DH bladet - Dansk Holstein

N R . 4 · D E C E M B E R 2 011 

DANSK 

HOLSTEIN 

AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN 

Årsmøde med solskin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Årets SDM’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Årets tyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Livsydelseskøer i hobetal . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Interbull . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

SOP-øremærkning og registrering . . . . . . 39 

Ydelsesresultater 2010-11 . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Kina er værd at gæste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Aftenmøde ved Kvægkongressen 2012 

Mandag den 27. februar 2012, kl. 19.00 

Sådan avler jeg min favoritko 

Indledere: Hans Peter Hornbjerg, Niels Erik Haahr, 

Oluf Bøgh og Anders Fogh. 

Tre mælkeproducenter skal fortælle om deres favoritko og hvordan vi 

sammen skal arbejde os frem til denne. Og hvad forlanger de af hende. 

Derudover fortæller de om opgaven at skabe hende. Og hvem er 

medspillerne til dette. Avlsteknikeren vil fortælle om sammenhængene 

i avlen, og hvordan han ser vejen frem til favoritkoen. 

Nordisk Holsteins muligheder i andre lande og verdensdele 

Formand Peder V. Laustsen og landskonsulent Keld Christensen: 

Arbejdet med Holstein for at skabe et af Holstein-verdenens bedste 

tilbud til mælkeproducenter rundt i verden 

Der er rigtig gode muligheder for en spændende aften – mød frem 

Agro Nord 2012 

Kalve søges 

Onsdag 7. marts 2012 

Vi søger kalve til Agro Nord auktionen – gerne nogle med genomisk 

test i Danmark eller udland. Kvierne skal være af spændende afstamninger, 

og vi sælger både Rød Holstein og Sortbroget Holstein. 

Tilmeld straks kalve til mail danskholstein@vfl.dk 

2 · Dansk Holstein Nr. 4-2011

DC Dansk Holstein 

Udgiver: 

Avlsforeningen Dansk Holstein 

Agro Food Park 15, Skejby 

8200 Aarhus N. 

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 92 

E-mail: danskholstein@vfl.dk 

Homepage: www.danskholstein.dk 

Redaktion: 

Carsten Port 

Jørgen Schelde Pedersen 

Landskonsulent 

Keld Christensen 

Henning E. Andersen 

(ansvarsh. og tekn. red.), 

Tryk og teknisk redaktion: 

Kannike Holding A/S 

Henning E. Andersen 

Digevænget 24 

8330 Beder 

Tlf. 42 79 88 03 

Indhold: 

Årsmøde med solskin. . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Årets SDM’er – Markedsføring og 

Møllegården. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Limbo-dans for Årets tyr . . . . . . . . . . . . . 16 

Årets avlskøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Årets tyremødre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Livsydelseskøer i hobetal . . . . . . . . . . . . . 20 

Ledsager-tur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Besætningsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Dalum på Dansk Holstein-årsmøde . . . . 27 

Data fra malkerobotter giver ny viden 

om malkeorganer . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Hver 10. kalv har ikke den afstamning, 

vi forventer! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Færre afstamningsfejl med bedre 

arbejdsgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

SOP-øremærkning og registrering . . . . . 39 

Ydelsesresultater 2010-2011 . . . . . . . . . 43 

Bindestalde populære i Canada . . . . . . . 48 

Forbedring af køernes lemme- og 

klovegenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

Klovbeskæring bør ske før kælvning. . . . 50 

Kan taberkøer udpeges ved fødslen? . . . 51 

Høj sundhedsstatus og lav udskiftning 

løfter økonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

Dommer på dyrskue, – hvad skal 

man så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

Kina er værd at gæste. . . . . . . . . . . . . . . . 59 

Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

Ungdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

Landet rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 

Fotografer: Elly Geverink, Olav Vibild, 

Jens Tønnesen samt medarbejdere 

i Viking og Dansk Holstein 

Forsidebillede: 

Mogens Jensen hædres på årsmødet 

som opdrætter af Årets tyr 

(Foto: Jørgen Knudsen) 

Holstein i år 2020 

Hvem kan med størst mulig sikkerhed fortælle kvægbruget og den 

verden, vi er leverandører til med fødevarer, om fødevaresikkerheden 

nu også er overholdt, både etisk og produktionsmæssigt. Det 

kan avlsforummet for Dansk Holstein. Det er der, fingeren er tættest 

på pulsen. Sammen med DRH’s avlsforrum tog vi et fælles kig 

fremad, og der er enighed om, at der altid skal være optimal fokus på 

det, som skal give den mest økonomiske ko i år 2020. 

Vigtigt er det, at der bliver indberettet rettidigt og omhyggeligt lige 

fra fødsel og hele vejen til det pågældende dyr´s afgang efter mange 

år med en høj mælkeproduktion. Et stigende antal fejlbehæftede afstamninger 

giver ”flimmer” mange steder i datasystemerne, og derfor 

skal der større agtpågivenhed til på sådanne ”nøgletidspunkter”. 

Der er behov for faste procedurer (SOP’er) ved alle hændelser ude 

på bedrifterne. 

Rettidig klovpleje omkring goldning og kælvning rykker i den rigtige 

retning. De fysiologiske forhold, der sker ved koens forberedelse 

(lødning) op til kælvning, påvirker også ledbånd og andet i klovene, 

og dette kan medføre forkert tryk på lædersålen hos ikke ordentligt 

klovbeskårne køer op til goldning. 

Nye undersøgelser fortæller, at der kan beregnes en taberkoscore ud 

fra halthed, haselæsioner, andre læsioner og hudens tilstand. Med en 

arvbarhed på 0,08 for dette indeks kan man allerede fra kalvens fødsel 

give fingerpeg om taberkoscore. Højt management-niveau kan 

minimere risici, mens det modsatte – ja, det er en ”loosercow”. 

Taberkøer er en omkostning i mælkeproduktion. Det resulterer oftest 

i nedsat mælkeproduktion, dårligere reproduktion, højere sygdomsfrekvens 

og dermed også større arbejdsbyrde. Rigtig mange 

faktorer er managementrelaterede, det være sig staldens indretning, 

gulve og sengenes indretning, og der kan være mange andre steder i 

stalden, som kan irritere koen i dens daglige færd. Fodringen er ikke 

at forglemme, – den påvirker koen hele året igennem. 

Vi venter nu med spænding på, om der er gode rammebetingelser 

for vort erhverv med den nye regering. Fødeministeren har lovet os 

fuld støtte under forhandlingerne i Bryssel. Her vil hun kæmpe for 

størst mulig udbytte til Dansk Landbrug, – det glæder vi os til. Med 

en optimistisk vurdering af verden omkring os, er der med al sandsynlighed 

grund til optimisme. Der er stadig ting, som skal falde på 

plads, ikke mindst i det sydlige Europa. Men det lysner trods alt. 

Hermed vil vi fra Dansk Holstein ønske alle en rigtig glædelig jul 

samt et godt nytår. Tak for et rigtig godt år, som nu er ved at rinde ud. 

Peder V. Laustsen 

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 3

Bedre bundlinje 

med NTM 

5 øk økonomiske onomisk onomiske 

ffordele 

ordele 

ved NTM 

Der er mange for 

dele ved a 

a t vælge tyre tyr med 

højt NTM. . Her få får d du lige 

de første 

5, men 

vi 

h ha har flfler fl e e idéer idéer para 

para t t il di g og din bedrif t. 

NTM inkluderer 

er alle funk 

tionelle 

og 

produktions-egensk 

ions-egensk aber 

+ 10 NTM-enheder 

eder på far 

= 750 

kr. 

i mervær 

vær di på en Holstein-kvie 

Holstein-besætning 

tning m 

ed 150 

kkøer 

øer 

+ 10 NTM-enheder 

eder på far 

= kr. 

45. 

000 årli 

gt* 

Avls vlsfremgangen 

angen – både 

for 

ydelse, sundh 

ed og ek eksteriør 

Højt NTM = længeleven 

længelevende 

og holdbare 

kkøer 

øer 

* VED 

40% 

UDSKIF 

FTNING T 

Få 

mere mer 

e a aat 

t vide 

Kontakt en aaf 

f vvores 

vores 

rrådgivere, 

ådg 

ivere, 

e, og hø 

hør r 

mer mere e om, 

m, hvad vi kan k 

an gø gøre re 

for 

dig. dig. 

KKontakt 

ontakt 

os på 

tlf tlf. . 872 87282000 82000 

4 · Dansk Holstein Nr. 4-2011 

www.vikingdanmark.dk 

i 

Viking-tyre 

Viking-tyre 

med mm ed d højt højt h NTM NTM

Årsmøde med 

solskin 

Uddrag fra beretning ved formand Peder V. Laustsen og landskonsulent Keld Christensen 

Godt 500 gæster deltog i årsmødet 

med beretning eller ledsagerarrangement, 

– 25-50 deltagere 

færre end de seneste par år. Med 

450 feststemte deltagere blev 

aftenen med dens hædringer dog 

en oplevelse på højde med de seneste 

år, – endda med et indslag 

af Limbo-dans. 

Området i Nordvestjylland er 

kendt for sin barske og smukke natur 

med Vejlerne eller kyststræk - 

ninger samt med store forandringer 

som bl.a. kæmpemøllerne ved 

Østerild. At vi er ved vandkants- 

Danmark fremgik tydeligt for de 

mange gæster, der skulle overnatte 

i Slettestrand og for ledsagerne 

ved deres besøg på Svinkløv Badehotel. 

Så oplevede man det brusende 

Jammerbugt/Skagerrak på 

en mild dag. 

I beretningen blev omtalt positive 

udviklingstendenser både på den 

avlsmæssige skala såvel som på den 

fænotypiske, – altså det vi kan se 

og tælle, med flere levende kalve 

og køer og bedre holdbarhed fortsat. 

Registreringsgrad er høj for 

mange hændelser, men der er områder 

hvor forbedringer kan ønskes. 

Kåring og dyrskuer er en ikke 

ubetydelig del af arbejdet for både 

Avlsforeningen og for Holsteinfolket 

i særdeleshed. 

Det er en stor glæde at byde velkommen 

til Dansk Holsteins årsmøde 

her i det nordvestlige hjørne 

af Jylland. Det er et naturområde, 

som har nogle fantastiske dimen - 

sio ner. 

Området her er også kendt for et 

meget stærkt kvægområde. Han 

Herred, som området kaldes, har i 

en årrække drevet kvægavls for - 

ening sammen med Mors og Thy 

under navnet HMT, indtil Dan - 

sire blev dannet i 2003. Der har altid 

stået stor respekt om det kvæg - 

avlsarbejde, der er udført i dette 

område. Det er det samme område, 

som er grundlaget for den lokale 

avlsforening, SDM-Dansk 

Holstein Nordvestjylland. Der er 

afholdt mange lokale dyrskuer i tidens 

løb, men antallet er skåret 

lidt ned i de sidste åringer. Der er 

en stor tradition for dyrskuerne 

her i området, og sammenholdet 

Morgensol over Tingskoven en årsmødedag 

er stort, inden for de lokale 

dyrskuer. 

Er landbruget på vej 

ud af krisen? 

Landbrugets og især kvægbrugets 

situation ved overgangen til en ny 

regering følger vi spændt. Stramninger 

er der absolut ikke behov 

for. I kvægbruget forlanger vi en 

fair og hurtig behandling af verserende 

sager. Det kan ikke være urimeligt, 

at kvægbruget stiller krav 

til de stramninger, som er kommet 

på miljøområdet, og i særdeleshed 

vandplanerne, – sådanne stramninger 

rammer altid forskelligt på 

den enkelte bedrift, derfor er det 

også nødvendigt, at der vurderes 

individuelt. Vi har et godt produktionsapparat 

i Danmark, det 


Procent af køer med registreret afgangsårsag 

Udvikling siden 2005 

har vi i kvægbruget selv investeret 

i, derfor må det også være rimeligt, 

at vi får gevinsten og et økonomisk 

afkast, som står i forhold til indsatsen. 

For den unge kvægbruger, som ønsker 

en udvidelse af sin bedrift, er 

det måske nok en lidt klemt situation 

for øjeblikket. For det første 

er det svært at overbevise pengeinstituttet 

om, at det er en god ide at 

få foretaget en tuning af bedriften, 

og dernæst skal man stadig betale 

for en øget mælkeproduktion. Vi 

har stadig mælkekvoter, og dem 

skal vi forholde os til et stykke tid 

endnu. Selv om den p.t. ikke er udnyttet 

fuldt i Danmark, så er det 

sær deles farligt at producere løs 

uden at have grundlaget er på plads 

Jeg er overbevist om, at der er en 

indtjeningsevne i kvægbruget, som 

er på omgangshøjde med tidlige 

tiders afkast. Når så prognoserne 

for forbruget af fødevarer på verdensplan 

har en opadgående kur- 

ve, kan det godt være svært at for - 

stå, hvorfor der ikke i alle tilfælde 

kan gives grønt lys til produktionsfremgang. 

Kvægdatabasen og 

registreringer 

I avlsforeningen Dansk Holstein 

er vi meget opmærksomme på 

hvilken vej Holstein-racen kører. 

Det gør vi dels ved at høre medlemmernes 

holdninger og ønsker 

til den strategi, der avles efter i 

Danmark, Sverige og Finland. Et 

godt redskab er de registreringer, 

som foretages på den enkelte bedrift. 

Kvægdatabasen er en unik 

samlekasse til alle de data, vi bruger 

til forskellige formål af allerhøjeste 

positiv karakter. Det er også 

et af de fantastiske værktøjer 

mange andre lande misunder os. 

Månedsstatistikken fortæller os lø - 

bende om ydelsesniveau, stigende 

antal køer pr. besætning, antal sygdomstilfælde 

pr ko samt indberetninger 

på kælvningsforløb og udskiftning. 

De nye indberetninger 

vedrørende klovdiagnoser og -pro - 

blemer har naturligvis øget antal 

sygdomstilfælde pr ko. Procent 

dødfødte kalve ved 1. kalvs-køer 

falder, og da der ligger en klar strategi 

fra Dansk Kvæg på dette emne, 

bliver det spændende at følge 

Dansk Holsteins årsmøde er internationalt! Her gæster fra Sverige, Finland, 

Norge og Tyskland. 


Produktive Udskiftlevedage,ningsantal 

procent 

Holstein 945 38 

Rød Holstein 880 40 

RDM 900 41 

Jersey 990 35 

om også klovproblemer kan reduceres 

ved en lige så målrettet strategi. 

Men da det er meget omkostningskrævende 

problemer, må alle 

være interesserede i bedre klov - 

sundhed i den enkelte besætning. 

Men der plads til forbedringer. 

Registreringsgraden for afgåede 

kø er med afgangsårsager er kun på 

60 %, det kan gøres bedre. Ved afgang 

er 16-17 % af køerne angivet 

med to afgangsårsager. 

Avlsmæssige udviklinger 

Den avlsmæssige udvikling fortæller 

om den lange bane, og her er 

der fremgang over hele linien. 

Nogle egenskaber med en stor 

fremgang over årene, andre knap 

så stor. Men for de meget væsentlige 

økonomiske samt omkostningskrævende 

egenskaber er der 

med den vægt egenskaberne har 

haft de seneste 10-15-20 år en klar 

fremgang. Og for alle vigtige egenskaber 

er vi her på ret kurs, – hvis 

retningen ses tilbage fra ca. midten 

af 90’erne. Der er naturligvis 

altid små hop på banen, – bump 

eller forhindringer vi skal have rettet 

op på. 

Alle disse egenskaber skulle gerne 

udmøntes i flere produktive levedage, 

og dette fremgår også tyde- 

På Drøstrupgård var køerne stillet pænt frem og Dorte og Gert Gundersen 

kunne glæde sig over besøget 

ligt af tabellen, hvor også racernes 

udskiftningsprocent er indsat. 

212 køer med 

100.000 kg mælk 

I år har 212 køer rundet 100.000 

kg mælk i livsydelse. I 1984 og 

1985 var der 1 ko hvert år. Det er 

en fantastisk udvikling de sortbrogede 

køer har vist over de seneste 

25 år. Avlen har udviklet sig, og 

der er i samme periode kommet 

mange flere egenskaber at fokusere 

på, I har fået større besætninger – 

vel fra ca. 35 køer pr. besætning i 

1984-85 til i dag de ca. 150 køer. 

Det kan også konstateres, at der er 

kæmpestore forskelle mellem besætninger 

i holdbarhed og overlevelse, 

– og det er ikke avl det hele. 

Af de mange livsydelseskøer har T 

Funkis ud af den seneste årgangs 


Afgangsårsager 2011 

Procentvis fordeling inden for slagt, død og aflivet 

Alle afgåede RDM DH DJ DRH Andre 

Lav mælkeydelse 0,173 0,248 0,150 0,230 0,182 0,216 

Yverets eksteriør 0,079 0,108 0,073 0,105 0,052 0,070 

Andet/Ukendt 0,039 0,025 0,040 0,033 0,055 0,042 

Reproduktion 0,162 0,153 0,167 0,135 0,172 0,166 

Yverbetændelse 0,084 0,079 0,081 0,104 0,078 0,082 

Stofskifte- eller fordøjelseslidelse 0,047 0,027 0,046 0,068 0,046 0,042 

Klov- eller lemmelidelse 0,124 0,116 0,135 0,072 0,160 0,112 

Andre sygdomme 0,017 0,014 0,018 0,015 0,021 0,014 

Diarre (Kalve) 0,005 0,002 0,005 0,004 0,010 0,005 

Lungebetændelse (Kalve) 0,003 0,003 0,003 0,005 0,000 0,003 

Andet (Kalve) 0,035 0,037 0,037 0,027 0,036 0,030 

Forhøjet celletal 0,110 0,079 0,119 0,086 0,099 0,097 

Temperament 0,012 0,018 0,012 0,009 0,005 0,015 

Malketid 0,012 0,017 0,013 0,005 0,005 0,013 

Uheld/Tilskadekomst 0,042 0,033 0,046 0,030 0,026 0,038 

Alder 0,022 0,021 0,022 0,023 0,02 0,017 

Paratuberkulose 0,034 0,020 0,032 0,050 0,034 0,037 

Registreringsprocent 0,610 0,609 0,605 0,689 0,575 0,538 

212 køer ikke færre end 72 døtre, 

hvilket er fantastisk. I alt har nu 

136 Funkis-døtre klaret målstregen 

100.000 kg mælk i livsydelse, 

hvor NJY Hubert har en total på i 

alt 181 døtre over stregen. Ligeledes 

bliver der flere og flere køer 

med 10.000 kg værdistof og 

150.000 kg livsydelse, i de seneste 

12 måneder henholdsvis 16 og 2, 

– også en stor ros til ejerne her. 

Afgangsårsager 

Når vi taler om produktiv levetid 

kunne det være på sin plads at se på 

afgangsårsager. Indberetningsgraden 

her kunne være større, – noget 

større, og det kan der let gøres noget 

ved. 

Årsagerne for de enkelte racer kan 

ses i tabellen, der dækker registreringer 

for 2011. 

Klovsundhed 

Klovsundhedsindekset blev beregnet 

første gang i maj 2011 og 

medtaget i NTM i august. Det er 

et område, som vi i Dansk Hol - 

Niels Hansen viser køerne frem på Skovsgaard 

stein har haft meget fokus på igennem 

nogle år. Det har nu endelig 

båret frugt. Der er meget stor forskel 

i tyrenes avlemåde for klov - 

sundhed. 


Hos Lene og Jan Bak Jensen, Østerild, var der åbent hus både ude og inde. 

Det er helt klart et område, som 

har enorm stor økonomisk betydning 

for rigtig mange besætninger. 

Det er et arbejde, som skal sættes i 

faste rammer, men så er der også 

mulighed for at holde det nede på 

minimum af klovbehandlinger. 

Når der så samtidig nu er mulighed 

for at vælge tyre med høj avlsværdital 

for klovsundhed, så vil 

det alt sammen trække i den rigtige 

retning. 

Ifølge danske og udenlandske undersøgelser 

mister en halt ko med 

forskellige årsager hertil ca. 400 kg 

mælk. Der er desuden andre risici 

for dårligere resultater omkring 

både reproduktion og yversundhed. 

Samlet ses effekterne i tabellen. 

Dyrskuetype 

Der er kvægavlere, som efterspørger 

tyre, der avler om ikke dyrskuekøer 

så klart mere eksteriør. Og så 

lige en klar melding: ”dyrskue-eksteriør 

er ikke ret meget anderledes 

end det vi ønsker i hverdagen af 

robuste og velfungerende køer, – 

men selvfølgelig er der nogle der 

lige giver den en tand mere for at 

få nogle meget spændende køer 

også til dyrskuerne. Men I ved jo 

også godt, at køer ikke vinder på 

dyrskuerne, fordi de er større, bredere 

og dybere, men fordi de er 

passende store og harmoniske hermed 

SAMT har fremragende lemmer/klove 

og malkeorganer. De 

sidste to egenskaber vægter også 

tungt for en dyrskuedommer”. Da 

der ikke i NTM-indekset tages 

hensyn til, om en tyr avler mere eller 

mindre type, må man selv studere 

graferne på den enkelte tyr. 

Genomisk test 

Genomisk test og efterfølgende 

selektion er et utroligt godt værktøj, 

nytten heraf kan slet ikke diskuteres, 

og med tiden bliver det 

endnu bedre. Det sker med alt teknik, 

– og herunder hører biologiske 

forhold såvel som bedre beregningsteknik. 

For ca. 750 kr. kan der bestilles genomisk 

test og avlsværdital herudfra 

på alle hundyr, og det er et fornuftigt 

check af dyrets avlsværdi 

inden beslutning om ET til at 

frembringe tyre til avl. Det viser 

sig nemlig, at der ude i mange besætninger 

står nogle superdyr, der 

vil være stor efterspørgsel efter. 


Nogle vælger også at lade dyr teste 

i Tyskland, USA eller Holland for 

at have flere markedsføringsområder, 

og vi har nogle stjerner her. 

Nogle af de bedste dyr er så efterspurgte, 

at der er mulighed for at 

sælge embryoner til udenlandske 

interesserede til en pris af 600-800 

Euro pr. embryon. Men de bedste 

tyre efter test afregnes også til gode 

priser. 

Insemineringstal 

og leverandører 

Der er de seneste 12 måneder gennemført 

i alt næsten 1,1 millioner 

insemineringer med Holsteinsæd i 

Danmark. Det er en fremgang på 

1,5 %. Selv om krydsning er inde i 

billedet er det en begrænset aktivitet, 

ca. 4% af insemineringerne på 

Holstein-dyr bliver foretaget med 

RDM. 

Kønssorteret sæd af 

Holstein og kødkvæg 

En anden mulighed kunne være at 

se på anvendelsen af kønssorteret 

sæd af HOLSTEIN-tyre til kvieinseminering 

og kønssorteret hanlig-sæd 

fra kødkvægstyre til en del 

af de ringere køer med følgende 

muligheder: 

•Gode muligheder i krydsningskalve 

i fremtiden. 

•Mælkeproducent og slagtekal vepro 

du cent skal aftale pris, så 

beg ge er tilfredse. 

•Svært at lave notering på forskellige 

krydsnings-kombinationer. 

•Et tillæg på 500-600 kr. for X-tyrekalv 

og samme pris på en Xkviekalv 

som en DH kalv vil nok 

være passende, men vi har for 

lidt erfaring med X-kviekalve. 

Dette vil samlet give en merværdi 

af kødproduktionen på malkeracedyr 

og en høj værdi ved anvendelse 

af de bedste kvietyre og givetvis 

efterfølgende for kælvningsproblemer. 

Af andre emner fra beretningen 

kan nævnes: 

•Insemineringsarbejdet med sæd 

fra forskellige leverandører (VikingDanmark 

har 87,8 % markedsandel, 

mest benyttet er D 

Etoto med 58.000 doser samt 

Big Time med 4.200 doser) 

•Test og salg af tyre til udenlandske 

kvægavlsforeninger samt 

bedste resultater her 

•Eksteriør – ændringer i kåringsarbejdet 

fra foråret 

•Dyrskuerne med fantastiske resultater, 

Miss Holstein 4 gange 

til Raunhøj Nixon Pretty, The 

double i besætningsgrupper hos 

Dansk Holstein og Rød Hol - 

stein til Stortoft Holstein og 5 år 

som senior-vinder af mønstringspokal 

til Peter Hansen 

•Dansk Holsteins indflydelse gennem 

bestyrelsesposter i EHRC 

og WHFF 

•Støtte til ungdommen, herunder 

dommerkurser, mønstring 

samt deltagelse i Battice 

Vores fundament 

Fundamentet for det fremtidige 

avlsarbejde skal findes ude i ungdomsforeningerne. 

Vi skal give 

dem en oplæring og støtte i alt omkring 

avlsarbejdet. Og det er en 

stor fornøjelse at følge de unges arbejde. 

Derudover skal vi levere dem en 

stærk og holdbar Holstein-ko, – 

sortbroget eller rødbroget. Avlsarbejdet 

vil inden for Holstein i 

fremtiden vise stor styrke, og det 

vil komme til udtryk ved, at racen 

har og bevarer stor en udbredelse 

verden over. Herved kan der vises 

betydelig større sikkerheder i bl.a. 

de genomiske test, hvilket vil betyde, 

at racer med en mindre population 

umuligt kan følge med i 

kapløbet om at lave avlsmæssig 

fremgang. 

Det vil være Holstein-Power. 


Dam: Clear-Echo 822 Ramo 1199-ET 

NTM 31 

Y-Indeks 120 

M-Indeks 115 

F-Indeks 111 

P-Indeks 121 

Fødselsindeks 111 

Kælvningsevne 119 

Hunlig frugtbarhed 107 

Yversundhed 106 

Sundhed i øvrigt 95 

Malketid 95 

Temperament 107 

Holdbarhed 122 

Krop 110 

Lemmer 106 

Malkeorganer 119 

Info G 

NTM 28 

Y-Indeks 124 

M-Indeks 114 

F-Indeks 123 

P-Indeks 121 

Fødselsindeks 102 

Kælvningsevne 100 

Hunlig frugtbarhed 109 


Sundhed i øvrigt 106 

Malketid 105 

Temperament 107 


Krop 105 

Lemmer 97 


Info G

Available through 

Photo: KeLeKi 

Photo: Alex Arkink 

Photo: KeLeKi 

NTM +27 

Y-indeks 118 

M-indeks 110 

F-indeks 111 

P-indeks 117 


Krop 112 

Lemmer 115 



NTM +29 

Y-indeks 119 

M-indeks 104 

F-indeks 112 

P-indeks 116 


Krop 104 

Lemmer 109 



NTM +29 

Y-indeks 117 

M-indeks 116 

F-indeks 117 

P-indeks 118 


Krop 94 

Lemmer 109 



German Genetics 

International GmbH 

www.ggi.de 

aAa 234165 

635357 TL TV 

GOLDWYN X O-MAN X DURHAM 

aAa 615234 

675897 TL TV 

ROUMARE X RAMOS X LINUS 

aAa 234165 

917270 TL TV 

FICTION RF X CANVAS X LIGHTNING

Årets SDM’er – 

Markedsføring og Møllegården 

Af Peder V. Laustsen og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein 

Årets SDM’er startede med læderjakke og rygmærker, med fotomodeller 

på væggen samt dybe avlsmæssige diskussioner med stuekammerat på 

landbrugsskole og endte som en meget forudseende og iderig Holsteinfanatiker, 

der har givet mange inden for den sortbrogede avl et skub gennem 

vel mere end 40 år. At han kom på gymnastikskole også var heldigt, 

– her mødte han pigen, der blev hans dygtige sparringspartner gennem 

hele livet, – også den sortbrogede del deraf. 

Den 6. gang Avlsforeningen for 

Dansk Holstein skulle finde en 

Årets SDM’er, lagde vi måske en 

smule mere tryk på, at det var parret, 

der blev tænkt på end en enkelt 

person. Det har vi nu også 

gjort tidligere, – men ville nok 

Esther og Holger P. Olesen blev hædret som Årets SDM’er 

syn liggøre det lidt tydeligere her. 

Esther og Holger P. Olesen 

Esther og Holger P. Olesen udgør 

et par på Møllegården, men i det 

arbejde Holger har gjort i sin kær - 

lighed til sortbrogede køer, – der 

har Esther også været med. De har 

været fælles om arbejdet hver eneste 

dag. 

De, der kender Holgers fortid, 

dengang på Landbrugsskole, fortæller 

om læderjakken med ryg - 

mær ke, – en Holstein-ko sikkert, – 

om flotte plakater på væggen, men 

om lange samtaler om SDM, som 

racen hed dengang. Det forandrede 

sig på Viborg Idrætsskole, hvor 

han mødte de rigtige piger, – og 

Esther var en af dem. Og sammen 

med hende tog han hjem til Møllegården. 


Her har cowboy’en fundet sin lille ”kineser” – Holger og Esther er på tur i Kina 

Kvægavl, – også den meget fremadrettede 

side af denne, har altid 

interesseret, og derfor turede Holger 

rundt i forsamlingshuse til de 

lokale avlsforeningers møder eller 

til dyrskueinformation og ekste - 

riør bedømmelse i staldene, når de 

samme foreninger havde arrangementer 

op til det lokale dyrskue. 

Turbo-planen var faktisk Holgers 

påfund, – ca 10 år før videnskaben 

fandt den interessant. 

Esther har også fundet sin lille niche, 

som er hendes store interesse 

og stedet, hvor hun lægger sine 

kræfter, nemlig 4H-arbejdet. Hun 

har en flot have derhjemme, men 

oppe i marken er der også velholdte 

4H-haver. Og vi ved, at jeres deltagelse 

i årsmødet var sat til side 

for et arrangement med 4H’erne, 

men heldigvis kunne det hele tilpasses. 

Avlsarbejdet 

Navnet Møllegården er kendt af 

mange gæster, – danske som udenlandske. 

I har om nogen markedsført 

de gode sortbrogede køer og 

skal have stor tak for den indsats. 

Var der udenlandske gæster, danske 

avlsforeningsture eller ind - 

købs folk – så var der åbent hus, – 

men inden var der lige shinet op 

engang (selv om det ikke behøvedes) 

– vinduerne og kohalerne vasket 

og halmen rystet godt op, – 

altid et imponerende syn. 

Esther var så smuttet ind lige inden 

vi kom i gården, – og efter et 

par timer i stalden var der kaffe 

med alt dertil hørende! Så kunne 

vi komme videre i markedsføring 

af de sortbrogedes kvaliteter, vi 

kunne komme videre i en handel, 

– en privat tyr eller to såvel som en 

række kontrakter til kvægavlsfor - 

eningen – og ”så skal I da lige have 

de to andre tyre med også”. Så kunne 

vi forlade Møllegården. 

På dyrskuerne har Møllegården 

også sat nye standarder, – på hele 

opgaven at være til dyrskue. I har 

sammen med hele familien været 

flittige udstillere på dyrskuerne. 

Den første ærespræmie på Landsskuet 

tilfaldt vist en særdeles firkantet 

kvie efter BJ Frans. Men det 

er bleven til rigtig mange præmier 

sidenhen, og på Landsskuet 2011 

tog I anden-pladsen i Derby- konkurrencen 

på Landsskuet med en 

pæn lille check oveni. Der har også 

her været penge i kvægavlen. 

Tillykke med titlen Årets SDM’er! 

