hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
hvad skal man vælge? - Folkeuniversitetet i København
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
30<br />
EMNEKURSER<br />
Exoplaneter:<br />
Deres udseende og dannelse<br />
Hold 5219: 5 torsdage 17.15-19<br />
(12/9-10/10)<br />
Ved cand.scient. Daves Hoszowski,<br />
<strong>København</strong>s Universitet<br />
Hvorfor er der ingen planetsystemer,<br />
som ligner vores solsystem? Hvordan<br />
kan en gasplanet ligge tættere på<br />
værtsstjernen end Merkur? Hvordan<br />
kan planeter have en massefylde<br />
mindre end vand, og hvordan bliver<br />
planeter egentlig dannet?<br />
Der er siden 1994 fundet omtrent<br />
800 planeter, men takket være nye<br />
teleskoper, såsom Kepler, er der cirka<br />
2.700 nye planeter, som bare venter<br />
på at blive bekræftet. Disse planeter<br />
findes i forskellige systemer, hvoraf<br />
nogle har flere partnere, som i vores<br />
solsystem. Andre er systemer med<br />
kun én planet og én stjerne, eller en<br />
planet med hele fire værtsstjerner.<br />
Kurset tilbyder en generel viden om<br />
planeters dannelse, observationsmetoderne<br />
samt giver et billede af den<br />
variation af planeter, som eksisterer<br />
ude i rummet.<br />
Sted: Nørre Campus<br />
Pris: 440 kr.<br />
Mælkevejen, vores egen galakse<br />
Hold 5221: 10 tirsdage 17.15-19<br />
(17/9-26/11)<br />
Ved astronom Arne Damm<br />
Når <strong>man</strong> ser på himlen en stjerneklar<br />
nat, ses et diset bånd, som strækker<br />
sig hele vejen hen over himlen, og<br />
som bl.a. går gennem stjernebillederne<br />
Cassiopeia og Svanen. Dette bånd<br />
kaldes Mælkevejen. Båndet er egentligt<br />
en samling af <strong>man</strong>ge stjerner,<br />
der indgår i en skiveformet struktur.<br />
Både Solen, og alle de stjerner vi ellers<br />
ser på himlen, er også med i hele<br />
denne struktur, som vi samlet kalder<br />
Mælkevejsystemet eller galaksen<br />
Mælkevejen.<br />
Vi <strong>skal</strong> se på, hvordan vi med forskellige<br />
målemetoder og opdagelser<br />
har kortlagt galaksen Mælkevejen<br />
og sammenligner den med andre<br />
NATUr og UNIVErS<br />
galakser. Vi studerer både struktur<br />
og stjerneudvikling. Her medtager<br />
vi de nyeste forskningsresultater og<br />
vurderer også, om der er astrofysisk<br />
mulighed for, at der er liv andre steder<br />
i Mælkevejen. Endelig ser vi<br />
på, hvor vi i dag står i udforskningen<br />
af den mørke masse. Den mørke<br />
masse udgør tilsyneladende ca. 90 %<br />
af mælkevejens masse, men dets<br />
bestanddele er foreløbig en gåde.<br />
Sted: Nørre Campus<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Solsystemet<br />
Hold 5222: 10 onsdage 17.15-19<br />
(4/9-13/11)<br />
Ved cand.scient. Ib Lundgaard<br />
Rasmussen, DTU<br />
Udforskningen af solsystemet har udviklet<br />
sig i takt med at vi har placeret<br />
sonder omkring de fleste af planeterne.<br />
I rumalderen har planeter og<br />
måner skiftet fra lysprikker på himlen<br />
til kloder med en overflade, vi kan<br />
studere i detaljer. Samtidig har opdagelsen<br />
af planeter om andre stjerner<br />
givet os en baggrund for at forstå<br />
vores observationer i solsystemet.<br />
Kurset vil give et overblik over den<br />
viden om solsystemet vi har opnået<br />
på dette stade i vores udforskning og<br />
placere dette i en forståelsesramme,<br />
der giver et sammenfattende billede<br />
af solsystemet. Desuden vil muligheden<br />
for, at der er liv andre steder end<br />
på jorden blive berørt.<br />
Sted: Nørre Campus<br />
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)<br />
Kulturastronomi<br />
Hold 5223: 5 onsdage 17.15-19<br />
(11/9-9/10)<br />
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen<br />
og cand.scient. Claus J. Clausen<br />
Selvom dyr er gode til at aflæse<br />
naturens signaler, har mennesket<br />
lært sig at planlægge, erkende sig<br />
selv, tid og sted. Allerede i forhistorisk<br />
tid er der <strong>man</strong>ge eksempler på etablering<br />
af astronomiske indretninger<br />
for at opfylde disse behov. Hulemalerier<br />
synes at illustrere månens cyklus,<br />
og for 6-7.000 år siden etablerede<br />
kvægnomader astronomiske megalitlinjer<br />
i Sahara, rettet mod opgangssteder<br />
for klare stjerner med et klart<br />
kalenderstyrende formål – en strategi,<br />
der fortsatte under Nil-kulturen.<br />
På vore breddegrader etablerede<br />
tragtbægerkulturen for 5-6.000 år<br />
siden også astronomiske megalitlinjer.<br />
Både i Danmark og Sverige finder<br />
vi disse op til 15 km lange linjer, som<br />
sandsynligvis er relaterede til månen.<br />
De sidste 2.000 års udvikling<br />
har ændret vores verdensbillede. Vi<br />
ved mere, men er vi blevet klogere?<br />
Risikerer vi, at moderne indretninger<br />
skærmer os for den virkelighed,<br />
vi lærte at kende? Kulturastronomi<br />
perspektiverer vores syn på en verden,<br />
vi har svært ved at overskue.<br />
Sted: Nørre Campus<br />
Pris: 440 kr.<br />
BIOLOGI<br />
GRUNDKURSER<br />
Sådan fungerer livet<br />
Hold 4077: 9 <strong>man</strong>dage 17.15-19<br />
(9/9-11/11)<br />
Ved lektor, ph.d. Morten Petersen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; lektor,<br />
ph.d. Peter Brodersen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; professor, ph.d. Søren<br />
Johannes Sørensen, <strong>København</strong>s<br />
Universitet; professor, dr.med.vet.<br />
Axel Jacob Kornerup Hansen,<br />
<strong>København</strong>s Universitet.<br />
Tilrettelægger: Morten Petersen<br />
Alt levende består af en eller flere<br />
celler, og inde i cellen findes genomet
Change language