Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 19
Yi en ny skrivelse om at indsende materiel inden 15. juni. Taler n
mente derfor at det kunde være for sent at ordne dette nu.
Ormestacl: Rik for ikringsanstalten kan ikke sætte noo-en tid -
frist, det erkjender den elv den ikke kan ifølge loven. Formodentlig
er det blot gjort for at sætte litt press paa en hurtig besvarelse.
Gundersen : Foredraget hadde ikke forandret talerens opfatning
av, at ingen fagforening bør søke anerkjendelse. Man burde gaa ind
i kredssykekasserne og gjøre sig gjældende der. Taleren vilde stemme
mot forslagets punkt I a, fordi man ikke skulde rette selv en indirekte
opfordring til at benytte adgangen til at faa fagforeningernes ykekasser
anerkjendt.
Nygaard: Opretholder vi vore egne kasser faar vi ingen ind­
Hydel e paa kredssykekasserne og der bør vi være med.
Tranmæl var enig med Gundersen. Der var ikke tid til at behandle
alle lovens mange mangler, men det var nok at nævne at man
skulde rapportere sine medlemmer til arbeidsgiverne. Til punkt l
foreslog taleren :
a) nKoncrre en fraraader fagforeninger og forbund at la sine sykekasser godkjende
under henvisning til de mange og væsentlige mangler i den nuværende syke'
forsikringslov og som tincles præcisert i motiverne til sekretariatets forslag.
h) Foreninger og forbund bor opretholde ,ine sykekasser, ialfald indtil man vinder
endel erfaring for, hvorledes den offentlige sykeforsikring vil virke overfor fagorcranisationen.
"
Det yar forslagsstill rens overbevisning, at man maatte være forigtig
med at støtte loven selv i den me t reserverte form.
Tømmeraas anbefalte '1'ranmæls for lag. Ved rapportering systemet
vilde det bli endnu vanskeliger at faa tillidsmænd i foreningerne.
Ronten : Denne materie var saa ind viklet, at den trænger at
debatteres. Taleren kunde være enig i Gundersens uttalelse. - Han
"ilde foreslaa, at man ombyttet a og b i punkt l.
TøI/nesen : 19aar var loven om arbeidsledighetskasserne kritisert ;
denne 10\', man nu behandlet og om man paatvinges, er værre. Men
k'tleren vilde anbefale ind tillingen i sin helhet.
Tranmæl fremsatte følgende ændringsfor lag til punkt l b istedetfor
it tidligere forslag:
b) Foreninger og forbund bor under enhver omstændighet vedlikeholde ykefor ikringen
for de medlemmer, om ikke kan komme ind i den offentlige sykeforsikriner,
og endvidere soke at oprette tillægsforsikring for de ovrige medlemmer,
hvorved endel av sykeforsikringslovens mangler kan avhjælpes.
Lian: ekretariatet har været opmerk om paa alle lovens vankeligheter
og hadde i in utredning fremlagt alle oply ninger. Det
"ar saaledes ikke Tranmæl, som hadde opfundet punktet om rapporterino-en.
l det av Gunder en antydede forslag saa ikke taleren nogen
tørre realitet, men Tranmæls forslag maatte han advare mot. Yed
at fraraade sa man jo, at det at la sine ka ser godkjende var noget
av det onde, som man ikke maatte gjøre. Her er ikke tale om, hvorvidt
vi skal benytte loven eller ei ; vi tvinges jo ind under den. Her