi har gjort meget 

for at Þ ltrere lykkeriddere fra, og det er vore 

tillidsfolk også blevet gode til.” 

Tag ikke fejl: Poul Lindholm Nielsen er 

manden, der vil gøre næsten alt for at løse en 

konß ikt i al mindelighed. Men hvis talrige 

henstillinger og samtaler stadig ikke rækker til 

at forhindre et partimedlem eller en kandidat 

i at bagtale et andet medlem i offentligheden, 

så falder hammeren hårdt og kontant. Poul 

Lindholm Nielsen ved nemlig, hvad der sker, 

hvis disciplinen i et parti begynder at sejle. 

Vi skal behandle hinanden ordentligt 

”Jeg mener, at vi skal behandle hinanden ordentligt 

i Dansk Folkeparti, og at det er vigtigt 

med en ordentlig tone. Alle er bekendt med, 

hvordan forholdene er, og på et tidspunkt kan 

vi blive nødt til at gribe ind og stoppe legen”, 

fortæller Poul Lindholm Nielsen, som dog 

skynder sig at tilføje, at en fornuftig snak i 

langt de ß este tilfælde heldigvis løser alle 

8 

Partisekretær på farten. 

Næsten tre timer 

tilbringer Poul Lindholm 

Nielsen dagligt i toget 

på vej mellem Odense 

og København, men det 

rører ham ikke. ”Tidligere 

kørte jeg som sælger 

60.000 km. i bil om året, 

og mange i Nordsjælland 

skal næsten bruge ligeså 

lang tid på at komme på 

arbejde i København. I 

toget har jeg mulighed 

for at komme sikkert 

frem i alt slags vejr, 

arbejde med computeren, 

læse, slappe af eller tale 

med andre mennesker. 

På den måde får jeg 

mange gode oplevelser.” 

Partisekretær 

Poul Lindholm, 

60 år: 

Fynsk livsglæde 

problemer. Vigtigst er, at et ord er et ord og en 

aftale en aftale. Belært af tiden i Fremskridtspartiet 

ved Poul Lindholm Nielsen om nogen, 

hvor vigtigt det er at kunne stole på hinanden 

i et parti. 

Poul Lindholm Nielsen har en baggrund 

som sælger. Sådan har det været gennem ß ere 

slægtsled i hans familie. Måske er det denne 

baggrund, der gør partisekretæren så velegnet 

til at have med mennesker at gøre, at få tingene 

til at glide. Han understreger, hvor vigtig 

den daglige kontakt med andre mennesker er 

for ham. Ikke kun i det daglige arbejde, som 

typisk består i samtaler med Dansk Folkepartis 

tillidsfolk og planlægning af alt fra generalforsamlinger 

og opstillingsmøder til det årlige 

årsmøde, men også på de daglige togture 

fra Odense til København og retur, hvor han 

taler med vidt forskellige mennesker og får 

mange nyttige input. 

Poul Lindholm Nielsen er som de ß este fynboer 

en ægte hjemmefødning, der har valgt at 

pendle til Christiansborg. Den typiske dag begynder 

kl. 4.30. Halvanden time senere kører 

toget, og kl. halv otte ankommer partisekretæren 

til Christiansborg. Odense genser han ofte 

først om aftenen efter en lang dag. Adspurgt 

om, hvorvidt det ikke ind i mellem kan være 

lidt for hårdt, svarer Poul Lindholm Nielsen 

med hovedrysten og et stort smil. 

Hobby som arbejde 

”Jeg plejer at sige, at min hobby er blevet 

mit arbejde, fordi jeg i så mange år har arbejdet 

med organisatorisk arbejde. At se de mange

på Borgen 

glade medlemmer, der kommer og takker efter 

et godt årsmøde, en generalforsamling eller et 

opstillingsmøde, er det hele værd. I det hele 

taget er Dansk Folkepartis årsmøde et højdepunkt 

for en organisationsmand. Stemningen 

er helt speciel og festlig. Hele partiet er samlet. 

Vi lytter i fællesskab til de politiske budskaber 

og har en forrygende fest om aftenen.” 

Og så glæder Poul Lindholm Nielsen sig 

over, at Dansk Folkeparti ikke som andre 

store partier er blevet præget af anonymitet og 

bureaukrati. 

”Jeg kan godt lide at være med til at bygge 

teltet på og være med i savsmuldet. Et parti 

bliver aldrig bedre end sine medlemmer, og 

en velfungerende organisation er ethvert sundt 

partis rygrad. Den løbende daglige kontakt 

med vore mange dygtige tillidsfolk er noget 

Poul Lindholm Nielsens sparsomme fritid bruges ofte på cyklen, og den smukke 

fynske natur ligger lige uden for gadedøren, selv om han bor i centrum af 

Odense. For det meste går turen til en af de mange kystbyer, og Poul kender 

efterhånden hver eneste lille bivej på Fyn. Her er turen dog gået ned i Odense 

Havn, hvor der er god mulighed for at følge opbygningen af et helt nyt kvarter 

med boliger og kontorer. 

af det, jeg nyder allermest. Jeg kender langt 

de ß este ansigter, og hver gang jeg er ude at 

dirigere generalforsamlinger, er det skønt at 

se, at der er kommet nye medlemmer i ”DFfamilien.” 

Samtidig kan jeg mærke, at Dansk 

Folkeparti gennem årene er blevet langt mere 

anerkendt i befolkningen. Der er stor respekt 

om partiet.” 

Efterlønsbevis i papirkurven 

Om kort tid modtager Poul sit efterlønsbevis, 

men han bedyrer, at der ikke vil blive gjort 

brug af det. Han er ikke typen, der læner sig 

tilbage i stolen og går på efterløn. Der er stadig 

så mange opgaver, som skal løses. Alligevel er 

der også tid til et par enkelte fritidsinteresser, 

og først og fremmest elsker Poul Lindholm 

Poul Lindholm Nielsen har 

gennemgået hele Dansk Folkepartis 

udvikling på nært hold. 

Fra stiftelsen til regeringsbærende 

parti. Hans personlige 

engagement og store ß id bærer 

en stor del af fortjenesten for, 

at Dansk Folkeparti har fået 

opbygget en solid og velfungerende 

partiorganisation. 

BLÅ BOG 

Navn: Poul Lindholm Nielsen 

Bopæl: Odense 

Alder: 60 år 

DF: lokalformand, amtsbestyrelsesmedlem,hovedbestyrelsesmedlem,organisatorisk 

næstformand og 

partisekretær 

Uddannelse: Merkonom/ 

ADM + sælger 

Tidligere erhverv: Salgsdirektør 

hos Skandinavisk 

Brandteknik i Odense 

Fritid: Cykling, traveture, Þ tness, 

politik og historie 

Nielsen at cykle ture i det smukke, fynske 

landskab. Det kan for eksempel være en tur til 

Kerteminde, hvor han kan nyde en frokost efter 

at have besøgt Johannes Larsen-museet med de 

mange smukke fynske motiver. 

For nylig er det også blevet til medlemskab 

af en Þ tness-klub i Odense. Poul slår en latter 

op og fortæller, at de unge overvægtige mennesker 

dernede er meget imponerede over, 

at sådan en ældre herre stadig kan sætte sig 

op på en motionscykel og rive i de forskellige 

redskaber og håndvægte. En sund sjæl i 

et sundt legeme er et motto, som Dansk Folkepartis 

partisekretær har gjort til sit eget. I 

Dansk Folkeparti kan hans store indsats ikke 

overvurderes – derfor fejres fødselsdagen 

med en reception på Trinity i Fredericia den 

8. september. 

9

eu 

På trods af tilslutning til EU, kan denne 

estiske cementfabrik forurene videre. EU 

kan ikke tackle de europæiske befolkningers 

virkelige bekymringer, der først 

og fremmest drejer sig om forurening og 

forbrugerbeskyttelse. 

Det kræver så lidt… 

EU kunne med lethed bringes nærmere på borgerne, men ja-partierne stikker 

hovedet i busken hver, gang mulighederne opstår 

Af Morten Messerschmidt, 

EU-ordfører for Dansk Folkeparti 

Giscard d’Estaing, der var formand for forfatningskonventet, 

glæder sig i disse dage over, 

at den nye traktat kun afviger minimalt fra 

forfatningen. At forfatningens fædre jubler 

kan ikke komme som en overraskelse – men 

desværre må man se i øjnene, at hverken den 

hedengangne forfatning eller den nye miniforfatning 

gør op med EU’s afgørende problemer. 

Det skyldes, at den gældende traktat 

– ligesom de foregående traktater – er en videreudbygning 

af Romtraktaten fra 1957. For 

50 år siden så Europas magtpolitiske realiteter 

væsentligt anderledes ud end i dag. Den geopolitiske 

situation, landenes produktionsapparater 

og relative størrelser er i dag afgørende 

anderledes end i 1957. 

Det er derfor min påstand, at Romtraktaten 

grundlæggende er forældet. Dens udgangspunkt 

er efterkrigstidens Europa. At tro, at 

man kan bygge et moderne, demokratisk og 

velfungerende europæisk samarbejde ved at 

lave små reformer af de gamle traktater, er naivt. 

Særligt på tre områder er den gamle traktat 

helt ude af trit med nutidens politiske og 

demokratiske forhold. 

De tre områder handler om 1) Det indre 

markeds funktion på ikke-harmoniserede om- 

10 

råder (TEF art. 28 – 30). 2) Det indre markeds 

funktion på harmoniserede områder (særligt 

TEF art. 95). Og endelig EF-domstolens aggressive 

magtudøvelse. Der kunne utvivlsomt 

peges på en lang række andre forhold, 

herunder Kommissionens enevældige status, 

stemmevægtene, Europaparlamentets struktur, 

Coreper og meget andet som områder, der 

er tåbelige og udemokratiske. Men lad os nu 

fokusere på disse tre. 

Ikke harmoniserede områder 

Store områder inden for den frie bevægelighed 

af varer, kapital, arbejdstagere og tjenesteydelser 

er fortsat ikke reguleret i direktiver og 

forordninger. Det betyder, at man falder tilbage 

på traktatens grundlæggende regler, når der 

opstår tvister. Særligt i fokus er art. 28, som siden 

1974 (Dassonville-dommen) har bestemt, 

at alt, hvad der aktuelt, potentielt, direkte eller 

indirekte hindrer den frie varebevægelighed, er 

i strid med traktaten. Alle varer lige fra affald, 

energi over spiritus og grøntsager er omfattet 

og mulighederne for landene til at fastholde 

særregler til beskyttelse af højere forbrugerforhold, 

bedre sundhedsstandarder eller bedre 

miljøregler begrænser sig i vidt omfang til EFdomstolens 

mere eller mindre arbitrære forgodtbeÞ 

ndende. Artikel 30 opremser en række 

undtagelsesbestemmelser, hvor landenes hindring 

af den frie varebevægelighed kan tåles. 

