hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København

Skagen og skagensmalerne
i nyt perspektiv
Hold 5279: 10 fredage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved ph.d., mag.art. Niels Marup
Overalt i Europa frigjorde billedkunstnerne
sig i 1800-tallet fra
kunstakademiernes undervisning, og
som alternativ dannede de kunstnerkolonier,
der tog udgangspunkt
både i det lokale miljø og deres eget
liv. Kunstnerne ønskede at undslippe
industrialiseringen og storbykulturen.
De vendte sig mod den enkle
eksistens og søgte inspiration til at
udvikle mere moderne livskvaliteter.
På Skagen inspirerede landskabet,
havet og fiskerne fra 1870 en gruppe
kunstnere til at eksperimentere med
både det realistiske og det virtuose
franskinspirerede maleri. Der er skildringer
af fiskernes barske eksistens
og af kunstnernes egen livsglæde.
Ud fra kulturhistoriske og nye
kunstteoretiske indfaldsvinkler
undersøges: Anna og Michael Ancher,
P.S. Krøyer m.fl. Deres motivvalg og
det formsprog, de udviklede, ses
i sammenhæng med samtidens
maleri. Deres banebrydende livsstil
og boligform belyses i forhold til arkitekten
Ulrik Plesner og designeren
Thorvald Bindesbøll, som kom til at
præge byens udseende.
Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Det efterstræbte kollaps
Hold 5280: 10 onsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
Ved ph.d., mag.art. Niels Marup
I perioden omkring den franske
revolution sker der en fundamental
forandring i Europa. Enevælde og
monarki opløses, og der skabes nye
muligheder for sociale og politiske
eksperimenter. Demokratiet finder
sine potentialer i en reaktualisering
af det antikke Grækenland. Modsætninger
mellem fornuft og følelser,
oplysning og irrationalitet, væver sig
sammen i nye formationer.
Billedkunsten bliver et sted, hvor
erfaringer kan efterprøves og perspektiveres
i forhold til samfundets
nye udfordringer, og filosofien indlemmer
dette under navnet æstetik.
Det nye publikums reaktionsmønstre
kræver begrebsliggørelse som Kants
definitioner på det skønne og det
sublime. Borgeren længtes efter det
primitive og skrækoplevelsen.
I undersøgelsen af det romantiske
maleri inddrages malerne Goya,
Delacroix, Turner, Constable, Friedrich,
Ingres, Runge og Füssli. Demokrati og
individualitet skaber en ny kunst og
et nyt publikum, og netop de visuelle
læringsprocesser bliver de centrale
omdrejningspunkter.
Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Hverdagens mystik: Man Ray 1890-1976
Hold 5281: 1 torsdag: 10.15-16 (3/10)
Hold 5282: 1 torsdag: 10.15-16 (10/10)
Ved ph.d., mag.art. Niels Marup
Det eksperimenterende og grænsesøgende
i kunsten er kendetegnende
for dada- og surrealismen i perioden
mellem de to verdenskrige. Baseret
på nye sociale og psykologiske
teorier om det moderne bymenneske
udforsker de kunsten og bidrager til
at skabe en intellektuelt udfordrende,
poetisk, vittig og ironisk kunst, der
påvirker og udvider det moderne
kunstbegreb. Tilfældighedsprincippet
bliver en generator for den kulturelle
idérigdom i det hele taget.
Blandt de førende pionerer er amerikaneren
Man Ray, der tilbragte en
stor del af sit liv i kunstens centrum
Paris.
Der bliver nu lejlighed til at opleve
en fyldig præsentation af hans kunst,
da Øregaard Museum og Gammel
Holtegaard belyser hans livsværk med
to udstillinger. Man Ray er ikke blot
en pioner indenfor fotografiet, men
hans malerier, skulpturer og objekter
har både historiske dimensioner og
nutidige referencer.
Dagen begynder med en introduktion
og en rundvisning på Øregaard
Museum. Herefter Gammel Holtegaard,
hvor det er muligt at spise
frokost i cafeen, inden rundvisningen
i udstillingen. Transport og entréudgifterne
afholdes af deltagerne.
Sted: Øregaard Museum, Ørehøj Allé
2, 2900 Hellerup + Gl. Holtegaard,
Attemosevej 170, Gl. Holte, 2840 Holte
Pris: 340 kr.
Det postmoderne maleri:
Genopstandelsen i 1980’erne
Hold 5283: 10 tirsdage 14.15-16
(10/9-19/11)
Ved cand.phil. Pia Høy
Gæst: Dorte Dahlin
Maleriet bliver gentagne gange i
løbet af det 20. århundrede erklæret
for dødt, og i 1970’erne giver konceptkunsten
maleriet dets endelige
dødsdom. ”Man kan ikke udfordre
kunsten via maleriet, da maleriets
betydning er givet på forhånd”, hed
det sig dengang. Ikke desto mindre
genopstår maleriet i 1980’erne for
fuld udblæsning i hænderne på en
række såkaldt ’vilde malere’.
I samme årti lanceres begreberne
postmodernismen og transavantgarden.
Postmodernismen er i modsætning
til modernismen ikke primært
opsat på at forny og forbedre for -
udgående kunst. I stedet udnytter
de postmoderne malere stiltræk
fra et væld af historiske perioder og
stilretninger.
På kurset vil vi studere en række
af de nye malere, og både udenlandske
og danske kunstnere vil blive
gennemgået. For eksempel Georg
Baselitz, Sandro Chia, Claus Carstensen,
Rainer Fetting, Anselm Kiefer,
KUNSTHISTorIE
51