Agro Nord 2012 – et skue for alle 

Da skuet den 7. marts i Aars er vinterens eneste udstilling vil de 

billetter, der giver gratis adgang være at finde i VikingDanmarks 

blad, der udkommer ugen inden Agro Nord 


Gillette WINDHAMMER (EX-95 EXTRA) 

250HO00914 CANM8932157 aAa 315 

Bolton x Gillette Blitz 2nd Wind (VG-88 27*) x Storm 

#1 Conformation in Canada +19 

Sennhof WINDHAMMER Fabiana (VG-86 2yr) 

Bred by: Schlegel Family, St-Camille, QC 

WINDHAMMER’s Fabulous Full Sister! 

Former 

Gillette Bolton 2nd Sleep (VG-89) 

2nd 4yr, Res Grand Champion & Winner of the Beauty & Utility Award - 

Eastern Ont. Western Quebec Championship Show 2011 

# 1 LPI Cow 

#2 New Release in Canada 

& #8 Active LPI 

One of Only 2 Bulls in World Over: 

+14 Type/MS/F&L/DS 

Complete Outcross 

Sire of Sons & Show Winners 

PO Box 568 

Campbellville, Ontario 

Canada L0P 1B0 

Phone: 905.873.8700 

Fax: 905.877.1394 

i n f o @ g e n e r v a t i o n s . c o m 

www.genervations.com

Limbo-dans for 

Årets tyr 

Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein 

Årets tyr blev præsenteret med 

musik, og opdrætter Mogens 

Jensen, Døssing Enggaard ved 

Kjellerup, var klar med dansesko 

og Limbo-trin. Annonceringen 

skete med servering af isdessert 

pyntet med Limbo-billede, og afsløringen 

blev både festlig og 

velsmagende. 

D Limbo blev en overlegen vinder 

i konkurrencen om Årets tyr. Årsmødedeltagerne 

havde om formiddagen 

stemt, og de 3 kandidater 

var alle stærkt benyttede og 

med høje NTM. Detaljerne varierede 

en smule. 

D Limbo er tillagt på Døssing 

Engga ard ved Kjellerup. Kofamilien 

er velkendt, og der er tillagt 

mange tyre fra samme kofamilie. 

Flere har været brugstyre, og 2 af 

køerne i kofamilien har vært Årets 

Avls kø er. Den ene af disse er Eng - 

gaard Wi low 420, og den anden 

Enggaard Lord Ursula, – sø ster til 

Afstamningsfakta på D Limbo 

Enggaard J Glen 72 79G+ 

I 

Enggaard JRS 372 88 VG 

I 

Enggaard Wilow 420 87 VG 

I 

Enggaard Ldm Ulla 90 EX 

I 

Enggaard Funkis Ursela 87 VG 

I 

D Lancelot Limbo 

Funkis Ursela. Så en helt spændende 

kofamilie. 

Herhjemme er tyrene fra denne 

kofamilie bedst kendt ved F En - 

gard, KOL Nixon-sønnen med 

godt 18.000 døtre med gode placeringer 

på skuerne. D Limbo vil 

følge efter, men også Manat-sønnen 

V Hotson, tillagt på Lord Ursula, 

blev godt benyttet et par år. I 

Slesvig-Holsten har Vachim virket, 

– en V Brando-søn tillagt på 

Celcius Ulrike, og der nærmer sig 

4000 døtre i hans afprøvning. 

Limbo-danse 

Hvad var mere oplagt end at lade 

Limbodansen afsløre vinderen. 

Og Mogens Jensen stillede glad og 

villigt op til dette, og sammen med 

gave, hæder og stående klapsalver 

fra festdeltagerne fik Mogens også 

et dejligt stykke af den fantastiske 

Limbo-is, lavet som dessert til alle 

med festlig udsmykning. 

Tak for isdesserten til Ryå Is. 

Mogens Jensen var både berørt og 

stolt over at få titlen med sig hjem for 

Årets tyr, – nok en af de sidste titler 

til hans mangeårige avlsarbejde 

Islagkagen med Årets tyr D Limbo. 

Desserten på årsmødet 


Årets 

avlskøer 


En ko, der skal udnævnes til årets 

avlsko, skal være noget særligt. 

Hun skal have leveret en eller flere 

gode sønner, – helst en brugstyr 

iblandt, og hun skal hjemme i 

stalden have nogle spændende 

hundyr, til hvilke der også er stor 

interesse. Af sådanne køer fandt 

bestyrelsen 3 at hædre. Helbrød - 

rene D Grove og D Greve, tyske 

Mertens og D Estland samt en 

række spændende afkom var afgø 

rende for titlerne til de udvalgte 

køer. 

Indtil videre fortsætter bestyrelsen 

sin udpegning af avlskøer på basis 

af døtreafprøvede tyre og hunligt 

afkom med egne præstationer og 

ikke blot på basis af genomtestet 

afkom. En konservativ holdning 

måske, men på baggrund af et af 

bestyrelsens helt korrekte synspunkter 

for år tilbage: ”en Årets 

avlsko skal selv sammen med hendes 

afkom have præsteret noget 

særligt”, holder vi fast i denne 

grundholdning. Har hun desuden 

afkom, – endnu ganske unge, med 

gode genomiske værdier, så ligger 

de da også til kendskab ved udvælgelsen. 

Årets avlskøer 

Opdrætter/ejer Årets avlsko Navn 

Årets avlskøer 

Tir-An Calano Kristine er ud af 

den gode kofamilie fra Kr. Olesen 

med flere positive sønner. Der er 

også flere avlskøer, og faktisk er 

Kristine den fjerde avlsko i familien. 

Hun har flere rigtig spændende 

døtre, – højtkårede og med avlsinteresse, 

og dertil tyren D Estland 

med NTM +15. 

Lykkesholm Manat Laura: Mertens 

er afprøvet i Sachsen og har tysk 

avlsværdi 127. Han har også Merdrignac-helbroderen 

D Mallan med 

NTM +14, og hendes Shottledøtre 

gør det godt. Også her findes 

tidligere en avlsko i linien bagud. 

Tirsvad-Anderstrup Holstein 33723-02226 Tir-An Calano Kristine 

Allan Kjær Simonsen, Storvorde 32338-00816 Lykkesholm Manat Laura 

I/S Jan & Bjarne Gravesen, Thisted 39642-01491 Dalgaard Novalis 

Caroline Amalie 

Bemærk, – alle anførte indekser 

er på godkendelsestidpunkt 

i august 2011. 

Familien Gravesen, Carina og 

Allan Kjær Simonsen, samt 

Søren Ernst Madsen og 

Niels Erik Haahr fra 

Tirsvad-Anderstrup ved 

hædringen af Årets avlskøer 

Dalgaard Novalis Caroline Amalie 

er moder til en af brugstyrene 

for øjeblikket, – D Grove med 

NTM +32 og helbroder D Greve 

med +20. Også her en række gode 

hundyr til at understøtte hæderen. 

Positivt input 

Foruden de ønskede afkom, positive 

tyre og godt hunligt afkom, kan 

det hele udmøntes i, at årets avlsko 

har et positivt bidrag fra egenpræ - 

station, men især hendes afkom i 

eget NTM. Afstamningsværdien 

vil være gennemsnit af koens fader 

og moder (NTM). Afvigelsen, – 

og den skal for en avlsko være positiv, 

er så den værdi, som hendes afkom 

har en stor indflydelse på. 

Denne har for de tre køer været på 

+16 for Kristine, +13 for Laura og 

+7 NTM-enheder for Caroline 

Amalie. Det er derfor tre gode 

avls køer, der føjes til listen over 

avlskøer. 


Årets tyremødre 


At skabe en brugstyr er en stor 

fornøjelse, – det er normalt en 

proces, der tager mindst 5 år fra 

en avlstyr fødes. Nu kommer 

åbenbaringerne jo hurtigere. Tyremødrene 

hædres for denne evne 

til at give en positiv søn, og på 

årsmødet blev i alt 9 tyremødre 

og deres ejere hædret for denne 

præstation. 

Afprøvning på 100-125 døtre er 

stadig normen for at opnå hædring 

som tyremoder med en afprøvet 

tyr med minimum anvendelse til 

5.000-10.000 insemineringer. Samtidig 

har vi ved genomisk test fået 

mulighed for, allerede når kalven 

er født, at udpege de forventede 

bedste, – men ved denne udvælgelse 

har bestyrelsen besluttet at 

holde fast i den traditionelle bedømmelse 

som det afgørende ved 

denne hædring. 

Det var 9 tilfredse og stolte opdrættere, 

der kunne modtage hæder 

og gaver. Der er i mange situationer 

flere sønner afprøvet på 

samme ko, og så er lige disse 9 blevet 

de heldige. Og kofamilierne 

har også tidligere produceret gode 

brugstyre. 

Mest benyttede brugstyre 

I Danmark anvendes årligt ca 1,1 

Tyremødre 2011 (sønner med min. 5000 insemineringer) 

Navn Chr. Brugstyr 

Preben Gundersen, Aars 30618-03018 VAR Calano D Etoto 

Per Warming, Aars 35368-00763 T Funkis D Sol 

Jan Nielsen, Padkær 62577-01520 Riverland D Jul 

Kærgård I/S, Støvring 33549-02889 V Carry D Estrup 

Aslundgaard Holstein, Bevtoft 51260-01041 Juote D Oscar 

Finn Sørensen, Låsby 63650-02235 D Novalis D Obsess 

I/S Søvig, Søvig 23714-01534 Oman Justi D Mason 

Evald Brødbæk, Aulum 53902-01485 R Marshall D Evald 

Tirsvad-Anderstrup Holstein 33723-01738 TVM Hesne D Skotte 

D Etoto blev mest benyttede tyr med godt 58.000 anvendte sæddoser i 

Danmark. Hertil kan lægges et antal under Viking i Sverige og Finland 

mio Holstein-sæddoser, og af disse 

er Viking leverandør af de 88 %. 

Blandt de stærkt indsatte tyre er en 

lang række genomiske-testede. 

An vendelsen af sidstnævnte gruppe 

har spredt brugen på flere tyre 

og måske reduceret antal på andre 

brugstyre. 

På de to oversigter er genomisk 

testede tyre markeret med G. På listen 

over danske tyre er de næstfølgende 

med genomisk test, – dvs. 

de genomisk testede tyre er anvendt 

til op til ca 20.000 doser. 

Derimod er blandt toppen af importtyrene 

de fleste med genomisk 

test, afslørende at de har vakt 

en del interesse også, som Vikings 

egne har det. 


9 brugstyre gav anledning til at hædre opdrætterne. 

Søg informationer 

Det er ved anvendelse af tyrene, – 

stærk eller begrænset, altid vigtigt 

at kende deres avlemåde. Det er 

vigtigt at kende den med de øko- 

Mest anvendte 

Dansk Holstein-tyre 

Navn Insemine- NTM-indeks 

ringer i alt Sept 2011 

D Etoto 58308 26 

D Orange 47398 29 

D Sol BY 39685 29 

D Jul 38863 30 

S Ross 37773 32 

Rakuuna 32465 25 

D Onsild 31856 27 

D Estrup 31200 24 

D Limbo 24350 32 

VH Bismark 22586 37 G 

VH Cup 22230 28 G 

nomiske konditioner vi har og forventer 

at få i Danmark, og derfor 

er NTM det mest nærliggende 

sammenligningsgrundlag. Detaljer 

er også vigtige, og her er alle informationer 

í NTM vigtige at kigge 

efter. Og gå ikke på kompromis, 

men sæt dine mål for besætningen. 

De kan revideres, – men ikke fra 

dag til dag. Vi har altid fortalt: du 

får det du går efter, det gælder i avl 

med Holstein-køer og –tyre, og 

hvis du ikke har dette mål, så får du 

meget forskelligt, – godt og skidt. 

Men husk. Den naturlige varia - 

tion vil også give overraskelser, 

som ikke kan forudses. 

Mest benyttede Holstein-importtyre 

Navn Eksportør Antal doser NTM-indeks 

Sept 2011 

Big Time WWS 4237 23 G 

Jerudo GGI 2713 25 

Bowser WWS 2351 30 G 

Climax KI Samen 2325 20 

Router GGI 2172 26 G 

Impuls BREEDnCARE 1826 26 

Lanon GGI 1580 25 


Livsydelseskøer 

i hobetal 


Antallet af køer med 100.000 og 

150.000 kg mælk og køer med 

10.000 kg værdistof stiger år for 

år. Der sættes rekorder i antallet 

af køer med disse præstationer. 

T Funkis-døtrene nærmest ”vælter” 

sig ind på listen med 100.000 

kg mælk, og han overgår snart 

NJY Hubert i total antal. Besætninger 

har på samme tid både to 

og tre køer at hædre, og i dette blad 

Køer med 10.000 kg værdistof samlet 

under Landet rundt fortælles fra 

Midt-Øst Holstein om besætning 

med 8 x 100.000 kg køer på samme 

tid. Livstidsrekorden jagtes nu 

af en ny ko. 

100.000 kg i stort tal 

Over årene har vi jo hædret en længere 

række køer med 100.000 kg 

mælk. I både 1984 og 1985 var der 

1 ko – i år er der 212 køer der har 

krydset målstregen. Det er nu 

godt 25 år siden og en fantastisk 

udvikling. De to foregående år har 

henholdsvis 188 og 165 klaret dette. 

Lidt statistik: 

•Af de 212 køer med 100.000 kg 

er 72 efter T Funkis og 17 efter 

HV Farmer 

•Jac Broeders og I/S Hedelund 

har hver 4 køer med 100.000 kg 

mælk det seneste år 

Kg % Kg % Kg Værdi- 

Navn 

Vendsyssel 

By Chr. Far Gns mælk fedt fedt protprot stof 

I/S V. Jonstrup Hjørring 36574-01041 Belt 374 14,6 8351 4,55 380 3,71 310 10074 

Christian Andersen Løkken 34518-00898 HJ Vogd 13,1 10096 4,73 477 3,47 351 10847 

I/S Stubben Sindal 35981-01554 E Celsius 10,6 13850 3,99 552 3,11 431 10420 

Arend Beijering 

Himmerland 

Aabybro 27585-00940 T Burma 11,5 10600 4,80 509 3,65 387 10304 

Gårdsted Højgaard Løgstør 31472-01614 VE Anders 13,9 10092 4,31 435 3,29 332 10661 

Jess Jensen 

Nordvestjylland 

Vadum 33672-00577 NJY Hubert 12,1 11163 4,14 462 3,29 367 10031 

Aase og Jens Hansen 

Vestjyden 

Erslev 84629-00314 S Rudolf 11,2 13083 4,03 527 3,13 409 10483 

Karin & John Jensen Føvling 43391-01000 T Funkis 10,4 13287 3,92 521 3,44 457 10171 

Jan Boer Tistrup 46003-01487 East Cash 11,9 11094 4,16 462 3,57 396 10210 

Melle Jan Kloosterman 

Ringkøbing 

Tistrup 44661-00587 Gejlg Marv 14,5 9818 3,94 387 3,17 311 10121 

Bjarne Vestergård Hansen 

Midt/øst 

Spjald 56601-01285 RGK Søby 10,9 13973 3,47 484 3,15 440 10072 

Lisbeth Klinge Knebel 29084-01136 T Funkis 10,0 12048 4,68 564 3,66 441 10050 

Lisbeth Klinge 

Sønderjylland 

Knebel 29084-01164 T Funkis 8,9 14957 4,30 644 3,29 492 10110 

Jan Langedijk Bylderup-Bov 49738-01162 V Brande 10,8 12545 4,49 563 3,29 413 10541 

Driftsfællesskabet Breeuwsma Skærbæk 

Bornholm 

50781-01018 T Funkis 10,0 13648 4,15 566 3,44 469 10350 

Kurt Hansen Aakirkeby 15343-00726 E Lexus 13,5 11026 4,01 442 3,07 338 10530 


Her hædres ejerne med køer, der har nået den høje ydelse af 10.000 kg værdistof og/eller 150.000 kg mælk 

•Totalt har NJY Hubert 181 døtre 

og T Funkis 136 døtre med 

100.000 kg mælk 

Men det udvikler sig endnu mere 

vildt derude, – p.t. har Lene Skiffard 

& Knud Sehested, Kjellerup, i 

alt 8 køer i besætningen med mere 

end 100.000 kg mælk. Se under 

Midt-Øst Holstein. 

10.000 kg værdistof 

i livstidsproduktion 

Der var sidste år 6 køer med en 

samlet produktion på i alt 10.000 

kg værdistof, – i år er der 16 køer 

og kun 4 køer er afgået – flot stået 

igennem. Se dem alle i tabellen og 

et stort tillykke til ejerne. 

150.000 kg mælk 

Det ultimative må være at bryde 

grænsen på 150.000 kg mælk, – 

her er der i år 2 køer, – og den ene, 

fra Bjarne Vestergård. Hansen, har 

samtidig nået 10.000 kg værdistof 

grænsen. Se hædringen under 

Ring kø bing Holstein. 

Begge køer stadig i live, og de er i 

øvrigt de 2 køer, der i livstidsproduktion 

af nulevende køer har et 

klart forspring. Højeste livstidsproduktion 

i mælk er knap 

182.000 kg, opnået af Søren Boj - 

ers East Cash-datter 31106- 

00934. Hun er imidlertid afgået, – 

så det må vist være danmarksre - 

korden at gå efter. 

Køer med 150.000 kg mælk 

Kg % Kg % Kg Livs- 

Navn By Chr. Far Gns mælk fedt fedt prot prot ydelse 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 56601-01285 RGK Søby 10,90 13973 3,47 484 3,15 440 152306 

Per Warming Aars 32381-00716 Ertebølle 13,50 11195 4,07 455 3,49 390 151133 


Ledsager-tur 

Af Lene Nielsen, Hørdum, Snedsted 

Efter morgenkaffe og velkomst i 

Fjerritslev Fritidscenter var der 

afgang for ledsager turen, Indtil 

da ukendt rejsemål. Det må ikke 

kaldes dame-tur, men vi var godt 

nok i overtal. Vi glædede os til turen. 

Ude på parkeringspladsen holdt 

der 4 busser, i hvilke vi blev fordelt. 

Der var en lokal guide i hver, 

jeg kom med borgmesteren i Jammerbugt 

kommune. Der var fra 

starten god stemning i bussen og 

der blev gættet ivrigt på, hvad der 

mon skulle ske. Under alle om - 

stændigheder, – uanset hvor turen 

gik hen, så viste vejret viste sig heldigvis 

fra den pæne side. 

Bussen kørte ud af byen og på 

sight seeing i det naturskønne Han 

Herred, op gennem kanten af 

Ting skoven, ad små veje ned gennem 

Fosdal plantage, forbi Lerup 

kirke og til Slettestrand, hele turen 

blev gjort spændende med fortællinger 

og historiske beskrivelser. 

Der var meget skønt at se på. Videre 

gik turen ad meget smalle og 

bakkede grusveje, gennem Telefondalen, 

forbi en gammel mølle, 

over til Grønnestrand, hvor der 

var tid til en lille tur helt ned til havet, 

vi kunne lige nå at blive blæst 

godt igennem. Køreturen fortsatte 

ad små veje, stadig med masser af 

fortællinger. 

Svinkløv Badehotel 

Nu blev det tid til formiddagskaf- 

Besøget ved kanten af det brusende hav og kaffe på Svinkløv Badehotel med 

dets stemning var en imponerende oplevelse 

Ejer af Svinkløv badehotel, Lise 

Emborg, fortæller om stedets 

historie og dagligdag 

fe og kanelsnegle på Svinkløv Badehotel, 

et sted der næsten ikke 

kan beskrives, men bør opleves, jeg 

prøver alligevel. Vi ankom 2 busser 

og blev modtaget af ejeren, Lise 

Emborg, det var en varm velkomst 

at blive budt indenfor, jeg fornemmede 

en ro over stedet med det 

samme. Mens vi drak kaffe, fortal- 

te hun om stedet, det er et sted 

mange gæster vender tilbage til. 

Efter kaffen var vi velkomne til at 

gå rundt at kigge, det var imponerende 

med Vesterhavet lige udenfor 

vinduerne, inde på hotellet havde 

hver enkelt rum deres egen farve, 

gul, rosa, blå, grøn, ja der var vist 

flere farver, en hel palet, og det var 

meget fuldendt, grundfarven var 

hvid i alle rum, men så var blomster, 

duge, gardiner og kunsten på 

væggene afstemt i farven, der nu 

var i rummet, dette gav en oplevelse 

af kærlighed til stedet, med sans 

for de gamle bygninger, en helhedsoplevelse 

af de store og et sted 

jeg gerne vil vende tilbage til. 

Herefter gik turen tilbage, hvor vi 

skulle mødes med vor bedre halvdel 

for at komme på eftermiddagens 

gårdbesøg. 

Så vidt vides kørte de sidste to busser 

turen modsat. 


Besætningsbesøg 


Det var tre spændende besætningsbesøg 

med en god præsentation 

af en række af de bedste 

køer. Der var også god lejlighed 

til at træffe sponsorerne og i det 

hele taget forløb eftermiddagen 

rigtig godt på vel sensommerens 

første dag med tørvejr og nogen 

sol og frisk vind. 

Dagen før årsmødet stod det ned i 

stænger, – altså regnvejret, – men 

det stilnede heldigvis af. Parkeringspladserne 

til biler ved besøg 

af 500 årsmødedeltagere blev ef- 

terprøvet, – og Niels Hansen måtte 

ud at hente masser af flis for at 

sikre terræn. Og så gik det godt. At 

lidt sol og frisk vind så også hjalp 

på både P-pladserne og vores humør 

var kun dejligt. 

Tre spændende besætninger med 

hver deres særpræg, – men alle 

med en række gode køer efter 

mange forskellige tyre fremvist i 

stald eller telt. Nybyggede stalde 

med tanke på tilbygning snarest, – 

lidt ældre med godt vedligeholdte 

stalde var det der blev vist frem. At 

så et stuehus med verdens flotteste 

udsigt til Østerild Fjord nok tiltrak 

sig ekstra opmærksomhed var 

jo også både spændende og dejligt. 

Det kræver meget af sig selv at sige 

ja til at tage imod Dansk Holstein 

årsmødedeltagere. Alle ved at der 

pr. tradition gøres en stor indsats 

for at præsentere sig godt og fra 

bedste side, – nogle planlægger at 

udføre forberedelserne over en periode, 

medens andre beslutter at 

”give den en skalle” den sidste tid 

inden årsmødet. At så en høstperiode 

havde gjort det vanskeligt at 

Der blev rettet en stor tak fra både Dansk Holstein og aftenfestdeltagere til besøgsværter samt den arrangerende 

Avlsforening SDM-Dansk Holstein Nordvestjylland 


fortsætte i planlægningen kunne 

ikke ses på de tre besøgsværter. 

God stemning ved 

pølsevognen 

Der var ikke fint ta-selv-buffet til 

frokost, – det var ikke en madpakke, 

– nej det var en pølsevogn af 

bedste klasse med ”2 stegte, 2 brød 

og hele molevitten” inklusiv en øl, 

– sponsoreret af Tican slagteri og 

Holstein. Og da solen stod på, fik 

man faktisk lyst til endnu en med 

”bløde løg” – dejligt. 

For de sponsorer, der stod tæt op 

ad pølsevognen, var der jo god lejlighed 

til at fortælle en masse, medens 

tilhørerne guffede frokosten i 

sig. Mange sponsorer har været 

godt tilfredse med hele opsætningen, 

– det skal dog siges, at grundet 

det usikre vejr måtte enkelte 

sponsorer på en af gårdene gemmes 

lidt længere væk fra det store 

centrum, – og det gør vi bedre 

næste år. 

Besætningsejerne 

Den store indsats blev i år ydet af 

•Lone og Niels Hansen, Skovs - 

gaard, Brovst 

•Dorthe og Gert Gundersen, 

Drøstrup, Fjerritslev 

•Lene og Jan Bak Jensen, Øster - 

ild, Thisted 

Uden besøgsværternes velvilje er 

det ikke muligt at lave den eftermiddag, 

som alle synes er fantastisk 

til både at se køer og land- 

brug, snakke med sponsorer og 

kolleger og nyde en god eftermiddag. 

Sammen med den lokale Hol - 

stein bestyrelse i Nordvestjylland 

har besøgsværter været den bærende 

del op til årsmødet, og alle årsmødedeltagere 

udtrykker, som på 

festaftenen, deres store tak for jeres 

indsats. 

Viking er synlig 

Viking – både i Genetics og Danmark 

– er også synlige. Med en 

DRØMMER DU 

om en fremtid 

- der giver dig masser af 

muligheder for at arbejde 

med dyr, maskiner og planter? 

Eller ser du dig selv som rådgiver 

eller som driftsleder på en 

kæmpefarm i Brasilien? 

Uanset, hvad du drømmer om, 

så er du et langt skridt på vejen til at 

realisere dine drømme med en 

uddannelse på Dalum Landbrugsskole. 

Dalum er for dem, der vil uddannes 

- og ikke kun undervises … 

Landbrugsvej 65 · 5260 Odense S · Tlf. 66 13 21 30 

www.dalumlandbrugsskole.dk 

stor støtte til de besætningsejere, 

der lige ønsker lidt til at klargøre 

nogle køer og sætte en spændende 

stand op med køer og informa - 

tion, var Viking også ansvarlige for 

gæsternes oplevelser om eftermiddagen. 

Tak for hjælpen. Også andre 

sædsalgsfirmaer såvel som 

sponsorer iøvrigt havde også ydet 

et bidrag til den gode oplevelse, – 

øl, rødvin, ost, kaffe og kage. 

Tak til alle aktører! 


Besuchen Sie uns am 26. Januar 2012 

in den Holstenhallen in Neumünster zur Schau: 

» Neumünster am Abend « 

Beginn: 18.00 Uhr 

Rinderzucht Schleswig-Holstein eG | Rendsburger Straße 178 | D-24537 Neumünster 

Spitzenkühe 

und Nachzuchten aus 

Schleswig-Holstein 

Zuchtqualität mit Zukun ! 

(Schwarzbunt, Rotbunt, Rotbunt DN, 

Angler, Fleischrinder) 

26 · Dansk Holstein Tel. +49 (0)4321 / 905-300 | Fax +49 (0)4321 / 905-395 & -396 | E-Mail rsheG@rsheG.de Nr. 4-2011

Dalum på 

Dansk Holstein-årsmøde 

Af administrationsleder Gitte Borup, Dalum Landbrugsskole 

Fredag den 23. september havde 

Dalum Landbrugsskole endnu 

engang fornøjelse af at deltage i 

Dansk Holsteins årsmøde. Denne 

gang henlagt til det nordvest - 

jyske, hvor vi havde stand hos Lene 

og Jan Bak Jensen, Østerild 

ved Thisted. 

Her fandt vi også spor af årsmødet 

fra sidst det var på Fyn og ledsagerturen 

gik forbi Dalum Landbrugsskole 

– det var et dejligt gensyn. 

Jens Baadegaard, kvægbrugslærer 

og jeg selv, administrationsleder, 

stod på skolens stand og fik lejlighed 

til at snakke med rigtig mange, 

der kiggede forbi og stillede 

spørgs mål samt ikke mindst deltog 

i vores konkurrence, der denne 

gang havde gevinst hver gang – en 

stor bøtte med et helt kilo bolcher 

blev foræret til alle, der deltog i 

konkurrencen – også selvom svarene 

ikke var helt rigtige. Der var 5 

helt rigtige besvarelser i år, og den 

heldige vinder af et gavekort på kr. 

500,00 blev Tina Port, Toftlund. 

Dalum Landbrugsskole – 

værd at rejse efter 

Hvert eneste år, siden vi begyndte 

at være med til at sponsorere årsmødet, 

er vi blevet mødt af spørgsmål 

om, hvorfor vi deltager. Og 

svaret er jo ikke så svært. På Dalum 

Landbrugsskole har vi et ønske om 

at komme ud til dem, der bruger 

os. Her taler vi både om tidligere, 

nuværende og kommende elever – 

Dalum Landbrugsskole havde en gættekonkurrence med sikker gevinst til alle 

men en ekstra gevinst til vinderen Tina Port 

men også læremestre, forældre og 

venner, som har spørgsmål og 

kommentarer til det, vi laver, og til 

landmandsuddannelsen generelt. 

Det er vigtigt for os at have en 

føling med, hvad der foregår ude i 

den virkelige verden og få flere i tale 

end vi ser fysisk på skolen i det 

daglige. 

Der skal nu heller ikke være nogen 

tvivl om, at vi viser os, der hvor vores 

kunder er, i det håb, at der 

kommer flere kunder til. Vi er af 

den faste overbevisning, at vi har 

et godt tilbud på Dalum Landbrugsskole 

til dem, der vil uddannes 

til at virke i landbrugserhvervets 

primære og sekundære brancher. 

Som vi siger på Fyn: Dalum 

Landbrugsskole – værd at rejse efter. 

Dalum Landbrugsskole har to afdelinger, 

vores afdeling for de unge 

elever i Korinth ved Faaborg 

(grundforløb, 1. hovedforløb samt 

studenter) med et tilhørende ung- 

domsmiljø og vores afdeling i 

Odense med et unikt studiemiljø 

for voksne studerende og elever (2. 

hovedforløb, produktionsleder, 

virksomhedsleder, agrarøkonom, 

jordbrugsteknolog, professionsbachelor 

i jordbrugsvirksomhed). 

Og til at undervise eleverne har vi 

28 engagerede lærere, som brænder 

for at formidle og dele viden. 

Snakken med kvægbrugere omkring 

avl, undervisning med mere 

på årsmødet er med til at kvalificere 

vores tilbud til dem, der vælger 

Dalum. Når vi tager ud i landet og 

står på stand, skal vi være klar på at 

tage imod – både ros og kritik – og 

det gør vi også. Vi bruger alle jeres 

input til vores fortsatte udvikling. 

Det er altså det, som vi tager med 

hjem fra en stand på årsmødet – 

men også fornøjelsen ved at have 

hilst på mange mennesker, som 

brænder for arbejdet med Dansk 

Holstein køer. Og det gør vi gerne 

igen. På gensyn næste år. 


REGISTRERING 

Data fra malkerobotter giver 

ny viden om malkeorganer 

Af Anders Fogh og Kevin Byskov, VFL Kvæg 

Ved en pilotindsamling i 2009 er 

der indsamlet registreringer fra 

Lely malkerobotter i 76 besætninger. 

Pilotindsamlingen er en 

forløber for en rutinemæssig indsamling, 

som starter i 2011. 

En del af de data, som indsamles 

fra malkerobotter, er koordinater 

for patternes placering på yveret. 

Dette skyldes, at for at kunne 

rengøre yveret og påsætte malkesættet 

skal robotten kende pattespidsens 

placering. Derfor scannes 

yveret ved hver malkning. 

For hver enkelt pattespids er registreret 

3 tal som beskriver positionen 

i rummet. Positionen for alle 

patter er angivet i forhold til samme 

punkt under koen. Det er derfor 

muligt at beregne eksakte mål 

for yver- og patteegenskaber som 

også bedømmes af afkomsinspektørerne: 

•Afstand mellem forpatter 

•Afstand mellem bagpatter 

•Afstand mellem forog bagpatter 

•Højde for pattespidser – forpatter 

i forhold til bagpatter (≈ 

yverbalance) 

•Højde for pattespidser – generelt 

for alle patter (≈ yverdybde) 

Man skal dog være opmærksom 

på, at yverdybden defineret på 

denne måde også afhænger af patternes 

længde og koens størrelse. I 

modsætning til bedømmelsen, 

som afhænger af yverets bund og 

haseknopperne. Bedømmelse af 

yverbalancen er også relateret til 

yverets bund for forog bagkirtler. 

