"Klima og historie" (pdf) - Roskilde Museum

det kæmpestore gab lukkede sig sammen
om min fars hoved. Jeg husker,
at det føltes som om, jeg overhove-
det ikke kunne bevæge benene og
bare blev stående på stedet, men de
fremmede jægere kom heldigvis min
far til hjælp. De løb hen imod dyret
med høje skrål, så det blev bange. Da
dyret var væk, lå min far helt blodig
og stille på jorden.
De fremmede hjalp med at bære far
hjem til lejren. Min mor kom os i
møde, men da hun så min livløse far
begyndte tårene at trille ned ad kinderne
på hende. Vi lagde ham under
de varme skind. Der var stadig ikke
tegn på liv fra ham og min mor løb
ud for at hente den kloge kone. Hun
er den ældste kvinde, og det siges, at
hun kan se ind i fremtiden. Omkring
hendes hals bærer hun en skindstrimmel
med en klo fra en brun bjørn,
som er et andet farligt dyr med magiske
kræfter. Da den kloge kone kom
hen til min far, lagde hun straks øret
ned til hans ødelagte ansigt. Jeg var
ærgerlig over, at jeg ikke selv havde
tænkt på at undersøge, om han trak
vejret, men det gjorde han heldigvis.
Den kloge kone vaskede min fars blodige
ansigt med vand. Derefter holdt
hun bjørnekloen henover hans pande,
mens hun mumlede en mærklig
remse. Efter et stykke tid vendte hun
sig imod mig og bad mig fortælle,
hvad der var sket. Jeg forklarede om
jagten og ridsede et billede af dyret på
jorden med min nye kniv. Den kloge
kone nikkede eftertænksomt, og fortalte
at hun havde set det samme dyr
i en drøm. Hun holdt bjørnekloen
frem mod mig og blev fjern i blikket.
Jeg stirrede på hendes flimrende øjne.
Pludselig blev hun klar i blikket igen.
Inden hun forlod os, sagde hun, at
min far nok skulle blive rask igen.
De fremmede er ved at pakke deres
ting sammen for at forlade vores lejr.
De ældre turde ikke lade dem blive,
fordi de tror, at de vil stjæle vores
ånder. Det burde have været mig der
blev bortvist. I det mindste gjorde de
hvad de, kunne for forhindre ulykken.