Untitled - Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek

Arbeidernes faglige landsorganisation
Kongressen 1910
27. juni-3. juli
Dagsorden og protokol
ARBEIDERBEVEGELSENS ARKIV
OSLO
Kristiania 1910 - Arbeiderne aktietrykkcl'i

ARBEIDERBEVEGelSENS ARKIV
OSLO

Agitationen . . . . . . . . .
Arbeid ledighet forsikringen .
Bank for arbeiderbevægel en .
Bevilgning aker . . . . . .
Sakregister.
Fa t ættel e av lonninger. . . . . .
Bevilgning til Det nor ke arbeiderparti
Pen ion til D. Jen en . . . . . . .
Beretninen . . . . . . . . . . . . .
BygUJng fagene i Kri tiania.
ekretærpo ten i landsorganisationen.
Lann til arbeiderne presse . . . . .
Baker- og konditorforbundets restan e
Formands-organisation . . . .
Landsmøter . . . . . . . . . . . .
Lon bevægelser og konflikter 1908 . .
Agitationen . . . . . . . . . . . . .
Kontoret for agitation blandt kvinderne
Agitationen blandt sjømænd . . . . . .
Arbeiderbevægelsens arkiv . . . . . .
Stati tik - Fagorganisationens hi torie
Lønsbevægel er og konflikter 1909 . . . . . . . . .
:Jinndtlig beretning for tidsrummet l. jan. til 25. juni 1910
Emigrationsfond " .
Fabriktil yn lovl'n
Folket hus' fond . .
Jndu triforbund . . .
Kongressen aapning
Hil ningstaler . . .
Kongressen avslutning
A v ked taler . . . .
Kongre sen beslutninger
Kongres en kon tituering :
Fuldmagterne . . .
Repræsentantliste . . .
Dag ordenen . . . . .
Forretning ordenen. . . .
Ord tyrer- og sekretærvalg
Kooperatiollen . . . . . . .
Laaneandragender . . . . . . .
Laan til Folket hu', Bergen
Folkets hus, Vennesla . . .
tayanger arbeiderparti: "lste Mai" . . . . . .
Kr. and arbeiderparti: n ørlandet ocial-Demokrat·· .
Lovforandringer . . . . . . . . . . . .
Formaal . .. .... .... . . .
Optagelse ... . .... . . . . .
Ordinær og ekstraordinær kontingent
Kongre en .... . . .... . .
IJ!!\onll'll/t1 ForluiJerne"
side sid
27 202, 2 a
5 151
113 29
2 2"
2 2.
2 3
2 6
130
130
130
133
133
134
135
136
137
13.
139
140
140
140'
172
50 257
102 29 303
48 254
35 223
119
119
305
25 . 26 ,305
31(}
125
125
12 , 29
12
129
63 212
6 2 7
6 259
287
2 7
2 7
55 25 . 266
55 266
55 266
56 272
56 274

IV
Il oved tyret . . . . . . . . . . . . . . .
Sekretariatet . . . . . . . . . . . . . .
G odkjendel e og ledelse av kontIikter . . .
lTnderstøttelse under streiker og lockouter .
Lovens ikrafttræden . . . . . . . . . . .
:.\leddelelsesbladet . . . . . . . . . . . . .
Mæglillg og voldgift i arbeidstvister . . . . .
OrganisatiollslUerke . . . . . . . . . . . . .
Regnskaperne . . . . . . . . . . . . . . .
IiJftergiyel e av baker- O" konditorforbundet
Sak forer, an ættelse av . .
nkregister . . . . . . .
jomændenes or

Aalber '. Paul .
Aamodt. Arnt.
Aarstad. 11. .
Aaro , P . . . . .
Amund en, Oluf .
Ander en, Alb. .
Andersen, A. M ..
Andersen, Joh. .
Ander en, I . . .
Baarud, M . . . .
Bakke, M. A ..
Bergersen, Jobs.
.
Bjorn on, Anton .
Bonnevie, arl .
Briskerud, ffi. K.
arl en, Edy . . .
arlson, Elof . .
Christensen . . .
hri tian en. A ..
Christoffersen. M.
Dirigenten . .
Dvbwad hr ..
Dy tel'lld
Egeland. A .. .
Embret en . .
ffingcbret n. H. E.
Eriksen, Bernh.
Even en, E.
Falbak. J.
Floi bonn, Il. . .
Frantzen Eid \'old
Frii , Th . . . . .
Grindheim, L. . .
Gudmund en ..
Gulbrand en. G ..
Gundersen, A. l, 26t\.
222, 2 5.
245.
129, 132, 270.
141.
244, 296.
203, 270.
296.
220, 223.
134, 162, 27!, 296.
262.
242, 249. 2 6.
131.
132.
251, 27 , 204.
130, 132. 137, 147, 1:>0, 172. 1 3. 200. 202, 203, 20li.
211, 212, 221, 225, 226. 257, 25 , 2:>9, 262. 26K, 269.
270, 274-, 275, 27 . 279, 281, 282, 303, 30:>. 307.
123.
208, 273, 277.
201, 245.
211.
129. 135, 233, 267, 26 , 271.
137. 173, l 3, 209.
134, 1 5, 24 , 252, 275. 2 O. 2 1, 2 2, 296.
135, 206, 269. 270, 277.
133, 162, 266, 273.
129, 139. 21 1, 29 1.
202. 210, 226, 260, 273. 2 O, 200, 206.
133. 263, 294.
1 2, 2:>4, 26:>. 272.
270, 297, 29 .
132, 13 , 139, 14 , 149, 130. 156, l 6. l 7. 19 . 199.
206, 209, 226, 227, 245, 251. 253, 262, 267, 273, 275,
277, 2 , 281. 289.
143, 255, 272.
174, 183. 293.
293.
171, 2 O.
132. 134, 142, 174. 1 4. 20:>, 209, 211. 23 . 247. 26.;. 266.
267. 273. 274. 276. 277. 285. 290. 293.
209. 232, 262. 296.
163, 226, 227. 249. 260. 262. 265. 297.
249. 236, 261.
l 4.

HeJll'ik en, Syen.
Holt, O car . .
I versen, Sverre
. Jensen, D. . .
Johannesen, A. H . .
• J uelJ, A. .
Kalvaa, A . . .
Karlgren, Joh.
Rarum, O . . .
Kleven . . . .
Rnud en, Chr. H.
Larsen, Leonard .
Lian, Ole O . . .
Lindahl, G . . .
Lindquist, H . .
Loe . . . . . .
Lundgreen, Kar!
Madsen, Carl F.
Martinsen, J.
Melgaard, A.
Michelsen, M.
Moeskuu . .
Mensen, K .. .
M hrstad, A. .
11 en, Joh. P.
Nilssen, Magnus .
yguard, Jonas
Nycraard, M.
æss, Ole S . .
Olsen, Anton .
Olsen, Jul. B.
Olsen, Lauritz .
Ol en, Mathilde
Olsen, Tobias
Orm stad, M.
usland, G.
Pahlm, Alfr.
Pedel' en, A.
Petter en, Albin
Petter en, H. .
P ttersen. Joh.
Pleym, Anna .
Ronten, Gustav
Ru dl ang, E. E.
amuel en
VI
140, 142, 144, 146, 173, 204, 254, 255, 256, 280, 28 1, 290.
256.
130, 132, 133, 142, 148, 150, 165, 185, 209, 211, 220,
245, 25 1, 253, 256, 267, 271, 274, 280. 283. 286, 287,
288, 295, 297, 308 .
244, 307.
131, 133, 137, 271, 278, 279 .
150, 169, 174, 183, 186, 199, 242, 249, 251, 252, 256, 275,
278, 281, 285, 304.
129, 140, 142, 146, 165, 174, 183, 184, 201, 205, 210,
211, 241, 247, 256, 262, 270, 276, 282, 284, 285, 2 6,
28 , 289, 303, 304.
130, 138, 173, 207, 211, 212.
296.
174.
166, 308.
266.
119, 122, 124, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134,135, 136,
137, 138, 139, 140, 141, 142, 145, 146. 171,172, 173,175,
183, 185, 187, 198, 204. 20 , 209, 219, 222, 227, 243, 245,
253, 263, 265, 271, 275, 277, 2 3, 284,286.287,288,297,
298, 304, 308.
129, 183, 185, 263, 265, 274, 285, 288.
305.
134, 14 1, 174, 280.
244, 249.
122, 25
282.
292.
293.
197, 257.
135, ) 63, 246, 260, 272, 2 2.
157, 168, 219, 221, 222, 255, 259, 260, 263, 290, 292, 296.
206.
200.
134, 135, 147, 148, 150, 255, 277.
131, 141, 148, 149, 158, 167, 183, 198,201,254,257,275,
276, 296.
167, 1 4, 260.
132, 175, 25 , 274, 294.
133, 139, 141, 151, 158, 169, 187, 199, 204,209,247,262,
2 3, 305.
171, 197, 278.
205, 296.
279.
132, 134, 139, 140, 141, 143, 151, 16 1, 171 198,20 1,208.
229, 247, 259. 2 1. 287, 291, 304, 308.
129, 132, 133, 135, 157, 168, 175, l 6, 199, 20 1, 206,
211, 222, 227, 246, 251, 258, 266, 271, 274, 276, 2 l.
290, 293, 304.
248, 257.
12 , 129, 130, 131, 135. 136, 140, 145, 146, 160, 169,
183, 199, 203, 207, 210, 220, 25 , 260, 265, 274, 275,
276, 279, 282. 284, 287, 2 9, 291, 293, 296.
130,205, 206,211,226,242,249,253,267,27 ,282,296,304.
136, 137, 149, 160, 184, 203, 210, 26 , 277,2 1,282,294.
l 5.
207, 295.
158, 19 , 221, 265, 272.
210, 270, 272, 278.
262.

cheflo, Alv
ethil. Guunar
Olith H.
leiuhau er, A.
Sundal, J. . .
. undt, . K . .
Systad, hr. .
æther, E . . . .
Sæthel'bl'aat n, T.
ødorborg, E . .
Thou, Jørgon .
Thor ou, Helga
Tjønucland . .
Tobia u, M . .
TranmroJ, M. .
Tommel'aa . K.
Tøuue cu, A.
TOITC, Kl' . .
'Cppdal, Kl'.
VigO'ou, Johu
Wal'Liaiucu, K­
W ber, Thomas
Wiirlz, J. . •
'Væraas, 'rhor
YlI
1 iS, 1 3, 1 7.
133, 1 3,

Kongre sen 1910
Dagsorden
g
- for lag' med motiver -
Kri stiania 1910 - Arbei dern s akti t'trykkeri

Dagsorden
for
Arbeidernes faglige landsorganisations 6. kongres
i Kristiania 27. juni-l. juli 1910.
Kongressen aapnes kl. 10 form. i Folkets hus.
l. Kongressens konstituering. a) Fuldmagternes godkjendel e. b) Yed­
tagelse av dagsorden og forretningsorden. c) Valg- a\" :! ordstyrere
00' 4 sekretærer.
2. Beretning og regnskap.
3. Arbeidsledighetsforsikringen. (Indledes av )1. Orme tad.)
4. Sykeforsikringen. (Jndledes ay le O. Lian.)
5. Agitationen.
6. Mægling og voldgift i arbeidstvister. (Indl('des ay Ole (). Lian.)
7. Industriforbund.
l. Tarifoverenskomsterne. (Jndledes av )[. Orme tad.)
9. "Meddelelsesbladet."
10. Folkets hus-fond.
11 . Emigrationsfond.
12. Statistik.
13. Lovforandringer.
14. Kooperationen. (Indlpdes ay o verrl 't akf(jJ"('r ('arl BnJ1lH'vil'.)
15. Sjømændenes organisation.
16. Andragende fra Bergens arbeiderforbund om laan.
17. Fabt'iktilsynsloven. (Indledes av G. Sethil .)
1 . Bank for arbeiderbevægelsen.
Hl. Ansætteise av sakfører.
:W. Indførelse av et organisationsmerke.
l. Bevilgningssaker.
22. Valg.

Forretningsorden:
L Møtets forhandlinger er ikke offentlige. Dog har arbeiderpressen,
rrpræsontantor adgang. Likesaa har medlemmer ay landsorganisa­
tionen adgang til galleriet om tilhørere undtagen naar rn ,ak be­
,'luttes hehandlet for lukkede døre.
Rcpræsentantpl' maa foreYise adgangskort og tilborere medlems­
bok \'ed indgangen.
2. 'ril at lede møtet vælges 2 ordstyrere. Ordstyrerne ordner ind­
byrd es møternes ledelse. Til at føre protokollen ,'ælg-es 4 'ekre­
tærer.
:3. Møterne holde' fra kl. 9 12 fonn. og 1-5 efterm.
4. Ingen har ret til at faa ordet mere pnd 3 gange i samme sak.
Undtagen for indldningsforedrag begrænses talctid('11 til 10 minut­
ter 1. og 5 minutter 2. og 3. gang.
Ordstyreren har forøvrig, naar han finder det paakræyet, ret til
at stille forslag om yderJigere tidsbegrænsning og strek med de
indtegnede talere. 'l'il forretningsordenen gis ingen ordet mere
end 1 gang og høist 2 min. til hver sak.
i salen .
Talerne skal i almindelighct tale fra den dertil bestemte plad
.5. Forslag maa leveres skriftlig til ordstyreren, undertegnet ropd
vedkommendes navn og navnet paa den organisation han repræ­
enterer. Intet nyt forslag kan optas efterat der er besluttet sat
'trek med de indtcgnede talerr.
'orslag som ingen forbindel e har med dp paa dap:sordenen
opførte saker kan ikke behandles medmindre kongressen anderledes
beslutter.
6. Alle beslutninger avgjøres med almindelig flertal. A \ temning
foregaar ved haandsoprækning. I tvilstilfælde, eller naar 20 repræ­
sentanter forlanger det, ved navneoprop.
7. I protokollen indføres kun forslagene og avstemningerne samt de
fattede be lutninO'er.
8. Protokollen oplæ,'es ved hvert møtes begyndelsc og for sidste
møte "ed dettes lutning.

Dagsordenens p. 3: Arbeidsledighetsforsikringen ..
I april opnævnte sekretariatet en komite be taaende a,' Amt
Aamodt, A. E. Gundersen og M. Ormestad til at fremkomme med forf;lag
til indstilling i nænærendf' sak. Under 8. mai avo-av komiteen '
følg-pnde indstilling, der en temmig er tiltraadt ay sekretariatet :
At fagorganisationerne opretter og driver arbeidsledighetskasser
har, iallefald i de skandinaviske lande, altid været anset som et godt
organisationsprincip. Allerede den første skandinaviske kongres i
Goteborg i 1886 vedtok en resolution, hvori selvhjelpsvirksomheten
sterkt fremhæves. Den heromhandlede del av resolutionen lyder:
,,- - - Trods det, at det maa erkjendes, at sehhjælpsprincipet ikke i fuldt
omfang kan iverksættes ay arbeiderne og derfor ikke kan benyttes som samfundsreform,
Illaa det dog iilraades fagforeningerne, ,aavidt forholdene i de enkelte fag tillater det,
at oprette saadanne understtelseskasser, som kunne faa betydning ved arbeid 'nedlæggel
er, lU'beidslø het, sygdom o. s. v.
Da det maa ansees for ønskelig, at arbeiderne faar leilighet til at gjøre ig
bekjendt med utlandets industri, like om ogsaa den nuværende produktionsmaate
frembl"inger periodisk arbeidsløshet og derved tvinger særlig de yngre arbeidere til at
rei 'e, anser kongressen det for nødvendig, at der oprettes faglige under tøtteIseskas ·er".
Den næste skandinaviske kongres i Kjøbenhavn 1 8 vedtok følgende
resolution :
"Kongressen anbefaler oprettelse ay faglige understøttel eska' er for reisende
og arb ill lø e arbeidere og beslntter, at der økes statstilsknd til di e kasser.
Kongresen anser det som formaalstjenlig, at de re pektive fagforeninger' hovedbetyr('lser
i de tre nordiske lande hurtigst mulig utarbeider og indsender til de lovgivende
for amiinger forslag om statsunderstøttelse for reisende og arbeidlo eU•
Allerede da var tanken om statsbidrag oppe. Kongressen i Kristiania
i 1907 behandlet det samme spørsmaal særlig med henblik paa
de love om offentlig bidrag som da var vedtat i Norge og Danmark.
I den vedtagne resolution heter det bl. a. :
.,- - - For at hindre arbeid løshetens følger i de tilfælder, hvor den ikke
kan undgaaes, bur samfundet gi den av arbeidsløshet rammede t'n virk om understøttel
e, som uten bismak av ydmygende fattighjælp holder noden borte fra den arbeid -
lose og dennes familie. Da stat og kommune savner brukbare organer for en under·
btottel esvirk omhet av denne art, og da al erfaring viser, at alene arbeiderne selv
bedst kan administrere og kontr:>llere utbetalinger av saadan understøttelse, saa bør
amfundet gi understøttelsE' gjennem de av arbeidernes fagforening('!' dertil opl'ettede
intitution('r - - -".

- 6 -
tviklingen av denne side av fagorganisationens virksomhet har
imidlertid ikke holdt skridt med organisationernes fremgang paa andre
()ml'aader. Utviklingen fremgaar av følgende tabel, der angir det antal
organisationer som har arbeidsledighet kasser samt antal medlemmer
og den utbetalte understøttelse.
An!'
Antal
-
GjcDuelUsnitli!!
medll'J1Jsantal
forhund
foreninger
i aaret
I lokal-
utbetalt reise- og arbeid -
ledighet undertottel e
inlt kl'.
pL'. medl. kr.
I
1899 2 l I 1,289 n,416.8 7.31
1900 2 4 :1,000 19.279.01 6.4:3
1901 4 5 4.400 29.079.63 6.61
1902 G .i 6,020 35,313.65 .).87
1903 .) 7 7.70..! 49,38-1.55 6.41
1904 (j 10 ,461 60,40 .67 7.14
190:1 7 4 ,847 55.579.19 6.28
1906 8 a 11,28 47,409.56 4.20
1907 ti 6 14,384 47,932.34 3.33
1908 8 ,l 15.754 97,412.08 6.1
1909 9 3 16.485 165.770.59 10.06
Mulig der er endel flere lokale foreninger som har kasser, men
vi har ikke opgaver over deres utbetalinger. Fra 1909 er Guldsmedarbeidernes
forbund kommet til, men ikke medregnet her, da dets ka se
først iaal' har bep:yndt sin egentlige virksomhet.
De forbund som nu har arbeidsledighetskasser er følgende:
1. Baker- og konditorforbundet
. Bokbinderforbundet .
3. or k centralforening for boktrykkere
4. Formerforbundet .
5. Guldsmedarbeiderrorbundet .
6. J ern- og metalarbeiderforbllndet
7. [Jitografisk forbund.
8. 1\1obelsnekkerforbundet
9. kotøiarbeiderforbundet
10. Træarbeiderforbundet .
)) edI. pl'.
"It. 09
756
509
1, 2
1,023
42
7.960
:225
702
1,227
2,400
Tils. 17,112
Da vi i 1906 tik loven om stats- og kommunebidrag til arbeid -
ledighetskas erne var man kommet ind i det praktiske arbeide med
hensyn til jøbenhavnerkongre sens krav om statsbidrag. Da den
departementale komiles utkast til lov forelaa vandt det ogsaa principiel
tilslutning av fagorganisationernes bestyrelser, idet disse i et møte i
Kristiania arbeidersamfund den 7. februar 1906 vedtok følgende resolution,
som senere blev gjentat av landsorganisationens hovedstyre:

-7-
.. IH a'- fagforbuntl- og fagforeningsbestyrelser i Kristiania d n 7de feb mal' a,­
]101dt mote til behandling av "Ctkast til lov om stat,- og kommllnebidrag til norskt>
arbeid lediO'hetsku ter" utt

