Nr. 7 September 2009 32. årgang - Redderen

Nr. 7 September 2009 32. årgang

REDDEREN 

udgives af 

Reddernes Landsklub 

Redaktion: 

Redaktør & Fællestillidsmand 

Morten Andersen 

Ringstedgade 128 

4700 Næstved 

Mobil ........ 20 76 17 22 

E-mail: moa@falck.dk 

Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes 

den Redder.dk, e er ved henvende 

se t redaktøren. 

Redaktionssekretær: 

Ebbe Vang 

Kontor ...... 43 95 87 27 

Mobil ........ 40 20 87 40 

Mail: ebbe@redder.dk 

Journalist: 

Flemming Frederiksen Kyster (DJ) 

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia 

Mobil ........ 28 91 29 80 

E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk 

Annoncer, sats & trykning: 

PE Offset A/S 

Tømrervej 9 - 6800 Varde 

Tlf. ............ 76 95 17 17 

Fax ........... 75 21 04 10 

E-mail: peoffset@peoffset.dk 

Oplag: 

4.500 stk. 

Redderen læses af reddere, brandmænd, 

ledere og andre medarbejdere 

i Falck koncernen, AMU-centre, 

tekniske skoler, hos pitaler og politikere 

samt beredskabs- og 

forvaltningschefer. 

ISSN nr. 1603-1660 

2 

Indhold 

Leder ..................................... 3 

Paramedic nord for Polarcirklen ................ 4 

Livlig debat på borgermøde. ................... 7 

Falckredder gennem 45 år .................... 8 

Partifæller er sure på Tommy Kamp ............. 10 

Minister trækker i land ........................ 14 

Studietur gik flyvende ........................ 16 

Besøg til lands, til vands og i luften. ............. 18 

Skuffelse over landsretsdom ................... 22 

Stærkere kompetencer gennem simulation ....... 24 

redderen nr. 7 2009

leder 

VI VIl gerne h j æ l p e 

Under valgkampen i 2007 udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, 

at der i næste regeringsperiode vil blive en maksimal responstid på 

15 minutter. Der var ingen slinger i valsen, de sidste stemmer skulle hives hjem, 

så regeringen kunne forsætte - nu er manden bag ordene om maks. 15 min. 

responstid ude af landet. 

Det afkræver dog respekt hos os, at de tilbageblivende regeringsfæller holder fast 

i løftet om maks.15 min. responstid, men vi synes, budskabet bliver mere og mere 

udvandet. 

Vores sundhedsminister har flere gange udtalt, at når han talte om efterlevelse af 

regeringens løfter til vælgerne, talte han om uddannet ambulancepersonale – ikke 

brandmænd eller hjemmesygeplejersker eller andre gode sundhedsmedarbejdere. 

Indrømmet, det er rævedyrt at lave en maks. responstid på 15 min. Det er et 

uigennemtænkt forslag, de sidste millioner, forslaget vil koste, hvis det skal udmøntes, 

og man skal nå alle borgere i landet inkl. dem, der er bosat på brofaste øer, 

kunne blive brugt på andre gode tiltag indenfor sundhedsvæsnet, som ville gavne 

endnu flere borgere. Dette kunne f.eks. være bedre uddannelse af ambulanceredderne 

– fra niveau 2 til paramediciner. 

Det må bestemt ikke opfattes som brødnid, når vi professionelle ambulancereddere 

påpeger, at hurtig hjælp ikke altid er bedste hjælp. Alt arbejde indenfor det 

præhospital område er yderst kompliceret; ved forkert behandling kan hjælpen forværre 

patientens tilstand yderligt. 

Os der til hverdag beskæftiger os med det præhospitals område, vil heller end 

gerne hjælpe sundhedsministeren til, at lave nogle holdbare fornuftige løsninger 

til gavn for borgere. Der skal lyde ros til ministeren for hans villighed til at opleve 

og blive klogere på det præhospitale beredskab ”ude i marken”, og fra Reddernes 

Landsklubs side er vi altid parate til dialog og rådgivning. 

Vi er ikke sikre på, at den rigtige løsning er maks. 15 min. responstid, hvis ministeren 

anser målet opfyldt, bare der kommer en eller anden person ud til de borgere, 

som har akut brug for hjælp. Vi vil gerne diskutere andre forslag med ministeren. 

noter 

brandVæSen 

bygger nyt 

Roskilde Brandvæsen vil ikke gøre 

brug af et tilbud fra Falck om at rykke 

ind på de to stationer, der bliver 

overflødige, når Falck fra 1. februar 

2010 må afgive ambulancekørslen i 

Greve, Køge og Solrød Kommuner. 

Det skriver Sjællandske Medier. 

Ifølge avisen er brandvæsnet langt 

fremme med planer om nye stationer 

i Greve og Køge. I Greve bliver 

det i et industriområde tæt ved 

motorvejen, mens det i Køge bliver 

tæt ved sygehuset. 

Begge steder skal der bygges 

omkring 800 kvadratmeter administration, 

kontorer, mandskabsfaciliteter 

og garager. 

De første tre af i alt 12 nye finsk 

opbyggede ambulancer er leveret 

til Roskilde Brandvæsen, skriver 

avisen. 

helIkopter på 

prøVe I Sjælland 

Fra marts 2010 vil en akutlægehelikopter 

på kort tid kunne nå frem 

til svært syge og tilskadekomne 

patienter i Region Hovedstaden og 

Region Sjælland. 

Det er resultatet af et nyt samarbejde 

mellem TrygFonden, Danske 

Regioner, Sundhedsministeriet, 

Region Hovedstaden og Region 

Sjælland. 

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 

for 2009 blev der indgået 

en aftale om etablering af en landsdækkende 

lægehelikopterordning 

fra 2011. Forsøgsordningen skal 

gennemføres det næste halvandet 

år og indsamle erfaringer forud for 

den landsdækkende og permanente 

ordning. 

redderen nr. 7 2009 3

Gitte Rasmussen med storslået udsigt en blid 

sommerdag. Om vinteren kan vejret og føret 

bide anderledes fra sig. 

paramedIc 

nord for polarcIrklen 

Ekstremt vintervejr, afsides 

beliggende huse og 

tunnelbrande er ofte 

den udfodrende følgesvend, 

når ambulancefolkene 

i Nordnorge 

rykker ud. Danske Gitte 

Rasmussen, der fik beviset 

som paramedic lige 

før jul, ved hvad det vil 

sige at arbejde under de 

barske vilkår 

Af Arne Bach Nielsen 

4 

Dybt inde i fjordene i midnatsolens 

land, hvor ingen veje fører til, bor 

der også mennesker. Især om sommeren, 

hvor hyttelivet er på sit højeste. 

Derfor skal Gitte Rasmussen som paramedic 

kunne behandle eksempelvis 

en hjertepatient over længere tid, end 

hvis episoden havde været omkring et 

byområde. 

- Det kan være enormt anstrengende 

og tage lang tid at få patienten transporteret 

ned til ambulancebåden for 

to mand alene, fortæller 49-årige Gitte 

Rasmussen, der udover rollen som 

paramedic udgør den ene halvdel af 

ambulancemandskabet. 

En radioforbindelse fra paramedic’en i 

hytten på fjeldet og til lægen kan være 

livsnerven for patienten, inden han 

eller hun når under lægebehandling 

eller til hospitalet. Den tilskadekomne 

kan bo så ufremkommeligt, at helikopter 

kan være den eneste løsning. 

Ambulancefolkene er bemyndiget til at 

rekvirere flyvende assistance direkte. 

Autonom atmosfære på stationen 

Ambulancestationen i den mindre og 

noget nedslidte garagebygning i byen 

Kjøpsvik mellem Bodø og Narvik bliver 

drevet af i alt fem ambulanceførere, 

hvoraf Gitte Rasmussen som den en- 

este er uddannet som paramedic. 

Stemningen er lige ud ad landevejen, 

de godmodige drillerier bliver luftet, og 

der er lige én der kender en, der har en 

billig bådmotor til salg. 

