(Castor fiber) i Nordsjælland - Naturstyrelsen

D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
B i o l o g i s k I n s t i t u t
S e k t i o n f o r Ø k o l o g i o g E v o l u t i o n
Kandidatspeciale af Camilla Kleis og Kie Håland Knudsen
Ændringer i vegetationen som konsekvens af
udsætning af bævere (Castor fiber) i Nordsjælland
Vejleder: Ib Johnsen
Afleveret den: 1. december 2009

Ændringer i vegetationen som konsekvens af udsætning af
bævere (Castor fiber) i Nordsjælland
Kandidatspeciale af Camilla Kleis og Kie Håland Knudsen
______________________ __________ ______________________ __________
Underskrift Dato Underskrift Dato
Afleveret d. 1. december 2009
Københavns Universitet
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Biologisk Institut
Sektion for Økologi og Evolution
Vejledere:
Ib Johnsen (lektor)
Københavns Universitet
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Biologisk Institut
Sektion for Økologi og Evolution
Niels Erik Worm (Skovfoged og vildtforvaltningskonsulent)
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland
Forsidefoto: Bæverdæmning i Klosterheden Plantage.
Foto: Camilla Kleis, april 2009
1

Forord
I februar 2008 så vi på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, at man planlagde at udsætte
bævere i Nordsjælland. Vi kontaktede Niels Erik Worm, skovfoged og vildtforvaltningskonsulent
i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, som var meget imødekommende overfor idéen om at vi
kunne lave et speciale i forbindelse med udsætningen. Ib Johnsen, lektor ved Københavns
Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Økologi og Evolution indvilgede i at være vores
vejleder i projektet. Gennem mange samtaler med blandt andet Niels og Ib udviklede
projektformuleringen sig efterhånden.
I oktober fik vi lov til at overvære den første udsætning af 5 bævere i Holløse Bredning ved
Arresø. Det er meningen at denne udsætning i efteråret 2010 skal følges op af yderligere
udsætning af 15-20 bævere i Arresøs opland.
I forbindelse med udarbejdelsen af dette kandidatspeciale vil vi først og fremmest gerne sige tak
til vores vejledere:
- Niels Erik Worm for vejledning og inspiration samt mange gode historier. En særlig tak
for alle de oplevelser og erfaringer vi har fået og specielt for turen til Tyskland, hvor vi fik
lov til at være med til at hente bæverne til Danmark, hvilket var en stor oplevelse.
- Ib Johnsen for vejledning og god konstruktiv kritik under hele forløbet samt starthjælp til
feltarbejdet og hjælp med bestemmelse af hjembragte karplanter og mosser.
Desuden vil vi gerne takke:
- Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for under hele arbejdet at have stillet
arbejdsplads, computer og adgang til MapInfo til rådighed
- Ole Andersen, skovfoged Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for hjælp med
MapInfo og computerrelaterede problemer.
- Ida Dahl-Nielsen, biolog i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for konstruktive
samtaler samt udlån af materiale om naturlig hydrologi i Gribskov.
- De andre ansatte i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, for gode diskussioner samt et
inspirerende og hyggeligt arbejdsmiljø.
- Emil F. Petersen og Ronnie Albech, for forståelse, opbakning og tålmodighed.
3

- Gosha Sylvester, Karna Heinsen og Esben Vedel Nielsen, laboranter på
Københavns Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Terrestrisk Økologi, for hjælp med
de kemiske analyser af jord- og tørveprøver.
- Lene Fisher, adjunkt på Skovskolen i Nødebo, Skov & Landskab, Københavns
Universitet, for vejledning og hjælp med GIS programmet MapInfo.
- Jesper Reinholt Fredshavn, Seniorrådgiver på Danmarks Miljøundersøgelser, for stor
hjælp i forbindelse med udregning af naturtilstandsindekser.
- Sten Asbirk, biolog i By- & Landskabsstyrelsen, for interessante samtaler og inspiration.
- Ole G. Olsen, skovfoged Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland, for vejledning om
bæveres adfærd og udvælgelse af lokaliteter.
- Janni Larsen, for stor gæstfrihed i forbindelse med feltarbejdet.
- Bjarne Kleis, for hjælp med jordprøvetagning og korrekturlæsning.
- Lone Petersen og Pernille Kleis, for hjælp med korrekturlæsning.
- Marie Klint Martinsen, for korrekturlæsning af det engelske resumé.
- Bo S. Christensen, for hjælp med layout.
- Private lodsejere, for adgang på deres arealer.
4

Resumé
I forbindelse med industrialiseringen i 1800-tallet skete der omfattende dræning af størstedelen
af alle vådområder i Danmark, men gennem de seneste 4 årtier er der kommet fokus på de
negative konsekvenser af tabet af disse værdifulde naturtyper.
Bæveren kan med sine dæmninger øge andelen af vådområder, hvilket var et af
hovedargumenterne for at genindføre den til Danmark, efter ca. 2500 års fravær. I 1999 blev de
første bævere således sat ud på Klosterheden i Vestjylland, og i oktober i år, 10 år senere, blev
5 bævere udsat i Holløse Bredning ved Arresø i Nordsjælland. Planen er, at yderligere 15-20
bævere vil blive udsat i Arresøs opland i efteråret 2010.
Denne rapport har 2 formål:
1) At give en vurdering af hvilke konsekvenser bæverne vil have for udviklingen af vegetationen
i udvalgte områder i Arresøs opland, som formodes, at blive påvirket af bævernes aktiviteter.
2) At karakterisere den eksisterende vegetation og naturtilstand i disse områder således, at det
vil være muligt efter nogle år, at påvise de faktiske vegetationsændringer, som bæverne har
forårsaget.
I de udvalgte områder er vegetationens artsammensætning og struktur blevet undersøgt, og
jordprøver fra visse lokaliteter er blevet analyseret for vandindhold, pH og ledningsevne samt
indholdet af organisk stof, total kulstof, total kvælstof og tilgængeligt fosfor.
Ved hjælp af litteraturstudier er bæveres effekt på vegetation og jordbund blevet belyst, og
efterfølgende er der lavet en egentlig vurdering af, hvordan vegetationen i de undersøgte
områder i Nordsjælland vil påvirkes af bæverens tilstedeværelse.
Overordnet vurderes det at konsekvenserne af bævernes træfældning vil være positiv i de
undersøgte områder, fordi det vil skabe åbninger i kronedækket hvorved urtevegetationen vil få
mere lys, og samtidig øge mængden af dødt ved i skoven til gavn for andre organismegrupper.
Visse steder vil oversvømmelser forårsaget af bævere risikere at ødelægge værdifuld natur og
medføre en næringsberigelse af ellers næringsfattige områder, men overordnet forventes
oversvømmelserne at have en positiv effekt på vegetationen, idet der vil skabes flere
vådområder samt en mere varieret natur.
5

Abstract
As a consequence of the industrialization in the 19th century the majority of all wetlands in
Denmark were drained. However, during the last four decades the negative outcome of the loss
of these valuable habitats has been brought into focus.
With its dams beavers can increase the proportion of wetlands, which was one of the main
arguments for reintroducing it to Denmark after approximately 2500 years of absence.
In 1999 the first beavers were released at Klosterheden in Western Jutland, and in October this
year 5 beavers were released in Holløse Bredning close to Arresø in Northern Zealand.
According to the plan additional 15-20 beavers will be released in the surrounding areas of
Arresø in the autumn of 2010.
This report has two purposes:
1) To provide an assessment of the impact beavers will have on the development of vegetation
in selected areas surrounding Arresø, where the influence of beaver activities is expected to
show.
2) To characterize the existing vegetation and the natural state of these areas in order to
provide material for a future study of the actual changes caused by beavers.
In the selected areas the structure of the vegetation and its combination of species have been
studied. Soil samples from some sites were analyzed in regard to water content, pH and
conductivity as well as the content of organic matter, total carbon, total nitrogen, and available
phosphorus.
On the basis of a literature survey beavers’ influence on vegetation and soil were considered
and subsequently an assessment of how the vegetation in the studied areas in Northern
Zealand will be affected by the presence of beavers was made.
It is estimated that the overall impact of tree cutting will be positive in the studied areas. It will
create openings in the leaf cover so that more light will be available for the herbaceous
vegetation, as well as the amount of dead wood in the forest will be increased for the benefit of
other groups of organisms.
There is a risk of valuable nature being destroyed as a result of flooding caused by beavers,
which will lead to a nutrient enrichment of otherwise nutrient-poor areas, but overall the flooding
is expected to have a positive effect on vegetation, because more wetlands and varied nature
will be created.
6

Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...................................................................................................... 11
1.1. Bæverens biologi ............................................................................................................11
1.2. Bæverens historiske udbredelse i Europa .......................................................................13
1.3. Bæveren i Danmark ........................................................................................................14
1.3.1. Bæverne i Klosterheden Plantage ............................................................................15
1.3.2. Bæverne i Nordsjælland ...........................................................................................17
1.4. Bæverens effekter på sine omgivelser ............................................................................20
1.4.1. Jordbunden ..............................................................................................................20
1.4.2. Vegetationsændringer ..............................................................................................22
1.5. Formål og problemformulering ........................................................................................24
1.5.1. Baggrund .................................................................................................................24
1.5.2. Formål ......................................................................................................................24
1.5.3. Problemformulering ..................................................................................................25
2. Metoder .......................................................................................................... 27
2.1. Feltundersøgelser ...........................................................................................................27
2.1.1. Udvælgelse af lokaliteter ..........................................................................................27
2.1.2. Vegetationsundersøgelser .......................................................................................28
2.1.3. Jordprøvetagning .....................................................................................................32
2.2. Analyse af jordprøver i laboratoriet .................................................................................33
2.2.1. Vandindhold .............................................................................................................33
2.2.2. Organisk stof ............................................................................................................33
2.2.3. Total kulstof og total kvælstof ...................................................................................34
2.2.4. Tilgængeligt fosfor ....................................................................................................35
2.2.5. Ledningsevne og pH ................................................................................................35
2.2.6. Generelt om analyse af jordprøver ...........................................................................36
2.3. Bearbejdning af rådata ...................................................................................................36
1.2.1. Artslister ...................................................................................................................37
2.3.2. Kort ..........................................................................................................................37
2.3.3. Jordbund ..................................................................................................................38
2.3.4. Ellenbergværdier ......................................................................................................38
7

2.3.5. Diversitetsindekser ...................................................................................................41
2.3.6. Naturtilstandsindekser ..............................................................................................42
2.4. Litteratursøgning .............................................................................................................42
3. Resultater ....................................................................................................... 43
3.1. Kort, artslister og koordinater ..........................................................................................43
3.2. Lokalitetsbeskrivelser .....................................................................................................43
3.2.1. Holløse Bredning (HB) – intensivt undersøgt ............................................................43
3.2.2. Ellemosen ................................................................................................................45
3.2.3. Vinderød Vig ............................................................................................................50
3.2.4. Nørremosen .............................................................................................................51
3.2.5. Alsønderup Engsø ...................................................................................................53
3.2.6. Store Gribsø .............................................................................................................55
3.3. Jordprøver ......................................................................................................................57
3.3.1. Vandindhold .............................................................................................................58
3.3.2. Organisk stof ............................................................................................................59
3.3.3. Total kulstof ..............................................................................................................60
3.3.4. Total Nitrogen ..........................................................................................................61
3.3.5. C/N-forhold ...............................................................................................................62
3.3.6. Tilgængeligt fosfor ....................................................................................................63
3.3.7. pH ............................................................................................................................64
3.3.8. Ledningsevne ...........................................................................................................65
3.4. Ellenberg ........................................................................................................................66
3.4.1. Lys ...........................................................................................................................67
3.4.2. Temperatur ..............................................................................................................68
3.4.3. Fugtighed .................................................................................................................69
3.4.4. Surhedsgrad ............................................................................................................70
3.4.5. Kvælstof ...................................................................................................................71
3.5. Biodiversitetsindeks ........................................................................................................72
3.6. Naturtilstand ...................................................................................................................74
3.6.1. Naturtilstandsindeks .................................................................................................74
3.6.2. Indikatorarter, problemarter, stjernearter og tostjernearter .......................................74
4. Diskussion ..................................................................................................... 77
8

4.1. Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder ...............................................77
4.1.1. Holløse Bredning (HB) – intensivt undersøgt ............................................................77
4.1.2. Ellemosen ................................................................................................................79
4.1.3. Vinderød Vig ............................................................................................................83
4.1.4. Nørremosen .............................................................................................................83
4.1.5. Alsønderup Engsø ...................................................................................................84
4.1.6. Store Gribsø .............................................................................................................85
4.2. Den europæiske og den nordamerikanske bæver ..........................................................87
4.3. Vegetationsændringer og andre konsekvenser af tilstedeværelsen af bævere ...............87
4.3.1. Effekten af træfældning på omgivelserne .................................................................88
4.3.2. Effekt af oversvømmelser på trævegetation .............................................................88
4.3.3. Effekt af oversvømmelser på tørvemosser ...............................................................89
4.3.4. Næringspåvirkningens betydning for vegetationsudviklingen ved en
oversvømmelse..................................................................................................................90
4.3.5. Oversvømmelsers effekt på de jordkemiske forhold .................................................90
4.3.6. Effekten af oversvømmelsens varighed på vegetationen, samt antallet
af gentagne oversvømmelser og efterfølgende dræninger. ................................................91
4.3.7. Konsekvenser af dæmningskollaps og deraf følgende dræning ...............................92
4.3.9. Effekten af bæveres aktiviteter på vegetationens artssammensætning og
artsrigdom ..........................................................................................................................93
4.3.10. Bævergræsningens effekt på urtevegetationen ......................................................94
4.3.11. Bæverens effekt på invasive arter ..........................................................................94
4.3.12. Bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan ................................95
4.4. Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte undersøgelsesområder ........................96
4.4.1. Holløse Bredning (HB) .............................................................................................96
4.4.2. Ellemosen ................................................................................................................97
4.4.3. Vinderød Vig ............................................................................................................99
4.4.4. Nørremosen ........................................................................................................... 100
4.4.5. Alsønderup Engsø ................................................................................................. 102
4.4.6. Store Gribsø ........................................................................................................... 103
4.4.7. Bævernes konsekvenser i sammenhæng med Arresøplanen................................. 104
5. Konklusion ................................................................................................... 106
5.1. Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder ............................................. 106
9

5.2. Vegetationsændringer og andre konsekvenser af tilstedeværelsen af bævere ............. 106
5.3. Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte undersøgelsesområder ...................... 107
6. Perspektivering ........................................................................................... 109
7. Referenceliste .............................................................................................. 111
8. Bilag .............................................................................................................. 117
9. Appendiks .................................................................................................... 177
10

1. Indledning
I 2009 blev bæveren reintroduceret til Sjælland. De første 5 dyr blev sat ud i oktober i Holløse
Bredning ved Tibirke i Nordsjælland, og det er meningen at denne udsætning skal følges op af
flere i efteråret 2010.
1.1. Bæverens biologi
Den europæiske bæver (Castor fiber), som er Europas største gnaver, er som voksen mellem
95 og 135 cm lang og vejer 15-35 kg [Asbirk, 1998]. Bæveren er tilpasset et liv i og omkring
vandløb og søer, men den færdes også på landjorden. Den går dog sjældent længere væk fra
vandet end 10-30 m [ibid., 1998].
Boet er en hule eller hytte, som den bygger ind i de bløde skrænter langs vandløb, og som den
dækker med grene. For at beskytte sig mod fjender graves indgangen til boet ud således, at
den er under vandoverfladen [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Dette er også en af grundene til,
at bæveren har behov for, at der i søen eller vandløbet er en vandstand på minimum 50 cm
[ibid., 2007]. Derudover har bæveren ikke så store krav til vandmiljøet, idet vandkvaliteten ser
ud til at være mere eller mindre underordnet [Nolet & Rosell, 1998].
Figur 2. Tværsnit af bæverbo med udgang
under vandet [Asbirk, 1998].
Figur 1. Bæver i Biberfreianlage ved
Dessau, Tyskland.
Foto: Kie H. Knudsen, oktober 2009.
Figur 3. Bæverbo på Klosterheden.
Foto Kie H. Knudsen, april 2008.
11

Som regel lever bævere i familiegrupper på 2-14 individer, bestående af et voksent ynglende
par, som er monogame, samt unger fra samme år og unger fra den tidligere sæson [Asbirk,
1998, Campbell et al., 2005 og Müller-Schwarze & Sun, 2003]. Bævere bliver normalt omkring
7-8 år i naturen [Zahner et al., 2005 og Rosell & Pedersen, 1999] og opnår kønsmodenhed i en
alder af 2 år, selvom de oftest først yngler, når de er 3 år gamle [Asbirk, 1998]. Når de
kønsmodne bævere forlader forældrenes bo, kan de somme tider tilbagelægge store afstande
før de slår sig ned. Den længste afstand der i 1998 var registreret var 170 km [Heidecke, 1984].
Bæveren er nataktiv, og er således vågen fra om aftenen indtil de tidlige morgentimer [Asbirk,
1998].
Dens naturlige fjender er brun bjørn (Ursus arctos), ulv (Canis lupus), ræv (Vulpes vulpes), mink
(Mustela vision), los (Lynx lynx), jærv (Gulo gulo) og mennesket (Homo sapiens) [Kitchener,
2001 og Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. I Danmark er dog kun få af disse en trussel.
De vigtigste faktorer, der regulerer væksten i etablerede bestande, er mængden af vinterføde
samt infektionssygdomme, der tit skyldes territoriekampe [Asbirk, 1998 og Skov- og
Naturstyrelsen, 2007]. Andre dødsårsager kan for eksempel være trafikdrab, krybskytteri og
drukning i fiskenet [ibid., 1998 og 2007].
Bævere er territorielle, og størrelsen af territorier varierer en del og afhænger af årstiden,
levestedet samt tætheden af bævere i området. Et typisk territorium er på omkring 3-4 km
vandløbsbred eller søbred [Campbell et al., 2005, Asbirk, 1998 og Skov- og Naturstyrelsen,
2007].
Bæverens føde er afhængig af årstiden; om sommeren består den primært af urtevegetation,
hvoraf 149 urtearter er registreret i deres føde [Rosell & Pedersen, 1999 og Asbirk, 1998], og
om vinteren består føden fortrinsvis af træer, især pil, birk og bævreasp foretrækkes, hvor
blade, bark og småkviste bliver spist [Skov- og Naturstyrelsen, 2007, Erome & Broyer, 1984].
Andre træarter kan også indgå i føden i mindre mængder; der er således registreret 80
forskellige arter af træer i bæveres føde [Asbirk, 1998]. Små træer med en diameter under 10
cm foretrækkes, men i sjældne tilfælde fældes også store træer med en diameter på op til 1 m
[Skov- og Naturstyrelsen, 2007].
Figur 4. Birk fældet af bæver på
Klosterheden.
Foto: Camilla Kleis, april 2008.
12

I løbet af efteråret hjælper alle medlemmer af bæver-familien med at samle et forråd af grene og
kviste, som bliver oplagret under vandet tæt ved boet. På den måde får de et forråd, som de
kan leve af hele vinteren, uanset om vandet fryser til [Kitchener, 2001 og Skov- og
Naturstyrelsen, 2007].
Bæverens tænder er tilpasset til at bide i og spise træ, og de mest bemærkelsesværdige er
dens 4 store orange fortænder, der som hos andre gnavere ikke stopper med at gro [Kitchener,
2001].
1.2. Bæverens historiske udbredelse i Europa
Indtil omkring 1700-1800-tallet var den europæiske bæver vidt udbredt i hele Europa, men
efterhånden blev bestanden mindre, og bæveren blev udryddet fra mange lande [Nolet &
Rosell, 1998]. I begyndelsen af 1900-tallet var der kun 8 mindre populationer med i alt ca. 1200
individer tilbage [ibid., 1998]. Den voldsomme tilbagegang skyldtes i høj grad ubæredygtig jagt.
Bæveren blev fortrinsvis skudt på grund af dens pels og dens kød, men også for dens såkaldte
bævergejl 1 , der blandt andet blev brug til medicinske formål [ibid., 1998].
Heldigvis fik man øjnene op for den skæbne bæveren var på vej til at gå i møde, og man
begyndte at forbyde jagt i mange lande, startende i Norge i 1845 [ibid., 1998]. Siden begyndte
man at reintroducere bæveren til lande, som den var blevet udryddet fra. Man startede i Sverige
i 1922, og siden fulgte mange andre europæiske lande [Halley & Rosell, 2003 og Nolet &
Rosell, 1998].
I starten var formålet med reintroduktionerne ofte at genetablere en bestand, som kunne tåle et
vist jagttryk, men fra omkring 1970’erne blev reintroduktionerne i højere grad iværksat af
økologiske grunde [Nolet & Rosell, 1998]. I 2003 blev den samlede populationsstørrelse af den
europæiske bæver på verdensplan estimeret til mindst 639.000 individer [Halley & Rosell,
2003].
1 Bævergejl er en kemisk substans, som afsondres fra nogle kirtler ved haleroden. Bæveren bruger det til at afmærke
sit territorium med [Kitchener, 2001].
13

1.3. Bæveren i Danmark
I forbindelse med industrialiseringen i 1800-tallet skete der omfattende dræning af de danske
skove samt effektiv tilplantning af mange vådområder og senere fulgte også vandindvinding til
drikkevand. Resultatet blev, at arealandelen med vådområder, søer, damme og vandløb i
Danmark blev reduceret voldsomt [Møller, 2000 og Nothlev, 2008]. Fra 1970’erne begyndte
man at få fokus på at beskytte vådområderne, og lovbestemmelser forhindrede i højere grad
dræning af de resterende vådområder [ibid., 2000 og 2008]. I dag er alle større vådområder
beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven [Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om
naturbeskyttelse] og alle vådområder i skov efter § 28 i skovloven [Retsinformation,
Bekendtgørelse af lov om skove]. Man tilstræber nu mange steder at genoprette den naturlige
hydrologi og gøre plads til flere vådområder igen [By- og Landskabsstyrelsen, vådområder]. I
Rødliste 1997 [Stoltze & Pihl, 1998] vurderes det samlet, at den naturlige biodiversitet i
Danmark bedst bevares og beskyttes ved blandt andet:
- at sikre en naturlig høj vandstand i kær, moser og skove
- at genoprette overdrev, heder, enge, kær, moser osv.
Der hersker nogen tvivl om, hvor længe det er siden, at bæveren sidst levede i Danmark. Det
vides dog, at den var her for ca. 2500 år siden, idet man har fundet knogler fra bævere fra den
tid [Aaris-Sørensen, 1988]. Man mener, at årsagen til bæverens udryddelse fra Danmark var
ubæredygtig jagt samt tab af egnede levesteder [Asbirk, 1998].
I forbindelse med ønsket om genskabelse af vådområder begyndte Skov- og Naturstyrelsen i
1997, efter adskillige genudsætninger i mange lande omkring os, at undersøge muligheden for
ligeledes at genindføre bæveren til landet [Berthelsen, 2000]. Omfattende undersøgelser blev
sat i værk, andre lande med erfaringer om udsætning af bævere blev besøgt og litteratur blev
studeret. Samtidig blev en kandidatafhandling om konsekvenser ved reintroduktion af bæver til
Danmark udarbejdet [Andersen, 1997]. Konklusionen blev, at der var mange velegnede
levesteder i Danmark, at bæveren ikke selv ville kunne genindvandre, at den ville have en
positiv effekt på den danske natur (herunder flere rødlistede arter) og at konflikter med
befolkningen ville have et ringe omfang og ville kunne afbødes med forskellige
afværgeforanstaltninger, vurderet ud fra udenlandske erfaringer [Berthelsen, 2000].
Der blev fremsat mange gode grunde til at en udsætning i Danmark ville være en god idé.
Især 3 argumenter vejede tungt i beslutningsprocessen; det første argument var, at bæveren i
kraft af sin levevis ville bidrage med væsentlig dynamisk variation i naturen [Asbirk, 1998].
14

Dæmningsbyggeriet ville bevirke, at der blev skabt nye vådområder, skovsumpe og småsøer,
som er noget af det, der er forsvundet fra Danmark igennem årene [Berthelsen, 2000].
Med sin fældning af træer til føde og til bygning af dæmninger og boer, ville bæveren tynde ud i
træbevoksningerne. Herved ville der blive skabt nye lysåbne områder, hvor en divers
urtevegetation ville få bedre vilkår. Tilsammen ville den naturlige dynamik have en positiv
virkning på foryngelsen af skoven og biodiversiteten i det hele taget, og ville derfor også være
en hjælpende hånd i forbindelse med forskellige naturgenopretningsprojekter [Asbirk, 1998].
Det andet argument var, at bæveren naturligt hører til i Danmark, idet den har eksisteret i landet
igennem årtusinder efter den sidste istid samt at den nu findes i de fleste lande omkring os
[ibid., 1998]. Der blev argumenteret for, at den ikke selv ville kunne sprede sig til Danmark,
hverken over havet fra Norge og Sverige eller over de flere hundrede kilometer fra levestederne
i Tyskland på grund af forskellige spredningsbarrierer [ibid., 1998].
Det tredje argument var, at bæveren ville være en spændende dyreart at opleve i naturen,
blandt andet fordi dens spor (for eksempel dæmninger, boer og afgnavede træer) er så lette at
finde, samt at den er god til at tilpasse sig menneskelig færdsel [Asbirk, 1998 og Berthelsen,
2000].
1.3.1. Bæverne i Klosterheden Plantage
1.3.1.1. Udsætningen
Efter mange overvejelser og praktiske foranstaltninger blev de første 18 bævere udsat i oktober
1999 i Flynder Å på Klosterheden Statsskovdistrikt (nu SNS Vestjylland) [Berthelsen, 2000].
Man er ikke i tvivl om, at de oprindelige danske bævere indvandrede til Danmark fra syd, og
man mener, at de tyske bævere fra Elben området er tættest beslægtede med den oprindelige
danske bestand [Asbirk, 1998]. Man valgte derfor at de bævere der skulle sættes ud på
Klosterheden, skulle indfanges i Elben området i delstaten Sachsen-Anhalt i Tyskland
[Berthelsen, 2000].
Dette er i overensstemmelse med IUCN’s retningsliner for reintroduktioner, idet der her står at
det er ønskværdigt at dyr til udsætning kommer fra bestande fra vilde populationer, som ideelt
set er genetisk tæt beslægtet med den oprindelige hjemmehørende bestand, og har lignende
økologiske karakteristika med hensyn til morfologi, fysiologi, adfærd og habitat præferencer
[IUCN, 1998].
15

1.3.1.2. Konsekvenser af bæverne på Klosterheden
Siden udsætningen har Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) stået for overvågningen af
bæverne, og har årligt lavet en rapport, som beskriver udviklingen i bestanden (størrelse og
udbredelse) og udviklingen i de områder, som bæverne færdes i [for eksempel Berthelsen,
2000, Elmeros et al., 2004 og Elmeros et al., 2009]. Det er løbende blevet vurderet, hvilke
biologiske og samfundsmæssige konsekvenser bæveren har haft på sine omgivelser, for
eksempel i forhold til søernes tilstand, smådyrfaunaen i vandløb, ynglefugle, fiskebestande,
passagemuligheder for fisk ved bæverdæmninger, padder, flagermus, oddere, dødtved og
dødtvedsinsekter, vegetation i vandløb, søer og ådale samt påvirkningen af produktionsarealer
[for eksempel Elmeros et al., 2004 og Elmeros et al., 2009].
Den første rapport fra 1999 er resultatet af registreringer af flora og fauna, som er indsamlet
inden udsætningen, og beskriver blandt andet biologiske og hydrologiske forhold i
udsætningsområderne herunder vegetationsændringer [Berthelsen, 2000].
Bestandsudvikling og udbredelse
Overvågningen af bestandens udvikling og udbredelse foregår dels ved, at der gennem året
registreres hvilke områder der har friske spor samt antallet af dødfundne bævere og dels ved en
årlig bævertælling i april, som DMU og Skov- og Naturstyrelsen (SNS) arrangerer, hvor der
tælles ved alle kendte, aktive bosteder. Desuden bliver aktiviteten på utilgængelige
vandløbsstrækninger kortlagt fra kano [Elmeros et al., 2009].
Den årlige bævertælling foregår ved at medarbejdere samt adskillige frivillige bliver sat ud på
forskellige poster på samme tidspunkt og registrerer når der ses en bæver.
Antallet af observerede unger bruges som estimat for tilvæksten i bestanden [ibid., 2009], og
samtidig fungerer tællingerne som en måde til formidling af bæveren.
Bæverbestandens størrelse har været jævnt stigende siden udsætningen i 1999, og de 18
udsatte individer skønnes nu at have formeret sig til i alt 121 bævere (se tabel 1).
Tabel 1. Skøn over størrelsen af bæverbestanden i Danmark ved udgangen af året i perioden 1999-2008. Skønnene
er baseret på de årlige bævertællinger [Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, Overvågning af
bæver i Vestjylland i 2008].
16

I Flynder Å-systemet hvor bæverne blev sat ud, er tætheden af territorierne høj, og der færdes
bævere på de fleste vandløbsstrækninger [Elmeros et al., 2009]. Det har dog også vist sig, at
nogle bævere efterhånden har spredt sig ret langt til flere andre vandløbssystemer, og har
etableret nye territorier der. Omkring 20 km fra de oprindelige udsætningssteder ligger det
territorium der er længst væk [ibid., 2009].
Et lavt aktivitetsniveau og manglende observationer af nye unger i nogle af de ældre territorier
betyder muligvis, at familiegrupperne er gået i opløsning der. Det kunne ifølge DMU [Skov- og
Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, Overvågning af bæver i Vestjylland i 2008]
tyde på, at den naturlige dynamik begynder at vise sig, både i bævernes påvirkning af
omgivelserne og i bæverbestandens udvikling.
Vegetation i vandløb, søer og ådale
I 2003 kunne man allerede registrere nogle ændringer i vegetationen som følge af bævernes
aktivitet. Diversiteten af vandløbsplanter var overordnet steget, men ved opstemninger var
diversitet og dækningsgrad af vandløbsvegetation faldet [Elmeros et al., 2004]. Endnu var
udbredelsen af pil (Salix sp.) og mose-pors (Myrica gale) ikke synderlig reduceret i 2003. Det
vurderedes, at bævernes fouragering ikke havde haft større effekt på den vandløbsnære
urtevegetation [ibid., 2004].
I 2007 vurderedes det samlet set, at bæverne havde skabt en større dynamik i landskabet, hvor
vandløbsslugter og vandløbsnære dele af ådale var blevet mere lysåbne som følge af bæverens
nedgnavning af pil og mose-pors. Der var blevet skabt en mosaik af mindre nye vådområder og
små bække, og genvækst af tørvemosser (Sphagnum sp.) var øget. Der var dog også sket
negative ændringer, idet væksten af høje tætte tagrørsskove, og andre typer vegetation, der
indikerer næringsberigelse i et ellers næringsfattigt miljø, var blevet fremmet. Der var også sket
oversvømmelse af nogle bevaringsværdige habitater som for eksempel tørvemoser [Elmeros et
al., 2009].
1.3.2. Bæverne i Nordsjælland
De første idéer om at sætte bævere ud i Arresø blev allerede skabt i 1996 [pers. komm. Worm,
11.11.2009]. Dengang lykkedes det dog ikke at få gennemført udsætningen, men i forbindelse
med pilotprojekt ”Nationalpark Kongernes Nordsjælland” blev det i 2005 anbefalet af
styregruppen for projektet at genoptage idéen og sætte bæverne ud [Skov- og Naturstyrelsen,
2007]. Formålet med nationalparker i Danmark er at sikre, bevare og udvikle dansk natur,
landskaber og områder med kulturhistorisk værdi [Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks
17

