Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 45 -
lori 'k voldgift i retstvi ter. Her tale kun om naar den ene part fo1'lang
r det.
Lian : Det bar ikke været bensigten at v dta nogen forandring
i for lag-et fra 1907. Men formen kan kanske være lidt uklar.
A. Egeland uttalte sin tilslutning til kritikken over almindelig
be temmeiser.
Alb. Andersen : aalænge vi ikke er rukket længere i samfundet
{lnd vi er, saa bør vi være forsigtige med vore appeller. De, som dømmer
tilhører nemlig ikke vor klasse. Jeg bar erfaring fra vort forbund,
at voldgiftsdommene i almindeligbet gaar o imot. i bør derfor
være yder t forsigtige med at binde o til dette. Jeg vil anbefale
forslaaet om at det skal gaa ut. Hvad de almindelige bestemmelser
angaar saa tar de bort en hel del av de fordele, man kan vinde i tarifperioden.
ekretariatet sier vi tnok at det er ikke bare den ene part.
som be temmer, men det er allikevel godt at være paa in po t. Dis e
b stemmel er ser ut til at skulle bli værrc og ,ærre ; derfor er det
bed t at vi ser til at stanse dem.
A. Gundersen : Her tales av mange som om ,i stod midt i det
sociali ti ke am fund og skulde gjennemføre di e saker. 1\1en vi lDaa
hu ke paa, hvor vi er. Det er aldele ikke tilfældet at tarifperioderne
er soveperioder. Tarifferne er heller ikke so,eputer. De almindelige
be temmel er, som nu kommer ind i overenskom terne er o"anske vist
u makeli e: men de forlange ind, og da er det bed t at bearænse dem
mest mulig. I vort fag kræve de ikke aa terkt. Jeg st mmer for
sekretariatets indstilling, som den foreligger. Fik vi tariffer gjældende
paa 1 aar aa blev vi nok ilde farne. Vi har ogsall hat utidige streiker.
I"e]"/"(' Irersen : Der er og aa fore laat at punkt 2 skal gaa ut.
Hertil vil jeg si, at naar almindelige bestemmel er er saa utbredt, aa
(lr det fordi vi ikke bar bat nogen aadan garanti, som den der bydes
i punkt 2. Forbundene hadde allerede godkjendt hundreder av overen -
komster med almindelige !Je temmeiser uten sekretariatet approbation.
Der er vistnok praktiske van keligbeter: men den gyldne regel er yalat.
kulde vi ta kamp paa de almindelige bestemmel er fj erneI e, saa badd
vi den gaaende før sneen kommer. Det sterke te vi kan v('dta er netop
sekrE'tariat t for lag om begrænsning av de almindelig be temmel er.
t ville stemme dem væk er et lag i luften. Jeg er ikke i tand til
at for taa, hvorfor Yi ikke kal ba punkt 4 om voldgift. I de voldgiftsretter,
vi har bat her i Kristiania bar sat en mand med dommers
værdighet.
Joh. lnde)'sen : A.rbeid giverne søker ogsaa at dominere voldgiften.
De utelukker netop de paa arbeidernes side, om itter inde
m d sakkyndigbat. Xylia var det agt, at hvi vi skulde ila voldgift,
aa maatte man være paa aastedet. Det er den lette te ak for arheid -
giverne at dup\;re dommerne. Derfor maa Yi være for iotige med at
vedta voldgift bestemmel en. Det kan kun føre til tap og omkostnin er.
Joh. riggfIl : Jeg mener i'i bor vedta en bestemmel 'e om at vi
skal arbeide for timer dagen indføre) e i alle bedrifter. Jeg fremsætter
derfor et forslag som staar i overen temmeise llled det, der
ble,' vedtat paa den sid te skandinavi ke arbeiderkongre . Med ben .rn til
17