Indsigt & Udsyn - juni 2013 - Psykiatrien - Region Nordjylland

PSYKIATRIEN 

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN” 

Nr. 2 Juni 2013 7. årgang 

NY SYGEPLEJEFAGLIG VICEDIREKTØR ANETTE SLOTH: 

PSYKIATRIENS FAGGRUPPER 

SKAL GÅ I SAMME SPOR 

ET ARBEJDSLIV I TOP: 

De nyligt reviderede personalepolitikker 

er styret af værdierne ”indfl ydelse”, ”tillid”, 

”ordentlighed” og ”professionalisme”.

Vi skal gå i samme spor 

Psykiatriens nye sygeplejefaglige vicedirektør 

Anette Sloth er ikke sygeplejerske for ingenting. 

Men først og fremmest er hun leder. En leder, der 

brænder for at sikre fælles retning på tværs af 

psykiatriens forskellige faggrupper. 

4-5 

EN AF OS på gymnasiebesøg 

I maj var Psyk-Info på Nørresundby Gymnasium 

og HF for at sætte fokus på psykisk sygdom og 

(mis)trivsel hos unge. Læs om, hvordan Marie 

og Camilla med deres fortællinger i øjenhøjde 

gjorde stort indtryk på fem 1.hf-klasser. 

8-9 

Finn og farverne 

Servicechef Finn Kristensen synes, der skal 

være noget pænt for øjet at se på, ikke mindst 

for patienterne. Og det er der på Brønderslev 

Psykiatriske Sygehus, hvor han netop har fejret 

25-års jubilæum. 

14-15 

Patienternes børn er vores ansvar 

Psykiatrien i Region Nordjylland har et stærkt 

fokus på børn som pårørende til psykisk lidende 

forældre. Læs om, hvilke tilbud Team Børn af 

Psykisk Syge har, og hvordan du som medarbejder 

kan være med til at gøre en forskel. 

18-19 

PSYKIATRIEN JUNI 2013 

INDSIGT & UDSYN 

JUNI 2013 

Leder: Psykiatriske patienter skal leve længere og bedre 3 

Vi skal gå i samme spor 4-5 

Projekt ’Tid til patienterne’ – en gentagelse værd 6-7 

EN AF OS til fællestime i 1. hf 8-9 

Internt vikarbureau trækker nye 

medarbejdere til Psykiatrien 10-11 

Opslagstavlen 12-13 

Farver gør en forskel 14-15 

Kollega – kend din trivsel 16 

Læger diskuterede patientcase 17 

Patienternes børn er vores ansvar 18-19 

Den gode psykiatriske afdeling 

”Den gode psykiatriske afdeling” sætter S7 og S8 på landkortet 20 

Video skal give viden på en ny måde 21 

Rundt i regionen: 

Et arbejdsliv ”I TOP” 22 

Værdibaseret – og hva’ så? 23 

Fakta om de nye politikker 24 

Film skal vise værdierne 25 

Nyt for de fleste 26-27 

Hjælpsomme nye skilte 28

Psykiatriske patienter har en overdødelighed på 20 år i forhold til 

almenbefolkningen. Det kan patienterne ikke være tjent med. Derfor 

iværksætter vi i behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland 

en række tiltag, som skal være med til at øge middellevetiden hos 

vores patienter. Dét er ikke nogen nem opgave, og det er et ansvar, 

vi ikke kan bære alene. Vi er dog overbeviste om, at vi med et øget 

samarbejde med de somatiske sygehuse, kommunerne og almen 

praksis kan komme langt. 

Ifølge undersøgelser skyldes cirka 40 % af overdødeligheden hos 

psykiatriske patienter eksterne årsager, primært selvmord. Vi har 

iværksat indsatser med henblik på forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. 

Senest har Enhed for selvmordsforebyggelse fået en 

satellit i Hobro, og vi har nu tre satellitter i regionens yderområder. 

De resterende 60 % af overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme. 

Undersøgelser, som bl.a. er gennemført i vores forskningsafdeling, 

viser, at psykiatriske patienter har overhyppighed af bl.a. 

hjertekarsygdom, diabetes og fedme. Der er flere forklaringer på 

dette. Psykofarmaka kan øge risikoen for fysiske sygdomme. Mennesker 

med psykisk sygdom har generelt mere usunde kostvaner, 

ryger mere, drikker mere alkohol og er mindre fysisk aktive end befolkningen 

i almindelighed. Samtidig har en stor del af patienterne 

misbrugsproblemer. Andre undersøgelser viser, at psykiatriske 

patienter får en dårligere behandling for deres fysiske sygdomme, 

og i nogle tilfælde bliver de end ikke diagnosticeret. 

INDSIGT & UDSYN – Magasin for Psykiatrien 

Ansvarshavende redaktør: 

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

Redaktion og tekst: 

Kommunikationsmedarbejder 

Lisbet Hebbelstrup 

Kommunikationsmedarbejder 

Lene Horsholt 

Foto: Psykiatrien i Region Nordjylland, 

(hvor andet ikke er anført) 

Forsidefoto: Line Bloch Klostergaard 

Layout: PRinfo Aalborg 

Tryk: Vester Kopi 

Oplag: 2.000 

LEDER 

PSYKIATRISKE 

PATIENTER SKAL LEVE 

LÆNGERE OG BEDRE 

Vores indsats skal fokusere på at undgå, at patienterne får somatiske 

sygdomme, at opspore somatiske sygdomme så tidligt som 

muligt, og at sikre somatisk behandling til de patienter, der har 

somatisk sygdom. Nogle tiltag er iværksat. Nu iværksætter vi en 

række andre tiltag, som skal gøre os bedre til at håndtere somatiske 

lidelser hos vores patienter. Vi skal etablere KRAM-ambulatorier, 

som fokuserer på patienternes somatiske problemstillinger, 

og vi skal etablere et tæt samarbejde med de praktiserende læger, 

kommunerne og de somatiske sygehuse. Netop dét samarbejde er 

afgørende vigtigt, hvis overdødeligheden skal ned. 

Som medarbejdere i psykiatrien har vi et stort ansvar for at være 

med til at sikre en øget opmærksomhed på, at vores patienter meget 

vel også kan have fysiske lidelser. Vi bærer en del af ansvaret 

for, at disse lidelser ikke bliver overset, men tværtimod opspores 

tidligt, udredes og behandles på lige fod med somatiske patienters 

lidelser. Samtidig har vi også et ansvar for at hjælpe vores patienter 

med at ændre dén livsstil, som ofte er en del af problemet. 

Psykiatriske patienters overdødelighed og somatiske problemstillinger 

repræsenterer psykiatriens største udfordring og er det alvorligste 

sundhedsproblem i det danske sundhedsvæsen. Vi skal 

derfor handle nu. 

Jan Mainz, forløbschef og Morten Kjølbye, cheflæge 

Læs mere om Psykiatrien i Region 

Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk 

Kontakt redaktionen på 

tlf. 97 64 37 45/25 57 90 86 

eller mail: l.hebbelstrup@rn.dk 

Deadline for næste nr.: 15. august 2013 

541 687 

Svanemærket tryksag 

PSYKIATRIEN JUNI 2013

4 


Ny sygeplejefaglig vicedirektør 

Anette Sloth begyndte først at arbejde i Psykiatrien, da hun i 2011 blev ledende oversygeplejerske i Psykiatriens afdeling på Thy-Mors. Og hun har ikke 

fortrudt. ”Det er så meningsfuldt at arbejde med psykiatri”, understreger hun. 

VI SKAL GÅ I SAMME SPOR 

Psykiatriens nye sygeplejefaglige vicedirektør Anette Sloth 

er uddannet sygeplejerske og brænder for at være med til at 

sikre høj kvalitet i sit fag. Men hun er først og fremmest leder 

og ser det som en væsentlig opgave at være med til at sikre, at 

fagområderne går i samme spor og ikke i hver sin retning. 

Af kommunikationsmedarbejder 


Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV 

Sidst i maj blev Anette Sloth valgt som Psykiatriens 

nye sygeplejefaglige vicedirektør af 

et enigt ansættelsesudvalg. Ledelsesopgaven 

er på ingen måde er ny, og allerede i 2002 fik 

hun sit første lederjob som leder af et plejehjem. 

Siden har hun både været ældre- og 

sundhedschef i Thisted Kommune, ledende 

oversygeplejerske i Psykiatrien på Thy-Mors 


og siden 1. januar 2013 viceklinikchef i Klinik 

Syd. Nu flytter hun ind på ledelsesgangen 

og bliver en del af det firkløver, Psykiatriledelsen 

udgør. Og hun glæder sig. 

- Jeg ser en række spændende perspektiver 

og muligheder for at sammen med den 

øvrige ledelse at stå i spidsen for, at de politiske 

visioner bliver forbundet med det 

kliniske arbejde, fortæller hun. 

Jobbet som viceklinikchef blev en hurtig 

mellemstation. 

- Jeg har lært rigtig meget de sidste fire 

måneder, og jeg har da også kvaler ved at 

skulle sige farvel til Klinik Syd så hurtigt 

og er ked af at efterlade dem med den udfordring, 

det er, at de allerede nu skal have 

endnu et lederskifte. Men dét, jeg kan love 

dem, er, at jeg vil bringe de ting, jeg har 

set igennem de seneste fire måneder, med 

videre. Og desuden tror jeg, at de gode relationer, 

jeg har fået til medarbejdere og ledere, 

vil være gavnlige, når vi fremover skal 

samarbejde, fastslår hun. 

At hun har fart på karrieren, oser ud af 

CV’et. Anette vil noget. Men hun praler ikke. 

- Jeg føler mig meget klar til de nye ledelsesmæssige 

udfordringer, men jeg er også 

ydmyg over for opgaven. Og spændt på, 

hvordan det bliver at blive en del af Psykiatriledelsen. 

Jeg ser det som helt afgørende, 

at vi fungerer godt som team og har et fæl-

les mål og arbejder i den samme retning. 

Har vi det, kan det også styrke resten af 

organisationen, siger Anette. 

Kommunikation som kerneopgave 

Som sygeplejefaglig vicedirektør skal hun 

blandt andet være med til at tegne sygeplejen 

i organisationen og sikre, at faget udvikler 

sig. Én af de første opgaver, der venter, er 

etableringen af et sygeplejefagligt råd. 

- Sygeplejen er ikke så tydelig i den nye 

struktur. For eksempel er rollen som oversygeplejerske 

forsvundet. Derfor tror jeg, 

det er vigtigt, vi får etableret et fagligt forum, 

som kan være med til at sikre, at faget 

er i konstant udvikling. Og det gælder i øvrigt 

alle områder, også fx SOSU-området, 

understreger Anette. 

Opgaverne er mange, og Anette nævner 

også akkreditering, patientsikkerhed og 

kommunikation som nogle af de opgaver, 

der har høj prioritet fra starten. Netop 

kommunikation står højt på hendes dagsorden. 

- Kommunikation er en kerneopgave. Kommunikationen 

med patienter og pårørende 

har altid betydet meget for mig, og jeg er 

overbevist om, at jo bedre vi kommunikerer, 

jo bedre bliver patientforløbet. Og som 

leder er god kommunikation med medarbejdere 

og ledere altafgørende. Vi er nødt til 

at kommunikere godt, hvis vi skal sikre, at 

fagområderne ikke går i hvert sit spor. Mit 

mål er at være med til at skabe fælles retning, 

fastslår Anette. 