Nogle af byens godt tusind indbyggere 

har i går eller for et halvt år siden gjort 

sig uheldigt bemærket, og han skal da 

også have et ord med på vejen. 

Stationen er underlagt 

Universitetshospitalet Nord-Norge i 

Tromsø, men den autonome – i ordets 


"Det kan være frygteligt at stå 

udenfor og ikke må rykke ind og 

hjælpe måske fastklemte mennesker, 

før brandvæsenet har 

sagt god for det" 

Gitte Rasmussen om tunnelulykker. 

bedste forstand – atmosfære på 

Kjøpsvik-stationen synes at ligge langt 

fra de store kontorer hos hovedkvarteret 

i storstaden. 

Tunnelulykkerne er de værste 

Gitte Rasmussen er havnet i et hårdført 

miljø. De snoede veje kan være meget 

vanskeligt farbare om vinteren, hvor 

stormene raser, og vejene kan være 

dækket af snedriver eller fastkørt is. 

- Det er ikke altid et spørgsmål om at 

komme hurtigt med patienten til hospitalet. 

Ofte er det vigtigere at køre med 

en moderat hastighed. En roligere kørsel 

giver bedre behandlingsvilkår bag i 

ambulancen, og så betyder det mindre, 

om man kommer fem eller ti minutter 

senere frem, forklarer hun. 

Ambulancetjenestens distrikt er gennemhullet 

af vejtunneller. Derfor rykker 

Gitte Rasmussen og kollegerne hiver en gang imellem det medicinske udstyr om bord på 

’Doktorbåden’, når patienter har brug for hjælp i en afsides fjord. 

På vej til en hytte i fjeldet med 

akut-rygsæk, ilt og hjertestarter 

med EKG-måleudstyr. 

redderen nr. 7 2009 5

Kjøpsvik-folkene selvsagt ud til en del 

tunnelulykker, som for Gitte Rasmussen 

er noget af det værste at komme til. 

Ulykkerne er ofte voldsomme, fordi 

ulykkesbilen har ramt tunnelvæggen og 

forbundet med brand. - Det kan være 

frygteligt at stå udenfor og ikke må 

rykke ind og hjælpe måske fastklemte 

mennesker, før brandvæsenet har sagt 

god for det. Men selvfølgelig, egen sikkerhed 

først, fortæller hun. 

6 

Det sker, at ambulancefolkene må stå 

alene med en trafikulykke, inden politiet 

på grund af afstanden eller andre opgaver 

endnu ikke er nået frem. - Så må 

vi afskærme ulykkesstedet med selve 

ambulancen og blå blink og ellers gribe 

fat i andre trafikanter til at hjælpe os 

med at lede trafikken sikkert forbi. 

Gitte Rasmussen erkender, at livet i 

ambulancetjenesten i Nordnorge kan 

være hårdt, men vil ikke bytte for noget. 

fakta om gItte raSmuSSen 

1984 Færdiguddannet som sygeplejerske fra Hillerød Sygehus. 

1994 Flyttede med manden og deres fire børn til Nordnorge. 

1994 Ledende stillinger inden for Kjøpsvik Kommunes hjemmesygepleordning. 

2001 Vikarkursus for ambulancetjenesten 

2002 Ansat i bedriftsundhedstjenesten i området 

2003 Vikar i ambulancetjenesten 

- Mine kolleger og jeg sætter en ære 

i vores station og respekterer hinanden 

både for det menneskelige og den faglige 

kunnen. Her er vi få, og vi er i en 

moden alder, hvor kanterne er slebet 

af. Vi har ingen indbyrdes konflikter, 

som de har på mange andre arbejdspladser. 

Og sygestatistikken står på et 

stort rundt nul, siger Gitte Rasmussen 

med stolt glimt i øjet. 

2004 Fastansat i ambulancetjenesten. For at få svendebrev som ambulancefører kræver det fem års 

anciennitet med en del kurser undervejs. Reglerne siger to års ’rabat’, når vedkommende er uddannet 

sygeplejerske. Afsluttende eksamen fik Gitte Rasmussen i 2009 efter endt uddannelse som paramediciner 

2007-2008 Den knap to-årige uddannelse som paramediciner. 

Paramedicineren bag 

rattet i den moderne 

ambulance, der kan 

betegnes som en rullende 

klinik. 


lIVlIg debat på borgermøde 

Det fremtidige ambulanceberedskab 

i Horsens-området 

møder 

kritik 

Af Flemming F. Kyster 

Borgerne i Horsens og omegn var 

den sidste dag i august inviteret 

til borgermøde i cafeen på det lokale 

sygehus. Bag invitationen stod regionsrådspolitiker 

og horsensianer Anders 

Kühnau (S), og anledningen var længere 

tids debat om det fremtidige ambulanceberedskab 

i området, som ifølge 

kritikere skæres ned i en grad, så det 

ikke længere hænger sammen. 

Antallet af ambulancer til akutkørsler i 

Horsens nedsættes fra de nuværende 

fem til tre i dagtimerne og fra tre til to 

om natten. 

Mange reddere 

Til mødet, som også havde regionsrådsformand 

Bent Hansen i panelet, var 

der dukket 60-70 borgere op, hvoraf op 

imod halvdelen var reddere fra blandt 

andet Horsens, Odder og Skanderborg. 

Redderne gjorde det krystalklart, at de 

anser det fremtidige ambulanceberedskab, 

fra 1. december, som utilstrækkeligt 

og uansvarligt. 

- Der er ingen af os, der er trygge ved 

det. Hvis vi kigger på vores hverdag, er 

det himmelråbende lavt, det I laver. Jeg 

håber, at I tager jeres ansvar, når det går 

galt, og at nogle af alle de penge, I har 

sat af, går til en vvs-mand. For der bliver 

kø ved håndvasken, lød ifølge Horsens 

Folkeblad fra redder Peder Jensen. 

Mulighed for tilkøb 

Anders Kühnau replicerede blandt 

andet, at man havde en pulje til tilkøb af 

flere vogne, hvis det viste sig nødvendigt. 

Eksempelvis hvis det – som kritikere 

mener – viser sig, at færre end tre 

ambulancer om natten er urealistisk. 

- Vi tror og håber på, at vi får afviklet 

den liggende sygetransport bedre i 

løbet af dagen. Derfor tror vi, at antallet 

af sygetransporter om natten vil blive 

redderen nr. 7 2009 

Kritikken fra redderne gjorde indtryk på Anders Kühnau (billedet), fortalte 

han Horsens Folkeblad efter mødet. ”Jeg tager specielt kritikken omkring 

natkørslen med mig. Hvis forudsætningen for kørslerne ikke holder, 

ændrer vi det. Hvis der er brug for tre akutambulancer i Horsens om natten, 

må vi have det”, sagde han. 

reduceret, forklarede Anders Kühnau 

ifølge Horsens Folkeblad. 

Bekymring 

Anders Vaagan, tillidsmand hos Falck 

Horsens, sagde blandt andet: - Hvorfor 

bruger I ikke penge på et par ekstra 

beredskaber. I vil jo også gerne have 

hjælp, hvis det er jer eller jeres familier, 

der har brug for det. Skaden skal jo 

være sket, før I vil lave ændringer. 

Også ”almindelige” borgere blandt de 

fremmødte gav udtryk for bekymring. 

Blandt andet sagde en kvinde: - Jeg 

håber ikke, at det er nogle af mine pårørende, 

som skal være prøveklude. 

Det samme eller bedre 

Hertil lød det fra regionrådsformand 

Bent Hansen: - Der er ikke nogen, der 

skal være prøveklude. Vi følger selvfølgelig 

det her tæt. 

Han forsikrede, at 

beredskabet ikke bliver dårligere, skriver 

Horsens Folkeblad: - Det bliver enten 

det samme eller bedre. Vi bruger ikke 

100 millioner kroner ekstra for at gøre 

det ringere, påpegede han. 