Nationalparker], og der argumenteres for, at bæveren vil være medvirkende til at tilvejebringe
den kvalitet og mangfoldighed og desuden den fri dynamik, som nationalparkloven foreskriver
[Skov- og Naturstyrelsen, 2007 og Retsinformation, Lov om Nationalparker]. I 2006 opfordrede
daværende Helsinge Kommune ligeledes Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland til at arbejde
videre frem mod en udsætning.
Siden da er der lagt et stort arbejde i at frembringe diverse godkendelser og få den nødvendige
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 hos de involverede kommuner. De endelige
godkendelser til bæverudsætningen kom i løbet af foråret 2009.
En naturlig indvandring af bæveren til Sjælland har man vurderet som værende umulig, idet
afstandene med saltvand er for store til at bæveren kan svømme over fra Sverige [Skov- og
Naturstyrelsen, 2007 og Asbirk, 1998]. Spredning fra de jyske bestande vil ligeledes være
umulig idet afstanden er betydeligt længere.
Det har været på tale at hente bævere fra Sverige til udsætningen i Nordsjælland netop fordi der
ikke er mulighed for, at de vil blande sig med de jyske bestande [Asbirk, 1998], men af samme
grund som på Klosterheden blev det alligevel valgt at indfange bævere fra Elben området til
udsætningen [Berthelsen, 2000]. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen [2007] er det væsentligste
formål med at reintroducere bæveren til Sjælland at genindføre en økologisk nøgleart. Den
naturlige dynamik og variation i form af træfældninger og vandløbsændringer, som bæverens
levevis forårsager, skaber levemuligheder for en række andre organismegrupper. Derudover
fremmes befolkningens muligheder for spændende oplevelser i naturen [Skov- og
Naturstyrelsen, 2007].
Det er blevet anslået, at omkring 20 individer, er et passende antal at sætte ud i Arresøs opland
[ibid., 2007]. I oktober 2009 blev der sat en enkelt tysk bæverfamilie på 5 individer ud i Holløse
Bredning, og planen er, at yderligere 15-20 individer vil blive sat ud i efteråret 2010 på 4 andre
udsætningssteder [pers. komm. Worm, 11.11.2009].
En bæverudsætning i et tæt befolket område som Nordsjælland, kan næsten ikke undgå at
skabe nogle forskellige konflikter, dels på grund af opstemning af vand på uhensigtsmæssige
steder, som privatejede grunde eller produktionsarealer, og dels på grund af de mange stærkt
befærdede veje, som bæverne sandsynligvis vil forsøge at passere. Disse konflikter vil Skov- og
Naturstyrelsen Nordsjælland så vidt muligt forhindre ved at etablere forskellige former for
afværgeforanstaltninger hvor der vurderes at være behov for det.
Der skal foretages overvågning af bæverbestandens størrelse og udbredelse samt de
biologiske og samfundsmæssige påvirkninger bæverne har på sine omgivelser. Det er dog
18

endnu ikke besluttet, hvem der skal sørge for denne overvågning [pers. komm. Worm,
11.11.2009].
I nogle af de områder, der højst sandsynligt vil blive påvirket af bæverne, gælder der nogle
særlige forhold, som er værd at nævne. Her skal fremhæves projektet om naturlig hydrologi i
Gribskov, Arresøplanen samt på hvilken måde naturen ved udsætningsstederne er beskyttet.
1.3.2.1. Hydrologi i Gribskov
Det ene af de steder, der i efteråret 2010 er planer om at der skal sættes bævere ud i, er Store
Gribsø i Gribskov. Omfattende dræning siden midten af 1800-tallet i Gribskov er en af
hovedårsagerne til, at arealandelen af vådområder er reduceret med omkring 84 % fra 1857 til
1988 [Rune, 1997 og Dahl-Nielsen & Agerlund, 2008]. Dette kan ses som en generel tendens i
Danmark [Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks nationale skovprogram, 2002]. Derfor blev det i
år 2002 besluttet af regeringen, at al statslig skovdrift skulle overgå til naturnær drift, fordi
statsskovene ikke længere kun skulle producere træ, men også bevare og øge den biologiske
mangfoldighed [Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene,
2005]. I Gribskov er der yderligere iværksat et projekt som skal fremme den naturlige hydrologi,
idet dette er et vigtigt element i forbindelse med at fremme biodiversiteten og dynamikken i
skoven [Dahl-Nielsen & Agerlund, 2008, Olsen, 2008 og Nothlev, 2008].
I denne sammenhæng er det nærliggende at vurdere bæverens egenskaber som
landskabsingeniør og om disse er i overensstemmelse med etablering af mere naturlig
hydrologi i Gribskov.
1.3.2.2. Arresøplanen
I 1993 blev Vandområdeplan for Arresø og opland (også kaldet Arresøplanen) [Jørgensen,
1993] vedtaget. Planen går i store træk ud på at forbedre tilstanden i Arresø, så der kan opnås
et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Dette skal opnås ved at reducere udledningen af fosfor
til Arresø, ved at iværksætte indgreb overfor kilder til belastningen, for eksempel
rensningsanlæg og landbrugsarealer. Desuden beskrives etableringen af 7 vandområder i
oplandet til Arresø, for at opnå en maksimal tilbageholdelse af fosfor og kvælstof [Jørgensen,
1993 og Hedeselskabet, Arresøplanen].
Idet bæverne bliver sat ud i Arresøs opland, er det nærliggende at overveje, hvilke
konsekvenser dette kan have for udledningen af fosfor og kvælstof til Arresø.
19

1.3.2.3. Naturbeskyttelse omkring Arresø
Af de i alt 5 udsætningssteder, er 3 placeret helt eller delvist i Natura 2000 områder, mens alle 5
er placeret helt eller delvist i § 3 beskyttede områder.
Natura 2000 områderne bliver udpeget på baggrund af arter og natur-typer, begge i henhold til
EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver [Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle og By- og Landskabsstyrelsen, Natura 2000 områder]. Hele området
omkring Gribskov er udpeget som Habitatområde nr. 117 (se bilag 7a) og området omkring
Arresø, Ellemosen og Lille Lyngby Mose er udpeget som Habitatområde nr. 118 (se bilag 7b).
Det er vigtigt at overveje hvilke konsekvenser bæverne vil have for beskyttelsen af naturarealer
og om tilstanden i beskyttede områder vil ændres i positiv eller negativ retning.
1.4. Bæverens effekter på sine omgivelser
Bæveren er en såkaldt økologisk nøgleart, fordi den gennem sin funktion som landskabs-
arkitekt, skaber habitater for andre organismer.
Bæveren er blandt andet interessant fordi den bygger dæmninger. Det gør den for at hæve
vandstanden i bestemte områder, for blandt andet at kunne sørge for at indgangen til boet såvel
som vinterforrådet er under vand, samt at forhindre at søen bundfryser om vinteren [Rosell &
Pedersen, 1999].
Det gør den for at hæve vandstanden i bestemte områder, for blandt andet at kunne sørge for at
indgangen til boet såvel som vinterforrådet er under vand. . Idet bæveren helst ikke går så langt
på landjorden, men foretrækker at bevæge sig i vandet, er oversvømmelserne desuden et
vigtigt element til at skaffe føde, fordi den på den måde kan nå ud til en større mængde af føde.
Bæveren har mange forskellige funktioner i økosystemet idet træfældning, dæmningsbyggeri og
herbivori har forskellige konsekvenser for omgivelserne.
1.4.1. Jordbunden
Den dynamik bæveren skaber har blandt andet konsekvenser for kemien i jorden.
Når en oversvømmelse opstår, vil jordens porer blive fyldt med vand, og det ilt som var i jorden
inden oversvømmelsen, vil hurtigt blive opbrugt af mikroorganismer. Der vil opstå anoxiske
forhold i jordbunden og tilgængeligheden af ilt bliver begrænsende for mineraliseringen og
20

dermed plantevæksten i det oversvømmede område. Af andre faktorer der bliver påvirket af, at
et område bliver oversvømmet, kan nævnes jordvæskens pH og ledningsevne samt jordens
indhold af organisk stof og plantetilgængelige næringsstoffer.
Organisk stof
Indholdet af organisk stof og total kulstof i jorden hænger tæt sammen. Kulstof findes i jorden
som CO2 og karbonationer og en række andre uorganiske forbindelser, men den altovervejende
del af den totale mængde af kulstof i jorden findes på organisk form.
Balancen mellem produktion og nedbrydning bestemmer mængden af organisk stof i jorden
[Petersen & Vestergaard, 2006]. En af de vigtigste faktorer som påvirker nedbrydningen af
organisk stof er vandindholdet i jorden. Hvis vandindholdet er stort, vil nedbrydningshastigheden
nedsættes på grund af de anaerobe forhold, og organisk stof vil ophobes.
Kvælstof
Naturen tilføres helt naturligt kvælstof ved kvælstoffiksering (frit kvælstof (N2) reduceres til
ammonium (NH4 + )) af visse fritlevende jord- og vandbakterier samt cyanobakterier og
knoldbakterier, som lever i symbiose med arter af ærteblomstfamilien [Petersen & Vestergaard,
2006]. Dertil kommer kvælstofdepositionen, som er på ca.15 kg per ha (dog med store regionale
udsving) [ibid., 2006]. Nitrifikationen, som er omdannelsen af ammonium (NH4 + ) til nitrat (NO3 - ),
er en aerob proces. Når nitrat (NO3 - ) via diffusion trænger ind i anaerobe områder i jorden, vil
nitrat blive brugt som elektron acceptor i anaerobe bakteries respiration (denitrifikation). Når
vandstanden hæves, ophører nitrifikationen grundet anaerobe forhold, hvilket betyder at der
ikke bliver produceret nitrat, som planterne kan optage. Samtidig forløber denitrifikation og
dermed fjernes kvælstof fra området og bliver ledt ud i atmosfæren. Desuden vil en øget
vandstand bevirke, at puljen af organisk kvælstof vil øges, fordi mineraliseringen kun foregår
meget langsomt under anaerobe forhold.
Fosfor
Mængden af fosfor i jorden er fordelt på organisk og uorganisk fosfor. Ved lave pH-værdier i
jorden danner uorganisk fosfor tungtopløselige forbindelser med forskellige metaller som Fe, Mn
og Al, hvorved det ikke længere er tilgængeligt som næringsstof for planter. Ved høje pH-
værdier udfældes fosfor som calciumfosfat [Petersen & Vestergaard, 2006].
21

pH
Jordvæskens pH vil ændres, hvis jorden mættes med vand. Den mindskede mineralisering vil
resultere i, at der ophobes organiske stoffer (humusstoffer), som er sure, hvilket betyder, at pH i
jordvæsken falder.
pH bliver bestemt af mange forskellige kemiske og biologiske processer i jorden, eksempelvis
kan nævnes indholdet af karbonationer i jorden, nedbørens kemiske sammensætning og
respirations- og nitrifikationsprocesser i jorden [Petersen & Vestergaard, 2006].
Ledningsevne
Jordens ledningsevne er et mål for hvor mange ioner der er opløst i jordvæsken [van der Valk,
2006]. Hvis jorden i et område har en høj ledningsevne, er det ensbetydende med at der er
mange ioner der er opløst i jordvandet.
Ledningsevnen ændrer sig med en ændret vandstand, men det har betydning for
ledningsevnen, hvor vandet kommer fra, og om der er mange ioner opløst i det. Eftersom det
kun er ionerne i jordvandet som måles, er det også et mål for hvor hårdt ionerne binder sig til
jordkolloiderne.
1.4.2. Vegetationsændringer
Den dynamik bæveren skaber, herunder vandstandsstigninger og dermed ændrede
jordbundsforhold, påvirker i høj grad successionen i vegetationen.
Trævegetationens dækning mindskes som følge af fældning og oversvømmelser [Asada et al.,
2005 og Mitchell & Niering, 1993], og mere lyskrævende urtearter får bedre vilkår [Elmeros et
al., 2009]. Varigheden af oversvømmelserne samt næringsberigelsens omfang har betydning for
hvor drastiske vegetationsændringerne bliver, men ændringerne i artssammensætningen er
næsten altid i retning af mere vandtolerante og ofte mere næringskrævende arter [Mitchell &
Niering, 1993 og Wright et al., 2002]. Bæverne græsser også på urtevegetationen, men dette
alene har formentlig ikke stor betydning for artsdiversiteten [Brzyski & Schulte, 2009]. Det
diskuteres, hvorvidt bæveren spiller en særlig rolle i forbindelse med invasionen af eksotiske
plante- og træarter [Parker et al., 2007, Anderson et al., 2006, og Mortenson et al., 2008], men
studier lavet i andre lande kan ikke nødvendigvis overføres til danske forhold. Bæverne ændrer
ikke nødvendigvis artsrigdommen i de områder de færdes i, men på landskabsplan skaber de
flere naturtyper og øger habitatheterogeniteten [Wright et al., 2002].
22

Hele dynamikken omkring en bæverdæmning kan forklares således:
1
2
3
- Træer fældes så de kan bruges som materiale til dæmninger og til føde.
- Dæmninger gør, at vandet bliver opstemmet og området opstrøms dæmningen bliver
oversvømmet og skaber en lille sø.
- Dette medfører, at vegetation som ikke kan tåle oversvømmelser dør og en succession
hen imod en vegetation som kan tåle den øgede vandstand vil starte.
- Efter nogen tid vil bæveren flytte til et andet område, og dæmningen vil ikke længere
blive vedligeholdt.
- På et tidspunkt vil dæmningen bryde sammen og vandet vil blive ledt væk fra søen.
- Det der før var en sø vil udvikle sig til en såkaldt bævereng.
- Området vil til slut have ændret karakter idet den oprindelige trævegetation i området vil
være væk og en mere lysåben eng vil være resultatet.
- Derfra vil naturlig succession betyde, at engen med tiden gror til med for eksempel krat,
hvis ikke man sørger for passende pleje. Derefter vil området måske en dag igen blive
indtaget af bævere, og udviklingen starter forfra.
vandløb
bæverskabt sø
(bæverdam)
fugtig eng (bævereng)
skov
skov
skov
Figur 5. Udviklingen af et område
under og efter tilstedeværelsen af
bævere.
1. Området er skovbevokset med
et vandløb.
2. Bævere har bygget en
dæmning, som har opstemmet
vandløbet og dannet en sø, så de
oversvømmede træer er døde.
3. Bæverne har forladt området
for at finde et andet sted at bo, og
dæmningen er kollapset som
følge af manglende
vedligeholdelse. Området er
drænet og urtevegetation
dominerer nu.
23

1.5. Formål og problemformulering
1.5.1. Baggrund
Kommunernes dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3 til udsætningen af bævere er i
første omgang begrænset til en 5-årig periode [Gribskov kommune, dispensation fra
naturbeskyttelsesloven § 3], og forlængelse af godkendelserne vil formodentlig blive truffet på
baggrund af, hvilke konsekvenser bæverne har haft for deres omgivelser, især i § 3 områder.
Det vil derfor være interessant men også nødvendigt at følge udviklingen og registrere hvordan
vegetationen ændrer sig i Nordsjælland når bæverne er sat ud.
Udvalgte lokaliteter i Arresøs opland er blevet undersøgt, for at kunne karakterisere
vegetationens sammensætning og struktur og naturtypernes tilstand inden udsætningen.
Områdernes jordkemiske forhold samt vegetation med hensyn til blandt andet indikatorarter,
naturtilstand, biodiversitet og Ellenberg indikatorværdier for lys, temperatur, fugtighed,
surhedsgrad og kvælstof er blevet undersøgt. Biodiversitetsindekser kan beregnes på flere
forskellige måder, men kun Shannon-Wiener diversitetsindeks er blevet benyttet. Visse
elementer af plantesamfunds levevilkår kan estimeres ved brug af Ellenberg indikatorværdier 2 .
Ved at bruge hver enkelt arts tildelte indeksværdier, og beregne gennemsnit for hele
plantesamfundet, kan man få et indblik i de vilkår planterne lever under.
For at have et sammenligningsgrundlag er de enkelte områder blevet sammenholdt. Alle
resultater og konklusioner for områderne vil derfor være relative og set i forhold til hinanden.
1.5.2. Formål
Denne rapport har 2 formål:
1) At give en vurdering af hvilke fremtidige bæverforårsagede ændringer i vegetationen man
kan forvente i udvalgte områder i Arresøs opland. Dette gøres med baggrund i viden om
vådområders økologi og brug af international litteratur om bæveres effekter på sine omgivelser
samt brug af erfaringer fra bæverudsætninger i Klosterheden og i andre lande.
2) At fungere som en slags ”status-nul” vegetationsanalyse, som skal kunne bruges som
sammenligningsgrundlag således, at det om et antal år vil være muligt at påvise de faktiske
konsekvenser bæverne har haft for vegetationen i de udvalgte områder.
2
Ellenberg indikatorer er fremkommet ved, at rigtig mange plantearter, ud fra deres naturlige forekomst, har fået
tildelt en værdi mellem 1 og 9 for parametrene lys, temperatur, surhedsgrad og kvælstof og mellem 1 og 12 for
parameteren fugtighed [Forest & Landscape, Nørholm Hede (om Ellenberg)].
24

1.5.3. Problemformulering
Vegetationens sammensætning og jordkemiske forhold i udvalgte områder i Arresøs opland
ønskes undersøgt.
Bæveres generelle påvirkning på vegetationens sammensætning samt de jordkemiske forhold i
de områder de lever i ønskes belyst og diskuteret, herunder:
- Konsekvenserne af bæverens træfældning.
- Konsekvenser af dæmningsbyggeri og deraf opståede oversvømmelser på forskellige
naturtyper.
- Konsekvenser af dæmningskollaps og efterfølgende dræning på successionen.
- Konsekvenser af bæveres græsning på urtevegetationen.
Forventede fremtidige bæverforårsagede ændringer i vegetationen i de udvalgte områder i
Arresøs opland vil blive vurderet, og det vil desuden blive diskuteret om disse ændringer vil
have betydning i forhold til:
- Beskyttelsen af naturområder, herunder § 3 områder samt udpegningsgrundlag for
Natura 2000 områder.
- Arresøplanens formål om at reducere udledningen af fosfor og andre næringsstoffer til
Arresø.
- Etableringen af naturlig hydrologi i Gribskov.
25

2. Metoder
2.1. Feltundersøgelser
2.1.1. Udvælgelse af lokaliteter
For at finde ud af, hvor i Arresøs opland vegetationsundersøgelserne skulle laves, blev der
opstillet nogle kriterier for områderne, som ønskedes opfyldt.
Kriterierne var:
- Sandsynlighed for tilstedeværelse af bæver. Områder, hvor man kan forestille sig, at
bævere vil slå sig ned efter udsætning. Der skal for eksempel være adgang via vandløb, for at
bæverne kan spredes dertil og der skal være rigeligt vinterføde (blandt andet pil, birk,
bævreasp). Mængden af vinterføde regnes for at være den største begrænsning for et
bæverlevesteds bæreevne [Asbirk, 1998]. Steder, som ligger forholdsvis tæt på planlagte
udsætningssteder er blevet prioriteret. Forudsigelse af hvor bæverne vil slå sig ned er dog
forbundet med stor usikkerhed.
- Påvirkning af vegetationen forårsaget af bævere. Områder, hvor der er en høj
sandsynlighed for at vegetationen vil blive påvirket på den ene eller den anden måde af
bævernes levevis. Herunder er blandt andet grøfter med lave bredder blevet prioriteret. Hvis
bredderne er for høje vil bæverne skulle hæve vandstanden ekstra meget før der vil ske en
oversvømmelse, så en grøft der ikke ligger for dybt i terrænet er at foretrække.
- Lysåbne naturtyper. De fleste af undersøgelserne er blevet placeret i områder, som er
lysåbne. Fokus på de lysåbne naturtyper betyder, at effekten af bævere kan komme til at
fremstå negativ, idet lysåben natur er forholdsvis sjælden i Danmark, og en oversvømmelse i
længere tid måske vil ændre artssammensætningen på stedet. Hvis fokus havde været på skov-
naturtyper, ville bæverens effekter nok fremstå mere positive, fordi der her for eksempel bliver
skabt åbninger i løvdækket.
- Adgangsforhold. Desuden har det været nødvendigt at tage højde for, at udvælge steder, der
ikke lå længere væk fra en vej, end at man med rimelighed kunne gå dertil.
Ved at kigge på kort over områder i nærheden af de planlagte udsætningssteder fra
Miljøportalens arealinformation [Miljøportalens arealinformation] blev der udvalgt en hel del
steder, der på kortet så ud til at være i nogenlunde overensstemmelse med de ovennævnte
27

kriterier. Disse blev besigtiget enten i sommeren og sensommeren 2008 eller i foråret 2009. I de
tilfælde, hvor de besigtigede områder i rimelig grad viste sig at leve op til kriterierne, valgtes ofte
at lave vegetationsundersøgelser.
I de tilfælde, hvor områderne var privatejede, blev de private lodsejere forinden besigtigelsen
kontaktet, for at få tilladelse til at gå ind på deres ejendom. Et enkelt sted var det nødvendigt, at
undlade at lave undersøgelserne, fordi den private lodsejer ikke ville give tilladelse til det.
Derudover var lodsejerne generelt forholdsvis positivt stemt.
Der er lavet vegetationsundersøgelser i forskellige typer af natur, som er blevet inddelt i disse
overordnede naturtyper:
Naturtype Definition
Mose
Fersk eng
Vådområde uden drift (ingen høslet, ingen græsning), som forekommer hvor
grundvandsspejlet altid eller tidvist står højt nok til at jorden er vandmættet
[Petersen & Vestergaard, 2006]
Vådområde, der udnyttes til græsning og/eller høslet, og som forekommer hvor
grundvandsspejlet altid eller tidvist står højt nok til at jorden er vandmættet
[Petersen & Vestergaard, 2006]
Natureng Fersk eng med ekstensiv drift
Kultureng Fersk eng med intensiv drift
Tabel 2. Definition af de overordnede naturtyper mose og fersk eng.
2.1.2. Vegetationsundersøgelser
Efter besigtigelsen blev de områder, der skulle laves vegetationsundersøgelser i, udvalgt. Nogle
steder blev der lavet intensive undersøgelser, som primært bestod af notering af alle arter i et
antal cirkler med en radius på 5m. Andre steder blev der lavet nogle undersøgelser, som var
mere ekstensive for at spare tid, og for på den måde at kunne nå ud til flere forskellige områder.
De ekstensive undersøgelser bestod oftest af en samlet artsliste for området samt 2-3 kvadrater
af 1x1m, hvori alle arter blev bestemt. Desuden blev der nogle steder undladt at fokusere på de
enkelte arter, men blot vurderet den overordnede vegetationstype.
Fejlkilder
I artslisterne for prøvefelterne, blev træer ikke inkluderet, medmindre de var rodfæstede
indenfor prøvefelterne. Ifølge Fredshavn et al. [2008] skal træer inkluderes i artslisten når blot
28

kronedækket overlapper dokumentationscirklen. Fejlen kan have betydning for
diversitetsindekser og naturtilstandsindekser, men betydningen vurderes at være minimal.
2.1.2.1. Intensive vegetationsundersøgelser
Alle intensive vegetationsundersøgelser blev udført 2 gange, nemlig i perioden d. 28.08-10.09
2008 og i perioden d.13.05-20.05 2009. Ved at lave undersøgelserne 2 gange, både sent og
tidligt i blomstringssæsonen var der bedre mulighed for at kunne artsbestemme så mange
planter som muligt. I alt 20 cirkler med en radius på 5 meter blev udlagt i nogle af de områder,
som lå meget tæt på en (per 28.08.2008) planlagt bæverudsætningsplads. Siden er den ene
udsætningsplads i Ellemosen dog blevet droppet. De 20 cirkler er fordelt på 4 lokaliteter; 8 i
Holløse Bredning (HB), 6 i Ellemosen (EM), 3 i Grøftemosen (GM) og 3 i Tokkerup Tørvemose
(TM). I Holløse Bredning er vegetationen tydeligt zoneret, og cirklerne blev derfor fordelt i så
mange vegetationstyper som muligt, således at der blev 2 i kær-star dominerede områder, 1 i
dueurt dominerede områder, 2 i mose-bunke dominerede områder, 2 i hårdt græssede områder
og 1 i lyse-siv dominerede områder. Herefter bruges betegnelserne: ”kær-star domineret”,
”dueurt domineret”, ”mose-bunke domineret”, ”hårdt græsset” og ”lyse-siv domineret” om netop
disse områder i Holløse Bredning.
Intensive vegetationsundersøgelser
Lokalitet Forkortelse Vegetationstyper på lokaliteten Forkortelse
Holløse Bredning HB
Ellemosen midt EM ellemose
Grøftemosen GM
Tokkerup Tørvemose TM
kær-star domineret 2HB
dueurt domineret 3HB
mose-bunke domineret 4HB
hårdt græsset 5HB
lyse-siv domineret 6HB
tørvemoser
Tabel 3. Oversigt over de lokaliteter og vegetationstyper, der er lavet intensive vegetationsundersøgelser i.
Dataindsamlingen blev foretaget i overensstemmelse med Fredshavn et al. [2008], og som en
del af denne metode blev cirklerne placeret på de umiddelbart mest veludviklede steder
indenfor de undersøgte naturtyper, hvorved de potentielle muligheder for stedet forsøgtes
afspejlet.
29

For at sikre at samme cirkler kunne genfindes, blev en pæl banket i jorden, lige i midten af
cirklen, og et skilt blev sat på pælen med en tekst med en identifikationskode for netop den
cirkel og en forklaring af pælens funktion. Desuden blev GPS-koordinaterne for pælens
placering noteret med GPS af typen Garmin etrex.
Indenfor cirklerne blev så vidt muligt alle karplanter, de fleste tørvemosser og enkelte andre
mosser bestemt til art og visse til underart, både i 2008 og i 2009.
Artsbestemmelsen foregik så vidt muligt i felten med brug af [Frederiksen et al., 2006 og
Mossberg & Stenberg, 2007]. Arter som ikke kunne bestemmes i felten blev bragt med hjem og
presset, hvorefter de blev bestemt med stor hjælp fra vores vejleder Ib Johnsen. Enkelte arter,
som hverken kunne bestemmes i felten eller blev bragt med hjem til presning, blev fotograferet
og bestemt via foto af Ib Johnsen.
De fleste arters dækningsgrad indenfor cirklerne blev estimeret, og i den forbindelse blev
DAFOR-skalaen, som er opdelt i 5 lige store kategorier (Dominant, Abundant, Frequent,
Occational og Rare), anvendt.
Desuden blev forskellige strukturrelevante parametre vurderet indenfor cirklen. Disse parametre
blev brugt i udregningen af naturtilstandsindekser, og skulle have været vurderet for hele det
område, som cirklen repræsenterer og ikke kun indenfor cirklen [pers. komm. Fredshavn,
04.08.2009]. Denne fejl betyder, at usikkerheden omkring naturtilstandsindekserne er lidt større
end den ellers ville have været, men det vurderes ikke at have stor indflydelse på resultaterne.
Dataindsamlingen blev foretaget ved hjælp af feltskemaer som også bruges ved besigtigelser af
naturarealer i forbindelse med kommunernes naturforvaltning [Fredshavn et al., 2008] (se bilag
5). Arter fundet udenfor cirklerne blev noteret på supplerende artslister. Der blev taget billeder
på mange af lokaliteterne som visuelt bidrag til karakteriseringen af områderne.
2.1.2.2. Ekstensive vegetationsundersøgelser
Det ekstensive feltarbejde blev udført i perioden d. 09.06-25.06 2009. Denne metode skulle
gøre det lettere at undersøge større områder, uden at det ville blive for tidsmæssigt krævende.
Til at starte med blev hele det udvalgte område gået igennem og så mange arter som muligt
blev registreret i en samlet artsliste. Derefter blev 2-3 kvadrater på 1m 2 udlagt i hvert område.
Placeringerne af kvadraterne blev tilfældigt valgt. GPS-koordinater for alle kvadrater blev
noteret ved hjælp af GPS af typen Garmin etrex.
Indenfor kvadraterne blev så vidt muligt alle karplanter, de fleste tørvemosser og enkelte andre
mosser bestemt til art og visse til underart.
Artsbestemmelsen foregik som ved de intensive undersøgelser.
30

Kvadraterne blev udlagt på 11 lokaliteter, og på 2 andre lokaliteter blev der ikke udlagt
kvadrater, men kun lavet samlede artslister. De 2 lokaliteter var Vinderød Vig nord –
græsdomineret mose (1VV) og Kregme Mose (syd for Nørremosen) – skov (4KM). Desuden
blev der nogle steder undladt at fokusere på de enkelte arter, men blot vurderet den
overordnede vegetationstype.
Ekstensive vegetationsundersøgelser
Lokalitet Lokalitet forkortelse
Ellemosen nord – mose vest for grøft 1EMN
Ellemosen nord – drænet lysåbent areal øst for grøft 2EMN
Ellemosen syd – mose domineret af birk 1EMS
Ellemosen syd – græseng 2EMS
Ellemosen syd – trætilgroet mose 3EMS
Vinderød Vig nord - græsdomineret mose 1VV
Kregme Mose – kvæggræsset eng med orkidé 1KM
Kregme Mose – kvæggræsset eng 2KM
Kregme Mose – græsdomineret mose 3KM
Kregme Mose – skov 4KM
Alsønderup Engsø nord – eng vest for Pøleå 1ALN
Alsønderup Engsø nord – eng øst for Pøleå 2ALN
Alsønderup Engsø syd - kvæggræsset overgangsrigkær 1ALS
Tabel 4. Oversigt over de lokaliteter, der er lavet ekstensive vegetationsundersøgelser i.
Der blev taget billeder på mange af lokaliteterne som visuelt bidrag til karakteriseringen af
områderne.
Ved at bruge den ekstensive metode med registrering i de relativt små kvadrater i forhold til den
intensive metode, kan der indsamles data fra flere steder på kortere tid, men det sker på
bekostning af, at de arter, der kun er tilstede med få individer måske ikke bliver registreret. Det
vurderes dog ikke at have stor betydning for resultaterne.
2.1.2.3. Generelt om vegetationsundersøgelserne
Af hensyn til de statistiske analyser, ville det have været bedst, at antallet af stikprøver
(=prøvefelter) havde været det samme i alle interesseområder. På den anden side er der behov
for flere prøvefelter i større og mere varierede områder end i små homogene områder.
31

Plantebestemmelsen var grundig, men der kan være opstået fejl i bestemmelsen, især hvis der
var tale om vegetative eller visnede stadier.
2.1.3. Jordprøvetagning
I perioden fra 03.11.2008 til 05.11.2008 blev jord- og tørveprøver fra 5 m cirklerne indsamlet.
Jordprøve indsamlingen blev foretaget med jordbor hvor det var muligt, og ellers med en spade
eller hænderne. Der blev samlet 5 prøver (replikater) fra hver af de 20 stk. 5m cirkler, men idet
strukturen i tørven i Tokkerup Tørvemose i felt nr. 1 (1TM) og 2 (2TM) ikke var opløst i en dybde
af ca. 50 cm, og det ikke var muligt at grave dybere med den tilgængelige spade, mente vi ikke,
at prøverne ville være brugbare, og der blev derfor kun samlet 3 prøver i 1TM og slet ingen i
2TM. Det blev således til i alt 93 jord- og tørveprøver.
Indenfor hver cirkel blev positionerne, hvor prøverne skulle tages valgt efter et, på forhånd
udvalgt, system. 1. prøve blev taget 1m nord for midten, 2. prøve 2m øst for midten, 3. prøve
3m syd for midten, 4. prøve 4m vest for midten og 5. prøve 4 m nord for midten (se figur 6).
Nr.
4m
4 4m
3m
N↑
Nr.5
Nr. 1
1m
Nr. 2
2m
Nr. 3
Figur 6. De 5 jordprøvers placering
indenfor den enkelte cirkel.
I tilfælde, hvor det var umuligt at tage en jord-/tørveprøve på denne position, enten fordi der var
for dybt vand, en stor træstamme, for tykke rødder, store sten eller lignende blev positionen
flyttet 0,5m mod øst i forhold til den oprindelige position. Hvis det også var umuligt at tage en
prøve fra den alternative position, rykkedes yderligere 0,5m mod øst, osv. indtil 2,5m fra den
oprindelige position, eller indtil cirklens periferi. Hvis det stadig var umuligt at tage en prøve fra
disse alternative positioner ændredes positionen til 0,5m mod syd i forhold til den oprindelige
osv. Det var dog kun få gange nødvendigt at rykke til en alternativ position.
Idet jord- og tørveprøverne var for våde til papirsposer, blev de lagt i plastposer, som der blev
slået knude på uden at luften blev presset helt ud. Efter hjemkomst blev knuderne bundet op så
der igen kunne komme ilt til jorden i poserne, og prøverne blev lagt udendørs, hvor
temperaturen var mellem ca. 0 og 13 ºC [Danmarks Meteorologiske Institut, arkiv], indtil de
kunne blive analyseret i laboratoriet fra d. 06.11.2008.
32

