Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 163 -
,'tavanger - "har han vet paa det?" om om Uundersen og konsorter
skulde ha bedre \'et paa det ! Jeg har ikke sagt, at korruption
el' indtraadt ; men at den indtræder. naar kritikken undertrykkes. Det
har hændt i andre lande, og jeg sier : la os vogte os for at komme
ind paa noget lignende her i landet. Ved at stemme imot sid ste del
av punkt 11 sier jeg ikke dermed, at jeg er imot oprettel e av arbeidsledighetskasser.
Men jeg mener, at vedtar vi her opforc!rino- til det.
saa er det vor pligt loyalt at følge opfordringen. Ikke bør vi heller
opfordre til at benytte loven. Det gaar ikke an aalænge vi har § 6.
Kongre sen kan godt forsvare at utelate sidste del av punkt IL elvfølgelig
har de, som har benyttet loven, større sakkyndighet end vi,
som ikke har benyttet den ; men derfor vil vi dog ha en mening om
den. Hvad vi vil er, at fagforening-erne nu skal stilles nøitrale og
frie likeoverfor denne lov.
Karl MOI/seil : Arbeidsledi/:!:betskasserne vil under enhver omstændighet
skape stabilitet i orgnisationen. Norsk centralforening for
boktrykkere hadde øinene aapne for tidens krav, da den oprettet sin
kasse, og naar denne organisation nu staar saa hoit, saa er det selvhjælpsin
titutionerne, som har foraarsaket dette. 'len med hensyn til
§ 6, saa mener jeg, at vi ikke kan hjælpe til at opretholde en saadan
bestemmelse. Yi bør heller ikke vedta nogen opfordring til at benytte
loven, hvis der tindes forbund, om be\islig ikke kan følge denne opfordring
derved, at det er umulig for disse forbund at faa arb idsledighetska
ser istand.
B. HpggplI/ : Arbeidsledighet ka serne i vor organi ation virker
ikke alene styrkende for organisationen som den er; men de virker
ogsaa agitatorisk. Kaar Tranmæl hævder, at vi ikke skal benytte o
a\' loven, for den er fuldkommen, saa er dertil at svare, at fuldkommen
vil den antagelig ikke bli, før Yi har faat en ocialistisk majoritet i
tortinget, og det kan endnu dra ut adskillige aar. Den vei Tranmæl
anvi te vil altsaa føre til, at vi aldrig benytter os av de goder, som
borgerlige love gir os valget likeoverfor. Det er ikke tilfældet om
1\1. Xygaard mener. at vort medlemstal blir lagt paa hordet for arbeid -
giverne. likesom forbundene har fuld frihet til at benytte sine fond
fra før anerkjendelsen av kassen til lwad de vil. Der tales om tiggeri.
:\1 en hyad kalcles det, som stadig kommer fra de forbund, som ikke
har arbeidsledighetska se ? Dette forhold bør ophøre. Angaaende
rmestad indlæg likeoyerfor den politiske presse og de politiske blade
er det at si, at disse magter bør være Iorsigtige med, hvorledes de
griper ind. L nder typografernes tarifbevægelse i Bergen i 1907 hadde
pre sen tat saken saaledes fat, at de klokeste fagforeningsledere ikke
helt kunde rette det gale, som var gjort.
A. lamodt : Det er i anledning hr. forretning fører 1\1 . yo-aard
foredrao- igaar. at jeg skal faa lov til at gjøre endel bemerkninger.
Det var i ær 3 bestemmelser han uttalte sig imot : Refn ionen
størrelse, § 6 og dette, at man ikke frit kan disponere arbeidsledighetskassens
fonds.
Angaaende refusionens tØlTelse uttalte han, at formerforbundet
ikke vilde benytte sig av loven, naar refusionen kun var 1/3, men hvis