7

Trods et langt arbejdsliv glæder Holger Pedersen sig 

ikke til at vinke farvel til Falck og arbejdsmarkedet. 

falckredder gennem 45 år 

Til efteråret går Holger 

Pedersen på pension 

efter et langt arbejdsliv 

hos Falck 


Det er en rutineret redder – mildt 

sagt – som i næste måned passerer 

en bemærkelsesværdig milepæl. 

Den 9. oktober er det nemlig 45 år 

siden, Holger Pedersen startede som 

redder i Haderslev, og tilknytningen til 

Falck og den sydøstjyske købstad har 

han bevaret lige siden. 

67-årige Holger Pedersen kom ellers 

et helt andet sted fra, både geografisk 

og arbejdsmæssigt. Han stammer fra 

Svendborg, hvor han som ung blev udlært 

som kommis (købmand). Men efter 

soldatertiden i København søgte han 

ind til Falcks Redningskorps, og lagde 

8 

dermed beslutningen om sin fremtidige 

bopæl i korpsets hænder. 

- Falck bestemte, hvor man blev sendt 

hen. Hvis man kun ville til et bestemt 

område, var chancerne for at komme 

ind mindre, og jobs hang ikke på træerne. 

Så det blev Haderslev for mit vedkommende, 

siger Holger Pedersen. 

Svær dialekt 

Han og kæresten fandt sig en lejlighed 

i byen og forsøgte at falde til i denne 

landsdel. - "Enten kommer man ind på 

livet af sønderjyderne, eller også flytter 

man efter et halvt år. Og vi faldt altså 

godt til", konstaterer Holger Pedersen. 

Det sønderjyske tungemål voldte dog 

en del besvær i starten. - "Eksempelvis 

da vores husvært så vores gaskomfur, 

spurgte han ”Hvad gælder sådan et?” Vi 

forstod ikke spørgsmålet, men det betød 

”hvad koster det”. Så sagde han ”Det 

er glant at have sådan et” – det betød 

noget med, at det var godt eller dejligt", 

siger Holger Pedersen med et smil. 

I dag vil udenforstående nok mene, 

at han taler med fin sønderjysk accent, 

men ældre, ”indfødte” sønderjyder kan 

sagtens høre, at jeg ikke stammer fra 

disse kanter, griner Holger Pedersen. 

Fyret på grund af briller 

På grund af sin handelsuddannelse 

blev Holger Pedersen i første omgang 

placeret på kontoret på station Haderslev, 

som i øvrigt dengang også havde 

brandslukning. Men efterhånden fik han 

opfyldt sit ønske om at ”komme ned i 

garagen”, altså køre som redder. 

Hans brug af briller kom dog til at koste 

jobbet. Nytilkomne reddere/brandfolk 

måtte ikke bruge briller, blev det indskærpet. 

Det var en lidt pudsig regel, idet 

”gamle” reddere, der hen ad vejen fik 

behov for briller, ikke var omfattet af den. 

Så Holger Pedersen måtte vinke farvel 

til Falck og begyndte i stedet at køre 

med ost for A. E. Grodt i Haderslev. 

Var du ikke bitter over at blive fyret på 

grund af briller? 


- "Nej. Jeg var selvfølgelig ærgerlig 

over at miste jobbet, men ikke bitter. 

Jeg tror ikke, man tænkte sådan dengang", 

siger Holger Pedersen. 

Døgnvagt hver anden dag 

Et års tid senere blev ”brille-reglen” 

droppet, og stationslederen fik Holger 

Pedersen overtalt til at vende tilbage. 

Det gjorde han så den 9. oktober 1964, 

som derfor er den ”officielle” startdato i 

hans Falck-karriere. 

De næsten 45 år har naturligvis budt 

på kæmpe forandringer på mange fronter. 

Det gælder blandt andet arbejdstiden, 

som dengang hed døgnvagt hver 

anden dag, bortset fra sommer- og 

vinterferie. 

Man var De’s med stationslederen, 

som naturligvis boede på stationen, og 

man var i princippet til rådighed 24 timer 

i døgnet alle ugens dage. 

Ens anden familie 

- For min kone og vores to døtre var det 

jo en velkendt ting, at telefonen nogen 

gange ringede, og så styrtede jeg ud af 

døren. Det med at stå til rådighed hele 

tiden var ikke noget, jeg eller kollegerne 

tænkte videre over eller var kede af. 

Det var en helt selvfølgelig del af dét at 

være Falckmand, lige som det var, at 

man boede nær stationen, understreger 

Holger Pedersen. 

Det at arbejde for Falck fyldte i det 

hele taget meget dengang, både tidsmæssigt 

og mentalt, fortæller han. 

Fællesskabsfølelsen og korpsånden var 

en anden, end den er i dag: 

- Kollegerne på stationen var jo som 

ens familie. Man kendte hinandens ægtefæller 

og børn – og nogle gange kom 

familierne forbi om søndagen til kaffe. 

- I dag kommer folk fra Grindsted, 


Middelfart og andre steder, og tilmed er 

man på landevejen 90 procent af tiden. 

For de fleste er det et job lige som 

andre jobs. Ikke et ondt ord om det, for 

sådan er udviklingen jo – men jeg er 

glad for, at jeg har oplevet det andet 

også, påpeger Holger Pedersen. 

Mindre kompliceret 

Også på uddannelsessiden er der sket 

utroligt meget. Holger Pedersen var i 

løbet af sine første par år på 14-dages 

kurser på Ørnegaarden i København. 

Men derudover var det ved at kigge på 

”de gamle” i aktion, at man lærte at køre 

sygevogn, autohjælp, brandslukning 

med videre. 

- I forhold til i dag havde vi mindre 

uddannelse, men kravene var også 

mindre. Ud over basal behandling gjaldt 

det om at få patienter på sygehuset hurtigst 

muligt. Og på autosiden var bilerne 

slet ikke så komplicerede som i dag, 

hvor man – hvis man ikke er ATV-mand 

– risikerer at ødelægge mere end man 

gavner, hvis man piller ved noget. 

Små doktorer 

Også på køretøjssiden er der sket meget siden tresserne. 

Billedet her er fra Falcks arkiv. (Foto: falck.com). 

- Jobbet var utroligt alsidigt tidligere, og 

det kunne jeg godt lide: Sygekørsel, entreprenøropgaver, 

koflytning, afdækning, 

kranvogn, brand. Vi var nogenlunde til 

det hele, hvor tendensen i dag går mod 

specialisering på mere snævre områder. 

Eksempelvis de unge ambulancefolk 

i dag; de er jo som små doktorer. Jeg 

tager hatten af for dem, og udviklingen 

går den vej – men jeg ville ikke bytte, 

betoner Holger Pedersen. 

Som ambulanceassistent var han 

godt træt af de årlige tests, og at prøve 

kræfter med en behandlerfunktion har 

ikke virket tillokkende på Haderslevredderen. 

Holger Pedersen har båret mange 

typer uniformer gennem årtierne 

(det er dog ikke ham på billedet). 

(Foto: falck.com) 

Som 57-årig, for 10 år siden, var han 

til gengæld glad for at hoppe over i en 

p-vogn. Siden har han kørt først seks år 

med liftbus og siden med ”almindelig” 

p-vogn. 

”Erhvervsskade” 

- Det har jeg været rigtig glad for. Man 

taler med en masse mennesker, og så 

kommer man rundt i det meste af landet. 

En lidt barok ”erhvervsskade” ved jobbet 

er, at dødsannoncerne er det første, 

Holger Pedersen læser, når han åbner 

den lokale avis. 

Det er i mange tilfælde ældre mennesker 

og ganske syge patienter (kræftpatienter 

med videre), som han kører 

med, og det betyder noget for ham at 

vide det, hvis de falder bort. - Hvis man 

har kørt en person til strålebehandling 

måske 30 gange over halvandet år, så 

får man jo et eller andet forhold til personen. 

Og uden at være sønderknust 

kan man jo godt blive lidt berørt, når 

man ser, at vedkommende har tabt 

kampen, konstaterer Holger Pedersen. 

