Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 67 -
vel aa naturlig kan tottes paa anden maate. saalede jenn m ocialistisk
politik og gjennem fao-foreningerne.
Imidlertid er der ogsaa særdeles meget at lære av den belgiske.
kooperation. Utbyttet paa kjøp er saaledes i de mest kjendte belgiske
selskaper begrænset til en "is procent, og det utdele i almindelighet
ikke i rede penge, men i form av varer.
I'uldt Baa stOl' interesse knytter der sig til kooperationen utvikling
i Tyskland, Østerrike-Ungarn og Schweiz. I alle di se lande her ker
neutralitets-princippet, forsaavidt som man ikke spor om det indtrædende
medlem er socialist, naar han kun er kooperatør. Herav kan der dog
ikke paa nogen maate sluttes, at ikke kooperationen, fagbevægelsen og
socialdemokratieL i dis e lande gjensidig støtter hinanden. Det el' foraavidt
karakteri ti 'k, hvorlede den socialisti ke l'iksdao- mand von Eim
hegTunder neutraliteten : "Netop de som i kooperationens utYiklino- ser
et stykke av den socialistiske yerden maa være temt for sriskapernes
neutralitet i partipolitisk henseende. Betingelsen for de kooperative
selskapers utvikling er jo deres ydelse evne og plitter Yi bevægel en
i partisel kaper, saa hemmer vi denne deres utviklingsploces ·l).
Hvad der særlig viser, at kooperationen i di se lande taar nær­
Illere i paot med den odalistiske arbeiderbevægelse, er dog den hoi t
interes ante for.kyrning av kapitalen, som stadig fillder ted og som der
med held arbeides for. leden den engelske kooperation stotter den
enkelte pengeintere ser gjen nem stort utbytte i rede penge. gjennem
høi rente av indskud og laanekapital, arbeides der ialfald i Tyskland
og . 'chweiz maalbevid t mot at skape fælleskapital2). ., omme sel kapel'
avsætter til reservefondet 10, 20, like til 30 procent med det maal (or
oie, at kaffe selskaperne en stadig voksende egen-kapital og gjore det
uavhu'\ngig av den kapital, der tilhører de enkelte medlemmer. l mange
av de bestaaende selskaper er reservefondet større end indskud. kapitalen,
hvis der overhodet er nogen saadan".
"Det el' bctragtet som en krænkelse av et grundlæggende kooperati\"t
princip, at begrænse resen-efondet til et vist belnp. Det ledende
princip er, at det stadig kal vokse og det repræsenterer et fæIle eie
for de nuværende og de kommende slægter. ledlemmerne har paa den
anden ide ikke som i England noO'en særlig opfordring til at øke sin
ind kud kapital, idet del' bare beregnes en lav rente av indskuddene.
Enkelte selskaper i chweiz har ganske sløifet rente av indskud. )Iedlemmerne
mottar saalede, ine fordele av sel kapet som kunder, ikke
om aktie (ind kuds)-eiere. De skal bli interes ert i at kjøpe mest
mulig i sit elskap og faa andel i utbyttet utelukkende i deres egen kap
av fCJ1'bmkere ikke tillike i deres egenskap av kapitaliter((.
Indskudskapitalen og de omko tninger (forrentning) den "older, er
betraO'tet om en nødvendig indrømmelsc til det eksisterende privatkapitali
tiske .y tem, men tilslut bør piskapet bli den kvit.
Dr. liiller næ"ner ogsaa, at foruten det 'tore sel kap i Bael
') Deremberheftet U\' .. Hevue 'yndicaliste et eooperative·'.
2) De følgende eitater er hentet fra et foredrag, holdt al' general ekl'etæren fOl'
den kooperative \'erdenunion, dr. Han iiller, pan. den engel ke kongl'c.
X ewyol'k 190 .
.