Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 64 -
Komiteen behandler bare fm 'bmkemes samvirke og specielt ikke
landsbosamvirket. En nærmere utredning av forholdet mellem de forkjellige
slags kooperation indeholdes i den medfølgende bro hure "Kooperationen
og socialdemokratiet" av komiteens ekretæl' (Bonnevie). Paa
grund av den korte tid. som har staat til komiteens raadighet. maa man
i det hel henvise til denne brochure. Hel' vil væsentlig kun bli fremhævet,
hvad komiteen anser av sW'rlig betydninO' til a,vgjørelsen av de
efterfolgende sporsmaal.
Oversigt.
Forbrukskooperationen er ikke en saa ensartet bevægelse, som
111an skulde tro. Jo nærmere man betragter forholdet. de klarere og
mere interessant springer forskjelligheterne i oinene. Yistnok har Rochdalepione'rernes
principper: kontant salg, fordeling av utbytte i tm'hold
til enhve1's indkjøp og adgang fo r enhver til at bli medlem, dannet 101'billedet
for den hele europæi ke kooperation. Men man har ikke slavisk
fulgt dette forbillede og netop i England. hvor man tilsyneladende
trengest holdt paa Rochdale-principperne, er utviklingen kommet i et
noget andet spor end de 28 vævere oprindelig hadde tænkt sig.
Av hen :rn til det følgende skal vi nævne, at forut for Rochdalekooperatørerne
var der i England gjort mange for øk i kooperativ
retning, hvor man dels vilde at alt utbytte av den fælles handel
skulde .anvendes i fællesøiemed, særlig til erhvervelse av jord og
anden fælleseiendom, dels utdeltes utbyttet likelig paa alle medlemmer.1)
Rochdalekooperatørerne brøt med dis e former for kommunisme.
De indførte det nye og forretningsmæssig seet heldige princip at utbyttet
blev godskrevet hvert enkelt medlem. Men og aa Rochdalekooperatørerne
tænkte sig, at medlemmerne ialfald for en væsentlig
del skulde an ende dette sit kjøpeutbytte i 1ællesøiemed, istedenfor med
en gang aL hæve det. De satte sig f. ek::i. som maal baade at bygge
sine huse for fælles midler og sluttelig at danne selvstyrende kooperative
samfund, som skulde skaffe medlemmerne beskjæftigelse ved forskjellige
virksomhetsgrene, om man efterhvert kunde opla. Rochdalepionererne
hadde m. a. o. et helt igjennem samfundsmæssig syn paa koO'pemtionen
og netop her er det at den store masse av de enO'elske kooperatører
ikke I nger følger i deres fotspor.
Forretningsmæssig seet frem byr den engelske forbrukskooperation
mer glimrende resultater end noget andet lands kooperation (Bonnevies
bro hure s. 10-13) , Men det er neppe tvilsomt at utbyttebegjæret og
andre former for egeninteresse i aarenes løp har bredt sig sterkt inden
den engelske kooperation paa fællesinteressernes bekostning. Det vældige
utbytte, som er optjent. er ikke i synderlig grad blit opspart som fælleskapital
og anvendt i fællesøiemed, heller ikke er det anvendt til efterhvert
at sænke pri erne. Umaadelige summer er derimot i aarenes løp utbetalt
som kjopeutbytte til medlemmer. I aarene fra 1861 til 1905 var
fortjenesten 153,118,706 Istrl. De 4/0 av denne vældige kapital, nemlig
122,67 1,512 Islrl. er uttat av medlemmerne og inde taar ikke længere
l) J. C. Gra)" : Cooperation : The ideal" of ils grollndcl's : 38th annllal Congl'es . 1906.