Man kunne frygte, at iltindholdet i de lukkede plastposer med jordprøver ville falde, men idet
poserne kun var lukket i nogle timer, er det usandsynligt, at iltindholdet er nået at falde så meget
at det kan have haft betydning for resultaterne.
2.2. Analyse af jordprøver i laboratoriet
Jordprøvernes pH og ledningsevne samt indhold af vand, organisk stof, tilgængeligt fosfor, total
kulstof og total kvælstof blev undersøgt i laboratoriet mellem 06.11.2008 og 27.11.2008.
Først blev vandindholdet bestemt, hvorefter hver enkelt jordprøve blev knust i en morter og
sigtet gennem en 2mm sigte, som sorterede større genstande som sten og dele af rødder fra.
Derefter blev de sigtede jordprøver overført til plastkopper. Efter knusning og sigtning af hver
enkelt prøve blev alle dele, der havde været i berøring med jorden, støvsuget for at undgå
kontaminering.
En lille del af den sigtede jord fra 3 af prøverne fra hver cirkel blev finknust yderligere i Retsch
Mühle kværn, og disse prøver blev brugt til at analysere mængden af total kulstof og total
kvælstof.
2.2.1. Vandindhold
De våde jordprøver blev lagt i afvejede papirsposer og vejet, og derefter lagt i tørreskab med en
temperatur på 65 °C. Da vandet var fordampet fra jordprøverne efter nogle dage, blev prøverne
taget ud og vejet igen. Mængden af det fordampede vand kunne derfor beregnes ud fra den
ændrede vægt af jordprøven, og dette blev regnet om til den procentvise andel af massen af
vand i forhold til vægten af den tørre jord.
2.2.2. Organisk stof
Til bestemmelse af mængden af organisk stof i jordprøverne blev der brugt en vægt der vejede
med 0,0001g nøjagtighed, som var tilsluttet en computer således, at vægten kunne overføres
direkte til Excel. Digler blev ikke berørt med fingrene, men blev flyttet med en metaltang. Hver
digel blev vejet først uden noget i, derefter tilført 1-2 teskefulde af den sigtede jord fra hver
jordprøve med metalske og vejet igen. Der blev lavet 10 tilfældigt udvalgte replikater for for at
sikre overensstemmelse mellem replikaterne og dermed mindske sandsynligheden for fejl i
resultaterne. Diglerne blev placeret i en metalbakke. Imellem håndtering af hver prøve blev
metalskeen tørret af med køkkenrulle for at undgå kontaminering.
33

Metalbakken med diglerne blev placeret i glødeovn Nabertherm®N100/G ved 550 °C i 6 timer.
Da diglerne var kølet af, blev de igen vejet. Forskellen på vægten før og efter prøverne havde
været i glødeovn angav indholdet af organisk stof i prøven. Dette blev regnet om til den
procentvise andel af organiske stof i forhold til vægten af den uglødede tørre jord.
Fejlkilder
Det målte indhold af organisk stof i de 3 prøver fra felt nr. 1 i Tokkerup Tørvemose (1TM) er
muligvis lavere end det egentlige indhold i tørven fra området, fordi tørvemosprøverne ikke var
helt omsat til humus.
De sigtede jordprøver blev opbevaret i plastkopper, og tørveprøverne fyldte så meget i
kopperne, at det var svært at blande dem ordentligt, før delprøver blev taget ud til de enkelte
analyser. Hvis prøverne ikke har været homogene, er de tunge mineraler måske sunket mod
bunden, mens det lettere organiske materiale er blevet i toppen. Delprøver udtaget fra toppen
har derfor muligvis haft et højere indhold af organisk stof og et lavere indhold af total kvælstof
og tilgængeligt fosfor end hvis prøverne havde været homogene.
2.2.3. Total kulstof og total kvælstof
Til bestemmelse af indholdet af total kulstof og kvælstof i jorden blev der brugt en TruSpec
CN maskine fra LECO®, som var forbundet med en ekstern PC og brugte et Windows®
baseret software program fra LECO®.
Før jordprøverne kunne analyseres, blev der analyseret nogle tomme luftprøver i maskinen.
Der blev også analyseret en standard-jordprøve fra LECO® hvor C og N indholdet er kendt
(C:3,00 % ±0,05 og N: 0,195 % ±0,011). Denne blev analyseret 3 gange til at starte med og 1
gang efter 10 jordprøver, 1 gang efter 30 prøver, 1 gang efter 50 prøver og 1 gang til sidst efter
de i alt 63 prøver. De 63 prøver bestod af 57 forskellige prøver samt 6 tilfældigt udvalgte
replikater, som blev lavet for at sikre overensstemmelse mellem replikaterne og dermed
mindske sandsynligheden for fejl i resultaterne.
Inden selve analysen blev der af de finknuste jordprøver afvejet mellem 0,0500g og 0,3000g
(±0,0001g), alt efter hvor meget jorden fyldte, over i en lille tin-folie-kop og vægten blev ført ind i
computerprogrammet. Tin-folie-koppen blev foldet sammen om jorden, således at den dannede
en lille dråbe-formet pose. Tin-folie-poserne blev lagt i en holder i maskinen som lod poserne
falde ned en efter en i et rum med en temperatur på 950 °C. Ved de 3 faser rensning,
forbrænding og analyse skete der forskellige processer i maskinen, som bevirkede at der i
computerprogrammet fremkom et tal for vægtprocenten af kvælstof og kulstof i hver prøve
34

[LECO®, 2001]. Dette blev regnet om til massen per g jord, og ved at dividere de 2 tal kunne
C/N-forholdet udregnes.
2.2.4. Tilgængeligt fosfor
1g (±0,02g) sigtet jord fra alle jordprøverne blev vejet af i kolber og tilsat 200mL 0,2 N svovlsyre.
Prøverne blev rystet grundigt og henstod natten over. Efter omrystning filtreredes jorden fra
væsken igennem et filter (Advantec nr. 5c, 150mm i diameter). De første ca. 20mL af prøven
blev brugt til at rense filteret for urenheder og fjerne fosfor som i forvejen var i filteret [pers.
komm. Heinsen, 13.10.2009] og dette kasseredes derfor.
Resten af prøven blev hældt igennem det rensede filter og væsken blev benyttet til at analysere
mængden af tilgængeligt fosfor. Analysen blev udført ved hjælp af en AN5240 FIA Star 5000
Analyser (repeterbarhed 0,7 % for 100 µg/L standard). Mængden af tilgængeligt fosfor kunne
aflæses i µg P/L svovlsyre og blev regnet om til μg P/g tør jord.
På resultaterne kunne det ses, at nogle af prøverne var nødt til at blive fortyndet. Det blev
noteret hvilke prøver, der blev fortyndet og disse blev analyseret igen.
2.2.5. Ledningsevne og pH
På en vægt blev der afvejet 2,5g, 5g eller 10g (±0,02 g) af den sigtede jord. Der blev som
udgangspunkt vejet 10g af, men i de tilfælde, hvor der ikke var så meget tilbage af jordprøven
(

Elektroden blev skyllet i demineraliseret vand ved at pumpe vandet op og ned over elektroderne
nogle gange. Derefter blev elektroderne skyllet på samme måde med de filtrerede prøver før en
del af prøverne kunne suges op i elektrodecellen for at blive målt.
Ledningsevnen aflæses i milliSiemens (mS). Ved at tage højde for de enkelte jorders målte
vandindhold blev værdien for ledningsevnen udregnet.
Ledningsevnemåleren var meget ustabil, og der er således en del usikkerhed forbundet med
resultaterne.
Til måling af pH blev brugt PHM240 pH/ion meter fra Radiometer. Elektroden blev skyllet med
demineraliseret vand og duppet med køkkenrulle, hvorefter elektroden blev nedsænket i de
filtrerede prøver. pH blev aflæst på pH-meteret. Ved at tage højde for de enkelte jorders målte
vandindhold blev værdien for pH udregnet.
2.2.6. Generelt om analyse af jordprøver
Der er stor lokal variation i jordens kemiske forhold, og derfor kan meget små geografiske
afstande have stor effekt på de resultater man får fra sine jordprøver.
Mange af de fejlkilder som kan opstå i forbindelse med laboratoriearbejdet har meget ringe
betydning i sammenligning med denne generelle og naturlige usikkerhed og variation der er i
jorden.
2.3. Bearbejdning af rådata
Vores resultater for de intensivt undersøgte områder er blevet delt op på 2 forskellige måder. På
den ene måde deles resultaterne op i de 4 lokaliteter: Holløse Bredning, Ellemosen,
Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. Idet Holløse Bredning har en meget zoneret vegetation,
er resultaterne også blevet delt op i vegetationstyper, for at se, om de enkelte vegetationstyper
adskiller sig mht. forskellige parametre. Denne opdeling resulterer i 5 forskellige kategorier i
Holløse Bredning (”kær-star dominerede”, ”dueurt dominerede”, ”mose-bunke dominerede”,
”hårdt græssede” og ”lyse-siv dominerede” områder) samt 1 i Ellemosen (”ellemose”) og 1 som
både omfatter Tokkerup Tørvemose og Grøftemosen (”tørvemoser”). I alt 7 vegetationstyper.
Opdelingen i vegetationstyper er blevet brugt i forbindelse med præsentation af
jordbundskemiske forhold samt Ellenbergindikatorer.
36

Ordet ”vegetationstype” skal forstås således: Områder, hvor vi umiddelbart har vurderet, at
vegetationens artssammensætning og artsfordeling er ensartet.
Områder som prøvefelterne skal repræsentere har fået betegnelsen ”interesseområder”.
1.2.1. Artslister
Alle de registrerede arter er arrangeret i artslister. Navngivning på dansk og latin af alle
karplanter følger Mossberg & Stenberg, [2007]. Navngivning af mosser følger Mogensen &
Goldberg, [2005].
2.3.2. Kort
Ved brug af GIS programmet MapInfo Professional Version 9.5.1, som vi fik adgang til hos
Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland, blev kortudsnit med forskellige temaer frembragt. GPS
koordinater blev omregnet fra GEO_Eeuref89 til UTM32Euref89 ved hjælp af en
koordinattransformationsfunktion på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside [Kort &
Matrikelstyrelsen, Koordinattransformation]
Vores egne registreringer blev lagt ind i forskellige tabeller, som blev brugt i nogle af kortene.
De planlagte bæverudsætningssteder [pers. komm. Worm, forår 2008] blev tegnet ind som
punkter. Cirkelformede polygoner med centrum i udsætningsstederne og radius på 200m, som
skal repræsentere de formelle leverumsområder [pers. komm. Worm, efterår 2009], blev også
lagt ind.
Vores cirkelformede og kvadratiske prøvefelter blev lagt ind som punkter ved brug af de
noterede koordinater for stederne, og områderne som prøvefelterne skal være repræsentative
for, blev indtegnet som polygoner med betegnelsen ”interesseområder”. Visse steder var
områders vegetationstype blevet registreret, og disse blev også tegnet ind som polygoner. De
steder, som var blevet besigtiget, men hvor der ikke var blevet lavet nogen registreringer, blev
ligeledes tegnet ind som polygoner.
Som baggrundskort blev brugt ”DTK Kort25 [UTM32-Euref89] gråtoner” og ”DDOland 2008
[UTM32-EUref89]”.
Nogle kortudsnit fik hydrologi og højdekurver som tema, og i disse kort blev følgende tabeller
brugt: ”SOE”, ”GROEFT”, ”VANDLOEB” og ”KURVER”.
Andre kortudsnit fik naturbeskyttelse som tema, og i disse kort blev følgende tabeller brugt:
”bes_naturtyper” og ”natura_2000_omraader”.
37

I 2 af kortene blev desuden tabellen ”oplande_1orden” brugt.
Alle disse filer er standardfiler, som er hentet fra Skov- og Naturstyrelsens GIS data drev.
Derudover blev tabellen ”fredede områder” hentet fra Miljøportalens Arealinformation
[Miljøportalens arealinformation] som blev brugt i kortene med temaet naturbeskyttelse.
2.3.3. Jordbund
Diagrammer som viser middelværdier og standardafvigelser for jordbundsparametrene fordelt
på lokaliteter og på vegetationstyper blev lavet i Excel.
Ved brug af Tukey's Studentized Range Test (herefter kaldet Tukeys test) med
signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 blev det testet, om de målte jordparametre var forskellige
hhv. på de enkelte lokaliteter og i de enkelte vegetationstyper.
2.3.4. Ellenbergværdier
Ved hjælp af et program udarbejdet i Excel af Johnsen & Riis-Nielsen, [2009] blev
middelværdier og standardafvigelser for Ellenberg indikatorerne Lys=L, Temperatur=T,
Fugtighed=F, Surhedsgrad=R og Kvælstof=N udregnet for de 4 intensivt undersøgte lokaliteter,
for de 13 ekstensivt undersøgte lokaliteter og for de 7 vegetationstyper i de intensivt undersøgte
områder. Til beregningerne blev inkluderet alle registrerede arter inklusiv dem på de
supplerende artslister.
Få registrerede arter indgår ikke i Ellenberg indekslisten i programmet, og måtte derfor
nødvendigvis ekskluderes. Det var arterne tue-star (Carex cespitosa), kæmpe-bjørneklo
(Heracleum mantegazzianum) og kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis).
Nogle af de registrerede arter har ikke de samme latinske artsnavne efter Ellenberg indekslisten
og efter hhv. Mossberg & Stenberg, [2007]. og Mogensen & Goldberg [2005]. Det er følgende
arter:
- Bunke, mose-, Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa [Mossberg & Stenberg, 2007],
Deschampsia caespitosa (indekslisten).
- Engkarse, Cardamine pratensis ssp. pratensis [Mossberg & Stenberg, 2007], Cardamine
pratensis (indekslisten).
- Gåsepotentil, almindelig, Argentina anserina ssp. anserina [Mossberg & Stenberg, 2007],
Potentilla anserina (indekslisten).
38

- Hundegræs, almindelig, Dactylis glomerata ssp. glomerata [Mossberg & Stenberg, 2007],
Dactylis glomerata (indekslisten).
- Høgeurt, håret, Pilosella officinarum ssp. officinarum [Mossberg & Stenberg, 2007], Hieracium
pilosella (indekslisten).
- Hønsetarm, almindelig, Cerastium fontanum ssp. vulgare [Mossberg & Stenberg, 2007],
Cerastium fontanum (indekslisten).
- Jomfruhår, almindelig, Polytrichum commune [Mogensen & Goldberg, 2005], Polytrichum
commune var. commune (indekslisten).
- Kabbeleje, eng-, Caltha palustris ssp. palustris [Mossberg & Stenberg, 2007], Caltha palustris
(indekslisten).
- Kamille, lugtløs, Tripleurospermum perforatum [Mossberg & Stenberg, 2007],
Tripleurospermum inodorum (indekslisten).
- Kragefod, Comarum palustre [Mossberg & Stenberg, 2007], Potentilla palustris (indekslisten).
- Mynte, almindelig vand-, Mentha aquatica ssp. aquatica [Mossberg & Stenberg, 2007], Mentha
aquatica (indekslisten).
- Natskygge, bittersød, Solanum dulcamara var. dulcamara [Mossberg & Stenberg, 2007],
Solanum dulcamara (indekslisten).
- Nælde, stor, Urtica dioica ssp. dioica [Mossberg & Stenberg, 2007], Urtica dioica
(indekslisten).
- Padderok, ager-, Equisetum arvense ssp. arvense [Mossberg & Stenberg, 2007], Equisetum
arvense (indekslisten).
- Pileurt, bidende, Persicaria hydropiper [Mossberg & Stenberg, 2007], Polygonum hydropiper
(indekslisten).
- Ranunkel, bidende, Ranunculus acris ssp. acris [Mossberg & Stenberg, 2007], Ranunculus
acris (indekslisten).
- Rapgræs, eng-, Poa pratensis ssp. pratensis [Mossberg & Stenberg, 2007], Poa pratensis
(indekslisten).
- Skræppe, kruset, Rumex crispus var. crispus [Mossberg & Stenberg, 2007], Rumex crispus
(indekslisten).
- Snerre, kær-, Galium palustre ssp. palustre [Mossberg & Stenberg, 2007], Galium palustre
(indekslisten).
- Star, almindelig, Carex nigra var. nigra [Mossberg & Stenberg, 2007], Carex nigra
(indekslisten).
- Star, hare-, Carex ovalis [Mossberg & Stenberg, 2007], Carex leporina (indekslisten).
39

- Star, nikkende, Carex acuta [Mossberg & Stenberg, 2007], Carex gracilis (indekslisten).
- Syre, almindelig, Rumex acetosa ssp. acetosa [Mossberg & Stenberg, 2007], Rumex acetosa
(indekslisten).
- Tranebær, almindelig, Vaccinium oxycoccos [Mossberg & Stenberg, 2007], Vaccinium
oxycoccus (indekslisten).
- Trehage, kær-, Triglochin palustris [Mossberg & Stenberg, 2007], Triglochin palustre
(indekslisten).
I indekslisten i programmet står der for arten almindelig nikkemos (Pohlia nutans) et x i stedet
for en indeksværdi ud for indikatorerne Lys og Temperatur. Disse x’er gav problemer ved
udregningerne, og måtte udskiftes med tomme felter.
Diagrammer som viser middelværdier og standardafvigelser for Ellenbergindikatorerne fordelt
på lokaliteter (både for intensivt og ekstensivt undersøgte områder) og på vegetationstyper (for
intensivt undersøgte områder) blev lavet i Excel.
Der blev lavet 4 Tukeys Test med signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 for hver af Ellenberg-
indikatorerne for lys, temperatur, fugtighed, surhedsgrad og kvælstof. Først blev det testet, om
indikatorværdierne var forskellige i de intensivt undersøgte lokaliteter, dernæst om de var
forskellige i de ekstensivt undersøgte lokaliteter, så en test, som inkluderede både de intensivt
og de ekstensivt undersøgte områder og til sidst blev det testet om værdierne var forskellige i
vegetationstyperne i de intensivt undersøgte områder.
Med de 2 forskellige indsamlingsmetoder i de intensive og de ekstensive undersøgelser (se
vegetationsundersøgelser s. 28) kan man diskutere om det er rimeligt at sammenligne
resultaterne fra dem. I de ekstensive undersøgelser er de enkelte prøvefelter meget mindre end
i de intensive undersøgelser, og der er derfor sandsynligvis fundet færre af de tilstedeværende
arter. Derimod er der brugt meget mere tid på at indsamle supplerende arter i de ekstensivt
undersøgte områder end i de intensivt undersøgte. Sikkerheden for, at en beregnet Ellenberg
gennemsnitsværdi er ens med den sande værdi for området, øges med den tid der bruges på at
indsamle data samt indsamlingsområdets arealandel af det samlede areal. Idet de supplerende
arter er inkluderet i beregningen af Ellenberg gennemsnitsværdier, vurderes det, at en
sammenligning af alle lokaliteter, både intensivt og ekstensivt undersøgte, var rimelig.
40

2.3.5. Diversitetsindekser
Ved brug af programmet Species Diversity and Richness Version 4 [Seaby & Henderson, 2006]
blev Shannon-Wiener biodiversitetsindekser udregnet for hvert prøvefelt (både 5 m cirkler og
1x1m kvadrater).
Til udregningen blev den artsliste der hører til prøvefeltet samt DAFOR angivelserne brugt. Ikke
alle arter havde fået en DAFOR angivelse, og de som ikke havde, fik efterfølgende tildelt et R,
med den begrundelse, at de som minimum måtte have været sjældent forekomne (Rare=R).
For at kunne udregne et diversitetsindeks skal arternes abundanser kendes. Der var ikke lavet
nogen undersøgelser, som arternes abundanser kunne udregnes ud fra, og i mangel af bedre
blev DAFOR-skalaen konverteret til en talskala, hvor D=10, A=7, F=5, O=3 og R=1 [pers.
komm. Johnsen, 28.07.2009].
Denne konvertering fra data på ordinal til interval skala, betyder, at der tillægges værdierne
mere data, end der egentlig er blevet registreret. Diversitetsindeksene, som er udregnet på
denne baggrund kan derfor mest af alt bruges som en pædagogisk fremstilling af de relative
forskelle.
2 diagrammer som viser middelværdier og standardafvigelser for diversitetsindeksene fordelt på
hhv. de intensivt undersøgte lokaliteter og de ekstensivt undersøgte lokaliteter blev lavet i Excel.
Ved brug af Tukeys Test med signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 blev det testet, om
diversitetsindeksene var forskellige i hhv. de intensivt undersøgte lokaliteter og de ekstensivt
undersøgte lokaliteter. Diversitetsindekserne blev ikke delt op i vegetationstyper på samme
måde, som resultaterne for jordprøverne og Ellenbergværdierne blev. Det skyldtes, at der for
nogle vegetationstyper, ikke var mere end 1 enkelt diversitetsindeksværdi, og altså ingen
replikater, og standardafvigelser kunne derfor ikke beregnes.
Fejlkilder
Idet kun artslister for prøvefelterne blev brugt, og de supplerende arter ikke var med i
beregningerne, har det betydning for nogle af diversitetsindeksene, at der i artslisterne for
prøvefelterne ikke blev medtaget træer, hvis de ikke var rodfæstet i prøvefeltet.
41

2.3.6. Naturtilstandsindekser
De intensive vegetationsundersøgelser på de 4 lokaliteter Holløse Bredning, Ellemosen,
Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose inkluderede artslister fra 5 m cirklerne samt vurdering af
forskellige strukturrelevante parametre. Artsdata og strukturdata blev inkluderet i en analyse,
som blandt andet gav et indeks for den samlede naturtilstand i områderne. Analysen blev lavet
af Jesper R. Fredshavn fra Danmarks Miljøundersøgelser, fordi metoden endnu ikke er frigivet.
Af analysen fremkom desuden en liste med indikatorarterne i de enkelte prøvefelter, samt en
oversigt over antallet af problemarter, stjernearter og tostjernearter i hver cirkel. I analysen
skulle prøvefelter (5 m cirkler) inddeles i hovednaturtype og undertype. Felterne i Holløse
Bredning blev analyseret som hovednaturtype ”eng” og undertype ”højstaude”, felterne i
Ellemosen som hovednaturtype ”mose/kær” og undertype ”vådt krat” og Tokkerup Tørvemose
og Grøftemosen som hovednaturtype ”mose/kær” og undertype ”fattigkær”.
Et diagram som viser middelværdier og standardafvigelser for Naturtilstandsindekser fordelt på
de 4 lokaliteter blev lavet i Excel.
Ved brug af Tukeys Test med signifikansniveau på 5 % i SAS 9.1 blev det testet, om
naturtilstandsindeksene var forskellige i de intensivt undersøgte lokaliteter.
Naturtilstandsindekserne blev ikke delt op i vegetationstyper af samme årsag, som
diversitetsindekserne ikke blev det.
2.4. Litteratursøgning
Vi har søgt efter peer-reviewed artikler i følgende af Det Kongelige Biblioteks databaser: BIOSIS
Previews, Zoological Records og ISI Web of Knowledge. Vi har desuden søgt informationer i
bøger og rapporter samt på internettet.
42

3. Resultater
3.1. Kort, artslister og koordinater
I GIS programmet MapInfo er forskellige kort blevet lavet, som blandt andet skal være med til at
give en geografisk forståelse af naturbeskyttelsen og hydrologien i Arresøs opland, samt et
overblik over de områder i oplandet, der er blevet besigtiget eller lavet undersøgelser i.
Kort med markering af områder, som er blevet besigtiget eller der er lavet undersøgelser i, kan
findes i bilag 1.
Kort med forskellige typer af naturbeskyttelse i områderne omkring Arresø kan findes i bilag 2.
Kort med hydrologien og terrænhøjden omkring Arresø kan findes i bilag 3.
Alle kortbilag vender med Nord opad.
Artslister for hver lokalitet kan findes i bilag 4.
Koordinater til alle prøvefelter kan findes i bilag 6.
3.2. Lokalitetsbeskrivelser
I dette afsnit beskrives de lokaliteter, hvor der er lavet feltundersøgelser. Tilhørende kort og
artslister findes i bilag 1-4.
3.2.1. Holløse Bredning (HB) – intensivt undersøgt
Se bilag 1a, 1b, 2a, 2b, 3a, 3b og 4a.
Figur 7. Holløse Bredning.
Foto: Camilla Kleis, maj 2009.
Holløse Bredning er ca. 83 ha, hvoraf ca. halvdelen er en sø med en middeldybde på ca. 0,4 m,
mens resten er engarealer [Hedeselskabet, Arresøplanen og Skov- og Naturstyrelsen, 2007]
43

Den store lavvandede sø er skabt i 1999 [Skov- og Naturstyrelsen, 2007], som en del af et
naturgenopretningsprojektet, der havde til formål at mindske belastningen af fosfor i Arresø
[Hedeselskabet, Arresøplanen og Eskildsen, 2007]. Projektet er beskrevet i Vandområdeplan
for Arresø og opland (også kaldet Arresøplanen) [Jørgensen, 1993], som beskriver de
detaljerede retningslinier for, hvordan belastningsreduktionen skulle opnås. Søen i Holløse
Bredning var ikke en del af dette oprindelige planlægningsdokument, men er siden blevet en del
af projektet.
Ramløse Å har indløb i søen i den nordøstlige ende og løber fra den sydvestlige ende ud i
Ellemosen og videre ud i Arresø.
Inden etableringen af søen var Holløse Bredning ejet af forskellige lodsejere [pers. komm.
Worm, 11.11.2009], men nu ejes det hele af Skov- og Naturstyrelsen [Skov- og Naturstyrelsen,
2007].
I den vestligste del af Holløse Bredning, lige i området omkring udsætningsstedet, er der 8
steder lavet intensive vegetationsundersøgelser, som er fordelt i forskellige vegetationstyper,
idet der er en mosaikagtig struktur i området. Hele lokaliteten er kvæg- og hestegræsset, men
intensiteten af græsningen varierer i de forskellige områder. Der bliver ikke tilskudsfodret [pers.
komm. Worm, 14.11.2009].
På lokaliteten findes et stort område med tagrør (Phragmites australis) længst ude mod søen.
Kær-star dominerede områder (2HB)
Figur 8. Holløse Bredning, kær-star domineret område.
Foto: Camilla Kleis, august 2008.
Området som indeholder prøvefelterne 2aHB og 2bHB er et område med vældpræg domineret
af kær-star (Carex acutiformis). Der blev fundet en enkelt indikator art, nemlig dusk-fredløs
(Lysimachia thyrsiflora), og området er ekstensivt græsset.
44

Dueurt dominerede områder (3HB)
3HB er et næringsrigt område med dominans af lodden dueurt (Epilobium hirsutum) og kæmpe-
bjørneklo, men arealet rummer dog også trindstænglet star (Carex diandra), som er en
indikatorart. 3HB er ligesom 2HB ekstensivt græsset.
Mose-bunke dominerede områder (4HB)
Prøvefelterne 4aHB og 4bHB ligger i et område, der er domineret af mose-bunke, og som
ligeledes kun er græsset ekstensivt.
Hårdt græssede områder (5HB)
Områderne, hvor 5aHB og 5bHB ligger, er intensivt græssede og kulturprægede, og de er
domineret af enårig rapgræs (Poa annua). I 5aHB findes indikatorarten håret høgeurt, mens der
i 5bHB, som ligger lidt tættere på søen er en anden indikatorart, nemlig kragefod.
Lyse-siv dominerede områder (6HB)
6HB ligger lidt lavere i terrænet end de omkringliggende intensivt græssede områder, hvilket
betyder at området synes lidt mere fugtigt. Der er dominans af lyse-siv (Juncus effusus), men
området rummer også en del andre arter, og en enkelt indikatorart, nemlig kær-trehage blev
fundet.
Selve søen i Holløse Bredning er § 3 beskyttet, mens størstedelen af engområdet vest for søen,
som er blevet undersøgt, ikke er registreret som § 3 område.
3.2.2. Ellemosen
Se bilag 1a, 2a og 3a.
Ellemosen, som er omkring 140 ha, ligger i forlængelse af Holløse Bredning. Tilsammen udgør
dette Nordsjællands største sammenhængende moseområde [Skov- og Naturstyrelsen, 2007].
Ellemosen er et vådområde domineret af el, pil og birk, og der findes mange tørvegrave af
varierende størrelse samt en del mindre kanaler [ibid., 2007].
Mosen er opdelt i mange små parceller, hvoraf de fleste er privatejede og kun et område på ca.
4 ha ejes af Skov- og Naturstyrelsen [ibid., 2007]. Størstedelen af arealet udnyttes til jagt.
Fra Holløse Bredning mod nordøst løber Ramløse Å ind igennem Ellemosen og ud i Arresø i
den sydvestlige ende.
45

3.2.2.1. Ellemosen nord – ekstensivt undersøgt
Se bilag 1c, 2b, 3b og 4b.
Mose vest for grøft (1EMN)
I den nordlige del af Ellemosen, vest for en af de mange grøfter, er der 2 ekstensivt undersøgte
prøvefelter, 1aEMN og 1bEMN. Disse prøvefelter ligger i et lettere tilgroet moseområde, som
sandsynligvis har været yderligere groet til med pil, idet der står stubbe hist og her og de
afskårne grene har fået lov at ligge i området. Nu er der en relativ lysåben og fugtig bund. I
prøvefeltet 1aEMN er der blandt andet almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris), men også
tagrør. I Prøvefeltet 1bEMN er der blandt andet kær-tidsel (Cirsium palustre), men også stor
nælde. Området er under § 3 beskyttelse.
Drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN)
Figur 9. Ellemosen nord 1EMN.
Foto: Camilla Kleis, juni 2009.
Figur 10. Ellemosen nord 2EMN.
Foto: Camilla Kleis, juni 2009.
På den østlige side af grøften, ligger der et ugræsset lysåbent areal, der er tilgroet med høje
næringskrævende urter. Tidligere er der blevet høstet hø, men i mindst 10 år har der ikke været
nogen form for dyrkning. Grøfter i området er blevet uddybet for at optimere forholdene for
jagtudøvelse, og som følge af det, er meget tørv blevet nedbrudt og terrænhøjden er faldet en
del [pers komm. Worm 28.09.2009]. Arealet ligger mellem Ramløse Å og en grøft, som leder
drænvand væk fra arealet. Her er placeret 3 ekstensivt undersøgte prøvefelter, 2aEMN, 2bEMN
og 2cEMN. I prøvefelterne 2aEMN og 2cEMN er det rørgræs (Phalaris arundinacea var.
46

arundinacea) der dominerer, mens hanekro sp. (Galeopsis sp.) er mest dominerende i prøvefelt
2bEMN. I området blev der fundet en del næringskrævende arter, hvilket tyder på, at det er
noget næringspåvirket. Arealet er ikke registreret som § 3 område i modsætning til resten af
Ellemosen, og er heller ikke beskyttet på anden vis. Der er opsat tønder til tilskudsfodring af
hjortevildt på arealet.
3.2.2.2. Ellemosen midt (EM) – intensivt undersøgt
Se bilag 1d, 2b, 3b og 4c.
På lokaliteten Ellemosen midt, som ligger på den nordlige side af Ramløse Å, er der placeret 6
intensivt undersøgte prøvefelter. 5 af disse er tilgroet med træarter som dun-birk (Betula
pubescens), stilk-eg (Quercus robur), pil sp. og rødel (Alnus glutinosa), mens feltet 5EM er
mere lysåbent. Lokaliteten er omfattet af Natura 2000, § 3 beskyttet og fredet, men bliver ikke
græsset eller plejet på anden vis.
Prøvefelt 1EM
Prøvefeltet 1EM ligger på meget fugtig bund, hvor arter som mose-bunke, eng-forglemmigej
(Myosotis scorpioides) og krybhvene (Agrostis stolonifera) er dominerende, men blandt andet
kær-svovlrod (Peucedanum palustre) og smalbladet mangeløv (Dryopteris carthusiana) blev
også fundet. For området 1EM er der 5 indikatorarter; blåtop (Molinia caerulea), eng-viol (Viola
palustris), hunde-hvene (Agrostis canina), kragefod og tormentil (Potentilla erecta).
Prøvefelt 2EM
I Prøvefeltet 2EM, som ligner 1 EM i struktur, er sump-snerre (Galium uliginosum) og kær-
snerre hyppige, mens arter som eng-nellikerod (Geum rivale) og eng-kabbeleje er fåtallige. Der
blev fundet 7 indikatorarter i prøvefeltet; blåtop, eng-viol, kragefod, bukkeblad (Menyanthes
trifoliata), smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium ssp. angustifolium), dusk-fredløs og
tormentil.
Figur 11. Ellemosen midt
Foto: Camilla Kleis, september 2008.
47

Prøvefelt 3EM
Prøvefeltet 3 EM, er karakteriseret ved, at der ikke er helt så fugtigt som i 1EM og 2EM, samt at
der er en stor bestand af eng-rørhvene (Calamagrostis canescens). Der blev fundet 4
indikatorarter i feltet; blåtop, tormentil, stjerne-star (Carex echinata) og hirse-star (Carex
panicea).
Prøvefelt 4EM
Prøvefeltet 4 EM er ligesom 3EM domineret af eng-rørhvene, men der blev blandt andet også
fundet korsknap (Glechoma hederacea), som dog var fåtallig. Der er 4 indikatorarter i feltet;
blåtop, tormentil, kragefod og trindstænglet star.
Prøvefelt 5EM
I prøvefelt 5 EM, som er mere lysåbent end de andre felter, er almindelig vand-mynte og
sværtevæld (Lycopus europaeus) dominerede, mens knippe-star (Carex pseudocyperus) er
fåtallig. Der er 1 indikator art, nemlig øret pil (Salix aurita).
Prøvefelt 6EM
Prøvefeltet 6 EM ligger i et meget vådt område, og feltet var delvist oversvømmet anden gang
det blev undersøgt. Stiv star (Carex elata ssp. elata) er den dominerende art, men der er også
en del pil. Desuden er blandt andet almindelig skjoldrager (Scutellaria galericulata) og tagrør
fåtallige. Der er en enkelt indikatorart i området, nemlig dusk-fredløs.
3.2.2.3. Ellemosen syd – ekstensivt undersøgt
Se bilag 1d, 2b, 3b, 4d og 4e.
I den sydlige del af Ellemosen er der 3 interesseområder. I hvert af interesseområderne er der
lagt 2 ekstensivt undersøgte prøvefelter.
Figur 12. Ellemosen midt 5EM.
Foto: Camilla Kleis september 2008.
48