Ingen ar på krop og sjæl 

Han har selv været heldig at undgå 

skader på krop og sjæl igennem de 

45 år som redder. Der er naturligvis 

ulykker og hændelser, han aldrig vil 

glemme, især dem der involverer børn. 

Men i Haderslev har ledelse og reddere 

ifølge Holger Pedersen været gode til 

at tale grimme hændelser godt igennem, 

så de blev bearbejdet og kunne 

lægges til side. 

9

Redderjobbet var tidligere mere alsidigt. Situationen 

her er fra Holstebro-egnen. (Foto: falck.com). 

10 

God kollega 

Siden januar har Holger Pedersen ”kun” 

været på 30 timer om ugen. En kollega 

ønskede at komme på fuld tid, og for at 

hjælpe vedkommende tilbød han at bytte. 

At veteranen er en god kollega, der 

tænker på andre, vidner hans fratrædelse 

også om. Egentlig skulle han først 

være fratrådt i foråret næste år, men 

han har accepteret at sige farvel allerede 

dette efterår, fordi det kunne redde 

en yngre kollega fra afskedigelse. 

Glæder sig ikke 

Og det ER et offer, han bringer, for pensionisttilværelsen 

lokker bestemt ikke. 

- Mit arbejde er min hobby og mit liv. 

Jeg ved, at jeg kommer til at savne det 

ganske gevaldigt, og jeg tror, det bliver 

et chok at gå fra. Måske falder jeg død 

om, det ser man jo nogle gange, når 

folk afslutter et langt arbejdsliv. Men så 

har jeg da haft en masse gode år, siger 

Holger Pedersen med et smil. 

partIfæller er Sure 

på to m m y ka m p 

Det er ikke kun blandt de sjællandske 

reddere, at Tommy Kamp er upopulær. 

Under ambulanceudbuddet i Region 

Sjælland gjorde regionsråds-politiker 

Tommy Kamp (S) sig voldsomt upopulær 

blandt reddere med beskyldninger 

om, at de ”skyndte sig langsomt” for at 

få mere i lønposen. 

Den kontroversielle herre er imidlertid 

heller ikke videre populær i egne partirækker, 

beretter P4 Sjælland. Flere partifæller 

beskylder Kamp for at sjofle sit 

arbejde i regionsrådet. Især i rådets forretningsudvalg 

er han ofte fraværende. 

- Det er jo virkelig der, det sner. Vi er 

mange, der gerne ville have den post, 

fordi det er i forretningsudvalget, beslutningerne 

træffes, siger Ole Marqweis, 

ligeledes regionsrådsmedlem for S. 

Gruppeledelsen har bedt Tommy Kamp 

om at passe sin post, men selv giver 

han ikke meget for arbejdet i regionsrådet. 

Han tilføjer, at den lidt galgenhumoristiske 

tilgang nok er forstærket af, at en 

gammel kollega gik bort for nylig. 

- Han var 73 år og den første fra vores 

gamle hold, som vi har måttet begrave 

– det kan ikke undgå at sætte nogle 

tanker i gang, påpeger den snart pensionerede 

redder. 

Rejser med folkedans 

Men mon ikke hans hustru samt de to 

døtre, begge bosat i Haderslev, kan holde 

Holger Pedersen beskæftiget – for 

slet ikke at tale om de fem børnebørn. 

Desuden får Holger Pedersen og hans 

hustru god motion og mange oplevelser 

gennem folkedans. Sammen med andre 

folkedansere har de blandt andet været i 

Thailand og New Zealand, og senere i år 

går turen en måned til Californien. - Så 

kan jeg også bruge den måned til at øve 

mig på at være pensionist, griner Holger 

Pedersen – Falckredder gennem 45 år. 

- Hvis jeg skal vælge mellem pap-parlamentet 

i Sorø og arbejdet som partiformand 

i Køge, så vælger jeg at lægge 

mine kræfter i Køge, fastslår Tommy 

Kamp over for P4. 

Kamp har tidligere måttet opgive sit 

kandidatur til posten som regionrådsformand 

på grund af rod i privatøkonomien. 


SØG NU! 

CIVIL 

AMBULANCEASSISTENT / -BEHANDLER 

I FORSVARET 

FÅ EN PAUSE I HVERDAGEN OG EN OPLEVELSE FOR LIVET 

Er du uddannet ambulanceassistent eller -behandler og har du aftjent din værnepligt, har du 

nu mulighed for at tegne en korttidskontrakt på 5 - 9 måneder med Forsvaret, og blive udsendt 

sammen med de danske soldater, hvor der er BRUG for dine kompetencer. 

Uddannelsen tager ca. 2 måneder og herefter vil der være mulighed for at blive udsendt i 

ca. 3 til 6 måneder. 

Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste har allerede sammen med Falck 

og Københavns, Gentofte, Frederiksberg og Roskilde Brandvæsen udarbejdet og underskrevet 

en hensigtserklæring vedrørende orlov i forbindelse med udsendelsen. 

Har du spørgsmål kan du rette henvendelse til Forsvarets Rekruttering på telefon 4489 5151 

eller klikke ind på www.ambulanceassistent.dk og læse mere.

Falck bliver 

leverandør 

til Topdanmark 

Falck og Topdanmark har underskrevet en aftale 

om, at Falck fra nytår bliver hovedleverandør af 

Tophjælp, som er Topdanmark og Danske Forsikrings 

tilbud om lynhurtig assistance, hvis bilen går i 

stykker eller i stå. 

”Det er en stor tillidserklæring, at Falck skal stå 

for leverancen af hurtig og kompetent assistance til 

Tophjælp-kunderne i Topdanmark og Danske Forsikring. 

Tophjælp er for mere end 200.000 kunder 

og abonnementer i Topdanmark og Danske Forsikring 

en garanti for hurtig assistance og problemløsning, 

og det vil vi fra 1. Januar gøre vores yderste 

for at leve op til,” siger Poul Mortensen, divisionsdirektør 

i Falck. 

”Da jeg læste om samarbejdet mellem Dansk 

Autohjælp og Tryg, tog jeg chancen og inviterede 

mig selv til en kop kaffe i Topdanmarks direktion” 

fortæller Poul Mortensen. Aftalen er herefter kommet 

i stand efter et par måneders drøftelser mellem 

parterne. 

12 

Aftalen omfatter også Tophjælp Landbrug, som 

bl.a. yder assistance til maskinredning, dyretransport, 

dyreredning og leje af nødgenerator 

ved strøm-svigt. Endvidere er der lavet aftale om 

person- og patientbefordring, som også leveres af 

Dansk Autohjælp. 

”Samarbejdet adskiller sig på nogle punkter fra 

vores andre aftaler. For eksempel vil Topdanmarks 

alarmcentral fortsætte med at betjene alle Tophjælp 

assistanceanmodninger. Vi har derfor etableret 

en tværgående arbejdsgruppe, som skal sikre 

at vores forretningsgange bliver tilpasset den nye 

aftaleform” fortæller Kathrine Stagetorn, Salgs- og 

Partnerchef i Assistance Privatsalg. Arbejdsgruppen 

omfatter Falck IT, Redning og Økonomi samt ditto 

kollegaer i Topdanmark. Det nye Assistanceudvalg i 

Redning er også blevet involveret, da vi skal sikre os 

at driften bliver dimensioneret til at kunne varetage 

Tophjælp assistancerne fra 1. januar. 


”Der forestår os et stort arbejde med at sikre, at 

alle Falcks vagtcentraler og drift drifter ordningen 

iht. kontrakten og at dataregistrering og disponering 

følger retningslinierne, så vi overholder de aftalte 

servicetider. 

Men det er ikke kun på vagtcentralerne, at forretningsgangene 

skal tilpasses. Vores reddere skal også 

uddannes. Blandt andet er Falck Bonusværksted 

ikke er en del af aftalen. Topdanmark har frit værkstedsvalg 

og heri ligger, at Topdanmark ikke ønsker, 

at Falck anviser kunden til bestemte værksteder”. 