1. Nor sk træ ar beiderfol' bund s ar be id sledighet ska sse fra 1. n,wbr. 1908.
2. Nor sk ce ntr alfore ni ng for bo ktrykkere (samme dato ).
3. J or sk je rn- og met alar beider t'or bund (samme dato ).
4. Kristi ani a hand sk em ak erfore ni ng fr a 1. decem be r 1908.
5. or sk møbel snekker for bund (samme dato ).
6. Sukker vare ar beider ne s fore ni ng , Kr .a, 1. jan. 1909.
7. Kr .a tapet se re r- og dekorat ørfore ni ng fr a 1. juni 1909.
8. Høvleri ar beider ne fagfo re ni ng , Kr.a, 1. ept em ber 1909.
9. Ha nd el sf unk tio nærer nes for eni ng , Kr isti ani a.
Fo r de 4 for bund s vedk. (nr. 1, 2, 3 og 5) har ma n nu for søgt
love n i ove r 1 aar og ma n har derfor se lvf ølgelig høst et endel erfa ­
ri nger for, hvorda n det hele virker. Fo r at faa en no ge nl unde ove rsig
herover tar vi for os kale nder are t 1909 og unde rsøke r hyormeget de
har ut be talt og hv ad de har mottat eller vil faa ref underet av st ate n
for sa mme tid sr um. Det be merke s, at re gni ng pa a ref usio nsbidrage t ind se nde s til dep art eme ntet se ne st 6 uk er efter hvert kvartal s sl ut , me n
inde n be løpet f ae s anvi st ka n de r ofte he ng aa flere ma aneder. Av
de n gr und el' endnu ikke refusi onen for 4. kv artal 1909 hævet, hvorfor
man er he nvi st til so m antagelig ref usio n be l øp at opf øre det so m
ve dk. ka sse har sk revet reg ni ng pa a. Dette be løp ka n dog bli no ge t
red use re t. I he nhold hertil op sætte s en tabe l , der vi se r forholdet mellem
ut be talt under st øttel se og mott at r('f usio n fo r aa ret 1909:
Medl.
Forbund antal
Sl/u 09
Centrnlforeningen for boktrykkere . 1,8 2
Jern- og metalarbeiderforbuudet . ... 7,960
obelsnekkerforbundet ............ 702
'rrmarbeiderforbundet . ............. 2,400
-
'rilsammen 12,944
I Mottat
Utbetalt
underst. tils. refus. -beløp
kr. kr.
14,543.40 3,167.14
6,293.40 26,194.63
3,812.34 879.25
32,339.02 9,966.04
136,988.16 40,207.06
Refusionen
utgjør i %
av det utbet.
I 21,78
30,36
23,06
30,82
29.3G
Re fusionsbel øpet har alt sa a ikke fo r no ge n ka s e na ad op til l/S
eller 33.33 0;0. Det høieste er 30.82 og det lave ste 21.78 %. I gj e nne
msnit 29.35 Ofo. Hv is ref usio n hadde ut gjort 1/'1 vilde de t blit
kr. 45.662.72 istedet for kr. 40,207.06. Fo rskjelle n kr. 5,455.66 eller
ca. 4 % sk river sig væ entlig fra , at ka sser ne har be talt ad sk illig
under st øttel se til ut læ ndi nger, so m ikke har erhve net no r k st at sborgerret
eller so m ikke h ar opholdt sig her i la ndet i de 5 sid st e aa r. De t er love ns
§ 1 so m be virker de nne indskræ nk ning.
De øv rige 6 for bund som har ar beid sledighet ska sser, me n so m
ik ke anve nder love n, er følge nde, idet medlem antal og ut be talt undertøttelse
i 1909 anføre s:

Forbund
- 9 -
Baker- og konditorforbundet ..... .
Bokbinderforbundet ............. .
FormerIorbnndet ................ .
Guld medarbeiderforbundet ...... .
Litografisk forbund ............. .
kotoiarbeiderforbundet .......... .
Tilsammen
Medlems- "Ctbetalt
antal l und l' t. i 09
31/12 09 kr.
756
509
1023
428
225
1227
4168
6,221.00
57.75
14,492.13
1,430.20
5,462.93
28,464.03
Ha dd e ogsaa diss e organisation ers ka er været r efu ion berettig et
vild e d e efter amm e forhold som de øv rig e ku nn e h ævet kr. ,354.19.
nemlig 29.35 % av det utb etalt e b løp.
Om de er ra rmger, som er erhv erv et i den ko rt e tid lov en har
været benytt et, er ikke særd el e meget at berett e. o rsk jern- og
metalarb eid erforbund vedto k paa it land møte i mai 1909, efter at
lov en var pr øv et i 1/ aar, følg end e:
"Da land møtet er av den oplatning, at staten og kommunerne bor bidra til
arbeidernes arbeidsledi!!"het forsikring, og da anvendelsen av lov av 12. juni 1906 elter
de hittil indvundne erfaringer ikke yne at medløre andl'e ulemper end noget øket
::Il'beide for administratiouen besluttet land møtet, at loven fremdeles bor am'ende
indtil videre.
Hoved tyret paalægge at ha iu opmerksomhet henvendt paa ,-irkningen av
loven enkelte be -temmel er og i tilfælde ammen med andre intere erte at indgaa
til stortinget med forslag til mulige ændringer, om erfaringen vi er onskelige".
om bekj en dt er lov en for el øb ig ku n gj æld end e til utgang en a\-
1911. Det maa da være foruts ætning en, at den bl ir gj en stand for
forny t behandl ing av næst e aars storting. l den anl edning m ener man
ko ngr e s en i en vedta erels e b ør gi in mening om den tilkj en d e og n lUlier
ens peke paa de hov edpun kt er som b ør forandr e . ekr et ariat et har
i den an ledning in dh ent et utta l l er fra de 4 forbund forr etningsfør er
eller kass er ere som selv har praktis er et lov en i det for løpn e aar. ,.
diss e uttal els er bids æt tes :
l!'orr etningsf ør eren for Ko r k centralfor ening for boktrykker e
u ttal el' bl. a. :
§ 6 har ikke foraarsaget nogen vanskelighet, idet ingen har forlangt ig optat
80m b-medlem. A::Il'et 1909 har imidlertid for vor organisation været en fredelig
period uten nogensomhelst konflikt med derav følgende eventualiteter i lorm av
streikbrytere, eksklusion etc., saa nogen avgjøl'end vægt kan der neppe tillægge det
faktum at det hittil' ikke har været pOl' av ubehageligheter for lacrforeninaen paa
grund av § 6.
Be temmel en i § 4 om hvilken kommune det er, om kal være relu ion pli tig
bor øke ændret. Dell er altfor tungvindt. Den er vistuok retfærdig i og for ig:
men en mere prakti k ordning maa dog kunne gjennemføre her, hvor det ikke gjælder
':11\ tore belap, at nogen kommune kan tænke at bli ærlig kadelidende.
I den dan ke loy heter det, at koæmunerne yder tilskud lor de medlemmer,
d r opholdt icr i kommunen den 31. mal". Det maatte kunne gaa an at indføre en
linende br temmel e her. For arbeidsledige paa stedet f. ek . den kommune h\-or

-10-
vedk. opholdt sig 31. IlIarB (ell r n ll.l1dt'n be temt datum) og for rei ende den kOlll­
mune, 11I·ori vedk. sid 't arbeidet. Det skulde glæde mig, om komiteen vilde ta denne
sak op til behandliug og øke at faa en mere pra],:ti k ordning av nævute bestemml'l t>
end slig som den IIU r, elv om man ikke finder den av mig antydede løsning gjen­
nemforlig. Forholdet stiller sig jo noget anderledes i -orge end i Damark, hvor
til kuddet ydps til kontingenten.
Vor organisation prakti rer ovoralt kriftlig anmeldelse til arbeid anvislling -
kontorerne. For de reisendes vedkommende er det imidlertid nmulig at overholde
anmeldell'spligteu, h,'ad Yi og aa har underrettet departementet om. Dette sees nu
at ha pe iticert rei ebidmgene paa de nye skemaer, som er utarbeidet. Komiteen
hor øke at faa fast laat klart oo- tydelig i loven, at for reisrbidragrne gjælder ikke
reglerne i §
Ho \Oedka ereren i No r k jern- og metalarbeiderforbund anfører bl. a.
Loven om tilskud til arbeid l dighet ka. er har i hoi grad bidrat til at arbeidsledighet
ka serne har kunnet yde ine arbeid lose medlemmer en hoiere understøttelsl'
eud tidligere.
Om loveu enkelte h stemmeIser er der vistnok flere a'" dis e om kunde forandres
saaledes, at loven blev l ttere at praktisere. For eks. hvad der angaar kOlll­
Illunernes refus ionspligt. Det er ofte vanskelig at skaffe rede paa hvilken kommuQ('
der er refll ion pligtig, lIaar denne skal ligge indenfor rammen av de sid te 5 aar.
Dette maatte uten skadr Eller tOlTe ulemper for kommunerne kunne forandres til :2
eller hoi t 3 aar.
Videre volder det yan keligheter at bevi 1', at den opgiyne kommune er den
rcfu ion pligtige, idet kommunerne i enkelte tilfælder forlanger opgit den understøtlede
bopæl i kommunen. 1< orespor ler derom kommer om regel først naar departement
I gjør krav pan refusion ho vedkommende kommune. Det er da gaat saa lan
tid hen, at den undersluttede person kan være rei t eller endog trøkrn som medlem
ay kns en. Da de on kede oply ninger desanganende ikke kan kalfes uten efter kont'
ran e med den under tottcdc elv sna kan det være meget yanskelig og praktik
Ialt umulig at tih'eiebriuge di se.
De kommIlnal til yn som gj ellnenlgaar opgaverne over nUller tøttelst'rne bt>holder
som oftest di se meget længere end den i loven be temte tid. Opga"erne blir
nv d n gmnd forsent inds nt til departementet, san kassen derfor man staa i tørre
t"orskud end nocl\OeIHlig. Yi har saalede cnclnu ikke mottat refusion av taten for
4dr kvarLnl l H09.
Departement t har i det s nen' gjort vanskelio-lIeter med fortolkning av lovens
§ 2 p. ..uforskyldt arheid loshet".
om ufor kyldt arbeidslø het regne ifølge loven ikke arbeid ledighet, som er
foraarsaget "ed treik eller lockout. l klas e hermed sætter ogsaa departementet dt'
arb idere, SOlli opsier sine plad c for et øke andet arbeide. Refusion blir saalede
ikke ind"ilget for per oner, som har opsagt sine plad e for at soke andet arb!'ide.
naar de kommullnle til yn gj or departementet opmerk om herpaa.
Fo rretning foreren i No rsk møbelsnekkerforbund an forer :
For yort forbunds vedkommende har vi ikke hat andre ulemper ,ed at all\·ende
lov om tat tilkud til arbeid ledighet ·kasser, end at ordningen har paafort avdeliugka
sererne ad killig mere arbeide. Yort forhund har kun midlertidig anerkjend{'lsp
illdtil ka en lo,e blir bragt i overen stemmel e med lov av 12. juni 1906 og: det er
aaledes mulighet for, at d praktiske ulemper da vil bli storre end hittil. Har dog
inen 'tørn' frygt for, at til ek . lo\'ens § 6 yil hitføre tilgang av uorganisertl'.
J auret 1909 hnr kas en utbetalt i reise- og arbeidsledihetsbidrag kr. 3.H12.34
lworay er refnnderet kr. 79.2J.
E

- 1 1 -
l. • tUl tibkuddet cr forlitl't.
'2. Komllluncrncs refusionspligt.
a. ;i-nars ophold for utlæudillger
4. Lo\"('n voldrr uforboldsmæsig IJkl't Il

- 12 -
kOlllme i betrag'tning ved besteIllmeIsen ay tat til kuddets tOiTelse, for at dette kal
kunne 'lure helt ffektivt. da det jo ikke kan bli stOl' bjælp for de arbeidsledige, om
tilkllddct opspi (" al' ulo-ifter paa veieu.
Efter di se uttal l er at dømme ynes ikke den tidligere meget
m tr idte S 6 at volde nogen ulemper i praksis. Men derfor forandres
l'lvfølgelig ikkp fagorgani ationernes principielle indvending mot det
som ligger til grund for nævnte bestemmelse. 00' oyerfor dem i den
lovgiv(\ndc forsamling, om ay principiell grunde holder paa § 6 kan
det med grund sie , at naar bestemmelsen ingen praktisk betydning
bar bor den helst utgaa av loyen.
Alle kas er har fremholdt ulemperne ved be temmeisen i § 1 om
nor ke borgere eller 5 aars ophold i landet. Den departementale
komite var da ogsaa av den opfatning, at der ikke burde gjøres nogen
ind krænkning heri. v de foran anførte regnskaper sees. at refusionen
netop paa grund a\' disse bestemmelser blir adskillig mindre end l/li'
Der utbetales forøvrig ikke til andre utl ændinger end dem som kommer
fra land, hvormed vore kasser har overenskomster om gjensidighet.
dskillige a v vore arbeidsledige reiser til gjengj æld til utlandet og da
bli)' det offentlige paret for utgifter til dem.
§ 2 punkt bor forandres derhen, at det tydelig fremgaar av
lovteksten, at et medlem er berettiget til understøttelse selv om det
ikke er ul'beidsgi"eren som sier ham op. Der kan være likesaa O'ode
grunde for vedk. seh' til at slutte hos en bestemt arbeidsgiver. Er
del' bruk for manden vil straks n anden bli indtat i hans plads. Og
for stat og kommune maa det være likegyldig hvilke personer det er
om har arbeide og hvilke som gaar ledige, naar det kan konstateres,
at der ikke er arbeide nok til alle. Arbeidsledigheten bør med andre
ord ikke bedømm('s individuelt, men saklig. Naar en person gjør hvad
lian kan for at skalTe sig arbeide, men intet passende kan faa, da er
arbeidsledigheten uforskyldt, uanset det som kan ha været den direkte
og umiddelbar aarsak til, at han er kommet ut av en be temt plad .
§ 4. amtlige kassers tillidsm ænd beklager sig over de vanskelighetl'r
som er forbundet med at undersøke 00' dokumentere i hvilken
kommune et medlem har opholdt sig i 6 maaneder itr æk i løpet av de
id te 5 aar. 'l'r æa rb iderforbundets tillidsmand fremholder derfor at
hele prineipet om kommunerefu ion bør løifes og at staten bør bære
det h le, mens der fra de øvrige fremholdes, dels at den kommune,
hvor understøttel pn utbetale , bør være refu ion berettiget og dels at
de 5 aar bor forandres til f. ck . 2 aar.
Man taar 00' aa utdlsomt her overfor det vanskelig-ste punkt i
hde loven. Det hører jo med til lovens grundprincip at det netop er
kommunerue som ifølge sakens natur skal bære hovedbyrderne, da det
er di e, som i Ul fælde opnaar lettelse paa Iattigbudg-ettct. At faa
dette prinC'ip om tyrtet tør være haapløst, forsaavitt ikke departementet
elv paa grund av dets egne erfaringer med yanskcligheterne overfor
kommunerne kommer med for laget.
I ekrrtariatet tinder det derfor tvilsomt om det er praktisk politik
at frem ætte et saadant forsla nu. Derimot er man enig i, at der for-

- 1il -
­
øvrig bør øk r indf ørt lempninger om kan sp are ka erne for noO'et
v de t me get van skelige ar beide paa dette omraadr.
led hen syn til til skuddet st ør rel se og formen her fo\' er at be ­
me rke. at eIter de n dan ske lov be regne til skuddet paa oTundlag av
ka ssen s kontingentindtægt. Efter loven s ordlyd sk al dette utgj ør e l/S av
den sa mlede præmie. I prak is er dette ti llempet derhen, at st aten be ­
taler l/il av ka ssen s sa mlede indtægt alt saa og saa medregnet st aten s og
kommun rne s bi drag. Følgende formel vi se r dette : de indtægtrr en ka e
aarlig maa ha for antagelig at kunne klare sine forpligtel ser aar om
andet tipulere s ti l f. ek s. 12 kroner pr. medlem pr. aar. Hera'- be
taler taten lis = kr. 4.00, kommunen l/u
= kr. 2.00 og me dlemmet
re ten - kr. 6.00. Derved faar ka sserne i virkeligheten 100 % tilkud.
Efter denne tillempning er det klart , at det dan sk e sy tem y der
ka s erne tørre fordele end det nor ske med l/s refu ion ay utgifterne.
Efter amme ek sempel "il det nemlig ho s o virke sa an : En ka sse har
ut betalt et be l øp i aaret varende til 12 kroner pr. medlem. v st aten
Iaar den til baketalt 1/3 = kl'. 4.00. Ka ssen s en d lige utgift blir da
kr. 8.00 og st aten s kr. 4.00 eller 50 % av medlemmet s endelige utgift.
Ved en forh øiei se av refu sion sbel øpet til 1/ vilde ka s en endelige
utgift bli kr. 6.00 og medlemmet kr. 6.00. Efter de hittil "un dne
€rfaringer ma a ka sserne taa i optil 1/2 aar s for ku d og de uten
redu ere s be lopet noget.
Det vilde derfor ikke "ære noget urimelig om taten refundert e
ka erne 1/9 av den ut betalte undrr stottel se eller ydet et til sv arende
til skud til kontingenten so m efter de t da nske y tem.
Da det antagelig "il være van sk eligere at opnaa en hel omkalfatring
av loven s grlln dprincipper er se kretariatet a,' takti ke gr un de
ti lbøielig til at hol de paa refu sion sformen, me n at be løpet forhoie til 1h.
An gaacn dc ar beid sledighet for sikringen i in almindelighet med
den nugj ældende lov for oie vil se kretariatet fore laa, at kongre en
retter den stærke st mu lige opfordring til de orO'ani sa tioner , so m endnu
ikke har oprettet ar beid sledighet ka se r. til at sæ tte fart i ar beidet med
planlæggel e ay sa adanne. Det ma a erkjende s, at manO'e organ i ationer
hi til har lagt altfor liten vægt paa denne vig tige ide av de o\'o-ani
sation sm es ige gj øremaal til kade for fagorgani sationen s sa mhold.
triv sel oT utviklin g. Man tiltræder derfor fllldt ut de foran iterte
uttalel ser av de sk andinavi ke kono-re sser og uttaler en b klagel 'e
over, at man ikke i høiere O'ra d har be stræpt sig pa a at gj ør e tanken
til vj l'kelighet.
Lønsbe yægel serne er "i s elig de n vigtig te si de av rn fagorganiation
s gj ør emaal , men for at man med kraft sk al kunne utrette det
be d t mu lige paa dette omraade , ikke ba re med hen syn til at faa en
oyeren sk omst oprettet, men og aa at faa den utnyttet og re pekteret i
tariIperio den. er det nødvendi g at sa mholdet i en or ani ation er u vækket
og me dlemsforhol det st abilt og saa under de t me l'e tille virke i
tarifp rio den. Og det sikre ste middel til under fred lige tider at holde
organi sationen ammen og tarifferne o"erholdt er utvil so mt en effekth-

- 14
arbeidsledighetsforsikl'ing-. Den gir nemlig hvert enkelt medlem et
indi viduelt ryg 'tød.
Nekretariatet kan ikke erkjende, at der i noget fags organisation
kulde være tilstede uovervindelige hindringer der gjør, at arbeid -
ledighetskasse ikke kan oprettes og drives. l!'ormerne for disse, deres
ydelser og betingelserne for at erholae understøttelse maa selvfølgelig
tillempes forskjellig efter fagets og arbeidsforholdenes art. :Jlan gaar
derfor ut fra, at muligheterne er tilstede naar der kan regnes med
bidrag- av stat og- kommune selv efter den gjælddnde lov be temmeIser .
Samtidig vil man rette en sterk opfordring til alle de organisationer
som nu har arbeidsledighetskas er om at benytte sig av loven
om stats- og kommunebidrag-. F'ør t naar alle organi ationer staar
amlet om loven og utnytter alle forhaandenværende muligheter "il der
hli lagt den tilbørlige vægt paa de for lag 00" de uttalelser som fra
organi ationernes side fremkommer overfor den lovgivende forsamling
og de utøvende in titutioner.
I henhold til foran taaende præmisser indbyr sekretariatet konressen
til at fatte følgende beslutning:
1. •
'ekretariatet indgaar til tortinget med de for lag til forandringer
i lov av 1. juni 1906 om ansees hen igt messige for den bedst muli
e utvikling av arb€'idsledighetsforsikringen.
Av lovforandringer om man nu har oversigt over fremhævet"
kongressen følgende hovedpunkter i henhold til de foran anførte motiver.
1. Refusionsbeløpet forhøies til 1/2 a v den utbetalte understøttelse.
::l. Bestemmelsen om, at der ikke yde refusion paa beløp utbetalt
til utlændinger, ophæves.
:3. § ::l p. 8 forandres saaledes at det klarere fremgaar, at der ved
bedømmelsen av begrepet uforskyldt arbeidsløshet overveiende skal
ta hen yn til, hvorvidt arbeide er at erholde eller ikke og at det
ikke er avgjørende hvad som er den direkte aar ak til det enkelte
medlem arbeid ledighet.
4. 4 forandre aaledes, at det blir forbundet med mindre vanskeligheter
og arbeide at konstatere den refu ionspligtige kommune.
5. 6 ophæves.
Il.
Kongressen uttaler, at arbeidsledighetsforsikringen hører til de
yigtigstc gjøremaal for fagol'ganisationen ved siden av løn bevægelserne,
idet den betrygger det enkelte medlem mot de værste virkninger av
arbeidsløsheten, likesom den bidrar til et stærkere samhold og et stabilere
medlemsforhold, hvilket er en nødvendig forutsætning for at organi
ationernes øvrige gjøremaal skal kunne fremmes med størst mulig
kraft og til hedst mulig resultat.
et fra dette syn retter kongressen den stærkeste opfordring til
de organisationer, om endnu ikke har arbeidsledighetskasser, om at
planlægge oprettelse av aadanne. Kongressen er av den opfatning,
at selv om der for vi:se fag er store \'Cm keligheter at o\'ervinde \'ed

