hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Franklin D. Roosevelt forsøgte med<br />
New Deal at genoprette økonomien<br />
og gøre klar til kamp mod aksemagterne.<br />
Var angrebet på Pearl Harbor<br />
helt uventet? Stillehavskrigen vendte<br />
ved Midway til spektakulære sejre<br />
under Nimitz og McArthur. Invasionerne<br />
i Nordafrika og Nor<strong>man</strong>diet<br />
indledte USA’s kampe i Europa, anført<br />
af Eisenhower. Hvilke tanker lå bag<br />
krigsstrategien og Yalta-konferencen?<br />
Hvad lå bag beslutningen om at<br />
nedkaste atombomber over Japan? Vi<br />
afslutter med USA’s stilling på tærsklen<br />
til Den kolde krig.<br />
Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Hvordan England skabte den moderne<br />
verden: Det britiske imperium fra<br />
1600 til i dag<br />
Hold 5253: 10 <strong>man</strong>dage 14.15-16<br />
(2/9-18/11, ikke 9/9)<br />
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.<br />
Langkjær, <strong>København</strong>s Universitet<br />
Det britiske imperium var verdens<br />
største globale imperiale projekt<br />
nogen sinde med en fjerdedel af<br />
verdens landområder indfarvet i rødt,<br />
som tilkendegav det britiske herredømme<br />
over en fjerdedel af verdens<br />
befolkning. Vi ser på begyndelsen til<br />
dette imperium med de engelske indhug<br />
i Spaniens koloniområder, anlæggelsen<br />
af de første britiske kolonier i<br />
Nordamerika, erobringen af Indien og<br />
opbyggelsen af den verdensomspændende<br />
flådemagt.<br />
I 1880 blev imperiet anset for<br />
at være en civiliserende kraft ulig<br />
nogen anden. Imidlertid kunne <strong>man</strong> i<br />
1900-tallet opleve imperiets kulmination,<br />
tilbagegang og opløsning, og<br />
også dets mere eller mindre fortabelse<br />
ude i glemselen, hvor ‘imperialisme’<br />
var blevet til et ukvemsord.<br />
Nyere historikere har set på den<br />
britiske globale magts egentlige<br />
karakter og signifikans og genoplivet<br />
forestillingen om imperiets britiske<br />
verdensordens betydning i at fremme,<br />
opretholde og forsvare meget af<br />
<strong>hvad</strong> <strong>man</strong> kender som ‘globalisering’.<br />
Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Europas nye middelalder:<br />
Civilisation og verdenshistorie<br />
Hold 5254: 10 onsdage 17.15-19<br />
(4/9-13/11)<br />
Ved cand.mag. Jacob Tullberg<br />
”Den mørke middelalder” er for<br />
længst afviklet som betegnelse, men<br />
i endog velanskrevne værker, hvori<br />
det vestlige Europa sammenlignes<br />
med det kejserlige Kina eller det<br />
islamiske kalifat, er det stadig et temmelig<br />
forældet syn på perioden, der<br />
kommer til udtryk. I den sammenlignende<br />
kulturhistorie de sidste <strong>man</strong>ge<br />
år har <strong>man</strong> ofte anskuet præmoderne<br />
samfund som repræsenterende forskellige<br />
stadier af samme udviklingsmønster.<br />
Dette er noget forsimplet,<br />
da præmoderne samfund kan have<br />
en meget forskellig social anatomi<br />
samtidig med at de er underlagt<br />
nogle ensartede begrænsninger af<br />
økonomisk og teknisk art.<br />
Det vestlige Europa var altså ikke<br />
primitivt i forhold til fx Kina, men<br />
bare anderledes. Det store spørgsmål<br />
er hvor meget denne anderledeshed<br />
var årsag til, at den moderne verden<br />
havde sit udspring i Europa og ikke<br />
i andre verdensdele.<br />
Kurset sigter på en opdateret<br />
historisk-sociologisk analyse af de<br />
vesteuropæiske samfund i perioden<br />
1000-1500. Vi <strong>skal</strong> også se på debatten<br />
de senere år om, hvornår og hvordan<br />
Europa skilte sig ud fra andre<br />
civilisationer. Endelig <strong>skal</strong> vi overveje,<br />
om det magtskifte, der er i gang i<br />
verdenspolitikken i dag påvirker vores<br />
opfattelse af middelalderen.<br />
Sted: Nørre Campus<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Napoleon Bonaparte: Hele historien<br />
Hold 5255: 1 lør-søndag 10.15-16<br />
(12/10-13/10)<br />
Ved mag.art. Wolfgang Karl<br />
En ukendt Nabilione Buonaparte fra<br />
den fattige ø Korsika i middelhavet<br />
startede en løbebane som soldat og<br />
statsleder, som var unik i den nyere<br />
tid. Han var moderne, for hans arena<br />
var Frankrig og Europa i den franske<br />
revolutions tid efter 1789. Han blev<br />
kaldt en Kondottiere, en Cromwell,<br />
men også en ’etrusker’, for han virkede<br />
så fremmed i sin samtid.<br />
Vi prøver at fortælle ’hele historien’,<br />
det politiske drama om generalen<br />
som kom tilbage fra en ekspedition<br />
til Ægypten og sikrede sig magten<br />
i Frankrig, skabte landets moderne<br />
struktur, gjorde sig selv til en folkevalgt<br />
imperator og kom i konflikt med<br />
hele Europa fra Madrid til Moskva.<br />
Men også den del af hans liv, som<br />
lignede en operette: Desirée og Josephine<br />
og Marie Therèse, kvinderne<br />
i hans liv samt denne mærkelige<br />
familie Bonaparte som lignede mere<br />
famiglia Corleone eller Soprano end<br />
en kongefamilie.<br />
Afsluttende ser vi på den tragiske<br />
del, der har ’katastrofe og katarsis’<br />
som overskrift. Da kejserens ’privatnation’,<br />
la grande armée, forsvandt i<br />
den russiske vinter af 1812, og da den<br />
store <strong>man</strong>d til sidst blev lænket til<br />
en ø i Atlanterhavet som en anden<br />
Prometheus.<br />
Sted: Frederiksberg Campus<br />
Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.)<br />
Tysklands historie 1917-1991<br />
Hold 5256: 10 onsdage 17.15-19<br />
(4/9-13/11)<br />
Ved mag.art. Wolfgang Karl<br />
Tysklands historie mellem 1917 og<br />
1991 kunne kaldes ”det 20. århundredes<br />
historie”, hvis <strong>man</strong> undersøger<br />
de styrende idéer i dette tidsrum:<br />
nationalisme, socialisme, demokratisering<br />
– mellem den russiske<br />
revolution og murens fald, med USA<br />
som verdensmagt og Sovjetunionen<br />
som modpart.<br />
HISTorIE<br />
75
Change language