Men bestemmelsen dækker ikke spørgsmål 

om eksempelvis miljø, forbrugersikkerhed eller 

andre almene hensyn. Lever det virkelig op 

til de politiske realiteter anno 2007, at den frie 

bevægelighed skal stå over eksempelvis forbruger- 

eller miljøhensyn? 

Totalharmoniseringens totalvanvid 

Foto: Scanpix 

På en lang række områder Þ ndes der som bekendt 

forordninger og direktiver, der regulerer 

samhandlen. Også her bærer traktaten præg af 

at være skrevet i en helt anden politisk tidsalder, 

hvor tungindustri og produktionstempo 

stadig gik forud for sundhed og miljø. Det indre 

marked bygger nemlig grundlæggende på 

idéen om totalharmonisering. Landene forpligtes 

altså til at fastholde et bestemt niveau – til 

ugunst for de lande, hvis regler i forvejen var 

bedre. Tag blot markedsføringslovens forbud 

mod vildledende og urigtig reklame (§ 3), der 

for nylig blev udvandet som konsekvens af, at 

Danmark er forpligtet til at totalharmonisere 

på området. Tilsvarende blev produktansvarslovens 

ansvarsregler mellem forbruger og 

producent for et års tid siden forringet til forbrugerens 

ugunst, fordi Danmark havde givet 

forbrugerne bedre vilkår end totalharmonise-

ingsdirektivet tillod. Og på en række love om 

fødevarers indhold af fedtsyrer, medicin eller 

vitaminer er Danmark – ligeledes pga. princippet 

om totalharmoniseringen – blevet tvunget 

til at forringe sine regler. 

Naturligvis giver det mening at totalharmonisere, 

når det kommer til beregning af moms 

eller harmonisering af stikkontakter. Men for 

mig er det svært at forstå, hvorfor hensynet 

til disse rent tekniske områder skal overføres 

til bløde områder, hvor der kan være menneskeliv 

på spil. Et europæisk samarbejde anno 

2007 bør tage højde for, at forbrugersikkerhed, 

miljø mv. spiller en fortsat større rolle 

– og følgelig bør regelgrundlaget også muliggøre 

disse hensyn og ikke tvinge de fremsynede 

lande til forringelser. 

EF-domstolen 

Rom-traktaten er forældet. 

Traktaten håndterer ikke 

de krav, som de europæiske 

befolkninger med rette 

kan stille til EU. Her ses 

Jens Otto Krag og Ivar 

Nørgaard, da de underskrev 

Danmarks tilslutning 

til Rom-traktaten 

Siden 60’erne har EF-domstolen betragtet 

sig som ikke bare en juridisk enhed, men i 

lige så høj grad som en afgørende medspiller 

i den politiske integration. Efter forfatningens 

fald i Frankrig og Holland så vi en overraskende 

miljødom (c176/93), hvor domstolen 

tog skridt til at gennemføre forfatningens ophævelse 

af søjlestrukturen. Med dommen blev 

det muligt inden for indre marked (søjle 1) at 

regulere medlemslandenes strafferegler. Det 

har hidtil været forbeholdt det mellemstatslige 

samarbejde, hvor landene havde initiativ- 

og vetoret. Men miljødommen er langt fra den 

første af sin art. 

Særligt siden Maastrichtraktatens indførelse 

af loyalitetspligten (art.12) og unionsborgerskabet 

(art. 17 og 18) har integrationen mellem 

medlemslandene taget fart. EF-domstolen 

har slået fast, at sociale rettigheder kan opnås 

uden videre tilknytning til medlemslandene, 

hvilket eksempelvis blev slået fast i C224/98 

D’Hoop, hvor domstolen udtaler, at EU-borgerskabet 

tilsigter at udgøre borgernes grundlæggende 

– af EU-retten aß edte – personlige 

adkomst til inden for traktatens anvendelsesområde, 

men uanset deres nationalitet, at nyde 

samme rettigheder som alle andre personer i 

samme situation. Det centrale her er ordene 

”uanset deres nationalitet”, hvilket dommene 

C209/03 Dany Bidar og C184/99 Grzelzcyk 

konkretiserede ved at tillægge studerende en 

række sociale rettigheder i lande, hvor de ikke 

oppebærer statsborgerskab. 

Særligt på spørgsmålet om opholdstilladelse 

har EF-domstolen spillet en helt afgørende 

rolle. I C456/02 Trojani Þ k en EU-borger 

alene i kraft af unionsborgerskabet opholdsret 

i alle medlemslande – uanset om vedkommende 

kunne anses som arbejdstager eller ej, 

hvilket er en klart mere vidtgående fortolk- 

ning af arbejdstageres fri bevægelighed, end 

det nogensinde har været tilsigtet politisk. 

Og tilsvarende udgør C200/02 Cathrine Zhu 

endnu en landvinding for europæisk integration, 

idet domstolen her indrømmede kinesiske 

forældre opholdstilladelse i EU, alene fordi 

deres barn, Cathrine Zhu, blev født i Irland og 

dermed i kraft af det irske territorialprincip Þ k 

irsk statsborgerskab. 

Der er derfor – både når det kommer til 

konstitutionelle forhold som til spørgsmål 

om sociale rettigheder og opholdsbetingelser 

– grund til at tøjle EF-domstolen. Det kunne 

med fordel indskrives direkte i domstolens 

statut, at den kun skal træffe juridiske afgørelser. 

Konklusion 

Sundt eller usundt? - EU 

kæmper en intens kamp for 

at tillade tilsætning af vitaminer 

og mineraler i slik. 

Med få ændringer kunne EU-samarbejdet 

bringes både tættere på borgerne og skabe 

langt mere mening i dagligdagen. Naturligvis 

møder det modstand, når vi skal forringe vore 

forbruger- eller sundhedsregler. Og naturligvis 

mødes det af hovedrysten, når EF-domstolen 

træffer afgørelser, som burde høre til på 

politikernes bord. Og derfor gør ja-partierne 

sig en bjørnetjeneste ved at stikke hovedet i 

busken, hver gang disse temaer kommer til 

diskussion. 

11

Foto: Nina Lusty 

skotland 

Skandinavien har skotske beundrere 

12 

I det skotske højland kæmpes der en indædt kamp for selvstændighed fra de 

englændere, som siden vikingetiden har været en irriterende blanding af plageånd 

og velgørende storebror over for skotterne. I uafhængighedskampen bliver der kastet 

lange, forelskede blikke mod Skandinavien og Danmark. 

Af Nina Lusty 

Oversættelse af citater: Nina Lusty 

Skotterne i det forblæste, men smukke, 

højland i det nordlige Storbritannien er et af 

de mest gæstfrie og hjertevarme folkefærd i 

Europa. Så længe man bare ikke kalder dem 

englændere – eller får sagt England om Storbritannien. 

Så bliver minerne stramme hos det 

ellers så venlige folk. De nationale følelser 

er nemlig stærke i Skotland, og det er uviljen 

mod englænderne også. Den stammer fra århundreders 

kamp mod engelsk overherredømme, 

og selv om England i moderne historie 

overvejende har støttet Skotlands udvikling, 

er følelserne ikke kølnet. Siden 1707, hvor 

Skotland trods stor folkelig modstand indgik 

den såkaldte ”Act of Union” med England og 

det skotske parlament blev opløst, har store 

dele af det skotske folk kæmpet for at genvinde 

selvstændigheden. Og et af de lande, 

skotterne ser som et ideal for en fremtidig, 

uafhængig skotsk nation, er – Danmark. 

Fælles fortid 

Turisterne Þ nder også vej til øen Isle of Mull, hvor hovedbyen 

Tobermory er en charmerende lille Þ skerby – selvfølgelig med 

sin egen whisky. I sådanne fjerne egne trives nationalitetsfølelsen. 

Forfatterinden anes til højre. 

Skotland og Danmark har mange ting til 

fælles. Ikke alene deler de en fælles fortid 

gennem vikingetidens handelstogter og mere 

eller mindre civiliserede erobringer, de har 

også tilnærmelsesvis den samme befolkningsstørrelse 

og et land præget af enorme mængder 

kyststrækning og massevis af små øer. 

Begge lande har i perioder kæmpet en hård 

kamp mod større og stærkere nabonationer, 

og begge lande sætter deres selvstændighed 

og særegne kultur højt. Både Danmark og 

Skotland er lande, som ikke er begavet med 

sjældne naturressourcer, men som – i hvert 

fald i Danmarks tilfælde – formår at udnytte 

de givne ressourcer godt. Når et lille land som 

Danmark og dets skandinaviske naboer kan 

klare sig så godt, så må Skotland også kunne, 

lyder logikken fra de nationale skotter. 

Småt er godt 

En af dem, der ser de skandinaviske lande 

som et forbillede, er den skotske forfatter 

Alasdair Gray. Blandt hans værker er bogen 

Why Scots Should Rule Scotland (”Derfor 

skal skotterne lede Skotland”) fra 1997. Her 

argumenterer han blandt andet for, at et lands 

størrelse ikke er ensbetydende med succes. 

”Deres store variation til trods deler de 

skandinaviske lande et grundlæggende velfærdssystem, 

som Storbritannien er gået væk 

fra eller måske aldrig har haft. På det grundlag 

konkluderer jeg, at en nations velstand 

ikke skal vurderes på antallet af millionærer 

i landet, eller Þ nanskoncernernes overskud, 

eller landets evne til at forgifte kloden med 

avancerede våben. National velstand skabes 

de steder, hvor folket ligeligt deler deres lands 

nationalprodukt, og det er der størst chance 

for i små samfund”, skriver Alasdair Gray. 

Uafhængighed er nøgleordet 

Et argument mod total selvstændighed for 

Skotland er netop landets størrelse og begrænsede 

ressourcer. Men det er de skandinaviske 

lande modbeviset på. ”Små lande som Irland, 

Danmark og Finland overgår igen og igen 

Skotland, når det handler om velstand”, lyder 

det således beklageligt fra skotten Ian Hudghton, 

som er medlem af Europa-Parlamentet 

for det skotske nationalistparti SNP. Han 

bruger ofte de skandinaviske lande som rollemodel 

for Skotlands udvikling. Ian Hudghton 

mener, at det er manglen på national selvstændighed, 

der forhindrer Skotland i at nå samme 

høje niveau som eksempelvis Danmark. 

”Efter EU-udvidelsen er højlandet og øerne 

Foto: Scanpix 

i Skotland fattigere end selv dele af Tjekkiet, 

Slovakiet og Ungarn. Østeuropa konkurrerer 

nu direkte med Skotland om arbejde og velstand 

– og det er sikkert og vist, at det tidligere 

kommunistiske Østeuropa vil overhale 

Skotland i de kommende år. Men Skotland 

burde ikke være så fattigt. Irerne har ikke 

olie, og Þ nnerne har ikke en whisky-industri 

i verdensklasse. Det, de har, er suveræniteten 

til at bestemme over deres egne ressourcer. 

Det helt centrale element, som den skotske 

økonomi mangler, er magten til at træffe selvstændige 

beslutninger. Uafhængighed er den 

manglende ingrediens”, fastslår Ian Hudghton 

i en pressemeddelelse fra 2005. 