- 15
oprettel e il\' arbeid 'ledighetska 'ser, kan den dog ikke erkjende, at
der for noget fag stiller sig uovervindelige hindringer iveien for
oprettel e og drift av aadanne kasser, ærlig nu naar bidraa kan
rholdcs fra tat og kommune.
Endelig opfordrer kongressen samtlige organ i ationer, der har
eller opretter arbeid ledighetskasser, til at benytte lo\'en om stats­
til kud fuldt ut, idet man derved markerer det offentlige pligt til at
træde tøttende til paa dette omraade, like om man for t naar alle
organi ationer amler ig- om lo\'en Yil kunne øve den tilbørlige indflydel
e paa d ns indhold,
Dagsordenens punkt 4. Sykeforsikringen.
'pørsmaalet om fagforeningernes sykeforsikring er blit ærlig
aktu L efterat loven om offentlig sykeforsikring er ved tat. v beretning
n for 1909 vil sees, at sekretariatet i anledning lovens behandling'
fremsendte en længere forestilling til stortinget med forsla til for. kjel­
Jiu'e forandringer. Videre har sekretariatet ned at en komite bestaaende
ay Ole O. Lia?1, J. Borgen og G. Ousland, som fik i opdraO' at inc! ende
til rik for ikringsan talten en frem tilling av de nuværende fagforbunds
ykeka el' for nærmere at faa bragt paa det rene deres stilling efter
den nye lov. Denne frem tilling følger som bilag og \'il bli omdelt til
repræ entanterne. amtidig fik komiteen i opdrag at fremkomme for
kong-re n med utredning og eventuel indstilling i ykefor ikring por ­
maalet, hvilken herved følger :
Den ykeforsikringslov, som yedtoge' av stortin et i 1907 til
ikrafttræden l. juli 191 1, er vel den mest indgripende loy vedkommende
arbeidernes sociale forhold, som det norske storting hittil har vedtat.
Ingen lønarbeider under lovens lønmaksimum kommer utenom denne
lo . Alle fagorganisationers sykekasser og den mængde andre sykeka
ser, om tindes blandt arbeiderne i dette land, er nodt til at ta tandpunkt
til loyen, De maa enten la sig godkjende og gaa med paa de
i loven foreskrevne beting Iser herfor. eller de maa e it medlem tal
oprevet ved at stor tedelen tvinges ind i den offentlige sykeforsikring.
Det er derfor et høist aktuelt spørsmaal blandt alle organiseredI'
arbeidere. hvordan de skal tille sig likeoverfor den nyp sykeforsikringslov.
For vi nærmere gaar ind paa dette emne, skal vi gan ke
kort berøre de vigtigste bestemmelser i loven, idet Yi forøvrig henviser
til land organisationens beretninO' for 1909, hvor den flnde incltat i
,in helhet.
Forsikringens omraade.
Det heter herom i lovens § l:
,Pligtig til sykefor ikring efter denne 10\' er her i riket be kjæfti
ede lønsa1'beidej'() samt betjente i offentlig eller jJ1'imt tjeneste, naar de
har fy ldt 15 aar, forsaavidt deres arbeid - og tjenesteforhold ikk ifølge
forholdrt. natur piler ifolO'e avtale el' indkrænket til kortert' tid ('nd

- 16 -
6 dag . For ik rinO' plioten indtrær ved arbeid - eller tjenesteforholdet'
tiltrædeIse. "
om man ,il e omfatt l' saal de loy en prakti k talt alle lønal'beictrl'
. om lønarbeider hem'egn i loyen de arbeidere. h,is løn helt
ell r delv is be taar i peng e (ogsaa husmænd 00' tjenere) likel ed es lærlino'er
og volontører, selv om de ingen løn oppeb ærer. Imidlertid er der
n d l undtag el er.
Den væsentl igst e a,- dis c el' at "den, som alene eller sammen
m d ikk -for ikrinO'spliotiO' gtefælle har en aarlio' indtæo't av mel' end
1200 kroner paa landet eller 1400 kron er i byen" , ikke kan hli for ilu et.
Loven har aalede en gr æns e opad, som be temmes ay 12UO kr on er
paa landet og 1400 i byern . Endvidere undta de. som er fors ikr et
i pr iyat e sykeka ser, an er kje ndt ay tat en. De. som lider av kroniske
ygdomm , Yil som regel ik ke fa a ado'an til den offentlige syk efol'ikr
ing.
De offentl ige kas l' aapner 00' aa adgang til frivillig (orsihring
for personer mellem 15 og 40 aar, som ik ke el' for ik ringspl igt ig i h enhol
l til lov ens øvrige be temmeiser. len saadann e per oner indtægt
maa, ammenlag't med egtefælles. ikke ov er tiO'e 00 kroner paa landet
og 1000 kroner i byerne, likesom yedkomm ende formue ikke maa overtig
e 7000 kroner paa land et og 10.000 kroner i byerne.
Understøttelse.
Ethvert forsikring pl ig tig mrcllem ay de offentlige sykeka s er el'
ber ett iO' et til en ykeunderstøttelse. som skal utgjøre 60 pro c ent av
d 'fl midlere daglon. For beregn ing HY under tottel en op tiller lov en
4 indtæO'tsklasser, n mlig :
I ndtægt -
klase
1
2
3
4
Indtæo'tsklasse
1
2
3
4
aarlig-
over ftil og med
kl' kr
O 300
300 600
600 900
900 1400
Indtægt
I
daglio-
over I til og med
kr kl'
0.00 1.00
1.00
2.00
2.00
3.00 4.67
I 3.00
understøttelsen i diss e in dtægts klass er
Midlere
1] llderstottele
daglon pr. dag pl'. Ilke
kl'. kr. kr.
1.00 0.60 3.60
1.50 0.90 5.20
2.50 1.50 9.00
3.50 2.10 12.60

- 17 -
Yedk. arb{'idsgiyel' pligter at O'i meddelelse om de fo]' ikring -
pliO'tige arbeideres indtægter. Overflytnin' mellem de for kjellige indtæ!!t
klas,'pr kan ske hver l. januar og juli.
ykeunder tottel en mrighet er 26 uker i løpet a, et aar regnet
fra den dag, da sykeunder tøtteIsen begTndte. ykepengene beregne
og utbetales for alle ukedage (undtaO'en søndag), dog ikke for de 3
forte dag'e efter sygclommens beg-yndelse.
). v andre indskrænkende bestemmel er kal nævnes : Har et
medlem oppebaaret sykepenge for 26 uker for ygelomstilfælde indtruffet
i lopet av pt aal', skal han for nyt eller nyp anfald av samme ygdom,
Oill indtrreffpr i elet følgende tidSYMrIl av et aar, regnet fra utløpet a v
det før te understøttel esaar. eller om under tøtteIsen har varet ut oyer
dette, fra dennes ophor, ikke oppebære sykepenger for mer end ItØi t
1-'] uker. lndll'æder intet saadant anfald i mpvnte aar; blir et enere
anfald at an e om sæl' kilt 'ygdom tilfælde med hel ny berettigelse.
Har et medlem for anfald av amme ygdom nydt sykepenO'er for
tila111lllen 39 uker, kan han ikke sen re faa under løttelse 1'01' amme
n!'dom, før drl' pfter sidste under tøttel e Cl' henp:aat aar, reg'net
fra opboret av idste anfald, op: han i hele denne tid ifølge erkhrring
fra sykeka elæg'e har ,æret fri for vedkommende ygdom.
Kul' og pleie paa sykehus regn s med hen yn til ydelsens ,arighet
like med ydelse av sykepenger. saaledes at sykehusdage. sondage
llndtat. tft'lles med 'om sykepengedag-e. L'nder ophold paa sykehu
hortl'aldpr de fastsatte sykepenger. men hvis den syke har egtefælle
eller andre slegtningel', om bor sammen med ham, og hvis und rhold
medlemmet pligter at bestride, skal der ydes di e ykepenger bereg'net
a, den midlere dagløn med 20 pet., hvis der er 'n. 35 pet. hvi der
er to og 50 pel.. hvis d l' er tI' eller flere saadanne forsorgede.
:BJfter denne beregning vil drn understøttelse, som yde familien
i aadanne tilftl'lder. regnet efter lo\'ens indtægtskla ser bli :
Indta'gt - ll idlere
klu' (' dag-Ion
orge
kr. kl'.
1 1.00 0.20 0.35 0.50
2 1.50 0.30 0.52 0.75
B 2.50 0.50 O. 7 1 .25
4 3.50 0.70 1.22 1.75
,'kyld{' sygdommen en beskadigel e yed bedrift ulykke, S0111 berettig
'r til kadebot, skal sykekas en yde den medicin, 0111 lre"en
finder fornoden til kaden behandling. I aadanne ygdom tilfrl'lder
pligter kassen kun at yde sykepenge i de for te -1 uker.
Ved k,indelig medlems nedkomst ydes sykepenge (barselpen e) i
('i uker, samt i tilfælde fornøden læO'ehjælp. Di e ydelser er beting-et
a" at hun umiddelbart forut har været medlem av offentlig eller Cfod-
2

- 1
kjendt privat eller kommunal sykeka se uavbrutt i mindst 10 maaneder.
lndtræder sygdom, ydes istedenfor barselpenge de amme under tøttel
er som under andre sygdomstilfælder.
Sykekassen yder en begraJ;elses7ielp, tor 25 gange den midlere
daglon i vedk. indtægtsklasse, dog ikke over 50 kroner og ikke for
forulykkede, hvem Riksforsikringsanstalten pligter at yde begravelse -
hjelp. Efter lovens indtægtsklasser vil begravelseshjelpen bli : Kl. t
kr. 25.00, kl. 2 kr. 37.50, kl. 3 kr. 50.00 og kl. 4 kr. 50.00.
Endvidere yder sykeka sen fri lægehjelp efter følgende regler:
For medlems egen person fri lægehjelp fra ygdommens begyndelse,
amt - ved første gangs anskaffelse saadanne hjelpemidler
som briller, brokbind og lign., og, hvor kirurgisk behandling utkræves.
forbindingssaker og de for saadan behandling nødvendige
lægemidler efter lægens anordning. om lægehjelp regnes og aa
tanduttrækning - ved læge eller tandlæge - dog ikke, hvis den
sker av hensyn til indsætning av kunstige tænder.
B. For et medlems egtefælle (hustru eller mand), som forsørges av
medlemmet, samt for hjemmeværende barn under 15 aar fri lægehjelp
m. v. som foran anført, dog ikke saadanne hjelpemidler som
briller, brokbind eller lign.
Ind- og uttrædelse av sykekassen.
om betingelse Ior medlemsskap sætter loven. at den forsikring -
pligtige skal være i arbeide. Og strak han er be kjæftiget er han
ogsaa berettiget til al den under tøttel e, som ikke specielt er gjort
avhængig av et læng re medlemsskap (se det foran anførte). For de
forsikringspligtige medlemmer eksisterer der saaledes ingen karenstid.
I det øieblik de, som beskjæftiget ho en arbeidsgiver i henhold til
ykeforsikringsloven regne som forsikringspligtige, fra det oieblik av
er de og-saa understotteIse berettiget.
Til gjengjrpld tryke de av sykeka sen, saasnart de lutter i
arbeidet, selv om arbeidsstansen er gan kr kortvarig.
Det er dette forhold, som ved siden av indtægt grænsen har
været sterkest paaklaget fra arbeidernes ide. Og her er vi netop
ved et Cl\" loyens Sy akes te punkter. For at bøte paa de vær. te
ulemper ved forholdet er der i loyen bestemt, at blir en person arbeidsledig
ved ham utilregnelige omstændighete'l", vedblir han at være mp,dlem
av kassen uten præmie til og med den 14. dag efter den siste
dag i den uke han blev arbeidsledig, hvis han forinden har været
uavbrutt medlem av ka en i l/ aar. Endvidere kan en saadan arbeid
ledig efter denne tid fortsætte som frivillig forsikret. Han maa
da betale kontingent, men pr ikke underka tet de øvrige regler for
indmeldel e om frivillig (alder grænse, lægeerklæring, karen tid ete.).
'om aaledes frivillig for ikret har han ret til at bli staaende i ykeka
sen i 6 maaneder.
Imidlertid synes lovgiverne at ville fortolke begrepet "uforskyldt
arbeidsledighet" noksaa mærkelig. 'treikende, ja saagar lockoutede

- 19 -
skulde efter dere mening neppe faa nyte godt av denne be temmel e
Loyens regler om tap av medlem skap er derfor ærli for organi
serte arbeidere yderst usmakelige.
Ut!!:ifterne ti I
saal de :
Kontingenten.
ykeforsikringen (kontingent beløpet) skal utredes·
For de forsikringsp ligtige:
For de fi'irillig for ikrede :
Il/JO av medlemmet seh',
1 10 hans arbeidsO'iver
l/lO \'edkommende kommune,
7/10 av medlemmet selv,
1/10 - kommunen,
2/10 - taten.
2/10 - taten.
Blir den samlede kontingent til for ikringska en i 4. klasse f. eks .
• ')0 ore, vil den fordele sig saaledes:
Medlemmet
Arbeidsgiyeren
Kommunen
. taten
30 øre
5 .,
5 "
10 "
,]'ils. 50 øre
l en godkjendt sykeka."e vil en liO'nende kontingent fordele ig
aaletles: )Iedlemmet 35 ore, al'heidsgiyeren 3, kommunen :3 staten 6,
tilsamIll n 50 øre.
E or de forsikringspligtige er vedkommende arbeidsgiver ansvarlig
for kontingenten, idet sykeka en erltolder beløpet gjennem arbeid giveren,
der aa igjen avtrækker den paa de for ikrede faldende andel i arbeidernes
lon.
De frivillig forsikrede betaler sin kontingent hver 4. uke. Kontingentens
størrelse til den offentliO'e sykeforsikring er endnu ikke
fa t at, og der er heller ikke utarbeidet nogetsomhelst overslag. Riksfor
ikringsanstalten skal imidlertid nu utarbeide normal tatuter for
kred ka erne, foreta præmieberegning etc. Forovrig har enhver kreds
sykeka e under en vi s kontrol fra Riksforsikring an talt en ret til at
paalægO'I' den kontingent, som maa til for at kas en kan balansere.
Forsikringens organisation.
l l'nhver Cl\' rikets kOlnmuner skal der oprettei:> krcdssykekas e
(hvis det lindes paakræyd kan der i en kommunp oprettes flere). I 'om
mecIll'mmer av disse kreds ykeka s('r regnes kun de direkte for ikrede.
:\l edlemllll'r el' stemmebrrettip:et og valgbare. naar de har fyldt 21 aar.
Det samme er tilfældet llIed de arbpid giycre. som ('1' indskud pligtio-e
t il sy kekassen.
Kred sykekassens anliggender ledes Ry et styre paa 9 medlemmer,
valgt for 3 aar. 5 av tyrets medlemmer vælge ay de foriluede,
:2 av arbeid giverne og 2 av kommunestyret. I smaa kommUlH'r
kan styret bestaa a\' 5 medlemmer.
Kommunestyret ansætter forretningsfører for sykeka sen efter
for lag av kassen styre og er ansvarlig for kassens midlrr.

- o
l!'orøvrig er det kredskassens styre, som leder alle ykekas cn
anliO'gender. En kreds ykekas e kan ogsaa utvide ka sens forsikring -
Qmraade til at omfatte fri medicin etc.
ykekassens hovedstyre er Riksforsikringsanstalten. Den fører
k ntrol med kredssykekassernes ledelse og forøvrig med lovens gjennemf
reIse i sin helhet.
Det er m ningen at hver kredssykekasse skal dække sine utgifter
gjenem kontingenten. Der er dog oprettet et reguleringsfond for eventuelle
tilfælders skyld. Dette administreres av Riksforsikring·sanstalten.
'rvistigheter m 1Iem kredssykekasse og forsikret person eller arbeidsgiver
skal indbringes til prøvel e for ('Il nævnd paa 3 medlemmer,
om vælges av kommune tyret. ævndens avgjørelse kall in dankes for
Rik forsikring anstalten ; i vis e tilfælder kan saken gaa til Riksforsikring
anstaltens apl)elkommission eller til dom tolene.
'rvist mellem kredssykekasser indbyrdrs, mellem kommune og
kreds ykekas e IIrr med privat sykekassp avgjøres av Riksforsikringsanstalten
eller dennes appelkommission.
Private og kommunale sykekasser.
Da sykeforsikl'ingr:;loven stilling til de private sykeka 'ser har
'n speciel interesse for de organ L erte arbeidere, indtar vi lovens bestemmelser
herom i . in helhet.
§ ;)4. Brllkskaer o!.( tludre pri\'flte clll'1' kommunale 'ykckasser kan trædo
isl donfor ofl.'('nt1ige kl' eb ykekaH el'. naar de OJ' godkj ndt av RiksfoJ' ikring an lalten,
0111 Og8tUl i tilfællie kan tilbakekalde en giL godkjendelse.
§ 1)3. 'ril godkjendelso a\T de i forcgaaende paragraf nænlle ykekaeJ' kl'll'l'e
at kassens laLuLer ind{'holdcr ullrykkligc be tl'mmelRer Olll :

- 2 1 -
2. De liten kan riksfor'ikringsanstultt'n godkjende kns 1', om 1'1' opr ttet 10dClllll'
101' ikrafttræden. elv om de har et mindre antal medlemmer, dog ikke under
oU, forsaavidt kasserne har et betl-yg!! ende reservefond.
§ .i 7. Godkjelld 1st' maa ikke meddeles nogen kass!'. sanfrcmt den ikke har
pt re en'cfond, som riksforsikringsanslalten flnder tilstrækkelig, medmindre kas 'en forpligter
ig lil ved lorhøiede pm'mil'r Iler paa anden maate inc!cn 5 aar at tilvl'iebringe
de dcrtil fornodne midler.
§ ;)H. Forikrinl\'spligtig person, OIll godt!{jør at ha opiyldt sin fo r ikrinb'SpIigt
i l'n kred sykekas e elll'r godkjendt s.rkekm;se, kan ikke tl'illQ'es til at I'ære medlem
al' pn kommunal eller bedriftssykckas c.
§ ,i9. l. Forsaal'idt en arbeidsgiver paa ('gen bekostning yder fri lægehjælp
til medlt'mmer al' den til bedriften eller kommunen knyttrde !:(odkjendtl' yk ka:

