Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

273 -
• > 4. Frii optok følgende ay Bergen avdeling gjennem Korsk
entralforening for boktrykker tillede forslag :
"Kougre en. der ordinært avholdes hvert tredje aar, er den høie te myndighet
i land orgauisationens anliggeQ.der. Dm bestemmer selv stedet fO I' næ te ordinære kongl'es'
sammentræde. Kun deu kau gi - o. s. v. som loven nu. Pllnkt 12. rtgaar".
Fløisbonn optok følgende forslag til § 4, punkt 2:
,,§ 4, punkt 2 litr. a skal lyue: Alle a\Tdelinger, som har 50 medl 'miller, har
ret til at sende 1 repræ entant. Avdelinger med mindre medlem antal kan "ælge 1
i fællrs kap".
Bryns fyrstika,·beiderforening. HOL'leriarbeidentes fagforening K'·.a.
Grønvolds kvindeliqe fYI' tikm·beiderforening.
Han motiverte forslaget i et længere indlæg. vdelinge1'lle bar
nu saa at i ingen medbestemmel esret og dog er det dem som er organisationen.
Der kan indvendes at det blir et mer tungvint maskineri,
men naar ekretariatet taler om 700 repræsentanter er det en stor
overdrivelse. Forslaget var drøftet i arbeid mandsforbundets tedlige
styre i Kr.a. Man trodde at denne kongres skulde arbeidet saa meget
lettere, men det har ikke vist sig. I 'verige og Danmark arbeider
konresser med 400 og 500 deltagere hurtigere end vor. Det beror
paa en anden forretningsorden selvfølgelig, men den maa ogsaa vi indføre.
Det blev mer demokratisk med direkte valg. Vi arbeider for
frihet, men gir selv love der binder os paa bænder og føtter. Det var
god agitation i avdelingerne at gjøre disse mer direkte interresserte.
G1Indersen synes ikke der kunde være tale om forandring nu paa
den før te kongres det nye prøves. Taleren vilde henstille til kongressen
at pare tid med denne sak. I verige er repræsentation retten
netop ind krænket og man fik huske at ogsaa landsmøter yælger repræsentanter
til kongressen. Denne koster 4.20 pr. minut.
Smith fandt heller ingen grund til forandring. Det skuldc være
mer "demokratisk", men da stiller man demokrati paa hodet. Taleren
opfattet det som mer demokratisk at antallet av medlemmer og ikke
av avdelinger avgjør repræsentatiollen.
Dysterud syntes ikke det var uheldig, at et forbund om hadde
mange spredte avdelinger fik flere repræsentanter end et der var koncentreret.
Ialfald blev der en bedre landsrepræsentation.
Fløisbonn vilde svare Gundersen, at det ikke var avdeling repræsentanterne
som hadde opholdt tiden. forbund ledere hadde hat ordet
115 gange, mens alle avdclingsrepræsentanter paa idste kon res hadde
talt 114 gange.
ekretariatet ind tillet paa at lovens § 4, 2 a bibeholdes uforandret
og at tallet 5 i § 4, 2 b, forandres til ] O.
Sethil forbeholdt sig at stemme for arbeidsmand forbundets forslag.
Rich. Hansen hadde ikke faat fat i miths demokratisme. Taleren
var enig i, at ikke avdelingerne, men forbundene hadde repræsentation
retten. Efter bænkefor lag av Ou land fik vort forbund kun 5
repræs ntanter. Arbeid mandsforbundet hadde 49 repræsentanter. led
henimot halvparten av medlemmerne hadde det blot il:; av repræsentationen
paa kongressen. Man kunde ialfald faa et mindre skrikende
misforhold selv om smaaforbundene allikevel beholdt flertallet. aken