Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 1 4 -
i 1907. Vi er dog nu kommet paa et saa ol id grundlag, at Yi kan
magte at følge med, hvor vi ikke faar for mange av de gamle byrder
vi trækker med os. Derfor haaper vi, at kono-ressen vil stille sig vel­
-villig til vort andragende.
A. Gllndersen : J eg kan ikke skjønne, hvorledes. Bakerforbundet
kan være kommet til at betale mere end det pligter. Det skulde jo
simpelthen strøket de medlemmer, som ikke hadde betalt kontingenten,
rapportert det og faat pengene igjen. J eg synes heller ikke det er
tilstrækkelig grund til at eftergi bakerforbundet hvad de skylder, fordi
de er kommet i ojæld efter en konflikt. Det har ogsaa hændt skotøiarbeiderforbundet.
J eo- er ogsaa bange for konsekvenserne. Der vil
altid tindes grunde for at faa eftergit restanser. Derfor maa vi være
meget forsigtige med at slaa ind paa dette.
M. Nygaard: Jeg kan ikke anbefale, at man eftergir dette beløp.
Bakerforbundet faar indkræve sin kontingent som alle andre forbund .
• Det maa ogsaa erindres, at bakerforbundet fik eftergit 1500 kr. efter
den store konflikt. Der er nu ingen grund til yderligere at eftergi.
Det "il kun skape sløvhet og slaphet i organisationen.
Jo nas .1\vgaard: Jeg vil da spørge : Er sekretariatet tjent med,
at det først faar ind ekstrakontingenten, naar den er indkommet fra
medlemmerne ? Vi betaler av forbundskassen i tillid til, at Yi har medlemmerne.
Men med os var det slik, at da vi skulde til at kræye medlemmerne,
saa var det efter 6 ukers forløp kun det halye igjen. Men
ukerne gik og for hver uke øktes vor gjæld. Yi ventet elvfølgelig,
at medlemmerne skulde betale.
Srer)"(' Ilwsen : At bakerforbundet ikke har noget juridisk krav
paa eftergivelse er jeg paa det rene med. Bakerforbundet har opgit
for stort medlemstal og faar ta følgerne derav, hvad det angaar. Men
jeg har tiltrods derfor i sekretariatet været med paa at anbefale eftergivelse.
Vi har ogsaa tidligere eftergit saadanne restanser, og det har
vi gjort, idet vi har forstaat, at vedkommende organisation ikk har
evnet at betale. Men rent ekstraordinært var det med bakerforbundet
fter den uheldige streik i 1906. Forbundet ble" økonomisk ubehjælpelig.
Det hadde heller ingen kasse, som stod i forhold til forbundet
starrelse. elv har jeg staat i en organi ation under lignende forhold
og vet vel hvad det har paa sig. Jeg vet, hvad vi led under det og
hvor vanskelig vi hadde for at komme frem. Derfor er det bedre at
eftergi. Land organisationens kongres har med hensyn til dette fuld
raadighet. .For bakerforbundets videre utvikling har det stor betydning,
mens det heller ingen alvorlige følger vil faa for landsorganisationen.
Og jeg vil ha sagt det, at hvor der er andragender av lignende art og
under de samme forhold, saa stemte jeg ogsaa for det og tok konsekvenserne.
Det er en hel kjede al' omstændigheter, som tilsier, at vi
bør eftergi.
H. r. Smith : .Først og fremst bør et forbund klare sine indenlandske
forpligtelser før det pleier utenlandske forbindelser. Der burde
ha været stærkere grunde for eftergivelsen end de, som er opgit. Det
er heller ikke oplyst, at der er nogen nødstilstand for bakerforbundet
nu. Del' er aldeles ikke nogen fallit. Vi bør heller ikke lide for, at