Mose domineret af birk (1EMS)
Sydøst for Ramløse Å ligger der en artsfattig mose med prøvefelterne 1aEMS og 1bEMS, hvor
birk og kær-star dominerer. I prøvefelt 1aEMS er der kun kær-star, og i 1bEMS er kær-star
dominerende, men der blev dog også fundet småblomstret balsamin (Impatiens parviflora), høj
sødgræs (Glyceria maxima) og skvalderkål (Aegopodium podagraria). Den supplerende artsliste
inkluderer en del flere arter, men størstedelen af dem er fundet i yderkanten af mosen på
bredden af åen.
Arealet er ikke registreret som § 3 område og er heller ikke beskyttet på anden vis.
Græseng (2EMS)
Dette interesseområde er en græseng, der formentlig bliver slået hø på. Det indeholder
prøvefelterne 2aEMS og 2bEMS, og grænser op til en hestegræsset kultureng. I prøvefeltet
2aEMS er der dominans af kær-padderok (Equisetum palustre) og rød svingel (Festuca rubra
ssp. rubra), og i 2bEMS dominerer kær-padderok og almindelig rapgræs (Poa trivialis). Arealet
er ikke registreret som § 3 område og er heller ikke beskyttet på anden vis.
Trætilgroet mose (3EMS)
Figur 13. Ellemosen syd 1EMS.
Foto: Camilla Kleis, juni 2009.
Figur 14. Ellemosen syd 2EMS.
Foto: Camilla Kleis, juni 2009.
På den anden side af Ramløse Å, i yderkanten af den sydlige del af Ellemosen, findes det
område, hvor prøvefelterne 3aEMS og 3bEMS ligger. Der er nogle birketræer, men området er
ryddet for store nåletræer, og der er meget fugtig bund. I prøvefeltet 3aEMS er mose-bunke,
49

almindelig fredløs, stortoppet hvene (Agrostis gigantea) og rørgræs forholdsvis ligeligt fordelt. I
prøvefelt 3bEMS er høj sødgræs dominerende, men almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) og
almindelig fredløs findes også i feltet. Arealet er en del af et større Natura 2000 område.
3.2.3. Vinderød Vig
Se bilag 1a, 2a og 3a.
3.2.3.1. Vinderød Vig nord – ekstensivt undersøgt
Se bilag 1e, 2c, 3c og 4f.
Græsdomineret mose (1VV)
Lige nord for Arresøkanalens udløb er der et planlagt udsætningssted, og lidt nord for
udsætningsstedet er der et græsdomineret moseområde, hvor der er blevet lavet en artsliste. I
området blev der blandt andet fundet mose-bunke, fløjlsgræs (Holcus lanatus), eng-nellikerod
og kær-fladbælg (Lathyrus palustris).
Området ejes af skov- og Naturstyrelsen og er delvist § 3 beskyttet.
I området der grænser op til 1VV er der blevet registreret forskellige vegetationstyper. Disse
vegetationstyper er domineret af hhv. rødel, kær-star og forskellige arter af græs (Poaceae
spp.). De kær-star og de græs dominerede arealer er helt eller delvist beskyttet af § 3.
Lige syd for udsætningsstedet er der 2 områder med tagrør, som er beskyttet af § 3, samt større
partier af blandet skov med bøg (Fagus sylvatica), pil og rødel.
Hele området omkring udsætningsstedet er en del af et Natura 2000 område.
Arresøkanalen, som ligger lige syd for udsætningsstedet er fredet.
3.2.3.2. Vinderød Vig syd – ekstensivt undersøgt
Se bilag 1f, 2c og 3c.
Syd for udsætningsstedet i Vinderød Vig ligger der en gammel ruin, Dronningholm, og bagved
den er den tilgroede Dronningholm Mose, som bæveren forventes at finde ret hurtigt. I mosen er
der flere tørvegrave samt en mindre kanal, der løber ud i Arresø [Skov- og Naturstyrelsen,
2007]. Mosen er blevet inddelt i 2 overordnede vegetationstyper (grænserne i mosen er dog
ikke så skarpe som på kortet), hvor den ene er domineret af pil, rødel og bøg, mens den anden
er domineret af birk med indslag af pil og rødel. Hele området er § 3 beskyttet, mens selve
50

uinen yderligere er fredet. Dronningholm Mose er ejet af Skov- og Naturstyrelsen [Skov- og
Naturstyrelsen, 2007].
3.2.4. Nørremosen
Se bilag 1a, 2a og 3a
3.2.4.1. Nørremosen nord – ekstensivt undersøgt
Se bilag 1g, 2d og 3d
Nørremosen er fortrinsvis domineret af tagrør og spredte pilekrat med flere tørvegrave og
gravede vandhuller [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Mosen grænser op til Arresø mod øst og til
Sonnerup Skov mod nord.
I selve Nørremosen ligger der ingen prøvefelter, men nogle af de vegetationstyper der findes i
mosen er blevet registreret. Selve udsætningsstedet ligger på en lille ø med meget tagrør og en
del pil. Området øst for udsætningsstedet (angivet som 13 på bilag 1g) er et overdrev, som
bliver slået 2 gange årligt [pers. komm. Worm, 28.09.2009]. På arealet har der for indtil omkring
8-9 år siden været dyrket korn, og der har efterfølgende været en 5-årig periode med græsning
og tilførsel af gødning. Gødskningen er opgivet i 2006, idet man ville mindske næringstilførslen
til Arresø via overfladeafstrømning [pers. komm. Worm, 28.09.2009]. Området vest for
udsætningsstedet (angivet som 5 på bilag 1g) er et hestegræsset overdrev. Desuden findes der
pilekrat samt blandet skov med pil og poppel sp. (Populus sp.) på lokaliteten. Tagrørsumpen er
blevet udnyttet til produktion af tagrør indtil for omkring 6 år siden, men bliver ikke længere slået
[pers. komm. Worm, 28.10.2009].
Figur 15. Nørremosen nord, overdrev i
forgrunden, tagrørssump bagved.
Foto: Camilla Kleis, marts 2009.
Hele den nordlige del af Nørremosen er Natura 2000 område og § 3 beskyttet. Området ejes af
Skov- og Naturstyrelsen [Skov- og Naturstyrelsen, 2007].
51

3.2.4.2. Nørremosen syd (Kregme Mose) – ekstensivt undersøgt
Se bilag 1h, 2d, 3d, 4f og 4g.
Syd for Nørremosen, på den anden side af Hillerødvej, ligger Kregme Mose, som det formodes
at bæveren vil sprede sig til ret hurtigt. Mosen er privatejet af flere forskellige lodsejere.
Der er lagt 8 ekstensivt undersøgte prøvefelter ud i forskellige vegetationstyper i mosen.
Kvæggræsset eng med orkidé (1KM)
I det første interesseområde, som er en kvæggræsset eng, ligger felterne 1aKM, 1bKM og
1cKM. I prøvefeltet 1aKM blev der blandt andet fundet rød svingel, vellugtende gulaks
(Anthoxanthum odoratum), dynd-padderok (Equisetum fluviatile) og tigger-ranunkel
(Ranunculus sceleratus). I 1bKM er almindelig vand-mynte hyppigt forekommende, men blandt
andet håret star (Carex hirta) og almindelig gåsepotentil er også almindelige.
I prøvefeltet 1cKM er rød svingel og almindelig rapgræs hyppigst forekommende, men der blev
blandt andet også fundet almindelig syre, eng-rottehale (Phleum pratense ssp. pratense) og
toradet star (Carex disticha).
Udenfor prøvefelterne på denne kvæggræssede eng, blev der desuden fundet kødfarvet
gøgeurt (Dactylorhiza incarnata var. incarnata). Området er under § 3 beskyttelse.
Kvæggræsset eng (2KM)
Ca. 300 m vest for 1KM, på den nordlige side af et vandløb, ligger der et næringspåvirket
vådområde, der er kvæggræsset. Her ligger prøvefelterne 2aKM, 2bKM og 2cKM.
I prøvefeltet 2aKM er der en rimelig ligelig fordeling mellem blandt andet fløjlsgræs, almindelig
hønsetarm, rørgræs og almindelig rapgræs.
I prøvefeltet 2bKM er den dominerende art fløjlsgræs og i prøvefeltet 2cKM dominerer manna-
sødgræs (Glyceria fluitans). Området er ikke § 3 beskyttet og er heller ikke beskyttet på anden
vis.
Figur 16. Kregme Mose 1KM.
Foto: Camilla Kleis, juni 2009.
52

Græsdomineret mose (3KM)
Området på den sydlige side af vandløbet er ligeledes ret næringspåvirket, men er ikke
græsset. Her er placeret 2 prøvefelter, 3aKM og 3bKM. I prøvefelt 3aKM var det arter som
almindelig fredløs og eng-rapgræs der dominerede. I prøvefeltet 3bKM dominerede almindelig
gåsepotentil. Området er under § 3 beskyttelse.
Skov (4KM)
Der er også et interesseområde i den del af Kregme Mose, som er groet til med træer. Her er
dog ingen prøvefelter, men der er lavet en artsliste. I området blev der blandt andet fundet
ahorn (Acer pseudoplatanus) og birk, men arter som fløjlsgræs og gul iris (Iris pseudacorus) var
også at finde. Området er under § 3 beskyttelse.
Øst for Kregme Mose på den anden side af Hillerødvej næsten helt ud til Arresø er der
registreret et mindre område (ca. 1,7 ha) med en blanding af pil, el og birk. Arealet er en del af
Natura 2000 område, Habitatområde H118, samt delvist § 3 beskyttet.
3.2.5. Alsønderup Engsø
Se bilag 1a, 2a og 3a.
Alsønderup Engsø er blevet til ved et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden først i 1986
blev hævet noget, og siden i 2000, som en del af Arresøplanen [Jørgensen, 1993], blev hævet
yderligere, da et dige ud til Pøleåen blev nedbrudt [Skov- og Naturstyrelsen, 2007 og
Hedeselskabet, Arresøplanen]. Søen, som nu er ca. 60 ha stor med en middeldybde på ca. 1,5
m, ejes af Skov- og Naturstyrelsen [Hedeselskabet, Arresøplanen og Skov- og Naturstyrelsen,
2007]. Desuden ejer Skov- og Naturstyrelsen Nejede Vesterskov, som grænser op til søens
sydlige ende.
Figur 17. Kregme Mose 4KM.
Foto: Camilla Kleis, juni 2009.
53

3.2.5.1. Alsønderup Engsø nord – ekstensivt undersøgt
Se bilag 1i, 2e, 3e og 4h.
På lokaliteten nord for Alsønderup Engsø ligger der et engområde, hvor der er placeret 4
ekstensivt undersøgte prøvefelter, 2 på hver side af Pøleåen. Begge sider af åen er
kvæggræsset, dog virker det som om, at området vest for åen ikke græsses helt så hårdt som
området øst for åen.
Eng vest for Pøleå (1ALN)
På den vestlige side af Pøleåen ligger felterne 1aALN og 1bALN. I 1aALN dominerer eng-
rapgræs og lav ranunkel (Ranunculus repens), mens lyse-siv er mest dominerende i 1bALN.
Dette ekstensivt græssede område er privatejet og under § 3 beskyttelse.
Eng øst for Pøleå (2ALN)
På den østlige side af Pøleåen ligger 2aALN og 2bALN. I 1aALN blev der blandt andet fundet
kløftet storkenæb (Geranium dissectum), almindelig hønsetarm og glat ærenpris (Veronica
serpyllifolia ssp. serpyllifolia), mens eng-rapgræs og lav ranunkel er hyppigst forekommende i
2bALN.
Dette intensivt græssede område er privatejet og er ikke § 3 beskyttet eller beskyttet på anden
vis.
3.2.5.2. Alsønderup Engsø syd – kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) –
ekstensivt undersøgt
Se bilag 1j, 2e, 3e og 4i.
På lokaliteten syd for udsætningsstedet i Alsønderup Engsø er der 3 ekstensivt undersøgte
prøvefelter, 1aALS, 1bALS og 1cALS. Prøvefelterne ligger alle i et kvæggræsset
overgangsrigkær.
I 1aALS er blandt andet dynd-padderok, glanskapslet siv (Juncus articulatus) og kær-star
almindelige at finde.
I 1bALS er blære-star (Carex vesicaria) og spids spydmos (Calliergonella cuspidata) hyppigst
forekommende, mens blandt andet almindelig rapgræs og engkarse er almindelige i 1cALS.
Lokaliteten er under § 3 beskyttelse og ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Lige nord for lokaliteten
løber Pøleåen ud mod Arresø.
54

3.2.6. Store Gribsø
Se bilag 1a, 2a og 3a.
Store Gribsø er en ca. 10 ha stor sø med en maksimal vanddybde på 11 m, og med en målt
sigtdybde på 1,5 m og pH på mere end 6 i 2005 [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. Søen ligger i
Gribskov, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen.
3.2.6.1. Grøftemosen (GM) – intensivt undersøgt
Se bilag 1k, 2f, 3f og 4j.
Nord for udsætningsstedet i Store Gribsø ligger lokaliteten Grøftemosen, som er et fattigkær (på
grænsen til ekstremfattigkær). Grøftemosen er ca. 4 ha stor [Skov- og Naturstyrelsen, 2007] og
har i 1800-tallet været benyttet til tørvegravning, men er nu tilgroet med blandt andet birk og
rødgran [Rune, 2009]. Der findes også noget hængesæk i området [Skov- og Naturstyrelsen,
2007].
Figur 18. Grøftemosen.
Foto: Camilla Kleis, september 2008.
På lokaliteten er der 3 intensivt undersøgte prøvefelter, 1GM, 2GM og 3GM. I prøvefeltet 1GM
er der en del forskellige tørvemosser og desuden er der indikatorarterne næb-star (Carex
rostrata) og smalbladet kæruld. I Prøvefeltet 2GM er der også flere forskellige tørvemosser og
af indikatorarter er der almindelig mosebølle (Vaccinium uliginosum ssp. uliginosum) og
smalbladet kæruld. I prøvefelt 3GM er der som i de andre felter en del tørvemosser og ligeledes
2 indikator arter, nemlig smalbladet kæruld og nikkende star.
55

3.2.6.2. Tokkerup Tørvemose (TM) – intensivt undersøgt
Se bilag 1k, 2f, 3f og 4j.
Figur 19. Tokkerup Tørvemose.
Foto: Camilla Kleis, september 2008.
Vest for udsætningsstedet i Store Gribsø ligger Tokkerup Tørvemose, som er et
ekstremfattigkær. Mosen er ca. 9 ha [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. I 1700-tallet blev den
benyttet til tørvegravning, og trods sænkning af vandstanden via gravning af en drængrøft til
Store Gribsø forblev mosen lysåben længe, men i løbet af 1900-tallet bredte selvsået birk sig og
rødgran blev plantet i den sydlige ende af mosen [Rune, 2009]. I 1986 begyndte genskabelsen
af det store vådområde og vandstanden blev hævet med næsten 1 m, hvorefter
rødgranbevoksningen døde og mosevegetationen vendte tilbage [Rune, 2009]. Siden er
vandstanden hævet yderligere i den sydvestlige del i 1996 og i den østlige del i 1999 [pers.
komm. Dahl-Nielsen, 02.11.2009]. Til trods for vandstandshævningen er mosen stadig delvist
tilgroet af birk [Skov- og Naturstyrelsen, 2007]. På denne lokalitet er placeret 3 intensivt
undersøgte prøvefelter, 1TM, 2TM og 3TM. I Prøvefeltet 1TM er forskellige arter af tørvemosser
samt tue-kæruld (Eriophorum vaginatum) dominerende, og der findes 2 indikatorarter,
rundbladet soldug (Drosera rotundifolia) og smalbladet kæruld. I prøvefeltet 2TM var det
ligeledes forskellige tørvemosser og tue-kæruld, som dominerede vegetationen, men der var
kun 1 indikatorart, nemlig smalbladet kæruld. I Prøvefelt 3TM var der 4 indikator arter;
almindelig mosebølle, rundbladet soldug, smalbladet kæruld og almindelig tranebær.
Hele Gribskov er Natura 2000 Habitatområde 117 (se bilag 7) og begge tørvemoser er
yderligere under § 3 beskyttelse.
Figur 20. Tokkerup Tørvemose, almindelig
tranebær, rundbladet soldug og tørvemosser.
Foto: Camilla Kleis, juni 2009
56

3.3. Jordprøver
På de 4 lokaliteter, hvor der blev lavet intensive vegetationsundersøgelser (se intensive
vegetationsundersøgelser s. 29) blev der taget jordprøver, som blev analyseret i laboratoriet. De
4 lokaliteter er Holløse Bredning=HB, Ellemosen midt=EM, Grøftemosen=GM og Tokkerup
Tørvemose=TM.
Resultaterne af disse analyserede jordprøver præsenteres her på 2 forskellige måder. For hver
jordparameter der er målt, er resultaterne først delt op i de 4 lokaliteter og derefter i de 7
vegetationstyper (Se bearbejdning af rådata s. 36).
57

3.3.1. Vandindhold
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens vandindhold i prøverne fra Holløse
Bredning og Ellemosen, men at jordens vandindhold i prøverne fra Tokkerup Tørvemose er
signifikant højere end fra Grøftemosen, som igen er signifikant højere end fra Ellemosen og
Holløse Bredning.
Vegetationstyper
HB
Tukeys test viser blandt andet, at jordens vandindhold i prøverne fra hårdt græssede områder
er signifikant lavere end fra ellemose og tørvemoserne.
Testen viser ligeledes, at jordens vandindhold i prøverne fra tørvemoserne er signifikant højere
end fra de andre vegetationstyper.
EM GM+T
M
Figur 21. Vandindholdet i jorden (% af tør jord) i
5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier
med ± standardafvigelser.
Figur 22. Vandindholdet i jorden (% af tør jord) i 5m
cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper. Middelværdier
med ± standardafvigelser.
58

3.3.2. Organisk stof
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens indhold af organisk stof i prøverne
fra Holløse Bredning og Ellemosen, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på indholdet i
prøverne fra Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. Derimod viser testen at jordens indhold af
organisk stof er signifikant højere i prøverne fra de 2 tørvemoser end fra Holløse Bredning og
Ellemosen.
Vegetationstyper
HB
EM GM+T
M
Figur 23. Jordens indhold af organisk stof (% af
tørvægt) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
Figur 24. Jordens indhold af organisk stof (% af
tørvægt) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
Tukeys test viser blandt andet, at jordens indhold af organisk stof i prøverne fra hårdt græssede
områder og lyse-siv dominerede områder er signifikant lavere end fra de andre vegetationstyper
(dog findes ingen signifikant forskel mellem indholdet i lyse-siv dominerede områder og dueurt
dominerede områder). Testen viser ligeledes, at jordens indhold af organisk stof i prøverne fra
tørvemoserne er signifikant højere end fra de andre vegetationstyper.
59

3.3.3. Total kulstof
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens totale kulstofindhold i prøverne fra
Holløse Bredning og fra Ellemosen og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på indholdet i
prøverne fra Grøftemosen og fra Tokkerup Tørvemose. Derimod viser testen at jordens totale
kulstofindhold er signifikant højere i prøverne fra de 2 tørvemoser end fra Holløse Bredning og
Ellemosen.
Vegetationstyper
HB
Tukeys test viser blandt andet, at jordens totale kulstofindhold er signifikant højere i prøverne
fra tørvemoserne end fra de andre vegetationstyper og at indholdet er signifikant lavere i
prøverne fra de hårdt græssede områder end fra alle de andre vegetationstyper med
undtagelse af de lyse-siv dominerede områder.
Prøverne fra kær-star dominerede områder, ellemose og mose-bunke dominerede områder har
et signifikant højere total kulstofindhold end prøverne fra hårdt græssede områder og lyse-siv
dominerede områder.
EM GM+T
M
Figur 25. Det totale indhold af kulstof i jorden (mg
C/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
Figur 26. Det totale indhold af Carbon i jorden (mg C/g
tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
60

3.3.4. Total Nitrogen
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens totale nitrogen indhold i prøverne i
Holløse Bredning, i Ellemosen og i Grøftemosen og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på
indholdet i prøverne i Grøftemosen og i Tokkerup Tørvemose. Derimod viser testen at jordens
totale nitrogen indhold er signifikant lavere i prøverne fra Tokkerup Tørvemose end fra Holløse
Bredning og Ellemosen.
Vegetationstyper
HB
Tukeys test viser blandt andet, at jordens totale nitrogen indhold er signifikant højere i prøverne
fra kær-star dominerede områder end fra alle andre vegetationstyper med undtagelse af mose-
bunke dominerede områder.
EM GM+T
M
Figur 27. Det totale indhold af Nitrogen i jorden (mg
N/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
Figur 28. Det totale indhold af Nitrogen i jorden (mg N/g
tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
Testen viser ikke signifikant forskel mellem jordens totale nitrogen indhold fra prøverne i
tørvemoserne, hårdt græssede områder og fra lyse-siv dominerede områder.
61

3.3.5. C/N-forhold
Lokaliteter
Tukeys test viser, at C/N-forholdet i prøverne fra de 4 lokaliteter alle er signifikant forskellige,
hvor C/N-forholdet er størst i Tokkerup Tørvemose, mindre i Grøftemosen, endnu mindre i
Ellemosen og mindst i Holløse Bredning.
Vegetationstyper
HB
EM GM+T
Tukeys test viser, at C/N-forholdet i prøverne fra de 5 vegetationstyper i Holløse Bredning samt
fra ellemose ikke er signifikant forskellige fra hinanden, men at alle disse er signifikant mindre
end C/N-forholdet i prøverne fra tørvemoserne.
M
Figur 29. C/N-forholdet i jorden i 5m cirklerne fordelt på
4 lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser.
Figur 30. Det totale indhold af Nitrogen i jorden (mg N/g
tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
62

3.3.6. Tilgængeligt fosfor
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens tilgængelige fosfor indhold i
prøverne fra Ellemosen, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, men at de alle har et signifikant
lavere indhold af tilgængeligt fosfor end prøverne fra Holløse Bredning.
Vegetationstyper
HB
EM GM+T
Tukeys test viser blandt andet, at jordens tilgængelige fosfor indhold er signifikant højere i
prøverne fra dueurt dominerede områder end fra de andre vegetationstyper.
Testen viser også, at jordens tilgængelige fosfor indhold i prøverne fra tørvemoserne og
ellemose ikke er signifikant forskelligt, men at indholdet i begge er signifikant mindre end i
prøverne fra alle de andre vegetationstyper (dog findes ingen signifikant forskel mellem
indholdet i ellemose og lyse-siv dominerede områder).
M
Figur 31. Det tilgængelige indhold af Fosfor i jorden
(µg P/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 4 lokaliteter.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
Figur 32. Det tilgængelige indhold af Fosfor i jorden (µg
P/g tør jord) i 5m cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
63

3.3.7. pH
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens pH i prøverne fra Grøftemosen og
Tokkerup Tørvemose, men at jordens pH i prøverne fra Holløse Bredning er signifikant højere
end fra Ellemosen, som igen er signifikant højere end fra Grøftemosen og Tokkerup
Tørvemose.
Vegetationstyper
HB
EM GM+T
M
Figur 33. pH i jorden i 5m cirklerne fordelt på 4
lokaliteter. Middelværdier med ± standardafvigelser.
Figur 34. pH i jorden i 5m cirklerne fordelt på 7
vegetationstyper. Middelværdier med ± standardafvigelser.
Tukeys test viser, at jordens pH i prøverne fra tørvemoserne er signifikant lavere end i prøverne
fra de andre vegetationstyper, og at jordens pH i prøverne fra hårdt græssede områder, lyse-siv
dominerede områder og ellemose er signifikant lavere end fra kær-star dominerede områder,
som igen er signifikant lavere end fra mose-bunke og dueurt dominerede områder.
64

3.3.8. Ledningsevne
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på jordens ledningsevne i prøverne fra
Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, men at jordens ledningsevne i prøverne fra Holløse
Bredning er signifikant højere end fra Ellemosen, som igen er signifikant højere end fra
Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose.
Vegetationstyper
HB
EM GM+T
Tukeys test viser blandt andet, at jordens ledningsevne i prøverne fra tørvemoserne er
signifikant lavere end fra de andre vegetationstyper, og at jordens ledningsevne i prøverne fra
hårdt græssede områder er signifikant højere end fra alle de andre vegetationstyper med
undtagelse af de mose-bunke dominerede områder.
M
Figur 35. Jordens ledningsevne (µgS/cm) i 5m
cirklerne fordelt på 4 lokaliteter. Middelværdier med
± standardafvigelser.
Figur 36. Jordens ledningsevne (µS/cm) i 5m
cirklerne fordelt på 7 vegetationstyper.
Middelværdier med ± standardafvigelser.
65

3.4. Ellenberg
For alle 17 lokaliteter, 4 med intensive vegetationsundersøgelser (se intensive vegetations-
undersøgelser s. 29) og 13 med ekstensive undersøgelser (se ekstensive vegetations-
undersøgelser s. 30) (hvoraf der i 11 er lavet undersøgelser i 1x1m kvadrater samt supplerende
artslister og i 2 kun er lavet samlede artslister for områderne), blev der udregnet
Ellenbergværdier for indikatorerne Lys=L, Temperatur=T, Fugtighed=F, Surhedsgrad=R og
Kvælstof=N.
De 4 lokaliteter med intensive undersøgelser er Holløse Bredning=HB, Ellemosen midt=EM,
Grøftemosen=GM og Tokkerup Tørvemose=TM.
De 13 lokaliteter med ekstensive undersøgelser er 1KM, 2KM, 3KM, 4KM, 1EMN, 2EMN,
1EMS, 2EMS, 3EMS, 1ALN, 2ALN, 1ALS og 1VV.
Ellenbergresultaterne fra de 4 lokaliteter med intensive undersøgelser er på samme vis som
resultaterne fra jordprøverne delt op på 2 forskellige måder – lokaliteter og vegetationstyper.
Resultaterne fra de 13 lokaliteter med ekstensive undersøgelser er ikke inddelt i naturtyper –
kun i lokaliteter, og er præsenteret sammen med de 4 andre lokaliteter i diagrammerne. Der er
udført 4 statistiske analyser (Tukeys tests) for hver Ellenbergindikatorværdi:
- De 4 lokaliteter med intensive undersøgelser inddelt i lokaliteter
- De 13 lokaliteter med ekstensive undersøgelser inddelt i lokaliteter
- Alle 17 lokaliteter inddelt i lokaliteter
- De 4 lokaliteter med intensive undersøgelser inddelt i vegetationstyper.
En sammenfatning af de vigtigste tendenser fra de statistiske analyser beskrives nedenfor.
66

3.4.1. Lys
Lokaliteter
De 3 Tukeys tests viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg lysindikatorværdien på
nogen af de 17 lokaliteter.
Vegetationstyper
HB
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg lysindikatorværdien på nogen af
de 7 vegetationstyper.
EM GM+T
M
Figur 37. Ellenberg Lysindikatorværdier
fordelt på alle 17 lokaliteter. Middelværdier
med ± standardafvigelser.
Figur 38. Ellenberg Lysindikatorværdier for
de 4 lokaliteter med intensive
vegetationsundersøgelser fordelt på 7
vegetationstyper. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
67

3.4.2. Temperatur
Lokaliteter
Tukeys testene viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg temperaturindikatorværdien
for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på
Ellenberg temperaturindikatorværdien for de resterende lokaliteter. Derimod viser testene, at
Ellenberg temperaturindikatorværdien for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose er signifikant
lavere end for de andre lokaliteter.
Vegetationstyper
HB
Tukeys test viser, at Ellenberg temperaturindikatorværdien for tørvemoserne er signifikant
lavere end for de andre lokaliteter.
EM GM+T
M
Figur 39. Ellenberg
Temperaturindikatorværdier fordelt på alle
17 lokaliteter. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
Figur 40. Ellenberg
Temperaturindikatorværdier for de 4
lokaliteter med intensive
vegetationsundersøgelser fordelt på 7
vegetationstyper. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
68

3.4.3. Fugtighed
Lokaliteter
Tukeys testene viser, at Ellenberg fugtighedsindikatorværdien for 2ALN er signifikant lavere end
for 1ALS, EM, GM, 4KM, 1EMN, TM, 1KM og 3 EMS. Derudover viser testene ikke nogle
signifikante forskelle.
Vegetationstyper
HB
EM GM+T
M
Figur 41. Ellenberg
Fugtighedsindikatorværdier fordelt på alle
17 lokaliteter. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
Figur 42. Ellenberg
Fugtighedsindikatorværdier for de 4
lokaliteter med intensive
vegetationsundersøgelser fordelt på 7
vegetationstyper. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
Tukeys test viser blandt andet, at hårdt græssede områder har signifikant lavere Ellenberg
fugtighedsindikatorværdi end ellemose, tørvemoserne og kær-star dominerede områder.
69

3.4.4. Surhedsgrad
Lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien
for Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på
Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien for de resterende lokaliteter.
Derimod viser testene, at Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien for Grøftemosen og
Tokkerup Tørvemose er signifikant lavere end for de andre lokaliteter (dog findes ingen
signifikant forskel mellem værdien for Grøftemosen og 3EMS).
Vegetationstyper
HB
Tukeys test viser, at Ellenberg surhedsgradsindikatorværdien for tørvemoserne er signifikant
lavere end for de andre lokaliteter.
EM GM+T
M
Figur 43. Ellenberg
Surhedsgradsindikatorværdier fordelt på
alle 17 lokaliteter. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
Figur 44. Ellenberg
Surhedsgradsindikatorværdier for de 4
lokaliteter med intensive
vegetationsundersøgelser fordelt på 7
vegetationstyper. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
70

3.4.5. Kvælstof
Lokaliteter
Tukeys testene viser, at Ellenberg kvælstofindikatorværdien for Grøftemosen og Tokkerup
Tørvemose er signifikant lavere end for de andre lokaliteter og at værdien for Ellemosen er
signifikant lavere end for 2ALN, 4KM og 1EMS.
Vegetationstyper
HB
EM GM+T
Tukeys testene viser, at Ellenberg kvælstofindikatorværdien for tørvemoserne er signifikant
lavere end for de andre vegetationstyper og at værdien for ellemose er signifikant lavere end for
dueurt dominerede områder og mose-bunke dominerede områder.
M
Figur 45. Ellenberg Kvælstofindikatorværdier
fordelt på alle 17 lokaliteter. Middelværdier
med ± standardafvigelser.
Figur 46. Ellenberg Kvælstofindikatorværdier
for de 4 lokaliteter med intensive
vegetationsundersøgelser fordelt på 7
vegetationstyper. Middelværdier med ±
standardafvigelser.
71

3.5. Biodiversitetsindeks
For hvert prøvefelt blev der udregnet et Shannon-Wiener biodiversitetsindeks ud fra artsantallet
og de enkelte arters DAFOR-angivelse i prøvefeltet oversat til en estimeret talskala (se
diversitetsindekser s. 41).
På grund af det lave antal stikprøver i hver vegetationstype i Holløse Bredning (1-2 prøvefelter
per vegetationstype) er det ikke rimeligt at lave analysen med opdelingen i vegetationstyper.
Derfor præsenteres resultaterne kun med opdelingen i lokaliteter.
Resultaterne er delt op således, at de intensivt og ekstensivt undersøgte lokaliteter er
præsenteret hver for sig. Dette er gjort fordi en sammenligning af diversitetsindekser som er
beregnet på baggrund af enten ca. 78,5m 2 (5 m cirkler) eller 1m 2 (1x1 m kvadrater) ikke er
rimelig.
Intensivt undersøgte lokaliteter
Tukeys test viser, at der ikke er signifikant forskel på biodiversitetsindekset i prøvefelterne i
Holløse Bredning og i Ellemosen, og at der ligeledes ikke er signifikant forskel på
biodiversitetsindekset i prøvefelterne i Grøftemosen og i Tokkerup Tørvemose. Derimod viser
testen, at indekset er signifikant højere i prøvefelterne i Holløse Bredning og Ellemosen end i
Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose.
Figur 47. Shannon-Wiener
biodiversitetsindex i 5m cirklerne fordelt
på de 4 lokaliteter med intensive
vegetationsundersøgelser.
Middelværdier med ±
standardafvigelser.
72