Afstand mellem forog bagpatter 

er en egenskab som ikke bedømmes 

i dag. 

Yveret ændres over 

laktationer 

Gennemsnit af 9.000 Holsteinkø 

er i 1. og 2. laktation viser, at 

patternes placering og højde generelt 

ikke ændrer sig væsentligt indenfor 

en laktation. De største ændringer 

sker ved overgangen fra 1. 

til 2. laktation. 

Køernes afstand mellem hhv. forog 

bagpatter er nogenlunde konstant 

mellem laktationer, mens der 

for afstand mellem forog bagpatter 

og yverdybde sker en niveauforskydning. 

Yverne bliver således 

dybere, samtidig med at der bliver 

længere mellem for– og bagpatterne. 

For yverbalance bliver yverne 

hos køer med fortunge yvere gene- 

relt mindre fortunge, mens der ikke 

sker væsentlige ændringer i 

yver balancen for køer med bag - 

tun ge yvere. 

Høje arvbarheder og stor 

sammenhæng mellem 

laktationer 

Midlertidige resultater fra avlsmæssige 

analyser viser, at arvbarhederne 

er høje (se tabel 1). For 

forpatteafstand og bagpatteafstand 

er arvbarhederne kun lidt 

højere end arvbarhederne baseret 

på bedømmelser foretaget af afkomsinspektører, 

mens de er væ - 

sent lig højere for yverbalance og 

yverdybde 

Analyserne viser også, at arvbarhederne 

i 2. laktation er på samme 

niveau eller lidt lavere end i 1. laktation, 

mens sammenhængen mellem 

1. og 2. laktation er meget høj. 

Hvis man avler efter gode yvere 

hos 1. laktations køerne, får man 

dermed også 2. laktations køer 

med gode yvere. 

Tabel 1. Arvbarheder for yver og patteegenskaber baseret på data 

fra malkerobotter eller bedømmelse foretaget af 

afkomsinspektører. 

Egenskab Robotdata Bedømmelser 

Forpatteafstand 0,5 0,40 

Bagpatteafstand 0,3 0,25 

Afstand mellem for-og bagpatter 0,5 - 

Yverbalance 0,4 0,17 

Yverdybde 0,6 0,36 


Avlsmæssigt er der en meget høj 

sammenhæng mellem de egenskaber 

som bedømmes af afkomsinspektørerne 

og de registreringer 

malkerobotten foretager. 

Patteregisteringer fra 

malkerobot kan bruges 

Patteregistreringer fra malkerobotter 

er objektive registreringer 

på et stort antal køer, som kan bruges 

på forskellig vis. 

Avlsmæssigt vil registreringer for 

de egenskaber, som er nævnt, kunne 

erstatte de registreringer som 

afkomsinspektørerne foretager. Det 

vil dog ikke kunne erstatte kåring, 

Europæisk skue 2013 

da der i forbindelse med kåring 

bliver registreret mange andre vigtige 

egenskaber. For de Lely besætninger, 

som ikke foretager besætningskåring, 

vil disse data dog 

kunne anvendes i avlsværdivurderingen 

Desuden kunne registreringerne 

anvendes i insemineringsplansprogrammet 

ganske som de li ne - 

ære bedømmelser bliver anvendt i 

dag. 

Den 1. og 2. marts 2013 – altså om 15 måneder – er der EHRC-skue i Freiburg, Schweiz. I alt 14 lande med 109 Holstein-køer 

og 48 Rød Holstein-køer. Det er en stigning i forhold til udstillingen i 2010 i Cremona, Italien. Der er ligeledes udstilling af 

afkomsgrupper, eliteauktion og ungdomskonkurrence i klargøring og præsentation. 

Dansk Holstein har valgt ikke at deltage med elitekøer i denne konkurrence. Vi finder omkostninger ved hele udstillingen med 

transport, karantæne og pasning m.m. for store i forhold til resultaterne. Vi må nemlig med de køer, der kommer fra især 

værtslandet Schweiz, Italien, Frankrig og Tyskland samt England, der er tilbage i kampen, forvente at kæmpe i et stort midterfelt 

– højst. 

Private udstillere 

Avlsforeningens bestyrelse har dog givet grønt lys til, at eventuelle udstillere, der kunne tænke sig at overveje deltagelse, 

understøttes med informationer og praktiske forhold, – dog uden penge til eventuel deltagelse. Der skal dog ske snarlig 

henvendelse til Avlsforeningen for yderligere information og efteranmeldelse. 

Auktion 

Det bliver en schweizisk organisation, der arrangerer auktionen, men der kan tilmeldes om vi ønsker det. Der skal naturligvis 

tænkes på omkostninger og salg, og gennemgående var auktionen ved det seneste EHRC-skue ikke særlig god. 

Ungdomskonkurrence 

Ungdomskonkurrencen går ud på klipning den første dag og mønstring på dag 2. De schweiziske arrangører stiller kalvene 

til rådighed. Der er konkurrencer for juniorer og seniorer. Vi har ikke tilmeldt deltagere hertil. 

Henvendelse om ovenstående til Avlsforeningen Dansk Holstein 

HUSK 

AFTENMØDET 

ved 

KVÆGKONGRESSEN 

2012 

Mandag 27. februar 

kl. 19.00 

(se side 2) 


Interbull december 2011 

– Ingen nyheder er stabilitet 

Af Mette Bech og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein 

Blandt tyre med NTM +23 og 

mere er der 110 tyre, og iblandt 

disse er der 3 nyheder, – en nyhed 

også at kun en af disse er efter 

Oman Justi. Toppen er dog 

stadig tæt pakket med Oman Justi-sønnerne, 

– i samme ”flok” er 

64 efter ham. 42 tyre er hjemmehørende 

i VikingGenetics. Der 

er ikke mange nyheder som sagt, 

– så kan tilføjes, at antal af tyre 

med ændringer på +/-3 eller mere 

er ganske få, – så det er stabilitet 

på de kendte tyre. Men der 

mangler dog snart lidt nyt i mange 

lande. 

Avlsmæssige niveauer for Holstein 

Tabellerne over det avlsmæssige 

niveau for alle egenskaber mellem 

forskellige lande er ikke beregnet i 

skrivende stund, men de kan ses på 

hjemmesiden. For mange egenskaber 

er Holstein tyre fra Danmark 

sammen med Sverige og Finland 

rigtig højt placeret, – en udvikling 

vi i Norden har arbejdet på gennem 

mange år med de mange økonomisk 

vigtige egenskaber i avlsmålet 

og indsatsen på at fremme 

forståelsen af disse. 

Et kig gennem toppen af den samlede 

liste viser også Nordens dominans. 

Af gruppen af tyre med 

NTM +23 eller mere (110 tyre) er 

de 35 fra Danmark, 6 fra Sverige 

og 1 fra Finland, så Norden tegner 

sig for 42 tyre. Herefter følger 

USA tyrene – i alt 33, og derpå 12 

fra Holland samt 8 fra Frankrig. 

De mest ”indflydelsesrige” sønnegrupper 

i samme top NTM +23 

eller højere er 64 efter Oman Justi, 

8 efter Mascol, 5 efter V Exces og 4 

efter Ramos. Så knap 60 % af toptyrene 

har Oman Justi som fader. 

Det nordiske billede er fordelt på 

de ovennævnte 42 tyre følgende: 

12 efter Oman Justi, 6 efter Mascol 

(af de i alt 8 Mascol-sønner) 

og 5 V Exces. På Interbull-listens 

top som brugt ovenfor er kun 1 

søn af hver af tyrene P Shottle og B 

Goldwyn. 

Fordeling på flere tyrefædre er vigtig, 

– for i tilfælde af, at ”satset” er 

på de forkerte, – så er det en dyr 

fejltagelse. Valget af Mascol og i 

begrænset omfang den anden ty- 

ske tyr Ramos som tyrefædre for år 

tilbage var et godt valg, og vi kan 

fra Norden markedsføre de bedste 

og fleste sønner efter de to tyrefædre 

i henhold til NTM-listerne 

USA 

I indledningen skrev vi, ”ingen nyheder 

er stabilitet”. Det er korrekt, 

idet der stadig er langt over halvdelen 

af Oman Justi-sønner i toppen. 

Og bemærkelsesværdigt, at 

Oman Justi ”himself ” topper af 

USA-tyrene. Det er jo hans styrke 

på en række økonomisk vigtige 

egenskaber, der har fortsat den 

fremgang vi i mange lande har set 

for ydelse, sundhed og reproduk - 

tion. Samtidig ved vi også, at hans 

eksteriør kun er på det jævne. 

Levi, Buckeye-sønnen fra ABS, anvendes som tyrefader. NTM +29 


På toppen fra USA følger Man-Oman 

Levi, Alta Otto, Freddie og 

Massey samt en lang række af de 

tyre, som Viking og udenlandske 

kvægavlsforeninger bruger eller 

har brugt som tyrefædre. I den 

henseende er det rart med de stabile 

avlsværdital. 

Der kan erindres om, at USA i 

sommer ændrede på deres sammensætning 

af TPI med en smule 

mere vægt på eksteriør og tilsvarende 

mindre på sundhed. 

Canada 

De bedste canadiske tyre har op til 

NTM +16. De bedste 30-35 canadiske 

tyre på NTM-listen har for 

de flestes vedkommende en tilfredsstillende 

ydelse på op til 115- 

120 i Y-indeks, – dog enkelte højere, 

der er tilfredsstillende avlsværdital 

for sundheds- og reproduk - 

tionsegenskaberne samt gennemgå - 

ende rigtigt godt eksteriør. Denne 

”sammensætning” af de forskellige 

egenskaber giver tilfredsstillende, 

– men ikke top-NTM i samme 

højde som tyre med større ydelsesog 

sundheds-/repro-indekser, idet 

det rigtigt gode eksteriør jo ikke 

vægter så tungt i NTM. 

På den canadiske liste hæfter man 

sig ved, at 5 tyre stammer fra elitebesætningen 

Gillette Holstein. 

Blandt de 5 tyre er 4 halv- og helbrødre, 

nemlig Jordan på 15.-pladsen 

samt følgende 4 fra en anden 

D Limbo blev Årets tyr og ligger højt på Interbull-listen. Her en datter fra 

Morten Agger, Lemvig. 

men samme kofamilie: Wind brook 

(F: FBI), helbrødrene StanleyCup 

og Windhammer (F: S Bol ton) 

samt Watch Out (F: B Gold wyn). 

Windhammer er en super ekste - 

riørtyr og markedsføres nu i Danmark, 

Han er en embryo-split tyr 

sammen med StanleyCup. Her 

kan samtidig peges på split-tyrene 

Wildthing og Wildrock efter Marion. 

Embryo-split tyre har identiske 

avlsværdital. 

Tyskland 

Stabiliteten skinner også igennem 

på den tyske liste. Brugstyrene og 

tyrefædrene Ramos og Mascol ligger 

sammen med Jardin blandt de 

4 bedste tyre på tyske liste. De har 

som de bedst NTM fra +23 til 

+25. En lang række tyre ligger 

med NTM fra +15, men da det ofte 

er lige i underkanten af det, der 

accepteres, anvendes også i Tyskland 

en del genomiske ungtyre. 

Holland 

Den hollandske hitliste har fortsat 

mange Oman Justi-sønner at vælge 

blandt, men også her begynder 

andre tyre som Mascol og Ramos 

at have tyre med på toppen. Toppen 

i Holland på NTM listen er 

tyre med NTM fra +20 til +30, – 

så en god kvalitet. 

De genomiske ungtyre tager dog 

over ved mange insemineringer. 


Interbull topliste december 2011 

Navn Nat Firma Far Morfar M- F- P- Y- Sh Y- afv. Føds. Kælv.Hunlig Yver- Hold- Krop Lem-Malke- Mal- Temp NTM afv. 

ind. ind. ind. ind. ind. Y ind. ind. frugt sundh. barh. mer org. ketid NTM 

D Oscar DNK VIK Oman Justi Juote 115 121 123 125 95 -1 107 104 112 115 110 96 75 112 112 98 32 -1 

Snowman DEU GOEP Oman Justi BW Marshal 144 132 140 137 85 -1 103 92 86 109 111 112 111 115 86 98 31 -2 

Oman Justi USA WWS Ha Manfred Emp Elton 116 118 125 126 99 -1 115 95 110 107 120 86 94 104 97 113 31 -1 

D Limbo DNK VIK Lancelot T Funkis 116 125 123 125 94 0 108 104 104 105 115 96 107 97 126 95 31 -1 

D Grove DNK VIK V GroovyBL D Novalis 118 116 121 121 93 0 110 113 116 110 101 108 104 77 116 31 -1 

R-LLC Profit Doctor USA CRI Oman Justi S Marathon 125 125 127 127 76 3 104 92 96 129 101 97 90 104 30 2 

S Ross SWE VIK DR Chassee T Funkis 106 112 119 121 95 -1 105 99 123 104 108 96 98 113 106 111 30 -2 

Man-O-Man USA WWS Oman Justi D L Aaron 118 121 132 133 76 -1 118 99 98 94 103 101 104 113 29 -2 

Levi USA ABS Buckeye Oman Justi 116 121 125 126 77 0 103 101 112 111 109 109 104 99 29 0 

Alta Otto USA ALTA Oman Justi C P Mtoto 122 119 127 126 77 -1 102 104 96 114 105 94 90 105 28 0 

ENSENADA B PRIMO USA WWS Ricecrest BooneO-J C Amel 130 119 127 124 75 0 107 108 102 119 109 112 90 104 28 0 

Wageningen MEINT NLD ALTA Oman Justi Lucky Leo 105 115 120 123 81 3 110 97 107 104 115 85 106 103 110 107 28 2 

D Mason DNK VIK Mascol Oman Justi 116 117 121 121 91 -2 93 107 103 112 87 115 107 103 103 28 -2 

Freddie USA CRI Oman Justi Die-Hard 119 117 121 121 75 3 104 99 120 99 121 95 101 107 28 1 

CO-OP O-STYLE USA CRI Oman Justi DE-M Rud Teamster 127 110 121 117 76 -1 109 99 114 108 115 108 108 117 28 1 

D Orange DNK VIK Oman Justi T Funkis 108 106 116 116 94 1 111 102 102 117 113 93 108 105 91 110 28 -1 

D Sol DNK VIK P Shottle T Funkis 108 114 114 115 93 1 109 99 115 110 114 97 107 115 94 107 28 -1 

CO-OP LOGAN USA CRI Oman Justi BW Marshal 129 128 132 132 76 1 96 86 97 110 109 96 101 103 27 0 

D Jul DNK VIK S Jordan 3 Riverland 112 119 128 130 92 -4 111 96 97 101 93 101 114 100 112 27 -3 

D Rødding DNK VIK Ramos V Brando 119 122 125 126 94 0 105 106 103 103 111 120 94 108 104 106 27 -1 

D Onside DNK VIK T Officer Ha Manfred 126 116 125 123 98 0 99 91 106 104 123 74 107 104 117 90 27 1 

TRONSMARK MALIX DEU GGI Mascol Oman Justi 111 118 120 122 77 -2 97 120 100 104 103 110 101 27 -4 

Paradise-R Franchise USA WWS Oman Justi BW Marshal 122 115 123 121 78 -2 113 91 106 113 110 108 103 106 27 -3 

Coastal-View O STAL USA CRI Oman Justi B-M Bombay 122 111 123 120 76 1 100 95 109 109 117 98 105 111 27 1 

Massey USA CRI Mascol Form Bret 114 112 118 118 70 4 92 112 27 3 

Altaross USA ALTA Oman Justi Boss 111 113 114 115 76 -1 103 105 105 110 114 99 104 121 27 -1 

D Ontario DNK VIK Oman Justi Juote 118 129 131 134 95 0 118 98 100 96 120 72 93 91 95 104 26 0 

VIA THELO FRA SERSIA Oman Justi Lorak 121 122 131 131 76 1 124 91 97 96 100 89 101 106 103 93 26 -4 

Impuls NLD CRV Oman Justi Jesther 116 119 127 128 76 -1 99 97 103 101 108 95 97 97 109 114 26 0 

Manifold USA SEMEX Oman Justi BW Marshal 126 127 127 127 78 2 119 99 104 98 110 97 96 110 26 2 

D Omar DNK VIK Oman Justi Lukas 111 123 124 127 94 0 96 94 106 106 107 90 103 108 92 95 26 1 

Eight CAN SEMEX Oman Justi C P Mtoto 114 116 125 126 80 0 103 95 104 107 110 87 96 102 96 103 26 -2 

Ramado DEU GGI Ramos D L Aaron 117 117 125 125 77 -4 96 112 113 100 112 96 103 26 -6 

Legend USA ABS Oman Justi R Durham 109 115 122 124 77 -1 108 102 110 100 109 98 101 103 26 0 


D Onsild DNK VIK Oman Justi Juote 117 124 120 122 96 -1 112 100 111 97 118 88 105 99 108 131 26 -1 

COLDSPRI. GARNETT USA CRI Oman Justi B Patron 105 116 119 122 77 1 108 99 115 114 101 88 96 100 71 109 26 -1 

D Etoto DNK VIK V Exces VAR Calano 116 106 123 121 93 0 111 105 102 100 111 95 130 103 109 108 26 0 

OAK ET SWE VIK Oman Justi Lukas 111 117 117 118 94 0 102 100 109 113 113 86 85 106 104 102 26 2 

D Mile DNK VIK Mascol Jocko Besn 104 108 116 117 92 -2 111 101 118 108 100 108 99 122 99 26 -2 

COLDSPRI. GARNER USA CRI Oman Justi B Patron 112 121 115 117 78 -1 105 99 112 111 114 84 101 107 26 -2 

HENDEL BERLAND USA WWS Ramos Oman Justi 109 115 114 116 78 0 118 108 109 106 106 98 106 26 0 

D Odder DNK VIK Oman Justi V Bojer 92 114 97 103 93 -1 125 103 114 121 119 98 116 113 97 114 26 1 

AIREL FRA GDO Oman Justi Jocko Besn 122 117 127 126 76 0 105 106 98 104 108 88 96 105 90 108 25 0 

D Emmett DNK VIK VAR Elvis V Bojer 114 114 125 125 93 0 114 98 114 99 112 101 99 101 81 104 25 2 

V Exces DNK VIK Luxemburg R Leadman 112 117 124 125 99 -1 109 111 96 101 114 100 117 82 106 107 25 -1 

D Opman DNK VIK Oman Justi KOL Nixon 116 114 123 123 94 0 98 96 106 105 118 90 94 112 100 94 25 -2 

MAVID DEU GGI Mascol Eminenz 105 116 120 123 79 0 99 107 102 119 109 110 100 25 0 

TOMERTON DEW USA WWS Oman Justi P-C Duster 116 113 121 120 77 1 110 103 111 115 114 87 92 84 25 1 

Altaiota USA ALTA Oman Justi B-M JUROR ITO 112 121 118 120 77 -2 108 108 106 103 102 92 101 119 25 -1 

D Evald DNK VIK V Exces R Marshall 112 102 122 119 93 0 96 111 102 112 111 98 107 110 96 98 25 1 

D Rom DNK VIK Ramos V Exces 115 114 120 119 93 -3 110 102 108 91 108 128 112 112 118 25 -2 

Östanå SWE VIK Oman Justi S Rudolf 118 116 118 118 95 0 102 97 130 99 111 99 86 102 100 105 25 0 

HAR-D-A HERMAN USA CRI Oman Justi Fuste. Lead Charm 99 113 112 116 76 0 117 109 120 101 115 79 93 93 25 -1 

D Ocean DNK VIK Oman Justi T Laluffe 107 102 114 113 94 0 105 97 117 108 112 96 104 108 110 122 25 -1 

Mccormick USA ABS Oman Justi R Durham 99 120 107 112 77 -1 107 96 117 111 110 107 99 115 25 -2 

R Cricket NLD CRV Oman Justi R Durham 111 102 112 110 78 1 119 87 114 118 110 97 104 120 102 107 25 -1 

Rakuuna FIN VIK T Lambada K GOLDFINGER 105 106 108 109 99 0 111 95 124 105 123 84 112 114 108 120 25 0 

Ramos DEU OHG S Rudolf L Ambition 104 106 104 105 99 -1 107 108 114 113 131 101 103 120 97 104 25 0 

ALH Dakota NLD WWS Oman Justi R Durham 130 125 136 135 77 1 97 85 99 97 118 98 108 93 89 83 24 1 

ACTION FRA GDO Oman Justi E Addison 122 122 134 134 75 -3 116 102 94 96 96 94 102 88 90 112 24 -6 

S Jorryn NLD SAMEN Jocko Besn E Celsius 122 122 133 133 99 -1 108 100 110 81 104 106 104 87 104 123 24 0 

Björkil SWE VIK Oman Justi BW Marshal 122 128 129 131 94 -1 117 95 99 99 102 103 102 94 98 102 24 1 

HOBBIT POL Oman Justi E Addison 130 116 133 130 69 3 99 99 82 101 99 24 2 

Lanon DEU GGI Lancelot D L Aaron 119 111 132 130 78 0 92 84 110 98 105 106 116 116 94 24 -1 

B-B Amber JONIOUS JPN Oman Justi B Patron 116 127 127 130 70 0 106 88 96 74 24 -1 

OMEGA DEU GGI Oman Justi Manat 109 125 124 128 79 -1 98 103 116 84 96 99 87 24 -1 

CO-OP O LIZARDT NLD CRV Oman Justi BW Marshal 125 117 128 126 78 -2 109 95 104 104 104 94 96 100 96 97 24 -1 

Lynbrook Classic ET IRL Oman Justi Manat 114 128 122 126 62 -2 97 108 103 107 94 107 24 0 

VALJEAN POL Oman Justi E Addison 128 113 129 125 70 -4 96 109 98 97 105 24 -5 

OMALLIS DEU GGI Oman Justi D Novalis 109 124 118 122 77 0 112 104 111 92 95 89 101 110 24 0 

Tyson NLD CRV Oman Justi D Novalis 96 128 114 122 77 -1 119 101 111 107 110 84 104 96 78 102 24 -4 


Hitliste december 2011 

Navn Nat Far Ant bed NTM Y-ind Føds.Kælvn. Hunlig Yver- Hold- Krop Lem- Malke- Malke- Temp 

døtre ind. ind. ind. frugtb sundh. barhed mer org. tid 

NTM 

D Oscar DNK Oman Justi 105 32 125 107 104 112 115 110 96 75 112 112 98 

Oman Justi USA Ha Manfred 27760 31 126 115 95 110 107 120 86 94 104 97 113 

D Limbo DNK Lancelot 98 31 125 108 104 104 105 115 96 107 97 126 95 

D Grove DNK V GroovyBL 81 31 121 110 113 116 110 101 108 104 77 116 

S Ross SWE DR Chassee 86 30 121 105 99 123 104 108 96 98 113 106 111 

Y-indeks 

ALH Dakota NLD Oman Justi 74 24 135 97 85 99 97 118 98 108 93 89 83 

D Ontario DNK Oman Justi 109 26 134 118 98 100 96 120 72 93 91 95 104 

Jardin DEU Jocko Besn 3740 23 134 104 114 104 89 108 93 98 103 105 

Man-O-Man USA Oman Justi 103 29 133 118 99 98 94 103 101 104 113 

S Jorryn NLD Jocko Besn 2601 24 133 108 100 110 81 104 106 104 87 104 123 

Fødselsindeks 

Horizon USA Oman Justi 86 24 120 127 99 101 108 107 98 102 103 

D Odder DNK Oman Justi 77 26 103 125 103 114 121 119 98 116 113 97 114 

END-R BRONCO USA Oman Justi 64 21 121 121 106 101 90 110 95 100 112 

D Celtic DNK C Courier 100 10 117 121 94 101 94 92 98 95 91 105 103 

Dover USA Laudan 101 19 112 120 101 104 109 111 100 108 105 

Kælvningsindeks 

VH Gunnar DNK V Globus 20 19 111 109 123 114 91 116 112 109 113 96 

ALTAZEUS NLD V Elo 43 22 123 104 122 93 105 100 100 102 103 87 95 

D Lucius DNK Lancelot 109 22 113 108 119 107 102 105 99 101 104 104 83 

Day-O USA A Ford 206 13 109 119 119 107 100 104 97 98 89 

H Hammer USA R Durham 2863 8 114 111 118 87 85 87 113 93 100 99 100 

Hunlig Frugtbarhed 

Östanå SWE Oman Justi 79 25 118 102 97 130 99 111 99 86 102 100 105 

Slättaröd SWE G BEST 861 23 105 110 108 130 114 115 91 88 102 97 111 

Rakuuna FIN T Lambada 3895 25 109 111 95 124 105 123 84 112 114 108 120 

J Loby SWE O Tugolo 134 12 106 101 103 124 86 108 102 115 93 103 111 

Derrick DEU D Design 145 8 100 92 100 124 106 94 108 107 101 105 90 

Yversundhed 

D Morgan DNK Manager 73 19 105 101 97 110 124 96 113 115 101 102 

D Odder DNK Oman Justi 77 26 103 125 103 114 121 119 98 116 113 97 114 

D Dennis DNK Derrick 93 20 111 92 103 116 121 98 102 95 102 101 93 

D Dandy DNK RGK Dram 60 18 112 104 97 102 121 90 103 100 91 94 

D Estrup DNK VAR Etlar 76 23 104 112 101 118 119 108 107 114 108 115 99 

Holdbarhed 

Rakuuna FIN T Lambada 3895 25 109 111 95 124 105 123 84 112 114 108 120 

Freddie USA Oman Justi 68 28 121 104 99 120 99 121 95 101 107 

Jeeves USA C Outside 603 12 102 90 102 114 105 121 111 105 113 

Oman Justi USA Ha Manfred 27760 31 126 115 95 110 107 120 86 94 104 97 113 

D Ontario DNK Oman Justi 109 26 134 118 98 100 96 120 72 93 91 95 104 

Krop 

Lonar DEU Laudan 82 13 111 88 94 110 112 122 107 118 96 

D Shark DNK P Shottle 85 7 117 102 92 96 94 122 102 107 80 112 

D Dimitri DNK RGK Dram 64 13 122 84 110 99 88 121 101 92 119 106 

L Rock CAN S Inquirer 90 5 105 109 107 100 92 103 121 97 113 106 95 

Gavor CZE C Champion 1848 2 118 98 99 92 89 96 121 101 102 92 109 

Lemmer 

D Etoto DNK V Exces 80 26 121 111 105 102 100 111 95 130 103 109 108 

D Elect DNK V Erik 92 16 105 109 94 106 107 113 82 124 107 102 101 

D Malaksis DNK Mascol 73 16 111 98 111 109 100 111 123 100 119 97 

D Metode DNK Mascol 81 14 120 104 96 92 100 119 122 97 100 109 

MAVID DEU Mascol 61 25 123 99 107 102 119 109 110 100 

Malkeorganer 

Zelgadis ITA B Goldwyn 95 7 104 87 98 99 104 105 116 136 

Guarini DEU B Goldwyn 95 19 120 95 105 93 95 129 97 

Palermo USA B Goldwyn 108 17 111 116 102 107 107 101 100 96 129 

Ashlar USA B AEROWOOD2629 0 105 92 77 101 90 105 110 92 129 98 100 

Gerard USA Oman Justi 112 18 124 107 97 94 88 108 87 104 128 

Malketid 

D Olfert DNK Oman Justi 100 18 117 110 101 115 94 99 104 92 104 133 100 

Eminem DEU Eminenz 314 10 113 88 115 97 96 103 102 106 118 132 107 

D Holly DNK VAR Hector 55 7 119 84 101 98 80 104 110 103 132 106 

D Claude DNK DR Chassee 87 19 124 106 112 110 77 107 110 107 93 129 88 

D Mount DNK Mascol 72 17 114 87 97 106 103 116 115 105 129 96 

Temperament 

D Onsild DNK Oman Justi 119 26 122 112 100 111 97 118 88 105 99 108 131 

D Simm DNK P Shottle 68 12 129 93 104 78 93 100 98 107 91 126 

Lacey NLD A Win 395 92 15 121 95 103 102 92 105 98 99 99 102 124 

Fitlist NLD Lucky Leo 3030 11 107 102 88 117 90 94 98 108 97 127 124 

S Jorryn NLD Jocko Besn 2601 24 133 108 100 110 81 104 106 104 87 104 123 


Det kan anføres, at det også mærkes 

på de ET, som CRV køber på 

Dansk Holstein-køer, – bortset lige 

fra et par ET med D Bismark. 

Lige inden jul vil CRV gennemføre 

en ny besigtigelsestur på tyremødre 

i Danmark. 

Frankrig 

Frankrig er nok det land med de 

største ændringer på indekserne 

denne gang, – dog en stor part inden 

for en grænse på +/- 3 NTMenheder. 

Oman Justi optræder stadig 

ofte på listen over toptyre. Det 

sætter i samme forbindelse et tydeligt 

præg på topydelser, men lemmer-klove 

og malkeorganer er 

gen nemgående under det ønskede 

niveau . Sammen med sundhed og 

reproduktion skaffer disse egenskaber 

dog de franske tyre høje 

NTM, – men grundet deres især 

eksteriørmæssige mangler ikke lette 

at anvende. 

Rød Holstein 

Listen over de rødbrogede Hol steintyre 

viser en fremgang for mange 

tyre på nogle NTM-enheder. Årsagen 

er her, at i forbindelse med 

estimering af genomiske værdier er 

der konstateret en lidt større forskel 

på ydelsen mellem de to Hol - 

stein-populationer (beregnes jo 

sammen med Holstein) ligesom 

der er sket re-etimeringer på hunlig 

frugtbarhed, kælvning og fødsel, 

og disse har også bidraget til 

stigningen i NTM-værdierne. 

Jerudo topper suverænt på den 

rød brogede liste med NTM +30 

og gode avlsværdital for mange 

egenskaber. Supertyren ! Der er så 

et hop på 5 NTM ned til de næste 

tyre, Fidelity, Tableau og Arnold. 

Men antallet af toptyre er begrænset 

hos de rødbrogede, – noget også 

man konstaterer i Tyskland og 

Holland. Som inden for Dansk 

Rød Holstein anvender man en 

række Holstein-tyre eller Hol - 

stein-tyre med rødt anlæg for at 

skabe en lidt bredere gruppe af 

hundyr og naturligvis avlstyre med 

bedre avlsværdital i fremtiden. 

Alle lande og tyre kan ses på hjemmesiden 

www.danskholstein.dk. 

Check her, inden du køber sæd af 

de mange tyre, der udbydes. 

Nyt gårdskilt 

Mål: 70 x 100 x 0,5 cm 

Plade: Opskummet PVC 

Billed: Printet med serigrafifarve på 

UV bestandig folie 

Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat 

Produktionspris: Kr. 1.350,- exkl. moms 

Bestilling hos Avlsforeningen Dansk Holstein 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf. 8740 5000 


REGISTRERING 

Hver 10. kalv har ikke den 

afstamning, vi forventer! 

