hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København

kommer ind på forfatterskabets indre
spændinger, forårsaget dels af en
voksende mistillid til sproget, dels af
Södergrans syn på kønnet, der tager
udgangspunkt i det at være menneske
og ikke i det at være ægtefælle.
1. Fra pessimisme til idealisme:
Edith Södergran og samtiden
2. Heroisk humanisme:
Inspirationen fra Nietzsche
3. Poetisk verdensrevolution:
Modstanden mod Södergran
4. Den moderne madonna: Kønnet og
kroppen i Södergrans forfatterskab
5. Magt og mysterium: Edith
Södergrans sene forfatterskab
Sted: City Campus
Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
Arbejde, forbrug og pluralisme:
Hannah Arendts politiske tænkning
Hold 1103: 5 mandage 17.15-19
(9/9-7/10)
Ved BA Claus Christoffersen
Filosoffen Hannah Arendt (1906-1975)
repræsenterer et af de stærkeste bud
på en politisk tænkning, der kan svare
på udfordringen efter murens fald.
Arendt går på tværs af sædvanlige
højre-venstre-skel inden for politik.
Hun hævder, at den marxistiske
tænkning og den økonomiske liberalisme
er fælles om at sætte arbejde
og forbrug i centrum, hvilket er fatalt.
På den ene side truer forbruger- og
arbejdssamfundet eksistensen af en
stabil verden, hvilket er forudsætningen
for, at mennesket kan udfolde sig
som selvstændigt individ.
På den anden side forsvinder det
politiske fællesskab, når økonomien
– arbejde og forbrug – bliver
omdrejningspunkt for menneske og
samfund. Men det politiske samfund
er forudsætningen for pluralismen,
og det er pluralismen, der muliggør,
at mennesket kan eksistere
som særegent individ og ikke som
flokdyr eller massemenneske. Arendts
politiske tænkning er derfor først og
fremmest en udfoldelse af, hvorfor
pluralismen er menneskets altafgørende
forudsætning, og det er også i
den sammenhæng, hendes tale om
”ondskabens bana litet” skal forstås.
1. Hannah Arendts liv
2. Mennesket som politisk væsen
eller økonomisk og socialt dyr
3. Arbejdets og forbrugets dominans
i den moderne verden
4. Den stabile menneskelige verden,
og hvorfor den er truet i dag
5. Pluralisme, handling og tænkning,
og det ondes banalitet
Sted: Nørre Campus
Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.)
FILOSOFI
GRUNDKURSER
Filosofiens historie:
Fra Platon til renæssancen
Hold 4081: 10 tirsdage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Lisbeth Jørgensen
Meget, der i dag bliver sagt og ment,
har begrebsmæssige rødder tilbage
til de første filosoffer omkring 400
f.v.t. Det vrimler med klassiske filosofiske
problemstillinger, når Sokrates
taler om begreber og essens, Platon
om sandhed og etik, Epicur om det
gode liv og Aristoteles om uendelighed,
logik og natur.
Ny filosofi vokser ud af den gamle.
Således udvikler Aristoteles sin egen
filosofi ved at lave en kritik af Platon, og
Platon forsøger at forene naturfilosofferne
før ham, og de var slet ikke enige.
Augustin virker omkring år 400.
Det er under de helt store omvæltninger
i europæisk historie, hvor man
forsøger at forene kristne dogmer
med antik tænkning. Fordums
filosofiske argumenter hentes ind og
bruges til i teologi. Det fører videre til
1200-tallets genopdagelse af Aristoteles
i Thomas Aquinas’ forsøg på at
begrunde kristendom intellektuelt.
Foreningen af religiøse følelser og
filosofisk fornuft, forsøges i renæssancen.
Men her er religiøsiteten
langt mere udfordret, fordi den
antikke filosofi spiller en langt større
rolle, og studierne af naturen baner
vejen for det efterfølgende nye
verdensbillede.
Sted: Søndre Campus
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
Metafysik:
Læren om de første principper
Hold 4082: 10 tirsdage 17.15-19
(10/9-26/11, ikke 1/10)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Københavns Universitet
Filosofferne har lige siden filosofiens
begyndelse diskuteret, hvad der er
virkelighedens grundlag. Sagt på en
anden måde: Man har spurgt efter
”de første principper”, der ligger til
grund for ”naturen”, som vi kender
den.
Kurset vil gennemgå nogle af de
vigtigste positioner fra oldtiden til i
dag, idet der vil blive lagt vægt på, at
forskellige opfattelser af ”de første
principper” fører til forskellige syn
på ”naturen” – og omvendt. Der er
således stor forskel på, om naturen
betragtes som lige så evig som de
principper, der betinger den, eller om
naturen formodes at være skabt af en
alvis, almægtig og algod skabergud.
Der er også forskel på, om naturen
tillægges en række formål, eller om
naturen er uden formål. Specielt giver
det problemer, når man i de sidste
200-300 år er begyndt at betvivle, om
der findes ”første principper” i form
af en eller anden form for guddom,
for hvad er det så, der gør, at naturen
er regelmæssig?
IdéHISTorIE og FILoSoFI
45