Forholdet til EU 

Skotternes holdning til EU er ellers lidt af et 

had-kærlighedsforhold. På den ene side opfatter 

mange skotter den europæiske union som 

blot endnu en overstatslig magt, som vil tage 

politisk suverænitet fra folket. På den anden

side har skotterne set den eksplosive udvikling, 

som Irland har været igennem siden sit EUmedlemskab 

– og den udvikling kunne potentielt 

støtte skotterne i deres kamp for selvstændighed. 

Mange ser EU som en løftestang til at 

kunne frigøre sig helt fra England. 

Og det går den rigtige vej for de selvstændighedshungrende 

skotter. I 1997 stemte et overvældende 

ß ertal af den skotske befolkning ja 

til, at Skotland skulle have sit eget parlament. 

Og i 1999 Þ k Skotland så ofÞ cielt sit første 

parlament i næste 300 år. Men selvstændighedstrangen 

lever videre – mange skotter, heriblandt 

det skotske nationalistparti, Scottish National 

Party med skuespilleren Sean Connery 

som en af frontÞ gurerne, arbejder for at Skotland 

skal løsrive sig totalt fra England og den 

britiske union. Hvordan den kamp ender, ved 

vi ikke – men foreløbig kan skotterne godte sig 

over, at Storbritanniens nye premierminister, 

Gordon Brown, er skotte. Hvis man ikke kan 

få sit eget nationale overhoved, så kan man vel 

inÞ ltrere London i stedet… 

Det er sådan, vi kender Skotland – det 

smukke højland, garneret med dybe, mystiske 

søer og gamle slotte. Det er sådan et syn, 

turisterne vil have, og i 1999 tegnede turismen 

sig da også for cirka 20 procent af Skotlands 

bruttonationalprodukt. 

For eller imod EU? Skotterne er splittede i 

spørgsmålet, men her ser MEP Ian Hudghton 

da positiv ud. 

Skuespilleren Sean Connery er vel så ærkeskotsk, 

som nogen kan forestille sig. Han 

har i ß ere år aktivt støttet SNP, det skotske 

nationalistparti, og hans stemme og ansigt 

har blandt andet prydet mange annoncer og 

tv-reklamer for SNP. 

Skotterne kan være stolte af parlamentssalen i det nybyggede parlament i Edinburgh. Nationalistpartiet 

SNP sidder på 47 pladser ud af de 129 i det skotske parlament. 

13 

Foto: Europa-Parlamentet 

Foto: Scanpix 

Foto: Polfoto

årsmøde 

Resultatopgørelse 1/1 – 31/12 2006 2006 2005 

INDTÆGTER 

Offentlig partistøtte, stemmetilskud 10.789.965 9.832.191 

Medlemskontingent 1.267.945 1.084.225 

Særtilskud fra medlemmer og andre 138.100 772.535 

Renteindtægter 169.137 67.503 

IALT 12.365.147 11.756.454 

UDGIFTER 

Personaleudgifter -1.535.739 -1.120.118 

Sæd grænsestation, driftsudgifter, netto -122.034 -63.025 

Autocamper, driftsudgifter -105.584 -82.553 

Medlemsomkostninger 

Medlemsblad, inkl. distribution -1.127.507 -1.133.417 

Tilskud til lokalforeninger -1.169.644 -1.000.630 

Andre udgifter, lokalforeninger -40.027 -19.048 

Møde- og rejseudgifter 

Årsmøde, nettoudgift -843.033 -1.120.870 

Mødeudgifter hovedbestyrelse -31.780 -99.454 

Mødeudgifter interne udvalg -51.394 -31.010 

Afholdte kurser -483.725 -248.242 

Medlemsmøder og konferencer -635.133 -363.403 

Markedsføring og reklame 

Brochurer og tryksager m.v. -421.685 -92.403 

Annoncer og reklamekampagner -3.500.599 -1.266.007 

Reklameartikler, netto -153.382 -63.845 

Repræsentation -10.133 -13.648 

Valgomkostninger -5.431.119 

Administration 

Huslejeandel -101.502 -66.282 

Porto og gebyrer -156.285 -150.356 

Kontorartikler og fotokopiering -39.160 -46.238 

Telefon -111.100 -122.420 

Forsikringer -5.137 -5.265 

Revisorassistance -30.933 -29.345 

EDB-udgifter, inkl. konsulenthonorar -86.056 -80.091 

Ekstern assistance iøvrigt -29.307 -25.299 

Kontorinventar inkl. småanskaffelser -18.930 -5.512 

IALT -10.809.809 -12.679.600 

ÅRETS RESULTAT 1.555.338 -923.146 

Balance pr. 31/12 2006 2005 

AKTIVER 

Ejendom, Sæd grænsestation, ejendomsværdi 820.000 630.000 

Indestående i pengeinstitutter 3.380.642 650.295 

Tilgodehavender 3.922 

AKTIVER IALT 4.200.642 1.284.217 

PASSIVER 

EGENKAPITAL 2.332.801 587.463 

GÆLD 

Forud indbetalte medlemskontingenter 300.735 309.855 

Mellemregning med folketingsgruppen 7.239 

Modtagne, ikke forbrugte EU oplysningsmidler 106.053 115.433 

Skyldige omkostninger 1.245.969 108.362 

Feriepengeforpligtelser 152.381 114.185 

A-skat, ATP m.v. 62.703 41.680 

IALT 1.867.841 696.754 

PASSIVER IALT 4.200.642 1.284.217 

Ledelsens erklæring_______________________________________________________________________ 

Partiets ledelse har dags dato aß agt årsregnskabet for 2006 for Dansk Folkepartis Landsorganisation. 

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i lovbekendtgørelse nr. 404 af 13. juni 1990 med senere ændringer, senest ved lovbekendtgørelse nr. 1123 af 24. oktober 2006 betegnet 

”Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber” 

Vi kan erklære, at regnskabet for Dansk Folkepartis Landsorganisation indeholder alle indtægter og udgifter for regnskabsåret 2006, samt at det giver et retvisende billede af partiets aktiver og passiver, 

Þ nansielle stilling samt resultatet. 

Vi kan således erklære, at partiet ikke har haft andre indtægter end de i regnskabet anførte. 

København, den 22. marts 2007 (sign) Pia Kjærsgaard (formand), Carl Christian Ebbesen (næstformand), Poul Nødgaard (hovedbestyrelsesmedlem) 

Revisors konklusion: 

Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Folkepartis Landsorganisation for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2006. 

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Landsorganisationens aktiver, passiver og Þ nansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af Landsorganisationens 

aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2006 i overensstemmelse med de for området gældende bestemmelser. 

Ringsted, den 22. marts 2007 Munch Revision, (sign) Carl Munch-Nielsen og Bent Danielsen, reg. revisorer 

14

Velkommen til DF’s 12. årsmøde 

Af Carl Christian Ebbesen, 

organisatorisk næstformand 

Dansk Folkepartis 12. årsmøde står for døren. 

Det afholdes for sidste gang i denne omgang i 

Odense Congress Center. Indtegningen til mødet 

begynder klokken 10.15, hvor hver delegeret 

får udleveret en årsmødekuvert, der blandt 

andet indeholder stemmesedler og spisebilletter 

(hvis man deltager i årsmødefest og frokost). 

Præcis klokken 11.30 åbner undertegnede 

mødet, hvorefter der vil være en festlig fane- 

Lørdag, den 15. september: 

10.15 Indskrivning, hvor de delegerede får udleveret stemmeseddel 

m.v. (slutter kl. 11.30) 

Bemærk: Absolut sidste frist for indskrivning er kl. 13.00. 

11.30 Carl Christian Ebbesen åbner årsmødet. 

Fanerne føres ind. 

Fællessang: Nr. 29: Der er et yndigt land. 

Velkomst til Odense v/ borgmester Jan Boye. 

11.50 Valg af referenter, stemmetællere og dirigenter. 

Dirigenterne overtager ledelsen af årsmødet. 

Dirigenterne giver oplysning om tidsfrist for anmeldelse af 

kandidater til hovedbestyrelsen. 

12.00 Formanden, Pia Kjærsgaards beretning. 

12.45 Politisk og organisatorisk forhandling (Fri debat) 

14.10 Dirigenterne oplyser navnene på de til hovedbestyrelsesvalget 

anmeldte kandidater. 

14.15 PAUSE, hvor årsmødedeltagerne bl.a. kan deltage i årsmødelotteriet 

og besøge DF-butikken. 

14.45 Fællessang: Nr. 36: Kærlighed til fædrelandet. 

14.50 Valg af formand. 

Valg af 2 hovedbestyrelsesmedlemmer, jvf. § 5, samt suppleanter. 

På valg er: Heidi Frifeldt og Ib Poulsen. 

15.20 Indkomne forslag. 


16.00 Årsmødets gæstetaler: Teologen og debattøren Katrine Winkel 

Holm 


indmarch med deltagelse af unge kvinder fra 

Dansk Folkepartis Ungdom. I år vil der selvfølgelig 

igen være årsmødelotteri og en velassorteret 

DF-butik med mange ß otte nye DFreklameartikler, 

beklædning og diverse. 

Glæd dig også til at møde årets gæstetaler, 

teolog og debattør, Katrine Winkel Holm, der 

vil tale under overskriften dansk kultur og 

danske værdier. 

Lørdag aften afsluttes som vanligt i festligt 

lag med god middag, dans og underholdning. 

Som en nyskabelse åbner gruppeformand 

Kristian Thulesen Dahl søndagens møde, 

hvorefter der vil være politisk spørgetid, hvor 

Þ re medlemmer af Folketingsgruppen svarer 

på spørgsmål fra salen. Alle politiske spørgsmål 

er velkomne, og intet emne er for stort 

eller for småt. Ordstyrer bliver i lighed med 

tidligere år udenrigsordfører, Søren Espersen. 

Vi slutter dagen klokken 14.00, hvor DFU-pigerne 

fører fanerne ud. 

Dansk Folkepartis landsorganisation glæder 

sig til at byde delegerede, gæster, personale 

og presse velkommen til årsmøde 2007. 

Dagsorden - Dansk Folkepartis 12. årsmøde 2007 

Præsentation af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. 

17.00 Slut på lørdagens møde. 

19.00 Årsmødefest med festmiddag, dans og underholdning til kl. 

02.00. 

Dørene åbnes kl. 18.45. 

Søndag, den 16. september: 

10.00 Fællessang: Nr. 13: Til himlene rækker din miskundhed, Gud. 

10.05 Gruppeformanden, Kristian Thulesen Dahls beretning. 

10.35 Politisk spørgetid: Fire politikere besvarer spørgsmål fra salen. 

11.20 Aß æggelse og godkendelse af regnskab for år 2006, samt forelæggelse 

af budget for år 2007. 

Fastsættelse af kontingent til landsorganisationen for det kommende 

år. 

Valg af revisor v/ Carl Christian Ebbesen. 


12.30 Hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom v/ landsformand Allan 

Steen Hansen. 