Af Anders Fogh, Kevin Byskov og Ulrik Sander Nielsen, VFL Kvæg 

Undersøgelser af afstamningen 

hos malkekvægskalve viser, at 

omkring 10 % reelt ikke har den 

afstamning, som er registreret på 

Kvægdatabasen. Årsagen er langt 

overvejende fejl ved mærkning 

og registrering af nyfødte kalve, 

mens en mindre del skyldes, at 

den forkerte insemineringstyr er 

indberettet. 

Tidsforbruget til mærkning og registrering 

er sandsynligvis uafhængigt 

af, om man sætter øremærket i 

den korrekte kalv eller ej og efterfølgende 

registrerer den korrekte 

mor i Dyreregistreringen, men 

konsekvenserne af fejlagtig registrering 

kan være store. 

I 2008 blev der udtaget prøver af 

1.000 par af forventede mødre og 

kviekalve i store danske besætninger 

med mere end 200 årskøer. 

Formålet var at afprøve en ny metode 

til bestemmelse af forældreskab. 

Resultaterne viser, at der var 

fejl i afstamningen hos omkring 

10 % af de forventede par af mød - 

re og kviekalve. Dette er overraskende 

højt i forhold til tidligere 

danske undersøgelser. 

Fejl skyldes primært 

mærkning og registrering 

Undersøgelsen viser, at i en tredjedel 

af de tilfælde, hvor der er forkert 

afstamning, er problemet 

udelukkende, at den registrerede 

tyr ikke er far til kalven. Denne ty- 

pe fejl kan have forskellige årsager, 

men resultaterne viser, at fejlen 

sker hyppigere i besætninger, som 

inseminerer selv sammenlignet med 

besætninger som anvender VikingDanmarks 

inseminører. 

I to tredjedele af de tilfælde, hvor 

der er afstamningsfejl, er den registrerede 

mor reelt ikke mor til 

kalven. I mange af disse tilfælde er 

den registrerede far også forkert. 

Fejlene skyldes ombytning i forbindelse 

med øremærkning og registrering 

af kalvene. I lidt under 

halvdelen af besætningerne var der 

ingen afstamningsfejl, hvilket viser, 

at denne type fejl kan undgås. 

Lidt flere fejl i fælles 

kælvningsbokse 

I forbindelse med indsamlingen af 

prøver i de involverede besætninger 

er typen af kælvningsboks også 

registreret. 

I besætninger med fælles kælvningsboks 

kælver flere køer samtidigt, 

og det kan derfor være vanskeligt 

at bestemme, hvilken kalv 

der hører til hvilken ko. Dette er 

en væsentlig fejlkilde. I besætninger 

med enkelt kælvningsboks er 

dette ikke tilfældet. Det er derfor 

overraskende, at andelen af afstamningsfejl 

er på næsten samme 

niveau i denne type besætninger. 

Årsagen kan være, at kalven mærkes 

og registreres efter koen har 

forladt kælvningsboksen, og at man 

derfor er i tvivl om sammenhængen 

mellem kalve og mødre. 

Forkert afstamning kan 

koste penge! 

Hvad koster en kalv med forkert 

afstamning? Det er svært at sige, 

men har man mange afstamningsfejl 

i besætningen, giver det udfordringer, 

som i sidste ende kan koste 

mange penge. Korrekt afstamning 

er således fundamentet for 

beslutninger i besætningen i forbindelse 

med eksempelvis sanering 

for Paratuberkulose eller salg 

af kvier til eksport. 

På lidt længere sigt vil fejl i afstamning 

give en mindre avlsmæssig 

fremgang og dermed mindre årlig 

produktivitetsstigning. 

Den Europæiske Union ved Den Eu ro pæiske 

Fond for Udvikling af Land distrikter og Mini - 

steriet for Føde varer, Landbrug og Fiskeri har 

delta get i finansieringen af projektet. 


Færre afstamningsfejl 

med bedre arbejdsgange 

Af Anders Fogh, Kevin Byskov og Uffe Lauritsen, VFL Kvæg 

I en undersøgelse af afstamningsfejl 

i malkekvægsbesætninger 

er det fundet, at en stor andel 

af de fødte kalve ikke har den far 

og mor som de er registreret 

med på Kvægdatabasen. Ved 

langt størstedelen af disse fejl er 

både mor og far forkerte. Det betyder, 

at de ikke skyldes fejl ved 

inseminering, men i stedet fejl i 

forbindelse med mærkning og 

registrering af kalvene i besætningen. 

Med gode arbejdsgange burde andelen 

af afstamningsfejl kunne 

nedbringes. Vi har derfor i en 

spørgeundersøgelse forsøgt at afdækket 

procedurerne for mærkning 

og registrering i et stort antal 

malkekvægsbesætninger. Ud fra 

svarene i spørgeundersøgelsen er 

det ikke muligt entydigt at fastslå 

årsagerne til afstamningsfejl, men 

det er muligt at finde indsatsområder 

som kan forbedres i mange besætninger. 

Kælvninger skal ske 

i kælvningsboks 

Man skal grundlæggende sørge for 

at have en god styring omkring 

flytning af højdrægtige køer og 

kvi er, så flest mulige kælvninger 

foregår i kælvningsboksen. 

Undersøgelsen viser nemlig, at i en 

del besætninger sker nogle af kælvningerne 

ikke i kælvningsboks, på 

trods at der findes en kælvnings- 

boks. I stedet kælver kvier og køer 

eksempelvis på marken eller i sengebåsen. 

Dette bør ikke direkte 

have betydning for korrekt mærkning 

og registrering, men det kan 

måske betyde, at de sædvanlige 

procedurer omkring kælvning ikke 

bliver gennemført og dermed 

indirekte give flere afstamningsfejl. 

Spørgeundersøgelsen viser også, at 

lidt over halvdelen af besætningerne 

med kælvningsboks har enkeltkælvningsbokse, 

mens resten har 

fælles kælvningsbokse. Der er en 

tendens til at større besætninger 

oftere har fælles kælvningsbokse 

end mindre besætninger. Med flere 

kælvninger og mange køer i 

kælv ningsboksen kunne man tro, 

at der sker flere mærknings- og registreringsfejl 

i besætninger med 

fælles kælvningsboks. Undersøgelsen 

af afstamningsfejl viser dog, at 

der sker mange fejl i begge typer 

besætninger. 

Øremærk umiddelbart 

efter kælvning, mens ko og 

kalv stadig er i kælvnings - 

boksen 

Man bør derfor se på procedurerne 

for øremærkning og registrering 

i sin egen besætning og kritisk 

overveje, om man skal stramme 

op. Man skal samtidig være opmærksom 

på, at tiltag ofte afhænger 

af hvilken type kælvningsboks, 

man anvender. 

Fælles kælvningsboks 

Hvis kalv eller ko flyttes før mærkning, 

kan dette give fejl. Så man 

skal holde styr på hvilke mødre og 

kalve, der hører sammen uden at 

kunne bruge koen som hjælp til at 

”vise” sammenhængen. Der er således 

en risiko for, at man sætter et 

forkert øremærke i kalven. Øremærk 

derfor mens ko og kalv stadig 

er i kælvningsboksen. Undersøgelsen 

viser, lidt overraskende, at 

det kun er i 40 % af besætningerne, 

som deltog i spørgeundersøgelsen, 

hvor alle kalve er øremærket, når 

koen eller kalven forlader kælvningsboksen. 

I nogle besætninger kan man nedbringe 

andelen af fejl i afstamningen 

ved at øremærke umiddelbart 

efter kælvning. Men uanset hvor 

hurtig man er til at øremærke, vil 

der være tilfælde, hvor man alligevel 

er i tvivl. 

I tvivlstilfælde angiver lidt over 

halvdelen af besætningerne, at de 

fastsætter afstamningen ved at finde 

ko og kalv, som ligner hinanden. 

I de resterende besætninger 

sættes kalve og mødre tilfældigt 

sammen, der foretages forældreskabstest, 

eller der gøres en ekstra 

indsats for at finde de rigtige 

mødre til kalvene. Den mest korrekte 

afstamning får man ved at 

bruge tid på at observere køer og 

kalve i kælvningsboksen eller alternativt 

ved at foretage forældreskabstest. 


REGISTRERING 

Enkelt kælvningsboks 

I besætninger med separat kælvningsboks 

kan konsekvent øremærkning 

i kælvningsboksen 

umid delbart efter kælvning nedbringe 

andelen af afstamningsfejl, 

fordi man i denne type kælvningsboks 

som udgangspunkt er sikker 

på, at man kender den rigtige mor 

til kalven. 

Spørgeundersøgelsen viser, at det 

kun er i 40% af besætningerne, 

hvor alle kalve er øremærket, når 

koen eller kalven forlader kælvningsboksen. 

Foretag registrering sam - 

tidig med øremærkning 

Den mest sikre registrering foretages 

så tæt på kælvning som muligt, 

altså samtidig med øremærkning, 

mens ko og kalv stadig er i kælvningsboksen. 

Især i større besætninger, men også 

i mindre besætninger er flere personer 

ofte involveret i arbejdet 

med mærkning, registrering og 

flytning af kalve. Det er derfor vigtigt 

at have en sikker måde at dokumentere 

sammenhængen mellem 

numre på mødre og kalve fra 

kælvningsboksen og helt til kalven 

er registreret i Dyreregistreringen. 

Spørgeundersøgelsen viser, at der 

bruges forskellige metoder til at 

overlevere sammenhænge, eksempelvis 

whiteboard, SMS, lister eller 

mundtlig overlevering. Alle 

metoder er gangbare, så længe det 

gøres systematisk med en minimal 

risiko for fejl. 

De vigtigste indsatsområder er: 

•Sørg for at køer og kvier kælver i kælvningsboksen 

•Øremærk kalvene umiddelbart efter kælvning – registrer 

sammenhæng mellem kalv og ko samtidigt 

•Er du i tvivl om mødrene til kalvene så brug ekstra tid på 

at observere – brug eventuelt forældreskabsbestemmelse 

Hav værktøj tæt på kælvningsboks 

Hav både øremærketangen og kvikko/staldregistreringsblok/anden 

dokumentationsmateriale tæt på kælvningsboksen, 

så det er nemt at mærke og registrere alle kalve systematisk 

umiddelbart efter kælvning. 

Fejl i afstamningen sker hvis: 

•Koens og kalvens nummer registreres som forventet, 

men øremærket i realiteten sættes i den forkerte kalv i 

kælvningsboksen eller kalveboksen. 

•Man i forbindelse med registreringsproceduren fra observation 

i kælvningsboksen til indtastningen i registreringsprogrammet 

kommer til at bytte om på numre på 

kalve og mødre 

Rækkefølge af handlinger i forbindelse med 

øremærkning og registrering: 

1. Flyt kvien eller koen til kælvningsboksen X dage før forventet 

kælvning 

2. Observer om der er nye kalve i kælvningsafdelingen X 

gange dagligt 

3. Øremærk straks der er kalve uden øremærker 

4. Registrer sammenhæng mellem ko og kalv samtidig med 

øremærkning 

5. I tvivlstilfælde observer før sammenhæng registreres 

6. Flyt ko og kalv fra kælvningsafdelingen 

Ovenstående praksis bliver illustreret i en SOP, som kan 

anvendes i besætningen 

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 


SOP-øremærkning 

og registrering 

Formålet med SOP 

om korrekt mærkning 

og registrering 

Korrekt mærkning og registrering 

har til formål at undgå fejl, som senere 

kan være dyre. Dette er ek- 

sempelvis vigtigt ved håndtering 

af køer og kalve i forbindelse med 

sanering for paratuberkulose. 

SOP’s på kvægbrug 

SOP står for ’Standard Operatio- 

nelle Procedurer’. Med tegninger 

og korte tekster viser den, hvordan 

de enkelte arbejdsprocedurer inden 

for et afgrænset område udføres 

korrekt. Alle SOP’s kan hænges 

op i stalden og rettes til, så de 

7a. Mærkning og registrering – observation af kælvningsboks 

– Para TB GRØN 

7.1a Kælvningsboksen/ boksene 

observeres ____ (1,2,3) 

gange dagligt for nyfødte 

kalve 

7.2a 

t ___________________ 

Første runde i stalden 

t ___________________ 

Før frokost 

t ___________________ 

Før aftensmad 

t ___________________ 

Sidste runde i stalden 

Øremærk kalven 

Find øremærke og tang 

ved________ (reolen, gule kasse, på kontoret) 

Koen må aldrig forlade 

kælvningsboksen før kalven 

er mærket 


REGISTRERING 

passer nøjagtigt til den enkelte bedrift. 

Der findes følgende SOP’s: 

1. Kalvepasning 

2. Kælvning 

3. Goldning 

7.3a Registrer CKR-dyrnummer 

for kalv og mor: 

t _____________________ 

- I PDA/Kvikko 

- på staldregistreringsblok, 

- på tavle nær kælvningsboks 

- med SMS 

- på skema ”Registrering af kalve” (se tabel 1) 

7.4a Ved tvivl om korrekt 

kalv og mor i fællesbokse 

Noter forventet sammenhæng 

Observer ved efterfølgende 

besøg om sammenhæng 

stemmer 

Ved fortsat tvivl bestilles 

faderskabstest 

4. Reproduktion Fodring 

5. Malkning 

6. Smittebeskyttelse 

7. Klove 

Når du skal tilrette og indkøre 

SOP på din bedrift, er det en for- 

del at inddrage en SOP-certificeret 

kvægrådgiver. Du finder dem 

på www.arbejdsplan.kvaeg.dk Erfaringerne 

viser, at et indledende 

forløb med hjælp af en sagkyndig 

er helt afgørende for udbyttet af 

SOP i det lange løb. 

Tabel 1. Registrering af kalve. 

Sammenhæng mellem numre på køer og kalve 

Konummer 

33333- 

00101 

33333- 

00105 

33333- 

00109 

33333- 

00111 

33333- 

00098 

33333- 

00080 

KalvKælvnumningsmerdato 00233 12.03. 

00234 17.03. 

00235 19.03. 

00236 28.03. ? 

00237 28.03. ? 

00238 29.03. 

Tvivl Tilstand Forløb Størrelse 


En enkelt SOP koster 995 kr. + 

moms inkl. 10 siders registersystem. 

Se og køb dem på 

www.arbejdsplan.kvaeg.dk 

7.5a Registrer: 

Kælvningsdato og køn 

t _____________________ 




- med SMS 


7.6a Vurder og registrer: 

Kælvningsforløb og størrelse 

t _____________________ 




- med SMS 


7.7a Kalv flyttes til enkeltboks 

efter ____ (1,2,3) timer 


CRACKHOLM 

FEVER 

GOLDWYN X BLITZ X MATTIE G X RUDOLPH 

Crackholm Fever ligner utrolig meget sin legendariske far, Goldwyn. 

Hans døtre får et stærkt og bredt kryds med en ideel krydsretning, og 

de har meget stærke ben. Deres yver er højt og bredt tilhæftet med en 

perfekt patteplacering. 

Fever-døtre modnes sent med meget type, og de vokser sig langsomt, 

men sikkert til fremragende køer. Derved scorer Crackholm Fever 

meget højt på alle funktionelle egenskaber såsom datterfrugtbarhed, 

celletal, temperament og holdbarhed, hvilket også forklarer hans 

enorme popularitet. 

Fever opfylder virkelig alle krav til en moderne tyr: Brug ham! 

Grøngårdvej 24, 6270 Tønder 

Tlf: 40403498 

Part of Holding 

+603 mælk 

+0.34% fedt 

+0.03% protein 

+17 eksteriør 

+14 malkeorganer 

+15 lemmer og klove 

113 holdbarhed 

103 hunlig frugtbarhed 

Kilde avlsværdital: CDN December 2011 

God jul 

og 

godt 

nytår! 

www.semex.net

Ydelsesresultater 

2010-2011 

Af Mette Bech og Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein 

Så ligger årets ydelsesresultater 

foran os, – og som det ses vist 

med et fald på 160 kg mælk og 

10 kg værdistof i gennemsnit for 

alle ydelseskontrollerede køer, – 

Hvorfor?? Ingen tror på avlsmæssige 

ændringer så markant 

om nogen overhovedet, flere 

hævder foderkvalitet fra sidste 

år. Og så er der nok også mælkeproducenter, 

der kigger på, om et 

fald på 160 kg mælk måske opvejes 

af en lidt mindre regning til 

foder og dyrlæge. 

Fakta er en ydelsesnedgang. Koantal 

har for første gang siden 2005 

vist et svagt fald, men besætningsstørrelsen 

er fortsat steget, – i år 

med 5,7 køer. Højestydende besætning 

er I/S Søvig ved Janderup 

med 400 køer og 13.700 kg mælk 

og blot 2 kg under det magiske tal 

1000 kg værdistof. Højestydende 

ko er Landsskuets Guldko fra I/S 

Kragrøi med næsten 21.000 kg 

mælk og godt 1500 kg værdistof. 

Modsat de seneste års fremgang i 

gennemsnitsydelsen på 5 til 13 kg 

værdistof så kan konstateres en tilbagegang 

i år. Dette fremgår racevis 

af efterfølgende tabel. 

Løbende opgørelser har vist en faldende 

mælkeproduktion, og den 

er således vist her. Ses på kvoteudnyttelsen, 

– så er den på nuværende 

tidspunkt heller ikke så tæt på 

som normalt. 

Som de to eneste racer med fremgang 

i antal køer ses Jersey og FAY 

(Finsk Ayrshire). Øvrige racer 

konstaterer reduceret koantal, – 

Dansk Holstein med godt 4.500 

køer. Forholdsmæssigt må RDM 

og Dansk Holstein konstatere andelen 

af køer reduceret, medens 

Jersey og krydsning er øget tilsvarende. 

Besætningsstørrelsen er kun øget 

med 5,7 årskøer, modsat lidt større 

stigninger de tidligere år. Alt i alt 

kan måske konstateres et ”stop for 

omtanke” med den ændrede økonomiske 

orden gennem de seneste 

3 år. Der er dog fortsat lyst og planer 

for forandringer på mange bedrifter, 

– også med økonomisk basis, 

– men der er sat bremser på fra 

den finansielle side. 

3 besætninger over 

13.000 kg mælk 

Toppen af de højtydende besætninger 

er ret konstant. Højest - 

ydende er i år I/S Søvig ved Janderup, 

og her har 400 køer ydet 

13.697 kg mælk og 998 kg værdistof. 

Besætningen var også i toppen 

sidste år. Anderstrup Holstein 

og Bjarne Vestergård Hansen følger 

med i den lille gruppe af besætninger 

med over 13.000 kg mælk, 

men lige efter med 12.906 kg og 

på tredjepladsen følger Lisbeth 

Klinge. I forhold til listen sidste år 

er Ladefoged I/S, I/S Fruergaard 

og Tronsmark Holstein avanceret 

helt til toppen. 

Listen er lidt kortere end de tidligere 

år, men fyldestgørende lister 

kan ses på www.danskholstein.dk 

og i RYK’s beretning. 

Guldkoen blev vinderkoen 

Den check, som tilfaldt Guldkoen 

på Landsskuet 2011, har da sikret 

årets højstydende ko et rigtig godt 

dækningsbidrag. Kragrøi I/S ved 

Nordborg har med VAR Etlardatteren 

48844-01943 nået høj - 

este årsydelse med 20.812 kg mælk 

og 1508 kg værdistof. Når så vi ved 

sommerens Landsskue-konkurrence 

om Guldkoen fandt, at hun 

kun hidtil havde haft 1,5 inseminering 

pr drægtighed ved 4 kælvninger 

samt 39.000 i celletal, – så 

er hun vel en SUPER-Guldko, – 

det må glæde Guldko-sponsoren 

Dalum landbrugsskole, at det netop 

blev sådan en fantastisk ko, der 

løb med sådanne titler, – tilsammen 

Super-Guldko. 

Men, som på sommerens Landsskue, 

vandt hun på listen her 

KUN med 4 kg værdistof ned til 

koen på andenpladsen, C Stormatic-datteren 

30191-01135 fra 

Anderstrup Holstein og Inq1032datteren 

50511-01778 fra Bertus 

van Veldhuisen med henholdsvis 

1504 og 1503 kg værdistof. I alt 3 

køer kom over 20.000 kg mælk i 

det seneste år. 

Bredere avlsmål 

Netop med de bemærkninger, der 

er knyttet til Holsteins højest - 

ydende ko, – Super-guldkoen, – så 


Super-Guldkoen er Kragrøi Etlar Elise 

fra Kragrøi I/S ved Nordborg. Hun har 

fantastiske sundheds- og 

reproegenskaber, og derfor vandt 

hun jo Guldkoen på Landsskuet. 

I årets højstydende besætning hos 

I/S Søvig er D Mason tillagt, – 

og tillykke med dette. 

er det jo en klar understregning af, 

at avlsmålet er sammensat således, 

at selv højtydende køer kan præ - 

ste re dette sammen med de allerbedste 

sundheds- og reproduk - 

tionsdata. Vi behøver ikke have 

opfattelsen af, at der er masser af 

egenskaber at ændre voldsomt på 

for fremtidens malkeko, – men vi 

følger naturligvis nøje det der sker 

med køer og den avlsmæssige udvikling. 

Mange resultater viser jo netop, at 

selv høj besætningsproduktion 

kan følges af sunde og holdbare 

køer, – køer der kan nå 100.000 kg 

mælk eller 10.000 kg værdistof 

uden problemer. Det er – uden at 

glemme andre – besætningen hos 

Lisbeth Klinge et godt bevis på, – 

se under Landet rundt Midt-Øst 

Holstein de seneste præstationer 

fra denne besætning. Men som 

mange ved, er management og 

omhu for køerne jo de helt store 

indsatsområder i besætningen 

sammen med et godt tyrevalg baseret 

på de bedre eller bedste 

Besætningsstørrelse pr race (antal årskøer) 

Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Ændring 

RDM-besætninger 94,1 101,0 6,9 

DH-besætninger 139,1 143,6 4,5 

Jersey-besætninger 147,1 154,5 7,4 

DRH-besætninger 78,2 78,0 -0,2 

Krydsningsbesætninger 118,8 115,8 -3,0 

Øvrige besætninger 152,6 159,3 6,7 

Alle besætninger 142,7 148,4 5,7 


Ydelseskontrollen 2010-2011 

Gennemsnit for alle køer og besætninger med 365 dage i ydelseskontrollen. Årsopgørelse pr korace 

% I alt køer Kg mælk Kg fedt % fedt Kg protein % protein Kg værdistof Diff værdistof 

RDM-køer 7,1 % 36.856 8.629 371 4,30 301 3,49 672 -8 

DH-køer 71,9 % 371.467 9.419 387 4,11 317 3,37 704 -10 

Jersey-køer 12,7 % 65.445 6.584 390 5,92 272 4,13 662 -8 

DRH-køer 1,1 % 5.610 8.410 360 4,28 287 3,41 647 -11 

FAY-køer 0,0 % 258 8.415 362 4,30 292 3,47 654 -9 

KRY-køer 7,2 % 37.322 8.496 367 4,32 295 3,47 662 -11 

Gns af alle køer 100,0 % 516.958 8.919 385 4,32 308 3,45 693 -10 

Ændringer fra 09/10 til 10/11 

Antal køer Procent køer pr race 

Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Forskel Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Forskel 

RDM-køer 38.636 36.856 -1.780 7,4 % 7,1 % -0,3 % 

DH-køer 376.029 371.467 -4.562 72,1 % 71,9 % -0,2 % 

Jersey-køer 64.936 65.445 509 12,5 % 12,7 % 0,2 % 

DRH-køer 5.804 5.610 -194 1,1 % 1,1 % -0,0 % 

FAY-køer 243 258 15 0,0 % 0,0 % 0,0 % 

KRY-køer 35.928 37.322 1.394 6,9 % 7,2 % 0,3 % 

Danmark 521.576 516.958 -4.618 100,0 % 100,0 % 

Opgørelser pr besætningsrace 

Antal besætninger Kg mælk Kg fedt Kg protein Kg fedt + protein 

Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.år Ktr.år Diff. Ktr.årKtr.år Diff. 

09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/1010/11 

RDM-besætninger 176 154 -22 8.988 8.889 -99 385 382 -3 313 310 -3 698 692 -6 

DH-besætninger 1.684 1.600 -84 9.700 9.554 -146 397 393 -4 325 322 -3 722 715 -7 

Jersey-besætninger 325 319 -6 6.834 6.693 -141 405 397 -8 280 276 -4 685 673 -12 

DRH-besætninger 12 10 -2 8.583 8.676 93 365 367 2 294 295 1 659 662 3 

Krydsningsbesætninger 8 10 2 7.519 7.337 -182 347 339 -8 270 263 -7 617 602 -15 

Øvrige besætninger 1.450 1.391 -59 8.919 8.770 -149 380 374 -6 306 302 -4 686 676 -10 

Alle besætninger 3.655 3.484 -171 9.079 8.919 -160 390 385 -5 313 308 -5 703 693 -10 

NTM-tyre. Jamen, – så enkelt kan 

det faktisk siges og gøres. 

Et stort tillykke med de flotte ydelsesresultater 

ude i mange besætninger. 

Alle ydelsesresultater og lister kan 

ses på hjemmesiden 

www.danskholstein.dk 

% besætninger pr race 

Ktr.år 09/10 Ktr år 10/11 Ændring 

RDM-besætninger 4,8 % 4,4 % -0,4 % 

DH-besætninger 46,1 % 45,9 % -0,2 % 

Jersey-besætninger 8,9 % 9,2 % 0,3 % 

DRH-besætninger 0,3 % 0,3 % -0,0 % 

Krydsningsbesætninger 0,2 % 0,3 % 0,1 % 

Øvrige besætninger 39,7 % 39,9 % 0,2 % 

Alle besætninger 100,0 % 100,0 % 0,0 % 


Højestydende beæstninger 2010-2011 

Ydelseskontrol Mejeri 

besnr ejer by Års- Kg % Kg % Kg Kg vær- Kg Kg vær- Levekøer 

mælk fedt fedt prot. prot. distof mælk distof ringspct. 

*44884 I/S Søvig v/L.&G. Kristensen Janderup Vestj 400,6 13697 3,99 546 3,30 452 998 12794 928 93 % 

*33723 Anderstrup Holstein I/S Skørping 287,4 13861 3,82 529 3,30 457 986 13011 883 90 % 

29084 Lisbeth Klinge Knebel 75,2 12906 4,16 537 3,39 438 975 12472 957 98 % 

56601 Bjarne Vestergård Hansen Spjald 147,2 13209 3,97 525 3,32 438 963 12318 896 93 % 

*31563 Ladefoged I/S Nørager 446,4 12408 4,00 496 3,40 422 918 11650 856 93 % 

*42228 I/S Fruergaard Højslev 159,4 12128 4,25 516 3,29 399 915 11215 832 91 % 

34242 Tronsmark Holstein Bindslev 172,1 12365 4,04 500 3,33 412 912 11908 862 95 % 

41674 I/S Myrhøjgård Tjele 130,4 12362 4,04 500 3,33 412 912 11415 829 91 % 

50013 Gammelbygaard Højer 375,9 12207 4,09 499 3,34 408 907 11410 843 93 % 

49632 Hans Gerhard Horst Skærbæk 109,5 12274 4,02 493 3,36 413 906 11604 817 90 % 

51260 Aslundgård v/S. Nørgaard Bevtoft 97,4 12254 3,98 488 3,39 416 904 11585 838 93 % 

37279 Kent Andersen Tårs 129,9 11996 4,13 496 3,37 404 900 10941 809 90 % 

42405 I/S Hedelund Aalestrup 225,3 12455 3,94 491 3,28 409 900 11916 857 95 % 

59141 Helmer Jensen Sørvad 118,9 11810 4,28 506 3,31 391 897 11500 855 95 % 

35981 I/S Stubben Sindal 216,5 12022 4,01 482 3,39 408 890 11416 852 96 % 

29288 Raunlund v/Per Rasmussen Randers SØ 67,6 11797 4,05 478 3,45 407 885 10729 792 89 % 

42260 Christen Christensen Tjele 57,8 11822 4,17 493 3,32 392 885 10692 792 89 % 

27108 Erling Kildal Grenaa 82,7 12169 3,99 486 3,24 394 880 11376 828 94 % 

32521 Kurt Larsen Tylstrup 178,6 11604 4,16 483 3,42 397 880 11024 824 94 % 

*33480 Tage Aagaard Winther Hobro 91,2 11739 4,06 477 3,40 399 876 10595 782 89 % 

30974 Justenborg I/S Hadsund 111,2 11697 4,09 478 3,39 397 875 10666 787 90 % 

38041 Kærgård I/S Løkken 276,5 11860 4,01 476 3,31 393 869 11217 822 95 % 

*26089 Hans Jacob Fenger Odder 161,5 11570 4,16 481 3,34 386 867 10674 806 93 % 

*42948 Virkelyst Landbrug Vejen 177,0 11787 3,94 465 3,41 402 867 11133 813 94 % 

55377 Per Skarregaard Ringkøbing 121,5 11576 4,16 482 3,33 385 867 11166 847 98 % 

36169 Bjarne Terkelsen Løkken 129,0 12138 3,88 471 3,25 395 866 11496 831 96 % 

*41837 Hans Olav Frederiksen Møldrup 306,9 11571 4,14 479 3,34 386 865 10765 793 92 % 

*52464 Aage Schmidt Lund Rødding 347,9 11754 3,99 469 3,35 394 863 10718 793 92 % 

50284 Krüger Fæ. V/K. og L. Krüger Løgumkloster 229,1 11520 4,05 466 3,43 395 861 10920 820 95 % 

39409 Bertel Winther Fjerritslev 161,4 11596 4,04 469 3,38 392 861 10859 789 92 % 

56222 Martin Alstrup Kristensen Tarm 220,0 11726 4,04 474 3,29 386 860 11187 807 94 % 

41092 Niels Henrik Nørgaard Fårup 165,6 12185 3,77 459 3,28 400 859 11046 768 89 % 

50743 Marcel Van Den Hengel Skærbæk 282,9 11049 4,38 484 3,38 373 857 10039 786 92 % 

27698 Frøholm v/Lone F. Bertelsen Ørsted 202,9 11567 4,08 472 3,33 385 857 10643 786 92 % 

36834 Sten Simonsen Brønderslev 76,5 11122 4,31 479 3,40 378 857 10796 807 94 % 

*42200 Krogelund V/Jørgen Bundgaard Højslev 120,9 11331 4,15 470 3,42 387 857 10265 776 91 % 

46031 Hedeagergaard I/S Ansager 131,7 11358 4,16 473 3,36 382 855 10565 785 92 % 

*39519 Per Barup Frøstrup 129,6 11683 3,93 459 3,39 396 855 11010 810 95 % 

58923 Sven Kjær Kristensen Struer 123,8 11626 4,06 472 3,29 383 855 10828 793 93 % 

31472 Gaardsted Højgaard I/S Løgstør 449,4 11531 4,03 465 3,36 387 852 10632 780 92 % 

39400 Nørmølle I/S Fjerritslev 127,7 11154 4,15 463 3,49 389 852 10010 759 89 % 

56031 Henry Jensen Bøvlingbjerg 119,1 11749 4,00 470 3,24 381 851 11055 802 94 % 

43391 John & Karin Knudsen Jensen Føvling 160,2 11303 4,08 461 3,44 389 850 10670 776 91 % 

51622 Carsten Gammelgaard Gram 186,2 11340 4,05 459 3,45 391 850 10841 790 93 % 

41815 Per Øris Høgh Møldrup 213,2 11199 4,20 470 3,38 379 849 10551 800 94 % 

62892 Boesen I/S Thisted 152,3 11313 4,13 467 3,38 382 849 10813 799 94 % 

33487 Henrik Vandborg Hobro 197,1 10838 4,36 473 3,46 375 848 10164 774 91 % 

50675 Mads Stokholm Pedersen Ribe 235,7 11459 4,02 461 3,37 386 847 10763 794 94 % 

*33205 Mogens Mellergaard Mortensen Gandrup 175,4 10982 4,26 468 3,45 379 847 10611 835 99 % 