Ekstensivt undersøgte lokaliteter
Figur 48. Shannon Wiener biodiversitetsindex i 1x1m kvadraterne fordelt på 11 lokaliteter
med ekstensive vegetationsundersøgelser. Middelværdier med ± standardafvigelser.
Tukeys test viser, at biodiversitetsindekset i prøvefelterne i 1KM er signifikant højere end i
3EMS og 1EMS.
Testen viser desuden, at biodiversitetsindekset i prøvefelterne i 1EMS er signifikant lavere end i
1KM, 1ALS, 2KM, 1EMN, 3KM og 2ALN.
Bemærk at antallet af stikprøver i de ekstensivt undersøgte områder er meget lille; 2-3
prøvefelter per lokalitet.
73

3.6. Naturtilstand
3.6.1. Naturtilstandsindeks
De registrerede artsdata og strukturdata fra de 4 intensivt undersøgte lokaliteter blev inkluderet i
en analyse, som blandt andet gav et indeks for den samlede naturtilstand i områderne.
På grund af det lave antal stikprøver i hver vegetationstype i Holløse Bredning (1-2 prøvefelter
per vegetationstype) er det ikke rimeligt at lave analysen med opdelingen i vegetationstyper.
Derfor præsenteres resultaterne kun med opdelingen i lokaliteter.
Tukeys test viser, at naturtilstandsindekset i prøvefelterne i Ellemosen er signifikant højere end i
Holløse Bredning og Grøftemosen.
3.6.2. Indikatorarter, problemarter, stjernearter og tostjernearter
Antallet af indikatorarter og problemarter kan i sig selv og i sammenhold med
naturtilstandsindekset sige noget om områders naturtilstand. Stjernearter og tostjernearter kan
sige noget om hvor værdifulde områdernes vegetation er. I naturtilstandsanalysen blev det
samlede antal af indikatorarter på hver af de intensivt undersøgte lokaliteter opgjort.
Lokalitet Antal indikatorarter i alt Antal cirkler
Holløse Bredning 5 8
Ellemosen 12 6
Grøftemosen 4 3
Tokkerup Tørvemose 4 3
Figur 49. Naturtilstandsindeks på de
4 lokaliteter med intensive
vegetationsundersøgelser.
Middelværdier med ±
standardafvigelser.
74

Det gennemsnitlige antal problemarter, indikatorarter, stjernearter og tostjernearter per cirkel
blev udregnet for de 4 lokaliteter. Bemærk her, at nogle arter er de samme i forskellige cirkler
indenfor en lokalitet.
Lokalitet Gennemsnitligt antal problemarter per cirkel
Holløse Bredning 5,4
Ellemosen 1
Grøftemosen 0
Tokkerup Tørvemose 0
Lokalitet Gennemsnitligt antal indikatorarter per cirkel
Holløse Bredning 0,6
Ellemosen 3,7
Grøftemosen 2
Tokkerup Tørvemose 2,3
Lokalitet Gennemsnitligt antal stjernearter per cirkel
Holløse Bredning 4,4
Ellemosen 9,7
Grøftemosen 3,7
Tokkerup Tørvemose 3,7
Lokalitet Gennemsnitligt antal tostjernearter per cirkel
Holløse Bredning 0
Ellemosen 0,7
Grøftemosen 0
Tokkerup Tørvemose 0,7
75

4. Diskussion
4.1. Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder
De undersøgte områder er forskellige på mange punkter, men mange af dem har også en del
ligheder. De nuværende forhold på de enkelte lokaliteter og vegetationstyper er blevet
sammenlignet med hensyn til en række forskellige faktorer ved hjælp af Tukeys tests. Idet
Tukeys test er en relativ svag test vil det kun være muligt at se de væsentligste forskelle. Der er
i testene ikke taget højde for, at antallet af stikprøver er forskelligt for hver lokalitet eller
vegetationstype der sammenlignes.
4.1.1. Holløse Bredning (HB) – intensivt undersøgt
På lokaliteten forekommer: Kær-star dominerede områder (2HB), dueurt dominerede områder
(3HB), mose-bunke dominerede områder (4HB), hårdt græssede områder (5HB) og lyse-siv
dominerede områder (6HB).
Vandindhold i jorden
I den vestlige del af Holløse Bredning, hvor undersøgelserne er foretaget, har jorden generelt et
forholdsvis lille vandindhold. Det er især tydeligt i 5HB, som ligger lidt højere i terrænet end de
omkringliggende vegetationstyper, og til dels også i 6HB. Ellenberg fugtighedsindikator-
værdierne for Holløse Bredning adskiller sig dog ikke signifikant fra de andre lokaliteter, hvilket
nok fortrinsvis skyldes de høje standardafvigelser, der i det hele taget gør sig gældende for
Ellenbergindikatorerne. Kun i 5HB er fugtighedsindikatoren signifikant lavere end i
tørvemoserne.
Indholdet af organisk stof i jorden
Af de intensivt undersøgte områder findes det laveste indhold af organisk stof i jorderne i de
hårdt græssede områder og i de lyse-siv dominerede områder i Holløse Bredning.
På grund af det lave vandindhold i jorden i de hårdt græssede områder er tilgængeligheden af ilt
stor nok til at organisk stof nedbrydes hurtigt. Dette sammenholdt med en stor fraførsel af
biomasse fra området, som kvæg og heste sørger for ved græsning betyder, at der ikke er ret
meget organisk stof i jorden i 5HB. I de lyse-siv dominerede områder er der en del eksponeret
77

jord, og kvæget laver meget optrampning, hvorved der er mulighed for iltning af jordbunden.
Dette samt en forholdsvis lille mængde vand i jorden i forhold til andre steder betyder, at
indholdet af organisk stof i jorden også er relativt lavt i 6HB. I de vådere dele af Holløse
Bredning, nemlig de kær-star, mose-bunke og dueurt dominerede områder, dannes der
kærtørv, og her er der et relativt højt indhold af organisk stof.
Indholdet af kvælstof i jorden
Samlet set har jorden i Holløse Bredning et højt indhold af kvælstof, men der er stor variation
mellem de enkelte naturtyper i området.
Holløse Bredning tilføres muligvis en del næring i forbindelse med udvaskning fra
omkringliggende marker, og det høje kvælstofindhold er især fremtrædende i 2HB og til dels
også i 3HB og 4HB. Det er de samme områder, der har et relativt højt vandindhold i jorden,
hvilket nok er en del af forklaringen til det høje kvælstofindhold, idet mineraliseringen sker
langsomt.
Man ville nok have forventet et signifikant højere kvælstofindhold i alle dele af Holløse Bredning
end i tørvemoserne i Gribskov, men i 5HB er der faktisk et ret lavt kvælstofindhold i jorden, som
ikke adskiller sig signifikant fra indholdet i tørvemoserne. En del af forklaringen kan igen være
den øgede mineralisering, hvorved kvælstof kan optages af planter eller udvaskes; altså en
øget mobilitet. Desuden fraføres der en del næring med græsningen, idet der ikke
tilskudsfodres, og græsningen er jo netop særlig intensiv i de hårdt græssede områder (5HB).
Ellenberg kvælstofindikatoren viser dog ingen forskel mellem vegetationstyperne i Holløse
Bredning hvilket muligvis skyldes de meget store standardafvigelser.
C/N-forholdet i jorden
Flere faktorer har betydning for C/N forholdet i jorden, herunder nedbrydningshastigheden og
tilførslen af kvælstof. Af de intensivt undersøgte arealer findes det laveste C/N forhold i Holløse
Bredning, hvilket tyder på en hurtig nedbrydning og høj tilførsel af kvælstof.
Indholdet af tilgængeligt fosfor i jorden
Fosforindholdet i jorden i Holløse Bredning er ret højt, hvilket især gælder for de dueurt
dominerede områder. Lodden dueurt, som er en god fosforindikator [pers. komm. Johnsen,
01.10.2009], er hyppigt forekommende i 3HB. Den generelle høje mængde fosfor i jorden kan
muligvis forklares med de tidligere dyrkningsforhold. Før søen blev skabt i 1999 [Skov- og
Naturstyrelsen, 2007] var Holløse Bredning ejet af forskellige lodsejere, og nogle af de
78

højestliggende arealer har muligvis været dyrket og gødet med NPK næring. Rester af fosfor
bliver i jorden længe efter gødskningen er opgivet, idet det binder sig hårdt til metalkationer.
Artsdiversitet
I sammenligning med de andre intensivt undersøgte lokaliteter har Holløse Bredning en højere
artsdiversitet end de 2 tørvemoser i Gribskov, men på niveau med Ellemosen. Idet tørvemose
er en naturligt artsfattig naturtype er det ikke et overraskende resultat. Det betyder dog ikke
nødvendigvis, at Holløse Bredning ville have haft et højt diversitetsindeks, hvis lokaliteten var
blevet sammenlignet med flere andre lokaliteter af samme naturtype.
Naturtilstand
Naturtilstandsindekset tyder på, at Holløse Bredning ikke er i en særlig god tilstand for
naturtypen sammenlignet med Ellemosen. Der blev desuden kun fundet få indikator- og
stjernearter og ingen tostjernearter, men mange problemarter. For eksempel trives den invasive
kæmpe-bjørneklo i området.
4.1.2. Ellemosen
4.1.2.1. Ellemosen nord – mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent
areal øst for grøft (2EMN) – ekstensivt undersøgt
At områderne kun er ekstensivt undersøgt, betyder blandt andet, at der ikke er analyseret
jordprøver fra områderne, og at der ikke er udregnet naturtilstandsindeks.
Ellenbergværdier
Ud fra Ellenberg fugtighedsindikatoren er det ikke muligt at adskille 2EMN fra nogen af de andre
områder. 1EMN har en relativ høj fugtighedsværdi, men adskiller sig kun signifikant fra engen
øst for Pøleå i Alsønderup nord (2ALN), som har den laveste fugtighedsværdi.
Ud fra Ellenberg temperatur-, surhedsgrad- og kvælstofindikatorerne er der kun muligt at
adskille områderne fra tørvemoserne i Gribskov, hvor 1EMN og 2EMN har højere temperatur,
pH og kvælstofindhold.
79

Diversitetsindeks
Diversitetsindeksene adskiller sig heller ikke signifikant fra de andre indekser i de ekstensivt
undersøgte områder, bortset fra 1EMN, som har højere indeks end den birkedominerede mose i
Ellemosen syd (1EMS).
4.1.2.2. Ellemosen midt (EM) – intensivt undersøgt
Vandindhold i jorden
I forbindelse med feltarbejdet blev det observeret, at jordbunden i prøvefelterne i Ellemosen
midt var meget vandmættet, men jordens porøsitet bevirker, at markkapaciteten ikke er nær så
høj som i tørvemoserne, hvorfor det procentvise vandindhold er lavere. Man ville nok have
forventet et højere vandindhold i Ellemosen midt end i Holløse Bredning, men der kan med
Tukeys test ikke påvises nogen signifikant forskel, hvilket til dels skyldes, at det målte
vandindhold i de kær-star dominerede områder i Holløse Bredning (2HB), er næsten lige så højt
som i Ellemosen midt. Desuden er der relativ stor variation i vandindholdet mellem
prøvefelterne i Ellemosen midt.
Ellenberg fugtighedsindikatoren er høj for Ellemosen midt, men adskiller sig kun signifikant fra
engen øst for Pøleåen i Alsønderup nord (2ALN), som har en lavere Ellenberg
fugtighedsindikator.
Indholdet af organisk stof i jorden
Indholdet af organisk stof er lavere end i tørvemoserne i Gribskov, men på niveau med de kær-
star dominerede (2HB) og mose-bunke dominerede (4HB) områder i Holløse Bredning.
Indholdet af kvælstof i jorden
Det målte totale indhold af kvælstof i jorden i Ellemosen midt er lige så højt som indholdet i
Holløse Bredning. Selvom indholdet af total kvælstof på de 2 lokaliteter er næsten det samme,
kan oprindelsen af kvælstof være forskellig. Hvor udvaskning fra omgivelserne formentlig spiller
en større rolle i Holløse Bredning, er tilførslen af næringsstoffer til Ellemosen formentlig i højere
grad på organisk form, fra nedfaldsløv osv., idet der ikke ligger produktionsarealer i umiddelbar
nærhed af mosen. Desuden er der en vis tilførsel af næring til området via foder til vildtet.
Ellenberg kvælstofindikatoren for Ellemosen adskiller sig heller ikke signifikant fra indikatoren
for Holløse Bredning, men er signifikant lavere end den birkedominerede mose i Ellemosen syd
(1EMS), skovområdet i Kregme Mose (4KM) og engen øst for åen i Alsønderup nord (2ALN).
80

Der er dog en signifikant højere kvælstofindikatorværdi end for tørvemoserne i Gribskov, hvilket
er forventet.
C/N-forholdet i jorden
C/N forholdet i Ellemosen midt er højere end i Holløse Bredning men lavere end i Tokkerup
Mose og Grøftemosen. Dette skyldes nok, at både omsætningshastighed og kvælstoftilførsel er
højere end i tørvemoserne, men lavere end i Holløse Bredning.
Sammenlignet med standardværdier tyder indholdet af organisk stof, C/N forholdet og pH på, at
Ellemosen midt er på grænsen mellem at være en mesotrof og en eutrof mose [Petersen &
Vestergaard, 2006].
Ellenberg lysindikator
Der påvises ingen signifikante forskelle i Ellenberg lysindikatorværdierne mellem nogle af
lokaliteterne. Man kunne måske have forventet lavere lysindikatorværdi i Ellemosen midt idet
der er en del træer, men kronedækket er åbenbart ikke tæt nok.
Artsdiversitet
I sammenligning med de andre intensivt undersøgte lokaliteter har Ellemosen midt en højere
artsdiversitet end de 2 naturligt artsfattige tørvemoser. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at
Ellemosen midt ville have haft et højt diversitetsindeks, hvis lokaliteten var blevet sammenlignet
med flere andre lokaliteter af samme naturtype.
Naturtilstand
Naturtilstandsindeksene tyder på, at Ellemosen midt er i en ret god tilstand for naturtypen. Der
blev desuden kun fundet få problemarter, men mange indikator-, stjerne og tostjernearter.
Ifølge Fredshavn et al., [2008] er der meget stor sandsynlighed for, at en mose har en høj
biologisk værdi, hvis antallet af indikatorarter per cirkel er 2 eller flere, og idet der blev fundet
gennemsnitligt 3,7 indikatorarter per cirkel må man antage, at Ellemosen midt har en høj
biologisk værdi.
81

4.1.2.3. Ellemosen syd - mose domineret af birk (1EMS), græseng (2EMS)
og trætilgroet mose (3EMS) – ekstensivt undersøgt
Ellenbergværdier
Ellenberg fugtighedsindikatoren for 1EMS og 2EMS adskiller sig ikke fra nogle af de andre
lokaliteter, og 3EMS adskiller sig kun fra engen øst for Pøleåen i Alsønderup nord (2ALN) med
en højere fugtighedsværdi.
1EMS og 2EMS har en højere værdi for Ellenberg surhedsgradindikator, hvilket indikerer højere
pH, end tørvemoserne i Gribskov. 3EMS har en lidt lavere surhedsgradværdi, men stadig højere
end Tokkerup Tørvemose.
1EMS har en meget høj Ellenberg kvælstofindikatorværdi, og adskiller sig fra både Ellemosen
midt, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose. 2EMS og 3EMS har også høje værdier, men
adskiller sig kun signifikant fra de 2 tørvemoser.
Ingen af lokaliteterne adskilles af Ellenberg lysindikatorværdierne. Man kunne måske have
forventet en lavere værdi i 1EMS på grund af kronedækket fra birkene.
Diversitetsindeks
Især 1EMS men også 3EMS har ret lave diversitetsindekser. 3EMS har dog kun et signifikant
lavere indeks end den kvæggræssede eng med orkidé (1KM), mens diversitetsindekset for
1EMS er lavere end 6 af de andre ekstensivt undersøgte lokaliteter. Desuden er
standardafvigelsen på indekset for 1EMS meget stor, hvilket skyldes, at det ene af 2 prøvefelter
kun indeholdt 1 enkelt art, nemlig kær-star, mens det andet felt indeholdt 4 arter, hvilket er en
meget stor relativ forskel. Hvis træarter, som havde kronedække i feltet (se fejlkilder s. 28), var
inkluderet, ville dun-birk have været med, og der havde været 2 arter i det ene prøvefelt i stedet
for 1, hvilket nok havde øget det gennemsnitlige diversitetsindeks lidt og mindsket
standardafvigelsen. Dette ville dog ikke ændre det faktum, at lokaliteten indeholder få arter og
har et lavt diversitetsindeks.
82

4.1.3. Vinderød Vig
4.1.3.1. Vinderød Vig nord – græsdomineret mose (1VV) – ekstensivt
undersøgt
Idet der kun er lavet en samlet artsliste for 1VV er der ikke blevet udregnet diversitetsindeks for
området, men kun Ellenbergværdier.
Med hensyn til Ellenberg indikatorer adskiller området sig kun fra de 2 tørvemoser i Gribskov,
og har således højere temperatur-, surhedsgrad- og kvælstofindikatorværdier end
tørvemoserne.
4.1.4. Nørremosen
4.1.4.1. Nørremosen syd – Kregme Mose
4.1.4.1.1. Kvæggræsset eng med orkidé (1KM) – ekstensivt undersøgt
Ellenbergværdier
Ellenberg fugtighedsindikatoren indikerer at 1KM har en middel-fugtig jordbund, og med hensyn
til de andre Ellenberg indikatorer adskiller området sig kun fra tørvemoserne i Gribskov, og har
således højere temperatur-, surhedsgrad- og kvælstofindikatorværdier end tørvemoserne.
Diversitetsindeks
I området blev der fundet i alt 30 arter og dækningen af arterne var ret ligeligt fordelt, hvilket er
årsagen til, at diversitetsindekset er relativt højt; det højeste af de ekstensivt undersøgte
lokaliteter.
4.1.4.1.2. Kvæggræsset eng (2KM) – ekstensivt undersøgt
Ellenbergværdier
Denne eng er ikke lige så intensivt græsset som 1KM, og resultaterne viser, at den har lidt
lavere fugtighed, lidt højere kvælstofindhold end 1KM, selvom der ikke er nogle af disse
forskelle, der er signifikante. Måske havde der været et mere tydeligt mønster hvis
standardafvigelserne for Ellenberg indikatorerne ikke havde været så høje.
Diversitetsindeks
2KM har et forholdsvis højt diversitetsindeks, som dog kun er signifikant højere end indekset for
den birkedominerede mose i Ellemosen syd (1EMS). Diversitetsindekset for 2KM har en ret høj
83

standard afvigelse, hvilket nok kan forklares med, at der i det tredje prøvefelt kun blev fundet ca.
halvt så mange arter som i de 2 andre prøvefelter.
4.1.4.1.3. Græsdomineret mose (3KM) – ekstensivt undersøgt
Ellenbergværdier
Ellenberg fugtighedsindikatoren for området er relativt lav, men adskiller sig dog ikke signifikant
fra de andre lokaliteter. Surhedsgrad- og kvælstofindikatorerne for 3KM adskiller sig ikke
signifikant fra andre end tørvemoserne i Gribskov, som har lavere værdier.
Diversitetsindeks
Diversitetsindekset adskiller sig kun signifikant fra indekset for den birkedominerede mose i
Ellemosen syd (1EMS), som har det laveste indeks.
4.1.4.1.4. Skov (4KM) – ekstensivt undersøgt
Idet der kun er lavet en samlet artsliste for 4KM er der ikke blevet udregnet diversitetsindeks for
området. Ellenberg fugtigheds- og kvælstofindeksene er relativt høje, idet der blev fundet en del
fugtigbundsarter såsom gul iris og næringskrævende arter som for eksempel stor nælde og
tagrør. Der blev også fundet 2 invasive arter, nemlig kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt.
4.1.5. Alsønderup Engsø
4.1.5.1. Alsønderup Engsø nord – eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for
Pøleå (2ALN) – ekstensivt undersøgt
Ellenbergværdier
Ellenberg fugtighedsværdien indikerer, at der er relativt lav fugtighed i begge områder, men
især i 2ALN, som adskiller sig signifikant fra 8 andre lokaliteter. Kvælstofindikatoren er middel
for 1ALN og adskiller sig kun med højere værdi end tørvemoserne i Gribskov, mens indikatoren
for kvælstof er høj i 2ALN, og yderligere adskiller sig med højere værdier end Ellemosen. Man
ville forvente et mindre næringsindhold i 2ALN, idet dette område er meget mere intensivt
græsset end 1ALN, men det kunne tyde på, at 2ALN tilføres næring enten fra tilskudsfodring
eller måske i form af gødning eller udvaskning fra omgivelserne. Ud fra de andre Ellenberg
indikatorer adskiller områderne sig kun fra de 2 tørvemoser i Gribskov, og har således højere
temperatur- og surhedsgradindikatorværdier end tørvemoserne.
84

Diversitetsindeks
Diversitetsindekset for 1ALN adskiller sig ikke signifikant fra nogle af de andre lokaliteters
indeks, og indekset for 2ALN er kun signifikant højere end den birkedominerede mose i
Ellemosen syd (1EMS).
4.1.5.2. Alsønderup Engsø syd – kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) –
ekstensivt undersøgt
Ellenbergværdier
1ALS er et kvæggræsset overgangsrigkær med høj fugtighedsindikator, forholdsvis lav
kvælstofindikator og middel surhedsgradindikator i forhold til de andre lokaliteter.
Diversitetsindeks
Lokaliteten har et relativt højt diversitetsindeks.
4.1.6. Store Gribsø
4.1.6.1. Grøftemosen (GM) og Tokkerup Mose (TM)
Vandindhold i jorden
Indholdet af vand i jorden er meget højt i tørvemoserne Tokkerup Tørvemose og Grøftemosen,
hvilket er at forvente idet tørvemosser er utrolig gode til at holde på vandet. Ellenberg
fugtighedsindikatorerne er dog ikke tydeligt højere end for de andre lokaliteter, hvilket man kan
undre sig over.
Indholdet af organisk stof i jorden
På grund af den langsomme nedbrydning er der et meget højt indhold af organisk stof i
tørvemoserne end i Ellemosen og Holløse Bredning.
Indholdet af kvælstof i jorden
Indholdet af total kvælstof er lavt i tørvemoserne, især i Tokkerup Tørvemose. Tilførslen af
næring fra omgivelserne er lille idet området ligger midt i Gribskov, og dermed langt fra arealer
der gødes. Desuden sker der formentlig en del denitrifikation på grund af de iltfattige forhold.
Det stemmer også overens med resultaterne for Ellenberg kvælstofindikatorerne.
85

C/N-forholdet i jorden
Den langsomme nedbrydning og meget lille tilførsel af kvælstof resulterer tilsammen i et meget
højt C/N-forhold, især i Tokkerup Tørvemose.
Jordens pH
På grund af de ophobede sure humusstoffer er pH i tørvemoserne lav. Dette afspejles også i
Ellenberg surhedsgradindikatoren.
Sammenlignet med standardværdier tyder indholdet af organisk stof, C/N forholdet og pH på, at
Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose begge er oligotrofe moser [Petersen & Vestergaard,
2006].
Ellenberg temperaturindikator
Ellenberg temperaturindikatorerne er lave i tørvemoserne, hvilket skyldes vands høje
varmekapacitet. Vandet holder på kulden, og planterne, der vokser der, vil være tilpasset den
lave temperatur.
Ellenberg lysindikator
Der påvises ingen signifikante forskelle i Ellenberg lysindikatorværdierne mellem nogle af
lokaliteterne. Man kunne måske have forventet en lavere værdi i Grøftemosen idet der trods alt
er en del træer, men kronedækket er åbenbart ikke tæt nok.
Diversitetsindeks
Tørvemoserne kan betegnes som fattigkær eller ekstremfattigkær, som er naturligt fattige på
arter. Derfor er det heller ikke overraskende, at diversitetsindeksene er lavere end i Ellemosen
og Holløse Bredning.
Naturtilstand
Tukeys test kunne ikke påvise signifikant forskel i naturtilstandsindekset mellem nogen af
tørvemoserne og Holløse Bredning og indekset for Grøftemosen er endda signifikant lavere end
for Ellemosen. Dette kan skyldes, at ingen tørvemosser blev inkluderet i beregningen af
indekserne. På nuværende tidspunkt indgår tørvemosser ikke i beregningsmodellen, men der er
diskussion om hvorvidt de bør inkluderes i fremtiden [pers. komm. Fredshavn, 04.08.2009]. Idet
tørvemosser udgjorde den altovervejende del af vegetationen i tørvemoserne, især Tokkerup
86

Tørvemose, ville inkludering af mosserne sandsynligvis have øget naturtilstandsindekset for
disse 2 lokaliteter en del.
I Grøftemosen blev der i gennemsnit fundet 2 indikatorarter per cirkel, og i Tokkerup Tørvemose
i gennemsnit 2,3 indikatorarter per cirkel, hvilket tyder på, at begge tørvemoser er botanisk
værdifulde [Fredshavn et al., 2008]. Derudover blev der ikke fundet nogen problemarter. Der
blev dog kun fundet få stjernearter i moserne, kun 1 tostjerneart i Tokkerup Tørvemose,
rundbladet soldug, som blev fundet i 2 prøvefelter, og slet ingen tostjernearter i Grøftemosen.
4.2. Den europæiske og den nordamerikanske bæver
De bævere, der udsættes i Nordsjælland er europæiske bævere, men mange af de studier der
er lavet om bæveres effekter på sine omgivelser er lavet om den nordamerikanske bæver
(Castor canadensis). MacDonald et al. [1995] konkluderede, at studier baseret på den
nordamerikanske bæver, kan give gode indicer for de potentielle effekter som den europæiske
bæver har på sine omgivelser. Zahner et al., [2005] skriver også, at de 2 arter ligner hinanden i
både udseende og levevis. Derfor vurderes det, at de 2 forskellige arter af bævere overordnet
har den samme effekt på naturen, og studier af dem begge bruges til at belyse de konsekvenser
bævernes tilstedeværelse har.
4.3. Vegetationsændringer og andre konsekvenser af
tilstedeværelsen af bævere
Når en bæver bliver indført i et nyt område, vil der skabes en dynamik som er svær at opnå på
anden måde. De primære ændringer som bæveren forårsager, er oversvømmelser, på grund af
dæmningsbyggeri samt åbninger i kronedækket i skove ved træfældninger.
Figur 50. Bæverskabt sø på Klosterheden.
Foto: Kie H. Knudsen, april 2009.
87

For at belyse hvilke ændringer der kan ske som følge af oversvømmelser, er litteratur om
bæverforårsagede-, såvel som menneskeskabte- og naturligt opståede oversvømmelser blevet
benyttet.
Som konsekvens af de primære ændringer, er der rigtig mange faktorer i naturen som påvirkes,
heriblandt succession, artssammensætning, artsdiversitet, og næringsforhold i jorden.
4.3.1. Effekten af træfældning på omgivelserne
Bæveren fælder træer for at skaffe føde og byggematerialer.
Når træer fældes har det flere forskellige konsekvenser for det område hvor fældningen foregår.
Der skabes blandt andet betydelige lysninger på en ellers skyggefuld jordbund og det giver
mulighed for at lyskrævende arter kan indvandre.
I modsætning til mange andre arter af træer virker beskæring stimulerende for væksten af pil,
hvilket betyder, at bæveren skaber dynamik i vækstvilkårene for pil, samtidig med at der skabes
midlertidige lysåbninger.
Fordi træer reagerer forskelligt på nedgnavning, har det betydning for artssammensætning af
trævegetation på sigt, for eksempel er asp mere langsomtvoksende end pil [Kitchener, 2001].
Størstedelen af næringsstofferne i buske og træer findes i bladene og barken, og bæverne
æder kun blade, bark og småkviste på de træer de fælder, mens vedet enten bliver brugt til
byggeri eller bliver efterladt i mosen eller skovbunden. Det resulterer i, at mængden af dødt ved
i skovbunden øges, til gavn for forskellige svampe, insekter og fugle.
Tilførslen af næringsstoffer til næringsfattige områder fra indsamling af føde og byggematerialer
til dæmninger og hytter bliver dog fremhævet som en negativ konsekvens af bævere på
Klosterheden [Elmeros et al., 2009]. Dette tyder på, at selv små mængder af næringsstoffer kan
have en betydning for meget næringsfattige områder.
4.3.2. Effekt af oversvømmelser på trævegetation
Mange træarter har en lav tolerance overfor store vandstandsstigninger. I Canada i et område,
der delvist bestod af sortgran-bevokset (Picea mariana) mose, som blev oversvømmet med 1,3
m vand, viste det sig, at stort set alle træer døde, hvorved 86 % af den levende biomasse
forsvandt. Som en følge af dette ændrede hele plantesamfundsstrukturen og -
sammensætningen sig til at være mere urteagtig [Asada et al., 2005].
88

I yderkanten af 2 af undersøgelsesområderne, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose, findes
der bevoksninger af rødgran (Picea abies ssp. abies), som ligeledes kan forventes at gå ud hvis
vandstanden stiger tilstrækkeligt.
I det nordøstlige USA i et landskab med flere forskellige naturtyper, som blandt andet
inkluderede træbevokset mose og høje busk-samfund blev vandstanden hævet mindst 0,35 m
mellem 1960 og 1988 [Mitchell & Niering, 1993]. Dækningsgraden af trævegetation faldt som
følge af vandstandsstigningen. Det var i særlig grad dækningen af rød løn (Acer rubrum) og en
art af birk, som faldt meget, hvorimod dækningen af for eksempel. sortgran kun faldt lidt, eller
visse steder endda steg en smule. I mange af undersøgelsesområderne er der fundet dun-birk,
som har en relativ høj vandtolerance i forhold til den art af gran, der blev fundet, nemlig rødgran
[Møller, 2000]. Derfor forventes det, at dækningsgraden af gran vil gå mere tilbage end
dækningsgraden af birk i områderne i Nordsjælland.
4.3.3. Effekt af oversvømmelser på tørvemosser
”Sure tørvemoser med sphagnumarter” er en bevaringsværdig naturtype, som findes på
habitatdirektivets bilag [Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter]. 2 af undersøgelsesområderne, Grøftemosen og Tørvemosen, er af
denne naturtype, og dele af en tredje, Ellemosen, har potentiale til at udvikle sig hen imod
omtalte naturtype.
Området i Canada, som blev oversvømmet med 1,3 m vand [Asada et al., 2005], bestod delvist
af tørvemose. Efter at have været oversvømmet i 9 år, var de vanddækkede tørvemospartier
blevet afløst af hængesæk domineret af tørvemosser.
Ifølge Asada et al., [2005] er tørvemosser resiliente overfor lave oversvømmelser, fordi de evner
at genetablere sig efter en sådan. Resiliens er et udtryk for evnen til at vende tilbage til
udgangspunktet efter en forstyrrelse [Molles, 2002], og man kan tale om arters resiliens, men
udtrykket bruges oftest i forbindelse med økosystemer.
Mitchell & Niering, [1993] viste at i deres undersøgelsesområde, hvor vandstanden var hævet
0,35 m mellem 1960 og 1988, var Sphagnum den slægt, hvis dækningsgrad var steget mest.
Der var over 30 % mere tørvemos efter en periode på omkring 30 år, hvor området var
oversvømmet.
89