- 22 -
2. 1lI\l' l'U fOI'ikrillg pligtig al'beidpl' indtm'r i ellcl' utlr:r'r a,· en godkjl'llIlt
llrh'al ka,so, kal ka rns , tyl'O Rtrak endr meddelebc dcrom til hans arbeid gi \'er.
, 64. 1. Godkjendrl ru skal tilbak('kaldl', II\'is medlemstali.ol i lopet a,· 3 aar
har vist sig at være l:wrl'O ('nd det i § 3G nIT'vnte minimllm, do!.( med den i § 5G. 2
bostemtc llndtage} e.
2. Godkjendclsen kan tilbakekaldr, hvis \'edkommcnde ka sc Yirkcr under forhcld
eller cf ter bestemmelser, som ikke Cl' betryggendc fol' dens mcdlemmer, dl('r
dorsom ka en ut u gruml motsælter sig de foran taltnin!.\'er. som riksfol' ikring'an
taltcu maatte forelaa til avhjælp av m

- 3 -
bli bragt i anvendelse for ka ser. der gj ennem aarelang virk omhet
eller i et stort og stabilt medlemstal har betryggelse for und r tøttel en
utb taling. lan maa dog være forberedt paa, at anstalten vil kræve et
sU,rre re en-efond end det nu er almindelig i vore forbunds sykekasser.
FondC'ts eller kas ebeholdningens økning kan jo ifølge § 57 ut 'trække
pua t tidsrum av 5 aar.
L'nder tøtteIsen ll1aa paa ethvert punkt bringe paa hoide med
den offentlige for ikring. og her ,il vistnok de fleste nu ek i terende
ykeka ser maatte foreta adskillige ændringer baade m d hen yn til
llnder:-,tottel ens art. dens størrelse og varighet.
lJesuten kræver Riksforsikringsanstalten. at i hver klas e kal

- 24 -
overfor kommunerne. For at arbeidsgiverne til enhvpr tid skal 1m
rede paa, om hans arbeidere tilhører en godkjendt ka se eller om der
kal betales præmie for dem til den offentlige sykeforsikring, maa den
godkjendte sykekasse i henhold til § 63, punkt 2. straks sende meddelelse
til vedk. arbeidsgiver, naar en person indtræd r i eller uttræder
av kassen .
Alle di se foranstaltninger, som saaledps maa foretages for at
kunne erholde den lovbestemt ' refusion og for idetheletat at kunne
hli godkjendt, er ay rent administrative og likelede av rent fag'foreningsmæssige
grunde vanskelige at overkomme,
En saa nøiagtig verkstedvi medlemsfortegnelse :om her kræ"es,
Yil volde et sterkt øket arb ide, L"tarbeidelse av IL ter og den i § 63
bestemte rapportpligt "il likeledes øke det admini trative arbeide b -
tydelig. Refusionsbidragets indkrævning overfor arbeidsgiverne og
likeledes overfor kommune og stat vil yderligere foroke arbeidet. Ile
di se ting- kunde maaske og aa overvinde , idet man jo gj ennem tilkuddet
til sykekas en erholder valuta, En anden sak er det, om
man tinder en saa intim rapportering overfor arbeidsgiverne a\' fagforeningernes
medlemsstilling til enhver tid heldig og for varlig. Det
kan tænkes, at disse oplysninger av arbeidsgiverne kan bli benyttet ti l
at skade fagforeningsmedlemmerne, likesom fagforeningen paa denne
maate utleverer oplysninger, som maaske i visse tilfælder kan svække
dens stilling.
Man vil ikke undlate at peke paa alle di se fø lger, som en godkjendel
e av fagforeningernes sykekasser medfører. Yi tror dog, at
en række fagforbund, hvor medlemsbl'vægelsen all rede paa forhaand
ligger aapen i dagen og hvor arbeidsgiverne ikke kan tænkes at kunne
erholde uorganiseret arbeidskraft gjennem ayskedigl'lsp av fagforeningsmedlemmer,
at di se forbund Yil kunne benytte lov n uten altfor tOl"
risiko, For andre forbund og foreninger vil saken stille . ig mere
tdlsom.
tdklingen forer dog Illere og mere i den retning. at on.\'aniationsprocent
n inden ethvert fag stiger og medlem stabiliteten inden
organi ationen tiltar, saa det kan tænkps, at det trods alt ikke vil "ære
aa stor fare forbundet ved den omtalte rapportering ti l arheidsgiverne
il v medlemstallet.
Komit('en mener, at fagforeningerne bør gjøre saa store anstrn'ngel
el' og opofr Iser som dpt pr mulig for at kunne benytte sier a\lovens
adgang til at bli godkjendt. Og Yi skal her i korthet anfore
grundene hertil.
];'01' det første den offentlige sykeforsikl'ino's mangler, der falder
i følgende hoyedpunkter :
1. I

- 25 -
3. At ykeunder tøttel en er sterkt begræn et for gj entao-else tilfælder
ay amme sygdom samt at ykelig per oner om regel Yil ,"ære
utelukket fra forsikringen.
4. I len offentlige forsikrings lave understøttel esbeløp i de neder te
lønskla ser.
'or det andet den fordel fagforeningerne har Cl" at kunne beholde
ykeforsikring 'n som et lrd ay in virksomhet. Den be taar
nemlig ikke bare deri, at medlemmerne kan sikres en hedre undertottelse
; men fao-foreningernes medlemstal vil som regel bli storre
og mere stabilt yed at der til fagforeningen er knyttet en god sykeforsikring.
De fagforeninger som ikke linder at kunne benytte sig a," adgangen
til godkjendelse, vil taa oyerfor den eyentualitet at maatte
nedlægo'e sykekassen eller beholde den i en ændret form .
Komitren \il i saa tilfælde anbefale. at man tar under overyeielse
at beholde ykekassen i dens tidligere omfano- for de medlemmer.
om ikke kan komme ind i den offentlige forsikring. og at man for de
øvrige arrangerer en tillægs{'01'sikring, saaledes at fagforeningsmedlemmrrne
altid kan være sikret en bedre understøttelse end de ovrige arbeidere.
Det skal indrømmes, at en saadan ordning byder paa adskillige prakti
ke yan keligbeter : men de er neppe større end at de kan overvindes.
Helt at nedlægge de eksisterende kasser vil berøve en mængde arb eidrre
al adgang til en rimelig sykeforsikring.
*
(J am' man ut fra den eventualitet. at endel fagforeninger ikke dl
kunne Ja sine sykeka ser godkjende, og naar man endYid re v(-L at
mange organisationer endnu ikke eier nogen sykeforsikring, da maa
det ogsaa "ære magtpaaliggende for de organiserte arbeidere at gj øre
aa meget ut a\' d n nuværende sykeforsikringslov som det overhodet
gaar an.
De arbeidere. som ikke tilhører godkjendte ykekasser, maa derfor
i al le kredse yære opmerksomme ved valg av kredssykekas erne
tyrer, saaledes at man benytter sig ay den adgang. loyen gir til at
kaffe de forsikrede (arbeiderne) flertal i styret. OO'saa hvad de kommunevalgte
tyremedlemmer anO'aar, maa arbeiderne gjore in indflydeIse
gj ældende. Likelede ved Yalg av forretningsfører.
Kr ds ykrkas ernes styrer har nemlig en stor indflydcl e over
ka ens ledel e. og ærlig vil det yære ay betydning allerede fra
forst av at sikre arbeiderne den størst mulige indflydelse hel'. J n
godt ledet kredskas e kan i mange henseender avbøte lovens uheldig te
hestemmel er ved en lempelig praksi , og loven gir ogsaa kred kasserne
adgang til at utfolde et vist initiativ i retning av at forb dre
under tøtteIsesforholdene. saaledes ved at anskaffe medicin eller rabat paa
aadan. at formidle hospitalsophold og i det hele tat være den vaakne
amyittio-het inden vedkommende kommune, hvad sykepleien angaar.
Iler er aapnet et felt for driftig kredsstyrer. som maaske kan faa stor
betydning for en forbedring av arbeirlrrnes hygieniske forhold o-jennem
kommunale foranstaltninger.

- 6 -
Fag-organisationeme maa derfor paa etll\'crt ted yed valg' ay
tillid mænd inden kr d sykekasserne søke at faa arbeiderne frem til
valg t, op tillc arbeiderlister og øke at faa dyotig , interesserte arhei­
el'e ind\algt i tyrerne. At den politi ke arbeiderb yægel e ,il være
opmerksom paa dette forhold, forut ætter man ,om givet : men fagfor('ningerne
hol' ogsaa her forstaa in pligt til at delta.
*
Hyad arbeidernes krav retning av fOTand?'ing i den nuværende
yke{01'sikringslov anO'aar, kal Yi hel' kun fæste os ved hovedpunkterne,
idet detaljebehandlingen maa forutsætte foretaO'et av arheiderne repræ­
sentant I' i stortinget.
At hel loven hvil l' paa. en anden ba i end den, arbeiderne
ifolO'e in samfund opfatninO' kan anerkjende, kal vi her præsicere ved
aL henvi e til arbeiderparLiets stortingsrepræsentanters forslag til tatens
overtagelse a\' ykepleien, fremsat i 1907.
Da lov n imidlertid er gj ennemført maa det \'ære magtpaaliggende
for arbeiderne at øke at faa den forbedret saa snart som muliO', for
\t faa de Yrer te kavanker fj ernet. Der er nedenfor op at de reformer,
.. om man mener allerfør t maa søke gjennemført. Lykke dette vil den
offentlige ykefol' ikring være aapas fo rbedret, at de ile te fagforenings­
ykeka er, uten at till sine medlemmer i noget uheldigere forhold.
\'il kunne la d 111 oyerO'aa til den offentlige sykeforsikring.
Yi er det sig umulig at faa reform ret den nm'ærend sykeforsikringsloy
i denne retning maa man illYertfald ,øke at faa gjennemfort
dt' under Ul B op tilt , krav, saaledes at vilkaarene for de godkjendte
sykeka . . er i nog-pn grad \)('d l'(,s.
*
l henhold til foranstaaende foreslaar ekretariatet følgende til
vpdtagel e av kongTe en :
I. Fagforenings-sykekassernes stilling til sykeforsikringsloven.
a. Kongres 'en uttal 1', aL fagforeninger og forbund bør søke sine yhkasser
godkjendt, forsaavidt de finder at kunnp praktisere de i
lov n fastsatte regler for godkjendte sykekasser.
b. Foreninger og forbund, som ikke lar sine ykeka sel' godkjende,
bor søke at yedlikeholde sykeforsikrino'en for de medlemmer, som
ikke kan komm ind i den offentlige ykcfol' ikring og end videre
soke at opr tte tillægsforsikring for de øvrige m('dlemmer, hvoned
ndd av sykeforsikrinO' lovens mangler kan ltyhjrelpes.
Il. De forsikringspligtiges opgaver.
Da kredykeka sernes t.rl'er har stor indfl'ydele over kas 'en
ledelse, maa fagJorcningerne oyeralt ørge for, at 111 dlemmel'l1e ved en
livlig' valgdeltc\!!,'el (' sikrpr il!.' den majoritet, SOlli lonn :ir adgang' til.

- 7 -
Ill. Reformer i sykeforsikringsloven .
1. )plul'vclse av bestemmel rne om løn -mak iJl1ulll.
• 1.
2. Bestemmel en i § 1 om 6 dages arbeide forandre til 1 dag.
3. :Borhøielse av understøttel en. 'ærlig i de lavest lonkl HSl'r.
4 . . ForhoieJse ay det offentlige tilskud med l/lO, aalrde at kOlllmuneme
kommer til at betal ' 2/10,
5. Ophrevel e av he temmeisen 0111 den amlede sykl'undel'støttel e
begncnsning til 90 o 'o av vedkommende fortjene te.
6. Ophæ\'clse ay bestemmelserne om sykelige per onen; utelukkPl e
fra for 'ilning amt b græn ningen i under tøttel e for nye tilfælder
:ty 'amme ygc10m (§ 2 b og § 16 punkt 3 og 4). l eth\'el'tfald
maa di se be temm l el' ophæ\'es, indtil en eventud invalideforsikring
kan raade bot paa de uheldige følger derav.
7. Ret til medlemsskap i kassen uten præmieindskud under arheid -
l('(lighet. treik og lockout.
Begrayclsrsbidrag til medlem hustru og barn samt al m. fodselshjælp.
B.
1. phrl'velse RY begræn ning 'n i til 'kuddet til dl' godkjendtp ka. 'PI'
(§ 61 (' punkt 2).
2. Bp t mmeise om. at riksfor ikring anstalten o\'erfol' !.?,'olikjl'ndte forbund.
kas er kan formidle de i § 61 bestemte til kud.
. Lempning paa tle rigorøse be tl'mmelser om rik fol' ikring an taltrn
dispositionsret over nedlagte kasser formue.
Dagsordenens punkt 5. Agitation.
Fra Torsk cent1'al{01:ening {01' boktrykkere.
,, ))er oprette stedlige 1'ejJ1'æsentationer, som har at ,irke for tillutning
til organisationerne, oprette nye foreninger. ind amle dokumenter
{)g ovrige saker, der bør tilhøre rbeiderbeyægel n arkiv, besvare
alle fore]1ør ler. om er nødyendig for landsorganisationen virk omhet.
:amt idetheletat I'epræsentere landsorganisationen paa tedet" .
Motiver:
XIIIlr mUlI foresluar en suadan l'eprlCsentation oprettet, kor detle 1\\' deu gruml,
al man an Cl' et lokalt bindeled mellem de forskjellige foreninger for ab oillt nod­
\'eudi". Der op tam: i "\'or tid saa mange pørsmaal. der lr'a>nger at ul redes for arbeiderne,
men ,i har ingen om med autoritet kan optræde, og forholdene uncler "tørrtl
konflikter kran'er ab olut, at der er en tedlig repræsentation.
Man hen tiller saalede til kongres en at bemyndige seh tariall'l al oprctte
(lg utarbeide regler for en aadan repr:r C'ntation i det autal a"\' byer og ditrikter
som man maattc Hn t' nøcl"\'el1dig.
Bergens anleling.

- :28 -
'ra .N01"lc al·beidsrnandsforbwld.
,, 1 ler igangsætt('s mere agitation utover landsbyg-derne i den hensigt
at faa dannet foreninger blandt landarbeidere og skogsarbeidere
i en eller anden form". Salsb?·uket arbeiderf01oening.
Fra Sekretariatet :
Sekretariatet kan ikke tiltnede forslaget fra Bergens typografiske
forening om oprettelse av "stedlige repræsentationer·'. I visse heneender
vilde det vistnok være av betydning om der var stedlige
ammenslutninger av de forbundsavdelinger som tilhører landsorganisationen.
BI. a. kunde maaske agitationen fremmes gjennem saadanne
institutioner. Men i de daglige gjøremaal vilde de ' let bli 5. hjul paa
YO

- 29 -
"ckretariatet ind tiller derfor paa, at der ikke fra land organ i ationens
side for tiden bør bli spør maal at iganO' ætte nogen særagitation
blandt land- og kogsarbeidere.
Derimot mener man, at agitationen i almindelighet for størrp tillutning
til de bestaaende fagforeninger og dannelse av nye bør overveies
a v kongressen.
ekretariaiet har indgaaende drøftet saken, men der hersker adkillig
tvil om, paa bvilken maate agitationen bed t bør fremmes.
Alle er formentlig enig om, at det i første række er forbundenes
pligt at drive mundtlig og skriftlig agitation, hver inden sit virksom­
JlCt omraade. Forbundene tillidsmænd maa under alle omstændigheter
ofte v< re paa farten i anledning op taaede tvistigheter ber og d l' i
landet, og de har da leilighet til samtidig at holde agitationsmøter.
Man er ,el og aa enig om, at den agitation som forbundene kan drive
er den virksomste, fordi en forbundsrepræsentant er bedst kjendt med
de faglige forhold inden sit agitationsomraade og bedst kan veilede
med oprett.else av avdelinger og deres administration, tarifspørsmaal
111 . v. Det er væsentiig denne agitation som har bragt organisationen
dit. hvor den staar idag. Derfor bor der ikke fra landsorgani ationens
side foreta' skritt som kan beyirke, at forbundene i noO'en henseende
lapper av paa sin egen agitation. Skal der drires agitation fm hOl·edcrganisationens
ide, saa maa denne anlægges saan, at den bli,· et plu
til forbLmdenes agitation. Og muligens bør den ogsaa bli av en noget
anden art.
Det der i første række kunde ,ære behov for er at man fra
land organisationpu naarsomhelst hadde anledning til at ende ut en
repræ entant, om var fuld tændig hjemme i land organi ationens og
ekretariatets daglige ,irksomhet, og om ut fra dette it kjend kap
kunde vække og utdype for taaelsen av fagorganisationen virke og
begræn ning, undersøke konfliktstillinger m. v. og at man forøvrig fik
anledning til om mulig i tørre utstrækning end hittil at kunne imotekomme
anmodninger om foredragsholdere fra landsorganisationen til
pedelle møter.
'ranken om ansættel e ay en fa t agitator har nøie været droftet.
n saadan ordning har man som bekjendt i verige, idet en fast reiende
agitator har været ansat fra 1906 ay. Han har for en stor del
bereist trakter, hvor organisationen helt eller delvis var ukjendt.
Ujennemgaaende har han været paa reiser i omkrinO' 300 dage og holdt
omkring 200 møter om aaret. J beretningerne anføres, at man er tilfreds
med ordningen. Ctgifterne hertil har dreiet omkring 5000 kr.
om aaret foruten lønnen. Gaar man ut fra et lignende forhold her
"ilde utO'ifterne til løn og reiser andra til ca. 7000 kroner om aaret.
Sekretariatet tør imidlertid ikke anbefale at gaa til dette kritt
fo r tiden. For det ene Yilde det vistnok ikke bli let at faa ('D habil
mand om vilde paata ig et saa anstrengende arbeide, 00" fol' det
andet vilde ikke en mand som stadig var paa reise kunne staa i den
nodvendige rapport med sekretariatet og forbundenes hovedkontorer
og for det tredje vilde ordninO"en jo ikke bli særdele billig. En
stadig agitator maatte desuten reise efter forut bestemte ruter og kunde

- 30 -
derfor ikke altid være disponibel for sekretariatet i spesielle missioner ,

- 31 -
heterne side er gjort for at istandhrinp:e lov til b' kyttel e ay foreningsretten
og i forbindelse hermed regler for mægling og voldgift.
I frisk minde taar aaledes endnu profes or Hagerups bekjendt .,tugthuslovforslag"
.
Det Yilde føre for langt her at gi en utførlig over igt over dettl!
pørsmaals bistorie op igjennem aarene. Yi maa derfor indskrænke os
til ganske summari k at næyne de forskjellige data yedrørende emnet.
llerede tidlig gjorde den opfatning ig gjældende inden f