65904 Gunnar Forum Skals 427,4 11410 4,04 461 3,38 386 847 10720 795 94 % 

46665 Verner Villadsen Ribe 67,2 11211 4,05 454 3,50 392 846 10318 775 92 % 

48233 Lars Regnar Fink Aabenraa 39,6 11101 4,22 468 3,41 378 846 10133 784 93 % 

*32338 Allan Kjær Simonsen Storvorde 53,6 11533 4,02 464 3,30 381 845 11384 831 98 % 

43265 I/S Midtgård Holsteins Ribe 113,6 11314 4,16 471 3,30 373 844 10666 806 95 % 

41412 I/S Risbak Kjellerup 127,6 11360 4,05 460 3,38 384 844 10743 783 93 % 

30136 Per Warming Aars 241,6 11413 4,04 461 3,35 382 843 10819 805 95 % 

45890 Wissingsminde Lunderskov 201,4 11670 3,96 462 3,26 380 842 10941 768 91 % 

27107 Michael Mikkelsen Grenaa 130,0 11776 3,88 457 3,26 384 841 10780 768 91 % 

*23833 Jakob Jakobsen Hovedgård 142,5 11223 4,13 463 3,36 377 840 10737 795 95 % 

25192 Erik Andersen Kjellerup 101,2 11323 3,98 451 3,44 389 840 10260 755 90 % 

30789 Jens Kristian Emborg Gistrup 185,5 11108 4,13 459 3,43 381 840 10221 757 90 % 

* = Flere besætningsnumre benyttes 


Højestydende køer 2010-2011 

Ejer By Dyr nr Født Far Kg % Kg % Kg Kg værmælk 

fedt fedt prot. prot. distof 

Kragrøi I/S Nordborg 4884401943 30/11/2005 VAR ETLAR 20812 3,72 775 3,52 733 1508 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3019101135 01/10/2003 C STORMATI 18522 4,59 851 3,53 653 1504 

Bertus Van Veldhuisen Løgumkloster 5051101778 05/10/2005 INQ. 1092 17680 4,47 791 4,03 712 1503 

Torben Kragh Henne 4433402464 26/01/2006 ALVES 19382 3,91 757 3,67 711 1468 

Bertus Van Veldhuisen Løgumkloster 5051101751 15/04/2005 A WIN 395 20013 3,92 785 3,32 665 1450 

Lisbeth Klinge Knebel 2908401413 14/12/2002 V BOJER 19489 4,04 787 3,40 662 1449 

Hans Christian Jessen Toftlund 5288302842 27/06/2008 V EXCES 17334 4,47 775 3,72 645 1420 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3001001446 25/11/2003 V CURTIS 20828 3,70 770 3,10 645 1415 

Stakkehavegård v/Anders Ringsing Kettinge 1646801735 13/01/2006 V EXCES 15806 5,06 799 3,72 588 1387 

Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup 3012201195 24/05/2002 V BOJER 19300 3,98 768 3,17 612 1380 

Rene Søndergaard Bedsted Thy 3871101674 21/12/2004 V ERSGARD 18697 3,86 721 3,50 655 1376 

Langbakgaard I/S Hobro 3344902338 04/05/2002 JUST-HUX 18277 4,57 835 2,89 529 1364 

Henrik Grønne Vinderup 8165801574 11/05/2006 D ONSIDE 17442 4,40 767 3,41 594 1361 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101512 26/09/2001 D HUDSON 18891 4,04 763 3,10 586 1349 

Torben Kragh Henne 4433402441 10/11/2005 NOVIZE 15809 4,61 729 3,89 615 1344 

Lisbeth Klinge Knebel 2908401571 23/11/2004 DH-216A 17900 4,11 736 3,37 604 1340 

Øster Haunstrup I/S Herning 5760803608 22/02/2007 V EXCES 16812 4,57 769 3,39 570 1339 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101790 16/01/2006 V ELO 19317 3,65 705 3,20 618 1323 

I/S Fruergaard Højslev 4222801914 11/10/2006 D ONTARIO 15499 5,05 783 3,46 537 1320 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3372302726 27/05/2005 RGK DIDRIK 16422 4,51 741 3,51 577 1318 

Svend Ebsen Schøler Ribe 5083402499 20/12/2005 V ELO 17880 3,88 694 3,45 617 1311 

Hans Gerhard Horst Skærbæk 4963201599 25/05/2006 V EXCES 14815 5,14 762 3,67 544 1306 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101810 24/06/2006 V EXCES 16444 4,51 742 3,38 556 1298 

I/S Toftgård Bramming 4416103247 05/09/2006 T ULSTER 17758 4,15 737 3,14 558 1295 

Johnny Rene Madsen Aabybro 3756401286 28/05/2006 V EXCES 16611 4,55 755 3,23 536 1291 

Ladefoged I/S Nørager 3174103167 28/04/2006 V EXCES 18022 3,76 677 3,40 612 1289 

Kurt Larsen Tylstrup 3252101450 21/01/2006 V EXCES 15884 4,50 715 3,61 574 1289 

Breeuwsma Skærbæk 5078101912 25/05/2006 NY SIETSE 14360 5,38 773 3,58 514 1287 

I/S Søvig v/Lene&Gudmund Kristensen Janderup Vestj 3372302497 31/08/2004 V ERSGARD 18321 3,83 701 3,19 585 1286 

Torben Kragh Henne 5581301354 22/10/2006 RAMOS 16061 4,60 739 3,38 543 1282 

Gunnar Forum Skals 2664901679 13/07/2004 V ERIK 16027 4,39 703 3,61 578 1281 

Hans Gerhard Horst Skærbæk 4963201546 23/10/2005 VAR ETLAR 17937 3,71 665 3,42 613 1278 

Henrik Vandborg Hobro 3348703266 12/07/2004 VAR CALANO 14915 5,30 790 3,27 487 1277 

Gaardsted Højgaard I/S Løgstør 3147203015 22/10/2004 V ERSGARD 16515 4,29 708 3,43 567 1275 

Michael Mikkelsen Grenaa 2710701824 11/12/2006 V GOTTORP 14470 5,03 728 3,78 547 1275 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101643 28/10/2003 V CURTIS 17660 4,02 710 3,18 562 1272 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101697 26/09/2004 V EVERTOP 16994 4,02 684 3,45 587 1271 

Volsgård I/S Vinderup 3925001204 10/04/2003 V BOJER 16971 4,24 720 3,24 550 1270 

Elmer Neergaard Aalestrup 4078204791 26/11/2004 V ELO 17052 4,19 715 3,25 555 1270 

Kurt Larsen Tylstrup 3252101332 06/02/2005 V CURTIS 16023 4,11 658 3,81 610 1268 

I/S Bjørholm Holstein Glejbjerg 4737700900 08/07/2007 ENCINO 17762 3,77 670 3,35 595 1265 

Bakkegården v/Mogens Hjort Jensen Grenaa 6365003436 15/02/2005 V ERSGARD 15243 4,56 695 3,74 570 1265 

I/S Sønderfenner Ribe 4718802210 22/08/2005 OMAN JUSTI 17990 3,63 653 3,40 611 1264 

Kragrøi I/S Nordborg 4884402008 12/12/2006 D OMAR 16216 4,24 688 3,54 574 1262 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 2371401636 04/01/2006 P SHOTTLE 18099 3,76 681 3,21 581 1262 

Torben Kragh Henne 5581301170 15/12/2001 V BOJER 18604 3,78 703 2,98 555 1258 

Hans Gerhard Horst Skærbæk 4963201379 14/11/2003 VAR DOYLE 16386 4,25 696 3,42 561 1257 

Anderstrup Holstein I/S Skørping 3372303631 28/10/2007 BILLION 18428 3,42 631 3,35 618 1249 

Kent Andersen Tårs 3727902599 28/10/2006 SHARKY 16974 4,05 687 3,31 562 1249 

Nørmølle I/S Fjerritslev 3939301160 05/02/2007 D ESSAY 15504 4,45 690 3,59 557 1247 

I/S Hedelund Aalestrup 4240502538 27/07/2005 OMAN JUSTI 17971 3,86 694 3,07 552 1246 

Kurt Larsen Tylstrup 3252101577 16/01/2007 V GOTTORP 15895 4,15 659 3,69 587 1246 

Torben Laursen Nibe 3007002032 01/07/2006 VAR ELVIS 14199 5,11 725 3,66 519 1244 

M H Agro I/S Agerskov 5123501405 25/12/2004 HMT LASARD 15779 4,25 670 3,62 571 1241 

Hedeagergaard I/S Ansager 4603101457 29/06/2006 V GROOVYBL 19022 3,60 685 2,92 556 1241 


Bindestalde populære 

i Canada 

Af informationskonsulent Kirsten Foss Marstal, VFL Kvæg 

En del canadiske mælkeproducenter 

vælger stadig bindestalde, 

når de bygger nyt. En gigantisk 

kvotepris levner ikke mange penge 

til investeringer i dyre stald - 

systemer. 

Herhjemme forsvinder de gamle 

bindestalde støt og roligt til fordel 

for løsdriftsstalde. I Canada bygges 

der stadig nye. 

Hos Canadas 10.000 mælkeproducenter, 

er bindestalde stadig det 

mest almindelige staldsystem. 75 

pct. af staldene er således bindestalde, 

mens kun 25 pct. er løsdrift. 

Til sammenligning er kun 22 

pct. af de danske stalde bindestalde. 

Den høje andel af canadiske bindestalde, 

er dels kulturelt betinget, 

og dels en følge af en meget høj 

kvotepris. Prisen på kvote har gennem 

en årrække været i niveauet 

30-35.000 CAN$. Det svarer til 

en kvotepris på et pænt stykke over 

100.000 danske kroner for kvote 

til en enkelt ko. 

”Med den pris, er der ikke mange 

penge til de helt store investeringer 

– selv om man får i omegnen af 

fire danske kroner for en liter 

mælk,” forklarer specialkonsulent 

Uffe Lauritsen, Videncentret for 

Landbrug. Kvoteprisen i Canada 

er da også blevet så stort et pro- 

blem, at man landspolitisk forsø - 

ger at dæmpe den. Pt. er der et politisk 

fastsat loft på 25.000 CAN$. 

”Det medfører så nogle helt andre 

udfordringer for kvægbruget, for 

nu kan en del ikke sælge uden tab, 

og andre vil ikke sælge, til det de 

anser for en meget lav pris. Alt dette 

bremser strukturudviklingen, 

og dermed også investeringen i nye 

staldanlæg,” forklarer Uffe Lauritsen. 

Mere arbejdskraft 

til rådighed 

Trods dette, bygges der faktisk nye 

stalde i Canada - også en del bindestalde. 

Der foretages også en del 

moderniseringer og tilbygninger 

til bindestaldene. Men strukturudviklingen 

sker ifølge Uffe Lauritsen 

i et noget lavere tempo, end 

vi har set i Danmark. Et andet 

aspekt er, at der er betydeligt mere 

arbejdskraft til rådighed på kvæg - 

bedrifterne i Canada. En besætning 

på 80 køer, vil typisk beskæftige 

en fodermester og 1-2 mere 

plus måske et par skoledrenge. 

Der er dog forskelle i fordelingen 

af bindestalde ud over det store 

land. I Quebec længst mod nord - 

øst, udgør bindestaldene hele 92 

%. I den modsatte side, British 

Columbia, er det lige omvendt. 

Her er der 91 % løsdriftsstalde. 

Af de 25 pct. canadiske løsdriftsstalde 

har kun 1,7 pct. malkerobotter. 

I Danmark har 23 pct. malkerobotter. 


Forbedring af køernes 

lemme- og klovegenskaber 

Af dr. Gordon Atkins, Veterinærfakultetet, Calgary Universitet, Canada 

Længere levetid, bedre holdbarhed 

hos malkekøer er et mål, alle 

kvægbrugere har. Medens kokomfort 

og ernæring giver størst 

og hurtigst respons m.h.t. holdbarhed, 

har arvelige funktionelle 

bygningstræk også signifikant 

indflydelse på holdbarheden. 

De sidste 25 års avlsprogrammer 

har forbedret malkeorganerne 

dramatisk, hvorimod der har været 

langt mindre succes, når det gælder 

lemmer og klove. I canadiske 

malkekvægsbesætninger forekommer 

halthed hos ca. 25 procent af 

køerne. 

I Canadas kåringssystem bedømmes 

5 egenskaber for lemmer og 

klove, og oprindelig vægtedes disse 

ens, men videnskabelige data har 

vist, at nogle af disse egenskaber 

øver større indflydelse på levetid/holdbarhed 

end andre. 

I øjeblikket gives hasestilling bagfra 

og hældybde størst vægt. 

Hældybde har stor interesse på 

grund af dens relation til klovsålens 

tykkelse. Denne er også i nogen 

grad afhængig af koens kondition. 

Spørgsmålet er så, om klovlidelser 

forårsaget af halthed forekommer 

hyppigst hos køer med 

lav hældybde. 

Et foreløbigt svar er fremkommet 

ved at sammenholde data fra klovbeskærere 

og kåringspersonale. 

Der synes at være sikker sammenhæng 

mellem ønsket hældybde og 

færre klovlidelser, især klovhæld- 

Sammensætning af lemmer og klove 2011 

18% 

17% 

22% 

ning kan påvirkes med beskæring. 

Det kan hældybde kun i ringe grad 

og må derfor anses for et værdifuldt 

værktøj til reduktion af halthed. 

Nr. 4-2011 Dansk Holstein · 49 

12% 

Hasevinkel - fra siden 17 % 

Hasevinkel -bagfra 31 % 

Knoglebygning 12 % 

Klovhældning 18 % 

Hældybde 22 % 

31% 

Knoglebygning 

Hasevinkel – bagfra 

Hældybde 

Klovhældning 

Hasevinkel – fra siden 

Eksteriør - ændringer siden "før 90'er" 

før 1990 1993 1998 2011 

Malkeorganer 40 40 40 42 

Lemmer og klove 12 16 20 26 

Malkepræg 16 14 12 

Krop 22 20 18 

kropsstyrke 22 

Kryds 10 10 10 10

Klovbeskæring bør ske 

før kælvning 

Af dyrlæge Pia Nielsen, VFL, Kvæg 

Mange får deres dyr efterset af 

klovbeskæreren efter kælvning, 

men da er skaden allerede sket. 

I tiden op til kælvning sker der store 

hormonelle forandringer, som 

påvirker koen på mange måder. 

Blandt andet frigives der de sidste 

to-fire uger før kælvning hormoner, 

som sørger for opblødningen 

(lødningen) af fødselsvejen, så 

kalven kan komme ud. 

Disse hormoner påvirker dog ikke 

kun bækkenregionen, men også 

klovbenets ophæng. 

I praksis betyder hormonpåvirkningen, 

at klovbenet omkring 

kælv ning vil synke længere ned 

mod læderhuden end ellers, og 

knoglens tryk på læderhuden resulterer 

i smertefulde blødninger 

omkring læderhuden (laminitis). 

Disse blødninger vil to-tre måneder 

senere ved klovbeskæring kunne 

ses som såleblødninger. 

Klovbeskæring flytter 

tyngdepunktet 

Vi kan ikke fjerne kælvningshormonernes 

indvirkning på klovbenets 

ophæng. Derfor er det ekstra 

vigtigt at begrænse andre uheldige 

faktorer i tiden omkring kælvning. 

Dette gøres blandt andet med en 

klovbeskæring omkring goldning, 

som flytter klovens tyngdepunkt 

fremad. 

Tyngdepunktet er det sted, hvor 

det meste af koens vægt trykker 

Når tyngdepunktet flyttes frem, mindskes klovbenets pres, og risi koen for 

laminitis og såle blød ninger bliver mindre. 

gennem kloven og ned i gulvet, og 

tyngdepunktets placering er afhængigt 

af klovens form. En ubeskåret 

og spids klov vil have et 

tyngdepunkt, som ligger længere 

tilbage (rød pil) end en nybeskåret 

klov med en tåvinkel på 45 – 50 

gra der. 

Når klovens form går fra spids til 

korrekt form, flyttes tyngdepunktet 

fremad og her (grøn pil) buer 

klovbenet en smule opad. Det betyder, 

at klovbenet får mindre tendens 

til at presse mod læderhuden, 

og dermed bliver risikoen for 

blødninger mindre, når kloven har 

den korrekte form. Derfor bør 

klovbeskæring altid ske før kælvning. 

Laminitis og de senere såleblødninger 

skyldes sædvanligvis, at flere 

uheldige faktorer påvirker kloven 

samtidig, blandt andet ståtid, 

foderskift, klovform, kælvningshormoner 

og mange flere. 

Såleblødninger gør klovhornet 

porøst og skaber grundlag for udvikling 

af sålesår, dobbeltsål og hul 

væg. 


Kan taberkøer 

udpeges ved fødslen? 

Af Lydia Henriette Sørensen, Hanne Jørgensen, Morten Kargo og Peter Thomsen, Foulum, Aarhus Universitet 

En dansk undersøgelse omkring 

taberkøer viser, at arvbarheden 

på taberkoscore er tilstrækkelig 

høj til at fastslå, at nogle køer allerede 

fra fødsel har større risiko 

for at blive taberkøer. 

Taberkøer giver mindre mælk pr. 

dag, har højere dødelighed, har 

højere sygdomsfrekvens og er en 

større arbejdsbyrde for landmanden. 

Det er derfor ikke attraktivt 

at have taberkøer i stalden. Der er 

større risiko for at få taberkøer i 

stalde med hårde sengebåse og i 

besætninger, som ikke anvender 

afgræsning. Disse faktorer er dog 

managementrelaterede og kan 

dermed ændres ved at ændre på 

forholdene. Her fokuserer vi imid- 

lertid på det arvelige – altså det 

medfødte. 

I en ny dansk undersøgelse (Hanne 

Jørgensen m.fl., 2010) er data 

fra det danske forsøg udført af Peter 

Thomsen, Foulum, anvendt. I 

forsøget blev 6.098 køer (Dansk 

Holstein) bedømt for 7 kliniske 

egenskaber. Ud af de 7 egenskaber 

blev 4 brugt til beregning af en taberkoscore. 

De 4 egenskaber var 

halthed, haselæsioner, andre læsioner 

og hudens tilstand. Egenskaberne 

er beskrevet nærmere i tabel 

1. Data blev indsamlet fra september 

2003 frem til oktober 2004, og 

datasættet indeholdt 14.225 observationer 

fra i alt 39 besætninger. 

Alle besætninger blev bedømt 

3 gange med ca. 4 måneders mellemrum. 

Tabel 1: Beskrivelse af de egenskaber, der ligger til grund for taberkoscoren 

Egenskab Score Kliniske tegn 

Halthed 1 Ikke halt 

2 Mildt halt 

3 Moderat halt 

4 Halt 

5 Alvorlig halt 

Haselæsioner 1 Ingen haselæsioner 

2 Hårtab og/eller mild fortykkelse af huden og/eller sår 

3 Fortykkelse og hævelser i huden og/eller væskefyldte led og/eller store sår 

4 Store hævelser med hudfortykkelse, væskefyldte led og/eller bylder 

Andre læsioner 1 Ingen læsioner 

2 Hårtab og/eller mild fortykkelse af huden og/eller sår 

3 Fortykkelse og hævelser i huden og/eller væskefyldte led og/eller store sår 

4 Store hævelser med hudfortykkelse, væskefyldte led og/eller bylder 

Hudens tilstand 1 Blank pels 

2 Mat pels 

3 Meget mat pels 

Værdierne fra de 4 egenskaber blev 

vægtet sammen til en taberkoscore. 

For at blive kaldt en taberko skal 

taberkoscoren være mindst 8. Frekvenserne 

for de 4 egenskaber og 

taberkoscoren ses i figur 1. 

Ca. 10 % af køerne i forsøget var 

ikke halte, mens ca. 50 % af køerne 

fik scoren 2, som var mildt halt. 

Ved haselæsioner var fordelingen 

mere jævn, mens andre læsioner og 

hudens tilstand havde over 65 % 

med scoren 1. I alt var der 1,97 %, 

svarende til 310 af køerne, der blev 

scoret som taberkøer. 

Arvbarhed på taberscoren 

I den nye undersøgelse er arvbarhederne 

for de 4 egenskaber og taberkoscoren 

beregnet. Desuden er 

de avlsmæssige og de fænotypiske 


Frekvens 

70,0 

52,5 

35,0 

17,5 

Frekvens 

0 

70,0 

52,5 

35,0 

17,5 

0 

Hudens lstand 

1 2 3 

Haselæsioner 

1 2 3 4 

Frekvens 

70,0 

52,5 

35,0 

17,5 

0 

Frekvens 

1 2 3 4 5 

40 

30 

20 

10 

0 

Halthed 

Frekvens 

70,0 

52,5 

35,0 

17,5 

0 

Taberko-score 

Andre læsioner 

1 2 3 4 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

Figur 1: Frekvensen af taberkoscoren og de fire underliggende egenskaber halthed, haselæsioner, andre læsioner og 

hudens tilstand. Den stiplede streg ved taberkoscoren viser, hvor grænsen for at være en taberko går. Køer med scorer 

fra 8 og opefter er taberkøer. 

(observerbare) sammenhænge beregnet. 

Arvbarheden for taberko - 

sco ren er 0,08 (se tabel 2). Det er 

på niveau med arvbarhederne på 

andre funktionelle egenskaber så - 

som mastitis og reproduktion. En 

arvbarhed på dette niveau betyder, 

at nogle køer allerede fra fødsel 

har større risiko for at blive taberkøer. 

Hos de 4 underliggende egenskaber 

ligger arvbarhederne mellem 

0,05 (andre læsioner og hudens tilstand) 

og 0,12 (halthed). Arvbarheden 

for halthed stemmer fint 

overens med arvbarheder fundet i 

andre undersøgelser for bevægelse 

og halthed. Sammenlignes arvbarhederne 

for haselæsioner og andre 

læsioner, ses det, at arvbarheden 

for andre læsioner ligger lavere end 

haselæsioner. Det skyldes formentlig, 

at der er mange flere miljø - 

mæs sige faktorer, der spiller ind på 

andre læsioner. 

Avlsmæssige og fæno - 

typiske sammenhænge 

Ser man på avlsmæssige sammenhænge 

mellem de underliggende 

egenskaber, er der stor variation. 

Den avlsmæssige sammenhæng 

mellem haselæsioner og hudens tilstand 

er på 0,04, mens den avlsmæssige 

sammenhæng mellem haselæsioner 

og andre læsioner ligger 

på 0,68. Resten af sammenhængene 

er moderate. Den høje sammenhæng 

mellem haselæsioner og 


Tabel 2: Arvbarheder (diagonalen), avlsmæssige sammenhænge 

(under diagonalen) og fænotypiske sammenhænge 

(over diagonalen). 

Egenskab Taberko- Hase- Andre Halt- Hudens 

score læsioner læsioner hed tilstand 

Taberkoscore 0,08 0,46 0,45 0,85 0,20 

Haselæsioner 0,75 0,07 0,13 0,19 0,09 

Andre læsioner 0,72 0,68 0,05 0,21 0,12 

Halthed 0,89 0,44 0,46 0,12 0,16 

Hudens tilstand 0,25 0,04 0,42 0,29 0,05 

andre læsioner indikerer, at køer, 

der er disponerede til at få haselæ - 

sio ner, også er tilbøjelige til at få 

andre læsioner. 

De største fænotypiske (observerbare) 

sammenhænge blandt de underliggende 

egenskaber er mellem 

halthed og haselæsioner samt andre 

læsioner (hhv. 0,19 og 0,21). Den 

laveste fænotypiske sammenhæng 

er, ligesom for de avlsmæssige sammenhænge, 

imellem haselæsioner 

og hudens tilstand (0,09). Det vil 

sige, at koens evne til at holde sig 

selv ren ikke har særlig stor sammenhæng 

med dens tilbøjelighed 

til at få haselæsioner. 

De avlsmæssige sammenhænge 

mellem taberkoscoren og de underliggende 

egenskaber er høje og signifikante 

undtagen for hudens tilstand. 

Den højeste fænotypiske 

sammenhæng, der er fundet, er 

imellem taberkoscoren og halthed 

(0,85). Generelt er de fænotypiske 

sammenhænge dog lavere end de 

avlsmæssige sammenhænge. 

Taberkoscoren er let 

at vurdere 

Fordelen ved taberkoscoren er, at 

den er baseret på fire eksteriør - 

egen skaber, som er relativt nemme 

og ikke særlig tidskrævende at vurdere 

sammenlignet med andre 

egenskaber i NTM. Taberkoscoren 

er derfor en mulig egenskab at inkludere 

i NTM-indekset i avlen 

efter mere robuste køer, enten som 

en direkte egenskab eller som en 

informationsegenskab. Det kræ - 

ver dog, at taberkoscoren bidrager 

med information, som ikke allerede 

er indeholdt i NTM-indekset 

via andre registreringer. 

GAVE 

IDÉ 

UR 

Dansk Holstein tilbyder et flot 

ur – en oplagt gaveidé. Uret er i 

meget solid helstålskasse med 

tyde lige tal og visere. Vandtæt 

til 3 atm. Schweizisk quartz - 

værk med dato. Gedigen stållænke. 

Diskret Dansk Holstein-ko 

trykt på skiven. Et flot og præ - 

sentabelt ur, der tåler at blive 

brugt! Uret har ridsefrit safirglas. 

Fås både som dame- og 

herreur. 

Normalpris 498,- kr. 

Dansk Holstein tilbyder 

uret til 350,- incl. moms 

og levering. 

1 års garanti. 

Bestilling hos: 

Urmager/Guldsmed Hartmann 

Adelgade 14, 7800 Skive 

Tlf: 97 52 04 32 

Fax: 97 51 00 88 


Høj sundhedsstatus og lav 

udskiftning løfter økonomien 

Af freelance journalist Erik Kjærgaard Christensen 

Køerne holder gennemsnitligt i 

3,5 laktationer, så flere køer når 

at toppe ydelsesmæssigt, og 30 

procent af kvieopdrættet sælges 

til eksport. Det skæpper i kassen 

på Gaardsted Højgaard. 

Noget af det, der kendetegner 

Dansk Holstein avlsbesætningen 

på Gaardsted Højgaard ved Vilsted 

nær Løgstør, er den lave udskiftningsprocent 

på 17-18 procent. 

Og besætningsejeren siden 

1973, Leif Jensen, giver sandet i 

sengebåsene en stor del af æren for 

den lave udskiftningsprocent. 

Ved holde køernes yvere og ben i 

orden og ved en velfungerende reproduktionen 

holder køerne i besætningen 

i gennemsnitligt i 3,5 

laktationer, et pænt stykke over 

landsgennemsnittet på 2,5 lakta - 

tio ner. Derfor har Leif Jensen gennem 

årene kunnet sælge cirka 30 

procent af kvieopdrættet til eksport. 

– Salget af kvier er en vigtig indtægtskilde 

for os. Og så gavner det 

bestemt også økonomien, at vi på 

grund af vore køers gode holdbarhed 

har flere køer, der når at toppe 

ydelsesmæssigt i 3. og 4. laktation, 

forklarer den vesthimmerlandske 

Holstein-avler. 

Udvidelser med 

eget opdræt 

Den lave udskiftningsprocent har 

også gjort det muligt for ham at 

udvide besætningen kraftigt over 

Fra januar 2011 blev der dannet et I/S på Gaardsted Højgaard. Fra venstre er 

det sønnen Jens sammen med Ingelis og Leif Jensen. 

årene næsten udelukkende med 

eget opdræt. Ved overtagelsen i 

1973 var besætningen på 25 køer. I 

øjeblikket er der cirka 480 køer, og 

i løbet af 2013 ventes sengebåsestalden 

fra 2010 med plads til 550 

køer at være fyldt op – stadig med 

eget opdræt. 

– Hvis vi ville, kunne vi godt nå op 

på de 550 køer lidt hurtigere. Men 

vi strækker udvidelsesfasen lidt for 

at have mulighed for at skifte lidt 

hårdere ud blandt de køer, der ikke 

egner sig så godt til robot-malkning. 

Herved undgår vi også at 

skulle købe så meget kvote, forklarer 

Leif Jensen. 


Det tredje staldbyggeri 

Den nye sengebåsestald med sand 

i sengebåsene og otte Lely malkerobotter 

er den tredje, den driftige 

kvægbruger har bygget. Det startede 

med en ny bindestald til 60 

køer i 1975. I 1994 blev der bygget 

en ny løsdriftsstald til 110 køer, og 

den blev seks år senere forlænget, 

så kapaciteten blev fordoblet til 

220 køer. 

I 2006 startede planlægningen af 

en ny sengebåsestald til 350 køer. 

Inden byggeriet gik i gang, blev 

planerne ændret, så den nye stald 

endte med at få plads til 550 køer. 

Der er gennem årene kun købt et 

mindre antal dyr ind til besætningen, 

når der er købt andre gårde til. 

I 2010 blev der desuden indkøbt 

24 køer fra den landskendte besætning 

hos Søren Bojer, der i nogle 

år var landets suverænt højest - 

yden de. Det skete i håb om at få 

noget godt genetisk materiale ind i 

besætningen. 

10-15 Bojer-køer tilbage 

– Vi har 10-15 køer fra Søren Boj - 

ers besætning tilbage. Hertil kom - 

mer en halv snes køer efter tyren V 

Bojer, som han har opdrættet, 

siger Leif Jensen. 

Han har arbejdet med avl lige siden 

etableringen i 1973 og sidder i 

dag i såvel VikingGenetics’ repræ - 

sentantskab som bestyrelsen for 


Himmerland. 

Et kig ud over et af afsnittene i den nye sengebåsestald med sand i senge - 

båsene og otte malkerobotter. 

Allerede i sidste halvdel af 1980’erne 

blev der skyllet æg fra en del 

køer i besætningen for på den måde 

at nå frem til nogle bedre køer. I 

år er der blevet taget blodprøver til 

genomisk selektion fra to tyre fra 

Gaardsted Højgaard. 

Sendte tyr til Tyskland 

Leif Jensen er ikke den, der holder 

sig tilbage fra at gå lidt utraditionelle 

veje, hvis han finder det nødvendigt. 

En af hans tyre, Gaardsted 

Mascol David, som Viking - 

Genetics ikke ville bruge på grund 

af for dårlige tal, blev i stedet sendt 

til en privat tyrestation i Tyskland. 

– Vi har fået 800 portioner sæd 

hjem fra vores tyr i Tyskland og 

har omkring 75 kvier efter ham. 

De første af disse kvier har kælvet, 

og en af disse har opnået top-resultater 

ved genomisk test, fortæller 

den erfarne Dansk Holstein-avler 

fra Vesthimmerland. 