4.3.4. Næringspåvirkningens betydning for vegetationsudviklingen
ved en oversvømmelse
Vegetationens udvikling i forbindelse med en oversvømmelse er afhængig af næringsforholdene
i området inden oversvømmelsen, for eksempel som følge af driftsmæssige forhold, samt
næringsstofindholdet i det vand, som oversvømmer området. I næringsrige områder vil det
naturligvis være de næringskrævende arter, der dominerer, og her vil indholdet af
næringsstoffer i det oversvømmende vand have mindre betydning. I næringsfattige områder er
vandets indhold af næringsstoffer af større betydning, idet en næringsberigelse vil fremme
betingelser for næringskrævende arter. Vandet behøver ikke at være næringsrigt i sig selv, men
hvis det skaber en kontaktflade med et andet område, som er rigt på næring, vil næringsstoffer
føres med vandet og være med til at berige de ellers næringsfattige områder. På denne måde
kan man risikere, at Grøftemosen og Tokkerup Mose, som begge er næringsfattige, vil blive
oversvømmet af næringsrigt vand, eller vil komme i kontakt med et næringsrigt område, og
derved blive næringsberiget. Disse 2 moser står via grøfter i forbindelse med Store Gribsø, som
er en næringsfattig brunvandet sø [Sand-Jensen & Lindegaard, 2004]. Naturtypen
”Brunvandede søer og vandhuller” er på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H117
Gribskov (se bilag 7), og det er derfor negativt, hvis næring føres til Store Gribsø via moserne.
4.3.5. Oversvømmelsers effekt på de jordkemiske forhold
Oversvømmelser har betydning for forskellige jordbundskemiske faktorer.
Den øgede vandmængde vil medføre anaerobe forhold, som betyder, at organisk stof vil
omsættes langsommere. Næringsstoffer (for eksempel N og P) på organisk form vil ophobes,
og akkumuleringen af humussyrer vil betyde, at pH falder.
Naiman, et al. [1994] undersøgte forskellige jordbunds faktorer i et område, som var påvirket af
bæverens tilstedeværelse i Minnesota, USA. Den organiske horisont var dybere i sedimentet i
bæverskabte søer end i jorden i relativt bæver-upåvirkede skove i området. I den øverste del af
den organiske horisont (≤15 cm) var indholdet af total fosfor (kg/ha) større i sedimentet i
bæverskabte søer end i jorden i skovene. Tilsvarende var indholdet af ammonium (kg/ha) samt
af total kvælstof (kg/ha) større i sedimentet i søerne end i skovene. Sidstnævnte skyldes nok
fortrinsvis den langsomme nedbrydning af organiske kvælstofforbindelser, men denitrifikationen
kan også have haft en betydning, idet raten af denitrifikation var omtrent dobbelt så stor i
søsedimentet som i skovene.
90

I deres resultater, så det ud til, at pH var lavere i skovbundene (pH=5,06) end i sedimentet i
bæverdamme (pH=6,06), hvilket er et overraskende resultat, som måske kan skyldes aflejringer
i sedimentet. Hvis der foregik en transport af metalkationer væk fra skovene og ud i
bæversøerne, ville koncentrationen af brintioner stige i skovene og falde i søerne. Dette kunne
også være en forklaring på den højere pH i skovene.
4.3.6. Effekten af oversvømmelsens varighed på vegetationen, samt
antallet af gentagne oversvømmelser og efterfølgende dræninger.
Når bævere har levet i et område i et stykke tid, forlader de ofte området for at etablere et nyt
territorium et andet sted [Bluzma, 2003].
Varigheden af en oversvømmelse har betydning for den succession der sker når området
drænes som følge af at bæverne forlader stedet og lader dæmningerne kollapse. Sediment, og
herunder organisk stof, vil akkumuleres over tid. Efter en langvarig oversvømmelse vil
mængden af organisk stof være større end efter en kortvarig oversvømmelse. Efter dræningen
vil denne pulje af organisk stof kunne mineraliseres, hvorved større mængder af næringsstoffer
bliver tilgængelige for vegetationen efter langvarige i forhold til kortvarige oversvømmelser.
Oversvømmelser forårsaget af bævere er ofte relativt langvarige. Bluzma, [2003] fandt, at
bæverfamilier i undersøgelsesområdet i gennemsnit blev i samme territorium i 2,6 år, før de
fandt et nyt. I de undersøgte områder var tætheden af bæverterritorier højere end sædvanligt,
og ressourcer blev derfor brugt op ret hurtigt. Man kan derfor forvente, at bævere vil blive i
samme område længere tid ad gangen andre steder, hvor tætheden af territorier ikke er så høj.
I skoven Huntington Wildlife Forest i New York, USA, forbliver bævere således samme sted i 1-
20 år (gennemsnitligt 4 år) [Wright et al., 2003]. Med en antagelse om at bæverne vil lave
dæmninger i deres territorium, kan man derfor forvente, at varigheden af de deraf følgende
oversvømmelser i gennemsnit vil være 2,6 år eller længere.
Danmark ligger i vinterregnsbæltet, og naturlige oversvømmelser som ofte forekommer i
vinterperioden er relativt kortvarige i forhold til bæverforårsagede oversvømmelser. Beumer et
al.,[ 2007] undersøgte blandt andet effekten af vinteroversvømmelser på vegetationen i
Hollandske ådale, og viste, at artssammensætningen ændredes som følge af
vinteroversvømmelser i retning af mere vandtolerante og næringskrævende arter.
Længerevarende oversvømmelser kan forventes at forårsage mere vidtgående ændringer i
vegetationen end korterevarende dels på grund af de ændrede jordkemiske forhold, og dels
fordi spiringsevnen af frø i frøbanken mindskes med tiden. Arter der tåler lang frøhvile, vil kunne
91

spire umiddelbart efter dræning, mens arter med kort frøhvile ikke vil have spiringsdygtige frø i
frøbanken længere, og vil være nødt til at genindvandre fra omkringliggende områder.
Dynamikken i bæveres levevis betyder, at de ofte kommer tilbage til områder, der tidlige har
været okkuperet af bævere, efter en periode uden bævere i området. I den tid, hvor bævere ikke
lever i området kan for eksempel pil nå at regenerere, hvilket kommer bæverne til gode når de
indtager området igen. De samme lavbundsområder vil således ofte blive oversvømmet og
drænet (efter dæmningskollaps) mange gange. De vegetationsændringer der sker som følge af
flere oversvømmelser og efterfølgende dræninger er mere vidtgående og længerevarende end
de ændringer der sker som følge af en enkelt oversvømmelse og efterfølgende dræning.
Sturtevant, [1998] viste i en model, at en enkelt oversvømmelse med efterfølgende dræning,
effektivt fjernede træer fra området. Graminoider blev hurtigt dominerende, og efter en periode
på ca. 50 år genetablerede træer sig og overtog dominansen. Gentagne oversvømmelser med
efterfølgende dræninger betød i modellen, at træer ikke fik mulighed for at genetablere sig, og
graminoider forblev dominerende.
4.3.7. Konsekvenser af dæmningskollaps og deraf følgende dræning
Dræningens effekt på jordkemien
Når et område drænes efter at have været oversvømmet, vil de organiske forbindelser i
sedimentet, blive omsat, idet ilt igen er tilgængeligt til nedbryderorganismernes respiration.
Puljen af næringsstoffer, som var bundet i det organiske materiale, mineraliseres og bliver
tilgængeligt for planter. Varigheden af oversvømmelsen vil have haft betydning for hvor meget
organisk stof der er blevet ophobet, og frigivelsen af næringsstoffer kan betyde, at
næringsindholdet i jorden er større efter dræningen end det var før området blev oversvømmet.
I Minnesota, USA fandt Naiman et al., [1994] et højere indhold af nitrat i jorden i fugtige enge,
som tidligere havde været oversvømmede end i bæverskabte søer og nærliggende relativt
bæver-upåvirkede skove.
Figur 51. Kollapset dæmning på Klosterheden.
Foto: Camilla Kleis, april 2009.
92

Man vil forvente, at den øgede omsætning vil betyde, at jordens pH stiger, idet sure
humusstoffer omsættes samt at frigivelsen af mineraler vil betyde, at den relative andel af
brintioner falder. Det så dog ud til, at pH var lavere i drænede fugtige bæverenge end i
sedimentet i bæverskabte søer i Minnesota [Naiman et al., 1994], hvilket kan skyldes, at
sedimentet er påvirket af forskellige faktorer udenfor systemet.
4.3.8. Dræningens effekt på successionen
Efter dræningen er den nye eksponerede bund dækket af sediment fra vandløbet [Kitchener,
2001], og en sekundær succession vil starte. Jordbundsforholdene samt antallet og
artsfordelingen af spiringsdygtige frø i frøbanken har betydning for hvordan successionen vil
forløbe. Det vil typisk være hurtigvoksende r-strateger der koloniserer området først, og
graminoider ses ofte som de første indvandrere [Kitchener, 2001 og Terwilliger & Pastor, 1999].
Det varer ofte rigtig længe, op til 70 år, før en bævereng igen bliver invaderet af træer [More,
1999], hvilket kan skyldes konkurrencen fra de hurtigvoksende arter. En anden grund kan være
fravær af mykorrhizasvampe i jorden, som er nødvendige for at mange træarter kan etablere sig
og overleve i et område [Terwilliger & Pastor, 1999]. Terwilliger & Pastor [1999] argumenterer
for, at længere tids oversvømmelse formentlig giver træernes mykorrhizasvampe for dårlige
levevilkår, som derfor fortrænges fra området.
4.3.9. Effekten af bæveres aktiviteter på vegetationens
artssammensætning og artsrigdom
Når et skovbevokset areal først oversvømmes og bliver til en sø og derefter udvikler sig til en
eng efter dræning, som følge af dæmningskollaps, og til sidst efter mange år gror til igen må
man forvente, at artsudskiftningen i området er stor. Man kan også forestille sig, bæverens
ændringer vil have en indflydelse på artsrigdommen og biodiversiteten. Flere studier viser, at
der har været en stor udskiftning af arter hen imod mere urteagtige og vandtolerante arter, som
følge af bæveres ændringer i landskabet, men de finder ingen forskelle i antallet af arter
[Mitchell & Niering, 1993 og Wright et al., 2002].
Man vil forvente, at der er flere arter i en eng, der har eksisteret længe end i en nydannet eng,
hvilket Wright et al., [2003] også fandt i staten New York i deres undersøgelser af bæverenge,
der var opstået efter dræning, når bæverne havde ladet dæmningerne forfalde.
93

4.3.10. Bævergræsningens effekt på urtevegetationen
Udover trævegetation, er det blevet registreret, at 149 urtearter indgår i bæveres fødevalg
[Skov- og Naturstyrelsen, 2007], men at de især foretrækker sump og vandplanter såsom
åkander (Nuphar lutea) og rødder af tagrør [Skov- og Naturstyrelsen, 2007og Kitchener, 2001].
Når græsning bliver anvendt i naturplejen, er det i høj grad for at få fraført næring fra det
pågældende område. Man vælger antallet og arten af dyr der skal græsse, på en måde så man
får mest muligt ud af plejen, men så dyrene samtidigt får nok at spise.
Det har ikke været muligt at finde litteratur, som belyser effekten af bæveres græsning på
urtevegetationen isoleret fra aktiviteter som træfældning og dæmningsbyggeri, som jo også kan
påvirke urtevegetationen. Idet bæveres græsningstryk på de terrestriske urtearter formentlig er
ret lille, er det ikke sikkert, at det alene har nogen særlig effekt på næringsfraførslen og
artssammensætningen.
Hvis tætheden af bævere i et område er særlig høj, kan græsningen muligvis have en vis effekt,
fordi der vil være et relativt højere græsningstryk.
I Nordsjælland vil man formentlig ikke se nogen effekt af bæverens græsning på terrestriske
urter i de første mange år, fordi bestandens tæthed er for lille.
Det kan ikke udelukkes, at græsningen på vandplanter vil have en effekt på artsfordelingen af
disse. I Georgia, USA, mindskede bæverens græsning biomassen af den akvatiske plante
Saururus cernuus betydeligt over 2 år. I områder, hvor bæveren fouragerede som normalt,
udgjorde biomassen af Saururus cernuus mindre end 5 % af den samlede biomasse, mens den
udgjorde mere end 50 % af den samlede biomasse i områder, som var afskærmet for bæverens
fouragering. I det hele taget så man, at artssammensætningen af det akvatiske plantesamfund
blev ændret dramatisk og den samlede biomasse af akvatiske planter blev reduceret med 60 %.
4.3.11. Bæverens effekt på invasive arter
Invasive arter er en trussel mod den hjemmehørende flora og fauna, og det vil være positivt,
hvis bæveren hæmmer etableringen eller udbredelsen af invasive arter. De bedste organismer
til at bekæmpe invasive arter, er dem, der er specialiseret i at parasitere eller prædatere på de
invasive arter. Generalister kan dog også bruges i bekæmpelsen af invasive arter, eksempelvis
bruges får i bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo [Retsinformation, Bekendtgørelse om
bekæmpelse af kæmpebjørneklo]. Bæveren er en generalist herbivor, og netop dette faktum
blev brugt som argument for, at den forårsagede en reduktion af biomassen af en akvatisk
invasiv art af tusindblad (Myriophyllum aquaticum) med 90 % i et feltstudie i Georgia, USA
94

[Parker et al., 2007]. Selvom bæveren er generalist, er den selektiv i sin fødesøgning [Nolet et
al., 1994 og Mortenson et al., 2008], hvilket kan fremme udbredelsen af invasive arter, hvis den
selektivt fouragerer på hjemmehørende arter. Bæveres selektive fældning af en
hjemmehørende art af poppel viste sig at fremme væksten af 2 invasive busk-arter af slægterne
tamarisk og sølvblad langs floder i Montana, USA [Lesica & Miles, 2004]. Der er altså ikke en
entydig tendens til at bævere enten hæmmer eller fremmer udbredelsen af invasive arter.
Der forekommer 2 invasive arter i undersøgelsesområderne; kæmpe-bjørneklo i Holløse
Bredning, Ellemosen og Kregme Mose samt kæmpe-pileurt i Kregme Mose. Det er ikke sikkert,
at de amerikanske studier af bæverens effekt på de invasive arter i USA kan overføres til
danske forhold, idet de 2 fundne arter, der er invasive i Arresøoplandet har meget anderledes
økologiske karakteristika end den akvatiske tusindblad og de 2 buske, der er invasive i USA.
Det er mest sandsynligt, at en bæverforårsaget påvirkning vil fremme en invasiv art, hvis den
invasive art er i konkurrence med en hjemmehørende art, som bæveren selektivt fouragerer på.
Hvis Danmark i fremtiden skulle få en ny invasiv art, hvis økologi ligner de amerikanske invasive
arters, vil man måske kunne bruge studierne til at forudsige bæverens effekt på den nye
invasive art.
4.3.12. Bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan
I de foregående afsnit er bæverens effekter på enkelte økologiske bestanddele i et økosystem
blevet belyst, men det er nødvendigt at vurdere de samlede effekter på landskabsplan.
Gennem sin levevis ændrer bæveren dynamisk det område den befinder sig i. Konsekvensen
heraf er helt klar: Landskabet vil blive mere varieret og habitatheterogeniteten vil øges [Wright
et al., 2002].
Bævere påvirker kun de mest vandløbsnære arealer, og kun en del af disse bliver berørt.
Anderson et al., [2006] angiver, at bævere påvirker 2-15 % af landskabsarealet og 30-50 % af
vandløbslængden i Nord- og Sydamerika. Det betyder at der for eksempel i skovøkosystemer
skabes rydninger visse steder i trævegetationen langs vandløb, mens størstedelen af
økosystemet ikke påvirkes yderligere. Det i sig selv vil alt andet lige bevirke, at antallet af
habitater øges.
Ændringerne vil primært være at se i skove, fordi oversvømmelserne gør at trævegetationen
udskiftes med mere vandtolerant og lyskrævende vegetation. I Nordsjælland vil denne positive
udvikling formentlig især ske i Gribskov, hvor bæveren med sine oversvømmelser måske vil
kunne påvirke nogle af træ-monokulturene til at blive mere naturligt artsrige urtesamfund, eller
måske vil der kunne etableres nye tørvemoser.
95

Oversvømmelse af sårbare naturtyper kan betyde tab af værdifuld natur, men hvis der til
gengæld skabes andre værdifulde habitattyper mange andre steder, vil der overordnet være
tale om en positiv udvikling.
Det forventes, at udsætningen af bævere i Nordsjælland samlet set vil være positiv for
habitatheterogeniteten, og at der vil skabes levesteder for mange organismer, hvilket netop er et
af formålene med udsætningen.
4.4. Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte
undersøgelsesområder
Ud fra lokaliteternes generelle økologiske karakteristika samt konsekvenser af bævere
beskrevet i litteraturen, vil det blive diskuteret, hvilke vegetationsændringer man kan forvente i
de enkelte undersøgelsesområder i løbet af de næste 10-50 år fremover.
4.4.1. Holløse Bredning (HB)
Den mængde pil, der er i Holløse Bredning, vil muligvis være nok til at forsyne en enkelt
bæverfamilie med vinterføde, idet bærekapaciteten estimeres til 0,2-1,3 familier [Eskildsen,
2007].
Søen i Holløse Bredning har en middeldybde på ca. 0,4 m [Hedeselskabet, Arresøplanen], og
man mener, at bævere har brug for en vanddybde på mindst 0,5 m [Skov- og Naturstyrelsen,
2007]. Hvis bæverne hæver vandstanden i søen ved hjælp af en dæmning ved udløbet fra
søen, vil en stor del af de undersøgte områder blive oversvømmet. Næringsstoffer vil ophobes i
sedimentet grundet en mindsket mineralisering. Vegetationen vil med tiden blive domineret
mere af vandtolerante og akvatiske arter og tagrør vil måske brede sig og få bedre vilkår.
Den øgede vandstand vil måske betyde, at der mange steder vil være så vådt, at græsning med
heste ikke længere vil være muligt. Kvæg tolererer bedre højere vandstand, men hvis området
bliver for mudret, kan der være risiko for, at dyrene kan sidde fast.
Det er sandsynligt, at bæverne ikke vil hæve vandstanden i søen, men måske i stedet vil grave
nogle grøfter og endda grave i bunden nogle steder for at sørge for, at vanddybden er større
der, hvor indgangen til boet er, og der hvor vinterforrådet placeres. I det tilfælde vil græsning
med kreaturer og heste ikke blive påvirket synderligt, og vegetationen vil ikke ændre karakter i
særlig høj grad.
Efter et stykke tid vil bæverne forlade området for at finde et nyt levested.
96

Hvis der er konstrueret dæmninger, vil disse forfalde, og vandstanden vil normaliseres. Tagrør
vil muligvis fortrænges fra de nu mere tørre områder, og i områder som før var helt
oversvømmet, blotlægges jorden igen. Organisk materiale vil nedbrydes og næringsstoffer vil
blive frigivet. Græsser, halvgræsser, siv og urter vil invadere, og en eng med et nyt
udgangspunkt vil dannes. Frigivelsen af næringsstoffer vil give bedre vækstbetingelser for
næringskrævende arter som vil invadere området, og disse vil måske kunne udkonkurrere arter,
der ikke er så næringskrævende og konkurrencedygtige. Denne effekt kan modvirkes af
græsning, og det anbefales derfor at området fortsat græsses.
4.4.2. Ellemosen
Ellemosen er generelt et meget ideelt bæverhabitat med store mængder af vinterføde og
adskillige kanaler og grøfter. Det er vurderet, at lokaliteten har en bærekapacitet på mellem 12,9
og 28,9 familier [Eskildsen, 2007]. På det tidspunkt, hvor feltundersøgelserne blev lavet, var det
meningen, at der skulle udsættes bævere i Ellemosen, men efterfølgende er planen blevet
ændret, og Ellemosen er droppet som udsætningssted. Idet mosen ligger i forlængelse af
udsætningslokaliteten Holløse Bredning og har så ideelle levemuligheder for bævere, vurderes
det, at det ikke varer længe inden de første bævere vil slå sig ned her.
4.4.2.1. Ellemosen nord – mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent
areal øst for grøft (2EMN)
Størstedelen af Ellemosen er tilgroet med træer og buske, men netop disse 2 lokaliteter er
begge lysåbne. I området vest for grøften (1EMN) er der dog stubbe fra pil, som bæveren vil
kunne få glæde af, hvis de ikke fortsat vil blive beskåret af lodsejeren. Området øst for grøften
(2EMN) vil ikke blive påvirket direkte af træfældningsaktivitet.
Vandstanden i afvandingsgrøfterne holdes kunstig lav af pumper, og idet den lave vandstand
ønskes bibeholdt af lodsejerne, vil eventuelle dæmninger blive fjernet [pers. komm. Worm,
11.11.2009]. Derfor forventes det ikke, at der vil blive opstemmet vand i området.
Det anbefales, at begge områder bliver græsset hårdt i nogle sæsoner, for at få fjernet noget af
næringen fra området, og for at forhindre, at 2EMN springer i skov. Det er meget sandsynligt, at
bæverne vil benytte disse områder til at fouragere på urtevegetationen, men det er uvist om
dette vil have en egentlig effekt (se bævergræsningens effekt på urtevegetationen s. 94)
97

4.4.2.2. Ellemosen midt (EM)
Når bæverne finder vej til denne lokalitet midt i Ellemosen, vil deres træfældningsaktivitet
betyde, at der vil opstå en mere lysåben vegetation. Desuden vil en øget mængde dødt ved i
skovbunden bedre vilkårene for nogle organismegrupper som svampe og dødtvedsinsekter (se
effekten af træfældning på omgivelserne s. 88).
Alle prøvefelterne på nær ét (5EM), har et kronedække af forskellige træarter, hvor pil og dun-
birk er mest dominerende, men også rødel findes hyppigt. Disse 3 arter fælder bævere i stor stil,
hvor pil og birk hovedsageligt er en fødekilde, bruges rødel ofte i byggeriet af boer og
dæmninger. Når en del af disse træer bliver fældet, vil der komme meget mere lys og plads
nede på jordbunden, og urter, halvgræsser og andre mindre og lyskrævende arter vil få bedre
mulighed for at brede sig. Det er også meget sandsynligt, at bæverne vil forsøge at skaffe sig
adgang til større mængder af vinterføde og byggematerialer ved at hæve vandstanden visse
steder. Hvis dæmningerne ikke bliver reguleret eller fjernet, og vandstandsstigningen er stor
nok, vil der dannes små søer, hvor de fleste træarter ikke kan overleve. Områder vil således
blive ryddet helt for træer, og når bæverne forlader stedet, og vandstanden igen falder, vil
træerne formentlig ikke invadere igen, før der er gået en del år (se dræningens effekt på
successionen s. 93). Der vil derfor være skabt små lysåbne pletter imellem alle træerne –
bæverenge – hvor der er gode muligheder for at opnå en høj artsdiversitet af bredbladede urter,
græsser, halvgræsser osv. Kvæggræsning på disse enge vil formentlig øge artsdiversiteten og
naturkvaliteten yderligere og mindske næringsindholdet samt endvidere forlænge den periode
arealerne forbliver lysåbne. På landskabsniveau vil diversiteten af naturtyper blive øget idet kun
nogle områder bliver berørt, og andre får lov at forblive som de hele tiden har været (se
bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan s. 95).
Ellemosen midt er en del af Habitatområde H118, som også inkluderer hele Arresø og Lille
Lyngby Mose samt en del af Vinderød Vig og Nørremosen. Udpegningsgrundlaget for
habitatområdet (se bilag 7) inkluderer blandt andet disse 4 naturtyper, som findes i Ellemosen:
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Det vurderes, at bævernes tilstedeværelse overordnet vil have en positiv effekt på
udpegningsgrundlaget ved blandt andet at skabe flere søer og våde enge.
Desuden står naturtypen ”91D0 * Skovbevoksede tørvemoser” på udpegningsgrundlaget.
98

Udenfor det ene prøvefelt, blev der fundet flere arter af tørvemos, og det er sandsynligt, at
dækningen af tørvemosser vil stige som følge af oversvømmelser over en årrække (se effekt af
oversvømmelser på tørvemosser s. 89). Dette kan være med til at fremme udbredelsen af
naturtypen ”*skovbevoksede tørvemoser” på lang sigt.
4.4.2.3. Ellemosen syd - mose domineret af birk (1EMS), græseng (2EMS)
og trætilgroet mose (3EMS)
Der er stor sandsynlighed for, at nogle af birkene i 1EMS vil blive fældet af bævere, hvilket vil
give lys og plads på bunden. Hvis ikke kær-star skal komme til at udfylde denne plads alene,
bør man nok enten foretage slåning af området eller lade det blive græsset. Jordbunden i 3EMS
vil også få mere lys som følge af bæverfældninger.
Alle områderne ligger ud til Ramløse Å, men det er ikke sandsynligt, at de vil blive
oversvømmet, idet dæmninger, der bliver bygget i de store åer, såsom Ramløse Å, vil blive
fjernet [pers. komm. Worm, 11.11.2009]
4.4.3. Vinderød Vig
4.4.3.1. Vinderød Vig nord – græsdomineret mose (1VV) samt andre
områder i nærheden
Der er ikke stor grund til at tro, at 1VV vil blive påvirket i særlig grad af bævere, idet der ikke er
træer, som de kan fælde, og der ikke er nogle grøfter eller åer i nærheden, som de kan
opstemme. Desuden ligger området 200-300 m væk fra Arresø, hvilket formentlig er for langt til,
at bæverne vil gå op og græsse der i sommerperioden. Det er meget sandsynligt, at den
botaniske værdi i området vil øges, hvis arealet blev græsset af for eksempel heste eller kvæg.
Lige øst for 1VV lidt længere ud mod Arresø er der et område, hvor rødel er registreret som
dominerende, og der er i øvrigt en hel del rødel på strækningen mellem 1VV og
udsætningsstedet i Vinderød Vig. Der er ikke nogle grøfter i området, som vil kunne blive
opstemmet, og bæverne vil derfor ikke få brug for byggematerialer til dæmninger, men hvis de
finder på at bygge et bo ud til Arresø på strækningen mellem 1VV og udsætningsstedet, vil de
skulle bruge materialer til bo-byggeriet. I den forbindelse vil de nok fælde nogle af elletræerne,
men effekten af dette på den øvrige vegetation vil være meget begrænset.
Syd for udsætningsområdet er der registreret større partier af blandet skov med bøg, pil og
rødel. Disse områder vil muligvis blive påvirket af fældningsaktivitet i nogen grad, og der er en
mulighed for at der også vil kunne ske en mindre vandstandsstigning i området mellem
99

Arresøkanalen og udsætningsstedet, idet der går en grøft ind i området. Bøg er meget følsom
overfor for høj vandstand og vil derfor formentlig ikke kunne tåle at vandstanden stiger. Det
vurderes, at dette område ville udvikle sig positivt, som følge af de åbninger der skabes i
kronedækket, hvis bøgetræerne i området går ud. Selve Arresøkanalen vil ikke blive
opstemmet, idet dette ikke vil blive tilladt, og eventuelle dæmninger vil blive fjernet [pers. komm.
Worm, 11.11.2009].
4.4.3.2. Vinderød Vig syd – Dronningholm Mose
I Dronningholm Mose er der mange træer, der er velegnede som vinterføde til bævere. Der er
også adgang til mosen via en grøft ud til Arresø. Derfor er det meget sandsynligt, at dette
område vil blive påvirket af bæverne. De vil fælde nogle af træerne og måske forsøge at hæve
vandstanden yderligere.
4.4.4. Nørremosen
4.4.4.1. Nørremosen nord
Overdrevet øst for udsætningsstedet er indtil for få år siden blevet tilført gødning, og den store
tagrørssump tyder på, at Nørremosen i det hele taget er temmelig næringspåvirket.
Selve Nørremosen er en del af Habitatområder H118, hvor udpegningsgrundlaget blandt andet
inkluderer disse naturtyper:
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3260 Vandløb med vandplanter
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
Andre naturtyper i udpegningsgrundlaget er ikke relevante for de områder, hvor
vegetationstyperne er registreret. I områderne med tagrørssump og pilekrat findes der en del
vandløb med vandplanter, og da vandløb jo er bæverens foretrukne spredningsvej, vil disse
blive benyttet flittigt. Det er sandsynligt, at bæverne vil udgrave flere vandløb samt øge dybden i
de eksisterende ved gravning eller opstemning. Hvis der graves i grøfterne i mosen, kan man
frygte, at fosfor og kvælstof vil frigives fra sedimentet og ledes videre ud i Arresø.
Hvis bæverne vil øge adgangen til bestande af pil og poppel er det muligt at de vil opstemme
nogle af vandløbene, hvorved næringspåvirkede søer vil opstå.
Når bæverne igen forlader området, søerne drænes og sedimentet blotlægges, vil tagrør
formentlig komme til at dominere igen, men der er dog en mulighed for, at andre
næringselskende arter ligeledes vil kunne nå at etablere sig.
100

Det er muligt at overdrevene øst og vest for udsætningsstedet i Nørremosen hører ind under
betegnelsen ”* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund”.
Artsrigdommen og jordbundens surhedsgrad i området er dog ikke undersøgt i dette studie. Det
forventes ikke, at bæveren vil kunne påvirke arealerne i nævneværdig grad, idet de ligger højt i
terrænet og ikke er i fare for at blive oversvømmet. Bæveren vil muligvis fouragere i områderne i
sommerperioden, hvilket potentielt kan gavne diversiteten og naturtilstanden, omend i meget
ringe grad (se bævergræsningens effekt på urtevegetationen s. 94).
4.4.4.2. Nørremosen syd – Kregme Mose
4.4.4.2.1. Kvæggræsset eng med orkidé (1KM)
Der findes en del træer, der er egnede som bæver-føde i Kregme Mose, og det synes
sandsynligt, at bæverne vil skabe sig bedre adgang til denne fødekilde ved at opstemme
vandløb i mosen. Hvis vandløbet mellem selve mosen og 1KM opstemmes, vil engen nemt blive
oversvømmet, idet den ligger ret lavt i terrænet (efter en periode med voldsomt nedbør i foråret
2009 blev større dele af engen midlertidigt oversvømmet). En længerevarende oversvømmelse
vil formentlig have en negativ påvirkning på floraen, som på nuværende tidspunkt er varieret og
indeholder visse bevaringsværdige arter såsom kødfarvet gøgeurt.
4.4.4.2.2. Kvæggræsset eng (2KM)
Engen er ikke registreret som § 3 område, hvilket måske skyldes tidligere driftsmæssige forhold.
Området har potentiale til at udvikle sig til en botanisk mere værdifuld lokalitet med den rette
pleje, som kunne være mere intensiv græsning uden tilskudsfodring. En oversvømmelse af
arealet ville formentlig på sigt tilføre nogle næringsstoffer, og måske hæmme muligheden for
denne positive udvikling.
4.4.4.2.3. Græsdomineret mose (3KM)
Da lokaliteten blev undersøgt, fik vi indtrykket af, at mosen var lidt mere næringspåvirket end
engen på den anden side af åen (2KM). Den botaniske værdi i dette område ville også øges
med plejetiltag som græsning eller slåning.
Oversvømmelse af dette areal vil betyde, at mere vandtolerante arter vil tage over. Det er ikke
sikkert, at artssammensætningen på lang sigt nødvendigvis vil ændre sig i retning af mere
næringskrævende arter, idet området allerede nu er relativt næringspåvirket.
101

4.4.4.2.4. Skov (4KM)
Der blev ikke fundet nogle bemærkelsesværdige eller sjældne arter, og området formodes ikke
at have en særlig høj naturtilstand. En længerevarende bæverforårsaget oversvømmelse ville
formentlig være gavnligt for floraen idet en del af trævegetationen ville dø, og dermed skabe lys
og plads til nye arter.
I området findes 2 invasive arter, kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt, men det er uvist, om
bæveren vil have en effekt på udbredelsen af dem (se bæverens effekt på invasive arter s. 94)
Denne lokalitet udgør kun en lille del af Kregme Mose, som de fleste steder er skovbevokset
ligesom 4KM. En oversvømmelse i dette område vil samlet set være med til at øge
habitatheterogeniteten i hele mosen, idet der vil skabes flere forskellige naturtyper (se
bæverens effekt på habitatheterogeniteten på landskabsplan s. 95).
4.4.4.2.5. Skovbevokset plet øst for Hillerødvej
Det lille område øst for Hillerødvej indeholder en del potentiel vinterføde og byggematerialer for
en bæver, og det er derfor også sandsynligt, at nogle af træerne vil blive fældet, hvorved
området vil komme til at fremstå lidt mere lysåbent. Der er ingen grøfter i nærheden, som kan
opdæmmes, så der er ingen grund til at tro, at området vil blive vandlidende.
4.4.5. Alsønderup Engsø
4.4.5.1. Alsønderup Engsø nord – eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for
Pøleå (2ALN)
Umiddelbart nord for de 2 lokaliteter er der en række af poppeltræer på ca. 170 m. Disse udgør
en potentiel vinterfødekilde for bævere.
1ALN minder meget om den kvæggræssede eng i Nørremosen (2KM) med hensyn til Ellenberg
indikatorværdier og diversitetsindeks, og de 2 områder har også utrolig mange arter tilfælles.
Desuden er begge områder ekstensivt græsset, hvilket nok er en del af forklaringen på, at de
ligner hinanden. Derfor vil potentielle ændringer som følge af bæveraktiviteter formentlig også
minde om hinanden.
Oversvømmelse af 1ALN vil kunne opstå hvis det vandløb der løber langs 1ALN, opstemmes
lige før udløbet i Pøleåen (se bilag 3e).
Engen øst for Pøleå vil ikke blive påvirket af denne oversvømmelse, og det er i det hele taget
ikke sandsynligt, at 2ALN vil blive oversvømmet, idet Pøleåen er en af de store åer, som ikke vil
få lov til at blive opstemmet [pers. komm. Worm, 11.11.2009].
102