13.40 Eventuelt. 

13.45 Pia Kjærsgaard afslutter årsmødet. 

14.00 Fællessang: Nr. 30: Kong Kristian stod ved højen mast. 

Afslutning: Fanerne føres ud. 

Årsmødet slutter med frokost for de årsmødedeltagere, som har 

tilmeldt sig denne. 

15

erstatning 


”Størstedelen af Danmarks rigdom i dag 

stammer fra Dansk Vestindien. Det er vores 

forfædre, der har gjort danskerne rige.” Sådan 

lyder svadaen fra formanden for ACCRA 

(African-Carribbean Reparations and Resettlement 

Alliance), Shelley Moorhead. Hans 

organisation har igennem tre år kæmpet for, 

at Danmark skal betale erstatning til det, der i 

dag er Jomfruøerne, for vores 175 år lange engagement 

på øerne, der blandt andet indebar 

plantagedrift og deraf følgende slaveri. 

Kampen for erstatning til efterkommere af 

slaver er et forholdsvis nyt fænomen. I 1999 

lancerede en afrikansk organisation kravet om 

erstatning på 777 milliarder dollars, svarende 

til 4,2 billioner danske kroner, som vestlige 

lande, der havde bedrevet slavehandel eller 

slaveri, skulle betale til afrikanere som kompensation 

for tort og svie. 

I USA har en række efterkommere af slaver 

støttet af den indß ydelsesrige organisation for 

sorte amerikanere NAACP (National Associa- 

tion for the Advancement of Colored People) 

forsøgt at rejse sager – typisk mod virksomheder, 

der i historiens løb har benyttet slaver. 

Indtil videre er det ikke lykkedes at få tilkendt 

erstatninger. Juridiske eksperter har anført tre 

årsager hertil. For det første, at slaveri faktisk 

var lovligt indtil Borgerkrigens afslutning i 

1865, og at der således ikke er begået noget 

ulovligt. For det andet, at det er så godt som 

umuligt at identiÞ cere efterkommerne af slaver, 

blandt andet på grund af indvandring fra Afrika 

og giftermål på tværs af befolkningsgrupperne. 

Og for det tredje, at forældelsesfristen for at anlægge 

et søgsmål for længst er overskredet. 

Indtil videre er der kun stillet krav fra afrikansk 

side til vestlige lande om erstatning og 

undskyldninger, og det på trods af, at afrikanerne 

selv holdt slaver, og at det var de afrikanske 

Dahomey- og Ashanti-stammer, der 

var hovedleverandører af slaverne til Vesten. 

Det har heller ikke været på tale at kræve 

penge eller undskyldninger af arabiske lande, 

selvom det var arabiske muslimer, der som de 

første begyndte at handle med slaver og som 

de sidste afskaffede slaveriet. Selv i dag Þ ndes 

der afrikanske slaver i muslimske lande 

som Mauretanien og Sudan. 

Kort dansk kolonistyre 

Også på Jomfruøerne er debatten om erstatninger 

dukket op til overß aden. I 1666 slog 

danske sømænd udsendt af københavnske forretningsfolk 

sig ned på den ubeboede ø Sankt 

Thomas. I perioden frem til 1755, hvor den 

danske stat overtog besiddelserne, blev plantagedrift 

og handel forestået af Vestindisk 

Kompagni. Inden da havde Danmark koloniseret 

Sankt Jan og i 1733 købt Sankt Croix af 

Frankrig. 

Der blev først og fremmest produceret sukkerrør 

i Dansk Vestindien. Men det danske 

kolonieventyr blev en kort fornøjelse. Alle- 

16 

Jomfruøernes hovedstad Charlotte Amalie 

på Sankt Thomas. Hver dag lægger ß ere 

store krydstogtskibe til i havnen, og en af 

Jomfruøernes hovedindtægtskilder er i 

dag turisme. Idyllisk og fredfuldt ser det 

også ud, men freden er brudt af krav om 

kompensation for 93 års slaveri under den 

danske stats myndighed. 

Foto: Scanpix 

Danmark skal betale 

Tidligere kolonier kræver erstatning for slaveri 

rede i 1800-tallet blev kolonien urentabel, og 

efter en folkeafstemning blev de tre øer i 1917 

afhændet til USA. 

Danmark var det første land i verden til at 

forbyde handel med slaver. Det skete i 1792 

med virkning fra 1803, og i 1848 frigav den 

danske guvernør, Peter von Scholten, efter 

et oprør på Sankt Croix på eget initiativ slaverne. 

Dansker aktiv i hysteriet 

Medens mange af de 122.211 indbyggere 

på Jomfruøerne er stolte over deres danske 

fortid, så har en lille højtråbende radikal gruppe 

af aktivister dannet en forening, der har til 

formål at få Danmark til at betale erstatning 

for slaveriet til efterkommere på de tre øer. 

ACCRA har allieret sig med det danske Menneskerettighedsinstitut 

under ledelse af Morten 

Kjærum, der besøgte den tidligere danske 

koloni i vinteren 2007. Under besøget blev 

Kjærum feteret og vist frem. Kjærum deltog 

blandt andet i et lukket møde med repræsentanter 

fra ACCRA, ligesom han Þ k foretræde 

for øens guvernør John deJongh. 

Til lokale aviser udtalte Kjærum sig om danskernes 

uvidenhed om det danske kolonieventyr 

og pegede blandt andet på, at skolerne stort 

set ikke underviser eleverne om Dansk Vestindien. 

Som eksempel brugte Morten Kjærum 

sig selv og bedyrede, at han i hvert fald aldrig 

havde modtaget undervisning herom. 

Store krav mod Danmark 

Allerede i april 2005 havde en delegation fra 

Jomfruøerne besøgt Danmark med henblik på 

at diskutere skadeserstatninger. Sammen med 

ACCRA udfærdigede Menneskerettighedsinstituttet 

et alenlangt dokument, hvor instituttet på 

Danmarks vegne anerkendte, at Danmark har 

opnået stor rigdom som følge af slaveriet på det 

daværende Dansk Vestindien, og at Danmark har 

påført befolkningen på Jomfruøerne store økonomiske, 

psykologiske, sociale og følelsesmæssige 

lidelser. ACCRA og Menneskerettighedsinstituttet 

besluttede ved samme lejlighed at nedsætte en 

tænketank med henblik på at udrede erstatning til 

Jomfruøerne. 

Effekten af aftalen udeblev ikke. Måneden efter 

vedtog Jomfruøernes parlament en resolution 

om at fordømme slaveri og kræve erstatning fra 

Danmark, og i juli drog en delegation fra Jomfruøerne 

til Ghana for sammen med denne tidligere 

danske koloni at gøre fælles front mod Danmark. 

”Vi er frontløberne for erstatningssagen for 

alle de folkeslag over hele jorden, som er ofre for 

slavehandlen. Vi er det 21. århundredes borgerrettighedsbevægelse,” 

fastslog ACCRA-bestyrelsesmedlem 

Kendall Petersen i den anledning 

højstemt. 

Selvovervurderingen og afskyen over for Danmark 

er karakteristisk for ACCRA-foreningen. 

Især har foreningens formand Shelley Moorhead 

ved ß ere lejligheder udtalte sig særdeles fjendtligt 

over for Danmark. Under et todages diskussionsforum 

afholdt på Jomfruøernes Universitet 

på Sankt Croix udtalte Moorhead blandt andet 

om det portræt af Christian V, der pryder balsalen 

på regeringshuset i Christianssted, og de danske 

ß ag, der vejrer sammen med Jomfruøernes ß ag 

på ofÞ cielle bygning, at ”de er en fornærmelse 

mod vores historie, og alt hvad vi repræsenterer.” 

Ifølge Moorhead er Danmark også skyld i Jomfruøernes 

fattigdom og øboernes dårlige kost! 

”Mange af de økonomiske og sociale dårligdomme, 

der plager jomfruøboerne, såsom 

fattigdom, analfabetisme og vores folks 

manglende evne til at kunne håndtere penge, 

skyldes slaveriet”, sagde Moorhead til avisen 

St. Johns Source den 6. juli 2007 og fortsatte

Foto: Scanpix 

med en kritik af danskernes indß ydelse på 

øboernes madvaner: Mange lokale retter såsom 

grisefødder og ”goat water” – begge 

populære lokale stuvninger – er udviklet fra 

rester, som slaveejerne gav til slaverne ifølge 

Shelley Moorhead og medfører blandt andet 

problemer med sukkersyge og forhøjet blodtryk. 

”Post-traumatisk slavesyndrom”… 

Vejskiltene i Charlotte Amalie er stadig 

anført både på dansk og engelsk. 

I det hele taget synes der ikke at være megen 

vilje til at forholde sig til begrebet ”personligt 

ansvar” blandt ACCRAs talsmænd. 

Psykologen Etherero Akinshegun, der var en 

del af den delegation, der i foråret 2005 var i 

Danmark, fortalte således ved den lejlighed, 

at han ofte i sit daglige arbejde måtte stille 

diagnosen ”post-traumatisk slavesyndrom”, 

der ifølge Akinshegun betegnede en form 

for ”apatisk rodløshed, der plager mange af 

slavernes efterkommere”! Den pågældende 

diagnose Þ ndes næppe i mange videnskabelige 

bøger, men Menneskerettighedsinstituttet 

lyttede alligevel interesseret til, også da AC- 

CRA-formand Shelley Moorhead forklarede, 

at ACCRAs formål med besøget i Danmark 

var at ”komme for at præsentere jer for muligheden 

for at tilgive jer selv og frigøre jer fra 

den mentalitet, der muliggjorde slavehandlen”! 

Ifølge Moorhead er spørgsmålet om erstatninger 

ikke kun et spørgsmål om at få penge 

fra Danmark. Danmark må også ”dele sine 

historiske, uddannelsesmæssige og forretningsmæssige 

muligheder” med Jomfruøerne 

og dermed sone det forhold, at Danmark ikke 

alene solgte slaverne én gang, men to gange. 

Anden gang var, da Danmark i 1917 overdrog 

kolonien til USA! Den gang var der godt nok 

Foto: Scanpix 

Fortalerne for kompensation for slaveriet 

burde lytte til den amerikanske intellektuelle 

forhenværende slave, Booker T. 

Washington, der i sin selvbiograÞ fra 1900 

”Up from Slavery” præcist fastslog, at de 

afrikanere, der var blevet transporteret til 

USA som slaver, faktisk havde det bedre end 

afrikanerne på det afrikanske kontinent. 

Det er 190 år siden, at Danmark forlod besiddelserne i det 

caribiske hav, men der er stadig mange levn fra tiden som 

dansk koloni på øerne. Her er det den gamle gule toldbod 

fra 1734 i Christianssted på Sankt Croix. Mange beboere på 

det, der i dag er de amerikanske Jomfruøer, er stolte over 

deres historie og slægtskab med Danmark, men en lille radikal 

gruppering med støtte fra sorte ekstremister i USA og 

Afrika har indledt en kamp for at få Danmark til at betale 

erstatning for vores engagement på øerne. 

ikke ß ere slaver tilbage på Dansk Vestindien. 