– Historisk set har avlsarbejdet indenfor 

vores race resulteret i meget 

bedre yvere og store ydelsesmæssige 

fremskridt. Her er jeg grundlæggende 

enig i, at man har prioriteret 

mælk frem for kød, siger han. 

Fokus på gode yvere 

– Fremadrettet er et vigtigt mål i 

avlsarbejdet at få køer, der kan 

fungere i nutidens moderne produktionssystemer. 

Køerne skal væ - 

re selvhjulpne, og der skal være fokus 

på gode yvere, fastslår Leif 

Jensen. 

– Inden vi flyttede køerne over i 

den nye stald, havde vi selekteret 

hårdt for malketid blandt køerne. 

Og vi kiggede også på malketider i 

forbindelse med tyrevalget, og det 

gør vi stadig, siger han og tilføjer: 


Leif Jensen har siden 1973 drevet et vedholdende avlsarbejde, og han 

fokuserer på at have den størst mulige andel af grovfoder af høj kvalitet i 

foderrationen. Målet er en ydelse på 15.000 kg EKM i 2015. 

– I vores besætning er temperament 

ikke noget problem, så det er 

slet ikke en egenskab, vi kigger på. 

Vi har gjort en del brug af tyren 

Varde Etlar, som så til gengæld lå i 

bund klovmæssigt. I øvrigt ser jeg 

klovregistreringerne som et vigtigt 

redskab i kampen mod digital dermatitis, 

der jo har været en plage i 

mange besætninger. 

Høj sundhedsstatus 

Den gode holdbarhed hos køerne 

på Gaardsted Højgaard betyder, at 

det er en af de besætninger herhjemme 

med flest køer, der har 

nået 100.000 kg mælk. Det hænger, 

ifølge Leif Jensen selv, tæt sammen 

med en høj sundhedsstatus i 

besætningen. Han oplyser, at dyrlægeudgiften 

ligger på 6-7 øre pr. 

kg produceret mælk, svarende til 

omkring 650 kroner pr. årsko – alt 

inklusive. 

Ydelsesmæssigt lå besætningen allerede 

midt i 1990’erne på omkring 

9.500 kg mælk pr. årsko. Men for 

den store, vesthimmerlandske mælkeproducent 

er en høj ydelse bestemt 

ikke et mål i sig selv – indtjeningen 

har første prioritet! 

At der ikke desto mindre er en stor 

sammenhæng mellem ydelse og 

indtjening, understreges af Leif 

Jensens mål om at øge ydelsen fra 

det nuværende niveau på cirka 

11.500 kg EKM pr. årsko til 

15.000 kg EKM i 2015. 

Stort salg af kvier 

Hertil kommer, at der regnes med 

et salg af kælvekvier på cirka 100 

styk om året, når besætningen er 

oppe på de 550 køer. Salget af kvier 

fra besætningen er i øvrigt blevet 

understøttet af, at genetikken 

kan dokumenteres via genomisk 

selektion. 

Leif Jensen er opmærksom på, at 

en høj ydelse ikke alene sikres gennem 

et vedholdende avlsarbejde 

og en foderration med hovedfokus 

på den størst mulige andel af grov - 

foder af høj kvalitet – staldforholdene 

spiller også en vigtig rolle. 

– Da vi flyttede de 300 køer, vi 

havde i sommeren 2010, over i den 

nye stald, steg ydelsen med otte kg 

pr. ko dagligt. Dels fordi den gamle 

stald, hvor vi også havde sand i 

sengebåsene, var overfyldt. Dels 

på grund af systemet i den nye 

stald, hvor der malkes med robotter, 

siger han og tilføjer: 

Potentiale udnyttes bedre 

– Min oplevelse er i øvrigt, at der 

er blevet større spredning i køernes 

ydelse, efter at de er blevet flyttet 

over i den nye stald. Det skyldes 

uden tvivl, at det genetiske potentiale 

hos de bedste køer udnyttes 

bedre på grund af robot-malkningen 

– plus det, at køerne får tildelt 

imellem to og syv kg A-blanding 

i døgnet, alt efter ydelse. 

Når man har besøgt Gaardsted 

Højgaard og lyttet til Leif Jensens 

beretning om, hvordan han har 

udviklet sin bedrift over en periode 

på snart 40 år, og ikke mindst 

det avlsarbejde, han tydeligvis 

brænder for, føler man, at man har 

mødt et naturtalent indenfor kvæg - 

brug. 

Hustruen holder orden 

Selv siger Leif Jensen, der er 61 år, 

at han i det daglige fungerer meget 

som den praktiske mand, der er 

god til at huske på ting. Hustruen, 

Ingelis Jensen, fremhæver han som 

den, der får skrevet de nødvendige 

ting ned og generelt er en helt 

uundværlig hjælp til at holde orden 

på bedriften. 

Fra januar 2011 blev der dannet et 

I/S sammen med sønnen Jens 

Jensen på 27 år. Umiddelbart forinden 

havde han overtaget en nær - 

liggende ejendom på 100 hektar 

med svineproduktion. Her er 

stald bygningerne nu lejet ud. 

Mark bruget på sønnens ejendom 

drives sammen med de 350 hektar 

på Gaardsted Højgaard, så det 

samlede markbrug er på 450 hek - 

tar. 

Den anden søn på gården, 22-årige 

Martin Jensen, er også landmandsuddannet 

og i øjeblikket 

ansat på bedriften sammen med 

seks andre medarbejdere og elever. 


Dommer på dyrskue, – 

hvad skal man så? 

Af dommerne Niels Erik Haahr, Anderstrup, og Søren Christensen, Fårup 

At fungere som landsskuedommer er et spændende, men til tider også 

et hårdt job. Vi skal hele tiden fokusere 100 % på opgaven og holde fast i 

ens egen overbevisning om, hvordan man prioriterer de enkelte egenskaber 

på en ko. Vi skal være i stand til at tage beslutninger, – ofte hur - 

tige beslutninger, da der er et stramt tidsprogram, skal overholdes. Vi 

skal være forberedt på kritik og være i stand til at håndtere den. 

Hvordan ender man som 

landsskuedommer? 

De lokale avlsforeninger indstiller 

emner til uddannelsen til dommer, 

og som oftest er de blevet valgt via 

lokale dommerkonkurrencer. Avlsforeningen 

Dansk Holstein arrangerer 

hvert år et kursus for disse 

nye emner, og de bedste af disse 

kvalificerer sig til at deltage i kursus 

for de øvede/godkendte dommere. 

På disse kurser bliver deltagerne 

afprøvet i oprangering af typisk 

4 hold køer, ligesom de bliver 

testet i mundtlig begrundelse for 

oprangeringen. Gennem de seneste 

par år har der været arrangeret 

kursus for ungdomsforeningsmed 

lemmerne, og de har været en 

stor succes. Det er herfra de kommende 

dommere skal rekrutteres. 

Med baggrund i resultaterne fra 

kurset samt kandidaternes tidligere 

præstationer laver avlsforeningen 

årligt en liste med godkendte 

dommere. 

For at komme i betragtning som 

landsskuedommer skal man konstant 

ligge i toppen på disse kurser 

samt havde dømt på lokale skuer, 

så man har vist, at man kan præstere 

i praksis. Hvis man har ambitio- 

ner om at komme videre efter at 

have dømt på det nationale skue 

og komme til at dømme på udenlandske 

skuer kræver det, at man 

kommer på den godkendte europæiske 

dommerliste. 

Internationale dommere 

Hver andet år bliver der arrangeret 

en europæisk dommerkongres, hvor 

hvert land kan stille med op til 3 

deltagere. For at blive optaget på 

den europæiske liste kræves det, at 

personen har deltaget mindst 2 

gange og placeret sig i toppen, des- 

Søren Christensen og Niels Erik Haahr er ved de europæiske dommerkurser 

altid med i toppen 


uden kræves det, at personen har 

dømt på det nationale skue i deres 

hjemland for at blive optaget. 

At deltage i det europæiske kursus 

er en kæmpe oplevelse og meget 

inspirerende og lærerigt, idet vi diskuterer 

bedømmelse og generelt 

kvægavl med mange af de folk, 

som er på kurset, hvoraf flere antages 

som værende blandt de bedste 

dommere i Europa. At dømme på 

udenlandske skuer er også en stor 

oplevelse og udfordring både fagligt 

og personligt. 

Tag udfordringen op 

Så det kan varmt anbefales at forsøge 

at gøre ”karriere” inden for 

dommerverdenen. Dejligt at se på 

de seneste kurser i Danmark, hvor 

mange helt unge mennesker, der 

virkelig gør det godt, så der vil 

uden tvivl ikke mangle landsskuedommere 

i fremtiden. Men interessen 

og indsigten i kvægavl er en 

vigtig forudsætning at have med 

sig. 

Men hvad er det egentlig man gør, 

når man får en invitation, ja ikke 

bare til Landsskuet, men hvilket 

som helst skue. Man takker selvfølgelig 

ja, for det er jo en ære at få 

en invitation til at give sin mening 

til kende. Kort inden skuet modtager 

man så katalog plus diverse 

indgangsbeviser. Et katalog som 

man stort set ikke kan bruge til 

noget som helst. 

Når dagen så oprinder, og vi an- 

kommer til skuet, er det vigtigt, at 

vi inden bedømmelsen holder os 

langt væk fra både køer og udstillere. 

Dette er der hovedsagelig to 

grunde til. Den første er, at al 

kommunikation mellem dommer 

og udstiller inden bedømmelsen 

kan af udenforstående meget nemt 

blive misforstået som ”aftalt spil”. 

Den anden grund er, at al bedømmelse 

foregår i ringen og alle andre 

indtryk af køernes udseende fra et 

evt. staldbesøg på Landskuet ikke 

kan bruges til noget som helst. Så 

det er bestemt ikke for at virke arrogante 

og ”højt på strå” at vi ikke 

kommer i staldene. Men vi mener 

det giver en langt bedre bedømmelse, 

hvis man holder lidt professionel 

afstand, inden dyrene har 

været i ringen. 

Nervøsitet eller…. 

Der er selvfølgelig også lidt nervøsitet 

hos dommerne inden et 

skue. Nøjagtig som udstillerene 

har det. Og jo mere uerfaren man 

er, des flere sommerfugle er der i 

maven. Desuden stiger nervøsiteten 

også i takt med størrelsen på 

skuet. Så forestil jer, hvordan vi har 

det første gang vi dømmer på 

Landsskuet!! Heldigvis skal vi oftest 

kun dømme de første par 

hold, inden vi har ”dømt os varme” 

og nerverne er forsvundet. 

En anden vigtig ting er at ”lade op” 

inden et skue, – præcis som en 

professionel sportsudøver gør det. 

Ja det lyder måske som en joke, 

men sådan forholder det sig faktisk, 

hvis man vil lave en toppræ - 

station som dommer. Det er vigtigt 

at vi i dagene op til skuet tænker 

over det, vi har lært på de foromtalte 

dommerkurser, og det 

stykke arbejde vi er udvalgt til at 

udføre. 

Efter oprangeringen af de enkelte 

hold, – jo oprangeringen kan til tider 

gå meget hurtigt, men det er 

det vi er uddannet til, og med de 

undertiden meget stramme tidsplaner 

på især Landsskuet, er der 

ikke mange sekunders effektiv bedømmelse 

til den enkelte ko, – så 

skal der gives karakteristik af det 

enkelte hold. Vi bruger selvfølgelig 

altid mest tid på kommentarerne 

på de øverstplacerede dyr. Ikke 

fordi de resterende i holdet ikke 

fortjener en forklaring, for det gør 

de bestemt, men tiden er desværre 

ikke altid til det. Men man er meget 

velkommen til at komme til os 

efter bedømmelsen, for at få en begrundelse 

for placeringen. Det giver 

vi gerne. Vi vil hellere end gerne 

forklare os. 

Året er nu ved at være omme, og 

næsten alle dyrskuer var med samme 

antal tilmeldte dyr som de foregående 

år. Dejligt at så mange 

stadig bakker op omkring udstillingerne. 

Vel mødt på dyrskuerne 

2012. 


Kina er værd 

at gæste 


40 personer hoppede 6. oktober om bord på SAS-maskinen og kom 19. 

oktober hjem med bagagen fyldt med en masse informationer, oplevelser 

samt billige Rolex-ure. Kina er et land i voldsom udvikling, – og på bare 

få år dage er dette tydeligt for enhver. 

5-6-7 højhuse bygges side ved side, – landbrug udvikles og kineserne har 

en helt anden hverdag end for bare få år siden. Undertrykkelse, – nej tror 

vi ikke særlig meget på efter et par besøg, selvfølgelig er der ikke udbredt 

rigdom, men mange har fornuftige levevilkår. Og biler med tilføjet bogstav 

L (står for lang udgave) er at se på ex. Passat L eller Audi 6L, og de 

kører side om side med Mercedes, Hyundai, Kia o.m.a. Imponerende var 

også Muren, Terracotta-hæren i Xian og Sukkertoppene i syd. 


arrangerer med 2 års mellemrum 

ture for medlemsskaren, og denne 

gang var vi i alt 40 deltagere. Fra et 

tidligere besøg i foråret 2008 

kendte vi en fantastisk rejseleder, 

Casper Tollerud, århusianer med 

hang til AGF, men af hans fortræffeligheder 

skal nævnes, at han er 

veluddannet i kinesisk sprog, kultur 

og historie. Som i 2008 gjorde 

han også denne tur til noget helt 

særligt. Han er i øvrigt første udlænding, 

der har bestået eksamen 

med ret til at oprette rejsebureau i 

Kina, og han var af det Danske 

Handelskammer i Kina nomineret 

blandt to andre firmaer til titlen 

som årets iværksætter, – han blev 

to’er her, og vi var der sammen 

med ham til at fejre nomineringen 


i risvin med slangeblod og galde! 

Beijing forbindes for mange med 

OL og som regeringsbyen. Gennem 

mange år kejserbyen og stedet 

hvor Mao og andre ledere de seneste 

mange år har huseret. Og ikke 

alt er lige spændende eller menneskevenlig 

læsning. Maos efterfølger, 

Deng Xiaoping, havde Mao 

iøvrigt smidt i fængsel, fordi han 

var af anden opfattelse end Mao, 

men da han blev løsladt og levede 

et stille liv, ønskede man ham som 

leder efter Maos død i 1976. Kulturrevolutionen 

og alle dens ubehageligheder 

skulle bringes til ophør, 

og det er Deng, der har sat 

gang i den udvikling, som Kina befinder 

sig i nu og som alle kender 

til. Min opfattelse efter et par ture 

derud er, at ikke alt det der graves 

frem af journalisterne er korrekte 

beskrivelser af virkeligheden. 

Arbejde til alle 

Der er ikke mange fattige på gaderne, 

– alle er i gang med noget, – 

vedligeholdelse og renholdelse, – 

og her kan en kost være nyttig til at 

holde rent eller en anden opgave 

kan være at holde parker og lignende 

områder rene. Jeg tør godt 

udtrykke, at der er mere rent de 

fleste steder i Beijing og andre steder 

end i byerne herhjemme. For 

dette arbejde får man så en løn. 

Og lige at tilføje, – der var ingen 

grund til at være bange for at færdes 

”ude i samfundet”. Kriminalitet 

var et stort set ikke kendt fænomen. 

Med den voldsomme udvikling i 

hele landet og økonomien, – ja så 

var der mange steder lagt små jordlodder 

sammen til store eller meget 

store enheder. De tidligere ejere 

fik årlige afdrag, – og ville de arbejde 

på det store landbrug eller 

en fabrik, var lønnen fornuftig, og 

sammen med sådanne indtægter 

kunne vi følge stakkevis af mur - 

sten, cement og sand. Cementblanderne 

snurrede mange steder, 

og der blev renoveret eller bygget 

nyt. Velfærden er ved at holde sit 

indtog. 

Højhuse 

På turene rundt i de større byer ses 

mange steder 6-7-8 højhuse i gang 

samtidigt. Når den første sokkel er 

sat, – så fortsætter ”sokkelholdet” 

lige ved siden af, byggekranen stilles 

op og byggearbejderne klør på. 

Mange billeder viser sådanne stort 

set færdige højhuse, – gæt 15-20 

etager – ned til det sidst påbegyndte. 

Imellem altså nogle halvfærdige. 

Det ses mange steder, og 

”rygtet” vil vide at i storbyen 

Shanghai afleveres et højhus dagligt 

til indflytning. Der er nu omkring 

10.000 højhuse i Shanghai. 

Der er omtrent 1,5 milliarder kinesere, 

– så de udgør en stor del af 

hele verdens befolkning, og det 

skal lige tilføjes her, at der er store 

ørken- og bjergområder, som er 

stort set ubeboelige. Så befolkningstætheden 

er stor på ”udsatte” 

steder. 

Turisme 

Jamen der er jo problemet, – hvor 

skal vi starte. De kæmpe områder 

med parker og gamle bygninger, 

Maos Mausoleum, den Himmelske 

Fredsplads, den Forbudte by, 

Muren, OL-stadion med Fuglereden 

og meget mere var attraktionerne 

i Beijing. 

Terracottaerne i Xian – det er jo 

historien om det gamle Kina, da 

det store rige blev regeret herfra. 

Bymuren, – bred, solid og høj vidner 

om sit formål som forsvarsværk 

mod mongolerne og andre 

barbarer mere end den Store Mur 

nord for Beijing. Terracottaerne 

blev opdaget ved en tilfældighed i 

1974, da en landmand ville grave 

en brønd for at få vand. Han stødte 

på et lerhoved efterlignende en 

kriger, og i første omgang smed 

han det til side til senere overvejelse. 

En arkæolog ”kom forbi”, og så 

gik gætterier om noget fra fortidens 

kejsere ind i det store opklaringsarbejde, 

og i dag er der udgravet 

en lille del af en kæmpehær bestående 

af forventeligt 8000 ler - 

sol dater. De skulle tjene som gravmonument 

for den daværende kejser 

Qin. Taget er faldet sammen, 

men det har været muligt at rekonstruere 

soldaterne, og det er så det 

der sker her. Men et fantastisk forsvarsværk. 

Turister, – jo så bliver vi ”overfaldet” 

af sælgere af Rolex-ure, af 

tørklæder og tusindvis af andre 

ting. Vi prutter om prisen det bedste 

vi har lært, – og det lykkedes 

for nogle at have disse sælgere på 

slæb over næsten en hel by, inden 

sælgeren endelig gav op og solgte 

til den udmeldte pris. Selv lykke- 


des det at få to relativt billige Ro - 

lex-ure til 40 Yuan (svarende til 

32-34 kr.), og de går stadigvæk! 

Biler og knallerter 

Der er mange biler i Kina, og der 

er maaaange knallerter, Der er 

mange 3-hjulede knallerter med 

kæm pestore lad, der er overfyldt 

med mange forskellige varer eller 

affald. Vejene, – de er mange, store 

og velholdte. Bilerne er ofte en 

speciel lang model, og så markeres 

dette med ex Passat L eller Audi 

A6L, som betyder, at ejerne lige 

som nogle af dem, der kører Mercedes 

eller andre store biler, faktisk 

har råd til en chauffør. De der er 3- 

4 personer, – en hel familie af mor 

og 1-2 børn, på knallert, de har også 

chauffør, nemlig far ved styret. 

De dytter, når de overhaler udenom 

og indenom, – så er du advaret, 

og det er forbavsende få skrammer 

der laves i trafikken. Men de kører 

nok heller ikke så stærkt grundet 

tæt trafik. Siden vores besøg i 

2008 er mange cykler skiftet ud 

med el-knallerter, – velstanden 

bre der sig. 

Mejerivirksomhed 

I Xi’an, herinde midt i Kina, var vi 

på mejeribesøg. Et efter vore forhold 

mindre mejeri, med 10.000 

ton færdigprodukter dagligt. Dette 

bestod vel egentlig kun af mælkepulver, 

så selvfølgelig skulle der 

hentes noget mælk til. Det var et 

meget flot mejeri, og vi blev her 

mod taget meget standsmæssigt 

som udenlandske gæster og havde 

heldigvis forberedt os med et par 

”repræsentative” gaver. 

Vi fik under vores gennemgang på 

mejeriet et indtryk af meget høj 

sikkerhed og mange kontroller. 

Den kinesiske leder på stedet kom 

selv ind på Melanin-skandalen og 

betonede stærkt, at det var et enkelt, 

men meget uheldigt tilfælde, 

der havde kostet meget på befolkningens 

tiltro til mejerierne. 

Arbejdet blev udført af mange 

medarbejdere i stedet for et par robotter. 

Når mælkepulveret var klar 

til pakning, var pakkeprocessen 

noget, der blev klaret af vel 10-12 

personer ad gangen. En stod med 

en slags suger, og mælkepulveret 

var i en beholder over påfyldningsog 

efterfølgende lukkemaskinen, 

– her var 3-4 personer omkring 

denne proces. At sætte dåserne i 

kasser gav også arbejde til 3-5 personer 

og flytning af disse til yderligere 

andre. Og her tænkte vi igen 

på beskæftigelsen af 1,5 milliarder 

kinesere. 

Mælke- og svineproduktion 

I 2008 fik jeg lejlighed til at besøge 

en malkekvægbesætning ved Beijing 

med ca. 700 køer. En bedrift 

med både teknik og gammeldags 

håndkraft, men en fornuftig ydelse. 

Vi så tilfældigvis samme bedrift, 

og billedet var næsten det 

samme, idet der pågik nogle forbedringer 

af stalden. Siden mit 

før ste besøg havde man startet et 

special-produkt for de fine hoteller 

og til særlige gæster i Beijing. Et 

lille yoghurt-produktionslokale med 

meget høj kvalitet og i øvrigt et 

rigtig velsmagende produkt, som 

vi smagte på stedet. Samtidig fik vi 

inden afrejse fra gården et par kas- 

ser af denne fortrinlige yoghurt, 

der så kunne bruges til et første 

morgenmåltid efter en 12 timer 

lang køretur i tog den efterfølgende 

nat. 

Efter mejeribesøget i Xi’an var vi 

på besøg hos en af dettes leverandører. 

En efter vores målestok 

ret almindelig besætning, – mest 

set på management m.m. Køerne 

var vel udmærkede, men vi kan ikke 

vise dem grundet fotoforbud på 

stedet! 

I syd skulle vi også se landbrug, – 

en besætning med køer, men undervejs 

til besøget ude på landet 

fandt Casper ud af, at det var tre 

vandbøfler. Dog ganske sjovt alligevel, 

og vi fik så her også et indblik 

i en families liv på landet. 

Vi var på endnu et landbrug her i 

syd. Det lå vel nærmest midt i 

landsbyen mellem beboelseshusene, 

og det var efter kinesiske forhold 

næsten en ”svinebaron”. Han 

havde grisene i to etager i sin stald, 

– i alt 40 fedesvin ad gangen! og de 

var meget velplejede, – foderet bestod 

af alt det der var overskud fra 

vores måltider på hotellerne, – ris, 

kød, grøntsager m.m. – samt en 

smule tilskudsfoder. Og grisene så 

godt ud. Til hotellerne betalte han 

et ganske lille beløb for affaldsfoderet, 

og adspurgt om priser og 

omkostninger kunne vi sammen 

med salgsprisen af et levende styk 

slagtesvin nok regne ud, at han ikke 

var under nogen f attigdoms - 

grænse. Grisene solgte han direkte 

til hotellerne. Det skal også bemærkes, 

at dørene ind til svinestalden 

var omhyggeligt låst. 


Risproduktionen 

I Sydkina så vi hvordan dette sker, 

– små marklodder – velplanerede 

og med grøfter/render hele vejen 

rundt, kunne overrisles og blev 

dyrket intensivt. Og de føromtalte 

vandbøfler havde så årets eneste 

opgave at trække ploven, når der 

skulle gøres klar til ny risdyrkning. 

I Sydkina, hvor produktionen er 

høj og hvor landsdelen er kendt 

som ‘Kinas risskål’, kan der dyrkes 

ris 3 til 4 gange om året afhængigt 

af vejrforhold mm. 

Også grøntsagsproduktion fik vi 

at se. Ved Xi’an gjorde vi stop ved 

et sådant lille sted uden for byen. 

Her blev på et lille område dyrket 

alt til selvforsyning, og det skal lige 

tilføjes, at familien boede i et 

rundbuelignende pandepladeskur 

på vel 40-50 kvadratmeter, – og 

der var TV kunne vi konstatere. I 

syden så vi den intensive dyrkning 

af fødevarer i et fællesskab, og der 

var nogle meget flotte afgrøder. 

Oftest var arbejdsfordelingen: 

kvinderne såede og mændene hø - 

stede, – og dette kunne ses på de 

krumbøjede kvinder. 

Det var for os helt klart, at med de 

forsøg med ”jordfri” dyrkning af 

salat og andre grøntsager, forsøger 

kineserne at få så stor en produk - 

tion til at føde befolkningen, så - 

ledes at import af fødevarer kan 

holdes på et lavere niveau i fremtiden. 

Sukkertoppene, – 

natur og mere kultur 

Det er navnet på bjergene i syd, og 

de udgør en meget stor del af billedet. 

Flotte naturbilleder kan ses 

overalt, og netop dette billede af 

de smukke bjerge er det der pryder 

20-Yuan pengesedlerne i Kina. 

Undervejs på vor tur så vi et par fin 

kulturelle underholdninger, og det 

er meget betagende at overvære. 

Mad 

Al mad blev indtaget med pinde 

undtagen suppe. Nogle havde sneget 

sig til at medbringe plasticknive 

og gafler, – men da en gaffel 

manglede en plastictand gik vedkommende 

over til udelukkende 

at spise med pinde. Vi holdt vel 

næsten vægten, idet pindene må - 

ske bevirkede, at vi undgik at over - 

spise, og fordi ris og grøntsager 

som hovedingredienser er mindre 

fedende end kartofler og sovs. Maden 

var faktisk god, og der var altid 

10-12 forskellige ting på bordet at 

tage af. Så hvis noget af det var for 

stærkt krydret, var der helt sikkert 

noget andet velsmagende. 

I Kina spiser de hund, – det tror vi 

IKKE vi gjorde, men på et marked 

hang hunde på krogen ved siden af 

slagtede høns, svinekoteletter eller 

–skanker. Men at fotografere en 

slagtet hund er ikke noget de kan 

lide vi gør, og så kommer der råb 

eller stumper af hundeknogler 

gennem luften. Kineserne ved godt, 

at i mange lande er hunden et kæle- 

eller nyttedyr, men ikke et fødeemne 

som svin og høns. Men maden 

er garanteret mere sund end 

det vi indtager i dagligdagen, – i 

hvert fald sundere for helbredet. 

Nå jo, – en aften måtte et par slanger 

ofres til vores buffet. Efter lidt 

opvisning og fotografering blev de 

slagtet ligesom en ål, – blodet tømt 

ud i et glas og det samme med galden, 

og de to ting blev herefter 

hældt i risvinen (snapsen) og nydt 

med velbehag. Slangen blev skåret 


over og stegt på panden og spist, – 

de fleste prøvede det. 

Igen til Kina 

Kina er med Caspers fortællinger 

et land, som jeg gerne vil se igen. 

Det er imponerende også at se den 

udvikling, der er sket siden 2008. 

Det er et land med manges interesse, 

– bare se hvordan kvægavlsfor - 

eningerne kæmper om at få størst 

del af kagen inden for vores lille 

felt. 

Andre produktioner er også tiltagende, 

og der sker forbedringer. 

Store firmaer som bl.a. Vestas og 

Mærsk har store afdelinger der - 

ude, og under vores tur fik vi følgeskab 

af et par danske ungersvende, 

Marianne og Hans Østergaards 

søn, Lars, der arbejdede for Vestas 

for vist fjerde år, og min egen nevø, 

Anders, der var i praktik hos 

Mærsk Terminals, hvor der bygges 

skibe og kraner. Begge fortalte levende 

om arbejdet derude og udviklingen 

i landet. 

Men næste gang – hvis – jeg kommer 

til Kina, vil jeg ind i midten og 

fortsætte mod vest, – ørken, bjerge 

og helt andre levevilkår i de meget 

barske og kolde områder. Iøvrigt 

skal man måske heller ikke vente 

alt for længe inden ørkenen når til 

Beijing, for der er ALTID meget 

fint sandstøv fra ørkenen vest for 

Beijing, og dette kunne tydeligt 

ses på de meget snavsede biler. 

Men her har de også erkendt, at 

noget må gøres, og at ikke alle 

træer må fældes i jagten på hver 

hektar land. 

Ja, har du ikke været i Kina, – så er 

det værd at gæste. 

Billeder fra turen vil komme på 

hjemmesiden sammen med en litteraturliste 

over anbefalelsesværdige 

bøger og film. 

Vil du med til Sydafrika? 

Efter seneste tur til Kina er foreslået, at næste rejsemål bliver Sydafrika. 

Det er mange år siden avlsforeningen har arrangeret tur hertil, - så det 

afrikanske kontinent er oplagt. 

Turen tænkes løbe af stabelen i januar eller februar 2013, - nærmere 

tidspunkt skal fastsættes. 

Turen vil vare 13-14 dage, og vi vil sammen med hidtidige rejsearrangør, 

Dumas-Johansen, planlægge et program med lidt af det hele, - landet og 

naturen, historien og kulturen og dertil om hvad Sydafrika gør sig med af 

råstoffer, industri og landbrug og der er mange store mælkeproducenter. 

Den underbare natur i Sydafrika byder på alt i geologi, fauna og flora, 

hvilket har præget de forskellige befolkningsgrupper gennem tiderne. 

Resultatet er nærmest en kalejdoskop på verdens folkeslag og landskaber. 

De politiske forhold har jo været meget omtalte for år tilbage, - lad 

os også komme lidt om bag disse. 

Mere program udarbejdes snarest inkl. prisoverslag. 

Forhør nærmere om turen hos Avlsforeningen Dansk Holstein 

tlf. 8740 5249 eller kig på www.danskholstein.dk 

Udsigt fra Table Mountain 


KORT NYT 

Ny afkomsinspektør 

Fastansat afkomsinspektør nu, – 

Søren Christensen 

Søren Christensen er i oktober 

2011 blev ansat som afkomsinspektør 

efter Rolf B. Andersens 

fratrædelse. 

Bedømmelsesarbejdet er dog ikke 

nyt for Søren, der af flere omgange 

har vikarieret som afkomsinspektør 

i de seneste par år. 

Søren har fra sit hjem levet med 

kvægavl og det at kunne vurdere 

eksteriør. Han har gennem flere år 

været dommer på mange skuer, – 

adskillige år som Landsskuedommer 

for Holstein og senest for Rød 

Holstein. Han har dømt på adskillige 

udenlandske skuer. 

Søren har derudover været rådgiver 

i Dansire og VikingDanmark, 

og han har et godt og bredt kendskab 

til kvægavl og hvad der rører 

sig. 

Vi byder Søren velkommen til arbejdet 

og håber I vil tage godt 

imod ham. Vi glæder os til at gøre 

brug af hans ekspertise. 

Anders Fogh og Keld Christensen 

Agro Nord Mal - 

kekvæg 2012 

Når Agro Nord den 7. marts 2012 

byder velkommen sker det i en situation, 

der er ændret i forhold til 

mange af de tidligere år. Det er for - 

årsaget af fraværet af udstillingen 

Agromek, som dels er rykket fra 

den mangeårige placering i januar 

måned og til dels en vis uklarhed 

om hvor tit, der fremover skal afvikles 

Agromek. 

