Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

65 -
ho' sel kapet. Dis e penge har selvfølgelig yæret en stor lljælp Ior
medlemmerne, men for en flerhet er kjøpeutbyttet den ene t intere e
om knytter dem til selskapet. "Det er luttelig et egeninteressens baand,
om knytter medlemmerne til elskapet," siger mr. 1. C. Gray, generalsekretær
for The cooperative 'C'nion, og dette baand er saa vagt at
det kan rives itu naarsomhelst hans interesser tiLsiger det. Dette blir
i længden dobbelt farlig, fordi de engelske sel kaper paa denne maate
kun har lagt til id en i forhold til omsætningen ubetydelig re eryekapital.
Desto mere kræve der jo av medlemmerne, at de under van kelige
forhold totter sel kapet med sine indskud istedenfor at ta di se ut.
En anden uheldig omstændighet er, at i de fleste sel kaper eie den
tør te del ay (ind kuds)kapitalen av meget faa personer mens tusener
medlemmer ikke har indestaaende mer end noO'le faa kroner. Dette
øker selskapernes avhængighet av privatkapitalismen. Og hvi et andet
kooperativt selskap end det man selv tilhører gir høiere utbytte, ri ikerer
man. at medlemmerne følgende egeninteressens bud i flok og følge
forlater sit selskap. Den slags overløpervæsen (overlapping) er et kjendt
g almindelig sygdomsfc nomen inden den engelske kooperation. )Ian
kan i betragtning av alt dett ikke forbause ig over følgende uttalelse
av U. r. Holyake, en av den engeise kooperations første mænd : ., Der
er mange, om under forbruksforeningernes indflydelse har tapt alt fæ­
-drelandssind av hensyn til dividenden. Jeg kjender medlemmer, som
tidligere yar allerivrigst for sociale reformer, men som nu ikke nærer
noget høiere ønske end en konservativ regjering og hvem det aldriO'
kunde falde ind at besøke et offentlig møte. - De har fundet smak
i at eie noget, men deres hjerter el' blit forlum·dede. ( 1)
Vi skal senere søke at paavise aarsakerne til at den engelske
kooperation trots sin storartede fremgang frembyr di se støtende sider.
Her skal vi yderligere kun Iremhæve, at den engel ke koop ration har
faat støtte og vundet anerkjendelse blandt mænd, som forøvrig er al'beiderbevægel
ens motstandere. Og dette er ad killi karakteristisk.
Ho os var ikke alene den avdøde og strengt obJektiYe profes or
s hchoug en stor beundrer a v den engelske kooperation : men ogsaa
-en utpræget kon ervativ mand, som professor Morgenstierne, har med
gl de set' at man hos os har tat den engelske kooperation til møn ter.
Han har i kooperationen seet et bolverk mot socialisnum2). I England har
mænd, om lord Rosebery og lord Derby, præsidert ved de kooperative
kongre ser. Dette gir et fingerpek om, at de engelske kooperatører
ikke er fuldt klas ebevidste. De er ikke aalede , som Rochdalepionererne
var det, gjennemsyret av en stor tanke, at skape et nyt og
ntfærdigere amfnnd. Det er trots alt den enkelte som sparer penge
inden den engelske kooperation, mens man saavel under fagbevægel en
'Som so ialdemokratiet er blit klar over, at der opnaaes støn,t fordele red
.at .(ptte fælle inte're sen i høisætet.
Paa fastlandet er forbruk kooperationen enere trængt igjennem.
'ocialismen har her i langt sterkere grad enel i England lagt be lag
I) Efter Gusta" Bang i dansk 'ocialdeillokraten 23. oktbr. 1909.
2) Di kllsion i " tatsokonomi k forening" efter foredrag ay Iak Bjerkne .