- 3:2 -
Tiatet for at faa den tydeligere lffattet. NoO'en ny aadan er ikk
kommet istand. t"ikling'n har nemlio- ført til, at b(' temmeIser om
forhandlino' og voldgift nu indtages i fwllesol'e'renskom teme. Paa land -
organisationens kongres i 1907 v'dtoges saaledes, at ekretariatet kan
negte at godkjende o\'erenskomster, som mangler bestemmelser om forhandling
og voldgift.
0111 h\'ad del' er gjort fra statsmyndiO'heternes side skal næmes
ot. prp. nr. 11 for 1902-03, hvis første paragraf indellOldt bestemmelser
til be kytteIse ay foreningsretten samt bestemmel er 0111 registrering
av fagforeninger og arboidsgi"erforeninger, om tnmgen mægling i
.arbeidst\"ister "ed mæglingsraad, som skulde oprettcs for hver enkelt
kommune, og om voldgift i arbeidstvister i de til fælder parterne enes
om at indbringe akcn for \'oldgift retten. - Fagforeningerne ga\' dette
for lag i alt "æ entlig sin til lutning (møte ay forening - og forbund -
styr r i Kristiania 28. jan. 1903). - om bekjendt ble\' loven henlagt.
l 1906 optok handelsdepartementet under statsraad Arctander paany
spørsmaalet til behandling og o\'ersendtc et utkast til lov om rnægling
i arbeidstvistigheter til arbeidernes og arbeidsgivernes organisationer
til behandling. IJandsorganisationens ekretariat behandlet saken og
indsendte en forestilling til departementet, hvori fremllOldtes, at forslaO'et
ikke kunde tiltrædes i den foreliggende form. Bl. a. anføre .
"at hvad arbeiderne hertillands først har hat opmerk om heten henvendt
paa, er at faa foreningsretten fastsat \'ed lov og dernæst lov om
mægling og i forbindelse dermed voldgift - frivillig i almindelighet,
men kun paa den ne parts begjæring, naar det gjælder brud paa indgaaede
overenskom ter. I. 'kal vi faa en lov i denne materie, foreslaaes,
at skridtet tages fuldt ut, saalecles at ogsaa regler for voldgift
medtages og at vi faar et sær kilt mægling raad, hvor hovedorgani ationerne
optræder som part. 'ekretariatets forestilling blev oyersendt til
organisationernc og vandt almindelig tilslutning. Saken bley derpaa
stillet i bero, indtil stortingsmand Castberg den 11. juni 1907 for stortinO'et
frem atte C't forslag, som gik ut paa at anmode regjeringen om
at utrede spor maalet om tmngen 'l/oldgift i arbeid t\"ister og for meste
storting fremlægge resultatet led. aget av fm"slag. Den umiddelbare foranledning
til dette for, lag \'ar en av \"or partifælle T'ma fremsat foresporsel
i anledning den da paagaaendc konflikt i papir- og celluloseindu
trien. Efter endel debat ble\' forslaget den 17. juli samme aar
en temmig n'dtat HX stortinget. Yidere fattet odel tinget den :29. mai
190R, i anledning et til behandling foreliggende forslag om beskyttelse
av fOTeningsl'etten, beslutning om og-saa at oyersende dette spørsmaal
til regjeringen, med anmodning om at utrede de i stortingets socialkomit(s
f1ertals og mindretals forslag omhandlede spørsmaal og forelægge
resultatet herav for stortinget. Forutsætningen var, at dette
sporsmaal skuI de utredes i forbindelse med pørsmaalet om t-vunO'en
\"oldgift. l henhold til kongelig resolution av 29. juni 1908 blev der
aa efter forslag av justisdepartementet opnævnt en departemental
komite, bestaaende av d'hrr. advokat O. Solnørdal (formand). adyokat
dr. jur. Eina?' Einm' en, Ole O. Lian, fabrikeier K. Mylwe og stortingsmand
Thm'e }.lyn·ang, til at hehandle eli,se saker og fremkomme med

- 33 -
ind tilling. Komiteen er fæ rdig med før te del av sit arbeide O

- 34 -
fore laar, at ogsaa ,idner, som parterne ønsker avhørt, godtgjores av
tat kassen).
Alle tvister, SOI11 ikke kan lo es ad 0rganisationsmæ sig vei skal
indbringes for mægling j'aadet og maa arbeidsstans ikke tinde sted fØ1
nueglingsmadets behandling er tilendebragt. Gj ælder tvisten krav, som
grundes paa bestaaende overenskomst eller kjendeiser, brud paa saadanne
eller forstaaelsen ay saadanne kan arbeidsstan ikke tinde sted.
()pnaaes ikke forlik ved mæglingsraadet kan saken ay den ene part.
forlanges indbragt for voldgiftsraadet, som trreffer bindende avgjørelse.
Komiteen er enig om, at saakaldte retstvister skal aygjøre ved mægling
og voldgift. ngo spørsmaalet intm'essetristm' har komit('en delt
sig i t flertal som foreslaar at ogsaa di se eventuelt paa den ene
parts begjæring skal indbringes for voldgi(tsraadet og at avgjørel en
kal være bindende, hvis voldgiftsraadet er en temmig i sin kjendelse.
"Mindretallet (Myhre og Lian ) fore laar, at parterne i intm'essetvi tm
stilles frit, naar sak n, uten at forlik er opnaadd, er behandlet for
mrl'glingsraadet. Hvis begge parter er enige derom kan og'saa saadanne
tvister indhrino-es for voldgiftsraadet, men ela med bindende
virkning.
I disse hoyed pørsmaal er altsaa komit(en standpunkt følgende :
1. Der oprettes mæglings- og voldgiftsraad, som behandler tvister
der ikke har kunnet løses ved organi ation mæssig forhandling.
2. Arbeidsstans skal ikke finde sted, før tyist, uten at forlik er opnaadd,
er færdigbehandlet ved mæglingsraadet.
3. Ret tvistm' (ang. for taaelse av og brud paa be taaende overenskom
ter) skal ikke foraarsake arbeidsstans, men skal i ,- id te
instans aygjøres a voldgiftsraadet.
4. a) (Flertal lets forslag) : Intm"essetviste?' (ang. ordning a,- arbeidsløn.
• arbeidsvilkaar eller arbeidsforhold) skal i sidste instans indbringes
for voldgiftsraadet. Er voldgift raadets avgjøreLe en temmig,
blir kjendeIsen bindende. Er den ikke en,-temmig, skal arbeidsstan
kunne tinde sted.
4. b) (Mindretallet forslag): I interesset'&ister taar parterne frit, efterat
aken, uten at forlik er opnaadd, er færdigbehandlet yed mæglingsraadet.
Arbeidsstans kan da finde sted. Ene begge ]Jarte?
om at indbringe aken for yoldgiftsraadet blir kjendeIsen bindendp.
*
pørsmaalet om lovIæ tet mægling og voldgift er et meget aktuelt
emne, som er oppe til behandling i dC' lovgivende forsamlinger i en
række lande, Og efterhaanden som organisationen paa begge sider
utvikles kan man ikke se bort fra betydningen av, at der søkes istandbragt
10Yfæstede former for offentlig mægling og voldgift i arbeidstyi
ter, idet den "industrielle krig" kan faa en rækkeyidde, om gjør
den til et amfund spør maal. Der er derfor d-en allerstørste opfordring
for de organiserte arbeidere til at uttale sig om spørsmaalet. Vi er
aldrig tryg for, at ikke en heftig kamp mellem arbeidere og arbeids­
Iti\'ere vil kunnp utbryte her i vort land i liklwt med i andre lande,

- 35 -
Og- det kan befrygte . at tatsmagterne da vil gripe til forholdsre!Yler
ror at "be kytte indu teien'", som vil være mindre kjærkomne. Yi bør
derfor yde \"or med\'irkning til en skridtds og sund lovgi\'ning paa
dette omraade. Det er overmaadp vanskelige og ømfiendtlige forhold,
som her skal lovfæstes, og det kan med norske forhold for øie ikke
efter yor m ning la sig gjøre at O"i in tilslutning til den tvungne voldgift.
ln anden ak er det derimot, at man ved lov opretter in titutioner
a\' unrlersøkende 00" mæglende natur og som ogsaa med bindende
virkning kan dømme i tvi ter som gjælder indgaaede overen komster,
Yi mener at dette i og for ill.' vil være at fa tslaa det retsforhold og
den hehandlingsmaate, som allerede nu her ker arbeidernes og arbeid -
givernes o1"ganisatione1" imellem. Xogen større indvending kan ikke
reises herimot. Det ay komMens mindretal indtagne standpunkt :
tvung'en Ilul'gling og frivillig' voldgift, er da ogsaa i overen stemmeise
ml'd det standpunkt. som organisationen hittil har indtat.
ekretariatet foreslaal' for kongressen følgende :
J anledning den departementale komit('es forslag a 30. november
1 909 til loy om mægling og voldgift i arbeidstvister uttaler kongressen :
1. lrongre sen uttaler sig bestemt imot indførelsen av lovfæstet tvungen
voldgift i arbeidstvister, og kan saalede ikke tiltræde den
departementale komitrs flertal forslag- om indførel e av betinget
trungen voldgift i arbeidstvister.
. Kongre sen linder, i overensstemmelse med tidligere b' lutninger
inden org-ani ationen, i alt væ entlig at kunne tiJtræde nævnte
komit(>s mindTetals forslag om lovfæstet mægling og frivillig
voldgift.
Dagsordenens punkt 7. Industriforbund.
l

- 36 -
le h 'L som at murarbeiderue sLaar tilsluttet NorRk arbeidsmandsforhund istedetfor at
ode burde taa i samme forbund om mur vendene. Lignende forhold ek isterer og,aa
1 andre brancher. For at raade bod paa dette bør organi ation formen omlrogge og
·da stiller den indnstrielle form si som en naturlig aYlo er av den rent fag-lige. Y or
.(JrganisaLion form maa nemlig aItld indrette sig efter den industrielle utvikling, kal
·den kunne hrovde sin stilling overfor arbeidsgiverorganisationen. Og til dette kommrr
al den indu trielle form vil forenkle ad miuitratiou og agitation og saaledes medfore
·dir 'kte okollomiske fordele
'I henhold til det anførte og under henvisning Li! de resolutioner som el' vedlat
]Hla de skandinaYiske l\l'beiderkongre er. anbefale forslaget til vedta

- :37 -
lutninger, om er fattet paa de kandinaviske kongresser, kal heranføre
den f(' olution, om ble\" fattet paa den si te kongre :
"Kongressen uttaler sin tilslutning til tidligere av de skandinaviske
kongresser avgivne uttalelser om de heldigste organ i ation -
former, nemlig at grundformen for den faglige organisation i stør t
mulig grad bør ,-ære et hele landet omfattende forbund, og at forbundene
paa sin side slutter sig til den fælles landsorganisation. Denne
organisationsform har ogsaa, i den tid den har været prakti ert, vist
i kraftig og effektiv for den faglige arbeiderbevægelses fremmarsj
og til høining av lønsarbeidernes stilling paa arbeidsmarkedet. Eftersom
storindu 'trien ntYildrr sig i de for kjellige lande, og arbeidsgi
n' rn p organisationl'r "inder økrt tcrræng, trænger dog oo-saa arbeiderorgani
ationernc til øket koncentration i organisationsformerne.
Kongre pn fon'cnter derfor, at man i de resp ktive land til fortsat
beYar

- 38 -
styrken inden vedk. industri er direkte intcl'essert. om eksempel i
saa hensernde kan nævnes fOl'mprforhundet. En stansninp: i dette forbund
vild jo uvægerlig medføre stan ning for det JO-dobbelte antal jernog
metalarbeidere. Selv om landsorganisationen har myndighet til at
lø e denslap:s konflikter, er som sagt ikke risikoen derved bortfaldt.
Imidlertid maa det an,sees for gan ];:p utilraadclig med ett slag
at omdanne vore nuværende fagforbund til rene industriforbund. Jn
saadan tanke lar sig da heller ikke realisere. Praktisk set cr det
ugjorJigt nu straks at sloife fagforbundene : ti skuI de der gaaes over
til industriforbund, vilde flere av cle nuværende forbund komme til at
forsvinde eller gaa op i andre forbund. Vore nuv

- 39 -
derne burde taa i O1urerforbundet er nu saa ofte an fort, at det formentlig
ikke her behøver at gjenta . Det maa indrømmes at være et
uheldig forhold, at et fags eller en branC'he arbeidere staar i to forskjellige
forbund. Dette er ogsaa tilfældet inden andre brancher, saasom
transportvirksomheten, tobaksindustrien 111. v. Yed at gjennemlæse
,Industristatistik" (Medd.bl. nr. 8-9, 1909 - side 109) Yil man
faa et godt overblik over disse forhold.
ekretariatet er av den opfatning, at be træbel ernc-, uan eet spør -
maalet industri- eller fagforbund. absolut maa gaa i retning av konC'entration
i tilfælder av elen lag , som her er omtalt. 'anseet om man
mener, at flere fag og indu trier med held kan rumme indenfor et og
samme forbund, maa det indrømmes, at det er forka telig og at det
ikke tjener organisationens tan, at arbeidere i samme fag eller arbeid -
branche er organisert inden forskjellige forbund.
*
Angaaende punkt og 3 i Malerforbundet avdeling for lag
at alle forbund, avdelinger og lokale sammenslutninger skal ha rn artede
love. skal sekretariatet uttale, at det vi tnok i og for ig kundl'
an ee ønskelig, om der vedrørende de forhold, som er fæIles for allr
fagorganisationer kunde være g-jældende mo t mulig pnsartede bestemmelser.
Man anser imidLertid det frem atte forslag ugjennemførlio-. og i
den utstrækning som foreslaat, neppe heldig. Der maa altid yære adgang'
for de for kjellig:e organisationer til at utvikle det initiati\' og til at
indføre de bestemmelser i lovene, om til enhver tid er forenlig med
vedk. organisation utvikling. lan tror derfor, at en heslutning om fuldstændig
ensartede love er en upaakrævet foranstaltning, der vil foles . om
en ind krænkning i den frihet. som bor vær tilst 'de indenfor of!.("anisationen
i retning ay at kunne indrette ill' efter de for enhyer forening
særegne forhold. Land organisationen paabyr jo alJeredl' nu visse
bpstemmeIser indtat i de tilsluttede organisationers love, og paa nkelt
omraader. f. eks. i forholdet overfor arbeidsgivprne, yed op igelse Og'
godkjondelse ay overen kornster, ved arbeidsstan. o. s. v. bør der
muligens gaaps videre ad denne yei. \Ti ben viser i saa hen eende til
indRtillingen ang. tarifoverenskomster.
,'ekretariatet tinder saaledes ikke at kunne tiltræ for laget om
utarbeidd e ay ensartede loye.
Under hem"isning til foranstaaende motiv 'r foreslaar sekretariatet
lovens § 2, punkt 2 forandret saalede :
,. :d, pLmkt 2:
"l1'oreninger, der kan tilhøre et bestaaende forbund, kan ikke opta .
Heller ikke optas foreninger, der uttræder ay et forbund. aar utvikling
'n til ier, at foreninger omfatte-nde speeielle fa eller arbeid gren
overgaar fra et forbund til et andet eller danner et nyt forbund, kan
dette sk(', hvis landsorganisationcns ho\'edstyre, efterat vedk. forhund -
styres uttalel e er indbentet, gir tilladel e hertil".
'ekretariatets medlemmer d'hrr. U. ethil oo- H. Petter en tI'Ulmer
imot en11,,('r forandring i , punkt :2.

- 40 -
Dagsordenens punkt B. TarifoverenskonJsterne.
I,'ra Norsk arbeid rnandsfo'l"bund:
,, 1 anlednino' de almindelige bestemmel er, om er indført ved en
række overenskomster, og som vi er sig at være aldeles forka telige.
ela arbeidsgiverne her omtrent har alle fordele paa sin side, saa de kan
og i stor utstrækhing oO'saa gjør arbeidsforholdene i kraft av disse betemmeiser
saa utrygge. at det forringer, for ikke at i ødelægger
bele overenskom ten. Og virkningerne herav bar vel ogsaa sin indflydeise
paa medlemsantallet. Der kunde være mange ek empler a
nrevne i forbindelse med dette : men vi skal ber indskrænke os til
'Oven taaend , og tillater os da i henhold hertil og den videre erfaring
vi har paa disse bestemmelser uheldige virkninger, at tilstille kongressen
følgende forslag :
Kongre sen vedtao-er en uttalel e, der paalægger sekretariatet og
forhandlere at arbeide for, at de almindelige be temmeiser ved frrllltidig-e
forhandlinger ikke indtages i ovC'renskomsterne".
§ 8.
j1ra Nm'sk tenhugge'l"forbund :
"Bestemmelsen "Forliksmægling
punkt 9".
Fra sekretariatet:
Skot(os a?'beid mandsfm·ening.
eller voldo'ift" utgaar av lovens
Forbu.nds tyret.
e indkomne for lag maa behandles i forbindelse m cl en række
andre spørsmaal vedkommende tariffælle skapet og taktikken idetheletat.
ekretariatet opstiller derfor følgende 5 hovedpunkter , som bør drøftes =
1. Fremgangsmaaten ved opsigelse og godkjendel e av oyerenskomster.
2. ekretariatets approbation myndighet ved avslutning av overenskomster.
3. Arbeidstidens forkortelse.
4. Bestemmelser om forhandlinger og voldgift.
5. lmindelige bestemmelser.
Kongressen i 1907 beskjæftiget sig og aa mrd almindelige principper
for tarifoverenskomster idet følgendt' resolution vedtoges :
"Kongres en henstiller til organisationerne og sekretariatet at orge for, al,
tarifov l' n kom ter, der indgaae med arbeidsgiverne :
1. affattl' i saa klare og utvetydige uttryk, at ikke selve o\'erenskom ten blir kilde
til nye konflikter;
2. indeholder bestemte forhandlings· og \'oldgiftsreo-Ier, hvorefter alle tvister om
for taaelse av eller formentlig brud paa overenskomster obligatorj k avgjøres ved
voldo-ift;
;3. be temmeIse om uforandret varighet av mind t 2 aar og at overen kom t ikke
kan fragaaes av nogen av parterne under noget omhelst paa kud.
FOI' aavidt nogen indgaaet overenskomst under hensyn til ovenstaaende er mangeHuld,
saaledes at dens prakti 'eren maa antas at kunne paadra Laudsorgauisationen
konflikter og utgiftt'J', kan ekretariatet u .gte at O'odkjende dE'n,
Hvi saadan overen komt allikevel tl'reder i kraft uten at de a,' ekreturiutct
paapcgt!' mangler cl' rettet, mua vedkommende organi ation selv bære alle utgifter
"ed konflikter, SOlli pr fOl'anl('diget "cd o\'el'enskolll ten, lik!' om 'Land orO'!\nisatiollens

- 401 -
. tøtte til at gjennemføre ny eller revideret overen kom t ikke kun erholde før tidligst,.
:2 aur fra den før te overenskomsts ikralttræden. Kun under særegne om tændi.,.h ter.
naar vedkommende organisation hos sin kontrapart ikke kall opnaa andre betingel er,
kan sekretariatet avYike fra dis e almindelige regler.
Med hensyn til spørsmaalet om overen komster med arbeid criverne om kun at
benytte organi erte arbeidere mot at orguni ationens medlemmer kun tur arbeide ho
organiserte me tre, uttaler kongressen :
I flere henseender maa saadan gjensidighet anta at være gavnlig i retning av
ut b skyt te et fag - og dermed fagets utøvere - mot illoyal konknrranc fra enkelte
arbeid givere side og holde daarlige elementer ute, hvorved ogsaa arbeid lønnen kall
hold oppe. Men paa den anden side vi er erfaringen, at ordninaen ogsaa. kan indehære
ad killige ulemper.
Da gjensidigheten selvfølgelig heller ikke forandrer intere 'emotsa'tning forholdet
mellem arbeider og arbeid giver, socialt og økonomisk, mener kongre en, at o\"ennævnte
lag bestemmelser maa anvende med var omhet under hen Jntagen til hvert
enkelt tilfælde. (Se forøvrig protokol fra kongressen 1907 ide 96-104).
Denne re olution berører 2 av de foran anførte 5 punkter nemlig'
ekretariatets approbation myndighet og bestemmelsen om forhandlinger
og voldgift. Den i 1907 vedtagne be lutning staar selvfølgelig fremdeles
ved magt indtil en kongres vedtar noget i motsat retninO'. Det
er da og aa sekretariatets mening, at beslutningen av 1907 ikke skal
om styrtes men tvertimot fuldstændiggjøres i henhold til de i perioden
indvtmdne erfaringer.
Angaaende de 5 foran anførte punkter bemerkes :
1. Opsigelse av gjældende overen kom t er indledningen til en
aktion som kan faa de mest vidtrækkende følger. Forholdene kan ut­
Yikl ig saadan, at be lutning om op igelse av overenskom t igrunden
er beslutning om arbeidsstan .
Likedan forholder det sig med avstemning over et forhandlingsresultat
som forelægges av parternes forhandlere. Forkastel e av et
aadant forslag til o,erenskomst. som yedk. forhandlere anbefaler til
vedtagelse, er omtrent uten undtagelse ensbetydende med beslutning
om arbeidsstans.
Allerede fra organisationens første tid har de forskjellige forbund
i ine love hat bestemmelser om, at arbeid stans kun kan beslutte med
et vist kvalifiseret flertal, nemlig 2/8 eller SI, enten av amtliO'e anO'jældende
medlemmer eller av de for anledningen fremmøtte. Di se betemmeiser
har vist sig høist paakrævet, idet arbeids tans iverk at
med et knapt flertal gj ør tillingen uholdbar.
len efter den utvikling tariffælles kapet nu har faat er det ikke
altid man kan faa yoteringstema direkte paa spørsmaalet arbeidsnedlæggelse.
I likesaa mange tilfælder blir der kun anledning til at votere
oyer et forhandlingsresultat. Det er derfor klart, at hvis d n gaml
b stemmeise om kvalifisert flertal ved arbeidsstans skal hævdes i praksis
maa den utvides til at omfatte og aa de forhold, som er anført i
resolutionens punkt 1. Egentlig skuI de samtlige medlemmer være forpligtet
til at avgi stemme ved saadalme anledninger, idet man kun
derved kan faa rigtig uttryk for meningerne. Men selv naar det gjælder
aa store interesser som her viser det sig at ofte kun en liten del
av arbeiderne avgir temme. fan yo\"er imidlertid ikke at aa Yidere
end til at forlange h flertal av de ved anledningen møtende. Hvis et

