hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Naturvidenskaberne tager udgangspunkt<br />
i erfaring og ratio nelle<br />
videnskabelige metoder, samfundstænkningen<br />
opfatter fra nu af<br />
samfundet som en social kontrakt<br />
mellem frie og lige individer (Hobbes,<br />
Locke, Rousseau). Fundamentet for<br />
det hele er Descartes’ påberåbelse af<br />
det enkelte menneskes selvbevidsthed<br />
(”jeg tænker, altså er jeg”), og<br />
denne tiltro til brugen af ens egen<br />
fornuft som nøgle til viden og erkendelse<br />
kulminerer i Kants filosofiske<br />
system. Selv om oplysningstidens<br />
fornuftstro er blevet anfægtet i vor<br />
tid, præger den stadig det centrale<br />
europæiske værdisæt. En tekstsamling<br />
sælges på holdet.<br />
Sted: (4094) IVA, Birketinget 6,<br />
2300 Kbh. S<br />
(4095) Søndre Campus<br />
(4096) Nørre Campus<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Fornuftstroen til debat:<br />
Europæisk idéhistorie fra ro<strong>man</strong>tikken<br />
til Nietzsche (modul 5)<br />
Hold 4097: 10 tirsdage 10.15-12<br />
(10/9-19/11)<br />
Hold 4098: 10 torsdage 12.15-14<br />
(12/9-21/11)<br />
Ved cand.mag. Mads Vestergaard<br />
Omkring 1800 blev Kants filosofiske<br />
system det fundament, der kunne begrunde<br />
den moderne naturvidenskab.<br />
Men samtidig så ro<strong>man</strong>tikerne i Kants<br />
system en mulighed for at sikre, at religionens<br />
område ikke kunne anfægtes<br />
af den videnskabelige erkendelse.<br />
Kunsten, den religiøse intuition og<br />
poesiens mytiske univers lukker netop<br />
ifølge ro<strong>man</strong>tikerne op for de sider af<br />
virkeligheden, viden skaben ikke kan<br />
nå. Hegel afviste en sådan opdeling<br />
af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig<br />
og en praktisk-religiøs. Han<br />
insisterede på en helhedsforståelse og<br />
så historien som åndens dialektiske<br />
udvikling hen imod en forening af<br />
fornuft og virkelighed. Også Marx betonede<br />
afhængigheden af historien,<br />
men han så primært historien som<br />
klasse kampens historie og tænkningen<br />
som en funktion af samfundsmæssige<br />
forhold.<br />
Mens Marx formulerede kommunismens<br />
grundlag, kritiserede Kierkegaard<br />
Hegels systemtænkning for at<br />
savne blik for det enkelte menneske,<br />
det subjektive. Nietzsche kritiserede<br />
hele den europæiske kultur og<br />
tænkning som nihilistisk. Troen på<br />
fornuften, på oplysning og fremskridt<br />
i historien var for alvor draget i tvivl,<br />
og det resulterede ved grænsen til<br />
det 20. århundrede i en egentlig<br />
værdikrise. En tekstsamling sælges<br />
på holdet.<br />
Sted: (4097) IVA, Birketinget 6,<br />
2300 Kbh. S<br />
(4098) Nørre Campus<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein<br />
og Heidegger: Europæisk idéhistorie<br />
1900-1945 (modul 6)<br />
Hold 4099: 10 <strong>man</strong>dage 17.15-19<br />
(9/9-18/11)<br />
Hold 4100: 10 tirsdage 14.15-16<br />
(10/9-19/11)<br />
Ved ekstern lektor, mag.art. Casper<br />
Løwenstein<br />
Indgangen til det 20. århundrede<br />
præges af en generel opbruds- og<br />
krisetilstand, der medfører en stemning<br />
af nihilisme og værdiforfald,<br />
men også et håb om en ny gylden<br />
fremtid. Menneskets fremmedgørelse<br />
i en moderne, videnskabelig<br />
og rationaliseret verden bliver et<br />
tema i både Nietzsches og Freuds<br />
kulturkritik og for sociologiens<br />
grundlægger Max Weber. Samtidig<br />
kritiserer den berømte franske filosof<br />
Bergson den herskende naturalisme<br />
og positivisme. En kritik der også ses<br />
i litteraturens tematisering af splittelse,<br />
fremmedgørelse og det absurde<br />
(Broch, Kafka, Joyce, Beckett).<br />
Mens den generelle undergangsstemning<br />
i det ydre kulminerer i skyttegravenes<br />
rædsler i 1. verdenskrig,<br />
søges der samtidig en ny begrundelse<br />
af filosofien som enten fænomenologi<br />
(Husserl), videnskabsteori<br />
(Wienerkredsen), sprogfilosofi (Wittgenstein),<br />
eksistensfilosofi (Heidegger)<br />
eller kulturfilosofi (Cassirer). Men<br />
til trods for interessen for det enkelte<br />
menneskes eksistens og en fornyet<br />
filosofisk dybde fører mellemkrigstiden<br />
ikke desto mindre til populærfilosofiske<br />
dogmer om racerenhed og<br />
kulturel overlegenhed i nazismens og<br />
fascismens populisme og ender i den<br />
totale krig. En tekstsamling sælges<br />
på holdet.<br />
Sted: (4099) Søndre Campus<br />
(4100) Nørre Campus<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Fra Sartre og Adorno til Foucault og<br />
Habermas: Europæisk idéhistorie fra<br />
1945 til i dag (modul 7)<br />
Hold 4101: 10 <strong>man</strong>dage 12.15-14<br />
(2/9-11/11)<br />
Hold 4102: 10 torsdage 17.15-19<br />
(5/9-14/11)<br />
Ved ekstern lektor, mag.art.<br />
Martin Pasgaard-Wester<strong>man</strong><br />
Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede<br />
massemord på jøderne<br />
søgtes der efter forklaringer på<br />
totalitarismens oprindelse, og en<br />
gennemgribende (selv)kritik af den<br />
vestlige civilisations grundidéer blev<br />
det nye udgangspunkt for filosofien.<br />
Sartre betoner i sin eksistentialisme<br />
den enkeltes frihed og ansvar, mens<br />
Hannah Arendt analyserer totalitarismens<br />
og ondskabens væsen. Adorno<br />
og Frankfurterskolen peger på en<br />
indre modsigelse i selve oplysningens<br />
projekt, mens Heidegger kritiserer<br />
den allestedsnærværende tekniske<br />
rationalitet.<br />
IdéHISTorIE og FILoSoFI<br />
39
Change language