Men igen: hvem bekymrer sig om detaljerne? 

Måske beboerne på Jomfruøerne skulle 

ihukomme den tidligere amerikanske slave 

og sorte intellektuelle Booker T. Washingtons 

ord i bogen ”Up from Slavery”, som udkom 

i 1900: ”Jeg har for lang tid siden opgivet at 

opretholde en bitterhed mod de hvide i Syden, 

fordi de gjorde mine racefæller til slaver…. 

Når vi befrier os selv fra fordomme eller racefølelser 

og ser fakta i øjnene, så må vi erkende, 

at på trods af ondskaben og det moralsk 

forkastelige i slaveriet, så er de ti millioner 

negere, der bor i dette land og som selv eller 

deres forfædre har været ofre for slaveriet, i 

en bedre tilstand, materielt, intellektuelt, moralsk 

og religiøst end det samme antal sorte på 

et hvilket som helst andet sted på kloden.” 

De ord er så sande i dag på Jomfruøerne, 

som de var i 1900 i USA. 

17 

Foto: Scanpix

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen, 

Ebbesen, CC org. nfmd, 

Eilersen, Susanne, 

Espersen, Søren 

Frifelt, Heidi, 

Hansen, Allan Steen, 

Kjærsgaard, Pia, fmd. 

Nødgaard, Poul, 

Poulsen, Ib, 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 

Thomsen, Steen, 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 

DF-folketingsmedlemmer 

Brix, Colette, 

Bøgsted, Bent, 

Christiansen, Kim, 

Christophersen, Walter, 

Dahl, Kristian Th., 

Dencker, Mikkel, 

Dohrmann, Jørn, 

Espersen, Søren, 

Falkenberg, Mia, 

Hansen, Chr. H., 

Henriksen, Martin, 

Kjærsgaard, Pia, 

Knakkergaard, Anita, 

Krarup, Søren, 

Kristensen, Pia, 

Langballe, Jesper, 

Messerschmidt, Morten, 

Nødgaard, Karin, 

Nødgaard, Poul, 

Petersen, Tina, 

Skibby, Hans Kristian, 

Skaarup, Birthe, 

Skaarup, Peter, 

Dansk Folkeparti Christiansborg 

1240 København K.Fax 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, (+32) 22845205 

Strasbourg, (+33) 388175205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

- tel: 33375174 eller 21930093 

18 

33-375102 

33-375172 

23-302490 

33-375124 

26-396102 

21-930093 

33-375107 

33-375110 

40-722990 

33-375113 

75-602890 

33-375161 

dfcolb@ft.dk - 33-375103 

dfbenb@ft.dk - 33-375101 

dfkich@ft.dk - 33-375148 

dfwach@ft.dk - 33-375126 

dfsokj@ft.dk - 33-375102 

dfmikd@ft.dk - 33-375106 

dfjdoh@ft.dk - 33-375109 

dfsesp@ft.dk - 33-375124 

dfmifa@ft.dk - 33-375127 

dfchhh@ft.dk - 33-375105 

dfmarh@ft.dk - 33-375129 

dfkala@ft.dk -33-375107 

dfanka@ft.dk - 33-375116 

dfskra@ft.dk - 33-375117 

dfpikr@ft.dk - 33-375118 

dfjela@ft.dk - 33-375119 

dfmome@ft.dk-33-375100 

dfkarn@ft.dk - 33-375125 

dfpoun@ft.dk - 33-375110 

dftipe@ft.dk - 33-375149 

dfhaks@ft.dk - 33-375128 

dfbisk@ft.dk - 33-375112 

dfpesk@ft.dk - 33-375113 

33-375199 

33-375191 

(+32) 22845205 

(+33) 388175205 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

11. årgang, nr. 4/ 2007. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard 

Redaktionschef: Karsten Holt 

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, 

Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik 

Mogensen og Christina Andersen 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk 

Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København 

K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer oktober 2007 

Deadline for kalender o.l. er den 16. september 2007 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. 

Forsiden: Skallerup Klitplantage i sensommeren (Foto: 

Scanpix/Gert S. Laursen) 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

Foto: Dan S. Andersen 

MF Mia Falkenberg og 

Preben Elmenhoff fra DF- 

Østerbro 

Ullerup Marked 

Markeder er ikke noget, der er forbeholdt provinsen – også københavnerne har deres kræmmermarked. 

Ullerup Marked ved Amagers sydspids er blevet en tradition, og Dansk Folkeparti 

er med hver gang. I år mødte tre folketingsmedlemmer, Pia Kjærsgaard, Mia Falkenberg og 

Martin Henriksen op for sammen med medlemmer af bestyrelsen i DF-Hovedstaden at gøre 

dagene rigtigt festlige.

MF Martin Henriksen 

Pia Kjærsgaards 

mand Henrik 

Thorup morer sig 

hos Elisabeth S. 

Andersen fra DF- 

Amager. 

DF-sommermøde i Thy 

Af Anders Skjødt sr. 

For anden gang har Thisted Lokalafdeling holdt et vellykket 

sommermøde i haven hos foreningens kasserer Peter 

B. Jeppesen, Snedsted. I år med DF-Mors som medarrangør. 

Og igen i år, søndag den 5. august, var sommervejret i 

top, stemningen, snakken og debatten god, og sangen fra 

DF´s sangbog blev ikke påvirket synderligt af mejetærskningen 

uden for hækken. 

Efter velkomst til de 25 deltagere, heriblandt et par nye 

medlemmer, og indledning ved Thisted Lokalafdelings 

formand, Jytte Skjødt, koncentreredes interessen om grillens 

liß igheder. 

By- og regionsrådsmedlem Ib Poulsen orienterede om 

arbejdet her og de aktuelle problemer samt om forventningerne 

til de forestående budgetforhandlinger. Han fremhævede 

DF’s fastholdelse af en decentral skolestruktur og 

ønsket om, at de 11 millioner kr., som Thisted Kommune 

Þ k ved udligningsreformen, går til styrkelse af skole- og 

ældreområdet. Opgavereformen, som ß yttede en række 

ansvarsområder fra amt til kommune, kostede Thisted 

Kommune 68 mio. kr., og it-sammenkøringen af de tre 

thykommuner beløb sig alene til 30 mio. kr. 

På de kommende budgetforhandlinger, som mod Ib 

Poulsens protest er henlagt til Løgstør Parkhotel (!) og 

ikke lokalt placeret, må en skattestigning på 1,3 procent 

forventes. 

Ib Poulsen glædede sig over, at Nykøbing Sygehus 

blev reddet på målstregen, og akutmodtagelsen bevaret i 

Thisted trods lavere befolkningsunderlag end oprindeligt 

krævet. 

Ib Poulsen fortalte kort om sit arbejde i DF´s hovedbestyrelse, 

hvor han er det vestligste medlem og hvortil han 

gerne vil genvælges efter de to første år. Han kommenterede 

de hyppige meningsmålinger og sagde, at DF´s 

stabilitet i vælgertilslutningen skyldes en fast og sikker 

politisk kurs, der beroliger vælgerne. 

Den efterfølgende livlige debat indledtes af DF-formanden 

på Mors, Vita Jensen, som beskæftigede sig med 

minimumselevantallet før en skolelukning kræves. Omtalt 

blev også det ønskelige i, at de nye modulvogntogs 

ruter går over Mors for at sikre, at det lokale erhvervsliv 

ikke bliver hægtet af. 

Inge W. Nielsen, folketingskandidat i Struer, omtalte 

mulige besparelser på bl.a. kulturområdet for at sikre 

gennemførelsen af udvidelsesforslagene på skole- og ældreområdet. 

En række andre indlæg føjede mødet ind i rækken af 

velbesøgte arrangementer i de to samarbejdende lokalforeninger, 

bl.a. grundlovsmødet i Vilsund i Thy med en ß ot 

udsigt til Mors! 

God stemning på Trinity 

Spørgelysten var ligeså stor som stemningen var god, da 

Dansk Folkeparti traditionen tro havde indbudt Dansk 

Folkepartis tillidsfolk og folketingskandidater til møde på 

Trinity ved Fredericia i weekenden 18.-19. august. Lokalforeningsformændene 

havde lørdag lejlighed til at lære 

hinanden bedre at kende – især under middagen om aftenen, 

og om søndagen, hvor folketingskandidaterne var 

fremmødt, blev der diskuteret politik og strategi i lange 

baner. Specielt med udgangspunkt i den nuværende politiske 

situation, hvor valgtrommerne buldrer løs. Gruppeledelsen 

gav en grundig orientering, som blev fulgt op 

af en medieorientering ved Dansk Folkepartis pressetjeneste. 

-Holt 

Kalenderen 

15.- 16. september: Dansk Folkepartis årsmøde 

19. september: DF i Faaborg-Midtfyn på Egeskov Marked 

21. -23. september kl. 10.00-17.30: DF på Langeskov 

Kræmmermarked 

18. – 30. september: Dansk Folkeparti på Mørkøv Marked 

19

God tur med Dansk Folkepartis Historiebus 

Af DF formand Søren Søby, Horsens. 

I foråret 2006 Þ k min partner Birgit Ulvskov 

og jeg den idé at prøve DFs histo riebustur 

i juni i den nordvestlige del af Jylland med 

geograÞ sk udgangspunkt fra Hotel Hilton i 

Skive. 

Det viste sig at være en særdeles god idé, 

idet arrangementet var ganske vellykket og 

udbytterigt, men da glemslens slør vel stor set 

har lagt sig over turen, vil jeg venligst undlade 

en nærmere be skrivelse af dette nu lidt historiske 

arrangement. 

Dog vil jeg omtale en speciel ingrediens, 

der forbavsede os meget, nemlig det forhold, 

at vi som de eneste udgjorde deltagerne fra 

Jylland. Nå, det var nok en tilfældighed, ræsonnerede 

vi, men vi be fandt os særdeles vel 

blandt turens deltagere, der hovedsagelig kom 

fra hovedstadsområdet. 

På baggrund af den positive erfaring fra år 

2006 nærede vi ingen betænkeligheder ved at 

tilmelde os dette års arrangement med Historiebussen. 

Ved den senere modtagelse af deltagerlisten 

konstate rede vi straks, at jydernes 

næsten totale fravær havde gentaget den begrænsede 

succes. Også i år havde kun to fra 

det jyske område fundet anledning til deltagelse. 

Arrangementet blev i år afviklet i dagene 

mandag d. 30/7 – fredag d. 3/8 i området 

nord for Lim fjorden og med indlogering på 

Tylstrup kro i Vendsyssel (ca.15 km syd for 

Brøn derslev), hvortil 34 håbefulde og positive 

deltagere ankom d. 30/7 hen på eftermiddagen 

med Histo riebussen. 

Om aftenen Þ k vi et organisatorisk og 

politisk konstruktivt indslag med DFhovedbestyrelsesmed 

lem Ib Poulsen, Hanstholm, 

og hans kone Anne Mette, hvoraf sidstnævnte 

venligst havde stillet sit lokalkendskab 

til rådighed og deltaget i arrangementets planlægning. 