Ud over fælles retning vil hun genre være 

med til at sikre, at vi bliver bedre til at rekruttere 

og fastholde Psykiatriens medarbejdere. 

Hun forklarer: 

- Nogle af vores sengeafsnit er præget af 

stor udskiftning. Det kan have indflydelse 

på, at vi ikke får oparbejdet de kompetencer, 

vi har brug for for at yde den kvalitet, 

vi gerne vil. Dét er et problem, som jeg synes, 

vi skal give stort fokus. 

- I det hele taget er det meget vigtigt for 

mig, at psykiatrien er en attraktiv arbejdsplads. 

Derfor skal vi både have fokus på, at 

nye medarbejdere kommer godt ind i jobbet, 

at medarbejderne får den kompetenceudvikling, 

de har brug for, og at vi som 

uddannelsesinstitution er én af regionens 

bedste. Det kan jo også være meget afgørende 

for, at kan tiltrække nye medarbejdere, 

konstaterer Anette. 

Tillid til medarbejderne 

Visionerne er mange, og trangen til indflydelse 

er stor. Men tilliden til ledere og 

medarbejdere går igen flere gange under 

interviewet. 

- Jeg trives med at sidde for bordenden, men 

det skyldes nok i høj grad det engagement 

og den dygtighed, jeg møder igen og igen 

hos medarbejderne. Jeg er ikke kontroltypen, 

der har brug for at vide alt. Jeg har stor 

tillid til, at medarbejderne og lederne kan 

løfte den opgave, de skal, og at de gør det 

godt. Min opgave er at lytte til deres argumenter, 

når vi skal træffe beslutninger, for 

kun på den måde kan vi sikre, at vi er klædt 

så godt som muligt på til at gøre det. Og 

jeg værner om de fora, hvor medarbejderne 

er repræsenteret, for medarbejderne ved 

jo som regel, hvor skoen trykker, og det er 

værd at lytte til, siger Anette. 

Motion giver overskud 

Under hele interviewet sidder hun roligt i 

stolen. Rører kun en smule på sig og lader 

sig ikke distrahere af lyden af mails, der 

tikker ind, og en mobil, der brummer flere 

gange i baggrunden. Roen er næsten slående, 

og det er nærliggende at spørge, om 

hun altid er så rolig. 

- Jeg kan godt blive vred, men der skal rigtig 

meget til. For det meste er jeg meget rolig, 

og roen hjælper mig til at bevare overblikket. 

I bund og grund har jeg nok en meget 

ANETTE SLOTH, 46 ÅR 


Ny sygeplejefaglig vicedirektør 

god fornemmelse af, hvem og hvor jeg er, og 

jeg tror, det skaber ro, reflekterer hun. 

For at kunne bevare roen og skabe balance 

i en travl hverdag værner Anette om sin fritid. 

- Man har brug for at være sammen med 

venner og familie og få ladet batterierne op. 

Det er også meget vigtigt for mig at prioritere 

motion, fortæller hun og fortsætter: 

- Når jeg løber, får jeg tømt hovedet, og 

det hjælper mig til at have overblik. Men 

jeg er ikke et overmenneske, og det er også 

vigtigt for mig at få god mad og sove godt. 

Heldigvis har jeg et godt sovehjerte, og jeg 

bruger ikke nætterne på at spekulere. Men 

derfor er jeg selvfølgelig nødt til at prioritere 

benhårdt for at finde tid til det hele. 

Jeg tror dog ikke nødvendigvis, man bliver 

en bedre leder af at arbejde rigtig mange 

timer om ugen. Det er også vigtigt, at man 

husker at give sig tid til at holde fri – ellers 

kan man ikke klare jobbet i længden, understreger 

hun. 

Forude venter et stort ansvar. Sommerfuglene 

har indfundet sig, men Anette tillader 

dem ikke at få magt. 

- Jeg skal ikke så meget ned i detaljen mere. 

Det er der nogle andre, der skal, og det har 

jeg tillid til, at de er gode til. Der er mange, 

der ved mere om psykiatri, end jeg gør, og 

det er vigtigt, at de dygtige klinikere er ude 

hos patienterne. Jeg valgte ledersporet, og 

min vigtigste opgave er at være med til at 

sikre, at vi går samme vej og altid har målet 

for øje, slutter Anette. 

Gift med Lars Sloth, der er direktør i Thisted Kommune 

Mor til to drenge på 15 og 19 år og bonusmor til Lars’ tre børn 

Bor i Thisted 

Har ud over sin uddannelse som sygeplejerske flere formelle lederuddannelser i 

bagagen og bliver til sommer færdig med sin Master i Public Management 

Er medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse, men har besluttet sig for 

ikke at genopstille, når der er valg næste gang 

Løber flere gange om ugen og var indtil 2011 formand for Nationalpark Thy 

Marathon 

5 


6 


Tid til patienterne 

Alle Psykiatriens sengeafsnit har sat sig et 

mål om at anvende (endnu) mere tid på 

den direkte patientkontakt. Det sker på 

baggrund af en undersøgelse, der viser, 

hvilke opgaver der fylder mest i plejepersonalets 

dag- og aftenvagter. Og nej, arbejdet 

med at dokumentere er ikke den 

store tidsrøver i afsnittene. 

En interessant og nyttig kortlægning, men 

ikke et alarmerende wake up call. Sådan 

kan der kort konkluderes efter 1. runde 

af projektet ’Tid til patienterne’. Projektet 

har haft til formål at give et overbliksbillede 

af, hvordan tiden anvendes, når plejepersonale 

er i dag- og aftenvagt på de psykiatriske 

sengeafsnit. Herunder hvordan 

tiden fordeles på forskellige typer af opgaver, 

henholdsvis Patientkontakt, Medicin, 

Dokumentation - og Resten. 

En af de overordnede konklusioner er, at det 

faktisk lykkes ganske godt at prioritere den 

direkte patientkontakt – selv om vagterne 

byder på mange andre nødvendige og nyt- 


PROJEKT 

’TID TIL PATIENTERNE’ 

– EN GENTAGELSE VÆRD 


Lene Horsholt 

tige opgaver. Gennemsnitligt for hele Psykiatrien 

anvendes 44 % af tiden sammen 

med patienterne, og det tal ser fornuftigt 

ud målt op mod lignende undersøgelser 

både fra udlandet og herhjemme. 

Alle ønsker sig mere tid 

Alligevel er der på alle sengeafsnit et ønske 

om at finde mere tid til den direkte 

patientkontakt. Hvilket egentlig ikke er 

så overraskende, for at der skal være tid til 

patienterne er en velkendt holdning, der 

går igen i den løbende dialog om, hvordan 

dagligdagens mange opgaver skal prioriteres, 

og også i de årlige MUS-samtaler er det 

et hyppigt tema. 

I bund og grund er det samspillet med patienterne, 

der motiverer til arbejdet i psykiatrien, 

og hertil kommer, at den direkte 

kontakt slet og ret er en vigtig forudsætning 

for, at patienterne oplever medinddragelse 

og reelt samarbejde om deres 

behandling. De påskønner derfor tid til 

dialog – og ønsker sig mere. Et ønske, der 

også deles af de pårørende. 

I projektet har der desuden været en antagelse 

om, at kontakten mellem patienter og 

faguddannet personale kan medvirke til at 

forebygge og reducere brugen af tvang. 

Tid til dokumentation og medicin 

Dermed ikke sagt, at den tid, der anvendes 

på andre opgaver er givet dårligt ud – og 

undersøgelsen er ikke gennemført med en 

bestemt forventning om, at der kan frigives 

en masse ekstra tid til patienterne. Tilgangen 

har snarere været åben og undersøgende: 

Hvordan ser tidsforbruget egentlig 

ud? Er det hensigtsmæssigt? Og er der noget, 

der overrasker os? 

En smule overraskende er det nok, at det 

kun er mellem 12 og 18 % af tiden, der bruges 

på dokumentation – så undersøgelsen 

kan ikke bekræfte, at det er den type opgaver, 

der stjæler fokus i dagligdagen. Sådan 

som de ellers til tider har ry for. 

Det er heller ikke opgaver med administration 

af medicin, der sluger en masse tid; de 

lægger blot beslag på mellem 2 og 6 % af 

tiden. 

Posen med de blandede bolsjer 

Når tidsforbruget til patienter, medicin og 

dokumentation er gjort op, er der stadig en

hel del at gøre godt med. Ifølge undersøgelsen 

går cirka en tredjedel af arbejdstiden 

til kategorien ”Rest”, som så til gengæld 

rummer en meget bred vifte af opgaver, 

hvor ikke alt er lige relevant for faguddannet 

plejepersonale at beskæftige sig med. 

Det handler om alt fra pårørendesamarbejde 

til opgaver i afsnittets køkken – hvor 

sidstnævnte hurtigt kommer i søgelyset 

som noget, der kan varetages af andre, 

så plejepersonalet kan friholdes til andet 

arbejde. Tilsvarende med de sekretæropgaver, 

som plejepersonalet også bruger en 

del tid på at løse – og som sikkert vil ligge 

langt bedre i HK-hænder. 

Kortlægning af, hvordan tiden faktisk anvendes, 

kan således være et vigtigt skridt 

på vejen til fx at justere på, hvem der gør 

hvad i afsnittet, og om der evt. er brug for 

at omfordele og eventuelt tilføre ressourcer 

og kompetencer. 

I Rest-kategorien findes desuden aktiviteter, 

der er helt essentielle for plejepersonalet 

– og som er vigtige for, at der kan leveres 

kvalitet ind i arbejdet med patienterne, fx 

supervision, lægesamtaler og behandlingsplansmøder. 

Hvilke knapper kan der skrues på? 

Alle Psykiatriens sengeafsnit har været 

med i projektet, og der viser sig at være en 

vis variation, men ikke en udtalt forskellighed 

- til trods for, at der er forskel på 

patienterne i de forskellige typer af afsnit. 

I alle afsnit er de lokale resultater blevet 

vendt med interesse og har givet anledning 

til konstruktive overvejelser om, 

hvorvidt tiden anvendes optimalt – og 

hvad der eventuelt skal til for, at den kan 

bruges bedre. 

Igen er det vigtigt understrege, at afsnittene 

ikke har fået en bunden opgave med at 

finde mere tid til den direkte patientkontakt 

– og alligevel er det som nævnt den 

del af arbejdet, som samtlige sengeafsnit 

ønsker at opprioritere. Fra en smule til en 

del; de fleste afsnit vil gerne op på mellem 

55 og 60 %. 

Der er ingen lette svar på, hvor den ekstra 

tid skal findes, men én af de knapper, der 

kan skrues på, er formentlig at ændre på 

arbejdsgange og arbejdets tilrettelæggelse 

– og derfor har fem afsnit meldt sig klar til 

at gå i gang med Lean-projekter, der med 

afsæt i de lokale behov og muligheder skal 

bidrage til, at der kan frigives mere tid til 

kerneopgaverne. 

Fokus på kvalitet 

Der er bred enighed om, at undersøgelsen 

har sat gang i gode drøftelser og ikke mindst 

skærpet fokus på, hvad der reelt skaber kvalitet 

– og gør en forskel for patienterne. 

Tid til patienterne er godt, men det springende 

punkt er dog, hvordan tiden anvendes 

– om det tjener et formål og direkte 

TOPSCOREREN 

Sengeafsnittet i Thisted scorer 

højst af alle på den direkte patientkontakt: 

64 % af plejepersonalets tid anvendes 

sammen med patienterne. 


