Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 301 -
Før t kommer de bedrifter, der staar under romertal I, som
direkte ga ar ind under loven; men ogsaa her er endel undtagel er. 'aa­
le , des gaar ikke ind under loven : virksomheter, hvori anvendes motor
paa ikke over l hestekraft. Likeledes undtages tenbrud kalkbrud og
stenhuggerier, der beskjæftiger et mindre antal arbeidere end 5.
Under romertal Il : haandverk og lignende industrielle virksom­
heter, er ogsaa sat grænsen 5 arbeidere.
aa kommer videre under litr. c og d endel bedrifter, hvor kon­
gen kal be temme, hvorvidt de skal gaa ind under loven eller ei.
efterat arb idsraadets uttalelse er indhentet.
aa kommer igjen en undtagelse for samtlige, idet der taar :
Dog indgaar ikke under lovens bestemmelser foretagender av
heromhandlede lags, der som kortvarige eller ubetydeliO'e ikke kan
lægges ind under en ordnet bedrift.
Komiteen har her foreslant, at disse undtagel e bestemmelser utgaar,
id t vi har ment, at naar loven kal være til beskyttel e for
arbeiderne, bør de ogsaa være beskyttet, enten bedriften har motor paa
over eller under 1 hestekraft, og enten der arbeider 4. eller 5 mand.
Kapitel Il.
Arbeid'stedemes indretning. lllldhetsforhold. Forhold regler mot
arbeidsulykker.
Noget av det første man tok sigte paa, da man gik til at vedta
fabriktil ynsloven, var ved særskilte paabud og sikkerhets foran taltninger
at hindre bedriftsulykker. Efterhvort som rna kinteknikken utvikles.
tiger rna kinerne ha tighet og arbeidsintensiteten økes. lykkesfaren
blir derved større. Men den nuværende lov indeholder ogsaa be temmeIser,
der tar sigte paa en effektiv beskyttelse, og hvis den helt ut
overholdes, vil ulykkes farerne kunne adskillig indskrænke . Det vigtigste
er derfor he.r at faa et effektivt tilsyn.
Komiteen har derfor under dette kapitel intlskrænket sig til at
paapeke, at der i paragraf 9 burde være en bestemmelse om, at rna kinremme
ikke maa paalægges under maskinens gang, likeledes som man
har ment, at der klarere burde fremholdes, at de opfindel er, der allerede
er gjort eller muligens kan bli gjort i retning av en hurtigere
tansning av ma kineriet eller dele derav, naar fare er forhaanden.
kal kunne paabydes.
Vi har jo saalede denne opfindelse som kaldes pikoplingen der
ganske synes at svare til hensigten, men som i praksis vel endnu er
litet prøvet. aavidt mig bekjendt anvendes den mange teder i
verige, og der er vistnak ordnet paa den maate, 'at de bedrifter, der
har indført pikoplingen slipper med en mindre præmie til riksforsikringen.
Det er antagelig ogsaa den rette vei at gaa. D t blir paa
samme maate som at byer med godt vandverk lipper med en billigere
assurancepræmie end andre byer med et daarligere utviklet vandverk.
I § 15 har vi fore laat, at der tilføies en be temmel e om, at der
i størst mulig utstrækning maa aapnes adgang for arbeiderne til at
kunne faa vaske ig og skifte klær - og helst ogsaa bad, hvor der
utvikles støv, gasarter og damp.