I de følgende dage bragte bussen deltagerne 

til en perlerække af seværdigheder af temmelig 

for skellig art, hvoraf nogle kort kan nævnes, 

nemlig Børglum Kloster, Mårup kirke, 

Billedtekst: Budstikken udkommer Þ re gange 

årligt og kan bestilles på tlf.: 29 92 12 92 

eller llp@asb.dk 

Hjemmeside: www.modersmaalet.dk 

20 

Vandretur på toppen af Danmark 

Rubjerg Knude, Lønstrup, Hjørring, heldagstur 

til Læsø med besigtigelse af bl. a. et saltsyderi 

og øens museum med dets særprægede, 

men velbevarede tangtag, dagstur til Skagen, 

inklusiv Den Tilsandede Kirke, Gre nen og naturligvis 

det kendte Skagen museum med de 

imponerende kunstværker. 

Endvidere rundede man på udturen Ejer 

Bavnehøj og Rebild Bakker på hjemturen. 

Spaltepladsen tillader ikke en mere detaljeret 

beskrivelse, men det kan sammenfattende 

oplyses, at vi virkelig blev kulturelt og oplevelsesmæssigt 

beriget i et godt planlagt og 

gennemført arrangement i Þ nt sommervejr 

med en passende temperatur. 

Turene i år 2006 og 2007 blev begge praktisk 

og glimrende ledet af Gunhild Legaard, 

Af Karsten Holt 

Budstikken er et lille interessant tidsskrift, 

som har til formål at bevare og ”røgte” det 

danske sprog i en tid, hvor engelsk som fremmedsprog 

bliver stadigt mere påtrængende, og 

hvor det almindelige kendskab til det danske 

sprogs mange nuancer er i sørgeligt forfald. 

Udgiver er en forening, der kalder sig Modersmålskredsen. 

I artiklen ”Ænglis´som nysprog” i tidsskriftets 

martsnummer fremdrager forfatteren, 

Christian N. Eversbusch, en række skrækeksempler 

på, hvor galt det kan gå, når danskere 

på hovmodig Erasmus Montanus-vis 

bilder sig ind at mestre det engelske sprog: 

Eksempelvis den danske sportsjournalist, som 

siger, at ”in Denmark we are used to play with 

balls”. 

Men også den trussel, som engelsk udgør 

mod den naturlige fornyelse af det danske 

sprog. I fremtiden risikerer vi ganske enkelt, 

at forskere ikke længere kan kommunikere 

på meningsfuldt dansk, fordi vi simpelthen 

mangler danske betegnelser for videnskabelige 

begreber – det betyder, at vore forskere 

DF, der fortjener en stor buket for indsatsen. 

Dels med hensyn til forberedelse og planlægning 

og dels med god guidning indeholdende 

masser af aktuel saglig information samt omsorg 

over for deltagere med reduceret fysisk 

mobilitet. 

Transporten er i samme periode varetaget af 

Alsted turistfart med chauffør Knud ved rattet. 

Hans indsats må også betegnes som særdeles 

tilfredsstillende. Kort sagt: Behagelig kørsel, 

traÞ kalt over blik, Þ n situationsfornemmelse 

og stedsans såvel traÞ kalt som socialt. 

Konklusion: Birgit og jeg kan varmt anbefale 

arrangement Historiebus og andre deltagere 

fra Jyl land vil – hvis de har lyst – ligesom 

os utvivlsomt beÞ nde sig godt i selskab 

med medlemmer fra andre landsdele. 

Truslen mod det danske sprog 

måske i fremtiden udvikler sig til holbergske 

”vigtigmagere”, som ikke længere er i stand 

til at kommunikere med den uvidende danske 

almue. 

Endelig kan der peges på det irriterende 

aspekt i, at alle nye ord og begreber i sproget 

er engelske, og at tidligere danske ord og titler 

er blevet erstattet med engelske. Det hedder 

ikke længere ”kompagnon”, men en ”partner” 

og sælger lyder jo nærmest vulgært sammenlignet 

med ”sales coordinator”. Nu kunne 

man komme med det argument, at der altid 

har fundet en sproglig udvikling sted. Ja, det 

er rigtigt, men slet ikke med den hastighed, vi 

oplever i øjeblikket. 

Bedre bliver det ikke af, at politiske kræfter 

– eksempelvis Det Radikale Venstre – bevidst 

arbejder på at afskaffe det danske sprog som 

undervisningssprog. Men dermed går et ufatteligt 

stykke kulturarv tabt. Vi bliver som mennesker 

dummere, og i virkeligheden sprogligt 

fattige. Ikke mindst fordi fremmedsprog som 

fransk og tysk er blevet fortrængt af engelsk. 

Dansk Folkeparti har som eneste parti foreslået 

en egentlig sproglov til bevarelse af det 

danske sprog på videregående uddannelse.

Folketingskandidat Thies Mathiasen og lokalformand 

Inga Callesen fra Varde i færd 

med at gøre klar til grundlovsfest. 

Grundlovsfest i Sydjyllands Storkreds 

Af Thies Mathiasen – DF-Gram 

En stor tak skal lyde fra de medlemmer, der 

kom fra hele den sydjyske storkreds for at 

være behjælpelig med at få alle tingene gjort 

klar, både før og på selve dagen, så vi kunne 

gennemføre en vellykket grundlovsfest 

Vi havde sat et stort fest-telt op og havde 

stillet borde og stole frem, så stemmeningen 

kunne blive så afslappet og behagelig som 

muligt. 

I alt var der mødt 44 personer op for at høre 

talerne. Indbydelserne gik fortrinsvis til medlemmerne, 

der var indbudt til kl. 12.00, hvor 

vi for en beskeden betaling serverede pølser, 

brød og drikke varer, samt kaffe, te og kage. 

Her gik snakken rigtigt godt indtil kl. 14.00, 

hvor talerækken startede. 

Så Þ k Kenneth 

Kristensen 

Berth endelig 

sin Carina 

Foto: Birger Storm 

Folketingskandidat i Københavns 

Omegns Brøndbykreds 

Kenneth Kristensen Berth blev 

den 7.7.2007 gift med Carina 

Kristensen Berth i Skt. Annæ 

Kirke. Efter den kirkelige vielse 

blev de mange fremmødte 

gæster, herunder Pia Kjærsgaard, 

Søren Espersen og Morten 

Messerschmidt, der tillige var 

forlover, budt på ß ot bryllupskage 

i de tilstødende lokaler. 

Om aftenen var der fest på Allégade 

12 for den nærmeste familie 

og venner. Bryllupsrejsen 

er gået til USA, hvor Kenneth 

og Carina har tilbragt tre uger i 

Californien og Nevada. - Holt 

Kenneth Kristensen Berth 

med forlover Morten 

Messerschmidt 

Det lykkelige og forelskede 

brudepar på den store dag 

Thies Mathiasen fra Gram bød velkommen, 

og vi sang ”Der er et yndigt land”. 

Den første taler var Søren Christensen fra 

Vejen (folketingskandidat Esbjerg by), og den 

næste var, Jørn Dohrmann fra Vamdrup (MF 

og folketingskandidat i Sønderborg) samt 

medlem af Kolding kommunalbestyrelse. 

Thies Mathiasen takkede talerne og kunne 

bemærke, at begge havde kritiske bemærkninger 

til EU og en eventuel forfatning, som vi 

må og skal kæmpe imod for, at Grundloven 

ikke skal miste hele sin værdi. Vi sluttede med 

” I alle de riger og lande”. 

Arrangementet var færdigt ved 15.30 tiden, 

hvor alle var enige om det havde været en dejlig 

dag, selv om det regnede kortvarigt lige 

før talerne 

21

Þ lm 

DF’ere vrager 

bedragerisk 

Þ lminstruktør 

Siger nej til at bruge skatteyderpenge på foredrag af den 

stærkt manipulerende Þ lminstruktør Michael Moore, som 

står bag ß ere omdiskuterede Þ lm, der både manipulerer 

virkeligheden og bringer direkte usandheder 


Dansk Folkepartis medlemmer af Regionsrådet 

for Region Syddanmark, Jytte Lauridsen 

og Bjarne Juel Møller, lægger afstand til 

regionens beslutning om at bruge mere end 

75.000 kr. af skatteydernes penge på, at alle 

regionsrådsmedlemmerne deltager i et foredrag 

med den berygtede amerikanske Þ lminstruktør, 

Michael Moore. 

”Vi mener ikke, at et sådant arrangement 

hører hjemme som et skatteyderbetalt kursus, 

og vi er forargede over, at der bruges offentlige 

kroner til at lytte til en så ensidig antiamerikansk 

og yderst kontroversiel person”, 

siger Bjarne Juel Møller og Jytte Lauridsen i 

en pressemeddelelse, som blev udsendt i forbindelse 

med initiativet. 

Den berygtede Þ lminstruktør, Michael Moore, 

har givet en helt ny betydning til begrebet 

dokumentarÞ lm, idet Moores Þ lm som oftest 

er fyldt med fejl og manipulationer. Manipu- 

22 

lationer, der som regel er meget vanskelige 

at udrede, fordi Moore sammenklipper alle 

mulige forskellige indslag til et uoverskueligt 

hele. 

Pinlige manipulationer 

Et blandt mange berømte eksempler på Moores 

manipulationer stammer fra den prisbelønnede 

Þ lm ”Bowling for Columbine”, der 

drejer sig om en skudepisode på et gymnasium 

uden for Denver, Colorado, hvor 13 børn 

blev dræbt og 21 såret af to skolekammerater, 

der gik amok med automatvåben. 

I Þ lmen vises først en sekvens med grædende 

børn, hvorefter der klippes til formanden 

for National Riß e Association (NRA, det forbund, 

der i USA arbejder for retten til at bære 

våben), der holder et gevær frem for sig og i et 

dystert toneleje bedyrer: ”fra mine kolde døde 

hænder”. Derefter klippes der til en plakat, 

der reklamerer for et møde i NRA, hvorefter 

Moore fortæller, at ”kun ti dage efter Columbine-mordene 

– og på trods af det sørgende 

lokalsamfunds tryglen om at lade være – kom 

National Riß e Association til Denver og afviklede 

et stort møde for at agitere for retten 

til at bære våben. Dernæst klippes til formanden 

for NRA, skuespilleren Charlton Heston, 

der tilsyneladende fortsætter sin tale: ”Jeg har 

en besked til Willington Webb, Denvers borgmester. 

Han sendte mig det her (vifter med et 

papir). Der står, at vi ikke skulle komme her. 

At man ikke vil have os her. Jeg siger til borgmesteren. 

Dette er vores land. Som amerikanere 

har vi ret til at komme, hvor vi har lyst. 

Tænk at sige, at vi ikke skal komme her. Vi er 

her allerede” (jubel og applaus) 

Hele sekvensen er én lang, grov manipulation. 

Mødet i Denver blev fastlagt måneder i forvejen, 

og af hensyn til reglerne i staten New 

York, hvor NRA er registreret, skal der afvikles 

et årligt møde (generalforsamling) for at en

forening kan beholde sin skattebegunstigelse. 