Tid til patienterne 

eller indirekte bidrager til øget kvalitet i 

det enkelte patientforløb. Tilsvarende kan 

tid til fx dokumentation og koordination 

være helt afgørende for et godt og trygt 

forløb for patienten. 

Projektet lever videre, idet der følges op med 

en ny måling i 2014 – og til den tid splittes 

den meget blandende restgruppe op i flere 

underkategorier, så billedet af, hvordan tiden 

anvendes, kan nuanceres yderligere. Fx 

har deres været ønske om at synliggøre pårørendesamarbejde 

som et særskilt emne. 

Indtil da kan arbejdes målrettet med at 

høste både de lavthængende og de lidt højere 

hængende frugter. 

PROJEKT ’TID 

TIL PATIENTERNE’ 

Formål: 

Fremme relationsarbejdet 

Bedre miljøterapien 

Højne den professionelle kommunikation 

Mindske/forebygge tvang 

Hvordan? 

I en periode på 14 dage foretog 

fastansat plejepersonale registrering 

af, hvor meget tid der gik med 

henholdsvis Patientkontakt, Medicin, 

Dokumentation – samt Andet. 

Alle Psykiatriens sengeafsnit har 

deltaget i projektet. 

7 


8 


EN AF OS 

Der var ikke en mobil at spore hos eleverne i 1. hf på Nørresundby Gymnasium, da Camilla og Marie fortalte deres historier. 

EN AF OS til fællestime i 1. hf 

”Hej, jeg hedder Camilla, jeg er 31 år. Da jeg blev født, stod det ikke skrevet i kortene, 

at jeg skulle stå her i dag og fortælle jer om livet med og på trods af psykisk sygdom”. 

”Hej, jeg hedder Marie. Jeg er cand.mag. i teatervidenskab og medarbejder i Psyk-Info, 

og så er jeg hamrende spiseforstyrret. Jeg håber, jeg I dag kan skræmme livet af jer – 

altså på den gode måde”. 



Stedet er Nørresundby Gymnasium og HF, 

klokken har lige ringet til fællestime, og 

hundrede hf’ere stimler sammen i skolens 

festsal for at høre andre unge fortælle om 

livet med psykisk sygdom. De unge byder 

Camilla, Marie og Inge, leder af Psyk-Info, 

velkommen med pift og klapsalver. Det er 

ikke at spore, at frokostpausen lige har sat 

ud, og der lyttes fra starten opmærksomt 

fra rækkerne. 

Dagens tema er psykisk sygdom og sårbarhed, 

særligt depression og spiseforstyrrelser. 


Mødt med tavshed 

Camilla lægger ud og fortæller om, hvordan 

farens selvmord, da hun var 12 år, blev igangsætter 

for noget, der først blev til en spiseforstyrrelse, 

siden en alvorlig depression og endelig 

diagnosen PTSD og skizofreni. 

- Hans selvmord blev mødt med total tavshed. 

Han var skolebestyrelsesformand og 

et kendt ansigt i lokalsamfundet, og alligevel 

var selvmordet omgærdet af tavshed. 

Første skoledag efter fars død havde jeg 

hjemkundskab. Vi lavede biksemad, og jeg 

kunne ikke spise noget. Da læreren så det, 

sagde hun: ”Jamen, hvad er der da galt med 

dig? Du plejer da nok at kunne spise!”. Det 

var den eneste reaktion, jeg fik. 

- Samtidig havde jeg hørt bedemanden 

spørge min mor, om han skulle reservere 

pladsen til hende ved siden af far på gravstedet. 

Det fik mig til at frygte og tro, at 

det kun handlede om tid, før hun også 

ville tage sit eget liv. Men jeg fortalte ikke 

om alle disse tanker, og det var ikke svært 

at mærke, hvor stort et tabu, det var, fortæller 

Camilla og fortsætter sin livsfortælling. 

Budskabet til de unge er, at tavshed er 

noget møg. At de skal tage fat i hinanden 

og søge hjælp i tide, hvis de har problemer. 

- Hvis du kan se, én af dine venner har det 

dårligt, så gå til ham eller hende og spørg 

ind. Og sig det måske til din lærer eller en 

anden voksen, som kan være med til at

skaffe hjælp, hvis det er nødvendigt. Det er 

ikke illoyalt. Det er omsorg. Hvis nogen af 

mine venner havde fortalt en voksen om, 

hvordan jeg havde det, da jeg var på jeres 

alder, var jeg blevet pissesur, men hvor ville 

jeg da ønske, det var sket, konkluderer Camilla, 

før Marie overtager mikrofonen. 

Et liv med skyld og skam 

- Det, I ser, er ikke virkeligheden, indleder 

Marie sit oplæg. 

- Det er facade. Det er Marie, men Marie 

på arbejde, fortsætter hun og fortæller så, 

hvordan hun for få måneder siden vejede 

fire kilo mindre, end hun gør nu, og hvordan 

kroppen skriger, så snart hun vejer 

bare en smule mindre, end hun gør i dag. 

- Jeg håber virkelig, I kaster jer frådende 

over kantinen, når vi er færdige her. Og er 

der nogen at jer, der har en spiseforstyrrelse, 

så stop det. Få hjælp. Lige nu. For selvom 

man godt kan overleve, som jeg gør, er det 

en kamp. I vil aldrig fuldt ud kunne nyde en 

familiefest. I vil ikke kunne få børn. Og I vil 

selv mange år efter aldrig kunne gå på toilettet 

uden at føle skam og mistanke, konstaterer 

Marie og fortæller om, hvordan hun i sin 

egen gymnasietid, hvor spiseforstyrrelsen 

havde form af bulimi, var oppe på at knække 

sig op til otte gange om dagen. 

- Jeg fandt en pige, jeg syntes var smuk, 

korrigerede for højdeforskellen og regnede 

så ud, hvad jeg skulle veje for selv at blive 

DET SAGDE ELEVERNE 

Dagen efter besøget modtog Psyk- 

Info en mail med følgende indhold 

fra gymnasiets rektor Søren 

Hindsholm. 

”Tak for et fint arrangement! Vores 

elever var meget optaget af det og 

glade for det. I dag har jeg været 

rundt og tale med to af de fem klasser. 

De siger: ”Mega fedt”, ”Rørende”, 

”Meget tankevækkende”. Der 

var ingen negative kommentarer”. 

Marie Vibe er cand.mag. i teatervidenskab og 

flexjobber i Psyk-Info, hvor hun er drivkraften 

bag formidlingsteatret SkyggeScenen. På Nørresundby 

Gymnasium spillede hun første gang 

én af i alt fire roller i teaterstykket Pakke-Spil. 

smuk. Jeg tabte mig ned til 51 kilo, som var 

det ideal, jeg havde kodet ind i min hjerne. 

Og det er mange kilo siden, skræmmer 

hun og opfordrer ligesom Camilla de unge 

til at søge hjælp i tide: 

- Det er så afgørende, siger hun med fasthed 

i stemmen, mens hendes trøje falder 

lidt ned i den ene side og blotter den benede 

skulder. 

Bagefter spiller hun den ene af i alt fire 

roller i teaterstykket Pakke-Spil. Et teaterstykke, 

som bliver en del af den ungepakke, 

som Psyk-Info efter sommerferien 

udbyder til regionens ungdomsuddannelser. 

Et stykke, Marie selv har skrevet ud fra 

samtaler med unge og flere rapporter om 

unges trivsel – eller mangel på samme. 

Bliver hun helt rask? 

Efter teaterfortællingen er der tid til 

spørgsmål. Én vil gerne vide, om ADHD er 

blevet en modediagnose, man klistrer på 

unge, der er urolige. En anden vil vide, om 

Marie nogensinde kan blive helt rask. Marie 

tøver et kort øjeblik og svarer så: 

- Jeg tror aldrig, jeg kommer helt ud af min 

spiseforstyrrelse. Hvert år får jeg gode nye 

ideer til, hvordan jeg kan gøre og få det 

bedre, men jeg har kodet min hjerne i så 

mange år, at jeg nok aldrig bliver helt fri. 

Hvad går I herfra med i dag, spørger Camilla 

så ud i salen. En pige på anden række 


EN AF OS 

I sit oplæg fortalte Camilla, der er ambassadør 

i EN AF OS, om sit liv med – og på trods af – 

psykisk sygdom, godt krydret med en række 

fakta om psykisk sygdom. 

hvisker til sin sidemand: ”Pyha, masser 

stof til eftertanke”. 

Fællestimen er forbi, og de unge spredes 

hurtigt. EN AF OS’ ungepakke er kommet 

godt fra start. Forude venter en lang række 

andre skolebesøg med teater og oplæg, som 

skal være med til at give viden, sprede håb 

og få de unge til at tage fat i hinanden og 

søge hjælp i tide, hvis de har brug for det. 

FAKTA OM EN AF OS 

EN AF OS er en landsdækkende 

kampagne, der vil gøre op med 

fordomme og skabe større åbenhed 

om psykisk sygdom 

EN AF OS sætter i år særligt fokus 

på unge mellem 15 og 25 år, 

og Psyk-Info har derfor udviklet 

en særlig ungepakke med teater 

og oplæg, som efter sommerferien 

udbydes til regionens 

ungdomsuddannelser 

Du kan læse mere om kampagnen 

på www.en-af-os.dk, hvor 

du også kan følge med i, hvilke 

EN AF OS-arrangementer der er i 

Region Nordjylland 

9 


10 


Interne vikarer 

INTERNT 

VIKARBUREAU 

TRÆKKER NYE 

MEDARBEJDERE 

TIL PSYKIATRIEN 

I september 2012 indgik Psykiatrien et samarbejde med 

det interne vikarbureau på Aalborg Universitetshospital. 

Nu forlænges aftalen, der både løser problem her og nu, 

når afsnittene mangler hænder, og på sigt kan være med 

til at tiltrække nye medarbejdere til Psykiatrien. 

Afsnitsledende sygeplejerske Aline Emerik Busch fra Sengeafsnit S5 (tv) og viceklinikchef 

i Klinik Syd og kommende sygeplejefaglig vicedirektør Anette Sloth er enige om, at 

samarbejdet med det interne vikarbureau kan være med til at trække nye medarbejdere 

til Psykiatrien. 


Af fuldmægtig 

Jeannette Würtz Rønsholt 

Efter ni måneders samarbejdsaftale med 

det interne vikarbureau på Aalborg Universitetshospital 

dækkes cirka en fjerdedel 

af vikarbehovet med interne vikarer. 

Vikarerne har en baggrund som social- og 

sundhedsassistenter, autoriserede sygeplejersker 

og sygeplejestuderende, der har 

bestået ottende semester af sygeplejerskeuddannelsen. 

Der er fortsat behov for at tilknytte flere 

ressourcer til det interne vikarbureau, 

både fra Psykiatriens egne rækker i form 

af deltidsansatte medarbejdere, der kan 

være interesseret i ekstra vagter på et andet 

sengeafsnit end i deres stamafdeling, og i 

form af medarbejdere, der kun arbejder i 

det interne vikarbureau. 

Det interne vikarbureau er garanten for, at 

gældende lovgivning, herunder hviletidsbestemmelser 

og arbejdstidsregler, overholdes. 

Det gør, at man som deltidsansat 

medarbejder i Psykiatrien – og for den sags 

skyld som deltidsansat i hele regionen - 

har mulighed for at tage enkeltstående 

vagter på andre afsnit end sit stamafsnit. 