Kathrine Stagetorn siger videre: ”Ja det forekommer 

helt paradoksalt for nu har vores reddere endelig 

taget Falck Bonusværksted til sig - og tro mig, jeg 

ved hvor svært det har været, for jeg har selv været 

ansvarlig for udvikling og implementering af dette 

kundeloyalitetstilbud”. 


Redningsdirektør Lars Vester Pedersen glæder sig 

overordentlig meget til den nye aftale med Topdanmark. 

”Det er rigtig godt vi netop her ved starten af 

den nye organisation får en sådan vigtig opgave for 

vores assistancerør. Implementeringen af de driftsmæssige 

forhold er forankret ved Regionsdirektør 

Erik Møberg Petersen og driftschef Svend Jørgen 

Hansen. Det nye tværgående assistanceudvalg sikrer, 

at vi får en sikker og forankret proces, således 

vi er klar til opstarten den 1. januar 2010 i såvel 

teknisk tjeneste som på vagtcentralerne”, sig Lars 

Vester Pedersen. 

Der vil løbende tilgå information til vagtcentralerne 

og til assistanceredderne i denne periode. 

13

Skal det være professionelle, der indgår i regeringens 

responstidsgaranti, eller vil man også bruge folk uden 

præhospital erfaring? (Arkivfoto: Falck) 

mInISter trækker I land 

”Udvandet” oplæg til 

responsgaranti strider 

mod tidligere udtalelser 

fra Jakob Axel Nielsen 


Op til seneste Folketingsvalg lancerede 

daværende statsminister 

Anders Fogh Rasmussen planer om 

en responstids-garanti. Essensen var, 

at der – under normale omstændigheder 

– højst måtte gå 15 minutter, inden 

hjælp nåede frem til patienter, uanset 

hvor i landet det var. Oprindelig var få i 

tvivl om, at der med ”hjælp” blev ment 

ambulancer, og det var også det, der 

fremgik i medierne. 

Efterhånden stod det dog klart, at 

en garanti ville blive ganske kostbar 

14 

og også vanskelig at føre ud i praksis. 

Derfor frygtede fagfolk, at regeringen 

ville udvande løfterne ved at sige, at 

også ikke-præhospitalt uddannede 

faggrupper kunne indgå i garantien. 

Men omkring årsskiftet 2008/2009 blev 

denne bekymring tilsyneladende fejet af 

bordet. Den 3. december 2008 sagde 

sundhedsminister Jakob Axel Nielsen 

(K) til Ritzau: ”Inden næste folketingsvalg 

kan akut syge danskere over hele 

landet trygt stole på, at de bliver hentet 

af en ambulance eller en lægehelikopter 

inden for 15 minutter. ”Videre hed det, ”- 

Vi har lovet en responstid på 15 minutter 

for ambulancer og lægehelikoptere, 

og det når vi inden næste valg.” 

Overraskelse 

Den 12. januar 2009 var ministeren til 

møde hos 3F Aalborg med en flok nordjyske 

reddere. Her blev det yderligere 

fastslået, at det ”mindst” er uddannede 

ambulancefolk, der skal nå frem for 

at overholde garantien. Derfor var 

overraskelsen stor hos blandt andre 

Reddernes Landsklub, da der i august 

blev indledt skabelsen af en politisk 

udpeget arbejdsgruppe, som skal kigge 

på udmøntningen af responsgarantien. 

I gruppens kommissorium fremgår det 

nemlig, at brandfolk/nødbehandlere og 

hjemmesygeplejersker også kan indgå i 

opfyldelse af garantien. 

Fornuftig indstilling 

- Sundhedsministeren har en meget 

fornuftig indstilling til, hvem der skal 

rykke ud til borgerne indenfor 15 min. 

På mødet hos 3F Aalborg, gentog 

sundhedsministeren igen udsagnet 

om: ” Det skal mindst være uddannede 

ambulancereddere, borgerne skal have 

hjælp af”. Den melding var deltagerne i 

mødet meget tilfredse med, men sundhedsministeren 

har åbenbart ikke magt 


som han har agt, han kan åbenbart ikke 

trække den holdning igennem hos regeringen, 

siden han nu et halvt år senere 

allerede trækker i land på, hvem der 

skal hjælpe. Så regeringen og ministeren 

løber fra deres løfter, mener Vagn 

Flink, fællestillidsmand i Nordjylland og 

næstformand i Reddernes Landsklub. 

Bedre end ingenting? 

Men en nødbehandler eller hjemmesygeplejerske 

er vel bedre end ingenting? 

- Ikke nødvendigvis. De er rigtig dygtige 

inden for deres felt, men de har ikke 

uddannelse eller erfaring med akut præhospitalt 

arbejde. Det er jo ikke for sjov, 

at Folketinget har vedtaget en bekendtgørelse 

om, hvilken uddannelse man 

skal have og hvad man skal kunne for 

at arbejde præhospitalt. Det underminerer 

man jo, når man sender urutinerede 

folk ud på gader og stræder bare for at 

kunne hævde, at man har holdt sit løfte 

om en responsgaranti. - Tag eksempelvis 

den hændelse ved Zulu Djævleræs, 

hvor to forulykkede kørere ifølge BT 

blev taget ud af bilen på en måde, som 

professionelle ambulancefolk aldrig ville 

gøre. Det kunne være endt grueligt galt. 

Jeg vil hellere sidde fastklemt måske 

fem minutter mere og så vide, at det er 


professionelle, der kommer frem, påpeger 

Vagn Flink. 

Ikke inviteret 

RL-næstformanden er i øvrigt godt træt 

af, at redderne – den største præhospitale 

faggruppe – i skrivende stund ikke 

er indbudt til at deltage i arbejdsgruppen 

– i modsætning til blandt sygeplejersker 

og læger. - Det er desværre ikke første 

gang, at vi ignoreres i udvalgsarbejder 

på det præhospitale område. Som privatansatte 

redningsfolk bliver vi åbenbart 

betragtet som andenrangs personer, 

når det gælder politisk nedsatte 

udvalg, lyder det fra Vagn Flink. 

RL har trykket på forskellige knapper 

for alligevel at få sæde i udvalget. Og 

der er indikationer på, at det måske kan 

lykkes, og at den manglende invitation 

var ”en forglemmelse”. 

Altid klar 

- Hvis det er tilfældet, er det jo lidt sjovt, 

set på baggrund af mødet i Aalborg. 

Her pointerede ministeren flere gange, 

hvor vigtige aktører vi reddere er i det 

præhospitale set-up, bemærker fællestillidsmanden. 

noter 

d-brandfolk Skal kunne få dagpenge 

Han understreger, at RL, i eller uden 

for udvalget, vil arbejde hårdt for at 

holde ministeren fast på, det skal være 

præhospitalt uddannede fagfolk, der skal 

løbe en eventuel responsgaranti i mål. 

- RL er altid klar til at drøfte med 

beslutningstagerne for at få den bedst 

mulige service for borgerne, slutter 

Vagn Flink Pedersen. 

”Redderen” har spurgt sundhedsministeren, 

hvorfor der trækkes i land vedrørende 

responsgarantien, og hvorfor 

redderne ikke har sæde i arbejdsudvalget. 

Vi blev lovet et svar, men det er 

trods flere henvendelser ikke sket ved 

redaktionens slutning. 

Arbejdsløse frivillige og deltidsbrandfolk skal have ret til supplerende dagpenge igen, mener Socialdemokraternes Bjarne 

Laustsen. 

Den ret mistede de ved den sidste ændring af dagpengeloven, og nu slår brandkorps rundt om i landet alarm, fordi de 

mister personale. 

- Frivillige og deltidsbrandmænd skal have vederlag i stedet for løn. Så sikrer man, at de ikke bliver tvunget til efter 30 

uger at vælge mellem at være brandmand og arbejdssøgende lønmodtager. Hvis de frivillige og deltidsbrandfolk i stedet 

bliver vederlagslønnet, skal vederlaget ikke modregnes i understøttelsen, siger Bjarne Laustsen, der er medlem af Folketingets 

arbejdsmarkedsudvalg. 

