Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 218 -
'ocialdemokratiet har længe set med kjølighet paa kooperationen, og
d borgerlige partier har oprindelig i kooperationen seet et værn mot
socialismen. Dette kan for en d l komme av, at spareinteresserne og
pengeinteres erne er kommet saa altfor sterkt i forgrunden inden den
engelske koopm;ation. Kooperatørerne har ofte glemt at stille sig samfundsmæssige
maaI, naar bare kjøpeuthyttet yar stort og renten av de
indsatte penge tilfredsstillende. Hvad man derimot inden arbeiderbevægelsen
først og fremst maa sætte som kooperationens maal er at
d n bedst mulig tjener fællesint(,l"eSS&rne. Det gjælder da at bli klar
over, hvorledes forbrukersamvirket bedst skal kunne løse sin sctmfundsmæssig('
opgave og tjene fællesinteresserne. Komiteen har her anvist
en fremmarsjlinje, om den mener er a'Passet efter forholdene i
vort land.
Den første betingel e for at de kooperatiye selskaper kal kunne
opta kampen med den priyate bandel er at Yi blir konkurransedygtige.
Der maa tille en sterk fælle kapital op mot den private kapital 00"
om motyegt mot kontantsystemet maa vi op pare penge, saa medlemmerne
har noget at kjøpe for i trange tider. Der maa ikke kunne indvende
mot vore sel kaper saaledes om man har gjort det i ch"weiz
fra handelshold, at kooperationen hjælper ikke de fattige og arbeid -
lø e, hvad den private forreLningsmand gjør gj ennem sin kredit. Derfor
anbefaler vi, at der oplægges nodhjælp fond. Og Yi mener der maa
samles urørlig fælleskapital til driftsfond og produktion, mens de nuværende
kooperative elskaper sp rer kapitalen gjennem aar utbyttet,
saaledes at selskaperne aldrig blir sterke og motstandskraftige.
Den opsparing komiteen anbefaler er forretning mæ sig nødvendig
for at en amfundsmæssig vareom ætning kal avlø e den privatkapitalistiske.
Men utoyer deUe maa det være kooperationens opgave
at tjene forbrukerinteres erne gjennem bedre og billigere vaT&r. Ikke
som sparekas er skal de kooperative selskaper tjene. Men de skal
formidle en samfundsmæs ig og billig vareomsætning; dette er komiteens
grundsyn.
Vi har anset det vigtigere, at selye den kooperative vareom ætning
er socialistisk, for aavidt som den bygger paa fælleskapital og
tøtter de fælles forbrukerinteresser end ho medlemmerne at forlange
en b stemt politisk opfatning. I realiteten vil det allikeyel vise siO",
at saasnart kooperationen ful dL ut stiller sig i frem kridtet og fællesinteressernes
tjeneste, faar vi de samme motstandere som under arbeid rbeyægel
en forøvrio·.
Vi har videre ment, at der er plads til at arbeide for disse
reformer og aa inden de be taaende kooperative selskaper. En stor
d l av kooperatørerne er allerede ocialister. Og man bør gj øre her
SOIll inden det politiske arbeide. Gjennem stemmerettens magt kan
man ætte fællesinteresserne i høi ætet inden de kooperative sel kaper
som i kommunerne og staten. Efter den v lvilje, hvormed et foredrag
av taleren yed den netop avholdte kooperative landskongres var møtt,
trodde han ogsaa, at man blandt intere erte kooperatører vilde "inde
forstaael e for en reform i denne retning.
Endelig har komiteen anbefalt et organis&ret arbeide for forbruker-