hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København

Kurset vil undersøge, hvordan
kunsten fortolker og formidler tidens
store omvæltninger. Vi vil tage udgangspunkt
i billedkunsten og belyse
den ud fra samtidige kilder, den
kulturelle og politiske kontekst samt
kunstnerens egen historie.
Sted: Søndre Campus
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Tidehverv: Florentinsk kunst fra
Botticelli til Michelangelo
Hold 5314: 1 lør-søndag 10.15-16
(23/11-24/11)
Ved museumsdirektør, mag.art.
Nils Ohrt, Færøernes Kunstmuseum
Perioden 1460 til 1510 er en brydningstid
for kunsten i renæssancens
hjemby, Firenze. Naturalisme hos den
unge Leonardo da Vinci brydes med
nygotisk ekspressionisme hos Botticelli,
mens en borgerlig klassicisme
hos Ghirlandaio udgør en tredje vej.
Endelig ser en nyantik stil dagens
lys i 1500-tallets første tiår med den
modne Leonardo og de unge himmelstormere,
Michelangelo og Rafael.
Denne kalejdoskopiske kunst hænger
sammen med tidens voldsomme
politiske, sociale og åndelige rørelser
med tyranni mod demokrati, borgere
mod oligarker, kristendom mod klassisk
dannelse.
Verocchios Colleoni, Botticellis
Primavera, Leonardos Mona Lisa og
Michelangelos David er blandt de
hovedværker, der vil blive præsenteret
nærmere på dette kursus, hvor
vi også ser på eksterne kunstnere
med tilknytning til den florentinske
kunstscene som Perugino og Luca
Signorelli.
Sted: Søndre Campus
Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.)
Krise eller nybrud? Strømninger på den
danske kunstscene i 1930’erne
Hold 5315: 5 fredage 12.15-14
(25/10-22/11)
Ved mag.art. Mette Vesterbæk
Mortensen
Mellemkrigstiden defineres ofte som
en krisetid, præget af økonomisk og
politisk ustabilitet. Men 1930’erne er
også et årti, der gemmer på en utrolig
kompleksitet og diversitet – ikke
mindst på det kulturelle og kunstneriske
felt. Der er dømt kulturkamp, og
troen på et nyt, moderne og frit menneske
er samlende. Tiden er gennemsyret
af en interesse for ny teknologi
og nye kommunikationsformer.
En række yngre kunstnere inspireres
af psykoanalyse og surrealisme
og arrangerede store internationale
udstillinger for at præsentere den
nye kunst for det danske publikum.
Kunstnere som Richard Mortensen,
Robert Jacobsen, Carl Henning
Pedersen, Asger Jorn, Arne Jacobsen,
Ejler Bille, Franciska Clausen, Egill
Jacobsen og Wilhelm Freddie var
blandt periodens unge, fremadstormende
kunstnere. Med dem er dansk
kunst og kultur fuld af den fornyelse,
som kom til at præge tidens billedkunst,
arkitektur og design.
Sted: City Campus
Pris: 440 kr.
Fra kunstkammer til moderne
kunstcenter: De danske kunstmuseers
historie
Hold 5316: 5 torsdage 17.15-19
(12/9-10/10)
Ved mag.art. Mette Vesterbæk
Mortensen
De danske museers historie spejler
tilblivelsen af det moderne samfund
og ’dannelsen’ af det danske folk.
Allerede i 1650 oprettede Frederik 3.
”Det Kongelige Kunstkammer”. I tråd
med renæssancens tanke indeholdt
kunstkammeret genstande fra hele
verden – naturhistoriske som etno-
grafiske, kuriositeter, malerier, våben
og udstoppede dyr.
Samlingen blev splittet op til specialmuseer
i 1825 fordi forestillingen
om en samling, der kunne rumme
”hele verden”, blev erstattet af et
moderne syn på verden som opdelt i
forskellige videnskaber. Museerne, der
overtog de kultur-, kunst- og naturhistoriske
samlinger, danner i dag
grundstammen i flere af vores store
museer, som fx Nationalmuseet,
Statens Museum for Kunst og Zoologisk
Museum.
Museernes indkøbs- og udstillingspraksis
giver et indblik i det skiftende
syn på kunsten og dens placering
i samfundet. Hvilken udvikling og
forandring er museumslandskabet
undergået fra 1650 til i dag, hvor
også kunsthaller og gallerier gør sig
gældende?
Sted: Søndre Campus
Pris: 440 kr.
”I Danmark er jeg født, der har
jeg hjemme”
Hold 5317: 5 onsdage 17.15-19
(4/9-2/10)
Ved dr.phil. Lotte Thrane,
Københavns Universitet
Citatet er af H.C. Andersen, der helst
flygtede fra Danmark, når han kunne,
men billedkunsten og billedkunstnerne
har også noget at sige om den
sag, og ikke mindst i 1800-tallet.
Med den danske maler og tegner
Lorenz Frølich som hovedfigur dykker
vi ned i en periode af kultur- og
kunsthistorien, hvor det nationale
gøres til et politisk projekt, og hvor
kunsten i høj grad inddrages og bliver
redskab i dette projekt.
Lorenz Frølich tilbragte knap 30 år
i udlandet, heraf 20 i Paris og fem i
Rom, som del af et lykkeligt fællesskab
af unge kunstnere og videnskabsmænd,
der kom fra Danmark,
Norge, Sverige, Tyskland og England.
Frølichs og hans venners breve og
dagbøger fra disse år fortæller deres
helt egen historie om det nationale,
det globale og det politiske i de år,
hvor Italien gik fra feudalt småstatsstyre,
fransk besættelse og pave-
KUNSTHISTorIE
59