En mulighed, der for nogen kan være både 

udfordrende og kompetencegivende, og 

som samtidig kan bidrage med positive 

input til, hvordan vi gør tingene på afsnittene. 

Det interne vikarbureau kan også le-

vere vikarer i længere perioder i de tilfælde, 

hvor det er nødvendigt. 

Velkommen til sygeplejestuderende 

- Sygeplejestuderende kan gøre en stor forskel 

i perioder, hvor vi mangler hænder! 

Sådan lyder det fra afsnitsledende sygeplejerske 

Aline Emerik Busch fra Sengeafsnit 

S5 i Klinik Syd. 

Ifølge hende skal vi tænke kreativt og omlægge 

opgaverne internt, så de passer til 

det niveau, den sygeplejestuderende befinder 

sig på. 

De tunge plejeopgaver skal fortsat varetages 

af vores dygtigt uddannede personale, 

mens sygeplejestuderende med fordel kan 

løse de mindre ukomplicerede opgaver og 

lave miljøterapeutisk arbejde, fx i form af 

praktiske opgaver som servering af mad, 

oprydning, indkøb for patienter på de lukkede 

afsnit og samvær med patienterne i 

opholdsrum og i haven. 

- Når en sygeplejestuderende tager sig af de 

opgaver, kan den uddannede medarbejder 

koncentrere sig om de direkte plejerelaterede 

opgaver og alligevel have vished om, 

at de praktiske gøremål også bliver løst. 

Det højner det samlede arbejdsmiljø på afsnittet, 

forklarer Aline. 

Kulturændring – en nødvendighed 

Aline lægger meget vægt på, at vi skal væk 

fra den sort/hvide tankegang, hvor det 

ikke er muligt at tænke kreativt, og hvor 

alle opgaver tænkes i kasser. 

- Som medarbejdere skal vi kunne tænke 

anderledes om de sygeplejestuderende, 

som forhåbentlig er vores kommende kolleger, 

understreger hun. 

Hun er klar over, at det kræver en kulturændring, 

men hun er parat til at gå i spidsen 

for, at den kan ske, naturligvis uden at 

der bliver gået på kompromis med kvaliteten 

og plejefagligheden. 

En hjælp til rekruttering 

Viceklinikchef Anette Sloth ser brugen af 

sygeplejestuderende som en stor kapacitet 

for Psykiatrien. Det gælder både på den 

korte bane – her og nu, når vi har brug 

for ekstra hænder – men i høj grad på den 

lange bane, hvor det er en rekrutteringsfordel. 

- Som Psykiatri har vi pligt til at byde vores 

interne vikarer ordentligt velkommen, så 

de får smag for specialet, og det er vigtigt, 

at vi fortsat udvikler introduktionen af de 

interne vikarer, så de føler sig som en del 

af holdet på det afsnit, hvor de vikarierer, 

fastslår hun. 

Der skal derfor være en fortsat dialog på 

afsnittene og i klinikken om, hvordan vi 

kan udnytte den sygeplejestuderendes 

kompetencer bedst muligt. Denne dialog 


Interne vikarer 

11 

bør tages ude i de enkelte afsnit sammen 

med de øvrige medarbejdere for at sikre 

den bedste individuelle tilpasning til afsnittets 

behov. 

De medarbejdere, der kommer fra det 

interne vikarbureau, kommer ofte flere 

gange. Det giver en vis kontinuitet og står i 

modsætning til eksterne vikarer, som ofte 

kun er på ”gennemtræk”. 

I Klinik Syd har S5 fastansat to social- 

og sundhedsassistenter fra det interne 

vikarbureau, og der er i skrivende stund 

en forhåbning og formodning om, at det 

i nærmeste fremtid også bliver muligt at 

rekruttere og fastansætte sygeplejersker, 

som kommer ind og får smag for Psykiatrien 

via det interne vikarbureau. 

Fremtidigt samarbejde 

Psykiatrien står over for en forlængelse af 

samarbejdsaftalen og håber på et fremtidigt 

godt samarbejde. 

Der skal i den kommende tid være fokus 

på at skaffe endnu flere vikarier til det interne 

vikarbureau – vikarer, der kommer 

fra flere dele af Nordjylland, så mulighederne 

for at vikardække optimalt på alle 

Psykiatriens matrikler øges. 


OPSLAGSTAVLEN 

Enhed Enhed Enhed for for for Selvmordsfore- 

Selvmordsfore- 

Selvmordsforebyggelse 

indfører ugentlige 

træffetider i Hobro 

Hjælpen til selvmordstruede borgere skal være let tilgængelig 

i hele regionen. Derfor tilbyder Enhed for Selvmordsforebyggelse 

nu samtaler i både Hobro, Frederikshavn og 

Thisted – plus naturligvis i Aalborg, hvor enheden har til 

huse. 

Målgruppen i Enhed for Selvmordsforebyggelse (tidl. Center 

for Selvmordsforebyggelse) er mennesker, som ikke i forvejen 

er i kontakt med det psykiatriske system, men som er kørt fast i 

tilværelsen og ikke kan fi nde vejen frem. 

Gennem samtaler med en behandler kan de få hjælp til at få 

et mere nuanceret syn på deres situation og deres muligheder. 

Viser det sig, at de fx har en depression, iværksættes den 

relevante behandling. 

I Hobro benyttes adressen Sønder Allé 3 – tæt ved Sygehus 

Himmerland. Én dag om ugen sidder psykolog Kristina Lyager 

Eskesen klar til at modtage patienter, der er henvist af egen læge, 

af en sygehuslæge eller via Psykiatrisk Skadestue. 

Læs mere på www.selvmordsforebyggelse.rn.dk 

En glad Malene Terp med den dejlige check fra TrygFonden. På 

fløjene ses to af Malenes vejledere, længst tv. lektor Birgitte Schantz 

Laursen – og længst th. post.doc. Charlotte Bjørnes, begge fra Forskningsenheden 

for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital. 

Nummer to fra venstre er Pernille Mejer Højholt, projektleder i 

Idéklinikken, Idéklinikken, der der skal skal være være med med til til at at udvikle udvikle den den nye nye app. app. 

FUN FACTS 

OM OM KROPPEN KROPPEN 

1. Et menneskehår har en gennemsnitlig levetid 

på tre til syv år 

2. Der er ca. 96.000 km blodårer i en 

menneskekrop. 

3. Et ud af 1000 spædbørn er født med en tand 

4. Det gennemsnitlige menneske smider 22 kg 

hud i sin levealder 

5. Mennesker deler 98,4 % DNA med chimpanser 

og 70 % med snegle 

6. I 1830’erne blev ketchup brugt som medicin 

7. Dine fødder kan producere en mængde sved, 

der svarer til et stort glas øl hver dag 

8. Højrehåndede mennesker lever længere end 

venstrehåndede 

9. Ordet ”hjerne” bliver nævnt 66 gange i William 

Shakespeares stykker 

10. For at snakke, kræver det, at 72 forskellige 

muskler interagerer. 

Kilde: www.doctorshangout.com

1.2 millioner til app for 

unge med skizofreni 

Patienter fra Psykiatriens Ambulatorium for Unge 

med Skizofreni får en hovedrolle, når en ny skræddersyet 

app skal udvikles. TrygFonden har doneret 

1,2 mio. kr. til projektet. 

Idékvinden bag den såkaldte SmartCare-app er 

ph.d.-studerende cand.cur. Malene Terp. Hun fi k 

overrakt pengene ved en temadag i Forskningens 

Hus 21. marts 2013, hvor også andre apps i det 

nordjyske sundhedsvæsen blev præsenteret. 

App’en til unge med skizofreni skal hjælpe dem til at 

leve et almindeligt liv uden for mange begrænsninger. 

Den skal fx gøre det muligt for dem nemt og fl eksibelt 

at komme i kontakt med deres behandler, når de står 

i en situation, de har svært ved at håndtere. 

MODERNE KONFERENCELOKALE 

I BRØNDERSLEV 

Konferencelokalet på Brønderslev Psykiatriske 

Sygehus har fået en tiltrængt overhaling. 

Nyt gulv, nye møbler og ny kunst på væggene 

pryder nu rummet. 

Kjempegreit! 

Team Børn af Psykisk Syge havde i april besøg af en delegation 

fra et familiecenter i Mandal – kommunen længst 

mod syd i Norge. Gæsterne fi k god inspiration med sig 

hjem og har sendt denne lille hilsen – på norsk, naturligvis. 

Mandal er med i et modellkommuneprosjekt for å sette 

fokus på barn 0-6 år, som lever i familier med risiko for 

skjevutvikling. Kommunen har utarbeidet veilederen ”Våg 

å se – våg å handle!”, som beskriver, hvilke tiltak, som skal 

igangsettes ved bekymring for et barn. Den er innført i alle 

barnehager og skoler i kommunen. 

Fokus for prosjektet videre er hvilke tiltak vi skal sette inn 

ved kjent psykisk sykdom i familien. På leting etter gode 

praksiseksempler fanget Team Børn af Psykisk Syge vår 

interesse - med tanke på, at arbeidet var organisert i voksen 

psykiatrien. 

Det var inspirerende å høre om, hvordan teamet arbeidet 

strukturert med samtaler med familier, hvor en av de 

foresatte har konstatert psykisk sykdom. Metoden med 

avklarende foreldresamtale før en samtale med hele familien 

er en modell vi vil bringe inn i eget arbeid. Videre vil vi 

adaptere elementer for å fremme familiens språk. 

I Mandal har vi kultur for å etterspørre barna, men få tiltak 

å tilby. Det var inspirerende å høre om gruppetilbudet Time 

out, som hadde en god balanse mellom faglig begrunnede 

aktiviteter og samtale. Spesielt positivt opplevde vi strukturen 

med tydelig begynnelse og slutt, med en hedrende 

avslutning for deltakerne. 

Vi håper på å høre mer om teamets visjoner i forhold til 

arbeidet med barn i risikofamilier. Takk for at det ble prioritert 

verdifull tid til oss! 

Nordmændene Nordmændene fandt fandt frem frem til teamet teamet via hjemmesiden 

hjemmesiden 

www.boernafpsykisksyge.dk www.boernafpsykisksyge.dk - det det kan kan du også også gøre. gøre.

14 


25-års jubilæum 

Da Finn i sin tid startede som gartnerassistent i Psykiatrien, blev gartneriet brugt som en del af behandlingen. Nu bliver det kun brugt til at fostre forårs- 

og sommerplaner i. Men dets funktion er vigtig, og Finn er ikke i tvivl om, at blomsternes farver gør en forskel. 



25-års jubilæum 

FARVER GØR EN FORSKEL 

Der skal være noget pænt for øjet at se 

på, og farver gør en forskel. Dét er noget 

af drivkraften for servicechef Finn Nørgaard 

Kristensen på Brønderslev Psykiatriske 

Sygehus, der i april kunne fejre 25års 

jubilæum. 



- Har du altid boet her i Nordjylland, 

spørger jeg Finn, da vi efter en indledende 

snak på hans kontor besigtiger nogle af de 

udendørsarealer, han som servicechef har 

ansvaret for. 

- Ja, lyder svaret. 

- Altid. Men jeg vil nu kalde det Vendsyssel, 

griner han. 

Finns nordjyske lune lader sig ikke skjule, 

og beskedenheden er, som man ofte oplever 

den i – nå ja - Vendsyssel. 