Derfor er Agro Nord 2012 det 

eneste vinterdyrskue der arrangeres 

i året, hvilket vi som arrangører 

naturligvis gerne vil pege på. Vi 

håber på, at nogle af de udstillere, 

der ikke tidligere, eller så ofte, har 

udstillet dyr på Agro Nord, at de 

vil finde det spændende og attraktivt 

at tage turen til Aars. Såfremt 

de gør det, vil de også opdage, at 

Aars slet ikke ligger så langt væk, 

som flere tror. Der er gode vejforbindelser, 

og fra Sjælland gode færgeforbindelser. 

Agro Nord tilrettelægges i samarbejde 

mellem de fem Nordjyske 

DH avlsforeninger, de lokale aktivitetsudvalg 

for Jersey, DRH, RDM 

og Kultur og Messecenter, samt 

Nordjysk Agrocenter i Aars. I 

2012 er det 23. gang der afholdes 

skue her, så der er faktisk tale om 

en lang tradition. 

Det overordnede konceptet for 

udstillingen er stort set ikke æn - 

dret i de sidste mange år. Afkoms- 

grupperne fra de firmaer, der sælger 

sæd til kvægbrugerne, er stadig 

et meget vigtigt led. I 2012 forventer 

man 5 – 6 grupper fra VikingDanmark, 

ABS, Semex og 

BC-DK. Sammen med grupperne 

vil der være en omfattende udstilling 

af Elite køer hvor alle fire danske 

malkeracer er repræsenteret. 

Agro Nord har et godt samarbejde 

med udstillerne af maskiner og 

teknisk udstyr. Tit benyttes udtrykket 

”Danmarks Eneste Kvæg - 

fag lige Messe”, om Agro Nord. Og 

det er bestemt et meget dækkende 

udtryk. Her møder landmænd deres 

kollegaer og de firmaer, der servicerer 

dem i hverdagen. Den faglige 

snak er i højsædet, og hvor er 

det dejligt at vi alle på denne ene 

dag kan koncentrere os vort arbejde 

og interesse, nemlig produktionen 

af mælk og kød. 

Det er derfor ikke overraskende, at 

salget af stande for længst er begyndt 

og allerede her i november 

er der solgt et meget stort antal 

kvadratmeter. 

Der er fart over udstillingen, når 

den åbner kl. 09.30, det gælder i alle 

tre haller. Kvæget bedømmes af 

kompetente dommere. DH og 

DRH har inviteret Christian Fischer, 

Tyskland, som tidligere har 

dømt Agro Nord en enkelt gang, 

og i dag regnes blandt en af de dygtigste 

dommere. Agro Nord slutter 

med udpegning af ”Miss Agro 

Nord 2012”, som vælges på tværs 

af racernes modelkøer. Det sker 

som optakt til en Eliteauktion, 

som arrangeres af Landsforeningen 

Dansk Holstein. 


For de der ønsker yderligere oplysninger 

om Agro Nord, tilmelding, 

indsyningstider, program med mere 

henviser vi til: 

www.agro nord.dk. 

Jens Holm Danielsen 

Eastside Lewis - 

dale Gold Missy 

vinder World 

Dairy Expo 2011 

Varmt vejr, fantastiske efterårsfarver 

og super Holstein-køer byder 

velkommen til 65.000 tilskuere fra 

hele verden i begyndelsen af oktober 

måned 2011 til World Dairy 

Expo, Madison, Wisconsin, USA. 

Der kommer flere tilmeldinger til 

hvert år hos de yngre køer, som tilskuerne 

er meget spændt på at se. 

Hos de helt unge køer var det en 

Alexander datter, Garay Alexander 

Destiny som vandt foran Huntcliff 

Goldwyn Nani. Junior Champion 

og Reserve-Junior Champion 

var i år Pappys Goldwyn Rave 

og Delcreek Fatal Attraction. Hos 

mellemholdene var det Silvermaple 

Damion Camomile, som vandt 

foran Craigcrest Rubies Goldwyn 

Rejoice. Det 3-årige køer blev anført 

af en Dundee datter, Brain - 

wave Dundee Leasure. 

Holdene af de 4- og 5-årige køer 

var det de fleste var spændt på at 

se, fordi disse køer ville have stor 

Grand Champion Holstein Eastside 

Lewisdale Gold Missy EX-95, – også 

Supreme Grand Champion på World 

Dairy Expo. Det snuppede hun så 

også på Royal Winter Fair i Canada. 

Champion Rød Holstein i Madison 

blev KHW Regimant Apple Red EX-94 

indflydelse på resultaterne i år. Det 

var nogle af det flotteste hold køer 

jeg har set. Hos de 4-årige køer var 

valget til sidst mellem to kendte 

dyrskuekøer, Rocky Mountain Talent 

Licorice og Dubeau Dundee 

Hezbollah. Licorice vandt på 

grund af sin foryvertilhæftning og 

er en anelse mere malkepræget end 

Hezbollah. Hezbollah har en fantastisk 

krop, meget bredt bagyver, 

og hendes overgang fra hoved til 

hals er suveræn. 

Hos de 5-årige køer var alle øjne 

rettet mod Eastside Lewisdale 

Gold Missy. Det ville blive meget 

svært at slå Missy, dette var sikkert. 

Fra Missy kom ind i arenaen, var 

der ingen tvivl om, at hun var 

dronningen af dette års World 

Dai ry Expo. Sikken krop, fremragende 

yver kvalitet, sikken fantastisk 

flot Holstein ko hun er. Hun 

var aldrig i fare. Det næste 6 pladser 

var alle Goldwyn døtre med 

Willowholme Goldwyn Jessica og 

Rf Goldwyn Hailey som nummer 

2 og 3. 

Vinderen hos de ældre køer, Ms 

Exels Dundee Beauty, var ikke den 

største i sit hold. Men hun er 

stærk, velbalanceret med et super 

yver, som er suveræn tilhæftet. 

Nummer 2 i holdet, Stone-Front 

Advent Laverne, var lidt større 

med rigtig gode lemmer. 

Så kom de 125.000 lb. køer i ringen. 

Dette hold blev anført af den 

9 årige Stone-Front Iron Pasta. 

Denne stjerne, med super lemmer, 

sørgede for et historisk øjeblik. At 

en datter af en europæisk tyr blev 

holdvinder for anden gang. Ja, Pasta 

er en datter af den Italienske 

eksteriør tyr Boss Iron. Også i Italien 

leverer Boss Iron allerede flere 

dyrskuevindere. Nu også på verdens 

højeste eksteriørniveau: Madison. 

En anden kendt dyrskueko, 

Quality-Ridge Stormi Hazel måtte 

nøjes med andenpladsen. 

Dommeren udvalgte 4 køer til den 

store finale, 4-årige Talent Lico - 

rice og Dundee Hezbollah, 5-årige 

Goldwyn Missy og den ældre 

Dundee Beauty. Missy’s fordel er 

hendes udstråling og hendes yverbånd, 

som hjalp til at Missy blev 

Senior-Champion foran Licorice 

og Hezbollah. Så kom der til sidst 

en titel mere til Missy, hvor hun 

kom i spotlightet for at være den 

bedste ko på tværs af alle racer 

med titlen ‘Supreme Champion’. 

Robert Bruinsma, Dansk ABS 

I december 1971 oprettede californieren 

Bill Clark organisationen 

World Wide Sires ved samarbejde 

mellem 11 seminforeninger 

i USA. I disse dage kan WWS 

altså fejre 40 års jubilæum. 

Indtil 1997 havde WWS base på 

Bill Clarks egen Cal-Clark farm i 

Hantford, hvor bl.a. Chairman er 

født. De første stambogsførte 

Holstein-dyr kom til Cal-Clark i 

1910, og 60 år efter fik Bill ideen 

til WWS, som han mente ville 

styrke Holsteinavlen globalt. 

Han kontaktede seminforeningerne, 

og det lykkedes ham at få dem 

alle med i organisationen, som han 

stod for i 30 år, indtil den i 2001 


lev overtaget af de to foreninger 

Accelerated og Select Sires. 

I det første år – 1992 – solgtes 

20.000 portioner sæd, i 2000 var 

det steget til 1,7 mio. Sidste år eksporteredes 

3,9 mio., og der kommer 

stadig nye kunder til – f.eks. er 

det asiatiske marked i stærk vækst. 

Den nuværende leder, Jan Schouten, 

ser derfor lyst på fremtiden. 

I 2010 solgtes sæd til 17 lande, og 

det skal bemærkes, at Mellem- og 

Sydamerika ikke indgår heri. I disse 

områder varetager de enkelte seminforeninger 

sædsalget. 

Gennem tiden har tyre som Blackstar, 

Chief Mark, Bell og O-Man 

været de mest efterspurgte. I øjeblikket 

er Man-O-Man, Planet, 

Damion og Braxton på venteliste. 

Genomisk testede tyre udgør mindre 

end 10 pct. af salget. 

De 40 år har været en dynamisk tid 

med mægtig fremgang for Hol - 

stein over hele verden. Bill Clarks 

forventninger i 1970 var velfunderede. 

(Kilde: Holstein International 

august 2011) 

New Zealands 

mælkeproduk - 

tion i stærk 

udvikling 

I de senere år er der sket en væsentlig 

ændring indenfor new-zea - 

landsk landbrug. Tidligere uld- og 

kødproduktion er i stor skala erstattet 

med mælkeproduktion, og 

der er nu flere malkekøer end mennesker 

i landet. 

Antal malkekøer fordoblet 

For 30 år siden var der 2 mio. malkekøer 

i New Zealand, for 20 år siden 

2,4 mio., for 10 år siden 3,5 

mio. og nu 4,4 mio. I samme tidsrum 

er antal bedrifter reduceret 

fra 16.000 til 11.600, så det gennemsnitlige 

koantal nu er 376, fortæller 

bestyreren på landets største 

insemineringsforetagende LIC, 

som dækker 78 pct. af samtlige in - 

se mineringer. 

Specielle forhold 

Da New Zealands klima muliggør 

afgræsning året rundt bruges der 

næsten ikke tilskudsfoder, og de allerfleste 

kælvninger ønskes i for - 

års- og sommermånederne, som jo 

i denne del af verden omtrent svarer 

til vores efterår og vinter. Det 

medfører et overvældende insemineringsarbejde 

fra 1. september til 

1. januar. I løbet af disse 4 måneder 

foretages 4 mio. insemineringer, 

hvoraf godt 3 mio. med frisk 

sæd. LIC har da ca. 1.200 inseminører 

i gang, og på de travleste dage 

udleveres 125.000 portioner 

sæd. Det er klart, at god frugtbarhed 

er vigtig for at en så kort kælvningssæson 

kan opretholdes. Derfor 

er der heller ingen pardon for 

omløbere – de udsættes bare. 

LIC var en af de første til at markedsføre 

genomisk-testede tyre. I 

sidste sæson tegnede ”genomiske” 

tyre sig for 1,2 mio. insemineringer, 

og dette antal ventes at blive 

større i de kommende år. 

En anden ting, som er stigende, er 

brugen af Kiwi-Crosstyre (krydsning 

af Holstein og Jersey). Deres 

andel er vokset fra 14 pct. i 2005 

til 32 pct. i sidste sæson. 

Et forsøg med 4.000 portioner 

frisk kønssorteret sæd gav sidste år 

en drægtighedsprocent på kun 5 

pct. mindre end det normale. Der 

er ofte mangel på kvier i New Zealand, 

hvilket jo vil kunne afhjælpes 

ved brug af kønssorteret sæd, så 

der vil givetvis være et marked herfor. 

Avlsindeks 

Med de omtalte specielle forhold 

er New Zealands totalindeks naturligvis 

på mange punkter anderledes 

end i de fleste andre lande. 

”Det er baseret på køer, som er på 

græs hele året, skal kunne bevæge 

sig over store afstande og være 

nemme at få drægtige”, siger LIC’s 

dirketør, Peter Gatley. ”Det er vores 

udfordring, men også vores 

styrke.” 

(Kilde: Holstein International 

maj 2011) 

DNA-”Stum per” 

med ind flydelse 

på frugtbarhed 

Takket være genomisk selektion 

fremkommer der stadig mere information 

om DNA-kromosomet. 

Fornylig har amerikanske forskere 

fundet DNA-stumperne, 

kaldet Haplotyper, med negativ 

indflydelse på køernes frugtbarhed. 

Det drejer sig om 5 forskellige 

typer – 3 hos Holstein (HH1, 

HH2 og HH3), 1 hos Jersey 

( JH1) og 1 hos Brown Swiss 

(BH1). 

Haplotyper hos Holstein 

De tre haplotyper hos Holstein fo- 

Ydelsestal for New Zealand 2009-10 

Antal køer Antal dage Kg mælk Pct. fedt Pct. protein 

Holstein 856914 212 4159 4,40 3,62 

Jersey 324918 214 2959 5,72 4,15 

Kiwi-Cross 845883 214 3719 4,99 3,87 

Ayrshire 18196 220 3700 4,39 3,61 


ekommer ved 4,5 – 4,7 procent af 

bestanden i heterozygotisk form. 

De er ikke fundet i homozygotisk 

form, hvilket betyder, at en befrugtning, 

der ville give et ho mo - 

zygotisk individ, resulterer i et ikke-levedygtigt 

embryon. 

Haplotype H1 kan føres tilbage til 

Pawnee Farm Arlida Chief, H2 til 

Willowholme Mark Anthony og 

H3 til Glendell Arlinda Chief 

samt Gray View Skyliner. Sidstnævnte 

var i sin tid berømt for 

fremragende eksteriør, men p.g.a. 

ringe ydelse hos døtrene uden varig 

betyning. 

USA’s Holsteinstambog opfordrer 

kvægbrugerne til at være opmærksom 

på tyrenes døtrefrugtbarhed, 

som kan have sammenhæng med 

den negative effekt fra haplotyper. 

Og naturligvis bør man undgå 

sammenparring af kendte bærere, 

ligesom det frarådes ved andre arvelige 

defekter – BLAD, CV eller 

BY. 

(Kilde: VEETELT og 

Holstein International) 

V Bojer-datter 

med 100.000 ltr. 

mælk i Tyskland 

I ”Rinderaktuell”, tidsskrift for 

kvæg avl i delstaten Mecklenburg- 

Vorpommern, bringes i septemberudgaven 

en tabel over nye køer 

med 100.000 liter mælk. 

På førstepladsen findes en 9 år 

gammel Bojer-datter født i nærheden 

af Gredstedbro den 10. august 

2002, med T Eberhard som morfar 

og VAR Troy som mormorsfar. 

Gennemsnitsydelse 15.679 kg 

mælk, 3,38 pct. fedt, 3,15 pct. protein 

og 1024 kg fedt + protein. 

Hun er ovenikøbet den yngste af 

de 37 køer i tabellen. 

Koen ejes af ADAP Rinderzucht 

– en besætning på 500 årskøer 

med godt 11.000 kg mælk og 820 

kg fedt + protein i sidst afsluttede 

regnskabsår. Yderligere 3 køer fra 

ADAP figurerer blandt de nytilkomne 

100.000 liters-køer. 

Der udstilles fra ADAP på såvel 

lokale skuer som på Landsskuet i 

Oldenburg, hvor to køer i 2011 

opnåede femte- og sjettepladsen i 

ældste hold. 

Paramount op - 

når millionær - 

status 

Delta Paramount blev født i juli 

2001. Forventningerne til ham var 

høje – som efterkommer af CRV 

store donorko Delta Heart fra den 

berømte Art-Acres Tex B-ko-familie. 

Nu, over ti år senere, har han 

formået at overgå disse forventninger 

ved at producere over en 

million af sædportioner. 

Paramount (far Jocko Besne) fik 

sine første avlsværdi i juni 2006 og 

har været populær lige siden. Hans 

popularitet rækker langt ud over 

hans hjemland, Holland. I begyndelsen 

af sin karriere var han den 

bedste ikke-amerikanske tyr m.h.t. 

TPI lige fra starten. Dette skaffede 

ham anerkendelse i USA, og han 

har også været meget brugt i lande 

som Brasilien, Tyskland, Japan, 

Mexico, Sydafrika og Storbritannien. 

Paramount er benyttet i 50 

lande, og i 2010-2011 rangerede 

han som CRV’s bedst sælgende tyr 

internationalt. I Holland er han 

stadig i top 5 blandt mest anvendte 

CRV-tyre. 

Køer med gode 

brugsegenskaber 

Paramount avler døtre, som opfylder 

mange kvægbrugers ønsker. 

Med over 19.000 døtre i sit indeks 

nedarver han super yver (109) 

samt lemmer- og klove (109). 

Hans døtre producerer masser af 

mælk (fremgang 1481 kg) og viser 

konstant produktion (111) sammen 

med en høj score for temperament 

(106) og levetid (+ 454 

dage), Paramount døtre er holdbare 

køer, at kvægbrugere er glade. 

Paramount er den niende ”millionær” 

fra CRV. Han er stadig en tyr 

med en meget moderne profil. 

Med en ekstremt høj sikkerhed på 

99% og kvaliteter, der værdsættes 

af avlerne, er han en interessant tyr 

for fremtiden. 

Arie Rombouts, 

Paramount er ny millionær i CRV-avlen, – her en gruppe på Cow Expo 2011 


Ydelse 2010-2011 i Sverige – køer i officiel kontrol 

kg mælk Fedt% Fedt kg Protein % Protein kg F+P kg koantal ændring i fordeling 

Race f.t. forrige år 

Svensk Rødt 8710 4,36 380 3,56 310 690 113237 -3178 41,2 

Svensk Holstein 9724 4,08 396 3,38 329 725 141234 1061 51,1 

Svensk Pollet 5550 4,38 243 3,55 197 440 1139 -35 0,4 

Svensk Jersey 6780 5,81 394 4,02 272 666 1955 37 0,7 

Øvrige/krydsninger 8803 4,24 373 3,45 304 677 17422 1387 6,3 

Hollandske ydel - 

sesresultater 

2010-11 

I tidsskriftet VEETEELT (kvæg - 

avl) oktober nr. 1 findes resultater 

fra ydelseskontrollen i året 1. september 

2010 til 31. august 2011, 

som viser en nedgang fra året før 

på 407 besætninger, medens koantallet 

er praktisk talt uændret og 

ydelsen er steget med 6 kg fedt + 

protein. Bemærkelsesværdig er 

den høje proteinprocent hos begge 

de mest udbredte racer – sortbrogede 

og rødbrogede. 

Besætningsstørrelsen i de enkelte 

områder af landet varierer fra 67 

(936 besætninger) i Utrecht til 

109 (271 besætninger) i Flevoland 

– det udtørrede område af Zui der - 

zee. Ydelsesmæssigt ligger Zeeland 

klart i spidsen, men har også en anden 

”rekord”, nemlig som området 

med færrest (197) besætninger. 

Bland de 10 besætninger med høj - 

est økonomisk årsudbytte var 4 

og så med i dette fornemme selskab 

det foregående år. Førstepladsen 

indtages af en besætning på 34 

køer med 996 kg fedt + protein. 

På andenpladsen en besætning på 

114 køer, som er rykket to pladser 

op fra i fjor. En af de 10 er Jos 

Knoef, Geesteren, bl.a. kendt for 

sine mange livsydelseskøer. 

Højtydende køer 

En 9 år gammel Lord Lily-datter 

indleder rækken af højestydende 

sortbrogede med 21.598 kg mælk, 

5,98 pct. fedt, 1287 kg fedt, 3,48 

pct. protein og 752 kg protein i 

342 malkedage. Hun er kåret med 

88 points og var Hollands yngste 

med 10 tons fedt + protein. 

Også de rødbrogede har en imponerende 

ko i spidsen – en knap 11 

år gammel datter af Koerier 104 

præsterede i 386 dage 20.237 kg 

mælk, 4,76 pct. fedt, 963 kg fedt, 

Ydelse for sortbrogede og rødbrogede samt for alle kontrollerede køer 

Antal Mælk Fedt Protein Fedt+protein 

køer kg pct. kg pct. kg kg 

Sortbrogede 593233 9893 4,33 428 3,52 348 776 

Rødbrogede 152444 8766 4,55 399 3,62 317 716 

Antal Køer Mælk Fedt Protein Fedt+protein 

besætninger pr.bes. kg pct. kg pct. kg kg 

2010-11 16048 80 8384 4,40 369 3,54 297 666 

2009-10 16455 78 8344 4,38 365 3,53 295 660 

2004-05 19033 65 8029 4,42 355 3,52 282 638 

3,61 pct. protein og 730 kg protein. 

Hun er ligeledes kåret med 88 

points og har over 160.000 kg 

mælk og 12.000 kg fedt + protein i 

livsydelse. 

Andre køer har næsten tilsvarende 

resultater i 2010-11, men enten 

meget lange laktationer eller usædvanlig 

høje fedt- elle proteinprocenter, 

så de omtales ikke i denne 

omgang. 

Hollandsk 

rekordeksport 

af kvier 

I september 2010-11 blev der eksporteret 

over 50.000 avlskvier fra 

Holland – en stigning på 35 pct. 

fra året før. 

Den betydelige stigning skyldes 

ikke mindst at virussygdommen 

Blue Tongue ikke er forekommet i 

Holland de sidste to år, så de fleste 

lande har kvittet deres importrestriktioner. 

Langt det største aftagerland var 

Rusland, som med 9.593 kvier har 

fordoblet det importerede antal 

dyr i forhold til 2009-10. 

Rumænien og Spanien er to af de 

største kunder. At Storbritannien 

kommer ind på en fjerdeplads kan 

måske undre. 

(Kilde: Veepro Holland) 


De mest brugte 

tyre i Holland 

1. sept. 2010 – 

31. aug. 2011 

Af de 12 hollandske tyre har 10 

dansk stambogsnummer, og af importtyrene 

er kun Holman ikke 

benyttet her i landet. Fra de i tabellerne 

nævnte tyre er der et stort 

spring til den næste i rækken. 

Impuls, som fører med over 60.000 

førsteinsemineringer, er den sidste 

tyr i den lange række tyre fra den 

verdenskendte avlsbesætning hos 

Ruyter-familien på Woudhoeve. 

56,7 pct. af samtlige førsteinsemineringer 

er foretaget med Sortbroget 

Holstein mod 58,4 pct. 

året før. De tilsvarende tal for 

Rødbroget er 23,9 pct. mod 24,8 

pct. i 2009-10. 

For Rødbroget Holstein er Fideli- 

Indenlandske tyre 

(mindst 10.000 førsteins.) 

Woudhoeve Impuls 61140 

DT Improver 37996 

Ralma Cricket (BY) 23874 

Delta Paramount 21550 

Beekmanshoeve Bertil 19495 

Fiction (RF) 19393 

Dudam Surprise 17761 

Ponsstar Shogun 16362 

Alta Osan 15758 

Delta Olympic 14913 

Goolstar Diamond 14209 

Delta Ny Yankee 11782 

Importtyre 

(mindst 5.000 førsteins.) 

Morningview Legend 17784 

Alta Ross 12290 

G-J Mc Cormick 9911 

Alta Esquire 9609 

WA-Del Rice Holman 6706 

Alta Iota 6036 

Mascol 5645 

ty igen i spidsen med 52.261 

førsteinsemineringer – et imponerende 

resultat i forhold til det samlede 

tal for racen. Interessant 

(mærkværdigt) er det måske, at 

SRB-tyren Peterslund er den mest 

brugte importtyr hos RH med 

9.606 førsteinsemineringer. 

(Kilde, VEETEELT, 

nov. 1, 2011) 

Nogle data 

om kvægbruget 

i Tyrkiet 

I ”Nyhedsbrev fra den tyrkiske 

kvæg avlsorganisation 2011” fin- 

Tabel 1. Racefordeling 2010 

(incl. krydsninger) 

Sortbrogede 2.054.265 

Rødbrogede 5.995 

Jersey 5.687 

Brown Swiss 294.769 

Simmental 212.851 

Aberden Angus 3.617 

Montbeliard 3.181 

Andre kødkvægracer 2.373 

Nationale tyrkiske racer 24.656 

des en række statistiske oplysninger, 

hvoraf de mest interessante er 

gengivet i det følgende. 

Nogle priseksempler (EURO) 

Mælk: 0,30 pr. kg 

Majs: 0,20 pr. kg 

Holstein-stambogskvier: 

2.856 pr. stk. 

Der findes i nydhedsbrevet ingen 

forklaring på det lave antal lakta - 

tioner i 2010. 

Tilsvarende ses for Rødbroget Holstein. 

Tabel 2. Antal registrerede besætninger og dyr 

År Besætninger Dyr i alt Køer i alt Køer pr. bes. 

1995 564 13.894 3.562 6,3 

2000 3.449 44.083 13.091 3,8 

2005 33.643 858.357 375.583 11,2 

2010 97.093 2.607.394 1.184.201 12,2 


UNGDOM 

Heldagstur med 

ungdoms - 

foreningerne 

i Danmark 

Onsdag den 11/1 – 2012, 

Aarsområdet 

Turen arrangeres af West Breeders, 

men er for alle ungdomsforeningsmedlemmer 

i Danmark. Turen vil 

begynde tættest muligt på medlemmerne, 

derfor er ruten ikke 

fastlagt endnu, men vi vil gerne slå 

fast, at der skal tilmeldes minimum 

10 personer fra Sjælland, før 

en evt. start kan foregå herfra. 

Turen går til 3 besætninger med 

henholdsvis Jersey, RDM og 

Dansk Holstein, så der er noget 

for en hver smag. Der vil blive sørget 

godt for forplejninger undervejs 

af Viking Danmark, og middagen 

vil blive indtaget på Kimbrerkroen 

i Aars. 

Besætningerne vi skal aflægge et 

besøg er: 

I/S Fuglsang, Ndr. Borre - 

mosevej 10, Sjøstrup, Aars: 

I/S Fuglsang er drevet af Anders 

Thomsen og Henrik Dalgaard. 

Besætningen udstiller en del på 

dyrskuer, hvor det i 2011 blandt 

andet er blevet til Bedste 2. kalvs 

ko på Landsskuet, Modelko Kimbrerskuet 

og hvor det også blev til 

bedste besætningsgruppe på tværs 

af racer. Besætningen drives over 

to gårde, det ene af stederne med 

robotter – og her går de bedste Jerseyer. 

Besætningen er blandt landets 

absolut højestydende Jerseybesætninger. 

Per Warming kan foruden at lave gode køer også lave godt grovfoder, – 

vinder af Grovfodermatchen 2010-11 

Per Warming, Lyngholmvej 

16, Blære, Aars 

Per driver ejendommen Gl. Sogne - 

fogedgaard med 240 køer. Per udstiller 

en del på dyrskuer, og en af 

hans køer blev også tildelt titlen 

som skuets bedste ældre ko på 

Kim brerskuet. Per er desuden også 

kendt for at avle grovfoder i særklasse 

på de 232 hektar der drives 

fra ejendommen – derfor er han 

den forsvarende vinder af grovfodermatchen. 

Køerne på Gl. Sognefogedgaard 

kvitterer også godt 

for det toptrimmede grovfoder 

med en ydelse på 11.000 kg EKM. 

De malkende køer ligger komfortabelt 

i sengebåse med sand. 

Kalvepasningen er desuden også 

helt i top på ejendommen – der 

opnås en imponerende lav kalvedødelighed 

på 0,4%. 

Orla Kastrup, Viborgvej 51, 

St. Binderup, Aars 

Den tidligere landskonsulent for 

RDM, samt international dommer 

og derudover tidligere lokal- 

politiker i Rebildområdet, driver 

ejendommen Binderupgaard med 

185 køer og 3 malkerobotter. Som 

de foregående besætninger gør det 

sig også gældende for denne, at der 

udstilles på dyrskuer. Besætningens 

røde køer har en årsydelse på 

10.400 kg EKM. Køerne går i en 

traditionel stald med madrasser i 

sengebåsene og spalter på gangarealerne. 

Avlsmålet i besætningen er 

køer med gode yvre og lemmer, 

hvor der især lægges vægt på det 

robotvenlige yver. Sundheden 

væg tes højt i besætningen, da det 

er vigtigt at køerne selv kan gå til 

robotten. 

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen 

til en helt forrygende dag omkring 

Aars! 

Seneste tilmelding er: Torsdag 

den 5/1 – til Avlskonsulent: Jan 

Andresen (dagtimerne) på tlfnummer 

21 69 65 66 eller mail: 

jan@vikingdanmark.dk, om aftenen 

kan man ringe til formanden 

for West Breeders, Jens Rasmus- 


sen, på tlf-nummer: 30 24 04 10 

HUSK at oplyse: navn, telefonnummer 

og adresse – da vi vil gøre 

alt for at få bussen tættest muligt 

på dig. 

Der skal lyde en STOR TAK til 

Viking Danmark, som er sponsor 

for turen, så den kun kommer til at 

koste 150 kroner pr. person. 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen bag West Breeders 

Ungdoms - 

foreningernes 

Årsmøde 2012 

Lørdag 11. februar 2012 

Så er det igen ved at være tid til 

ungdomsforeningernes årsmøde. I 

år har vi i Team Future Breeders 

fået æren af at arrangere dette. Det 

vil det blive i Himmerlandsområdet 

med bl.a. besætningsbesøg hos 

Jens, Ingelis og Leif Jensen, Gårdsted 

ved Løgstør. Programmet vil 

også have andre punkter, og om aftenen 

har vi selvfølgelig den traditionsrige 

fest. 

Vi ser frem til og se jer alle til årsmødet. 

Nærmere information vil 

komme på Dansk Holsteins hjemmeside 

samt information om tilmelding. 

Jacob Therkildsen, 

Team Future Breeders 

Fremadrettet er et vigtigt mål i 

avlsarbejdet at få køer, der kan 

fungere i nutidens moderne 

produktionssystemer. Køerne skal 

være selvhjulpne, og der skal være 

fokus på gode yvere, fastslår Leif 

Jensen. (Foto: Erik Kjærgaard 

Christensen) 

Young Cow boys- 

Kærlighed til 

koen 

Så nærmer juletiden sig, og året går 

heldigvis mod enden, hvilket gør 

at vi kan begynde at se frem mod 

dyrskuerne i 2012. Siden vi startede 

op som Young Cowboys i juli 

måned, har vi haft en utrolig stor 

tilgang af nye medlemmer, med- 

Sidste år havde vi stor succes med et lave et 

dommerkursus for os unge mennesker – denne succes 

prøver vi at gentage igen i år. 

Lørdag, den 28. januar 2012 kl. 10.00 

Mødested hos 

Raunhøj Dairy I/S, Risvangsvej 12, 8530 Hjortshøj, 

her skal vi se på Dansk Holstein 

Eer en bid brød kører vi l 

Familien Mikkelsen, ved Søen, 

hvor vi skal se og lære om Jersey 

Det vil du lære denne dag; hvordan bedømmer og 

kommenter jeg et hold køer, hvis det var mig, der var 

dommer på et dyrskue. Vi har fået nogen af de 

allerbedste l at undervise os denne dag!!! 

En dag hvor du vil lære meget, og de bedste denne dag vil 

eerfølgende få mulighed for at deltage i racernes 

dommerkursus og blive meddommer på dyrskuer landet 

rundt. 