Mødet kunne altså ikke aß yses, men NRA afholdt 

sig fra enhver form for festivitas, workshop 

og taler i forbindelse med mødet. Kun de 

nødvendige afstemninger blev afviklet. 

Den tale, som Moore refererer til, blev slet 

ikke holdt i Denver, Colorado – men derimod i 

Charlotte, North Carolina – og sekvensen med 

de døde hænder var klippet ud af en sekvens, 

hvor Heston takkede Charlottes borgmester. 

Resten af indslaget er splejset sammen af fem 

forskellige sekvenser fra en timelang tale! 

Vrøvl om Bush og Bin Laden 

Også Michael Moores meget omtalte Þ lm 

”Fahrenheit 9/11” er fyldt med grov misinformation. 

Moore hævder, at Bush har hemmelige 

forbindelser til Bin Laden-familien. Bin Laden-familien 

har imidlertid taget afstand fra 

Osama Bin Ladens handlinger. De hemmelige 

Foto: Scanpix 

Foto: Birger Storm 

Dansk Folkepartis medlemmer i Regionsrådet 

i Syddanmark, Jytte Lauridsen 

og Bjarne Juel Møller trak en 

streg i sandet, da regionsrådsmedlemmerne 

ville have skatteyderne til 

at betale for en aften i selskab med 

den kontroversielle amerikanske 

Þ lminstruktør. 

Den amerikanske Þ lminstruktør, 

Michael Moore, er berygtet for sit 

indædte had til USA. Hans manipulerende 

og fejlbehæftede Þ lm er blevet 

hædret med ß ere Þ lmpriser inden 

for dokumentar-genren, selvom 

Storm 

der kan sættes store spørgsmålstegn 

ved, hvorvidt der er tale om Þ ktion 

Birger 

eller fakta, når Moore udfolder sine 

evner på det grå lærred. Foto: 

forbindelser består i, at Bush-familien har aktier 

i nogle af de samme selskaber, som Bin 

Laden-familien har investeret i. Det svarer til, 

at alle aktieejer i Mærsk skulle blive sværtet 

af, at en slægtning til en aktieejer i Mærsk 

havde begået terrorisme! 

Moore hævder, at Bin Ladens familie forlod 

USA, medens der stadig var ß yveforbud efter 

terrorangrebene 11. september 2001. Ingen af 

familiemedlemmerne gjorde dette. 

Moore hævder, at Taleban-styret skulle afsættes 

for at få ført en olieledning gennem Afghanistan. 

Præsident Bush støttede imidlertid 

en linjeføring under det Kaspiske Hav og altså 

uden om Afghanistan. 

Moore problematiserer, at Bush-regeringen 

er på talefod med den saudiske ambassadør, 

fordi Saudi-Arabien er et diktatur – men Moore 

har ikke noget problem med at tage parti 

for Taleban-styret og argumenterer imod invasionen 

i Afghanistan. 

Michael Moore er blevet hyldet og forgu- 

det af venstreorienterede over alt i verden 

for hans karaktermord på det amerikanske 

samfund. Men Moores Þ lm hviler på falske 

præmisser, løgne og manipulationer. En ting 

må man lade Michael Moore – han er en sand 

tryllekunstner ved et klippebord og kan vende 

op og ned på sandhed og virkelighed – men 

det er næppe derfor, at regionsrådspolitikerne 

i Region Syddanmark ville bruge en aften i 

selskab med en af USA’s mest forkætrede 

Þ lminstruktører. 

Bjarne Juel Møller og Jytte Lauridsen vil 

nu indbringe sagen for Statsforvaltningen for 

at få slået en streg i sandet i forhold til, hvad 

regionsrådspolitikere kan bruge skatteydernes 

penge på. 

”Hvad medlemmerne af regionsrådet og 

andre deltager i for egne midler, er deres sag, 

men deltagelse i dette arrangement bør efter 

Dansk Folkepartis mening ikke ske for offentlige 

midler”, fastslår Møller og Lauridsen. 

23

anmeldelse 

Tomme kalorier fra 

en superliberalist 


Tidligere journalist på Ekstra Bladet og Berlingske 

Tidende, nu redaktør af netavisen 180 

grader.dk, Ole Birk Olesen, har i det liberalistiske 

manifest ”Taberfabrikken” sat sig for 

at analysere årsagerne til alle samfundets dårligdomme 

– den manglende ansvarsfølelse, 

de mere end en million mennesker på overførselsindkomst, 

den eksplosivt stigende kriminalitet 

og det generelle sædernes forfald – og 

samtidig præsentere alle løsningerne. Jammeren 

vil ingen ende tage, og det hele har én eneste 

årsag, som allerede er givet i bogens forord, 

forfattet af bankdirekør Kim Fournais fra 

Saxo Bank: ”Staten skaber fattigdom, ulykke 

og sociale tabere (….) Kan det virkelig være 

rigtigt, at din tårnhøje skattebetaling i mange 

tilfælde går til at skade folk? Taberfabrikken 

giver dig det uhyggelige svar.” Så er tonen ligesom 

slået an. 

Popgruppen TV2 udgav i 1990érne hittet, 

”Det er saaaamfundets skyld”. Ole Birk 

Olesen messer monotont på hver anden linje 

i sin bog: ”Det er velfærdssamfundets skyld” 

Retorikken og tankegangen er den samme; 

nemlig at pege på én enkelt årsag til vidt forskellige 

former for dårligdomme og menneskelige 

problemer. Tænk en gang, hvis virke- 

24 

Foto: Scanpix 

Journalist Ole Birk 

Olesen er en mand 

med en sag: Han vil 

overbevise alle os uvidende 

tranlamper om, 

at alle ulykker faktisk 

er velfærdssamfundets 

skyld. Hans 166 

lange debatindlæg er 

ærgerlig læsning 

I Ole Birk Olesens 

stærkt elitære univers 

er der ingen plads til 

tabere. ”Taberfabrikken” 

fremstår overvejende 

som et jamrende 

og småligt partsindlæg 

i velfærdsdebatten. En 

opfattelse, som i øvrigt 

ikke lader til at nyde 

den store opbakning i 

den brede danske befolkning, 

der hører til 

blandt verdens lykkeligste. 

Hele herligheden er 

udgivet af erhvervsbanken 

”Saxo Bank”, der 

ligeledes sponsorerer 

Naser Khaders konceptparti 

”Ny Alliance”. 

At banker nu også 

udgiver politiske bøger, 

er det eneste fornyende 

aspekt ved udgivelsen. 

ligheden var så enkel – så måtte løsningen på 

alle problemer jo ligge lige om hjørnet og det 

jordiske paradis være inden for rækkevidde. 

Men naturligvis er virkeligheden langt mere 

kompleks, end forfatteren og hans pengestærke 

mæcen Kim Fournais lader ane. Vore menneskelige, 

sociale, psykologiske og kulturelle 

problemer er desværre ikke løst med topskattens 

afskaffelse alene. 

Forelsket i en idé 

Foto: Scanpix 

Problemet er, at Ole Birk Olesen – nøjagtig 

som venstreß øjen – har forelsket sig i en idé, 

men kærlighed gør blind, og hvor ideerne går 

ind, går forstanden ud. Ole Birk Olesen er liberalist, 

og bogen – eller essayet – er udgivet 

af erhvervsbanken ”Saxo Bank”, der selvfølgelig 

har en ganske bestemt dagsorden med et 

”essay” af denne kaliber, ligesom den i hvert 

fald i bgyndelsen også så en fordel i at støtte 

”Ny Alliance” og deres 40 pct-skattepolitik. 

Som i ethvert ideologisk kampskrift formes 

virkeligheden efter teorien og ikke omvendt. 

Det betyder, at Ole Birk Olesen leverer en 

række stærkt komprimerede analyser, iblandet 

statistik og ”cases” i skikkelse af interviews 

(Þ ktive?) med nogle af samfundets mange taberÞ 

gurer. Analysen – eller beskrivelsen, om 

Et eksotisk indslag 

som dette til være 

en saga blot i Ole 

Birk Olesens idealsamfund 

for stærke 

individer. 

man vil – er sådan set det mest interessante ved 

bogen. Sandt er det nemlig, at Danmark har 

forvandlet sig fra et lavskatteland til et land 

med et af verdens højeste skattetryk, sandt er 

det, at moralen og dannelsen har fået et skud 

for boven i takt med velstandens forøgelse, 

at antallet af skilsmisser er eksploderet, og at 

kriminaliteten er Þ redoblet siden 1960. Men 

har dette udelukkende sin rod i materielle årsager? 

Kan det udelukkende måles med økonomiske 

parametre? 

Hvis Ole Birk Olesen havde ret i sine antagelser, 

burde Danmark på nuværende tidspunkt 

være et af verdens mest kriminelle og 

korrumperede samfund på grund af den rundhåndede 

tildeling af overførselsindkomster. 

Hvis bogens konklusion holdt stik, ville vi allerede 

nu være et af verdens mest forarmede 

samfund. 

Ole Birk Olesen har stirret sig blind på den 

danske andegård uden at skele til, at mord- og 

kriminalitetsraten kan være højere i samfund, 

som rent faktisk har gennemlevet store liberalistiske 

reformer som eksempelvis Storbritannien, 

hvor desuden antallet af overvægtige 

mennesker – og ”tabere” i det hele taget sagtens 

kan matche Danmark. Eller hvad med 

Sovjetunionen, der over en nat gik fra kommunisme 

til kapitalisme?

Mangel på perspektiv 

Det samme gælder anvendelsen af statistik, 

som udelukkende anvendes, hvor resultaterne 

underbygger bogens overordnede konklusion. 

Endelig er forfatterens taber-interviews 

skræddersyede til at skabe forargelse blandt 

læsere, hvis tanker uvægerligt må bevæge sig 

i retning af :”Nu kan det være nok med al den 

bistand, folk må få Þ ngeren ud og bestille noget.” 

Jamen, det er da indlysende rigtigt, at man 

skal yde, før man kan nyde, ligesom det er 

ganske evident, at lediggang er roden til alt 

ondt. Hvem kan være uenig heri? Spørgsmålet 

er imidlertid, om de store samfundsproblemer 

kan løses ved at afskaffe topskatten og inß ationsregulere 

overførselsindkomsterne i stedet 

for at lade dem følge indkomstudviklingen. 

Ole Birk Olesen tror – på linje med andre liberalister 

– at man kan overlade det til markedskræfternes 

”usynlige hånd” at ”opdrage” 

og ”danne” befolkningen i et samfund, hvor 

det anonymiserede velfærdssystem gennem 

generationer har forskudt det personlige ansvar 

fra den private til den offentlige sfære og 

for længst har udhulet den ægte solidaritet. 