4.4.5.2. Alsønderup Engsø syd – kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS)
Lokaliteten ligger ud til en grøft, som fører vand fra Nejede Vesterskov til Pøleåen.
Hvis bæverne laver en dæmning i grøften, skal der ikke en stor vandstandsstigning til før at
området oversvømmes, idet det ligger ret lavt i terrænet. Der er allerede nu meget vand i jorden,
og mange af de arter der findes på arealet tolererer den høje fugtighed. En hævning af
vandstanden ville bevirke, at artssammensætningen i endnu højere grad ville blive domineret af
vandtolerante arter.
4.4.6. Store Gribsø
4.4.6.1. Grøftemosen (GM) og Tokkerup Mose (TM)
Udsætning af bævere i Store Gribsø kan komme til at påvirke disse næringsfattige tørvemoser
en del. Hvis vandstanden i moserne hæves som følge at dæmningsbyggeri kan det risikere at
oversvømme områderne helt. I en overvågningsrapport fra Klosterheden [Elmeros et al., 2009]
fremhæves oversvømmelse af eksisterende tørvemosvegetation med for eksempel den sjældne
art rundbladet soldug som en af bæverens negative påvirkninger. Rundbladet soldug blev
fundet i 2 ud af 3 prøvefelter i Tokkerup Tørvemose.
Det har dog formentlig stor betydning om vandstanden øges meget eller lidt. Ved en lille
stigning, vil vegetationen have mulighed for at hæve sig i takt med stigningen. Ifølge Asada et
al., [2005] evner tørvemosser at genetablere sig efter lave oversvømmelser (se effekt af
oversvømmelser på tørvemosser s. 89). Tiden er også en afgørende faktor, idet vegetationen
skal have tid til at tilpasse sig den nye vandstand.
Selvom tørvemosvæksten muligvis ikke på sigt hæmmes af vandstandsstigningen, kan det
være at nogle af de andre karakteristiske og måske sjældne arter, der vokser i moserne, ikke vil
kunne klare denne forstyrrelse.
En eventuel næringsberigelse for eksempel via vandets kontaktflade med et mere næringsrigt
område (se næringspåvirkningens betydning for vegetationsudviklingen ved en oversvømmelse
s. 90) eller bævernes indsamling af føde (se effekten af træfældning på omgivelserne s. 88) kan
påvirke tørvemoserne i negativ retning.
Grøftemosen er delvis tilgroet med dun-birk og andre træer, hvilket betyder, at den hører ind
under den prioriterede naturtype ”*Skovbevoksede tørvemoser”. Denne naturtype er på
udpegningsgrundlaget for Habitatområde H117 Gribskov (se bilag 7), og arealandelen af denne
bør derfor ikke mindskes. Bævernes fældninger af dun-birk, vil bevirke, at mosen ikke længere
103

vil være helt lige så ”skovbevokset”, men fældningerne vil samtidig betyde, at der bliver mere lys
og plads til mosser og urter på bunden, hvilket normalt opfattes som en positiv udvikling.
I Gribskov er der rigtig mange grøfter, som bæverne vil kunne opstemme, hvorved søer kan
opstå. Der findes 4 forskellige typer af søer på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H117
Gribskov (se bilag 7), nemlig ”Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter
ved bredden”, ”Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger”, ”Næringsrige søer og
vandhuller med flydeplanter eller store vandaks” og ”Brunvandede søer og vandhuller”.
Hvis de bæverskabte søer vil kunne kategoriseres som en af disse 4 søtyper vil det være
positivt for udpegningsgrundlaget.
Naturlig hydrologi i Gribskov
Der findes mange forskellige naturtyper i Gribskov, hvor størstedelen naturligvis består af
skovbevoksede naturtyper. Overordnet set vil bævernes opstemninger i skoven være et
supplement til det igangværende projekt om skabelse af naturlig hydrologi i Gribskov [Dahl-
Nielsen & Agerlund, 2008]. Den store forskel er, at grøftelukninger i projektet bliver planlagt med
omtanke for stier, veje, jernbaner, militære anlæg, privatejede nabogrunde og andre arealer, der
ikke må oversvømmes eller lide under vandstandsstigningen. Placeringen af bævernes
dæmninger er uforudsete og ukontrollerbare, og i visse tilfælde kan det blive nødvendigt at
fjerne eller regulere dæmningerne, så uønskede og uhensigtsmæssige oversvømmelser
undgås.
4.4.7. Bævernes konsekvenser i sammenhæng med Arresøplanen
Det er Arresøplanens formål at mindske tilførslen af fosfor og andre næringsstoffer til Arresø
[Jørgensen, 1993]. Hvis bæverne laver dæmninger på tværs af store åer, der fører vand til
Arresø (Æbelholt Å, Lyngby Å, Ramløse Å og Pøleå) samt Arresøkanalen, som afvander Arresø
til Roskilde Fjord, vil de blive fjernet af Skov- og Naturstyrelsen [pers. komm. Worm,
11.11.2009]. De søer, der vil dannes som følge af opstemning af tilløbene til de store åer, vil
formentlig ikke blive store nok til at kunne tilbageholde næringsstoffer i mængder, der svarer til
tilbageholdelsen i de kunstigt skabte engsøer. Desuden er de bæverskabte søer midlertidige, og
når dæmninger kollapser vil en stor del af de tilbageholdte næringsstoffer alligevel ende i
Arresø.
Bævernes opgravning i sedimentet i søer og vandløb vil muligvis betyde, at næringsstoffer vil
blive frigivet, men der er sandsynligvis tale om ret ubetydelige mængder i forhold til den
samlede mængde, der bliver tilført.
104

I Arresøplanen beskrives en række indgreb, hvoraf de kunstigt skabte engsøer indgår. Andre
indgreb består blandt andet i bedre rensning på rensningsanlæg, tekniske ændringer på
ejendomme med direkte udledning og mindsket belastning fra dyrkede arealer. Disse tiltag
griber ind ved kilden til udledningerne, og er derfor måske mere vigtige. Dem vil bæverne ingen
indflydelse have på.
105

5. Konklusion
Med dette speciale har vi:
- Belyst tilstanden i udvalgte områder i Arresøs opland, således at bævernes faktiske
konsekvenser vil kunne påvises efter en årrække.
- Dannet et overblik over de i litteraturen beskrevne konsekvenser, bævere har for
plantesamfund.
- Vurderet hvordan vegetationen i de undersøgte områder forventes at blive påvirket som
følge af bævernes tilstedeværelse.
5.1. Den aktuelle tilstand i de enkelte undersøgelsesområder
I undersøgelsesområderne blev der generelt fundet et højt vandindhold i jorderne, fordi det
primært er ferske enge og moseområder der er blevet undersøgt. Mængderne af næringsstoffer
i jordbunden er generelt høje, fordi der i Nordsjælland er mange landbrugsarealer, hvorfra der
fraføres næringsstoffer til nærliggende naturområder. Det er derfor meget positivt at
tørvemoserne i Gribskov stadig er forholdsvis upåvirkede af næringsstoffer. Ellenberg
indikatorværdierne er gode at bruge, fordi de kan belyse områders historie såvel som hvordan
tilstanden af området er under nuværende forhold. Det viste sig dog at indikatorerne havde
meget store standard afvigelser, og det var derfor svært at se forskellene mellem de enkelte
undersøgelsesområder.
5.2. Vegetationsændringer og andre konsekvenser af
tilstedeværelsen af bævere
Bæverens træfældning vil betyde, at der skabes huller i kronedækket, hvilket tillader mere
lyskrævende arter at etablere sig og desuden at mængden af dødt ved øges, hvilket er positivt
for organismer som svampe og insekter.
Med deres dæmningsbyggeri, og de deraf opstående søer, har bævere store konsekvenser for
vegetationen i de områder, de befinder sig i. Trævegetationen i de oversvømmede områder vil
ofte gå ud, mens den øgede vandstand vil øge dominansen af vandtolerante arter, hvorved for
106

eksempel dækningsgraden af tørvemosser kan stige. Oversvømmelse af sårbare naturtyper
eller arter kan i visse tilfælde ødelægge værdifuld natur, mens der andre steder vil skabes
egnede levesteder for andre sjældne og bevaringsværdige arter.
Jordbunden vil også blive påvirket af oversvømmelsen, hvor de anaerobe forhold vil nedsætte
nedbrydningshastigheden, hvorved næringsstoffer på organisk form samt humussyrer vil
akkumuleres og pH vil falde. Bævere forlader deres bo og deres dæmninger efter et stykke tid
for at finde et andet sted at bo, og når de gør det, vil de gamle dæmninger forfalde, og det
oversvømmede område vil drænes igen. Varigheden af oversvømmelsen har betydning for hvor
store mængder af organisk stof og organiske næringsstoffer der vil nå at blive ophobet, og som
efter dræning kan mineraliseres, hvilket påvirker den efterfølgende succession. Oftest vil
graminoider være de første til at kolonisere den nye blottede jordbund, som er dækket af
sediment fra søen, mens træer først indvandrer efter adskillige år. Overordnet vil vegetationen i
et område som har været påvirket af bævere blive mere urteagtig.
Bæveren vil med sin levevis skabe en mere dynamisk natur med en større habitatheterogenitet.
5.3. Bævernes fremtidige konsekvenser i de enkelte
undersøgelsesområder
Om 10-50 år vil bæverne formentlig have ændret vegetationen i mange af de undersøgte
områder, og den dynamiske effekt vil begynde at vise sig. I blandt andet Ellemosen og den
skovbevoksede del af Kregme Mose vil fældning af træer betyde at lyskrævende urter vil få
mere lys og plads til at kunne etablere sig.
Opstemmet vand vil mange steder være årsag til, at mere vandtolerante og akvatiske arter vil
blive mere dominerende. Dette kan for eksempel blive tilfældet i engområderne ved Kregme
Mose og syd for Alsønderup Engsø. Enkelte steder (engen med orkidé ved Kregme Mose,
Tokkerup Tørvemose og til dels Grøftemosen) vil oversvømmelser risikere at kunne påvirke
sårbare naturtyper eller arter negativt, og nogle steder vil næringsberigelse være en
konsekvens af den øgede vandstand.
På flere lokaliteter vil habitatheterogeniteten stige på grund af den dynamiske udvikling og
antallet af naturtyper vil stige på landskabsplan.
Udpegningsgrundlagene for de 2 store Habitatområder H117 Gribskov og H118 Arresø,
Ellemose og Lille Lyngby Mose forventes i de undersøgte områder at blive påvirket positivt.
107

Bæverne forventes ligeledes at have en overordnet positiv effekt på naturbeskyttelseslovens § 3
områder, idet der formentlig vil blive skabt flere af dem.
Bæverne vil sandsynligvis ikke påvirke udledningen af fosfor og andre næringsstoffer til Arresø i
særlig grad, og vil derfor ikke have betydning for Arresøplanen. Til gengæld vil bæverne kunne
fremskynde ønsket om at få mere naturlig hydrologi i Gribskov omend under mere
ukontrollerbare omstændigheder.
Størstedelen af de undersøgte områder er lysåbne naturtyper. Flere skovbevoksede naturtyper
kunne have været undersøgt, som for eksempel Sonnerup Skov ved Nørremosen eller Nejede
Vesterskov ved Alsønderup Engsø. Bæverne har god adgang til begge disse skove via grøfter
og vandløbssystemer. Desuden kunne der have været lavet undersøgelser i de vandløbsnære
skovbevoksede dele af Gribskov. Hvis fokus havde været mere på skovbevoksede naturtyper
ville de forventede påvirkninger formentlig samlet set have været mere positive idet bæverne vil
øge antallet af vådområder og lysåbninger, som der netop er mangel på i de danske skove.
108

6. Perspektivering
Selvom der i dette studie kun er undersøgt områder i umiddelbar nærhed af planlagte
udsætningssteder, vil bæverne påvirke områder langt væk fra disse. Med tiden vil de sprede sig
så langt de kan komme via vandløb, hvis blot der er føde nok.
Allerede i starten af november 2009 blev bæverne, der blev sat ud 20. oktober, set i Ellemosen
ca. 3 km fra udsætningsstedet i Holløse Bredning og de har sandsynligvis været endnu længere
væk end det.
I følge Asbirk [1998] var mangel på egnede levesteder en af grundene til, at bæveren for 2500
år siden blev udryddet fra Danmark. Egnede levesteder indebærer vandløb eller søer, og dem
er der kun blevet færre af siden udryddelsen. Man kan derfor overveje om bæveren nu vil
komme til at trives i et miljø, som måske ikke passer til dens krav til levesteder.
Habitatfragmentering, på grund af landbrug og infrastruktur, kan få betydning for bævernes
udbredelsesmuligheder.
En af grundene til, at bæveren er blevet reintroduceret til Nordsjælland er, at den skal skabe en
mere dynamisk natur. Dette skal dog ikke ske på bekostning af uønskede oversvømmelser, idet
man i så fald vil fjerne eller regulere dæmninger. Man vil altså være nødt til at begrænse
bæveren i dens adfærd. Kun tiden vil vise, om befolkningen i Nordsjælland er villig til at ofre sig
lidt, for bæveren.
Yderligere undersøgelser
Bævernes påvirkning på omgivelserne i Nordsjælland skal overvåges i de kommende år [Skov-
og Naturstyrelsen, 2007]. For at kunne afgøre hvordan omgivelserne er blevet påvirket er man
nødt til at vide hvordan tilstanden var inden påvirkningen. Dette studie dokumenterer de
nuværende botaniske værdier i visse område, men der er mange andre organismegrupper, der
vil blive påvirket af bævernes aktiviteter. Derfor bør der udføres tilsvarende ”status-nul”
undersøgelser af for eksempel bestanden af fisk, padder og fugle inden de udsatte bævere når
at påvirke disse grupper.
I vores søgning af litteratur fandt vi ud af, at der kun er udført ganske få og utilstrækkelige
undersøgelser af effekten af bæveres græsning på urtevegetation. Det er ikke sikkert at
påvirkningen overhovedet betyder noget for artssammensætningen og artsdiversiteten i et
område, men hvis man effektivt vil kunne enten be- eller afkræfte denne påstand, ville
109

undersøgelsesområdet i Holløse Bredning måske være egnet til et sådan forsøg, hvis det viser
sig, at bæverne vil fouragere der. Forsøgsdesignet til et sådan studie kan dog være svært at
konstruere, fordi der er mange faktorer, som vil kunne påvirke resultatet.
Det ville også være interessant at undersøge, om bævere har en effekt på udbredelsen af de
arter, der er invasive i Danmark, for eksempel kæmpe-bjørneklo, som blandt andet forekommer
i Holløse Bredning.
Bæverudsætningen i Nordsjælland vil også give mulighed for at belyse forskellige aspekter af
bæverens adfærd. Man ville for eksempel kunne undersøge om habitatfragmenteringen i
Nordsjælland har betydning for hvordan bæveren bruger naturen, i forhold til hvordan den
bruger områder som har mere sammenhængende natur.
110

7. Referenceliste
- Andersen, I. B. F., 1997, Reintroduktion af bæveren (Castor fiber) til Danmark? En
konsekvensanalyse, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, pp 86, Specialerapport.
- Anderson, C. B., Griffith, C. R., Rosemond, A. D., Rozzi, R. & Dollenz, O., 2006, The effects of
invasive North American beavers on riparian plant communities in Cape Horn, Chile Do exotic
beavers engineer differently in sub-Antarctic ecosystems?, Biological Conservation, Volume
128, pp. 467-474.
- Asada, T., Warner, B. G., & Schiff, S. L., 2005, Effects of shallow flooding on vegetation and
carbon pools in boreal peatlands, Applied Vegetation Science, Volume 8, pp. 199-208.
- Asbirk, S., 1998, Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) i Danmark, Skov- og
Naturstyrelsen, pp 24.
- Berthelsen, J.P., 2000, Overvågning af bæver Castor fiber efter reintroduktion på Klosterheden
Statsskovdistrikt 1999., Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 317 pp. 40.
- Beumer, V., Wirdum, G. V., Beltman, B., Griffioen, J. & Verhoeven, J. T. A., 2007,
Biogeochemical consequences of winter flooding in brook valleys, Biogeochemistry, Volume 86,
pp. 105–121.
- Bluzma P., 2003, Beaver abundance and beaver site use in a hilly landscape, (Eastern
Lithuania), Acta Zoologica Lithuanica, Volume 13, nr 1, pp 8-14.
- Brzyski, J. R. & Schulte, B. A., 2009, Beaver (Castor canadensis) Impacts on Herbaceous and
Woody Vegetation in Southeastern Georgia, Am. Midl. Nat., Volume 162, pp. 74–86
- By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til fersk eng:
http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/3B6AEA5C-BC26-4DD8-B232-
7AC6898F9F06/65588/skema_ferskeng2506.pdf (24.11.2009).
- By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til mose: http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/3B6AEA5C-
BC26-4DD8-B232-7AC6898F9F06/65586/skema_mose2506.pdf (24.11.2009).
- By- og Landskabsstyrelsen, habitatområdernes udpegningsgrundlag:
http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/2C435DFE-8ABA-43FE-9447-
084AFFE0303C/0/EndeligeUdpgrJuli2009.pdf (23-11-2009)
- By- og Landskabsstyrelsen, Natura 2000 områder:
http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/ (13-11-2009)
- By- og Landskabsstyrelsen, vådområder:
http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/Vaadomraader/VMP/GenopretningAfVaadomraader/Fordele+ve
d+vådområdeprojekter.htm (29-9-2009)
111

- Campbell, R. D., Rosell, F., Nolet, B. A. & Dijkstra, V. A. A., 2005, Territory and Group Sizes in
Eurasian Beavers (Castor fiber): Echoes of Settlement and Reproduction?, Behavioral Ecology
and Sociobiology, Volume 58, No. 6, pp. 597-607.
- Dahl-Nielsen, I. & Agerlund, S., 2008, Projektskitse – LIFE projekt, Naturlig hydrologi i
Gribskov, Skov- og Naturstyrelsen og LIFE, pp. 9.
- Danmarks Meteorologiske Institut, arkiv:
http://www.dmi.dk/dmi/vejrarkiv?region=7&year=2008&month=11 (09-08-2009)
- Elmeros, M., Berthelsen, J.P. & Madsen, A.B., 2004, Overvågning af bæver Castor fiber i
Flynder Å, 1999-2003, Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 489, pp. 94.
- Elmeros, M., Berthelsen, J.P., Hald, A.B., Andersen, P.N., Øverland, L.K. & Therkildsen, O.R.,
2009, Overvågning af bæver Castor fiber i Danmark 2007, Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet, Arbejdsrapport fra DMU nr. 247, pp. 82.
- Erome, G. & Broyer, J., 1984, Analyse des relations castor vegetation, Bikvre, Volume 6, pp.
15-63 citeret i Nolet, B. A, Hoekstra, A. & Ottenheim, M. M., 1994, Selective foraging on woody
species by the beaver Castor fiber, and its impacts on a riparian willow forest, Biological
Conservation, Volume 70, pp.117-128
- Eskildsen, A., 2007, Udsætning af bæver (Castor fiber) i Arresøoplandet en habitatanalyse,
Biologisk Institut, Københavns Universitet, Bachelorprojekt.
- Forest & Landscape, Nørholm Hede (om Ellenberg): http://www.sl.life.ku.dk/upload/flr35.pdf
(23.11.2009)
- Frederiksen, S., Rasmussen, F. N. & Seberg, O., 2006, Dansk flora, Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A/S, 1. udgave, 1. oplag.
- Fredshavn, J. R., Nygaard, B. & Ejrnæs, R., 2008, Teknisk anvisning til besigtigelse af
naturarealer, Version 1.02, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, pp.17.
- Gribskov kommune, dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3:
http://www.gribskov.dk/gribskov/web.nsf/Vindue?ReadForm&db=C1257258002FD751&iD=EBA
6559DBB45252FC12575A800349FE8 (23-11-2009)
- Halley, D. J. & Rosell, F., 2003, Population and distribution of European beavers (Castor fiber),
Lutra, Volume 46, nr 2, pp. 91-101
- Hedeselskabet, Arresøplanen: http://www.hedeselskabet.dk/page964.aspx?recordid964=78
(14.10.2009)
- Heidecke, D., 1984, Untersuchungen zur Ökologie und Populationsentwicklung des
Elbebibers, Castor fiber albicus, Matschie, 1907. Teil 1. Biologische und populationsrkologische
Ergebnisse. Zoologische Jahrbficher Abteilung Systematik 111, pp. 1-41 citeret i Nolet, B. A. &
Rosell, F., 1998, Comeback of the beaver, Castor fiber: an overview of old and new
conservation problems, Biological Conservation Volume, 83, No 2, pp. 165-173.
112

- IUCN, 1998, Guidelines for Re-introductions. Prepared by the IUCN/SSC Re-introduction
Specialist Group. IUCN, Gland, Switzerland and Cambridge, UK, pp. 10
- Johnsen, I. & Riis-Nielsen, T., 2009, Program til udregning af Ellenbergindikator værdier.
- Jørgensen, P., 1993, Planlægningdokument nr. 2, Vandområdeplan for Arresø og opland,
Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Miljøafdelingen, pp. 71 (også kaldet Arresøplanen)
- Kitchener, A., 2001, Beavers, British natural history series, Whittet books Ltd, 1. Oplag, pp.
144.
- Kort & Matrikelstyrelsen, Koordinattransformation http://valdemar.kms.dk/trf/ (13-10-2009)
- LECO®, 2001, TruSpec CN-Manual.
- Lesica, P. & Miles, S., 2004, Beavers indirectly enhance the growth of Russian olive and
tamarisk along eastern Montan rivers, Western North American Naturalist Volume 64 pp. 93–
100 citeret i Mortenson S. G., Weisberg, P. J. & Ralston, B. E., 2008, Do beavers promote the
invasion of non-native Tamarix in the Grand Canyon riparian zone?, Wetlands, Volume 28,
No.3, pp.666–675.
- MacDonald, D.W., Tattersall, F.H., Brown, E.D. & Balharry, D., 1995, Reintroducing the
European beaver to Britain: nostalgic meddling or restoring biodiversity?, Mammal Review,
Volume 25, pp. 161–200 citeret i Rosell, F. Bozser, O., Collen, P. & Parker, H. 2005, Ecological
impact of beavers Castor fiber and Castor canadensis and their ability to modify ecosystems,
Mammal Rev., Volume 35, No. 3&4, 248–276.
- Miljøportalens arealinformation http://kort.arealinfo.dk/ (13-10-2009)
- Mitchell, C. C. & Niering, W. A., 1993, Vegetation Change in a Topogenic Bog Following
Beaver Flooding, Bulletin of the Torrey Botanical Club, Volume, 120, No. 2, pp. 136-147.
- Mogensen, G.S. & Goldberg, I., 2005, Danske navne for Tørvemosser, Sortmosser, og
Bladmosser der forekommer i Danmark, Version 4, Botanisk Have & Museum, Københavns
Universitet, pp. 30.
- Molles Jr, M. C., 2002, Ecology Concepts and applications, McGraw-Hill Higher Education, 2.
Oplag, pp. 586.
- More, P. D., 1999, Sprucing up beaver meadows, Nature, Volume 400 pp. 622-623
- Mortenson S. G., Weisberg, P. J. & Ralston, B. E., 2008, Do beavers promote the invasion of
non-native Tamarix in the Grand Canyon riparian zone?, Wetlands, Volume 28, No.3, pp.666–
675.
- Mossberg, B. & Stenberg, L., 2007, Den nye nordiske flora, Gyldendalske Boghandel, Nordisk
Forlag, 2. oplag, pp. 928.
- Müller-Schwarze, D. & Sun, L., 2003, the beaver natural history of a wetlands engineer,
Cornell University Press, 1. oplag, pp. 190.
113

- Møller, P. F., 2000, Vandet i skoven – hvordan får vi vandet tilbage i skoven? Belysning af
afvandingens baggrund, omfang og naturmæssige betydning – med henblik på mulighederne
for at opnå mere naturlige vandstandsforhold i de danske skove, Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser Rapport 2000/62. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden. 60 pp.
- Naiman, R. J., Pinay, G., Johnston, C. A. & Pastor, J., 1994, Beaver Influences on the Long-
Term Biogeochemical Characteristics of Boreal Forest Drainage Networks, Ecology, Volume 75,
No. 4, pp. 905-921.
- Nolet, B. A, Hoekstra, A. & Ottenheim, M. M., 1994, Selective foraging on woody species by
the beaver Castor fiber, and its impacts on a riparian willow forest, Biological Conservation,
Volume 70, pp.117-128.
- Nolet, B. A. & Rosell, F., 1998, Comeback of the beaver, Castor fiber: an overview of old and
new conservation problems, Biological Conservation Volume, 83, No 2, pp. 165-173.
- Nothlev, G. J., 2008, Reetablering af naturlig hydrologi i internationale
naturbeskyttelsesområder - krav, problemer og løsninger Case study: Gribskov, Biologisk
Institut, Københavns Universitet, pp. 132, Specialerapport.
- Olsen, M-L., 2008, Genetablering af naturlig hydrologi i Gribskov og St. Dyrehave, et
pilotprojekt på stormfaldsarealer, Skovskolen, Skov & Landskab, Det biovidenskablige Fakultet,
Københavns Universitet, Virksomhedsprojekt.
- Parker, J. D., Caudill, C. C. & Hay, M. E., 2007, Beaver herbivory on aquatic plants,
Oecologia, Volume 151, pp. 616–625
- Petersen, P. M. & Vestergaard, P., 2006, Vegetationsøkologi, Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag, Narayana Press, 1. oplag, 4. Udgave, pp. 189.
- Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr 933 af 24/09/2009:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104 (23.11.2009)
- Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr 945 af 24/09/2009:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127129 (23.11.2009)
- Retsinformation, Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, BEK nr 862 af
10/09/2009: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127156 (13.11.2009)
- Retsinformation, Lov om Nationalparker, LOV nr 533 af 06/06/2007:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13117#K1 (23.11.2009)
- Rosell, F., Bozser, O., Collen, P. & Parker, H., 2005, Ecological impact of beavers Castor fiber
and Castor canadensis and their ability to modify ecosystems, Mammal Rev., Volume 35, No.
3&4, 248–276.
- Rosell, F. & Pedersen, K. V., 1999, Bever, A/S Landbruksforlaget
- Rue, L. L., 2002, Beavers, Colin Baxter Photography Ltd, Grantown-on-Spey.
114

- Rune, F., 1997, Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century,
Forskningsserien Nr. 21, Forskningscentret for Skov & Landskab i samarbejde med Den
Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 93 pp.
- Rune, F., 2009, Gribskov, bind 2, Esrum Sø ved Niels Richter-Friis, Oplag 1, Udgave 1.
- Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle: http://www.natureinteractive.org/directive/pdfs/eec79409-da.pdf
(13.11.2009)
- Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML
(13.11.2009)
- Sand-Jensen, K. & Lindegaard, C., 2004, Ferskvandsøkologi, Boghandel, Nordisk Forlag,
Narayana Press, 1. oplag, 2. Udgave, pp. 312.
- Seaby, R. M. & Henderson, P. A., 2006, Species Diversity and Richness Version 4. Pisces
Conservation Ltd., Lymington, England.
- Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, Overvågning af bæver i Vestjylland
i 2008: http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/8832CD71-FA84-42FC-9A0F-
B050238302E3/85432/nyhedsbrev_AU_DMU.pdf (23.11.2009)
- Skov- og Naturstyrelsen, 2007, Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet, Miljøministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen
- Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks nationale skovprogram, 2002:
http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279-452-6/danmarks_nationale_skovprogram.pdf
(23.11.2009)
- Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Nationalparker:
http://nationalparker.skovognatur.dk/Om/Hvad/ (23.11.2009)
- Skov- og Naturstyrelsen, Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene, 2005:
http://www2.sns.dk/Udgivelser/2005/87-7279-603-0/pdf/87-7279-602-2.pdf
- Stoltze, M. & Pihl, S., 1998, Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark, Miljø- og
Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen, pp. 220.
- Sturtevant, B. R., 1998, A model of wetland vegetation dynamics in simulated beaver
impoundments, Ecological Modelling, Volume 112, pp. 195–225.
- Terwilliger, J. & Pastor, J., 1999, Small Mammals, Ectomycorrhizae, and Conifer Succession
in Beaver Meadows, Oikos, Volume 85, No. 1, pp. 83-94.
- van der Valk, A. G., 2006, The Biology of Freshwater wetlands, Oxford University Press, 1.
oplag, 1. Udgave, pp. 173.
- Wright, J. P., Flecker, A. S & Jones, C. G., 2003, Local vs. Landscape Controls on Plant
Species Richness in Beaver Meadows, Ecology, Volume 84, No. 12, pp. 3162-3173.
115

- Wright, J. P., Jones, C. G. & Flecker, A. S., 2002, An ecosystem engineer, the beaver,
increases species richness at the landscape scale, Oecologia Volume 132, pp. 96–101.
- Zahner, V., Schmidbauer, M. & Schwab, G., 2005, Der Biber Die Rückkehr der Burgherren,
Buch & Kunstverlag Oberpfalz pp. 136
- Aaris-Sørensen, K., 1988, Danmarks forhistoriske dyreverden, Gyldendal, Nordisk
Bogproduktion, pp. 251.
Personlige kommentarer
- Dahl-Nielsen, Ida, biolog i Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland
- Fredshavn, Jesper Reinholt, Seniorrådgiver på Danmarks Miljøundersøgelser
- Heinsen Karna, laborant på Københavns Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Terrestrisk
Økologi.
- Johnsen, Ib, lektor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut, Sektion for Økologi og
Evolution.
- Worm, Niels Erik, skovfoged og vildtforvaltningskonsulent i Skov- og Naturstyrelsen
Nordsjælland.
116

8. Bilag
Indholdsfortegnelse over bilagene
Bilag 1 Kort over undersøgelsesområder
Bilag 1a Arresø opland, oversigt ………………………………………………………. s. 119
Bilag 1b Holløse Bredning …………………………………………………………….… s. 120
Bilag 1c Ellemosen nord ………………………………………………………………... s. 121
Bilag 1d Ellemosen midt og syd …………………………………………………….… s. 122
Bilag 1e Vinderød Vig nord …………………………………………………………….. s. 123
Bilag 1f Vinderød Vig syd, Dronning Holm Mose ………………………………….. s. 124
Bilag 1g Nørremosen nord ……………………………………………………………... s. 125
Bilag 1h Nørremosen syd, Kregme Mose …………………………………………..… s. 126
Bilag 1i Alsønderup Engsø nord …………………………………………………..….. s. 127
Bilag 1j Alsønderup Engsø syd ……………………………………………………..… s. 128
Bilag 1k Store Gribsø, Grøftemosen og Tokkerup Tørvemose ……………………. s. 129
Bilag 2 Kort over naturbeskyttelse
Bilag 2a Arresø, oversigt ……………………………………………………………..…. s. 130
Bilag 2b Holløse Bredning og Ellemosen …………………………………………..… s. 131
Bilag 2c Vinderød Vig ………………………………………………………………….... s. 132
Bilag 2d Nørremosen …………………………………………………………..………… s. 133
Bilag 2e Alsønderup Engsø …………………………………………………………..… s. 134
Bilag 2f Store Gribsø ……………………………………………………………………. s. 135
Bilag 3 Kort over hydrologi og højdekurver
Bilag 3a Arresø opland, oversigt …………………………………………………….... s. 136
Bilag 3b Holløse Bredning og Ellemosen ……………………………………..……… s. 137
Bilag 3c Vinderød Vig …………………………………………………………………... s. 138
Bilag 3d Nørremosen ………………………………………………………………….… s. 139
Bilag 3e Alsønderup Engsø ………………………………………………………….… s. 140
Bilag 3f Store Gribsø ………………………………………………………………….... s. 141
117

Bilag 4 Artslister
Bilag 4a Holløse Bredning (HB) ……………………………………………………….. s. 142
Bilag 4b Ellemosen nord – mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent
areal øst for grøft (2EMN) …………………………………………………… s. 147
Bilag 4c Ellemosen midt (EM) …………………………………………………………. s. 149
Bilag 4d Ellemosen syd – mose domineret af birk (1EMS) og græseng (2EMS) . s. 153
Bilag 4e Ellemosen syd – trætilgroet mose (3EMS) ………………………………… s. 155
Bilag 4f Vinderød Vig nord – græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd
(Kregme Mose) – kvæggræsset eng med orkidé (1KM) …………………. s. 157
Bilag 4g Nørremosen syd (Kregme Mose) – kvæggræsset eng (2KM),
Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM) ………………………………. s. 160
Bilag 4h Alsønderup Engsø nord – eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst
for Pøleå (2ALN) ……………………………………………………………….. s. 163
Bilag 4i Alsønderup Engsø syd – kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) ……… s. 165
Bilag 4j Grøftemosen (GM) og Tokkerup Tørvemose (TM) ………………………… s. 167
Bilag 5 Feltskemaer
Bilag 5a Feltskema til fersk eng ………………………………………………………… s. 169
Bilag 5b Feltskema til mose …………………………………………………………….. s. 171
Bilag 6 Koordinater til prøvefelter
Bilag 6a Koordinater til intensivt undersøgte prøvefelter …………………………… s. 173
Bilag 6b Koordinater til ekstensivt undersøgte prøvefelter ………………………… s. 174
Bilag 7 Udpegningsgrundlag for habitatområder
Bilag 7a Udpegningsgrundlag for Habitatområde 117 Gribskov …………………. s. 175
Bilag 7b Udpegningsgrundlag for Habitatområde 118 Arresø, Ellemose og
Lille Lyngby Mose …………………………………………………………….. s. 176
118