Legeplads for alle 

På rundturen på blot en brøkdel af de 90 

tønder land, som Brønderslev Psykiatriske 

Sygehus råder over, ser vi både på guldfisk, 

japanske koldkarper og dådyr, mens forårsblomsterne 

skinner om kap med solen. 

At det ikke er en tilfældighed, at de mange 

blomsterbedes runde kanter er velplejede, 

står hurtigt klart: 

- Det er vigtigt, patienterne har noget pænt 

at se på, siger Finn. 

- Og medarbejderne. Og dem, der kommer 

forbi enten som pårørende eller uden 

ærinde. I den rækkefølge, understreger han. 

Patienterne er de vigtigste. Men stod det til 

Finn, måtte endnu flere gerne besøge sygehuset 

og bruge området. 

- Det, vi laver, er jo for vores alle sammens 

penge, og derfor skal så mange som muligt 

have glæde af det. 

Netop derfor har Finn for nylig været drivkraft 

bag etableringen af en spritny legeplads, 

som allerede nu – få måneder efter – 

er flittigt brugt. Naturligvis af patienternes 

og deres pårørendes børn, men også af fx 

dagplejemødre og vuggestuer i området. 

Netop det, at også folk fra lokalområdet 

bruger arealerne, lægger Finn på sinde. 

- Jeg har efterhånden sagt det mange gange 

og i forskellige sammenhænge, men folk 

skal vide, de gerne må komme herud, også 

uden ærinde, og de skal vide, det på ingen 

måde er farligt at gøre det, understreger han. 

Det sidste er væsentligt, fornemmer man. 

- I bund og grund handler det jo om at 

gøre op med fordomme, og selvom de ikke 

er helt så mange, som da jeg begyndte i 

psykiatrien, eksisterer de stadig. Derfor er 

det så vigtigt, at folk kommer herud og ser, 

hvor dejligt her er. Og at de oplever, at det 

på ingen måde er farligt at færdes her. 

Hjerte for det grønne 

Selv kalder Finn vedligeholdelsen af områderne 

for sit hjertebarn. Selvom han som 

servicechef efterhånden bruger størstedelen 

af sin arbejdstid bag skrivebord og 

skærm. Men grunduddannelsen som gartner 

fornægter sig ikke. 

- En have i stilstand er det samme som en 

have i tilbagegang. Sådan sagde Dronning 

Ingrid engang til én af sine slotsgartnere, og 

det motto har jeg taget til mig, fortæller han. 

Ud over at være ansvarlig for sygehusets 

udendørs arealer, har han – sammen med 

resten af den 10 mand store afdeling – også 

ansvar for kørsel, depot, inventar, flytninger, 

lokalebooking og linnedhåndtering. 

- Selvom jeg har særligt hjerte for det grønne, 

så havde jeg nok ikke været her i dag, hvis 

ikke opgaverne og ansvarsområderne var 

vokset med årene, konstaterer Finn. 

Udfordringer er der dog masser af. Der går 

nemlig ikke en dag, hvor Finn ikke bliver 

mødt med nye opgaver og udfordringer. 

- Vi ringer bare til Finn, citerer han kollegerne. 

15 

- Og jeg siger aldrig nej til en opgave. Stor 

eller lille, supplerer han. 

Ikke et enmandsværk 

Alsidigheden i jobbet begejstrer ham. Selvom 

han ikke er typen, der gør noget væsen af sig, 

vedgår han, at han er stolt af sit arbejde. 

- Jeg har da en faglig stolthed, og vi får meget 

ros og er kendt for de velpassede arealer. 

Men det er ikke et enmandsværk, fastslår 

han og roser både sit team og de kolleger, 

der plejer og behandler patienterne. 

- Det, vi gør i Serviceafdelingen, er meget 

synligt, mens det arbejde, klinikerne gør, 

er mindre synligt. Derfor gør jeg altid meget 

for også at rose dem, smiler han. 

Lysten til at gøre en forskel kommer til udtryk 

flere gange i snakken. På et tidspunkt 

drister Finn sig til at bruge ordet kald, 

men trækker det i sig igen. 

- Men det er nok alligevel derhenad, siger 

han så. 

Patienterne skal have noget smukt at se på, 

andre må gerne kigge med og bruge området, 

og alle skal vide, at de skrækhistorier, 

medierne til tider tegner af psykiatrien, 

ikke er hverdagen på Brønderslev Psykiatriske 

Sygehus. Dét sted, hvor Finn nu gennem 

25 år har sat sit fingeraftryk, blandt 

andet på farverne. 

Der skal være noget pænt for øjet at se på, mener 

servicechef Finn Nørgaard Kristensen. Og det er 

der på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. 


16 


Arbejdsmiljøkonkurrence 

KOLLEGA – KEND DIN TRIVSEL! 

Forskningsenheden løb af med sejren i en konkurrence om at lave slogan til en plakat, som skal være 

med til at sikre fokus på trivsel og forebyggelse af stress i de administrative stabsfunktioner. 

Forskningsenheden får overrakt prisen på bedste påfund til et slogan og en plakat, som skal sikre fortsat 

fokus på trivsel og forebyggelse af stress. Fra venstre ses Anne Kristine Hvitfeldt, Rikke Jørgensen, 

Gry Kjærsdam Telléus, Charlotte Højgaard Jørgensen, Signe O. W. Jensen og Mette Munk Heilesen. 



Kollega – kend din trivsel! Sådan lyder 

budskabet på den plakat, som Forskningsenheden 

i maj fik overrakt en fitnessbold 

og en yogamåtte for at have været inspirator 

til. 

Baggrunden for konkurrencen var et ønske 

om at sikre fortsat fokus på trivsel og 

forebyggelse af stress i de administrative 

stabsfunktioner til Psykiatriledelsen. 

- Hen over vinteren har vi i kølvandet på en 

temadag om emnet lavet en vejledning om 

forebyggelse og håndtering af stress. Da 

den lå færdig sidst i februar, ville vi gerne 

gøre noget for at sikre, at arbejdet ikke gik 

i glemmebogen, forklarer Anne Kristine 

Hvitfeldt, der er medarbejderrepræsentant 

i arbejdsmiljøgruppen for de administrative 

stabsfunktioner til Psykiatriledelsen 


Derfor udskrev arbejdsmiljøgruppen en 

konkurrence, hvor medarbejderne kunne 

byde ind med kreative forslag til et slogan 

og en plakat. Mange greb chancen, og 

Forskningsenheden løb med sejren. 

- Der var mange gode forslag, men vi syntes, 

deres slogan var lige i øjet, og så havde 

de endda lavet et bud på, hvordan plakaten 

kunne se ud, fortæller Anne Kristine. 

Mange opgaver og korte deadlines 

Plakaten hænger nu i alle de otte afdelinger, 

som til sammen udgør arbejdsmiljøgruppen. 

Her skal den dagligt minde medarbejderne 

om at tage vare på både deres 

egen og kollegernes trivsel. 

- Selvfølgelig gør den det ikke alene, og 

det er vigtigt, at afdelingerne ind imellem 

stopper op og spørger sig selv om, hvordan 

det går med trivslen og travlheden. 

Lederne inden for arbejdsmiljøgruppen er 

ansvarlige for at sikre, at der med udgangs- 

punkt i vejledningen løbende er en drøftelse 

at trivslen i de respektive afdelinger, 

siger Anne Kristine. 

Hun understreger samtidig, at vejledningen 

ikke er blevet til, fordi stress er et udtalt 

problem i stabene: 

- Vi har en god arbejdsplads, hvor der generelt 

er fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø. 

Men når vi laver den årlige APVstatus, 

går det igen, at medarbejderne i 

gruppen har mange opgaver og mange 

korte deadlines. Derfor er det vores ansvar 

som arbejdsmiljøgruppe at sikre, at der er 

fokus på trivsel og forebyggelse og håndtering 

af stress. Vi bliver nødt til at anerkende, 

at stress kan ramme os alle, og det 

må aldrig blive et tabu at have eller tale om 

stress, understreger Anne Kristine. 

- Vi har et ansvar for at være med til at 

forebygge, at det kommer så vidt, at folk 

bliver syge af at gå på arbejde, slutter hun 

og udtrykker samtidig et håb om, at vejledningen 

også kan være en inspiration til 

Psykiatriens andre afdelinger. 

Vejledningen ligger i PRI og kan også tilgås 

på Psykiatriens hjemmeside. 

Kollega 

Kend din trivsel 

Vejledning til forebyggelse og håndtering af stress for 

de administrative stabsfunktioner til psykiatriledelsen. 

VEJLEDNINGEN FINDER DU I PRI 

Det gamle sort-hvid-billede vækker opsigt og får 

beskueren til at trække på smilebåndet. Det var 

en del af begrundelsen for, at Forskningsenheden 

løb af med sejren.

Forårets socialfaglige arrangement for læger tog 

udgangspunkt i diskussion af en konkret patientcase, 

og dialog og debat var i centrum under hele arrangementet. 

LÆGER DISKUTEREDE 

PATIENTCASE 

Af personalekonsulent 

Malene Virring Nielsen og 

planlægningsmedarbejder 

Helle Andersen 

Så er andet arrangement i en række af socialfaglige 

arrangementer for læger løbet 

af stablen. Det skete tirsdag den 16. april i 

festsalen på Aalborg Psykiatriske Sygehus, 

hvor over 50 læger var mødt frem. Arrangementet 

var en stor succes, og begreber 

som sammenhold, lægerollen og styrkelse 

af netværk fik en ekstra dimension i kraft 

af den tværgående dialog, som prægede arrangementet 

fra start til slut. 

Overlæge May-Britt Kalvåg og ledende 

overlæge Tina Gram Larsen gennemgik 

en konkret patientcase om en patient, der 

i sine tidlige år blev behandlet i Børn og 

Unge-psykiatrien og som voksen er fortsat 

videre til behandling i voksenpsykiatrien. 

Gennemgangen lagde op til refleksion og 

diskussion hos de fremmødte læger. Cheflæge 

Morten Kjølbye understreger: 

- Denne form for læring er vigtig, så vi 

fremadrettet kan blive endnu bedre til at 

diagnosticere og medicinere korrekt og 

som konsekvens heraf også kan afkorte 

den tid, den enkelte patient er tilknyttet 

Psykiatrien. 

Både May-Britt og Tina gennemgik casen 

med meget åbne øjne for mulig konstruktiv 

kritik og debat - og med en vinkel, der 

gav et konstruktivt input til det efterfølgende 

gruppearbejde. Der var flere interessante 

kommentarer og spørgsmål til de 

to oplægsholdere undervejs i gennemgangen, 

og i det hele taget var eftermiddagen 

præget af et stort engagement blandt alle 

fremmødte. 

Gruppearbejde og paneldebat 

Efter gennemgangen af casen fordelte lægerne 

sig i syv grupper for at diskutere og 

debattere casen i detaljer og komme med 

input til eventuelle andre mulige måder at 

anskue den på. Diskussionen tog udgangspunkt 

i henholdsvis et udviklingsmæssigt, 

et psykopatologisk, et psykofarmakologisk 

og et psykodynamisk perspektiv. 

Under den efterfølgende paneldebat blev 

casen ligeledes diskuteret ud fra de fire 

perspektiver. Den time, der var afsat til 

paneldiskussionen, blev udfyldt til fulde, 

og diskussionen var både konstruktiv, lærerig, 

engageret og åben. 

Ved den afsluttende opsamling af arrangementet 

var deltagere enige om, at det var 

en eftermiddag med en god og tankevækkende 

diskussion, og at konceptet med 

åben dialog er meget konstruktiv og brugbar. 