Ole Birk Olesen mangler dermed – nøjagtig 

som venstreß øjen – en grundlæggende forståelse 

af, at det er andet og mere end materielle 

forhold, der kendetegner menneskets livsvilkår, 

når han binder sine læsere på ærmet, at 

alle problemer kan løses med skattetekniske 

midler – og således placerer sig i tvivlsomt 

selskab med venstreß øjen og socialismen, 

der ligeledes vil bilde os ind, at alle problemer 

kan løses via omfordeling af penge. Men 

mennesket lever ikke af brød og ß adpandet 

underholdning alene; der SKAL kultur og 

dannelse til. 

En ærgerlig bog 

Som læser kan man ærgre sig godt og grundigt 

over, at en spændende og meget vigtig 

samfundsdebat bliver så stedmoderligt og 

ensidigt behandlet hos Ole Birk Olesen. Forfatteren 

er jo dygtig, sproget ß yder i en lind 

strøm, og den beskrivende del er særdeles tankevækkende. 

Alligevel savner man både dybde og bredere 

perspektiver. Statistik er som en gammel 

lygtepæl – dårlig til at oplyse, men god 

at læne sig op ad. Hos Ole Birk Olesen er 

den ingen af delene, fordi forfatteren anvender 

den som overß ødig dokumentation til at 

beskrive en udvikling, der vil være de ß este 

bekendt, og bekvemt udelader al statistik, som 

kunne risikere at pille ved bogens grundtese 

– eksempelvis undersøgelser, der dokumenterer, 

at danskerne hører til blandt verdens lykkeligste 

folkeslag og desuden ikke ønsker at 

arbejde mere som følge af skattelettelser, men 

snarere mindre. 

”Taberfabrikken” er læst på et par timer, 

men man kommer under læsningen uvægerligt 

til at savne intellektuelle kapaciteter som 

Henning Fonsmark eller for den sags skyld 

historikeren David Gress. Sidstnævnte giver 

i bogen ”Velstandens kilder” (2007) et langt 

mere udtømmende billede af forudsætningerne 

for den vestlige økonomi og den skandinaviske 

velfærdsmodel, herunder de utilsigtede 

og negative sider af omfordelingspolitikken. 

”Taberfabrikken” kan betragtes som et debatindlæg 

på 166 sider. Men der er desværre tale 

om tomme kalorier. 

Sådan går det ofte, når ellers velskrivende 

journalister begiver sig ind på historiens og 

nationaløkonomiens ukendte domæner. 

Ole Birk Olesen 

Taberfabrikken 

People’s Press, 2007 

166 sider 

25

kampagne 


Dansk Folkeparti er i fuld sving med at gennemføre 

en omfattende, landsdækkende kampagne, 

som sætter de danske værdier i fokus. 

Dansk Folkeparti kommer til at være synlig 

overalt, hvor der færdes mange mennesker 

– ved indfaldsveje, på traÞ kpladser og andre 

steder. Det oplyser Dansk Folkeparti pressechef 

Søren Søndergaard, der glæder sig over 

de ß otte plakater: 

”Det her er ikke tomme budskaber eller 

smart spin. Dansk Folkeparti har gennem 


I Stockholm-forstaden Bromma trængte Þ re 

gerningsmænd den 16. august ved højlys dag 

ind i lejligheden, som tilhører formanden for 

Sverigedemokraternes Ungdomsforbund, 

Martin Kinnunen, og begik et groft overfald 

på hans kæreste. Forud for overfaldet 

var gået en lang periode med trusselsopkald 

og dødstrusler på e-mail – de seneste trusler 

modtog Martin Kinnunen kun tre dage før 

overfaldet. 

En tydeligt påvirket Martin Kinnunen fortæller 

til Dansk Folkeblad, at han sad på sit 

arbejde og talte i telefon med kæresten derhjemme, 

da det ringede på døren. Hun sagde, 

at det nok var naboen og gik ud for at åbne 

– det var det sidste han hørte, indtil en af gerningsmændene 

holdt telefonen hen til hendes 

mund, som i mellemtiden var blevet sammentapet. 

Gerningsmændene kaldte hende ”naziluder” 

og slog hende derefter gentagne gange 

i baghovedet og smed hende ned ad trapperne, 

hvor en nabo fandt hende i opgangen. 

Gerningsmændene ikke fundet 

I Sverige hører det til dagens orden, at autonome 

stormtropper nærmest uhindret har lov 

at angribe mennesker, der vover at kritisere 

26 

Vi står fast 

på vores 

danske værdier 


Vi står fast 

på vores 

danske værdier 


Dansk Folkeparti lancerer værdikampagne 

Groft overfald på svensk 

ungdomspolitikers kæreste 

Politisk overfald i parrets lejlighed har 

vakt opsigt i nabolandet, hvor det ellers 

hører til dagens uorden, at autonome 

tryner kritikere 

snart seks år været befolkningens sociale garanti 

under en borgerlig regering. For os er det 

væsentligt, at sammenhængskraften bevares 

som forudsætning for velfærdssamfundet. 

Med plakaterne signalerer Dansk Folkeparti, 

at blandt andet tolerance og frisind er umistelige 

danske værdier, som er i direkte konß ikt 

med muslimsk fundamentalisme og middelalderlige 

mørkemænd.” 

Søren Søndergaard tilføjer, at Dansk Folkeparti 

for så vidt ikke bekymrer sig meget om, 

hvorvidt en valgkamp er nært forestående eller 

ej, men at udbyttet af en kampagne ofte er 

landets generøse indvandringspolitik, men 

overfaldet på Martin Kinnunens kæreste var 

så groft, at det vakte opsigt i landsdækkende 

TV og alle svenske aviser. Svensk politi og 

den svenske efterretningstjeneste Säpo efterforsker 

nu overfaldet, der efter Martin Kinnunens 

opfattelse er blevet udført af personer 

med tilknytning til den autonome organisation 

AFA. 

Det feje overfald har haft store og personlige 

omkostninger for parret, der nu er i færd 

med at lede efter en ny lejlighed i en anden by, 

hvor de kan være i fred: 

”Min kæreste får stadig ß ashbacks efter 

hændelsen – især hvis hun står i entreen, hvor 

det hele skete. Samtidig er det en ekstra be- 

større i en periode, hvor de politiske budskaber 

ikke snubler over hinanden. 

I Dansk Folkeparti er der i modsætning til 

mange andre partier en klar sammenhæng 

mellem fortælling og handling. Vælgerne Þ nder 

hurtigt ud af, om et parti har varer på hylderne, 

eller om det hele bare er en pose varm 

luft. 

Plakaterne illustrerer på enkel og smuk vis, 

hvilke værdier Dansk Folkeparti arbejder for. 

De danske værdier er i virkeligheden den røde 

tråd, som løber gennem hele Dansk Folkepartis 

politik”, siger Søren Søndergaard. 

Foto: Scanpix 

I Sverige er 

der formelt 

talefrihed, 

men det 

kan koste 

særdeles dyrt 

at benytte sig 

af den. Det 

måtte Martin 

Kinnunens 

kæreste 

sande, da 

hun i parrets 

lejlighed blev 

overfaldet af 

Þ re gerningsmænd 

ved 

højlys dag. 

lastning, at vi ikke kan få noget at vide hos 

politiet, der har mørklagt sagen. Så længe 

gerningsmændene ikke er fundet, ved vi ikke, 

hvornår det kan ske igen, og jeg er ikke glad 

for at lade min kæreste være alene hjemme”, 

fortæller Martin Kinnunen, der tilføjer, at 

visse journalister har antydet, at det hele kan 

være arrangeret af Sverigedemokraterne selv. 

Et forhold, der ikke ligefrem lindrer chokket. 

Men han tilføjer, at det er typisk for mediernes 

omgang med Sverigedemokraterne, 

der under sidste valgkamp kun måtte omtales 

i svensk radio, hvis det hver gang skete med 

etiketten ”fremmedfjendsk”, og som først efter 

store vanskeligheder fandt et sted til partiets 

landsmøde.

Musemåtter 

Kr. 25,- pr. stk. 

NYHED! ! 

Slipsenål 

Kr. 30,- pr. stk. 

Mulepose 

Kr. 20,-. 

Lille rygtaske 

Skrå, smart rygtaske 

med et lille logo på 

forsiden. 

Kr. 50,-. 

! 

! 

Dokumenttaske 

Praktisk taske til 

arbejdsbrug. 

Med skulderrem. Kr. 75,-. 

Sweat shirt 

med krave Kr.120,-. 

Str.: M, L, XL, XXL 

! 

Herre t-shirt 

Kr. 50,-. 

Str.: S, M, L, XL 

Tilbud! 

Kasket 

Kr. 25,-. 

Bogen: 

»Danmarks 

fremtid 

- dit land, 

dit valg«. 

Kr. 10,-. Den fremragende og 

kontroversielle bog, som på én gang 

ændrede diskussionen om dansk udlændingepolitik. 

For nu kom informationerne 

på bordet. Skrevet af Søren Espersen, 

Ulla Dahlerup og Anders Skjødt. 

Udgivet af DFs folketingsgruppe. 

Lighter 

m/ logo. Kr. 5,-. 

Slikæsker med 

logo. Kr. 5,-. 

Nøglering til 

indkøbsvogn. 

Balloner, 

pinde og holder. 

Pen. 

Kr. 5,-. 

Habitnål. 

Kr. 10,-. 

Det bugner af spændende varer i DF-BUTIKKEN og alt kan bestilles hos: 

Dansk Folkeparti · Christiansborg · 1240 København K · E-mail: df@ft.dk 

Tlf.: 33375199 · Fax: 33375191 

Dame 

t-shirt 

Tilbud: Kr. 40,-. 

Str.: S, M, L 

40 stk. DF-Sangbøger 

i special-syet 

taske 

Nu kun 

Kr. 150,-. 

! 

! 

BUTIKKEN 

Udover DF-BUTIKKENS varer kan lokal- og amtsformænd gratis rekvirere følgende: DF-balloner 

med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger, DF-principprogram, DF-arbejdsprogram, 

DF-nøgleringe til indkøbsvogn samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage. 

! 

! 

! 

Forårs 

Jakke 

Kr. 250,-. 

Str.: M, L, 

X,. XXL 

DF-krus 

Kr. 45,- 

pr. stk. 

Poloshirt 

Kr. 75,-. 

Str.: 

S, M, L, 

XL, XXL 

27

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 

1240 København K 

Elvis Presley har været på alles læber denne 

sommer, hvor det er 30 år siden, verden mistede 

en af sine største rockmusikere. Kristian 

Thulesen Dahl syntes da også, at han lige ville 

give sit bidrag til hyldesten af ”The King” og 

trykkede den godt og grundigt af på guitar til 

Dansk Folkepartis årlige personalefest. Evnerne 

stod dog ikke helt mål med engagementet, 

så alle var enige om, at Kristian skal holde 

sig til klaveret i fremtiden – det behersker han 

Magasinpost 

ID-nr. 46654 

”The King” gav den hele armen… 

til gengæld også rigtig godt, hvilket mangen 

en DFér har kunnet nyde ved forskellige arrangementer. 

Foto: Karsten Holt

Poul Lindholm Nielsen fylder 60 Pia Kjærsgaard ... - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?