- 42 -
altfor ringe antal deltar i a\'stemningen forut 'ætte dog, at vedk. organisations
styre eller sekretariatet kan forlange ny avstemning.
2. Formelt set har sekretariatet allerede nu approbationsmyndi

- 43 -
ekretariatets medlemmer Am'oe og Kygaa1'd lutter ig til stenhuggerforbundets
forslag og stemmer imot punkt 4 i 1'(' olutionen.
5. De saakaldte " almilldelige bestemmel ('r" om ind holde i
en l'rokkc overen komster bar i de fleste tilfælder følO"end ' ordlyd :
lo
Arbei

- 44 -
Årbeidsgiverne bestræbeiser gaar dog ut paa at faa bestemmelserne
indfort i stadig større utstrækning uanset faget art.
Sekretariatet har i sit forslao' til re olution søkt at gi uttryk for,.
hvad del" for tiden kan gjøres med hensyn til det omhandl de spør:­
. maal. Den nærmere utvikling herav vil bli git i indledningsforedraget.
'ek1'etariatets medlem Aarøe forbeholder sig at 'temme mot resolutionpns
punkt 5.
r henhold til det foran anførte fore laar sekretariatet, at kongrpssen
fatter fø lgend be lutning :
om en fuld tændio-gjol'else a\" den i 1907 vedtagne re olution
beslutter konOTe sen :
1. a) \"('cl opsigelse av gjrolclende tarifoverenskomster fordre 2/:1 flertal
for at beslutning om opsigelse er gyldig.
h) Ved avstemnino- over et forhandling resultat eller en ny ovel'enskom
t, hvi forka tel e kan ha arbeid tans tilfølge, fordres
likeledes 2/ flertal for at be lutning om forka tel e pr gyldig.
2. Alle overenskom ter som istandbringes mellem de tilsluttede organisationer
og arbeidsgiverne skal forinden de træder i kraft forelægges
sekretariatet til approbation.
3. Yed siden av de bestræbel er som gjøres for ad lovgivningens vei
at forkorte arbeidstiden bør ved fremtidige forhandlinger med arbeidsgiverne
arbeidstidens forkortelse komme i forgrunden. Og
ærlig bør man ta sigte paa at faa 2 skift a 12 timer om byttet.
med 3 skift I timer i fabrikker med kontinuerlig drift.
4. J

- 45 -
'pøl' 'maalet fra ekretariatt't ide maa an ee for paaknc\'et, Det "il
aalrdc' "ære g'anske umulig for kongre en at kunne fatte he lutning
i c!pnne sak uten at de økonomi ke ider ved pØl'. maalet el' utredet.
aa man har fuld oyer igt over de utgifter, som dl ncre forhundet
l1wd gjcnnemforelsen ay det frem atte forslag.
[)et maa yel an re for utvilsomt, at det vilde være et stort
fl'(,l 1\, kridt, om centralorO'ani ationen kunde magte at utgi et hlad en
!.!:ang hyel' uke, om blev til tillet alle medlemmer, og del' kan vistnok
anfnrr,' en mængde argumenter til fordel for den tanke, 'om ligger til
a:rund for forslag-et. Et aadant organ for land ol'ganisationen "ilde
bli et kraftig bindeled mellem de orO'ani erte arbeidere inden de fol'­
,kjellige fag 0°' indu triel' 00' bli en mægtig løfte tang i retning ClY
utYidet samarbeide. Og, aa i agitatori k hen eendp ,ilde pt 'aadant
hlad faa meg-en betydning.
Del' ,ilde yære en række opgav '1' at ta fat paa. lft rhn'rt om
IaO'organi ationen utvikler 'iO', O'riper dens virk ombet inel paa nær sagt
.al lr li \'ets omraadel'. Og der trænge alt In-ad Yi kan magtp ay oplysning
og ku neI kap om fagorgani ationpn, for at klarO'jørr og utdypr

1906 (fra april)
1907
190
1909
46 -
kr. 464.65
" 713.95
" 1463.03
" 1955.09
I 1909 har bladet utgaat med pt gj ennem nitlig sideantal av vd
13 pr. Illaancd, likesom der til forskjellig stof pr benytttpt en mindre
krift ort (p('tit) for at faa mest mulig ind.
At utgi hladC't 1 gang ukentlig, og at det vidrre skulde omdeles
gratis til alle Jandsorgani atiOlwns medlemmer, vil selvfølgelig bli en
gan ke and('r!l'des kostbar affærl' , enu hvad vi nu har.
-'oruten den okedl' utgift til trykningsomkostninger, papir de. vil
jo ogsaa komme sto]"e ntgifter til porto, C'kspedition og redaktion. Det
maa nemlig forutsættes, at skuldl' bladet utkomme ukpntlig, maatte
der ansættes ('n speciel redaktør til at skjøtte bladet, likesom d('r forment
lig ogsaa maatte her('gnl's et heløp til medarbeidere. Det sidste
vil jo meget adlænge av hvor stort bladet skulde bli.
I.&ekdes Yil omkostningl'rne med ekspeditionen bli ganskl' hetragtelige.
'kal blacl('t sendes til bortimot 50,000 medlemmer hver
uk(' vil det kræve adskillig arbeidsbjælp "ed ekspeditionen, likesom
loknlerne mila utvides.
Taar bladet skulde trykkes i et oplag paa ca. 50,000 eksemplarer
og utkomme l gang ukentlig, maatte det trykkes paa rotationspres e.
L"nder dis 'e forhold at t rykk(' bladet paa almind('lig hurtigpres e vil
væn' ganske ntelukket, da trykning, falsning o ('ventlleit heftning
kom til at ta altfor lang tid. Dl't maa derfor gaaes ut fra, at bladet
maa trykkes pila rotationspresse.
A ngaaende ek :p editionsmaaten, saa ('I' der ikkP mere end en vei
at ga.a., nemlig Ht bladet maatte ('ndes til amtlige avdelings 'tyn'r,
0111 aa igjen maa bringe bladet videre . til medlemmerne. At faa
ekspecleret hiadet til ll\'l'rt enkelt medlem gj ennem postvæsenrt vilde
nemlig medfore l't kolossalt arbeide. Ifølge postlovens bestemmel e
kan bladl' som utkolllm('r mindst ;; gange Mkentlig sendes til abonnenter
g"j('nlH'm posten, uten at yedkoll1lllendes adre se paaskriyes hvert enkelt
nummer. Taar et saadant blad f. eks. har 100 abonnpnt('r i en by,
aH s('nd('5 dl'ttl' antal ekspl. til vedk. by po 'tkontor, som derefter
foretar ombrino-elsen i henhold til lister. Men for l'I blad, som utkomnH'r
1 ga ng' ukentlig-, er (\er ikke adgang til at benyttt' denne fremgangsmaate.
kal bladet seIHles til alle medlemnH'1' gj ennem posten,
kHn delte kun ske w(\, at a(\l"('ssen enten skri\"('s eller paaklæbc5 hwrl
pksemplar. :'Il en at utføre drtte arbeide for ca. 50,000 eksemplarers
yedkommend(' dl jo kr[('Y(' en saa stor arbeidshjælp, at denne fre11lgangsmaate
maa an 'el'S utelukket.
'l'ilbake blir da, at bladet omsendes paa salllllle maate 'om nu
llH'd den forandring, at der sl'ndc et ('ksemplar til hvprt medlem
i t< 'detfor som nu et ek emplar til hvert styremedlem.
'ril eksj){'ditionen lH'ra\" maatte am'ende, mindst 2 personer. Hertil
kommpl' kie av lokale. De nuyærendp lokaler "ild(' nemlig' ikke
trække til.
'

- 47 -
Og aa for redaktionen maatte d('!' leies et sær kilt kontor.
Paa grundlag ay de foran næ"ntl' forntsætninger hHI' Illan foretal
en b(,l'('gning·. som ut-viser følgende :
Alternativ 1.
]Vu1"wrende format, trykt paa rotationspresse, satinert papir, )·.idig.
Sats, trykning, papir etc., 50,000 eksemplarel', pr. nr.
kr. 450.00, pr. aar 52 nr.
Porto
liJksp('dition
Redaktion .
Alternativ 2.
Format etc. som alternativ 1, men 16-sidig.
ats, trykning, papir etc., pr. nr. kl'. 675.00, pr. aar = 52 nr.
Porto
liJkspedition
Redaktion .
kr. 23,400.00
" ,1,500.00
" :2, 100.00
., 3300.00
Tils. pr. aar kr. 33,300.00
kr. 35,100.00
" 9.000.00
" 2, 100.00
., 4.000.00
rrils. pr. aar kr. 50.200.00
ekl'etariatet fi nder, at utgifterne med at utgi et bla.d paa den
maate som ay Halden - stenhuggerforening fOl'eslaat blir altfor tore.
Derimot er man enig i, at det Yilde yære en stOl' forbedring i retning
a\' at gj øre ,, If'ddelelsesbJadet" til et mere effektivt organ for land -
organisationen, om det blev sendt aUe medlemmer istedetfor som nu
kun til styremecllernmerne. Denne ordning maa nemlig erkjendes at
yære litet tilfredsstillende.
8('kr('tariatet tror derfor, at kongressen uør lutte sig til denne
tanke. Utgifterne ved at sende bladet til alle medlemmer vil nere
o\·erkommclige. naar man forøuig bibeholder den nu\-æl'('ncle ordning
og lar bladet utkomme en gang II1;er maaned. AY hensyn til tofmængden
finder sekretariatet dog at dlle foreslaa, at bladets sidetal
utvides til 16.
Paa grundJag a-v de tidligere anførte beregninger Yil utgifterne
wd at sende "Mecldclsesbladet" l gang her maaned til amtlige medlemmer
stilk sig saaledes :
Alternativ 3.
Fm'mat etc. som i de iJ foregaaende alternativer.
-sidig :
Sats, trykning, papir etc., 50,000 ekspl., pr. nr. kr. 450.00,
pr. aar 12 nr. kr.
Porto
h.kspedition
Hedaktion .
"
"
"
5,400.00
1,000.00
1,300.00
150.00
Kr. 7,850.00

- 4 -
Alternativ 4.
Fo'rmat etc. som alternativ 3, men 16·-sidtg.
at , trykning etc., 50,000 ekspl., pr. nr. kr. 675.00,
pr. aar = 12 nr.
Porto
Ekspedition
Redaktion .
kr.
"
"
8, 100.00
.2,000.00
1,300.00
300.00
Kr. 11,700.00
Utgifterne ved at utgi "lUeddclelsesbladet ' 1 gang maanedlig i
16-sidig format og trykt i aa stort antal. at d t kan komme lands­
.organisationens samtlige medlemmer ihændA, vil saaledes dreie sig om
ca. 12,000 kroner. HYis bladet skulde utgaa som nu kun til styremedlemmer,
men i 16 sider, vil utgifterne andra til kr. 2500.00. De økede
utgifter vil da i tilfælde utgjøre kr. 9500.00.
Lægger vi medlemstallet pr. 81/1 1909 til grund for beregningerne
vil de økede utgifter utgjøre omtrent 22 øre pr. aar pr. medlem. Dette
beløp maatte selvfølgelig i en eller anden form atter bringes ind i
landsorganisationens kasse, idet man ellers i altfor høi grad vilde belast
det tidligere saa knappe streikefond. Beløpet kunde tilveiebringes
enten paa den maate, at der 1 gang om aaret utlignedes en ekstrakontingent
a 25 øre pr. medlem til dette øiemed eller at den faste
kontingent til landsorganisationen forhøiedes med det tilsvarende beløp.
I henhold til foranstaaende tillater sekretariatet sig at indby
kongressen til at fatte følgende beslutning :
1. "Meddelelsesbladet" utkommer fra 1. januar 1911 i 16-sidig format
og oms endes til landsorganisationens samtlige medlemmer.
(Alternativ 4). Pordelingen skeI' gj ennem avdelingerne.
2. Til dækkelse av de hermed forbundne utgifter forhøies kontingenten
til landsorganisationen med 2 øre pr. medlem pr. maaned.
ekretariatets medlemmer d'hrr. 8ethil og Onnestad forbeholder
sig at stemme mot forslaget.
Dagsordenens punkt 10. nFolkets hus-fondu•
Fra Norsk arbeidsmandsfm"bund:
Landsorganisationen utligner en ekstrakontingent av 1 kr. pr.
medlem. Disse penger anyendes til laanefond for opførelser av "Folket
hus", saaledes at de foreninger, der ønsker laan til saadanne formaal,
bevilges av fondet i den rækkefølge laaneandragenderne indkommer.
Laanet bør "ære rentefrit. om sikkerhet for laanet fordres 1ste
prioritet i foretagendet.
Nm'sk arbeidsrnandsfm'bmds stedlige styre i YestfjoTddalen.

- 49 --
Fra ekretm·iatet.
red organisationen ut"iklincr hlir behovet av til 'trækkelige foramling
lokaler tcrkere. fangel paa hen igt mæssig husrum til møter
og fe te)' kan ofte virke hemmende paa fagol'ganisationens utvikling og
under særlige vanskelige forhold kan dette endog gjøre et regulert forening
liv nogetnær umulig. l by erne er eler som regel ikke saa vankeliO'
at faa leiet lokaler, men i enkelte indu trieentrer paa landsbygden,
ved nyanlæg o. . v. kan man bli av kaaret for idetheletat at holde
møter ay mangel paa lokaler. 'el\' om eler finde for amling lokalrr
tilhørende arbeidsgiverne eller foft'ninger med andre forlIlaal har man
hat nok av tilfælder, hvor di se lokaler nægte utleiet til fagforeningerne.
Det er derfor naturliO', at spørsmaalet om et Folkets hus-fond
er kommet op. 00' aa i de tørre byer hvor arbeiderne har økt at
r i e egne Folket hus har det vi t sig, at de kan komme i saa store
økonomiske vanskeligheter, at de risikerer at maatte gaa fra det foraa"idt
ikke kapital kan skaffes ad ekstraordinær vei.
'porsmaalet blir om landsorganisationen ved siden av sine nuværende
gjøremaal ogsaa skal opta paa sit program hjelp til forsamlingslokaler
og isaafald om tanken er prakti k gjennemførlig. Vistnok
høn>r dette til de mere lokale og stedbundne gjøremaal og der kan rei es
ad,'killig tvil om det vil være paa sin plads at indkræve kontingent a,
alle land orO'anisationens medlemmer til det øiemed. elvfølgelig kan
{let forsvares under den syn vink l, at alle er like intere sert i at
ol'ganisationen overalt arheider under saadanne forhold at den kan
vok e og trives.
LJt fra denne tanke har land organisationell i Sverige ved in
kongres i 1906 he luttet at oprette et Folkets hus-fond. Hertil ay attes
2 øre pr. maaned av hvert medlems kontingent. A" fondet bevilges
laan et v høist 5000 kroner mot pant i eiendommen. Laanene
forrentes med -1 pet. og cwdraO'es med 1/20 hvert halvaar eller 10 pet.
pr. aar. De amortisere alt aa i løpet a,' 10 aar. Indtil utgangen av
190 "ar der ydet laan til 41 husforetaO'cnder. Det utlaante beløp
var 112,150 kroner.
l' aar nu forslag er frem kommet vil sekretariatet O'i tanken .in
tilslutning. Der er dog nogen meningsforskjei om maaten, hYorpaa
indtægterne skal kaffes tilveie. Flertallet holder paa at der av ætte
t bestemt beløp av den ordinære maaned kontingent og at denne forhøi
s tilsvarende, meden mindretallet holder paa at. der utlignes en
aarlig ek trakontingent paa medlemmerne ay f. eks. 25 eller 50 øre
hvorfor medlemmerne prholdrr et særskilt kvittering. merke til indklæbning
i medlemsboken.
Medlemskontingenten til land orO'anisationen er nu 35 øre pr. md,
for helt- og 1, øre for halvtbetalende. lind tillingen om ,,Leddelel e -
bladet" er fore laat at forbøie den med 2 øre paa hver kla e alt aa
til 37 og 20. kulde eler tillægges 2 ore og 1 ore til Folket hu -fond
,ilde kontingent('n bli 39 og 21. D t er imidlertid saa ujevne tal 00'
desuten forrykkes forholdet mellem belt- og bahrthetalende,
'lan vil derfor foreslaa at kontingenten blir 40 og 20 øre og at
der av d heltbetalendes kontingent av attes 2 ore pr. md. til et Fol­
-!

- 50 -
kets hus-fond. I;J fter gjennmsnittet i 1909 40,347 heltbetalende hlir
det 2 X 40,347 X 12 = kr. 9687.28 pr. aar, hvilket maa siges at
være et ganske rimelig beløp som antagelig vil bli til betydelig hjelp.
Den ene w'e som derved blev tilovers kunde gaa i kassen sammen
med den øvrige kontingent. .A vsættes alle il øre til Folkets hus-fond
blir elet kr. 14,524.92 pr. aar.
Da den forhøicdc kontingent først kundp træ i kraft 1. januar
1911 og 1 aars kontingent maatte indflyte før noget kunde uthetales,
vildssigst kunne
vpdtas ay hoyedstyret eftrr sekretariatrts forslag. De bør formentlig;
bygges paa følgend grundprincipper :
Av fondets midler ydrs efter indgit andragende laan til fulclførelse
av eller til c1ækkelse av forfalden gjæld paa allerede opførte forsamlingslokaler.
I statutterne fastsættrs et maksimumsbeløp. Laanene fQrrentes
med 4 pet. og avbetales i løpet HY 10 aar. l,'or laanene utsteel

- 51 -
traka,erc al'heiderne tillillma'u aar og med andre organisatiOlwr, Derved kan
saavel egne som andrei:\ erfari nger bedre nyttiggjørp ,
. 'an en for stntistik har været liten hos o,;, !1wn den skyter nu
\'ck t. Arbeidet hermed har tildels været betragtet som uprotluktivt,
som man nødig ofret tid og pengp paa. Ou: da organisationernes arbeidshjelp
tadig har været knap skyves stati tikarbeidpt tilside fOi
andre gjuremaal. Indrømme det før t at arbeidl't pr nødvendig, vil
c!pt dog bli gjort, uan et om det koster tid og ppnge,
Fra Uere aar tilbake har man fra Inndsorgani ationen ide okt
at faa organi ation('rne til at indsamle regelm:l'ssige oply ninger 0111