Arrangementet blev afsluttet med en 

fantastisk anretning af spanske tapas, 

hvor der i høj grad blev udvekslet yderligere 

synspunkter i hyggelige rammer. 

Dagens panel bestod af May-Britt 

Kalvåg, Tina Gram Larsen, Rasmus 

Licht og Morten Kjølbye. 

Det vil være de enkelte klinikker, som 

på skift og med hjælp fra centrale 

stabsfunktioner, arrangerer de halvårlige 

socialfaglige arrangementer. 

Næste arrangement løber af stablen 

i Klinik Nord den 1. oktober 2013, 

og arrangementets deltagere håber 

at se endnu flere lægekollegaer møde 

frem. 


Socialfagligt arrangement for læger 

17 


18 


Patienternes børn 

PATIENTERNES 

BØRN ER VORES 

ANSVAR 

En særlig udsat, men ofte tavs gruppe af pårørende, er patienternes børn. 

Af psykolog i Team Børn af 

Psykisk Syge Louise Holm Brøndum 

Foto:Louise Aamann, Foto/AV 

Børn, hvis forældre rammes af psykisk 

lidelse, oplever ofte, at deres livssituation 

er meget utryg. Børnene har mange 

spørgsmål, når deres forældre er syge. De 

fleste forældre håber på at kunne give deres 

børn en tryg og sorgløs barndom. I det 

håb ligger der ofte en skjult risiko for, at 

de forsøger at skjule barnets virkelighed 

for barnet. 

Misforstået tavshed 

I Team Børn af Psykisk Syge bruger vi 

psykolog og forfatter Marianne Davidsen 

Nielsens begreb ”kærlighedens skjold”. 

Det forklarer så fint, hvordan forældre og 

børn i kærlighed til hinanden holder deres 

viden om sygdommen skjult. 

Forældrene informerer ikke barnet af frygt 

for at øge barnets bekymring og utryg- 


hed, og barnet forstår forældrenes tavshed 

om sygdommen som et signal om, at forældrene 

ikke kan holde til at tale om det 

svære. Der opstår en distance mellem barn 

og forælder. På den måde bliver barnet ladt 

alene med sine spørgsmål, bekymringer og 

sin utryghed. 

Det er en stor misforståelse, at børn kan 

beskyttes fra deres egen virkelighed, utryghed 

og bekymringer gennem de voksnes 

tavshed. Den eneste beskyttelse, børnene 

netop har i en sådan livssituation, er, at 

nogen ser dem, taler med dem og inddrager 

dem i fællesskabet. De må ikke lades 

alene med deres tanker. Vi bør som fagpersoner 

i Psykiatrien alle sammen holde os 

for øje, at patienternes børn altid er nærmeste 

pårørende. 

Patienternes børn er særligt udsatte 

Vi ved, at børn, der har forældre med psykisk 

lidelse, er en særligt udsat gruppe i 

forhold til selv at udvikle psykisk lidelse 

senere i livet. De fleste, der har børn, vil 

nikke genkendende til, at vores børn er de 

vigtigste mennesker for os, og det, vi allerhelst 

vil være gode til, er at være forældre. 

Team Børn af Psykisk Syge er der et forskningsprojekt 

i gang vedrørende de psykisk 

lidende forældres oplevelse af, at deres 

barn får hjælp og støtte omkring den psykiske 

lidelse. En gruppe af forældre med 

psykisk lidelse deltog for nylig i et fokusgruppeinterview. 

Her viste der sig en klar 

tendens til, at forældrene oplevede det som 

en lettelse, at nogen sørgede for, at der blev 

skabt rum til at tale om og med børnene 

om den psykiske lidelse. 

En af forældrene udtrykte sine tanker om 

at være forælder med psykisk lidelse: 

”Den der skyldfølelse: Hvad går nu ud 

over dem? Men der var ikke ressourcer til 

at gøre noget ved det selv. Det var meget 

sådan, jeg syntes, det var - at det var sådan 

en ond cirkel. Alle tanker gik på, hvad der 

nu sker med dem. Men samtidig også på,


Patienternes børn 

Louise Holm Brøndum (th) er psykolog og har arbejdet i Psykiatrien i Region Nordjylland siden 2007. Her ses hun sammen med kollegerne Helle Pedersen 

(tv), Britt Bjergen, Ditte Sennicksen og Jan Sandberg. Til teamet hører desuden Ida Kattrup. 

hvad kan jeg gøre ved det. Altså, jeg kan 

ikke finde ud at gøre noget ved det og kan 

ikke engang finde ud af mig selv”. 

Samtidig oplevede de også, at de selv kunne 

være tilbageholdende og bange for at tale 

om, hvordan deres lidelse påvirkede og 

blev opfattet af børnene. Der viste sig også 

en tendens, som bekræftes fra flere forskningsresultater, 

nemlig at forældrene har 

en frygt for, at nogen skal vurdere dem som 

så utilstrækkelige, at børnene bør fjernes, 

også selvom deres børn ikke har udækkede 

behov, eller børnenes udvikling er truet eller 

andet, der reelt peger på, at der bør laves 

en underretning. 

Det kan være en af årsagerne til, at patienterne 

selv kan være tilbageholdende med 

at bringe deres forældreskab og børnene 

ind som temaer i terapien. Resultatet kan 

være, at barnets behov overses, og at forælderen 

mister muligheden for at forstå sine 

børn og støtte dem. 

Stor gevinst 

Den norske børnepsykolog og forfatter 

Kari Killén siger, at barndommen varer i 

generationer. Men når vi alle har børnene 

for øje, og tænker på børn som et fælles 

ansvar, øger vi mulighederne for, at patienternes 

børn får et voksenliv, som ikke 

er præget af psykisk lidelse. Deri ligger en 

stor menneskelig og samfundsøkonomisk 

gevinst. 

I Sundhedsaftalen om mennesker med 

sindslidelse er der netop kommet fokus 

på børn som pårørende. I en årrække har 

Psykiatrien i Region Nordjylland haft 

dette fokus. Alle indlagte eller ambulante 

patienter i Klinik Syd og Nord på Aalborg 

Psykiatriske Sygehus tilbyder en ”Spørg til 

børnene samtale”. Desuden er der på alle 

afdelinger nøglepersoner, der har patienternes 

børn som særligt fokusområde. 

Time Out plus 

Team Børn af Psykisk Syge er et tilbud til 

alle psykisk lidende forældre og deres børn 

19 

i hele regionen. Her arbejder vi med forældresamtaler, 

familiesamtaler, børnegrupper, 

konsultation og supervision af fagpersoner 

omkring familierne. 

Sidste nye skud på stammen fra Team 

Børn af Psykisk Syge er Time Out plus, 

som er et gruppetilbud til unge mellem 18 

og 23 år. 

Psykiatrien i Region Nordjylland har således 

beviser på et stærkt fokus på børn som 

pårørende til psykisk lidende forældre. 

Samtidig oplever vi i Team Børn af Psykisk 

Syge, at vi får langt flere udefrakommende 

henvisninger end henvisninger direkte fra 

Psykiatrien. 

Vi ønsker os et større fokus på børn som 

pårørende i hele Psykiatrien: At alle, der 

møder patienter, der er forældre, spørger til 

børnene, og gerne med jævne mellemrum, 

og at alle, der taler med forældrene, har alle 

de gode tilbud, der findes i Psykiatrien i Region 

Nordjylland, med i baghovedet. 


20 



Projektleder Annette Jaquet holder trådene sammen i projekt ”Den gode psykiatriske afdeling”, der i Nordjylland er forankret i Klinik Syd. 

”DEN GODE PSYKIATRISKE AFDELING” 

SÆTTER S7 OG S8 PÅ LANDKORTET 

Den gode psykiatriske afdeling. Det er, hvad et projekt ved samme navn skal være med til at 

skabe. Målet er, at patienterne altid kan være sikre på, at uanset hvilket afsnit, de befinder sig 

på, så får de samme høje kvalitet i behandlingen. Et af midlerne er bedre registrering af data, og 

netop god praksis for dataregistrering har gjort S7 og S8 til mønsterafdelinger. 



Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV 

De psykiatriske patienter skal møde gode 

psykiatriske afdelinger. Det kræver, at vi 

er gode til at samarbejde på tværs og altid 

har patienten i centrum. Netop det er 

målet for ”Udvikling af modelafdelinger: 

Projekt den gode psykiatriske afdeling” - 


et tre-årigt udviklingsprojekt, der i Region 

Nordjylland er forankret i Klinik Syd. 

Projektet har fokus at skabe psykiatriske 

afdelinger, hvor patienterne kan være sikre 

på at få samme høje kvalitet i behandlingen, 

uanset hvor de befinder sig. 

- Det indebærer blandt andet, at de bliver 

mødt af professionelt personale, der rider 

den samme vej – med patientforløbsbeskri- 

velsen som en fælles reference, forklarer 

projektleder Annette Jaquet fra Klinik Syd. 

- Derfor er det en vigtig opgave i projektet 

at sikre, at lederne er klædt på til at være 

ledere, og at medarbejderne har de rette 

kompetencer. Og så handler projektet også 

om en ny måde at tilgå og arbejde med 

data på, fortæller hun.

Fokus på ledelsesinformation 

Ordene data og registrering går igen 

mange gange, når Annette fortæller om 

projektet. Ét af de konkrete resultater, som 

projektet har kastet af sig, er da også, at lederne 

nu får ledelsesinformation fra deres 

eget område på en helt ny måde: 

- Før fik de ledelsesinformation leveret i indbakken 

eller som printede rapporter. Nu får 

de dem via et webbaseret arkiv system, som 

altid er opdateret med de nyeste rapporter. 

Det er simpelthen blevet nemmere for den 

enkelte leder at tilgå informationen, fortæller 

Annette og fortsætter: 

- Det har også været vigtigt at få gjort ledelsesinformationen 

mere vedkommende 

for den enkelte leder. I moderne kvalitetsudvikling 

er det afgørende, at den enkelte 

leder kan få sine egne tal og bestille sine 

egne uddybende analyser for at opnå det 

bedst mulige indblik i, hvordan det går 

med den kliniske praksis. 

Som et eksempel på den dynamik, projektet 

gerne vil lægge ind i arbejdet med data, 

nævner Annette sengeafsnit S7 og S8, der 

netop er blevet udnævnt af Dansk Depressionsdatabase 

til at være mønsterafsnit på 

grund af deres gode registreringspraksis: 

- Det er et resultat af en fokuseret indsats, 

som er sat i værk af projektet. En indsats, 

FAKTA OM PROJEKTET: 



Klinik Syd har fået bevilget knap 6 mio. kr. kr. til projektet (satspuljemidler) 

Projektets hovedformål er at styrke forudsætningerne for god klinisk og ledelsesmæssig 

kvalitet på grundlag af 

evidensbaserede, hensigtsmæssige og effektive patientforløb 

et understøttende ledelsesinformationssystem og 

kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. 

Det er planen, at projektet skal udbredes til Klinik Nord, når det formelt er slut den 

31. november 2013 

21 

der har handlet om at skabe gode arbejdsgange 

for registrering og indberetning af 

data i afsnittene. Den indsats har nu båret 

frugt og har bragt Klinik Syd og ikke 

mindst S7 og S8 på landkortet, siger Annette. 