Lukningen af MAN Diesel i Frederikshavn har sat fokus på problemet. Mere end halvdelen af de 19 frivillige brandfolk på 

MAN Diesel er blevet afskediget, og dermed forsvinder de også ud af Frederikshavn Brandvæsen. 

- Det er en katastrofe for lokalsamfundene, at deltids- og frivillige brandfolk bliver tvunget væk på grund af dagpengereglerne, 

mener Bjarne Laustsen. 

Redderen følger op på dette forslag i næste nummer. 

Vagn Flink, 

næstformand i RL. 

15

StudIetur gIk flyVende 

Sundhedsminister oplevede 

flyvevåbnets redningshelikopter 

i aktion 


Han har tidligere blandt andet kigget 

på ambulancer, akutbiler, alarmcentral, 

lægehelikoptere, AmPhi og 

mødtes med reddere, så man kan ikke 

beskylde sundhedsminister Jakob Axel 

Nielsen for kun at have en teoretisk 

tilgang til redningsarbejde ude i virkeligheden. 

Mandag den 24. august var det så 

Flyvevåbnets kapaciteter inden for 

patienttransport samt samarbejdet med 

det civile beredskab, ministeren fik et 

nærmere kendskab til. 

Programmet var sammensat af 

Michael Andersen, som er konservativ 

kampagneleder for Jacob Axel Nielsen 

i Nordjylland samt paramediciner hos 

Falck Aalborg. 

16 

EH 101 

Helikopteren lander på Skejby Syghus’ landingsplads. 

Sundhedsministeren får en snak 

med helikopterens kaptajn. 

Første etape startede på Air Transport 

Wing Aalborg (tidligere Flyvestation Aalborg), 

hvor den nye redningshelikopter 

EH 101 blev fremvist. 

Også helikopterens ambulancemæssige 

udstyr blev vist frem af stabslæge 

Benedict Kjærgaard, som ligeledes 

præsenterede flyvevåbnets AIREVAC 

moduler (Aeromedical Evacuation). 

AIREVAC består af nogle containere, 

som er indrettet med små operationsstuer 

og sengepladser samt diverse 

medicinsk overvågnings- og behandlingsudstyr. 

Hermed kan luftfartøjet tage 


ud i verden for at hente tilskadekomne 

danske soldater og sørge for den sanitetsfaglige 

og sundhedsfaglige behandling 

under transporten. 

Afsted til Anholt 

Efter frokost fløj EH 101’eren ministeren 

og de øvrige deltagere afsted til Anholt. 

Her var der blandt andet tid til et 

besøg hos Farvandsvæsenets medarbejdere 

på Redningsstation Anholt. 

Ambulancetjenesten på Anholt har fungeret 

siden 1992, og ifølge stationsleder 

Bent Rasmussen (som både er redningsmand, 

brandmand og politimand 

i det lille lokalmiljø), var det tidligere 

øens brugsuddeler, der kørte udrykning 

i Brugsens bil. 

I dag løser Farvandsvæsenet opgaven, 

og der er altid to redningsfolk på 

ambulancevagten udover den almindelige 

vagt på stationen. 

- Og vi kan sende en ambulance af 

sted inden for 5-10 minutter året rundt. 

Ambulancen kører ca. 40-50 ambulancekørsler 

om året, og der er cirka 

20-30 helikopterevakueringer om året. 

Ambulancekørslerne er altid i samarbejde 

med øens fungerende læge, 

og gennem årene har det flere gange 

været med til at redde liv, siger Bent 

Rasmussen. 

Gør en forskel 

På Anholt betyder ambulancetjenesten 

og samarbejdet med redningshelikopterne 

forskellen på liv og død, da 

Anholt er en af landets mest isolerede 

øer. 

Sundhedsministeren fik anledning 

til at se, hvordan en overlevering af 

en akut hjertepatient mellem ø-lægen 

og redningsfolkene over til helikoptermandskabet 

i redningshelikopteren 

Det lykkes 

specialisterne 

på Skejby 

at redde 

patienten. 


foregår. ”Patienten”, der var en af redningsstationens 

redningsfolk, skiftede 

dog plads med ministersekretæren 

inden helikopteren lettede, og han figurerede 

så patient på turen til Skejby 

Sygehus i redningshelikopteren. 

Ambulance holdt klar 

Ved ankomsten til Skejby Sygehus’ 

helikopterlandingsplads holdt en Falck 

ambulance klar til at køre ”patienten” de 

omkring 1000 meter hen til kardiologisk 

afdeling. Mens ambulancen trillede 

afsted nævnede helikopterens kaptajn 

”Patienten” – Jakob Axel Nielsens ministersekretær 

– omlades til ambulance for at køre den korte tur 

hen til kardiologisk afdeling. 

kontrasten til Rigshospitalet, hvor helikoptere 

kan lande på taget og patienten 

kan køres i elevator direkte ned på rette 

afdeling – uden at bruge tid og ressourcer 

på ambulancetransport. 

Vel inde på Skejby blev ministersekretæren 

lykkeligvis reddet af kardiologerne 

- og samtidig fik ministeren et 

førstehåndskig på sygehusets store og 

avancerede hjerteafdeling. 

Sidste på eftermiddagen gik turen 

så retur i EH 101’eren til Aalborg, hvor 

eskadrillen hører hjemme, og hvor ministeren 

også har bopæl. 

17

Efter bådøvelsen og helikopterturen blev nicaraguanerne 

transporteret tilbage til Kolding ad vandvejen. 

beSøg tIl landS, 

tIl VandS og I luften 

Fire nicaraguanske reddere 

havde 14 spændende 

dage i Danmark 


Det var et tætpakket program til 

lands, til vands og i luften, som fire 

nicaraguanske bomberos var igennem, 

da de besøgte Danmark i 14 dage i 

august. 

Besøget var et led i det udvekslingsprojekt, 

som RL, 3F og Falck i fem år 

har kørt sammen med brandvæsnet i 

Managua, hovedstaden i det mellemamerikanske 

land Nicaragua. 

De fire brandfolk, Eddy Perés, Mario 

18 

To af de gæstende reddere var for første gang uden for Nicaraguas grænser. 

I øvrigt er det planen, at deltagerne fremover ikke får to men ét Danmarksbesøg, 

således at flere får muligheden. 


Torrez, Alvaro Duran og Ricardo Linarte, 

besøgte både den østlige og vestlige 

del af Danmark sammen med skiftende 

værter, der primært var tidligere 

»Nicaragua-veteraner« blandt redderne 

Kvartetten, der havde 3F’s Jens 

Harder Larsen med som tolk, startede 

på Fyn, nærmere bestemt Kerteminde. 

Her var der blandt andet arrangeret 

bådøvelse sammen med de lokale 

brandfolk, som også var med til hyggeligt 

samvær om aftenen. 

Senere havde gæsterne ambulancevagter 

i Svendborg og Odense. 

Langvang 

Næste stop var Randers, hvor de havde 

brand- og ambulancevagt samt var i 

aktion på træningscentret Langvang, 

hvor der blandt andet var overtændingscontainer, 

røgdykkertunnel og 

brandhus på programmet. 

Siden gik turen til Holstebro, hvor der 

blandt andet var rundvisning på det 

lokale sygehus. 

- Det var noget af det, der gjorde 

største indtryk på dem, fortæller Jens 

Harder Larsen. 

- De var benovede over det beredskab, 

der står klar, når patienter kommer 

ind, og også over det gode og 

kammeratlige samarbejde mellem faggrupperne. 

Sygeplejersker og læger 

står klar, når redderne kommer med 


Helikopteren lagde vejen forbi Falckstationen i Kolding (midt i billedet). 

en patient, og de lytter til reddernes 

overlevering og vurdering af patienten. 

I Nicaragua er der ikke denne kollegiale 

udveksling, fortæller Jens Harder 

Larsen. 