- 52 -
rbeidsl('digheten paa grund av mano'el paa arbeide. sykdom. milit{'rtj('neste
m. Y .. men det er kun blit mindre end halv foranstaltninger.
Paa ide 176-77 i beretningen for 1909 sees, at man i saa henseende
kun har faat oply ninger om vpl J 9,000 medl mmer eller mindrl' end
halvdelen. Statistisk bureau faar regelmessig- oplysninger kun fra ca.
10.000 medlemmer ang. arbeidsledigheten. Man savner saaledes for
mange \'igtige fags \'edk. materiale f. l'ks. til beregning av arbeid -
ledighetskasser for ikke at tall' om, at henvendt'l er til statsmTndigheterne
f. ek . anO'aaende ekstraordinære foranstaltninger i anledning
arbeidsledighet faar liten vegt, naar store arbeidsgrupper ingl'nting- kan
{fokumentere angaaendl' arbeid, ledigheten omfang.
Yed behandlingen av fabriktilsyn - og sykefor ikringslo"en "ilde
det hat overordentlig betydning. om fagforeningerne kund(' dokumentert
:sykdomshyppighet og varighet i de forskjelliO'e brancher.
ngaaende løn tatistik 'Vedtok forrige kongrcs følgende :
"Dl' tilsluttede organi. ationer paala'ggl's i saa tor ut ·trækning Olll llluliQ' at
'\.lpta periodisk stati tik over lons- og arbpiclsforhold ordnet fag\'i ' pftrr do forskjel ligp
brancher og at meddele sekretariatet resultatet ay under okcls(,l'Ile."
Kun endel organisaLioncr har n'ttpt sig efter »pslutningen og bragt
noget ut av det.
] midlcrtid er det ikke al slag statistik som organisationcrne
'\'I1er at opta. En væsentlig del a\' ocialslatistiken skulde det være
statens sak at skjøtte. I den anledning har sekretariatet und('r 12.
februar iaar gjort en henvendel c til stortinget. H ('mendel en lyder:
'ril stortingot.
::it'krrtaJ'iatet for Arbcidol'llc faglig'e landsorganisntion tillalcr ig ben'cd al henlede
lortingets opmerksomhet paa det terkerr behoy for mere omfattende orialstatistiskt'
undeJ'okclser, som vor tids ocialpolitik paa allc omraader kræ\"cr
tortinget ('1' selvfolgelig opmerk om paa. at lUJls- og arbeid forholdene i haandvrrk-
og industri nu omtrent overalL ordues yed kolleHivc overen komster, del' i almindelight'l
oprettes mcllem arb idernes og arbeid givernes organi 'atiouer. A\' saadaune
ove!'t'nskolll tel' gj ælder for tiden mellem 4 il 500 omfattende 40 il 30.000 organiserIr
\rb('idrre samt et . tort anta! ikke orgauiertc. Ovcrellskom teme,; varighet t'r fra l
til 5 aal', hvorpaa de om l'eO'el undergaar revision.
DeUe taritl'ælle kop medforer aaat. i stadige forhandlingrl' mellem pal't('l'ucs
repræ ntantcJ', idet dt'l' hvcr maaned, aal' efter aar, utlopel' en eller flere i denne
eller hin brauche.
Y('d fOl'handlingerne Hpill('l' mangl' faktorer ind, saasom konjunkturrl' i \'cdkomkomm
ude branche, løn, al'b(1idstill og andre arbeid betingel ('l' i tils\'art'nde bedrifter
andre l('(lcr, organisatiouernes styrke paa begge sider O" til sid st, men ikkc mindst,
hyad dot kostor al love paa vodkommendo sted,
andl't' strdrr i landet..
baade absolut st't og i fo rhold
'
til
Til bclysning a\' allr disse tiug ll'frnges i før'stt' ra'kke ell paalidelig og til­
;;trækkelig omfattcnde socialstatistik ført frem til dato.
Begg(' parter i arb('idsforholdet er like intere
lige data i saa hcn eende.
eret i, at drr fo religger paalitc­
Drn socia! tati. tik som nu utgi av det offentlige Cl' omtrent ubl'llkelig- i hel'omhandl('de
oiemed ale11(' av dOll grund, at oplysningerno om rcgel er flcre aar gamle
naar do publisercs.
Riksfol'sikringens illdu tl'istatistik for aaret 1900 utkom i 190 . for 1901-190-1
likeledes i 190 og for 1905 i 1910. .,Arbeids- og lønningsforhold ved træsliperier og
('elllllo fabrikker" i 1892/93 utkom i 1897 og ,.Arbeid. - og løl\ningforbold vcd aghruk
og bøYleril'r" i 1 892 06 utkom i 1907 o. . v.

- 5:3 -
Dl'Ill11 rller i tll'l'e helll'end('r !.(otlc tati tik faar der\"t'd intl'rl'.;sr nht'lltlig fOlden
l"idenkap('lige forkning. idet oplyningernc er for gamle til at kunne am'ende:
i lkt praktiske liv.
Blir rn lom' 'tali tik OH'r L aar gamnwl for den g'jore til/{jæng lig, hal' dell
ikke tOl' nl'nl ,'ed fOl'hantl li nll'el', Il\'orfor saa,'el arbeiderne som arbeidsgiverne hittil
hal' ,a'rl't hem'it til eh' at foreta de aller nodvendigste underokebel'.
Det pr imidlertid indlyscndl', al Mn lag. "parts tatistik" ikke altid godkjende
:1\' Illotpartrn, horfor det ikke er eldrn, at forhandlinger kan 8trande og konflikt
aaplH'h lordi !n'ulIll hos os, Xemlig 10ldel' økelser av hwd det koster at let·r. Dette lorhold dannl'lt'ndllll
del ,'U'sl'nllig tE' grundlag for lonsbl" 'U'geI8erne. Og paa dettr yigtige omraadE'
hal' hiltil be!.(ge pal'tl'r i arbeidsforholdel yærl't henvi;;t til at dumme eltcr et mere
\'!lpr JIIilldn' brgrundet kjlJn og il1lltryk, Ti hYE'l'keu kommunE'rne E'lIer statrn Inllgit
o noget materiale ihænde, og printl Cl' d t ydel'st yanskelig for ikke at si umulig
at fOl'E'ta drnslags lIndcl'søhlser.
lTlIlll'rsokel er a,' priser paa livsfOl nodenheter, saasom mat, klær, bnellllscL
hllll'ie. m. \', maa nemli 100'egaa stadig. Il\'is hensigten med det skal naaes, og rr:lIllal('rlH'
lIlua Iltgis i maanrdligc eller iallefald i kvartalsYige Jltlblikation 'I', Og 1II1d!'r­
ukl'beJ'l\e maa omfatte Ul' flrle byer OL; landdistrikter, hvor uer Cl' illdll trieIll' bedrifter
u,' betydnil1!.(.
I O\'l'rige er man langt foran o i aa henseende, ideL .. Kgl. komlllerskollegii.
i1vd\'lning for arbetsslatislik" utgir maanedlie ,,"Meddelanden" , som indeholder en JJlamde
'o('iabtntitik. bl. a. ogsaa maanedlige opL;:wer over priser paa liv ·fornødenbeter. Opua'"I'I'IH'
hl'ro,'er blir da hoi l 2 maam'drr atllle, En mangel ved drn "vrn kl' statitik
pr dd riutignok. at den kun leverrr materiale til beregnin!! ay li,,, standarden, men:
,pin' h\'reg-ninuen oyerIale' til de intere ertl'.
Paa grul1l1 fL\' den ho os raadende matJIYel !paa brukbar hociabtatislik kan illgen
a'" partl'me i arbeiebfo['holdet yed tal kOl1tatere pengeværdiens tigCll eller synkell.
lIall kan derfor \'an kelig paayi e, hvorvidt en løn lorhøiel 1', en lonslll'd ':l'ttel e l'llel­
Pli a'IHlrin!f i toldatser i yirkcliahetclI betyr en til varende forandring i arbeidernr
,talldurd of lifl' eller ikkr,
De okonomiske inl('l'essekampe IIwlll'1ll arbeidere og arbeidsgivrre griper i VQltid
,aa ll'rkl ind i alllfllndslivel pan alle olllraader, at amfllndet sl'h' maa ba den
allprstorstl' illterese ay al iretlcl:rggr det materiale, horpaa en rl'tfrrrdig' bpdømn1l'bl'
a\ arlwid.lorholdl'lIl' maa byggps,
Organisutiolll'rt1e i de kandinayiske lallde har længr " hat sin oplllcrksomhf't
hpllu'ndt paa den officil'lIl' socialstati ·tiks brlydning.
Dl'n 29, og 30, nOYE'mber 1908 avholdt saalcde repnE'entanter Ira lanlboruani­
ationrl'llt' i Xorgr, Sverigl'. Danmark ou Finland en kOllfpran e i Gotehorg, hnw
roIUt'ndt' brslutning fat Ir(I(' :
.,K onfpllU1Sl'Il konstale1'\'r dl' absolute beho,' [Ol'. at aan'l arbridl'rhI'Hrg\'I:'l'1t
()1Il arlJl'idl'l'klassC'l1s o('iall' og politiske stilling og virksomhet i amflllldC'lIc tatitik
og al,.idig- bl'lyse,
Konferansen anbl'fall'l' arhciderol'uanisaliouerne og derl's medlemmer i de kandin:l\'jk('
lande med kraft nt fremmr den arbeids tatistiske Yirksomhl't, som fra ,.tabmyndiuh('tl'rlll'S
idc er paabpgYlldl, !!'jennem noiaglige besvarelser av dl' stilledI' P01'8m
. aal. ,amI at stadig folgt o!! gj ennl'm parlrmcntl'rne øke at fremml' den alminclrligp
tatistiske ,'irksomhl'l
For at i,'areta al'b('idsstatitikl'ns intl'res er og lltyiklil1 i OVrlllHl'\nll' r('lning-
0!lIlR" nI' illclen h\'ert land pl særskilt utvalg. som o!.(fLa bar i op

- 54 -

55
" nder henvi nino' til de foran anførte Illoth-er uttaler kongre en.
al en tatistisk bely ning av alle arbeids- og oC'iale forhold er RY den
aller stor te betydning for opnaaelse

- 56 -
Til § 2, punkt 4.
Fra ekretariatet.
2, '* faar følgendt> tilføielse til sidste led : "Sjømand - og
landarlwiderorganisationer har dog adgang til at tilslutte sig landsorgani
ationen som halvtbetalencle for alle sine medlemmer.'
Til § 3. Ordinær og ekstraordinær kontingent.
Punkt l, som omhandler kontingentE'ns størrelse, maa see i forbindelsE'
med flere av dagsordenens øvrigt> punkter. I1pmlig: 9. ,,1I1eddeleIsesbladet"
, forslaget om forhøiet treikeunder tøttel e. 10. Folket
hu -fond, Il. emigration fond m. Y. Efter ekretariatets indstiJling vil
punkt l faa følgende ordlyd : ,, 1 ordinær kontingent indbetaler de tilluttede
organisationer til land organ i ationen 40 øre pr. medlem pr.
maaned for sine helt- og 20 øre for ine halvtbetalende medlemmer.
v de heltbetalendes kontingent avsatte 2 øre til et Folkets hus-fond."
Til § 4, punkt ,. Kongressen.
Fra Nm'sk centmlfm'ening (01' boktt·ykkere.
,,§ 4 faar saadan ordlyd: l. Kongressen, der ordinært avholdes
hvert tr dje aar, er den høieste myndighet i landsorganisationens anlig
yender. Den bestemme/o selv stedet fOT næste m'dinære kongre ' samrnentræde.
Kun den kan give - o. s. y. som loven nu.
Punkt 12. tgaar".
.J.l:loti t'e)':
... aar JUan foreslaar, at kong re sen skal bestemme stedet for næsle kongre ; lial·
t! 'tle in grund i, at man tinder del uheldig i lov form at fast laa, at kongre .
'l'!'n skal avholdes i Kristiania. Man kan ikke se bort fra den betydning i agitatori k
hen eende. avholdelsen ay en Raadan kongres har for vedkommende land del.
Bergens al'deling,
lra ekreta1·iatet.
'ekretariatet kan ikkP indrømnw, at del' ligger nogen rp el agitation
i det at avholde kongres en i de for kjellige landsdele. Den bør
avholde der, hyor det falder mest praktisk og billig, t. og det er der,
Iwor spkl'etariatets og forbundene kontorer er.
:.'\Inn indstiller derfor paa at forslaget ikke bifalde .
Til § 4, punkt 2.
,,§ 4-, punkt 2 litr. Cl skal lyde: Alle a\'ClelingeJ'. som har 50 medlemmer,
har ret til at ende l repræsentant. A vdelill!.!:er med mindre
medlem ,mtal kan vælge l i fællrs kap" .
Bryn f!ll·stikm'beidert'orening. Hørlel'iarbeide1'1les !rtg(ol'ening. K1'.a.
Grøm'old8 krindelige fYl·stikrwbeidel'foreniug.
Fra Yol'sk arbeid8mandst'0l·bwul.
.,§ 4 punkt 2 litr. a kal lyde : I

- 57
lyde : Hvert forbund styre bal' ret til at vælge 1 repræsentant fo]' hycrt
paabegyndt 1000 tal for de før te :2000 medlemmer, og for det oY(rskytende
antal 1 for hvert fyldt 2000 tal medlemmer".
HOl.:edstYl'et.
Fra Sekreta1'iatet.
Efter den grundige bebandling l'epræsentationsspørsmaalet fik paa
sidste kongres, bvor der forelaa hele 5 alternativer, maa man gaa ut
fra, at der ikke kan bli tale om at vende tilbake til avdeling repræsentationen
som foreslaat av Bryn fyrstikarbeiderforening m. fl. ::Uot
dette maa det være tilstrækkelig at anføre, at det "ilde bli en repræsentation
paa ca. 700 (kfr. beretningens ide 164). Forøuig henvi 'e
til lovkomiteens indstilling til forrige kongres ide 7-11 og protokollens
side 26 og flg.
ekretariatet indstiller enstemmig paa at forslaget ikke bor bifalde
.
Arbcidsmandsforbundets forslag gaar ut paa at utvide de større
forbunds repl'æsentation fra det som nu Cl'. Efter gjældende lo,' er
repræsentationen regressiv efter en bestemt skala, idet del' under punkt.
2 a er 1 for hvert fyldt )jOO-tal for de første 1800 00' derefter 1 fol'
hvert fyldt oOO-tal. Likeledes for de som vælges efter b: 1 for hvert
paabegyndt 1000-tal for de første 2000 og derefter 1 for hvert fyldt
2000-tal med begrænsning til 5. De forskjellige alternativer, som var
oppe ved forrige kongres, findes paa ide 30 i protokollen.
Efter arbeidsmandsforbundets forslag vilde repræsentationen eftel'
medlem antallet ved denne kongres bli som efterfølgende tabcl side 58
utvi er.
'ekretariatet maa be temt ad" are mot enhver forandring a,repræ
entationsreglerne i § 4, 2 a, idet det vil øke antallet fra 107
til 154 og denne okning vil yæsentlig komme blot 1 a 2 forbund tilgode.
Dette forslag gaar endog meget videre i retning av utvidel e
end det amme forbunds forslag ved forrige kongres. Og først ved
denne kongre faar man erfaring for, hvordan de hist ndtagne repræ,
entation regler vil Yirke.

Orgnnbntion
A rbe.idHmandst'orbundet
.Jern- og metalarbeidel'forbundct .
'l'rænrbcidcrforbuudet . . . . . .
cllll'alforellingen for boktrykkere . .
Havne- og tran portarbeiderforbundet .
Skotoiarbeiderforbulldet
ForlllE'rforbundel
Mal rforbuudet .
lenhuggcrforbundet
fnl"llt"forbundet .
Bakl'r- Og konditorforbundet .
Mobelsnekkerforbulldel • km'dderforbnnd t
Bokbinderforbunclet .
IngtC'r- og pølscmakerIorbuudcl . . . .
'-kil1(l- og læderindustri arbeid rforbnndet
Det nor k sporveisforbund
Trikotngcarbeider kerne forbund .
·robakarlJeiderforbundet . . . . .
TIallearbeiclernes forening, Kristiania .
nkkervarearb idernes
}{orkskj ærernrs
Rrpslage rn
Repslagernes
J

- 59 -
ITil § 4, punkt 11.
Yekrelnl'iatet foreslaar følo'ende r('daktion : "Hvi formanden eller
s kretæren fratræder før funktion tiden er omme kan hoved tyret foreta
supplerings\'alg, der gjæ-lder til før te kongTes. ·
Til § 5, punkt 3. Hovedstyret.
ek1'etm'iatet forcslaar at f'ebntar ombytte, m('d a}J1·il. Det vi er
ig nemlig umulig' at faa aarsberetningrn færdig saa tidUg' om i
februal'.
Til § 6, punkt 3 og 4. Sekretariatet.
B'ra sekretm'iatet:
"Fm'manden har i overen st('mmelse med sekretariatet den daglige
ledelse, fører korrespondansen, leder møterne, rediO'erpr " IeddeleIse
bladet", m. v.
Sekretay/'en har ansntret for regn skap el'l1 e, indsamler 00' bearbeider
stati tik. fører forhandlingsprotokollen m. v. og besorger forøvrig
formandens gjøremaal, naar denne er fraværende."
§ 6, punkt 4. idste lpd utga ar.
'om begrundelse for forandrinO'erne § 4. Il og § (i :3 anfører
s kretariatet :
Ved kongre sen 1907 var der adskillig meni n!.!.'sfol' kjel om enten
der kulde vælges l eller 2 fastloOlwde tillid mænd. :Med 14:3 mot
97 stemmer blev det be luttl't, at der kun skulde vcl()'es 1, idet ekretariatet
fik adgang til at an ætte den nødvendig!' kontol'- o kas ererhjelp.
De 97 stemte fol' at der ogsaa skulde vælge en an varlig
kasserer, der samtidig skuldr fungpre som formandens tedfortræder,
uaar dpnne var fra værende.
De om holdt paa 2 la hovedvegten paa at faa ('n ka Ser(T og
lt f'ormanden samtidig fik stedfortræder, naar han var ut . Paa den
anden side Iremholdtes, at man selv med 2 llland ikke kunde undyære
underordnet kontorhjelp 00' at ka ererarheidet godt kunde utføre
a,· en undel'ordnet. vakheten i dette tandpunkt laa kun deri, at der
ingen an varlig tilli':lsmand \'al' tilstede, naar formanden var ute paa
r i ('l' etc. len indtil ommeren 190R var landsorgani ationen ikke
indhlandet i videre forhandlinger like om der bellel' ikke var videre rei er.
led den be luttede ordning gik det ogsaa O'odt aalænge land -
()rganisationen ikke utdd t sit arbeidsomraade. Men det ,'æidige opsdng
i tarifforhandlingerne i forbindelse med organisationen vekst
baade i medlems- og avdeling antal bevirket at mange forhandlinger
bley ført over paa sekretariatet. l\[an maatte derfor følO'e mere
med oO'saa paa andre omraader og det blev paakrævet at faa fart i
tatistikarbeidet, h,ilket blev til en likefrem pligt efter nteborO'konferansen
i november 190 .
:'\led de mange nye opgaver kom kravet om ansættel:e av en
ekretær, hvis hovedarbeide skulde være den stati ti ke vil'k omhet.
Ka erm'arbeidet val' ikke hovedhensynet i denne forbindel e, idet man
fandt at den gamle ordning hermed fik fortsætte til konO'rel' en. idet

- 60 -
lovens § 6, 3 gjorde rormanden an varlig for regn kaperne. Den ordning
kongre ' en besluttet er altsaa ikke forrykket ved ekretærens ansættel e.
];rfaringen har enclvidere godtgjort, at den forutsætning, at to tillidsrna-nd
Yilde overflødiggjøre underordnet kontorhjelp, paa ingen maate
holder stik. rrvertimoL har man iaar været nødsaget til midlertidig a
utvide kontorhjelpen. Den ene har mere end nok at bestille med
maskin krivning, journalføring av korrespondansen og sakerne, ekspeclition
m. m. samt gjøremaalene som hjelpekasserer, og den anden
assisterer væ 'entlig ekretæren med avskrivnings- og ummeringsarbeider
m. m. samt er behjelpelig men ekspediton av Meddelelsesbladet,
gaar ærend m. v.
}lindre medhjelp vil man heller ikke kunne klare det med i fremtiden
uanset ordningen med tillidsmændene. Det er en nødvendig forutsætning
for en fornuftig og økonomisk arbeidsordning.
Angaaende den fremtidige ordning vil denne hensigtsmæssigst
kunne anordnes saan :
aar man bar 2 valgte tillidsmænd, formand og ·ekretær, er det
ikke længer nogen hensigt i at opretholde viceformandsstillingen, idet
d('t maa være naturligst og mest praktisk at sekretæren besørger formandens
gjøl'emaal under dennes fravær. Likesaa at han overtar anvaret
for kassererforretningerne istedenfor formanden, idet formanden
i tillings medfør maa være meget borte fra kontoret paa gruncl av
rorhandlinger og reiser, mens derimot sekretæren omtrent stadig kan
være tilstede.
:-';pørsmaalet er om landsorganisationens administration under de
mmllrende forhold, og med den utYikling som kan øines for de nærme t,kommende
3 aar, forsvarlig kan skjottes av de to tillid mænd mer! bistand
ay den nødyendige kontormedhjelp. Forsaavidt ikke helt nye gjøremaal
skal o\'ertas ay landsorganisationen maa pørsmaalet besvares med et
ulH'tinget ja, naar man lægger hoyed\'egten paa det nødvendige og ikke
bare paa det onskelige.
Ka erel'virksomheten kræ\·er nemlig ingen ny tillidsmand. Den
kan forsvarlig skjøtt s av en øvet kassererske under sekretærens kontrol
og; ansyar. Det forutsættes da, at ban kontrollerer bokholderiet og
ka en, anvi er alle utbetalinger og seh' fonar r bankbøker og værdipapirer.
En saadan fuldt utdannet kontordame kunde ved siden av
ay ka serer- og bokholderiarbeidet faa det meste a" sin tid di ponihel
til medbjelp ved statistikarbeidet. Da dette væsentlig er summ
ri ngs- og ber

- 61
holdt spøl'maalet om nye ujøremaal SOri1 agitation m. Y. helt utenfor,
tte han hnr hnt adgang til linder en fra arbeiderne side forberedt ,treik.
Avdeling 4. taranger.
ekretm'iatet findel' ikke de anførte grunde tilstrækkeJig fol' at t'rarike
et princip. om har yæret befulgt belt fra land oJ'gani ationens
danneI e. Forslaget hal' desuten økonomi k rækkeddde.
l,'ra Norsk murerfm·bund.
"Medlemmer der grundet arbeide i organi ationens tjenest kommer
i unaade hos arbeid gi\"ern og systematisk blokkeres for arbeidet
skal indtil aadant skaffe utbetale indtil 50 Ofo a \" in fortjene te a y
land organisationens kasse' .