BEDØMMELSE ER ENS UANSET RACE 

MØD OP – VI ER FREMTIDEN – ALLE ER VELKOMMEN 

Tilmelding på hjemmesiden www.danskholstein.dk/ungdomsforeninger, 

eller 87405249, senest onsdag den 25, januar 2012. 

Avlsforeningen Dansk Holstein og Dansk Jersey 

står for forplejningen denne dag. 

lemmer vi håber også vil støtte 

Young Cowboys i 2012. Det er 

medlemmerne, der giver liv i en 

forening og giver alle lyst til at yde 

en indsats for at skabe arrangementer, 

som kan glæde alle vore 

kvæginteresserede nordjyder. 

Der er den 3. december afholdt 

dommerkursus hos Oluf Bøgh, 

det er dog først afholdt efter deadline 

til redaktionen, og vi håber 

derfor at kunne berette om dette i 


den første udgave af DH i 2012. 

Der vil i februar måned blive afholdt 

et besætningsbesøg, hvor 

også generalforsamlingen vil foregå. 

Datoen håber vi at kunne sende 

ud i slutningen af 2011 eller begyndelsen 

af 2012. Der skal opfordres 

til at møde op, da det er her I 

kan komme med meninger og 

eventuelt indstille nye til bestyrelsen. 

Young Cowboys og de andre ungdomsforeningers 

medlemmer er 

fremtidens kvægavlere, derfor er 

det vigtigt, at vi støtter op om 

dyrskuer, arrangementer og andet 

der har med vort erhverv at gøre. 

Vi skal have vore meninger frem i 

dagens lys og sommetider stille 

spørgsmålstegn ved de ”Old Cow - 

boys’s” meninger. Ved at vise vort 

engagement og vore holdninger 

gør, at vi bliver hørt og endda 

måske lyttet til. Så lad os komme 

ud af buskene og hjælpe hinanden 

med at gøre 2012 til ungdomsforeningernes 

år. 

Glædelig jul og godt nytår. 

På vegne af Young Cowboys’s 

bestyrelse Rasmus Gramkow 

Afholdte arran - 

gementer med 

West Breeders 

Onsdag den 21.9.2011 afholdte 

foreningen det første arrangement 

i nyere tid – og det blev en kæmpe 

succes! Ikke færre end 60 fremmødte 

var mødt op for at inspicere 

køerne hos Familien Schmidt, 

Midtgaard Holstein, Filskov ved 

Grindsted. 

Aftenen begyndte med at Tage 

Schmidt fortalte om stedet og 

hvordan det blev drevet. Derefter 

fortalte sønnen Karsten Schmidt 

om nogle af de bedste i flokken af 

de 299 køer. Køerne var flot klargjort 

til arrangementet. Derefter 

blev der mulighed for at inspicere 

køerne, robotterne og i det hele taget 

hele den særdeles veldrevne 

gård. 

Efter dette havde Jan Andresen, 

Viking Danmark, et hammer godt 

indlæg omkring ”Avl efter robot - 

ven lige køer”. Med dette succesarrangement 

– næsten for succesfuldt 

– da vi slet ikke havde udskrifter 

nok – er der mere end rigeligt 

grundlag for at få foreningen 

op at køre for fuld skrue igen. Der 

skal især lyde en kæmpe TAK til 

hele Familien Schmidt, for alt det 

arbejde der var lagt i arrangementet. 

Derudover en TAK til Jan Andresen 

og Viking Danmark som 

sponsorerede kaffen denne aften. 

Vi er desuden også meget TAK - 

NEM LIGE for den interesse vi så 

for arrangementet fra både Bygholm 

og Grindsted Landbrugsskoler. 

Vi ser frem til at se jer medlemmer til 

vores kommende arrangementer! 

Se desuden også vores profil på 

Face book – og bliv ven med os! 

West Breeders 

Ungdomsarrange - 

ment Fyn 

Breeding Fyn inviterer til besætningsbesøg 

og efterfølgende generalforsamling 

Er du kvægavlsinteresseret, så kom 

og få indflydelse på Breeding 

Fyns fremtid! 

Mandag 30. januar 2012 kl. 19.00 

med besætningsbesøg hos 

Henrik og Anja Kongsdal 

Vibeholmsvej 1, Avnslev, 

5800 Nyborg 

Efterfølgende er der debat og generalforsamling 

om fremtiden for 

ungdomsforeningen Breeding Fyn 

Program: 

Kl. 19.00 Velkomst og info om besætning 

v/Henrik og An - 

ja, fokus på sundhed samt 

staldrundtur 

Kl. 20.00 Breeding Fyn i fremtiden 

v/ avlsrådgiver Peter 

Weinkouff 

Kl. 20.15 Generalforsamling 

Breed ing Fyn 

Debat om aktivitetsniveau 

i fremtiden, valg til 

aktivitetsudvalget 

Arrangementet er gratis og alle er 

velkomne. Tilmelding senest den 

25. januar på tlf.75 38 45 00. Ikkemedlemmer 

kan få stemmeret ved 

samtidig indmeldelse i Breeding 

Fyn, hvilket er gratis! 

Med venlig hilsen 

Breeding Fyn 

DC 

Dansk Holstein 

Formand 

Peder V. Laustsen, 7542 0804 

Næstformand 

Kristian Nielsen, 9793 6781 

Bo S. Nielsen, 9899 4566 

Bert Groen, 9855 1910 

Erik Jørgensen, 8666 7070 

Torben Rasmussen, 9754 7473 

Peter Stephansen, 9783 6252 

Søren Knudsen, 7586 7089 

Jørgen Schelde Pedersen, 

2463 9308 

Carsten Port, 7483 4236 

Carsten Hedegaard, 6533 2624 

Johnny Nielsen, 5826 7807 

Erik Hansen, 7484 1160 

Karoline Holst, 9895 1994 


LANDET 

RUNDT 

Vendsyssel 

Holstein 

Afholdte arrangementer 

Tyre- og Genom-aften afholdt 

tirs dag den 15. november hos 

Morten Hansen, Højgård, Vrå. 

Morten har en besætning på 236 

årskøer. 

Derefter var der møde på Tårs 

Hotel, hvor Morten Hansen fortalte 

om, hvordan han udnytter 

genomisk selektion på besætningsniveau. 

Desuden gav Kenneth Byskov et 

indlæg om, hvilke muligheder genomisk 

selektion giver i besætningen. 

En god og inspirerende aften med 

god tilslutning. 


Ko 27585-00940 har rundet 10.000 

kg værdistof. Ejer: Arend Beijering, 

Åbybro. F: T Burma. 

Sæt X i kalenderen 

allerede nu! 

BUSTUR med besætningsbesøg 

Onsdag den 18. januar arrangeres 

bustur med besætningsbesøg hos 

Martine og Sjoerd Ydema, Fårup, 

om formiddagen og et besøg på 

Kvægbrugets Forsøgscenter, Fou - 

lum, om eftermiddagen. 

Jørgen Buur Pedersen 

Vendsyssel 

Fonden – Gerda og 

Carl Søholm Fonden 

Et af vore kriterier er, at legatmodtageren 

skal yde en påskønnelsesværdig 

indsats i arbejdet med 

SDM-kvæg. 

Fonden er stiftet af Gerda Bundgaard. 

Gerda og Carl Bundgaard 

havde gården ”Søholm” – beliggende 

Hundelevvej 142, og de 

gjorde selv en stor indsats indenfor 

SDM-kvæg, da de levede –med 

hensyn til avl – men også som flittige 

udstillere på dyrskuer. 

Fondens formål er at støtte landmænd 

og andre, der beskæftiger 

sig med – eller har beskæftiget sig 

med Sortbroget Dansk Malkerace 

(SDM-kvæg) fortrinsvis i Løkken- 

Vrå og Hjørring Kommuner. 

Fonden har i forbindelse med udvælgelse 

af legatmodtagere haft 

kontakt til avlsforeningen for 

Sortbroget Malkekvæg i Vendsyssel, 

således at vi i bestyrelsen fik 

det bedst mulige grundlag for at 

udvælge legatmodtagerne. 

I år har vi udvalgt to legatmodtagere 

til kr. 5.000. 

I/S Gårestrupgaard, v. Sten 

og Svend Svendsen, Gåre - 

strupvej 57, 9800 Hjørring 

Brødrene Sten og Svend Svendsen 

driver i fælleskab Gårestrupgaard. 

Gården har et jordtilliggende på 

203 ha og besætningen består af 

260 Holstein-køer. 

Indenfor de sidste par år er stalden 

blevet ombygget og der er indsat 4 

malkerobotter. Der er ligeledes 

bygget ny ungdyrstald, som stod 

færdig i sommeren 2009. 

Brødrene Svendsen har de senere 

år lavet et seriøst avlsarbejde i besætningen. 

De har bl.a. indkøbt 

flere rigtig gode køer, som de har 

lavet ET på. Besætningen består i 

dag af en flok gode og interessante 

hundyr. Desuden havde Sten og 

Svend Svendsen også den glæde 

for et års tid siden at få en tyr på 

Dansk Holstein brugsplanen – 

nemlig D Egon. 

Malene og Mads Sørensen samt 

Jørgen og Sten Svendsen sammen 

med fondens formand Palle Møller 

Jørgensen. Fra Gårdstrupgaard var 

Svend fraværende 

Mads Sørensen, 

Vrenstedvej 380, Løkken 

Mads Sørensen driver Kærgård 

I/S sammen med sin far Mogens 

Sørensen. Mads og hans kone Malene 

bor på gården samen med deres 

2 små børn. 

Kærgård I/S har et jordtilliggende 

på 270 ha, hvor der dyrkes græs, 

majs, hvede og byg. Besætningen 

er på 270 køer + opdræt. I 2004 

byggede de den nye stald til 270 

køer med sand i sengebåsene og 

med fast gulv. Malkekarrusel i separat 

bygning. 

De har haft 4 køer i besætningen, 

der har rundet 100.000 kg mælk, 


og en enkelt ko, der har rundet 

10.000 kg værdistof. Derudover er 

der en tyr tillagt i besætningen – D 

Dustin – som er tæt på brugsplanen. 

En stor besætning med høj ydelse, 

super sundhed og god management. 

Hans Henrik Toft Sørensen, 

Sparekassen Vendsyssel 

DH Himmerland 

Ko 32381-00716, der har rundet 

150.000 kg mælk – fra Per Warming, 

Blære. Far til koen er Ertebølle. 

Bustur med 

besætningsbesøg 

Tirsdag den 17. januar 2012 arrangeres 

der bustur til Vendsyssel. 

Her besøges 3 besætninger: I/S 

Stubben, Bo Skovbjerg Nielsen og 

I/S Kærgaard. 

Årsmøde 

Afholdes i uge 6. 

Jørgen Buur Pedersen 

Midt / Øst 


Den 26. oktober afholdt foreningen 

i samarbejde med Viborg/Skive 

debataften på Asmildkloster 

Landbrugsskole med overskriften 

”Hvordan står jeg stærkest, når 

kvoten afvikles”. 

Der var indlæg ved Susanne Klausen, 

Dansk Kvæg, og gdr. Peter 

Oosterhof, Suldrup. 

Avlsrådgiverne Henrik Schøler 


Nielsen og Thomas Lind berettede 

omkring ”Aktuelt nyt fra avlen 

& Holstein verdenen”. 

Det var et fantastisk møde, som 

også havde samlet ”fuldt hus” på 

Landbrugsskolen – ca. 130 af vore 

medlemmer. Mødet forløb godt – 

der var rigtig gode og inspirerende 

indlæg, og der udspandt sig en god 

debat. 

General forsamling/Års mø - 

de onsdag 15. februar 2012 

Vi begynder med besætningsbesøg 

hos Egon Bech Jensen, El - 

kjærs lundvej 2, Tøjstrup, 8961 Allingåbro, 

hvor stalden er åben fra 

10.30 til 11.45. 

•Økologisk besætning 

•134.9 årskøer – 10.489 kg mælk 

– 406 kg fedt – 347 kg protein 

8 køer med 100.000 kg mælk 

Hos Lene Skiffard og Knud Sehested er der netop hædret 2 køer med 100.000 

kg mælk. Besætningen har nu i alt 8 levende køer med mere end 100.000 kg 

mælk, – Flot 

Lene og Lisbeth klinge præsenterer 

her 2 køer med 10.000 kg værdistof, 

– begge T Funkis-døtre, 29084- 

01136 & 1164. 

•Nybygget stald fra 2011 med 

plads til 350 køer. 

•Stalden er delt op i fokusstald til 

105 køer samt en stald til øvrige 

malkekøer med plads til 268 

køer. 

•Der malkes i SAC malkekarru - 

sel med 50 pladser. 

•Sand i sengebåsene og fast gulv 

med skraber over og under gulv. 

•I alt 250 ha. – incl. forpagtning. 

165 ha. græs 

60 ha. helsæd 

20 ha. majs 

5.5 ha. økologiske gulerødder 

Efter besætningsbesøget vil der 

være middag kl. 12.00 på Auning 

Kro, efterfulgt af Generalforsamling/Årsmøde 

med bl.a. uddeling 

af anerkendelser. 

Henrik Schøler Nielsen / 

Kirsten Muldkjær 

Ringkøbing 


Tak for opmærksomheden 

150.000 kg mælk i livsydelse 

Jeg ko Ckr.nr. 5660101285 hos 

familien Hansen i Grønbjerg vil 

gerne takke for den store erkendtlighed 

jeg fik forleden. På mit billede 

kan I se mig præsenteret med 

3 bånd på en gang. Det er jeg i al 


Sikke mange hædringer det er blevet 

til for RGK Søby-datteren hos 

familien Hansen, Grønbjerg 

beskedenhed meget stolt over at 

kunne fremvise. 

Anledningen er at vores formand 

Peter Stephansen kom forbi endnu 

en gang fordi jeg nyligt har rundet 

150.000 kg mælk. Han har 

tidligere besøgt mig da jeg rundede 

100.000 kg mælk og 10.000 kg 

fedt og protein, derfor de 3 bånd. 

Jeg er født d. 7.12. 1997. Dengang 

hed mine ejere Karen Marie og 

Ove Søndergård. De var helt vilde 

med min familie i Amerika og Canada. 

Derfor er der velkendte 

fædre i nærmeste familie. Jeg kan 

blot nævne E. Celcius min farfar, 

D Astre min morfar og Inspiration 

min mormors far. Længere tilbage 

i mit stamtræ træffer vi tyre som 

ham tyskamerikaneren Jy Wilow 

og WA Inka. 

Jeg har gennem tiden fået 9 børn. 

5 drenge og 4 piger. Alle med Vikingtyre 

som fædre. Ham konsulenten, 

der kommer og foreslår tyrene 

her i besætningen, giver Bjarne 

ret i, at de er de bedste. Jeg har 

som sagt fået 9 børn og har malket 

i godt 11 år. Hold nu fast i bordkanten, 

i de 11 år har jeg ydet knap 

14.000 kg mælk i gennemsnit pr. 

år. Det bliver i alt til 156.500 kg 

mælk, mine procenter er godt nok 

ikke så høje, men det er trods alt 

blevet til 924 kg fedt og protein pr 

år. Sagt i al beskedenhed er det ikke 

så ringe endda. 

Sandkasser og luft 

Da jeg fødte første gang stod vi her 

på gården i det man i gamle dage 

kaldte en båsestald. Men Bjarne 

indså hurtigt, at vi ville give meget 

mere mælk, hvis vi kom i en ny 

stald med løsdrift. Det skete første 

gang i år 2000. Her fik vi det bare 

godt. Sikke en tid. Men Bjarne var 

ikke helt tilfreds med vores senge, 

der er snart ikke den ting jeg ikke 

har prøvet at ligge i. Så derfor fik vi 

efteråret 2010 nyt hus med små 

sandkasser og en masse frisk luft 

og ny teknik, som jeg ikke skal gø - 

re mig klog på. Nu har vi det rigtig 

godt. Når Bjarne kommer for at sige 

godnat, kan vi mærke på ham, at 

han er glad for sine beboere, så vi 

har bestemt, at vi vil være de højst - 

ydende i hel landet. 

For øvrigt skulle I se forbi den 28. 

september 2012. Da skal der jo 

være fest i Holstebro, og familien 

her på gården holder åbent hus. 

Jeg glæder mig til at se jer. 

56601-01285 

Kolding-Brørup 


Kviernes reproduktion 

Aftenen indledtes med besøg hos 

Doris og Per Nissen, Læborg. Besætningen 

består af 44 køer i en 

dejlig lun bindestald. Desuden 

driver de Kviehotel med 650 kvier 

fra ca. 1 månedsalderen, til ca. 1 

måned før forventet kælvning. 

Efterfølgende gav avlsrådgiver 

Torben Nørremark, VikingDanmark, 

et inspirerende indlæg om 

optimal reproduktion i kviestalden. 

Strategi, løbealder.styringsredskaber 

m.m. 

Tak til Doris, Per og Torben for jeres 

medvirken til en udbytterig aften. 

Klaus Elmelund 

Vestjydens 


Arrangementer 

Tirsdag den 29. november afholdtes 

besætningsbesøg hos I/S Kristensen 

v/brødrene Flemming og 

Anders Kristensen, Henne. Her så 

de omkring 110 fremmødte et 

godt og særdeles veldrevet økologisk 

kvægbrug med en besætning 

på 250 køer. Besætningen går i en 

ny ere løsdriftsstald som planlæg - 

ges udvidet til ca. det dobbelte i 

2012. Der malkes med 4 Lely robotter. 

Efterfølgende var der kaffe 

og møde på Billum Kro, hvor Landskonsulent 

for Dansk Holstein 

Keld Christensen kom med indlæg 

over emnerne: ”Mine arbejdsopgaver 

som Landskonsulent” og 

”Aktuelt nyt fra den sortbrogede 

verden” – en stor tak skal lyde til 

Flemming & Anders for så venligt 

at have åbnet stalddørene for os, 

samt en stor tak til aftens indleder 

for et lærerigt og inspirerende indlæg. 

Kommende arrangementer 

Torsdag den 19. januar 2012 kl. 

9.30 afholder foreningen årsmøde 

på Kjærgård Landbrugsskole, 

Kjær gårdsvej 31, Bramming. Årsmødet 

indledes med kaffe efter- 


CKR.nr. 56146-01649 tilhørende 

Bjørn Kuilboer, Strellev, Ølgod. Koen 

er født i 1995 og er efter M Jubilant. 

Gns. af 13,7 år 9.035 – 4,72 – 426 – 

3,41 – 308 – 734 


følgende møde med dagsorden 

ifølge vedtægter, uddeling af diplomer 

og anerkendelser, aktuelle 

indlæg omkring Dansk Holstein, 

samt præsentation af eftermiddagens 

besøgsejendomme. Mødets 

første halvdel afsluttes med middag. 

Fra kl. 13.00 – 15.30 er der 

besætningsbesøg hos: 

Kjærgård Landbrugsskole, Kjær - 

gårds vej 31, Bramming 

Ralf Sanderink, Hedegårdsvej 8, 

Ribe 

Flemming Jørgensen, Jernvedvej 

200, Gredstedbro 

Jens Erik Nielsen 

Sønderjyllands 


Studietur til Sjælland 

Den 6. og 7. september var SDJ 

Holstein med 37 deltagere på studietur 

på Sjælland. På turen var to 

besætningsbesøg hos henholdsvis 

Lars Andersen og Gjorslev Gods, 

hvor gruppen fik gode rundvisninger, 

og der var gode faglige diskussioner. 

Ud over de gode faglige besøg 

var der mulighed for at komme 

til ølsmagning på en lokal pub eller 

shopping på strøget i København. 

Aftenen gik med godt hu- 

Dansk Holstein 

Kontorets adresse: 

Agro Food Park 15, Skejby 

8200 Aarhus N 

Tlf. 8740 5000 

Fax 8740 5092 

E-mail: danskholstein@vfl.dk 

Homepage: 

www.danskholstein.dk 


Onsdag den 5. oktober hædrede SDJ 

Holstein T Funkis-koen 1018 fra Sikke 

Breeuwsma ved Skærbæk. Med en 

imponerende ydelse har koen på 

10,3 år produceret 13.334 kg mælk 

med 559 kg fedt og 463 kg protein i 

gennemsnit. 

mør, hvor der var rig mulighed for 

at hygge sig i storbyens aftens-/ 

natteliv. Tak til de deltagere der 

støttede op omkring turen, tak til 

Lars Andersen og Gjorslev Gods 

for at åbne dørene. 

Hjertelig tillykke med denne milepæl. 

Hielke Wiersma 

Alle Dansk Holsteins læsere 

og annoncører 

ønskes en glædelig jul og et godt nytår! 

Dansk Holstein medarbejdere 

Landskonsulent Keld Christensen 

(Privat tlf. 8647 9172 – Mobil 4034 2222), e-mail: kec@vfl.dk 

Konsulent Mette Bech (Mobil 4034 2252), e-mail: meb@vfl.dk 

Sekretær Elisabeth Damgaard Deding, e-mail: edd@vfl.dk 

Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring 

og døtregruppebedømmelse 

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 7586 7789 – Mobil 4030 0251) 

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 7586 3416 – Mobil 2171 7718) 

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 8653 1404 – Mobil 2171 7724) 

Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil 2177 0728) 

Afkomsinsp. Carsten Dahl (Mobil 2460 3449) 

Afkomsinsp. Søren Christensen (Mobil 4030 0252) 


Vendsyssel Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 

Gns. Kg % Kg % Kg Kg 

Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P 

I/S Lieuwes Hirtshals 35354-01512 Die-Hard T Ration 6,8 15.298 3,24 495 3,02 462 957 

Flemming Knudsen Sindal 37452-03224 HV Farmer T Mylord 8,6 12.300 3,58 441 3,07 378 665 

Lars Chr. Ottosen Brønderslev 36856-01630 T Funkis T Lofot 9,1 11.228 4,07 457 3,42 385 842 

I/S Vestergaard Løkken 31119-01550 T Silver NJY Ingolf 7,9 12.908 3,59 463 3,09 399 862 

Johannes Antonius Bindslev 34158-01504 T Silver T Burma 8,5 11.974 3,51 420 3,16 378 798 

Gert Ledet Jensen Løkken 38025-01048 T Eberhard T Dusk 9,2 10.979 3,69 405 3,07 337 742 

Kurt Larsen Tylstrup 32521-01125 T Noomi T Strup 6,8 14.923 3,71 554 3,19 476 1030 

Per Østergaard Hjørring 37489-01678 V Bojer T Fænrik 7,9 13.153 4,19 552 3,32 437 989 

Bjarne Terkelsen Løkken 36169-02020 TVM Hesne T Funkis 7,5 13.456 3,59 484 3,17 426 910 

Dansk Holstein – Himmerland – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 



Henrik Jensen Skørping 33697-02381 T Funkis HMT Impuls 7,9 13.158 3,42 451 2,94 387 838 

Oluf Bøgh Hobro 32008-02045 T Klassy T Blaki 8,2 12.578 3,43 431 3,00 377 808 

Steen Skov Aars 28648-00848 T Funkis E Celsius 9,3 11.032 3,87 427 3,25 359 786 

Lars Roed 

Hesselhøjgård 

Løgstør 31689-03224 T Kuller T Fænrik 8,6 11.941 3,77 450 3,35 400 850 

v/Mogens Hansen Nørager 31756-02196 W Convince R Prelude 9,2 11.171 3,74 418 3,05 341 759 

I/S Hedelund Ålestrup 42411-01586 TVM Hesne T Funkis 8,6 11.871 3,97 471 3,26 388 859 

Jacob Warner Bulder Ålestrup 41381-01109 Luxemburg SK Flex 9,9 10.331 4,16 429 3,26 336 765 

Kaj Jensen Farsø 24519-02672 HV Farmer JY Jura 9,6 10.591 3,83 405 3,12 331 736 

Niels D. Sørensen Farsø 32887-01093 TVM Hesne T Burma 8,8 11.530 4,20 484 3,37 389 873 

Ladefoged I/S Nørager 54738-01921 H Apollo Esentation 10,0 10.066 4,73 476 3,60 362 838 

Leif Vestergaard Nibe 30460-01390 T Eberhard Kær Marv 8,5 11.932 3,48 415 3,17 378 793 

Gårdsted Højgaard I/S Løgstør 31472-02501 V Bojer T Fænrik 8,2 12.313 3,77 464 3,19 393 857 

Marc Ruben Hofman Ålestrup 41385-01290 T Funkis T Burma 9,0 11.213 3,43 385 3,06 344 729 

Oluf Bøgh Hobro 32008-01818 T Fløs VAR Platin 9,7 10.358 4,25 441 3,18 330 771 

Else Buus Niss Nibe 30078-03059 T Pingo T Itatsi 9,6 10.422 3,95 412 3,38 352 764 

Nordvestjyllands Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 



Kristian Nielsen Snedsted 39274-01238 HMT Krads T Burma 8,4 12.022 4,14 498 3,27 394 892 

Poul Ørgård Redsted M 38928-01646 HMT Ambolt VE Otto 10,4 9.720 4,40 428 3,50 341 769 

Ringkøbing Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 



Hendrikus J M Heutinck Ulfborg 57733-01192 RGK Taks VAR Platin 10,5 9.555 4,65 444 3,46 331 775 

Jørn Hjortkjær Lemvig 54522-01258 T Funkis VAR Platin 10,0 10.015 4,78 479 3,46 347 826 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 56601-01552 T Lambada T Funkis 7,2 13.913 4,00 556 3,17 441 997 

Jens Peder Langbo 

Hans Peder 

Aulum 53748-01390 HV Farmer T Daimi 9,1 10.942 3,49 382 3,12 342 724 

Kloster Eskildsen Ulfborg 57029-01419 T Funkis HMT Tegl 9,5 10.539 4,03 425 3,28 346 771 

Brdr. Korsholm I/S Videbæk 59335-00978 RGK Birger Royal 695 9,3 10.748 3,88 417 3,24 349 766 

Henning Jensen Ringkøbing 56456-00767 Toft Mark Heebro 10,2 9.841 4,33 426 3,44 338 764 

Torben Brødbæk Aulum 53902-01406 D Largo T Burma 8,9 11.215 4,03 452 3,37 378 830 


Viborg-Skive Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 



Karsten Høgh Roslev 40270-01209 T Eberhard VE Otto 7,9 12.737 3,51 447 3,05 388 835 

Torben Rasmussen 

Hagens Mølle 

Skive 32338-00787 T Resolut T Largo 8,7 11.427 4,10 469 3,18 364 833 

v/Jeppe Mortensen SKive 41440-01768 T Funkis T Haiti 9,7 10.353 3,78 391 3,30 341 732 

Karsten Høgh Roslev 40270-01080 T Funkis NJY Hubert 9,3 10.926 3,92 428 3,26 356 784 

Søren Kristian Odgaard Roslev 41069-00828 T Funkis T Kermit 8,8 11.430 3,78 432 3,43 392 824 

Midt-Øst Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 



Henrik Sehested Silkeborg 24519-02672 NV Farmer JY Jura 9,6 10.591 3,83 405 3,12 331 736 

Kim Riis Poulsen Havndal 26877-01072 T Sejrup T Burma 9,0 11.400 3,28 374 3,20 365 739 

Lisbeth Klinge Knebel 29084-01439 VAR CamaroT Lambada 6,5 15.357 3,83 588 3,16 485 1073 

Lisbeth Klinge Knebel 29084-01413 V Bojer T Sterby 6,7 15.382 4,09 629 3,49 537 1166 

Erling Gert Nielsen Mørke 27847-01063 T Funkis HMT Tegl 9,1 11.163 4,17 465 3,12 348 813 

Lone Foged Bertelsen Ørsted 27698-00645 T Funkis G Slocum 8,3 12.015 4,15 499 3,32 398 897 

Erik Andersen 

Knud Sehested & 

Kjellerup 56619-00951 KOL Nixon RGK Nalk 9,8 10.199 3,78 386 3,32 338 724 

Lene Skiffard 

Knud Sehested & 

Kjellerup 30122-01180 TVM Hesne T Picasso 7,5 13.522 4,16 563 3,17 429 992 

Lene Skiffard Kjellerup 30122-01130 T Ingslev T Nettel 8,5 11.807 4,18 493 3,22 380 873 

Raunhøj I/S Hjortshøj 25835-01371 KOL Nixon T Burma 9,3 10.902 4,36 436 3,23 352 788 

Jens Erik Østergaard Langå 40468-01064 T Funkis T Orfeus 8,3 12.300 4,15 510 3,38 415 925 

Kolding-Brørup Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 



Erik Neuleman Nebel 55823-00952 Rgk Taks Rgk Polle 9,8 10.576 4,16 440 3,12 330 770 

Birger Kristensen Egtved 23459-01255 T Funkis Rgk Jura 10,4 9.869 4,55 449 3,94 389 838 

Bodo Beier Holsted 44522-01704 Cash 2212 Jura 1751 8,9 11.573 4,35 504 3,18 368 872 

Vestjydens Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 



Erik Wiltink Outrup 46029-01742 T Lambada E Mattie G 7,9 12.978 3,77 490 3,13 406 896 

I/S Kristensen Henne 44352-00956 FYN Lind VAR Barok 9,9 10.237 4,68 479 3,31 339 818 

Anneke og Harry Slob Ansager 42709-01850 T Funkis VAR Bukh 9,2 11.073 4,27 473 3,42 378 851 

Sønderjyllands Holstein – Køer med 100.000 kg mælk i livsydelse 


Navn 

Gårdejer Ole 

By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P 

Hansen Holm Rødekro 40400-01474 T Funkis VAR Platin 9,1 11.626 3,96 460 3,28 381 842 

Gerd Petersen Løgumkloster 50254-00959 Agrå Holmlyst 9,7 10.368 3,79 393 3,12 323 716 

Peder Johanning Løgumkloster 50277-01548 T Funkis SDJ Ribus 10,4 9.682 4,17 404 3,40 329 733 

Jens Lykou Petersen Løgumkloster 63650-02669 V Bojer T Burma 7,8 13.130 3,07 403 2,96 389 792 


Magasinpost SMP 

Id 46413 

Kystvejen 11, 

ST. Anslet 

6100 Haderslev 

Tlf. 86 88 63 75 

Fax 86 88 63 76 

info@breedncare.dk 

www.breedncare.dk 

CRV har avlsprogrammer over hele verden 

CRV USA er meget succesrig 

med sit eget TPI-avlsprogram 

COOKIECUTTER MOM HUNTER 

(Man O Man x Shottle x Goldwyn x Champion) 

• 2416 GTPI 

• 3.24 GPTAT 

• 756 NM$ 

• E n af 

verdens 

bedste 

MOM-sønner 

BREEDnCARE er glad for at introducere CRV USA’s TPI program. Dermed 

kan vi tilbyde Hunter og andre stærke trumfer fra dette program. 

BRANDT-VIEW CORNELIUS 2259 GTPI 

(Charlesdale Superstition x Solid-Gold Colby) 

WINDSOR-MANOR ZP REDFORD 2225 GTPI 

(Roylane Socra Robust x Ensenada Taboo Planet) 

HONEYCREST GLOSS RACEY 2237 GTPI 

(Brigeen Russel x Sandy-Valley Bolton) 

BESØG OS PÅ WWW.BREEDNCARE.DK 

BETTER COWS BETTER LIFE

DH bladet - Dansk Holstein

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?