"Klima og historie" (pdf) - Roskilde Museum

Efter Istiden
Den sidste is er ved at smelte. Det er
som om, at vejret er blevet varmere nu
end ved samme tid sidste år. Men det
er utroligt at tænke på, at det kun er
to menneskeliv siden, at det meste af
landet var dækket af is. Nu er der til
gengæld vand flere steder, hvor man
før kunne vandre.
Min bedstefar blev temmelig gammel.
Han var år, før han døde. Han har
fortalt om hvordan det var at leve under
istiden. Hvordan de nogen gange
måtte følge rensdyrflokkene nordpå
om sommeren og sydpå om vinteren.
Han var anfører for jægerne. Dengang
lavede de flere af deres våben af
hjortetak. Jeg har set den slags våben,
men dem bruger vi ikke rigtig mere.
Nu bruger vi også bue og pil.
For nogle dage siden mødte vi en
fremmed gruppe jægere, da vi selv var
på jagt. De fulgte med tilbage til vores
lejr og slog sig ned. En af dem hjalp
mig med at lave en flintestenskniv. Jeg
er glad for venskabet, selvom ulykken
skete lige efter vi havde mødt dem.
På den anden side ville det have gået
værre til hvis ikke vi havde fulgtes
med dem. Men jeg er den eneste, der
stadig synes om de fremmede. De ældre
er blevet bange og sidder omkring
bålet for at finde ud af, hvad der skal
ske med dem.
Ulykken skete for tre dage siden. Da
solen stod op, tog vi vores våben og
drog på jagt sammen med de fremmede.
Vi vandrede henover det stenede
landskab, hvor der kun er få lave lyngplanter
og mos. Da vi havde gået i
nogle timer, stødte vi på et spor. En af
de fremmede jægere stak hovedet ned
og snusede til sporet, hvorefter han
rejste sig smilende og satte hænderne
på hovedet med fingre spredt op i
luften. Det er tegnet for rensdyr. Vi
blev meget begejstrede, men vi vidste
også, at vi skulle være stille, for ikke
at skræmme dyrene væk. Vi gjorde
våbene klar og gik videre i tavshed. Vi
fulgte sporet i en hel time, før vi kom
til en fjord, hvor en del af vandet stadig
var tilfrosset. Her var der næsten
hundrede dyr samlet. De fremmede
jægere gjorde tegn til, at vi skulle
angribe dyrene fra begge sider.
Vi spredte os ud og sneg os langsomt
ind på dyrene med buerne foran os.
Det var min far der affyrede den
første pil, men den ramte ikke, fordi
han ikke var tæt nok på. Heldigvis
opdagede dyrene ikke noget og blev
stående. Der gik kun et øjeblik før en
af de fremmede spændte sin bue og
sendte en pil susende igennem luften.
Pilen ramte en stor han midt på
forkroppen. Den skælvede et øjeblik,
blev usikker på benene og faldt så om
på siden. Nu gik der til gengæld panik
i rensdyrflokken og de begyndte
at løbe afsted i min retning. Jeg var
heldig at ramme to dyr lige efter hinanden,
men så hørte jeg pludselig et
mægtigt brøl bag mig. Jeg har aldrig
set så stort og uhyggeligt et dyr. Det
lignede en bjørn, men var meget
større og havde hvid pels. Dyret
havde kurs lige imod min far. Han
vendte sig rundt og prøvede at skyde,
men det var for sent. Dyret sprang
imod ham og daskede til ham med
dens store forben. Jeg kunne se, at