"Klima og historie" (pdf) - Roskilde Museum

More documents

Recommendations

Info

Fredens pris, 1600-tallet De ankom i sidste uge. To svenske officerer med følge og en dansker der hedder Corfitz Ulfeldt. Fruen har fortalt os, at han er landsforræder, og vi må ikke tale med ham. Men det kom jeg alligevel til, da jeg skulle tænde op for ham i værelset, hvor han skal bo. Han kom pludselig ind i rummet og begyndte at tale til mig. Jeg lod først som om jeg ikke hørte ham. Men da han kom hen og spurgte hvor jeg kommer fra, synes jeg, at jeg var nødt til at svare. Jeg håber ikke, Fruen finder ud af det, for jeg vil så nødig miste min plads. Jeg kommer fra et gårdmandssted i nærheden af Ringsted og har været heldig at få tjeneste på en af de største gårde i Roskilde by. Fordi vi har god plads, er vi blevet tvunget til at have de svenske officerer boende, sammen med deres tjenere. Svenskerne er kommet til byen for at deltage i fredsforhandlingerne på grund af krigen. Jeg tror aldrig, der har været så mange mennesker i Roskilde før, men stemningen er ikke god, fordi svenskerne startede med at plyndre og ødelægge. Borgmesteren måtte betale en kæmpesum på 0 rigsdaler for, at de skulle stoppe ødelæggelserne, men alligevel er de ikke holdt op med at stjæle og hærge og ingen ved, hvem der skal betale for alt det, de bruger. De svenske tjenere opholder sig ofte nede i køkkenet og stiller krav om mad og øl. Det er svært at passe sit arbejde og nå husets opgaver, når de også skal vartes op. I går, da jeg var ved at gøre klar til middag, kom to af dem ned i køkkenet hvor de drak øl og åd vores allerbedste mad, mens de pralede af hvor nemt det havde været at indvadere Danmark. De fortalte, at de var marcheret helt nede fra Polen og op igennem Jylland, hvor den danske hær havde forskanset sig ved Fredericia. De svenske styrker stormede fæstningen fra alle sider og fik jaget danskerne på flugt. Over 000 stakler fra den danske side mistede livet i det slag. Det er flere mennesker end der bor i hele Roskilde by. Normalt ville den kolde vinter have forhindret 1 svenskerne i at sætte både i at sætte både i vandet og krydse lillebælt, men i stedet frøs al vandet til is, og Corfitz Ulfeldt fandt på, at de kunne marchere over isen til Fyn med heste, vogne og kanoner. De to svenskere fortalte, at vægten fra hestene og alle de marcherende tropper pressede isen så meget ned, at de gik i vand helt op til knæene. De fortalte om, hvordan de fortsatte over det tilfrosne vand til Langeland og videre til Sjælland uden at møde nogen betydelig modstand. Jeg gik ned i den anden ende af køkkenet, hvor jeg ikke kunne høre dem. Men lidt efter råbte de på mere øl. Jeg hentede to krus fra fadeburet og satte dem på bordet. En af de svenske tjenere tog fat i min hånd. Han bad mig om at sidde ved bordet hos dem. Jeg undskyldte mig med, at jeg skulle rense grønsager, men de insisterede på, at jeg skulle høre om deres be-
14 drifter. De ville have stormet København, hvis ikke den danske konge var gået med til at forhandle om fred her i Roskilde. Freden kommer til at koste os Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Desuden skal Corfitz Ulfeldt have sit gods i Danmark tilbage. De løftede deres ølkrus og skålede højt for Corfitz Ulfeldt. Uden hans hjælp havde Sverige ikke sejret. Jeg vendte ansigtet bort og tænkte på, at jeg frivilligt havde talt med den mand, der havde kostet flere danskeres liv. Pludselig mærkede jeg en hånd på min bagdel. Jeg forsøgte at fjerne den, men hånden gav mig et ordentligt smæk bagi. Jeg kiggede på svenskerens grinende ansigt, der var helt rødt af al øllet. Den anden holdt et ølkrus hen foran min mund og forsøgte at få mig til at drikke. Der lød ringen fra en lille klokke henne fra trappeopgangen. Jeg prøvede at få fægtet mig fri, men svenskerne grinede blot og holdt mig tilbage. Klokken ringede igen, og denne gang blev den heldigvis ved så længe, at jeg kunne komme fri. Jeg skyndte mig op ad trappen. For enden af trappen mødte jeg Fruen. Hun skulle til at skælde ud over, at jeg ikke var kommet med det samme, men så hørte hun larmen nede fra køkkenet og sukkede dybt. Fruen bad mig om at gå på apoteket for at hente mere vin til officererne, hvorefter hun gik tilbage mod stuen. Jeg kunne ikke lade være med at kigge efter hende og skimtede de svenske officerer, der sad og røg på deres piber inde ved det varme ildsted. Der var usædvanlig stille i Roskilde by, men det var også en rigtig kold aften. Jeg troede først, at apotekeren var ude, men efter at jeg havde banket på døren et par gange, blev der lukket op. Jeg undskyldte forstyrrelsen og skyndte mig at give ham Fruens seddel. Jeg fik lov til at vente indenfor i varmen, mens han fandt vinen frem og pakkede flasken ind i en bylt. Lidt efter var jeg på vej hjemad med de dyre dråber under armen. Men netop som jeg drejede ned ad Algade, fik jeg øje på tre berusede svenske soldater. Jeg nåede knapt nok at vende mig om, før de var over mig som sultne høge. De kaldte mig en billig tøs og sagde at jeg skulle aflevere mine penge, mens de hev og trak i bylten. Men jeg turde ikke give slip på vinen af frygt for, hvad Fruen ville gøre, så jeg satte mig ned på hug og klyngede bylten til mig. Jeg mærkede smerten fra en støvle, der sparkede ind i mine ribben og det fik mig til at glemme hvor koldt, det egentlig var. Pludselig lød der et højt råb og mine overfaldsmænd tog benene på nakken. En hånd blev rakt ned til mig, og jeg blev hjulpet op. Min redningsmand var ingen anden end Corfitz Ulfeldt. Han var på vej hjem fra forhandlingerne, da han havde fået øje på overfaldet. Han havde straks trukket sin sabel og havde reddet mig. Corfitz Ulfeldt lagde sin store frakke omkring min kolde krop og lod mig læne mig op ad ham hele vejen hjem til gården. Jeg lagde mærke til, at Fruen skulede til mig, men uanset om de siger at han er landsforræder, har jeg lært, at Corfitz Ulfeldt også kan være en mand af ære.
Page 1 and 2: Klimaet har ændret sig gennem fler
Page 3 and 4: Lærervejledning Klimadebatten rase
Page 5 and 6: Istid
Page 7 and 8: det kæmpestore gab lukkede sig sam
Page 9 and 10: Kildernes by, 1040
Page 11 and 12: 10 forhandlingerne, måtte den dans
Page 13: Fredens pris, 1600-tallet
Page 17 and 18: 1 Ulykkernes Tid, 1700-tallet
Page 19 and 20: 18 ikke været gode nok til at vær
Page 21 and 22: Mølle-Marie, 1900-tallet
Page 23 and 24: kan vi lede det henover møllehjule
Page 25 and 26: En våd festival, 2007
Page 27 and 28: forstod hvad der var sket. Cecilie

"Klima og historie" (pdf) - Roskilde Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?