106
TILmELDING TIL FORELæSNINGER OG KURSER Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart: 1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Du modtager en ordrebekræftelse via e-mail kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen. 2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 24. juni til 2. august, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden. 3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant, med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din betaling. Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan forekomme. FORTRYDELSE AF TILMELDING 1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen. 2. Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end 14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom). 3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende og kan ikke afmeldes. 4. Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke. FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner ud over én dobbelttime. PRISER Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr. og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet og et gennemsnitligt deltagerantal. Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes på museer. BONUS OG RABAT Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen, hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med Forbrugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af Forbrugsforeningen efter foreningens almindelige regler herom. Alle kurser er omfattet af denne ordning. På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med tilmeldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset. Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumentere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde senest to hverdage efter, betalingen har fundet sted. Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og modtaget rabat, er du allerede registreret i systemet. Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke samtidig opnå aldersrabat. PROGRAM FOR FORÅRET 2014 Vi starter tilmeldingen mandag d. 16. december 2013 kl. 10. Programmet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et par dage før. I december og januar udsendes det trykte katalog til tidligere deltagere. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. TILmELdINg TIL ForELÆSNINgEr og KUrSEr 107