VIDEO SKAL GIVE VIDEN PÅ EN NY MÅDE 

Projekt ”Den gode psykiatriske afdeling” 

har spurgt en række tidligere og nuværende 

patienter og pårørende om, hvad 

de har brug for at vide noget om i deres 

møde med Psykiatrien. Deres meget enslydende 

svar bliver i løbet af efteråret omsat 

til en række videoklip til hjemmesiden. 

Hvad kendetegner ”den gode psykiatriske 

afdeling”? 

Dét spørgsmål stillede projekt ”Den gode 

psykiatriske afdeling” i efteråret 2012 til 

en række patienter og pårørende. 

- Det var en helt uvidenskabelig undersøgelse, 

men de fokusgruppeinterview, vi 

lavede, gav os en viden, som vi ellers ikke 

ville have fået om, hvad patienter og pårørende 

forventer og vægter i mødet med 

psykiatrien, fortæller Annette Jaquet. 

Levende billeder 

Efter interviewene stod det klart, at patienter 

og pårørende generelt gerne vil vide 

noget om, hvordan hverdagen på et psykiatrisk 

sygehus ser ud, og hvad der ken- 

detegner de forskellige afsnit. 

De vil også gerne vide noget 

om lukket afsnit og brugen 

af fx tvangsfikseringer – et 

emne, der fylder medierne, og 

som er omgærdet af både mystik 

og fordomme. 

- Noget af det, de efterlyser, er 

det oplagt at omsætte til levende 

billeder i stedet for en 

masse tekst. En masse tekst 

kan virke uoverskuelig, og derfor 

vil vi gerne prøve at formidle 

nogle ting på en ny og måske mere nærværende 

måde, forklarer Annette. 

For eksempel vil et videoklip om brugen af 

tvang måske i højere grad end en skrevet 

tekst kunne afmystificere emnet, forklarer 

hun. 

- Det er jo et faktum, at mange føler en 

usikkerhed, når snakken falder på emnet. 

Den usikkerhed vil vi gerne afhjælpe, og 

samtidig vil et videoklip måske også kunne 

afmystificere nogle af de fordomme, der er. 

Planen med at lave videoklip, som skal 

bruges på hjemmesiden, er endnu på tegnebrættet, 

så hvordan klippene konkret vil 

udforme sig, ved Annette ikke: 

- Vi har mange ideer og er i dialog med 

Koncern Kommunikation om, hvordan vi 

bedst kan omsætte dem, slutter hun. 

Ifølge planen vil videoklippene være tilgængelige 

på Psykiatriens hjemmeside til 

oktober. 


22 


Rundt i regionen 

ET ARBEJDSLIV ”I TOP” 

Når du læser dette, er et helt nyt personalepolitisk værdisæt på vej 

ind i vores hverdag som medarbejdere i Region Nordjylland – vi 

skal fremover være ”I TOP”. 

Samtidig har vi i Hovedudvalget revideret de tidligere politikker, så 

I nu kun skal forholde jer til otte og ikke 12 personalepolitiske rettesnore 

i jeres arbejde. Meget af indholdet vil være let at genkende, 

men generelt er politikkerne blevet kortere og mere overskuelige. 

Det er naturligt at stille spørgsmålet: Hvorfor har vi gjort dét? Fejlede 

de gamle politikker og værdier noget? 

Svaret er, at de hidtidige personalepolitikker efterhånden havde 

nogle år på bagen, og derfor var tiden moden til at give dem et 

serviceeftersyn, så vi sikrer, at vi også fremadrettet er velkørende. 

I politikkernes første leveår har vi nemlig gjort os en masse erfaringer 

om, hvordan de faktisk virkede i vores organisation. Samtidig 

er der sket en masse i Region Nordjylland, siden vi blev en 

realitet i 2007, og det er vigtigt, at den udvikling afspejler sig i 

vores fælles fundament. 

For selvom vi måske ikke lægger mærke til det fra den ene 

dag til den anden, så flytter vi os også alle sammen i den 

måde, vi er kollegaer på, den måde, vi arbejder sammen 

på, og de krav og forventninger, som vi skal leve op til. 

En ting har ikke ændret sig: Vi har alle et ansvar for, at 

vi selv og vores kollegaer har et godt arbejdsliv. 

Det får vi selvfølgelig ikke med et sæt personalepolitikker 

alene, men vi ønsker at give os alle 

nogle gode rammer, hvor vi i fællesskab kan 

arbejde for, at hver dag i Region Nordjyllands 

tjeneste bliver ”I TOP” – som er forkortelsen, 

der hjælper os med at huske vores nye personalepolitiske 

værdier: 

Indflydelse 

Tillid 

Ordentlighed 

Professionalisme 

Men den største ændring i regionens personalepolitiske 

grundlag er ikke det, der står i selve politikkerne. 

Det er til gengæld den måde, vi skal 


arbejde med personalepolitiske spørgsmål i det daglige. Og her er 

det ikke regler og retningslinjer, der er det vigtigste, men vores tilgang 

til tingene – dét der er båret af værdierne. 

Derfor er vores ambition, at vi alle skal kende ”I TOP”. Fordi vi 

ønsker, at værdierne skal være bærende for den måde, vi er sammen 

på, og derigennem sikre, at Region Nordjylland også i fremtiden er 

en arbejdsplads med høj social kapital. 

Det er vores håb, at alle – både ledere og medarbejdere – vil hjælpe 

med til, at værdierne kan vokse sig store og stærke uanset, hvor 

man kigger hen i regionen. 

Så tag godt imod personalepolitikkerne og værdierne. Tal om dem 

og tænk over, hvad de betyder for dig og for jer. For vi har alle sammen 

fortjent et arbejdsliv I TOP! 

Af regionsformand for Danske Fysioterapeuter Gitte Nørgaard og regionsdirektør 

Per Christiansen, næstformand og formand i Hovedudvalget

VÆRDIBASERET – OG HVA’ SÅ? 

I TOP-værdierne er ment som andet og mere end flotte ord – de skal være en rettesnor og 

noget, vi skal forvente af os selv og hinanden. Vi har spurgt fire medlemmer fra Hovedudvalget, 

hvordan de oplever de fire værdier i det daglige. 

I 

INDFLYDELSE GIVER… 

… mig som medarbejder mulighed for at påvirke 

mit arbejde. Jeg er på en nystartet afdeling, og 

der er man virkelig afhængig af, at alle input kommer 

frem. Hvis noget fungerer uhensigtsmæssigt, kan jeg gå til 

min chef og være sikker på, at der bliver sat handling i gang 

med det samme for at forbedre det. 

Hvis Hvis man ikke giver sine medarbejdere plads plads 

til til at være være med, risikerer man at gå glip af 

masse masse gode idéer idéer fra dem, der er tættest 

på opgaverne. Indflydelse skaber motiverede 

og engagerede medarbejdere, 

og og derfor er det så vigtig en værdi værdi for 

vores organisation. 

- Læge Thea Heide Faaborg, 

Sygehus Vendsyssel 

O 

ORDENTLIGHED BETYDER… 

… at vi tager vores ansvar alvorligt, at vi handler 

med omtanke for hinanden, og at vi er til at stole 

på. Ordentlighed er tæt knyttet til den etiske pligt, vi har 

som professionelle, og den samfundsmæssige funktion, vi 

udfylder. Af samfundet er vi givet et særligt ansvar, og vi 

har en etisk pligt til at udføre arbejdet, så det bedst muligt 

tilgodeser hensynet til de mennesker, vi skal yde 

støtte til. 

Foto: Peter Halskov 

Ordentlighed som værdi udfordrer egoisme, 

dårlige undskyldninger og ansvarsforflygtigelse 

og sætter i stedet fokus på 

fællesskabet som et grundvilkår for menneskets 

eksistens og dernæst på vores 

ansvar og pligter over for fællesskabet. 

- Sektorchef Ole Bjerre Jakobsen, 

Specialsektoren 

TILLID ER SELVE… 

… fundamentet i vores organisation. Uden tillid giver det 

næsten ikke mening at tale om hverken indflydelse eller 

ordentlighed, og for mig hænger det også tæt sammen med 

troværdighed. Derfor er tillid helt centralt i vores arbejdsliv. 

T 

I mit arbejde oplever jeg det blandt andet i vores 

Hospitals-MEDudvalg, hvor der 

mellem ledere og medarbejdere 

er grundlæggende tillid til, at vi vil 

det samme – nemlig patientens og 

organisationens bedste. Det gør, gør, at vi kan 

lægge bureaukratiet væk og koncentrere os 

om om sagens kerne – gå efter bolden i stedet 

for manden, om man vil. Den indbyrdes 

tillid er hjørnestenen i vores arbejde. 

- Hospitalsdirektør Jens Ole Skov, 

Aalborg Universitetshospital 

PROFESSIONALISME ER ET… 

… kæmpe ord, synes jeg. Det indrammer hele mit arbejde. Jeg 

forventer, at alle fra min afdeling kan deres kram, og at 

P 

vi står sammen om at løfte opgaven, når vores patienter 

kommer hos os. De skal føle tryghed og god 

behandling og kunne fortælle om en arbejdsplads, 

hvor de forskellige faggrupper fungerer godt sammen. 

Professionalisme er også at kende sine egne begrænsninger 

og vide, hvornår man skal give en 

opgave videre for, at den bliver løst tilfreds- tilfredsstillende. 

Hvis jeg f.eks. står i en situation, 

jeg ikke føler mig kompetent nok til at 

håndtere, er det bedre at tage fat i en 

mere erfaren kollega, end at forsøge at 

løse den uden de rette kompetencer. 

- Portør Klavs Christensen, Sygehus Thy-Mors 


24 



FAKTA OM DE 

NYE POLITIKKER 

HER ER DE OTTE 

PERSONALEPOLITIKKER 

Politik for kompetenceudvikling – med retningslinje 

Livsfasepolitik – med retningslinje 

Politik for omstillingssituationer 

Arbejdsmiljøpolitik 

Sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik 

Politik for ansættelser og mangfoldighed 

Lønpolitik 

Fraværspolitik 

POLITIKKERNE BLIVER 

ENKLERE OG MERE LIGETIL 

Hovedudvalget har arbejdet med at gøre personalepolitikkerne 

så præcise og læsevenlige som muligt. Henvisninger 

til love og centrale regler er fjernet, og der har været fokus 

på at skrive politikkerne i et ensartet og ligefremt sprog. 

Der er også tyndet ud i mængden af retningslinjer. 

Der er blevet færre politikker. Dette er opnået ved at slå 

emneområder sammen, som i forvejen havde en naturlig 

sammenhæng. 

Den nye arbejdsmiljøpolitik dækker over både arbejdsmiljø- 

og trivselsområdet, mens den nye sundhedsfremme- og 

forebyggelsespolitik også rummer emnerne røg og rusmidler. 

Den nye politik for ansættelser og mangfoldighed 

erstatter den hidtidige politik for ansættelser og afskedigelser 

og mangfoldighedspolitik. 

Personalepolitikkerne er reviderede. Der er altså ikke ”lavet 

om på det hele”. Men for at understrege værdiernes betydning, 

er de integreret i de enkelte politikker, og tanken er, at 

værdierne på den måde skal understøtte og skabe retning i 

det daglige arbejde med personalepolitikkerne. 


ALLE MATRIKLER 

BLIVER RØGFRIE 

Som en del af den nye sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik 

indfører vi røgfrie matrikler overalt i regionen. 

Det har man allerede på nogle af regionens arbejdspladser, 

men hos andre betyder de skærpede regler en forandring i 

forhold til tidligere. 