Bilag 1a
119

Bilag 1b
5bHB
120

Bilag 1c
121

Bilag 1d
122

Bilag 1e
123

Bilag 1f
124

Bilag 1g
125

Bilag 1h
126

Bilag 1i
127

Bilag 1j
128

Bilag 1k
129

Bilag 2a
130

Bilag 2b
131

Bilag 2c
132

Bilag 2d
133

Bilag 2e
134

Bilag 2f
135

Bilag 3a
136

Bilag 3b
137

Bilag 3c
138

Bilag 3d
139

Bilag 3e
140

Bilag 3f
141

Bilag 4a
Artsliste Holløse Bredning (HB) (intensivt undersøgt område)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. Sup.=supplerende til prøvefeltet. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende
angelik Angelica sylvestris x
bjørneklo, kæmpe- Heracleum mantegazzianum F A/D-A O/F-A F-A
borst, høst- Leontodon autumnalis R*
brunrod, knoldet Scrophularia nodosa R R*
brøndsel, fliget Bidens tripartita Sup.
bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa R O D-A D-A O
dueurt, dunet Epilobium parviflorum O O R* R* O O
dueurt, lodden Epilobium hirsutum F F D F A R
engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis F
fladbælg, gul Lathyrus pratensis R*
fløjlsgræs Holcus lanatus R O O-R R O F/O-O
forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides F R Sup. R O
forglemmigej, mark- Myosotis arvensis O R* R O
fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris O R R*
fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora R
gråpil Salix cinerea ssp. cinerea R R
gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina Sup. R* R F-O
hanekro, hamp- Galeopsis speciosa Sup.
hjortetrøst Eupatorium cannabinum R F-O Sup.
hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata R R R*
hvene, almindelig Agrostis capillaris Sup.
hvidkløver Trifolium repens R R F A
hyrdetaske Capsella bursa-pastoris R*
høgeurt, håret Pilosella officinarum ssp. officinarum Sup.
142

Bilag 4a
Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat
Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende
hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare R* R O R O F-O O
kamille, lugtløs Tripleurospermum perforatum R R*
kattehale Lythrum salicaria O R
kløvkrone Myosoton aquaticum x
korsknap Glechoma hederacea O F
kragefod Comarum palustre R
krybhvene Agrostis stolonifera R* R*
kørvel, vild Anthriscus sylvestris O-R O R
mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria A-F F
mynte, ager- Mentha arvensis R
mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica A-F Sup. R Sup. O
mærke, bredbladet Sium latifolium R* Sup.
nellikerod, eng- Geum rivale O
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica O-R O-R F O-R R O-R
padderok, ager- Equisetum arvense ssp. arvense R*
padderok, elfenbens- Equisetum telmateia R*
padderok, kær- Equisetum palustre O O A Sup. F
perikon, kantet Hypericum maculatum ssp. maculatum R*
pileurt, bidende Persicaria hydropiper x
potentil, krybende Potentilla reptans R*
pragtstjerne, dag- Silene dioica Sup.
rajgræs, almindelig Lolium perenne Sup. R* D
ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris R R* R R
ranunkel, lav Ranunculus repens R O A-F F F F F
rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis A A
143

Bilag 4a
Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat
Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende
rapgræs, enårig Poa annua O D D
rottehale, eng- Phleum pratense ssp. pratense R* R A
rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus O R* D
røllike, almindelig Achillea millefolium ssp. millefolium O O
røllike, nyse- Achillea ptarmica var. ptarmica Sup.
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea F Sup. R* R*
rørhvene, eng- Calamagrostis canescens R*
sennep, ager- Sinapis arvensis A-F F O-R A-F F R
siv, glanskapslet Juncus articulatus R* R* O
siv, lyse- Juncus effusus R O O-R O O O D
siv, tudse- Juncus bufonius R*
skarntyde Conium maculatum R*
skjolddrager, almindelig Scutellaria galericulata R*
skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius R R O O O-R F F R
skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus F O R R R O
skvalderkål Aegopodium podagraria O
snerle, ager- Convolvulus arvensis Sup.
snerre, sump- Galium uliginosum R*
star, håret Carex hirta Sup.
star, kær- Carex acutiformis D-A D A-F Sup.
star, langakset Carex appropinquata R
star, stiv Carex elata ssp. elata R*
star, toradet Carex disticha O
star, trindstænglet Carex diandra R*
svingel, eng- Festuca pratensis Sup.
144

Bilag 4a
Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat
Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende
svovlrod, kær- Peucedanum palustre O
sværtevæld Lycopus europaeus F Sup. R* F-O
syre, almindelig Rumex acetosa ssp. acetosa O R* O O
tagrør Phragmites australis F-A O-R R
tidsel, horse- Cirsium vulgare F
tidsel, kruset Carduus crispus R R R*
tidsel, kær- Cirsium palustre R
tidsel, kål- Cirsium oleraceum A-F A-F F F F Sup. R*
trehage, kær- Triglochin palustris R*
trævlekrone Lychnis flos-cuculi R*
tusindfryd Bellis perennis R A O
vandkarse Cardamine amara F
vejbred, glat Plantago major ssp. major F O O
vejbred, lancet- Plantago lanceolata R O
vikke, tofrøet Vicia hirsuta R
vorterod, almindelig Ranunculus ficaria ssp. ficaria F F R O O
ærenpris, glat Veronica serpyllifolia ssp. serpyllifolia O O
ærenpris, tykbladet Veronica beccabunga F-R R R O
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende
dueurt, gederams sp. Epilobium sp. F F A A
dueurt, ris- eller rosen- Epilobium obscurum eller E. roseum R* R*
hanekro, skov- eller almindelig Galeopsis bifida eller G. tetrahit R R
hvene sp. Agrostis sp. R*
mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R R R-O R-O F F-O
145

Bilag 4a
Artsliste Holløse Bredning (HB) fortsat
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
Dansk Latin 2aHB 2bHB 3HB 4aHB 4bHB 5aHB 5bHB 6HB Supplerende
padderok sp. Equisetum sp. A
pil sp. Salix sp. R
pileurt, vej- ssp. Polygonum aviculare ssp. R*
rødknæ, almindelig eller finbladet Rumex acetosella ssp. acetosella eller ssp. tenuifolius R
star sp. Carex sp. O-F
syrefamilien sp. Polygonaceae sp. O R F
ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. R
NB: I visse tilfælde, er arter af pil, som ikke blev bestemt, noteret som gråpil.
146

Bilag 4b
Artsliste Ellemosen nord – mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) (ekstensivt undersøgte
områder). Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 1aEMN 1bEMN 1EMN Supplerende 2aEMN 2bEMN 2cEMN 2EMN Supplerende
baldrian, hyldebladet Valeriana sambucifolia ssp. sambucifolia x
fladbælg, (kær- cfr.) Lathyrus (palustris cfr.) R
fløjlsgræs Holcus lanatus x
forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides O x
forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa F
fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris F
gråbynke, almindelig Artemisia vulgaris var. vulgaris x x
hjortetrøst Eupatorium cannabinum x
hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare x
iris, gul Iris pseudacorus x x
kløvkrone Myosoton aquaticum O F
løgkarse Alliaria petiolata x
mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica x
mælde, svine- Atriplex patula O F
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica R F F F O
pengeurt, almindelig Thlaspi arvense O
ranunkel, lav Ranunculus repens F x
rapgræs, almindelig Poa trivialis x
rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis R
rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis R
rødkløver Trifolium pratense x
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea x D D
sennep, ager- Sinapis arvensis F x
skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus x
snerre, burre- Galium aparine O F x
147

Bilag 4b
Artsliste Ellemosen nord – mose vest for grøft (1EMN) og drænet lysåbent areal øst for grøft (2EMN) fortsat
Dansk Latin 1aEMN 1bEMN 1EMN Supplerende 2aEMN 2bEMN 2cEMN 2EMN Supplerende
snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre x F
snerre, sump- Galium uliginosum R
star, toradet Carex disticha x
sværtevæld Lycopus europaeus x
tagrør Phragmites australis F O
tidsel, kær- Cirsium palustre A O x
vinterkarse, almindelig Barbarea vulgaris var. vulgaris x
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
dueurt, gederams sp. Epilobium sp. x
hanekro, skov- eller almindelig Galeopsis bifida eller G. tetrahit F F F D R
nellikefamilien sp. Caryophyllaceae sp. x
rajgræs sp. Lolium sp. x
tidsel sp. (ej tidsel, kær-) Carduus sp. eller Cirsium sp. x x
148

Bilag 4c
Artsliste Ellemosen midt (EM) (intensivt undersøgt område)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. Sup.=supplerende til prøvefeltet. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende
birk, dun- Betula pubescens F F F F
blåtop Molinia caerulea O F F O
bukkeblad Menyanthes trifoliata F-O
bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa A F O-F R-O
dueurt, dunet Epilobium parviflorum O
dueurt, kær- Epilobium palustre R*
eg, stilk- Quercus robur R O-R R O-R
engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis R R
fladbælg, gul Lathyrus pratensis R
fladstjerne, græsbladet Stellaria graminea R*
fløjlsgræs Holcus lanatus R Sup.
forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides A O O
fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris F O O-F F F F
fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora F O
gråpil Salix cinerea ssp. cinerea O
hvene, hunde- Agrostis canina O
hvene, stortoppet Agrostis gigantea F
iris, gul Iris pseudacorus F-O O-F F O F F
kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris R R R
kattehale Lythrum salicaria R R* O F-R O O
korsknap Glechoma hederacea R
kragefod Comarum palustre F O O
krybhvene Agrostis stolonifera A A F
kæruld, smalbladet Eriophorum angustifolium ssp. angustifolium R*
mangeløv, smalbladet Dryopteris carthusiana R R
149

Bilag 4c
Artsliste Ellemosen midt (EM) fortsat
Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende
mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria A-F F-A F A-F O-F O
mynte, (ager- cfr.) Mentha (arvensis cfr.) R
mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica F O Sup. A-F A-F
mærke, bredbladet Sium latifolium O R
natskygge, bittersød Solanum dulcamara var. dulcamara A-O F O F A-F
nellikerod, eng- Geum rivale R O-F
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica R Sup.
padderok, (elfenbens- cfr.) Equisetum (telmateia cfr.) O
padderok, elfenbens- Equisetum telmateia O
pil, øret Salix aurita F
pors, mose- Myrica gale x
ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris R R R
ranunkel, kær- Ranunculus flammula x
ranunkel, lav Ranunculus repens R O-F
rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis R*
rødel Alnus glutinosa O R R O F
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea O
rørhvene, eng- Calamagrostis canescens R* D-A D A-F R-O
siv, glanskapslet Juncus articulatus O R
siv, lyse- Juncus effusus O O O O-R
skjolddrager, almindelig Scutellaria galericulata R* O R
skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius O
snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre A F F F O-F
snerre, sump- Galium uliginosum A A
solbær Ribes nigrum R-O
150

Bilag 4c
Artsliste Ellemosen midt (EM) fortsat
Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende
star, almindelig Carex nigra var. nigra F R
star, hirse- Carex panicea R*
star, knippe- Carex pseudocyperus R O R R
star, kær- Carex acutiformis R O R F O
star, nikkende Carex acuta R
star, stiv Carex elata ssp. elata R* D-A
star, stjerne- Carex echinata R*
star, trindstænglet Carex diandra R
star, tue- Carex cespitosa R*
svovlrod, kær- Peucedanum palustre O-F O O R-O R-O O-R
sværtevæld Lycopus europaeus F-R O O O-R A O-R
tagrør Phragmites australis R O R
tidsel, kær- Cirsium palustre R R
tidsel, kål- Cirsium oleraceum R O Sup. R* R
tormentil Potentilla erecta R R R R
tørst Frangula alnus O F R
viol, eng- Viola palustris R O
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
forglemmigej sp. Myosotis sp. A
hvene sp. Agrostis sp. F
mos sp. Bryophyta A A
mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R
padderok sp. Equisetum sp. O O
151

Bilag 4c
Artsliste Ellemosen midt (EM) fortsat
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
Dansk Latin 1EM 2EM 3EM 4EM 5EM 6EM Supplerende
pil sp. Salix sp. F F R O F F
pil spp. Salix spp. F
rose sp. Rosa sp. R
snerre sp. Galium sp. F F F
star sp. Carex sp. O O O
star spp. Carex spp. R*
tidsel sp. Carduus sp. eller Cirsium sp. F
tørvemos spp. Sphagnum spp. Sup.
NB: I visse tilfælde, er arter af pil, som ikke blev bestemt, noteret som gråpil.
152

Bilag 4d
Artsliste Ellemosen syd – mose domineret af birk (1EMS) og græseng (2EMS) (ekstensivt undersøgte områder)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 1aEMS 1bEMS 1EMS Supplerende 2aEMS 2bEMS 2EMS Supplerende
ahorn Acer pseudoplatanus x
baldrian, læge- Valeriana officinalis x
balsamin, småblomstret Impatiens parviflora O
birk, dun- Betula pubescens x
bjørneklo, kæmpe- Heracleum mantegazzianum x
bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa x
fløjlsgræs Holcus lanatus R
fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora x
gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x
hindbær Rubus idaeus x
hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata x
hvene, stortoppet Agrostis gigantea F
hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare x
iris, gul Iris pseudacorus x
kattehale Lythrum salicaria F
mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x
nellikerod, feber- Geum urbanum x
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x x
padderok, ager- Equisetum arvense ssp. arvense R*
padderok, kær- Equisetum palustre A D
rajgræs, almindelig Lolium perenne R
ranunkel, lav Ranunculus repens x x
rapgræs, almindelig Poa trivialis O A
rottehale, eng- Phleum pratense ssp. pratense x
rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis x
153

Bilag 4d
Artsliste Ellemosen syd – mose domineret af birk (1EMS) og græseng (2EMS) fortsat
Dansk Latin 1aEMS 1bEMS 1EMS Supplerende 2aEMS 2bEMS 2EMS Supplerende
rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus x
rødel Alnus glutinosa x x
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea x x
rørhvene, eng- Calamagrostis canescens x
siv, knop- Juncus conglomeratus x
siv, lyse- Juncus effusus x
skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius x
skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus x
skvalderkål Aegopodium podagraria F
snerre, burre- Galium aparine x
star, håret Carex hirta x
star, kær- Carex acutiformis D D
svingel, rød Festuca rubra ssp. rubra A
sødgræs, høj Glyceria maxima R x
sødgræs, manna- Glyceria fluitans x x
tagrør Phragmites australis x
vikke, muse- Vicia cracca x
vikke, tofrøet Vicia hirsuta O
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
dueurt, gederams sp. Epilobium sp. F
dueurt, kantet, ris- eller rosen- Epilobium tetragonum, E. obscurum eller E. roseum x
mangeløv sp. Dryopteris sp. x
mælkebøtte sp. Taraxacum sp. x
snerlefamilien sp. Convolvulaceae x
ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. x x
154

Bilag 4e
Artsliste Ellemosen syd – trætilgroet mose (3EMS) (ekstensivt undersøgt område)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 3aEMS 3bEMS 3EMS Supplerende
baldrian, læge- Valeriana officinalis x
birk, dun- Betula pubescens x
bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa F
fløjlsgræs Holcus lanatus x
fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris F O
gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x
hindbær Rubus idaeus x
hvene, stortoppet Agrostis gigantea F
kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris x
kragefod Comarum palustre x
mangeløv, smalbladet Dryopteris carthusiana x
mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria O
nellikerod, feber- Geum urbanum x
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x
ranunkel, kær- Ranunculus flammula x
rapgræs, almindelig Poa trivialis x
rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis x
rødel Alnus glutinosa x
røn, almindelig Sorbus aucuparia ssp. aucuparia x
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea F
siv, lyse- Juncus effusus x
skjolddrager, almindelig Scutellaria galericulata x
snerre, burre- Galium aparine x
star, hare- Carex ovalis x
star, håret Carex hirta x
155

Bilag 4e
Artsliste Ellemosen syd – trætilgroet mose (3EMS) fortsat
Dansk Latin 3aEMS 3bEMS 3EMS Supplerende
star, knippe- Carex pseudocyperus x
sødgræs, høj Glyceria maxima D
sødgræs, manna- Glyceria fluitans x
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
ribs sp. Ribes sp. x
156

Bilag 4f
Artsliste Vinderød Vig nord – græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd (Kregme Mose) – kvæggræsset eng med
orkidé (1KM) (ekstensivt undersøgte områder)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 1VV 1aKM 1bKM 1cKM 1KM Supplerende
bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa x
engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis x
fladbælg, gul Lathyrus pratensis x R
fladbælg, kær- Lathyrus palustris x
fladstjerne, græsbladet Stellaria graminea x
fløjlsgræs Holcus lanatus x O O
forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x
fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris x
gulaks, vellugtende Anthoxanthum odoratum x F F
gøgeurt, kødfarvet Dactylorhiza incarnata var. incarnata x
gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x F F O
hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata x
hvene, almindelig Agrostis capillaris x
hvidkløver Trifolium repens R R O
hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare R
iris, gul Iris pseudacorus x x
kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris x
kvik, almindelig Elytrigia repens ssp. repens x
mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x O
mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica A
nellikerod, eng- Geum rivale x
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x
padderok, dynd- Equisetum fluviatile x F F O
padderok, kær- Equisetum palustre F
157

Bilag 4f
Artsliste Vinderød Vig nord – græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd (Kregme Mose) – kvæggræsset eng med
orkidé (1KM) fortsat
Dansk Latin 1VV 1aKM 1bKM 1cKM 1KM Supplerende
ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris x F F O
ranunkel, tigger- Ranunculus sceleratus O F O
rapgræs, almindelig Poa trivialis x R* A
rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis x
rottehale, eng- Phleum pratense ssp. pratense O
rødel Alnus glutinosa R
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea x
siv, knop- Juncus conglomeratus x x
siv, lyse- Juncus effusus x
skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus x
skræppe, vand- Rumex hydrolapathum x
snerre, burre- Galium aparine x
snerre, sump- Galium uliginosum O
star, almindelig Carex nigra var. nigra x
star, hare- Carex ovalis x
star, håret Carex hirta x F O O
star, kær- Carex acutiformis x
star, næb- Carex rostrata x
star, toradet Carex disticha x R
svingel, eng- Festuca pratensis x
svingel, rød Festuca rubra ssp. rubra x A F A
sværtevæld Lycopus europaeus x R
syre, almindelig Rumex acetosa ssp. acetosa x O O F
sødgræs, høj Glyceria maxima x
tidsel, ager- Cirsium arvense x
158

Bilag 4f
Artsliste Vinderød Vig nord – græsdomineret mose (1VV) og Nørremosen syd (Kregme Mose) – kvæggræsset eng med
orkidé (1KM) fortsat
Dansk Latin 1VV 1aKM 1bKM 1cKM 1KM Supplerende
tidsel, kær- Cirsium palustre R
tusindfryd Bellis perennis R
vejbred, lancet- Plantago lanceolata x
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. R
159

Bilag 4g
Artsliste Nørremosen syd (Kregme Mose) – kvæggræsset eng (2KM), Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM)
(ekstensivt undersøgte områder)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 2aKM 2bKM 2cKM 2KM Supplerende 3aKM 3bKM 3KM Supplerende 4KM
ahorn Acer pseudoplatanus x
bjørneklo, kæmpe- Heracleum mantegazzianum x
eg, stilk- Quercus robur x
engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis R*
fløjlsgræs Holcus lanatus F A O O x
forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x
forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa R x
fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris A x
gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina F F D
hanekro, hamp- Galeopsis speciosa x x
hindbær Rubus idaeus x
hjortetrøst Eupatorium cannabinum x
hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata x
hvene, almindelig Agrostis capillaris R F
hvidkløver Trifolium repens x x
hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare F O O
iris, gul Iris pseudacorus x
majblomst Maianthemum bifolium x
mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x x
mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica x A
natskygge, bittersød Solanum dulcamara var. dulcamara x
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica x F x
pileurt, kæmpe- Fallopia sachalinensis x
rajgræs, almindelig Lolium perenne O
160

Bilag 4g
Artsliste Nørremosen syd (Kregme Mose) – kvæggræsset eng (2KM), Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM) fortsat
Dansk Latin 2aKM 2bKM 2cKM 2KM Supplerende 3aKM 3bKM 3KM Supplerende 4KM
ranunkel, bidende Ranunculus acris ssp. acris x
ranunkel, lav Ranunculus repens F R O
rapgræs, almindelig Poa trivialis F F O O O
rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis A
rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis O x
rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus R O
rødel Alnus glutinosa x x
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea F x x
rørhvene, eng- Calamagrostis canescens x
siv, lyse- Juncus effusus O x
skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius x
skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus R O R R
snerre, burre- Galium aparine x
snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre O
snerre, sump- Galium uliginosum x
star, håret Carex hirta O O
star, kær- Carex acutiformis R x
sødgræs, høj Glyceria maxima x
sødgræs, manna- Glyceria fluitans O F A
tagrør Phragmites australis x x
tidsel, kruset Carduus crispus F
tidsel, kær- Cirsium palustre x
tidsel, kål- Cirsium oleraceum x x
trævlekrone Lychnis flos-cuculi O x
tusindfryd Bellis perennis x
vandkarse Cardamine amara O
161

Bilag 4g
Artsliste Nørremosen syd (Kregme Mose) – kvæggræsset eng (2KM), Græsdomineret mose (3KM) og skov (4KM) fortsat
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
Dansk Latin 2aKM 2bKM 2cKM 2KM Supplerende 3aKM 3bKM 3KM Supplerende 4KM
baldrian sp. Valeriana sp. x
birk sp. Betula sp. x
fladbælg sp. Lathyrus sp. R
klynger sp. (brombær) Rubus sp. x
mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R R x
pil sp. Salix sp. x
ribs sp. Ribes sp. x
rose sp. Rosa sp. x
tidsel sp. (ej tidsel, kær-) Carduus sp. eller Cirsium sp. x
tjørn sp. Crataegus sp. x
ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. x
162

Bilag 4h
Artsliste Alsønderup Engsø nord – eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for Pøleå (2ALN) (ekstensivt undersøgte områder)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 1aALN 1bALN 1ALN Supplerende 2aALN 2bALN 2ALN Supplerende
birk, vorte- Betula pendula x
engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis F
fladbælg, gul Lathyrus pratensis x
fløjlsgræs Holcus lanatus x
forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x
forglemmigej, mark- Myosotis arvensis x
forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa x
fuglegræs, almindelig Stellaria media R
gråbynke, almindelig Artemisia vulgaris var. vulgaris x
gåsepotentil, almindelig Argentina anserina ssp. anserina x
hvidkløver Trifolium repens x
hyrdetaske Capsella bursa-pastoris x
hønsetarm, almindelig Cerastium fontanum ssp. vulgare x F
kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris F
kornblomst Centaurea cyanus x
nælde, stor Urtica dioica ssp. dioica O x
ranunkel, kær- Ranunculus flammula x x
ranunkel, lav Ranunculus repens D O A
rapgræs, eng- Poa pratensis ssp. pratensis A R F A
rævehale, eng- Alopecurus pratensis ssp. pratensis x R
rødel Alnus glutinosa x
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea O F x
sennep, ager- Sinapis arvensis x
siv, lyse- Juncus effusus D x
skræppe, butbladet Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius O O F
163

Bilag 4h
Artsliste Alsønderup Engsø nord – eng vest for Pøleå (1ALN) og eng øst for Pøleå (2ALN) fortsat
Dansk Latin 1aALN 1bALN 1ALN Supplerende 2aALN 2bALN 2ALN Supplerende
skræppe, kruset Rumex crispus var. crispus O O O
skvalderkål Aegopodium podagraria x
slåen Prunus spinosa x
snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre x
storkenæb, kløftet Geranium dissectum F
storkenæb, liden Geranium pusillum x
sødgræs, manna- Glyceria fluitans x x
trævlekrone Lychnis flos-cuculi x
tusindfryd Bellis perennis x x
vejbred, glat Plantago major ssp. major x
ærenpris, glat Veronica serpyllifolia ssp. serpyllifolia R
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
mælkebøtte sp. Taraxacum sp. R A O
nåletræ spp. Pinopsida spp. x
pil sp. Salix sp. x
rajgræs sp. Lolium sp. x
rose sp. Rosa sp. x
star sp. Carex sp. x
storkenæb sp. Geranium sp. x
tjørn sp. Crataegus sp. x
vikke sp. Vicia sp. x
ærteblomstfamilien sp. Fabaceae sp. R
164

Bilag 4i
Artsliste Alsønderup Engsø syd – kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) (ekstensivt undersøgt område)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 1aALS 1bALS 1cALS 1ALS Supplerende
bunke, mose- Deschampsia cespitosa ssp. cespitosa x
engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis R O O
fladstjerne, sump- Stellaria alsine x
forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides x
forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa R
fredløs, almindelig Lysimachia vulgaris x
fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora R
kabbeleje, eng- Caltha palustris ssp. palustris R O
kattehale Lythrum salicaria x
mjødurt, almindelig Filipendula ulmaria x
mynte, almindelig vand- Mentha aquatica ssp. aquatica R
padderok, dynd- Equisetum fluviatile O R
ranunkel, kær- Ranunculus flammula O R O
ranunkel, lav Ranunculus repens R O
ranunkel, tigger- Ranunculus sceleratus x
rapgræs, almindelig Poa trivialis R F
rørgræs Phalaris arundinacea var. arundinacea O
siv, glanskapslet Juncus articulatus O O
siv, lyse- Juncus effusus O O
skræppe, vand- Rumex hydrolapathum x
snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre O O
spydmos, spids Calliergonella cuspidata F F
star, blære- Carex vesicaria F O
star, kær- Carex acutiformis F O
star, nikkende Carex acuta x
165

Bilag 4i
Artsliste Alsønderup Engsø syd – kvæggræsset overgangsrigkær (1ALS) fortsat
Dansk Latin 1aALS 1bALS 1cALS 1ALS Supplerende
star, næb- Carex rostrata x
svingel, eng- Festuca pratensis x
syre, almindelig Rumex acetosa ssp. acetosa O
sødgræs, manna- Glyceria fluitans O
trævlekrone Lychnis flos-cuculi x
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
forglemmigej sp. Myosotis sp. O O
166

Bilag 4j
Artsliste Grøftemosen (GM) og Tokkerup Tørvemose (TM) (intensivt undersøgte områder)
Tilstedeværelse af arter i prøvefelt med DAFOR-angivelse. Sup.=supplerende til prøvefeltet. R*=minimum forekomst Rare.
Dansk Latin 1GM 2GM 3GM 1TM 2TM 3TM
birk, dun- Betula pubescens R* F F O R-O R
blåtop Molinia caerulea O F F-O R
bunke, bølget Deschampsia flexuosa R*
eg, stilk- Quercus robur R
filtmos, almindelig Aulacomnium palustre R* Sup.
hedelyng Calluna vulgaris Sup.
jomfruhår, almindelig Polytrichum commune R* A O R
kæruld, smalbladet Eriophorum angustifolium ssp. angustifolium R* F R R F-O F
kæruld, tue- Eriophorum vaginatum F F A-F D D O-A
mangeløv, (smalbladet cfr.) Dryopteris (carthusiana cfr.) R
mangeløv, smalbladet Dryopteris carthusiana R
mosebølle, almindelig Vaccinium uliginosum ssp. uliginosum O-R R
nikkemos, almindelig Pohlia nutans R*
rødgran Picea abies ssp. abies R* R R R R R
soldug, rundbladet Drosera rotundifolia R F
star, almindelig Carex nigra var. nigra F Sup. F-A
star, grå Carex canescens R O R R*
star, kær- Carex acutiformis R*
star, nikkende Carex acuta R*
star, næb- Carex rostrata R* Sup.
star, tue- Carex cespitosa Sup.
tranebær, almindelig Vaccinium oxycoccos A-F
tørvemos, (brodspids- cfr.) Sphagnum (fallax cfr.) R* R* R* R* R* R*
tørvemos, (fedtet cfr.) Sphagnum (subnitens cfr.) R*
tørvemos, almindelig Sphagnum palustre R*
167

Bilag 4j
Artsliste Grøftemosen (GM) og Tokkerup Tørvemose (TM) fortsat
Dansk Latin 1GM 2GM 3GM 1TM 2TM 3TM
tørvemos, frynset Sphagnum fimbriatum R*
tørvemos, kohorns- Sphagnum rubellum R* R* R*
tørvemos, pjusket Sphagnum cuspidatum R* R* R*
tørvemos, plyds- Sphagnum capillifolium R* R*
tørvemos, rød Sphagnum magellanicum R* R* R*
tørvemos, sod- Sphagnum papillosum R*
Planter, der ikke er bestemt til arts- eller underartsniveau
jomfruhår sp. Polytrichum sp. R* A F
tørvemos spp. Sphagnum spp. R* D D D D D
168

Bilag 5a
[By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til fersk eng].
169

Bilag 5a
[By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til fersk eng].
170

Bilag 5b
[By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til mose].
171

Bilag 5b
[By- og Landskabsstyrelsen, Feltskema til mose].
172

Bilag 6a
Koordinater til intensivt undersøgte prøvefelter
Prøvefelt Nordlig utm32euref89 Østlig utm32euref89
2aHB 6 214 553 694 115
2bHB 6 214 589 694 091
3HB 6 214 606 694 143
4aHB 6 214 662 694 111
4bHB 6 214 661 694 079
5aHB 6 214 830 693 987
5bHB 6 214 852 694 054
6HB 6 214 756 694 000
1EM 6 213 369 692 733
2EM 6 213 367 692 707
3EM 6 213 319 692 708
4EM 6 213 334 692 746
5EM 6 213 286 692 621
6EM 6 213 260 692 635
1GM 6 209 792 705 474
2GM 6 209 768 705 485
3GM 6 209 734 705 563
1TM 6 209 275 705 488
2TM 6 209 184 705 438
3TM 6 209 249 705 399
173

Bilag 6b
Koordinater til ekstensivt undersøgte prøvefelter
Prøvefelt Nordlig utm32euref89 Østlig utm32euref89
1aKM 6 203 610 691 345
1bKM 6 203 596 691 330
1cKM 6 203 559 691 325
2aKM 6 203 595 691 007
2bKM 6 203 592 690 988
2cKM 6 203 583 690 937
3aKM 6 203 557 690 942
3bKM 6 203 555 690 980
1aEMN 6 214 263 693 737
1bEMN 6 214 287 693 738
2aEMN 6 214 265 693 869
2bEMN 6 214 276 693 785
2cEMN 6 214 259 693 808
1aEMS 6 212 966 692 282
1bEMS 6 212 986 692 333
2aEMS 6 213 037 692 376
2bEMS 6 213 054 692 387
3aEMS 6 212 996 692 288
3bEMS 6 213 003 692 302
1aALN 6 209 751 700 992
1bALN 6 209 732 700 987
2aALN 6 209 767 701 017
2bALN 6 209 708 701 028
1aALS 6 207 708 699 785
1bALS 6 207 698 699 794
1cALS 6 207 710 699 822
174

Bilag 7a
Udpegningsgrundlag for Habitatområde 117 Gribskov
Habitatområde 117 Gribskov
1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis)
1096 Bæklampret (Lampetra planeri)
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
1386 Grøn buxbaumia (Buxbaumia viridis)
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
3260 Vandløb med vandplanter
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7110 * Aktive højmoser
7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
[By- og Landskabsstyrelsen, habitatområdernes udpegningsgrundlag].
175

Bilag 7b
Udpegningsgrundlag for Habitatområde 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
Habitatområde 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis)
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 Brunvandede søer og vandhuller
3260 Vandløb med vandplanter
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
[By- og Landskabsstyrelsen, habitatområdernes udpegningsgrundlag].
176

9. Appendiks
CD-ROM, som indeholder rådata, udregninger og diagrammer for jordkemiske resultater,
Ellenbergindikatorer, Shannon-Wiener diversitetsindeks og naturtilstandsindeks.
177