Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 197 -
2. Bestemmelse om, at Riksforsikringsanstalten overfor godkjendte
forbundskas er kan formilde de i § 61 bestemte tilskud.
3. Lempning paa de rigorøse bestemmelser om Riksforsikringsanstaltens
dispositionsret over nedlagte kassers formue.
A.ngaaende kravene i punkt III saa er dette de væsentligste, og
de bør vel senere nærmere utformes overfor statsmyndigheterne. A.ntagelig
er alle enige om disse. Og alle maatte vi vel og aa være
enige om at de forsikring pligtige fagforeningsmedlemmer bør gjøre
sin indflydelse gjældende i de offentlige kasser. Selv om alle de nuværende
fagforbunds sykekasser godkjendtes, saa er der endda igjen
over 30,000 organiserte arbeidere, som staar utenfor disse. Og det
er derfor nødvendig at arbeiderne deltar i valg paa styre m. v.
Til punkt I vilde taleren si, at vistnok var der mange vanskeligheter
at overvinde for fagforbundene, hvis de skulde la sine kasser
godkjende, men der burde dog gjøres alvorlige forsøk paa at la sig
godkjende, ialfald fra de forbund hvor sykeforsikringen er indarbeidet
som et led i virksomheten. Hensynet til medlemmerne tilsa at man
søkte at opretholde en sykeforsikring, som i mange henseender var
bedre end den offentlige, at man søkte at forhindre at medlemmer
som tidligere hadde været sykeforsikret under arbeidslø het, streik,
lockout osv. ikke kom i en værre stilling efter at loven traadte ikraft.
Og det vilde for mange bli tilfældet hvis fagforeningskasserne opløses.
Mange vil slet ingen sykeforsikring faa, andre vil bli rammet av lovens
umulige be temmeiser. Hensynet til organisationens stabilitet piller
ogsaa ind. Under agitationen spiller selvhjælpskasserne en stor rolle,
og saalænge loven bød saa slette vilkaar, var der fuld grund til at
opretholde organisationernes sykekasser. Man maatte og kunde ikke
bortse fra den betydning sykeforsikringen har hat for fagorgani ationen.
Der er dem som taler haant om selvhjælpskasserne, men faktum er,
at de ialfald i flere organisationer har bidrat til at styrke samholdet
og øke medlemmernes interesse og offervilje. Dette maatte man ikke
glemme. Loven kunde vi ikke undgaa, og det gjaldt derfor om at
gjøre det bedst mulige ut av den. Man maatte ogsaa regne med
brukskasserne. Disse vilde bli godkjendt, - der foreligger allerede
andragende fra hundreder saadanne, og disse kan maaske bli slemme
nok. Det er ikke godt at vide, hvad de kan bli brukt til. .Taleren
vilde derfor anbefale sekretariatets forslag, som nøie bar overveiet
alle hensyn. kulde det ikke la sig gjøre at opretbolde de nuværende
sykekasser, maatte fagforbundene oprette bjælpekasser for derved at
bøte paa sykeforsikringens værste mangler, indtil loven kunde bli forandret
overensstemmende med arbeidernes krav.
Efter dirigentens forslag vedtoges samme tidsbegrænsning som i
gaarsdagens møte, nemlig 5 minuter første gang og 3 minuter 2. og
3. gang.
Lauritz Olsen forlangte ordet i anledning Peder ens utsættelsesforslag.
Spørsmaalet maa realitetsbehandles.
Moeskau vilde oplyse, at i den sykekasse taleren var medlem av
badde man mottat en anmodning hvori det sagdes, at de sykekasser
som vilde bli staaende maatte melde sig inden 15. mai. Derpaa fik
14