Han tilføjer, at en af nicaraguanerne, 

som har været i Danmark før, faktisk 

har haft nogen succes med at indføre 

”danske forhold” på et mindre hospital 

i Managua. Altså at eksempelvis sygeplejersker 

og reddere hilser pænt på 

hinanden, og at der sker en form for 

overlevering, når patienter afleveres. 

Under opholdet i Holstebro var to 

mand på døgnvagt dér, mens en var i 

Struer og en i Lemvig. 

”Højdepunkt” 

Næstsidste etape foregik i Sydjylland, 

hvor station Kolding og Esbjerg hver 

havde to mellemamerikanske kolleger 

med på vagt. 

Turen i den store EH 101 var en af de mange store 

oplevelser, som blev gæsterne til del. 

19

TV2’s regionale station TV Syd talte 

med redder Sanne Jørgensen, der 

var en af tovholderne på besøget fra 

Nicaragua. 

Højdepunktet – billedligt og bogstaveligt 

talt – var en bådøvelse, hvor også en 

redningshelikopter fra Skrydstrup deltog. 

Ricardo accepterede at agere skibbruden, 

så han og en Kolding-redder 

gik overbord og blev hoisted op til helikopteren. 

Aktionen blev en lidt mere dramatisk 

oplevelse end forventet for den unge 

nicaraguaner. Han kan ikke svømme 

(han havde naturligvis sikkerhedsvest/ 

dragt på), og han var ikke helt tryg ved 

gentagne gange at blive ”dykket” af det 

tryk, som kom fra den kraftige helikopter-rotor. 

- Den skabte nogle store bølger, som 

trak mig ned. Så det var lidt svært at 

20 

trække vejret. Men efter et stykke tid 

vænnede jeg mig til det, og det lykkedes 

for mig, konstaterede han bagefter 

med et smil. 

Eftermiddagen blev kronet med en 

tur i den store EH 101 helikopter. Fra 

Løverodde Strand, en halv snes kilometer 

uden for Kolding, gik turen ind 

langs fjorden til Kolding by, hvor også 

Falckstationen ved havnen blev ”rundet” 

- og tilbage igen. 

Sightseeing 

Dagen efter sluttede opholdet i det 

jyske – som i øvrigt også blandt andet 

fakta om nIcaragua projektet 

Grundlag for projektet: 

Overenskomsten mellem 3F og den Særlige Arbejdsgiverforening 

i HTS gældende for Falck Danmark A/S § 13 Stk. 3 

Projektet er to-delt: 

a) Udveksling af ambulancepersonale mellem Nicaragua og 

Danmark. 

b) Donationer i form af køretøjer (brand og ambulance) og 

udstyr til mandskab og køretøjer i Nicaragua. 

Formål med projektet: 

a) Kompetenceudveksling af ambulance redderne i Managua 

b) Forbedring af det eksisterende materiel 

Perioden fra 2004 til januar 2009: 

59 reddere fra Danmark været i Managua (2 uger) 

16 reddere fra Nicaragua været i Danmark (3 uger) 

Doneret 13 brandbiler 

Doneret 12 ambulancer 

Klar til lift-off. 

bød på gocart-kørsel, kajakroning og en 

tur i Legoland – og turen gik østover. 

Her var der blandt andet tid til 

hygge hos Lars Carlsen, stationsleder 

i Holbæk, og hans familie, og den 

næstsidste dag bød på sightseeing i 

København i det fineste vejr. 

Så det var en træt, men glad og tilfreds 

kvartet, der fredag den 28. august 

atter satte kursen mod Nicaragua. 

Ricardo betegnede opholdet som 

en uforglemmelig oplevelse, og han 

glædede sig til at fortælle familien om 

turen, samt til at videregive nogle af de 

teknikker og indtryk, han havde fået i 

Danmark, til sine kolleger. 

Doneret 40 defibrillatorer inklusiv undervisning 

og genopfriskning 

Doneret ca. 140 ambulanceuniformer 

Doneret ca. 120 branduniformer 

Doneret 3 komplette dykkerudstyr 

Doneret diverse udstyr til ambulancer og brandbiler 

Undervisning i bårebetjening, placering af udrykningskøretøjer, 

brug af vakuum madras og rensning af brandsår 

Stiftelse af brandmandsklub til rekreative 

og uddannelsesaktiviteter 

Hvad der er opnået: 

Forbedring af ambulanceindsatsen på 

skadesteder/sygdomstilfælde 

Afleveringsrutiner på hospitaler forbedret 

Nye ambulancejournaler indført 

Uddannelsen forbedret 

Udstyret forbedret 

Styrkelse af solidariteten blandt kollegerne på brandstationerne 


Flere reddere til Nicaragua 

I 2010 fortsætter 3F, RL og Falck med projektet i 

Nicaragua. Det forventes, at der i 2010 i alt skal 

udsendes 6 hold á 2 mand. 

Vi har gode erfaringer med at sammensætte holdene 

sådan, at den ene på hvert hold har været i 

Nicaragua før, og den anden er ny. Ud fra det vil 

vi gerne have ansøgninger fra kolleger, der kunne 

tænke sig at deltage. 

- Til 2010 vil vi gerne have ca. 10 nyudvalgte på 

listen. Ud fra de 10 udvalgte, vil der så kunne udsendes 

6 mand, og de resterende er reserver, såfremt 

der kommer frafald, siger RL bestyrelsesmedlemmerne 

Per Aastrup og Hans Fr. Carstensen. 

Opholdet i Nicaragua vil være ca. 14 dage inkl. 

rejse. Der udbetales ikke løn, hvorfor der skal aftales 

afspadsering med Falck. Rejseudgifter og hotel 

samt fortæring efter statens regler for udlandsrejser 

betales. 

Endvidere forventes det, at de udvalgte vil være 

behjælpelige med at organisere et evt. genbesøg fra 

Nicaragua i Danmark. 

For at komme i betragtning skal ansøgere: 

• Være åbne over for andre kulturer og skikke 

• Have overskud og overblik til at kunne klare situationer, 

der er meget anderledes end i Danmark 

• Besidde pædagogiske evner 

• Være positivt nysgerrig og være i besiddelse af en 

vis tålmodighed 

• Kunne begå sig på engelsk 

Kolleger, der tidligere har søgt, og kolleger, der stod 

som reserve til projektet i 2008, bedes venligst søge 

igen, såfremt interessen stadig er der. 

Interesserede kan rekvirere et ansøgningsskema 

gennem Hans Fr. Carstensen: hfc@falck.dk 

Ansøgningsfristen er den 30. september 2009.

Jan Heine Lauvring 

sekunderet af RL/3F 

fik ikke medhold i den 

såkaldte Danicasag 


For Reddernes Landsklubs pensionsekspert, 

fællestillidsmand Jan Heine 

Lauvring fra Holstebro, var datoen torsdag 

den 3. september imødeset med 

stor spænding. 

Det var nemlig den dag, Landsretten 

i Viborg afsagde dom i den såkaldte 

22 

Danicasag, som Jan Heine Lauvring 

med støtte af RL og 3F har udkæmpet 

i flere år. 

Desværre for fællestillidsmanden faldt 

dommen ud til fordel for modstanderen, 

Danica Pension, som blev frifundet af 

landsretten. 

Jan Heine Lauvring var skuffet men 

fattet efter dommen: 

- Jeg er selvfølgelig ked af, at vi har 

tabt sagen. Vi kunne ikke få juraen på 

vores side - men det rokker ikke ved, at 

Danica efter min opfattelse er de moralske 

tabere, siger Jan Heine Lauvring. 

"Bondefangeri" 

Sagen startede, da Danica Pension 

tilbage i 2004 pludselig forringede 

Jan Heine Lauvring foran Landsretten, 

som desværre – set fra redderside – valgte 

at frikende Danica Pension. 

SkuffelSe oVer landSretSdom 

betingelserne i den såkaldte Kaj Friberg 

lønsikringsordning. Selskabet sagde nu, 

at offentlige ydelser til reddere i eksempelvis 

fleksjob eller på fleksydelse 

fremover ville blive indregnet i arbejdsindtægten. 