I Specialsektoren er der sket en ændring i forhold til 

brugere og beboere. Der må stadig ryges ”i eget hjem” og 

på udendørs arealer inden for afmærkede områder. Men 

medarbejdere må ikke længere ryge sammen med brugere 

og beboere på matriklen. Der er dog en særlig lovgivning 

for lukkede institutioner. 

Personalepolitikkerne gælder netop for ansatte. Derfor har 

Regionsrådet også besluttet at bakke op om røgfriheden 

på matriklen omkring Regionshuset, som også fungerer 

som regionspolitikernes arbejdsplads. 

REGIONENS MED-UDVALG 

FÅR NØGLEROLLE 

De nye personalepolitikker og I TOP-værdierne skal nu behandles 

i de øvrige MED-udvalg. Denne behandling starter 

i Sektor MED-udvalgene, der skal arbejde med politikkerne 

og værdiernes betydning i den konkrete sektor og se på, 

om revisionen giver et behov for lokale retningslinjer. 

I løbet af efteråret får regionens Sektor MED-udvalg tilbudt 

besøg af ”ambassadører” fra Hovedudvalget. 

MED-udvalgene spiller altså en nøglerolle i implementeringen 

af politikker og værdier – de lægger kursen i forhold til 

det videre arbejde med politikker og værdier på den enkelte 

arbejdsplads.

FILM VISER 

VÆRDIERNE 

I HVERDAGEN 

Hovedudvalget har fået produceret en lille film, der fortæller om de nye politikker og I TOPværdierne. 

Billeddiagnostisk Afdeling og Børneafdelingen på Sygehus Vendsyssel har inviteret 

os indenfor for at vise, hvordan indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme er i spil i 

det daglige arbejde – hver dag, året rundt. 

Filmen kan ses på PersonaleNet, og 

budskabet er klart: Ved at tale om 

værdierne og forvente dem af os selv 

og vores kollegaer, kan vi hver især 

gøre vores til at sikre et arbejdsliv I TOP. 


26 



NYT FOR DE FLESTE 

Hovedudvalgets 





medlemmer er (april 2013): 

Direktionen Regionsdirektør Per Christiansen 

Direktør Dorte Stigaard 

Direktør Jens Winther Jensen 

Ledelsessiden Sektorchef Ole Bjerre Jacobsen 

Sygehusdirektør Jens Ole Skov 

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

Afdelingschef for Regional Udvikling 

Henning Christensen 

HR HR-chef Jacob Jacobsen 

Arbejdsmiljøchef Laila Baadsgaard Jørgensen 

Medarbejdersiden AC Thea Heide Faaborg FAYL 

(supl.: Louise Dyrberg Vibede FAYL) 

AC Kåre Fulgsbjerg Djøf 

(supl.: p.t. vakant) 

FTF Rikke Skall dbio 

(supl.: Vibeke Mohr Jensen dbio) 

FTF Bente Yder DSR 

(supl.: Kirsten Højslet DSR) 

FTF Gitte Nørgaard Nielsen DF 

(supl.: Mette P. D. Christiansen EtF) 

OAO Jette Bøgh Thomsen 3F 

(supl.: Peter Gadegaard SL) 

OAO Anna-Marie Thørgersen FOA 

(supl.: Helle Johansen FOA) 

OAO Bodil Fejborg HK 

(supl.: Dorthe Thorsø Hansen HK) 

Arbejdsmiljørep. AMR Klavs Jul Christensen, 

Sygehus Thy-Mors 

AMR Mona Finnerup, 

Aalborg Universitetshospital 

AMR Ulla Skov, Sygehus Vendsyssel 

1. supl.: AMR Kjeld Pedersen, 

Sygehus Himmerland 

2. supl.: AMR Inge Mellergaard Pedersen, 

Sygehus Vendsyssel 

3. supl.: AMR Inger Kristensen, 

Fællesadministrationen 

Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Hovedudvalg Hovedudvalg Hovedudvalg Hovedudvalg Hovedudvalg nedsat nedsat nedsat nedsat nedsat 

Den 1. april startede MED-organisationen en ny periode, 

der løber frem til januar 2015. Det nye Hovedudvalg 

holdt deres første møde 8. maj. 

Hovedudvalget er det øverste udvalg for medindfl ydelse 

og medbestemmelse samt arbejdsmiljøområdet i Region 

Nordjylland. Regionsdirektøren er formand og tegner 

ledelsessiden sammen med den øvrige direktion, HRchefen 

og tre-fi re repræsentanter fra Udvidet Direktion. 

Medarbejdersiden består af otte tillidsrepræsentanter 

udpeget af hovedorganisationerne AC, FTF og OAO 

samt tre valgte arbejdsmiljørepræsentanter. 

Hovedudvalget skal i de kommende måneder arbejde 

med implementering af de nye personalepolitikker, 

Overenskomst-2013 samt deltage i budgetseminar med 

Regionsrådet. 

Du kan følge med i Hovedudvalgets arbejde på 

PersonaleNet under ”MED”-fanen. 

Ny MED-struktur 

Den nye kliniske ledelsesstruktur har 

gjort det nødvendigt at justere MEDsystemet 

i Region Nordjylland. I en 

forsøgsperiode frem til 1. november 

2014 skal de nye klinikker arbejde med 

deres MED-samarbejde. I hver klinik er 

der etableret et lokalt MED-udvalg. 

Derudover er der forhandlet en midlertidig 

aftale om MED-struktur på 

plads med de faglige organisationer, 

som giver mulighed for at lave en underliggende 

struktur. I forsøgsperioden 

vil MED-samarbejdet blive fulgt og 

evalueret af forskere fra Aalborg Universitetet. 

Se mere på PersonaleNet.

NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT kursus: kursus: kursus: kursus: kursus: kursus: kursus: kursus: kursus: kursus: 

Leadership Leadership for for medarbejdere 

medarbejdere 

Du Du har har lyst lyst til til og og fl fl air air for for ledelse ledelse – – men men du du er er alligevel alligevel stadig stadig 

lidt lidt i i tvivl, tvivl, om om lederjobbet lederjobbet skal skal være være dit dit næste næste karriereskridt. 

karriereskridt. 

Eller måske er du læge, udviklingssygeplejerske, 

gruppeleder, gruppeleder, teamleder, teamleder, specialist specialist eller eller har har på på anden anden 

måde måde et et job, job, der der rummer rummer ledelsesopgaver, ledelsesopgaver, uden uden at at du du 

har det formelle ledelsesansvar. 

Hvis du kan genkende dig selv i den ene eller begge 

beskrivelser beskrivelser – – så så er er ”Leadership ”Leadership for for medarbejdere” medarbejdere” noget noget 

for for dig. dig. Kurset Kurset er er et et ambitiøst, ambitiøst, udfordrende udfordrende og og intensivt intensivt 

forløb, forløb, og og når når du du har har gennemført gennemført det, det, har har du du fundamentet 

fundamentet 

til til at at varetage varetage ledelsesopgaver ledelsesopgaver på på kompetent kompetent og og sikker sikker vis. vis. 

Og Og du du er er så så klar, klar, som som du du kan kan være, være, til til at at påtage påtage dig dig dit dit første første 

formelle lederjob, hvis det er det, du vil. 

Du Du kan kan læse læse meget meget mere mere om om forløbet forløbet på på www.kursus.rn.dk. 

www.kursus.rn.dk. 

Du er også velkommen til at kontakte kursusleder Anders 

Lillebæk Jacobsen på tlf. 22 49 18 90 eller abj@rn.dk til en 

snak om indhold og muligheder. 

Der er tilmeldingsfrist den 21. august 2013. 

OBS: OBS: ”Leadership ”Leadership for for medarbejdere” 

medarbejdere” 

erstatter erstatter erstatter det det det tidligere tidligere tidligere kursus kursus kursus "Ledere "Ledere "Ledere på på på vej". vej". vej". 

Patientens Patientens Patientens Patientens Patientens team team team team team og og og og og 

kompetenceudvikling 

kompetenceudvikling 

for medarbejdere 

”Patientens team” er udtryk for en klinisk praksis, 

hvor patienten er en del af det ”team”, der har 

ansvaret for et sammenhængende og effektivt 

patientforløb. 

Det kræver en ansvarsfølelse og helhedstænkning 

hos fagpersonalet, der rækker ud over det enkelte 

afsnit eller den enkelte faggruppe. Patientens team 

sætter fokus på stafettænkning i overgange, hvor 

ansvaret for patienten først slippes, når relevant 

information er modtaget hos den, der løber videre 

med depechen. 

Patienter skal ikke opleve sig frit svævende i et 

ingenmandsland, hvor ansvaret ikke er tydeligt. Det 

kræver en høj grad af kommunikation og koordination 

på tværs af faggrupper og afsnit samtidig med, 

at der sker dialog med patient og pårørende. Der er 

derfor sat fokus på kompetenceudvikling for medarbejdere 

inden for området. Act2learn, UCN står for 

aktiviteterne – se PersonaleNet. 

Region Region Nordjylland 

Nordjylland 

ønsker ønsker alle alle god god sommer 

sommer

HJÆLPSOMME NYE SKILTE 

Nu bliver det nemmere for alle at finde rundt på de psykiatriske sygehuse i Aalborg og 

Brønderslev. Snart forsvinder de gamle, vejrbidte skilte - og de erstattes med nye, der både 

er kønnere og mere brugervenlige. De udstyres blandt andet med overskuelige oversigtskort 

– og har du en smartphone, kan du ”tage kortet med dig” blot ved at scanne en kode. 


Lene Horsholt 

Hvor er det nu lige, det er? Mange besøgende og såmænd også 

ansatte kommer erfaringsmæssigt nemt til kort, når de forsøger 

at finde frem til et bestemt ambulatorium, afsnit eller mødelokale 

på Psykiatriens to store matrikler, Mølleparkvej og Brønderslev. 

Nu er der dog snart god hjælp at hente – for apropos 

kort, så bliver der hen over sommeren opstillet nye udendørsskilte 

med overskuelige oversigtskort, så alle nemt kan orientere 

sig om, hvor de skal hen. 

Som en ekstra service forsynes de nye skilte med en kode, som 

man kan scanne med sin mobiltelefon – og vupti, kan man have 

kortet lige ved hånden, mens man bevæger sig rundt på sygehusets 

område. 

På lidt længere sigt kan der også sendes en kode med ud i fx indkaldelsesbreve 

og mødeindkaldelser, så patienter og andre allerede 

hjemmefra kan orientere sig om, hvordan de finder frem til 

den relevante destination. 

Nye navne har skabt et særligt behov 

Også Psykiatriens øvrige lokaliteter får nye udendørsskilte i den 

kommende tid - og på Mølleparkvej udskiftes også den indendørs 

skiltning. 

Når der gås så grundigt til værks, skyldes det ikke kun ”kosmetiske” 

årsager – faktisk er det tvingende nødvendigt, idet stort set 

alle Psykiatriens sengeafsnit og ambulatorier har skiftet navn i 

den senere tid. Hvilket i sig selv har affødt et kæmpe behov for 

opdatering. 

Efter nogle måneder med tapede og midlertidige opslag, er der 

altså nu udsigt til en flot helhedsløsning, som de øvrige sygehuse 

i regionen i øvrigt nok vil lade sig inspirere af. De er nemlig 

netop nu i fuld gang med den navneproces, som vi i Psykiatrien 

er ved at være i mål med.

Indsigt & Udsyn - juni 2013 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?