Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

- 1 36
Lian fremholdt at Punteryold hadde Yist megen interesse for
sjomandsorganisationen og uten godtgjørelse utarbeidet "Haandbok for
sjømænd u . Da sekretariatets medlemmer "ar sterkt optat, hadde man
derfor besluttet at Puntervold kulde reise.
A. Pedersen uttalte haapet om, at man for fremtiden fandt mere
kompetente repræsentanter.
Lensbevægelser og konflikter.
H. PetteTscn forlangte ordet ianledning bygningskonflikten i Kr.a.
'ekretariatet og hovedstyret hadde handlet mot 2 og iden mot 1 fo1'blmd
i 1908. Man begrundet sit standpunkt med. at man ikke kunde
ta en konflikt i bygningsfaget. Men da skulde man ikke siden heller
kunnet ta den. Man maa med saa magre resultater ikke for fremtiden
behandle et forbund paa en saadan maate.
Lian : Saavel i beretningen som i .. feddelelsesbladet" er der
utførlig redegjort for denne konflikt. Av de 5 oyerenskomster, som
konflikten oprindelig gjaldt i 1908 var de 3 kun nogle maaneder gamle,
da de blev opsagt ; - d var oprettet i 1907. l var oprettet i 1906
og kun den ene - blikkenslagernes - hadde været gj ældende nogen
længre tid. Murel'lles overenskom t blev opsagt ay mesterne nogle
faa maaneder efter at den var oprettet. Følgen var at murarbeidernes
bley opsagt. Tømrernes var oprettet som midlertidig - og bygningssnekkerne
sa op for at tømrernes og bygnings nekkernes overenskom
ter skulde bli ensartede. Mesterne møtte med avslag i lønningerne
o\'er hele linjen. Ved partsforhandlingerne kom man ingen vei.
Der blev saa optat fællesforhandlinger meJlem hovedorganisationerne.
Bfter en række møter forelaa et forhandlingsresultat, som blev forelagt
parterne. Resultatet av avstemningen var, at murerne, bygningssnekkerne
og blikkenslagerne vedtok overenskomsterne, mens tømrerne
og murarbeiderne forkastet samme. Forutsætningen for forhandlingerne
var, at overenskomsterne blev at betragte som ikke vedtat, hvis ikke
amtlige grupper vedtok dem. ekretariatet fandt at maatte forelægge
aken for hovedstyret, som under hensyntagen til den foreliggende
situation ikke fandt at kunne godkjende no gen arbeidsstans paa
grundlag av overenskomsternes forkastel e.
Imidlertid meddelte centralstyret i en skrivel e til ekretariatet,
at dette kun kunde godkjende det foreliggende forhandlingsresultat paa
betingelse ay, at der blev foretat en række ændringer. Da sekretariatet
erklærte, at dis e ændringer ikke kunde akcepteres i \'erksatte arbeidsgiverforeningen
lockout i de 5 fag og desforuten og aa i malerfaget,
gibsmakerfaget m. m., ialt ca. 1600. Efter ca. 4 ukers arbeidsstans
blev nye forhandlinger optat, orr der opnaaddes endelig et resultat, som
blev tiltraadt av sekretariatet og hovedstyret. Ved aystemningen blev
overenskomsterne vedtat av murerne, murarbeiderne og blikkenslagerne,
mens bygningssnekkerne og toml'erne forkastet samme. Bygningssnekkerne
hadde altsaa nu forkastet den samme o\'erenskomst, som
de 5 uker tidligere hadde vedtat. Murarbeiderne. som fork a tet overen
komsten første gang hadde nu yedtat den. Varigheten blev fastsat