Det betød reelt, at reddere 

(med erhvervsevnetab på mellem halvdelen 

og to tredjedele) i fleksjob eller 

på fleksydelse ikke længere kunne få 

lønsikringspenge fra Danica. 

- Det var jo ellers netop en hovedårsag 

til, at vi valgte Danica i sin tid – det 

var et væsentligt parameter for os. Og 

det ændrer man så med et pennestrøg, 

selv om vi er mange, der har betalt 

til ordningen i 20 år. Jeg vil kalde det 

"bondefangeri", lyder det fra Jan Heine 

Lauvring. 


Har gjort alt 

Trods skuffelsen over dommen glæder 

han sig over, at han selv samt RL/3F 

har gjort, hvad man kunne. 

- Vi kan roligt se medlemmerne i 

øjnene i denne sag, for vi har kæmpet 

mod forringelsen igennem næsten fem 

år, konstaterer Jan Heine Lauvring. Han 

regner ikke med at anke dommen: 

- Det er temmelig kostbart, og chancen 

for et andet udfald er nok beskeden. 

Sagen har været igennem to ankeinstanser 

og landsretten, så nu må vi 

sætte punktum og glæde os over, at vi 

gjorde, hvad vi kunne. 

bent hanSen 


Udsender information 

Fællestillidsmanden har endnu ikke 

afgjort, hvilken konsekvens han vil 

drage af dommen, som faldt kort før 

redaktionens slutning. 

- Jeg vil gå i tænkeboks og prøve at 

afdække konsekvenserne af afgørelsen 

og undersøge alternativerne, siger Jan 

Heine Lauvring. 

Han vil senere – via Redderen eller 

et nyhedsbrev - udsende information 

om sagen. Det kan eksempelvis blandt 

andet indeholde oplysninger om, hvordan 

ordningen kan siges op, hvis man 

ønsker dette, og om hvorvidt det opsparede 

beløb kan overflyttes til noget 

andet. 

er fortrøStnIngSfuld 


Bent Hansen (S), regionsrådsformand 

i Region Midtjylland, deltog i 

et borgermøde i Horsens om det fremtidige 

ambulanceberedskab i området 

(omtalt side 7). Blandt de fremmødte 

var mange reddere, og deres advarsler 

om et utilstrækkeligt beredskab blev 

taget til efterretning, men ikke desto 

mindre er formanden fortrøstningsfuld 

forud for ”premieren” den 1. december. 

- Falck har også givet bud på de konditioner, 

som en anden vandt buddet 

på, og det ville man vel ikke gøre, hvis 

man anså det for urealistisk, siger Bent 

Hansen til Redderen. 

Han vurderer, at skiftet af operatør fra 

Falck til Responce har sat mange følelser 

i spil, ikke mindst blandt redderne, 

og det gør debatten lidt ekstra skinger. 

- Redderne viser en prisværdig loyalitet 

over for deres arbejdsgiver, og det 

skal jeg ikke kaste vrag på. Men vi må 

bare konstatere, at intet er uforanderligt 

i denne verden. 

Følelser og saglighed 

- Jeg må forsøge at skelne mellem, 

hvad der er følelser og partsindlæg, og 

hvad der er saglig kritik, påpeger formanden. 

På mødet blev det fremført, at øen 

Endelave ville få et markant ringere 

beredskab. Bent Hansen har undersøgt 

sagen, og det er efter hans opfattelse 

helt uden hold i virkeligheden. 

- Det siger lidt om, at nogle vil hvirvle 

alt muligt op for at forplumre situationen. 

Men begge sider har interesse i en 

ordentlig dialog, ikke i rygter og skræmmebilleder, 

mener Bent Hansen. 

Han understreger, at saglige indvendinger 

bliver inddraget i regionens planlægning: 

- Vi lytter til, hvad der bliver sagt, og 

vi analyserer situationen løbende, så vi 

er på så sikker grund som muligt. Det 

siger sig selv, at vi ikke giver 95 millioner 

kroner mere ud for at få et dårligere 

produkt, siger Bent Hansen. 

Kend konsekvensen 

- Men det er væsentligt at understrege, 

at det er personligt tegnede forsikringer, 

hvorfor folk helt selv må afgøre, hvilken 

konsekvens (hvis nogen) de vil drage af 

dommen. Og det er vigtigt, at man forstår 

og sætter sig ind i konsekvenserne, 

inden man opsiger noget, betoner fællestillidsmanden. 

- For mit eget vedkommende har jeg 

mistet tilliden til Danica Pension, og 

det skal jeg så finde ud af, hvordan jeg 

håndterer, slutter Jan Heine Lauvring. 

Kigger på Hovedstaden 

Ifølge Bent Hansen følger Region 

Midtjylland de erfaringer, man i Region 

Hovedstaden gør sig med deres nye 

beredskabs set-up. 

Regionsrådsformanden siger, at der 

efter hans oplysninger er tegnet et overdrevet 

negativt billede af opstartsfasen 

i Hovedstaden, men medgiver, at der 

har været problemer, og at processen 

skal studeres i Midtjylland for at undgå 

lignende problemer. 

23

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved 

Stærkere kompetencer 

gennem SImulatIon 

Falck og dapuc (Dansk Præhospital Uddannelsescenter 

i Silkeborg) har indgået en 

aftale om kompetenceudvikling af ambulancebehandlere 

og ambulanceassistenter fra 

Region Hovedstaden. Fokus i uddannelsen er 

simulation kombineret med teori. 

Uddannelsen tager udgangspunkt i et fem 

ugers modul i fjernundervisning i konkrete 

faglige ambulanceområder suppleret med en 

række konkrete case-opgave med efterfølgende 

feed- back. Herefter afsluttes uddannelsen 

med et fem dags internatkursus. 

- Vi glæder os til at gennemføre et undervisningsforløb, 

hvor vi kombinerer aktuelle simulationsøvelser 

med relevant teori. Det gør en 

markant forskel for deltagernes indlæring, og 

det betyder, at deltagerne får konkrete kompetencer, 

som er direkte anvendelige i praksis, 

siger konstitueret leder Jens Brock-Larsen, 

dapuc. 

Undervisningen indeholder emner om blandt 

andet kommunikation, smitsomme sygdomme, 

farmakologi, anatomi, sygdomslære og struktureret 

ABCDE-tilgange. Undervisningen varetages 

af anæstesisygeplejersker, paramedicinere 

og anæstesilæger. 

Nyt pædagogisk redskab 

I klasseundervisningen gør underviserne brug 

af det helt nye pædagogiske redskab, kaldet 

Turning Point. 

- Når vi bruger Turning Point, så foregår det 

på den måde, at eleverne bliver udstyret med 

en lille trådløs stemmeboks. Underviseren 

stiller eleverne nogle spørgsmål via klassens 

SMART-board. Eleverne får 15 sekunder til at 

trykke deres svar ind, hvorefter man kan se 

svarenes fordeling på SMART-boardet, siger 

Jens Brock-Larsen 

Hen over efteråret gennemfører dapuc ni 

uddannelsesforløb for ambulancebehandlere 

og seks for ambulanceassistenter. På hvert 

hold er der 24 elever, som under det fem dage 

lange internat-kursus bliver indlogeret på Hotel 

Radisson i Silkeborg. 

- Vi afslutter hvert kursusforløb med at 

udarbejde en skriftlig faglig uddannelses- og 

udviklingsplan for hver enkelt deltager. Med 

en uddannelsesplan i hånden får deltagerne 

et klart billede af, hvad de skal fokusere på, 

hvis de eksempelvis som ambulancbehandler 

ønsker at uddanne sig videre til paramediciner, 

siger Jens Brock-Larsen. 

Jens Brock-Larsen, 

konstitueret leder af 

dapuc i Silkeborg. 

UMM ID-nr. 42 506

Nr. 7 September 2009 32. årgang - Redderen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?