- 62 -
llot iver:
Dcnne bestcJllJlIel e mene ikke at kulde gj:l.'lde hvilkel omhel t tilfældc av
avsked. en naar CII mand gjennom aan'langt virk omt organiationsal'beid(' komIlIer
i en saadan tilling. saa bol' han ikke lide nød. Der el' faa kneIler nok til arbeidet
nn de ikke bal' fo rm indske . Den akonomiske ide av saken bør ikke stille ,' i
hindrende iveien. l.,Torsk murerfm'bwuls avdeling, Vestfjorddalen.
Fn. Selcreta?·iatet.
Skal del' gjøres noget i denne hpn eendc bør det foretas av forbundene.
Det kan være vanskelig nok for dem at bedømme de enkelt!'
tilfælder retfærdig, men mangt> gange værre for et landssekr

- 63 -
Til § 13. Lovens ikrafttræden.
Fra ekretariatet.
lJovens 5 punkt 10 og 11 og § 6 punkt 3 og 4 træ der i kraft traks.
De øvrige bestemmel er den 1. januar 1911. Fra de samme tidspunkter
ophæyp de til varende bestemmelser i loven av september 1907.
Dagsordenens punkt 14. Kooperationen.
lt av de pør 'maal, som mere og mere træder i forg-runden i
arbeiderkla sen frigjørelse kamp, er det kooperative pør maal. D r
ynes imidlertid at herske ad killig uklarhet inden de organi erte arbei­
deres rækker om dette spørsmaal, og sekretariatet er derfor av cl n
opfatning, at det er paakrævet at konO"ressen drofter aken. F .... t faktum
er det, at vi med hensyn til kooperationen ligger tilbake for vore kla efæner
i andre land.
'ril at utrede saken har sekretariatet nedsat en komite bestaaende
av dhrr. typograf A. M. A.ndersen, o.r.sagfører Ca1'l Bonnerie, forretning
fører P. Aa1'øe, jerndreier Randolf Arnesen og in trumentmaker
.1rnfinn Olsen.
lTnder 6. mai har komiteen for ekretariatet avgit folgende fremtilling
led aget a v indstilling:
'ril
Arbeide-fnes faglige landsorgan isation!
Det faglige landssekretariat har om bekjendt be luttet at opta
til behandling paa landsorganisationens kongres i indeværende sommer
sporsmaalet om koopemtionen og hvad der fra organisati01lens ide erentuelt
kan gjore. ogsaa herhjemme får at bringe den kooperatire vil'ksomhet
til at bli et kraftig led i a1'beidB1'klassen kamp for frigjorel e.
Til nærmere at utrede dette spørsmaal har sekretariatet opnævnt
en komite br taaende av undertegnede - medlemmer.
J det konstituerende møte inden komiteen den 17. mars d. a. blev
der av land organisationens formand fremhævet, at hvad man on ket
"ar at komiteen fremkom med positive for lag. saaledes at ikke det
11 le bare re ulterte i en sympatiuttalelse overfor kooperationen. r omiteen
skal da herved, tiltrods for den altfor korte tid om har staat til
dens raadighet, faa fremlægge resultatet av sine overveielser. r omiteen
har stillet sig følgende spørsmaal :
l. H yorledes skal kooperationen her hjemme kunne gjøres til et
kraftig leel i arbeidernes kamp for frigjørelse:
. Kan og bør fagorganisationernes fremtidige arbeide for kooperationen
bygges paa de bestaaende koope1'Cttil'e elskaper gjennem en videre
utvikling av dis e:
3. Ht'orlede bor {agbenegelsB1ls arbeide for kooperationen planlwglfl'gge
og organiseres
Vi skal punktvis drøfte di se spørsmaal idet \'i før t gir en orB1'­
.igt orer de kooperatirc foretagender stilling ute i Europa.

- 64 -
Komiteen behandler bare fm 'bmkemes samvirke og specielt ikke
landsbosamvirket. En nærmere utredning av forholdet mellem de forkjellige
slags kooperation indeholdes i den medfølgende bro hure "Kooperationen
og socialdemokratiet" av komiteens ekretæl' (Bonnevie). Paa
grund av den korte tid. som har staat til komiteens raadighet. maa man
i det hel henvise til denne brochure. Hel' vil væsentlig kun bli fremhævet,
hvad komiteen anser av sW'rlig betydninO' til a,vgjørelsen av de
efterfolgende sporsmaal.
Oversigt.
Forbrukskooperationen er ikke en saa ensartet bevægelse, som
111an skulde tro. Jo nærmere man betragter forholdet. de klarere og
mere interessant springer forskjelligheterne i oinene. Yistnok har Rochdalepione'rernes
principper: kontant salg, fordeling av utbytte i tm'hold
til enhve1's indkjøp og adgang fo r enhver til at bli medlem, dannet 101'billedet
for den hele europæi ke kooperation. Men man har ikke slavisk
fulgt dette forbillede og netop i England. hvor man tilsyneladende
trengest holdt paa Rochdale-principperne, er utviklingen kommet i et
noget andet spor end de 28 vævere oprindelig hadde tænkt sig.
Av hen :rn til det følgende skal vi nævne, at forut for Rochdalekooperatørerne
var der i England gjort mange for øk i kooperativ
retning, hvor man dels vilde at alt utbytte av den fælles handel
skulde .anvendes i fællesøiemed, særlig til erhvervelse av jord og
anden fælleseiendom, dels utdeltes utbyttet likelig paa alle medlemmer.1)
Rochdalekooperatørerne brøt med dis e former for kommunisme.
De indførte det nye og forretningsmæssig seet heldige princip at utbyttet
blev godskrevet hvert enkelt medlem. Men og aa Rochdalekooperatørerne
tænkte sig, at medlemmerne ialfald for en væsentlig
del skulde an ende dette sit kjøpeutbytte i 1ællesøiemed, istedenfor med
en gang aL hæve det. De satte sig f. ek::i. som maal baade at bygge
sine huse for fælles midler og sluttelig at danne selvstyrende kooperative
samfund, som skulde skaffe medlemmerne beskjæftigelse ved forskjellige
virksomhetsgrene, om man efterhvert kunde opla. Rochdalepionererne
hadde m. a. o. et helt igjennem samfundsmæssig syn paa koO'pemtionen
og netop her er det at den store masse av de enO'elske kooperatører
ikke I nger følger i deres fotspor.
Forretningsmæssig seet frem byr den engelske forbrukskooperation
mer glimrende resultater end noget andet lands kooperation (Bonnevies
bro hure s. 10-13) , Men det er neppe tvilsomt at utbyttebegjæret og
andre former for egeninteresse i aarenes løp har bredt sig sterkt inden
den engelske kooperation paa fællesinteressernes bekostning. Det vældige
utbytte, som er optjent. er ikke i synderlig grad blit opspart som fælleskapital
og anvendt i fællesøiemed, heller ikke er det anvendt til efterhvert
at sænke pri erne. Umaadelige summer er derimot i aarenes løp utbetalt
som kjopeutbytte til medlemmer. I aarene fra 1861 til 1905 var
fortjenesten 153,118,706 Istrl. De 4/0 av denne vældige kapital, nemlig
122,67 1,512 Islrl. er uttat av medlemmerne og inde taar ikke længere
l) J. C. Gra)" : Cooperation : The ideal" of ils grollndcl's : 38th annllal Congl'es . 1906.

65 -
ho' sel kapet. Dis e penge har selvfølgelig yæret en stor lljælp Ior
medlemmerne, men for en flerhet er kjøpeutbyttet den ene t intere e
om knytter dem til selskapet. "Det er luttelig et egeninteressens baand,
om knytter medlemmerne til elskapet," siger mr. 1. C. Gray, generalsekretær
for The cooperative 'C'nion, og dette baand er saa vagt at
det kan rives itu naarsomhelst hans interesser tiLsiger det. Dette blir
i længden dobbelt farlig, fordi de engelske sel kaper paa denne maate
kun har lagt til id en i forhold til omsætningen ubetydelig re eryekapital.
Desto mere kræve der jo av medlemmerne, at de under van kelige
forhold totter sel kapet med sine indskud istedenfor at ta di se ut.
En anden uheldig omstændighet er, at i de fleste sel kaper eie den
tør te del ay (ind kuds)kapitalen av meget faa personer mens tusener
medlemmer ikke har indestaaende mer end noO'le faa kroner. Dette
øker selskapernes avhængighet av privatkapitalismen. Og hvi et andet
kooperativt selskap end det man selv tilhører gir høiere utbytte, ri ikerer
man. at medlemmerne følgende egeninteressens bud i flok og følge
forlater sit selskap. Den slags overløpervæsen (overlapping) er et kjendt
g almindelig sygdomsfc nomen inden den engelske kooperation. )Ian
kan i betragtning av alt dett ikke forbause ig over følgende uttalelse
av U. r. Holyake, en av den engeise kooperations første mænd : ., Der
er mange, om under forbruksforeningernes indflydelse har tapt alt fæ­
-drelandssind av hensyn til dividenden. Jeg kjender medlemmer, som
tidligere yar allerivrigst for sociale reformer, men som nu ikke nærer
noget høiere ønske end en konservativ regjering og hvem det aldriO'
kunde falde ind at besøke et offentlig møte. - De har fundet smak
i at eie noget, men deres hjerter el' blit forlum·dede. ( 1)
Vi skal senere søke at paavise aarsakerne til at den engelske
kooperation trots sin storartede fremgang frembyr di se støtende sider.
Her skal vi yderligere kun Iremhæve, at den engel ke koop ration har
faat støtte og vundet anerkjendelse blandt mænd, som forøvrig er al'beiderbevægel
ens motstandere. Og dette er ad killi karakteristisk.
Ho os var ikke alene den avdøde og strengt obJektiYe profes or
s hchoug en stor beundrer a v den engelske kooperation : men ogsaa
-en utpræget kon ervativ mand, som professor Morgenstierne, har med
gl de set' at man hos os har tat den engelske kooperation til møn ter.
Han har i kooperationen seet et bolverk mot socialisnum2). I England har
mænd, om lord Rosebery og lord Derby, præsidert ved de kooperative
kongre ser. Dette gir et fingerpek om, at de engelske kooperatører
ikke er fuldt klas ebevidste. De er ikke aalede , som Rochdalepionererne
var det, gjennemsyret av en stor tanke, at skape et nyt og
ntfærdigere amfnnd. Det er trots alt den enkelte som sparer penge
inden den engelske kooperation, mens man saavel under fagbevægel en
'Som so ialdemokratiet er blit klar over, at der opnaaes støn,t fordele red
.at .(ptte fælle inte're sen i høisætet.
Paa fastlandet er forbruk kooperationen enere trængt igjennem.
'ocialismen har her i langt sterkere grad enel i England lagt be lag
I) Efter Gusta" Bang i dansk 'ocialdeillokraten 23. oktbr. 1909.
2) Di kllsion i " tatsokonomi k forening" efter foredrag ay Iak Bjerkne .

- 66 -
paa arbeiderbeV'æg l ens knerter og socialisterne tilte ig oprindelig
U\'illig eller likegyldig til kooperationen. 1an vil e det i vort land
og i andre lande, at socialdemokratiet til at begynde med kun anerkjendte
de produktive kooperative foretagender, f. eks. fabrikanlæg, startet av
fabrikken arb 'idere i ("æIle 'kap. Først senere er man blit klar over
at netop forbrukemes kooperative ammenslutninger kan bli et umaadelig
kraftig middel i arbeidernes frigjørelse kampl). :Men bevidstheten
herom synes nu stadig mere at trænge igjennem. 00- det kooperative
arbeide gaar derfor frem med riyende fart og med støtte netop i den
tørre solidaritetsføldse og offerdlJigltet, i:lom er egen for den socialistiske
arbeiderbevægelse. Det er brytningen og sammrnsmeltningen mellem
fa tlandet socialisme og de engelske kooperative principper. som nu
og' i aarene fremover kanfSke har den største interl'S e ved betragtninen
aV' koopcrationen. .B'or o , som cndnu ikke kan siges for ah'or at
ha optat arbeidet for kooperationen, er det herunder den rikeste anledning
til at høste erfaring, baade av de feil som gjores, og de store
frem kridt, man for det meste ser.
J Belgien saavel som i Frankrike har nentmlitfJisspØI'smaalet f>ikkerlig
været den store anstøtssten, som i mange maater har gjort det
kooperative arbeide mindre frugtbringende end f. eks. i 'ryskiand. Det
er klart, at man fra socialisti k hold maa kræve, at kooperationen
lægges i et saadant spor, at de praktiske resultater medfører en retfærdigere
fordeling og en størst mulig o iali ering av bedrifterne.
l;Jndvidere maa man forlange, at de kooperative selskaper under
faglige konflikter skal vise loyalitet overfor arbeiderne interesser og
aaledes være en virkelig støtte under den fao-lige kamp mot pri vatkapitalismen.
Men særlig i Be]gien er man gaat videre.
Man har startl't de kooperative selskaper som pm·tiforetagender,
bClade saaledes at der kun er adgang for partifælleI' og sHaledes, at
en del av utbyttet er anvendt i partiøiemed.
At splittelsen ogsaa i Frankrike er stor, kan Jllan se deray, at
ved siden av eie 2 store centralforbund, det i 1884 grundede cen trale
forbund for franske forbruksselskaper med ;3 O til luttede selskaper, og
den i 1H90 fremstaaende "Bør " for sorialistiske selskaper, er der endnu
Hl mindre kredsforeninger.
I Belgien (Bonnevies brochure s. 1-1- neder t) har kooperationen
utvilsomt været til betydelig støtte for arheiderbevægelsen. lUen foruten
den i Belgien herskende splittelse - idet der ved siden av de socialistisk
kooperative elskaper er flere grupper av ikke-socialistiske elkaper
- synes det for den utenforstaaende, som der i Belgien er
lagt for store byrder paa de kooperative foretagender. Jaar saaledes
utbyttet delvis ees anvendt saavel til sykehjælp, streikebidrag, alderc1omsunder
tøtteise, om sociali tisk propaganda, saa er dette formaal, som
') Arbeiderpartiets landsmote i Kristiania 1896 : "LandsIllutet uttaler, at koopemtin'
prodllktionsforctagender, oprettet oo- ledet fl\" arbeiderorgani ationer, under \'is e
om tælldigheter kan bli til gno-n for arheiderne og ub'ikle deres elvstyre:' - Arbeideroartiets
landsmote, Hnmar 1909 : ,.Landmotet henstiller til partif;clJerne at yue forbrtlk
kooperationen solidari k tutte:'

- 67 -
vel aa naturlig kan tottes paa anden maate. saalede jenn m ocialistisk
politik og gjennem fao-foreningerne.
Imidlertid er der ogsaa særdeles meget at lære av den belgiske.
kooperation. Utbyttet paa kjøp er saaledes i de mest kjendte belgiske
selskaper begrænset til en "is procent, og det utdele i almindelighet
ikke i rede penge, men i form av varer.
I'uldt Baa stOl' interesse knytter der sig til kooperationen utvikling
i Tyskland, Østerrike-Ungarn og Schweiz. I alle di se lande her ker
neutralitets-princippet, forsaavidt som man ikke spor om det indtrædende
medlem er socialist, naar han kun er kooperatør. Herav kan der dog
ikke paa nogen maate sluttes, at ikke kooperationen, fagbevægelsen og
socialdemokratieL i dis e lande gjensidig støtter hinanden. Det el' foraavidt
karakteri ti 'k, hvorlede den socialisti ke l'iksdao- mand von Eim
hegTunder neutraliteten : "Netop de som i kooperationens utYiklino- ser
et stykke av den socialistiske yerden maa være temt for sriskapernes
neutralitet i partipolitisk henseende. Betingelsen for de kooperative
selskapers utvikling er jo deres ydelse evne og plitter Yi bevægel en
i partisel kaper, saa hemmer vi denne deres utviklingsploces ·l).
Hvad der særlig viser, at kooperationen i di se lande taar nær­
Illere i paot med den odalistiske arbeiderbevægelse, er dog den hoi t
interes ante for.kyrning av kapitalen, som stadig fillder ted og som der
med held arbeides for. leden den engelske kooperation stotter den
enkelte pengeintere ser gjen nem stort utbytte i rede penge. gjennem
høi rente av indskud og laanekapital, arbeides der ialfald i Tyskland
og . 'chweiz maalbevid t mot at skape fælleskapital2). ., omme sel kapel'
avsætter til reservefondet 10, 20, like til 30 procent med det maal (or
oie, at kaffe selskaperne en stadig voksende egen-kapital og gjore det
uavhu'\ngig av den kapital, der tilhører de enkelte medlemmer. l mange
av de bestaaende selskaper er reservefondet større end indskud. kapitalen,
hvis der overhodet er nogen saadan".
"Det el' bctragtet som en krænkelse av et grundlæggende kooperati\"t
princip, at begrænse resen-efondet til et vist belnp. Det ledende
princip er, at det stadig kal vokse og det repræsenterer et fæIle eie
for de nuværende og de kommende slægter. ledlemmerne har paa den
anden ide ikke som i England noO'en særlig opfordring til at øke sin
ind kud kapital, idet del' bare beregnes en lav rente av indskuddene.
Enkelte selskaper i chweiz har ganske sløifet rente av indskud. )Iedlemmerne
mottar saalede, ine fordele av sel kapet som kunder, ikke
om aktie (ind kuds)-eiere. De skal bli interes ert i at kjøpe mest
mulig i sit elskap og faa andel i utbyttet utelukkende i deres egen kap
av fCJ1'bmkere ikke tillike i deres egenskap av kapitaliter((.
Indskudskapitalen og de omko tninger (forrentning) den "older, er
betraO'tet om en nødvendig indrømmelsc til det eksisterende privatkapitali
tiske .y tem, men tilslut bør piskapet bli den kvit.
Dr. liiller næ"ner ogsaa, at foruten det 'tore sel kap i Bael
') Deremberheftet U\' .. Hevue 'yndicaliste et eooperative·'.
2) De følgende eitater er hentet fra et foredrag, holdt al' general ekl'etæren fOl'
den kooperative \'erdenunion, dr. Han iiller, pan. den engel ke kongl'c.
X ewyol'k 190 .
.

- 68 -
{Bonn Yie brochure s. 16) er det et betydelig antal selskaper, der helt
har avskaffet ind kuddene og derved gjort adgangen fol' nye medlemmer
til at slutte sig ti l bevægelsen langt lettere end i England. Gjennem
·økrde reservefond og opsamling av spanmidler fm de medlemmer, som
kan avse sparepenge, skaffer man sig den fornødne kapital. Kooperationen
synes saaledes i di e lande mere at være bygget paa fællesinteressernes
grund end i England, endskjønt man ogsaa her mangesteds
har at kjæmpe med "den engel ke syke", (F. tandiger), det altfor store
utbyttebegjær. Der el' ialfald en bel'{/'gelse i retning av at gi avkald
paa det høie utbytte, og isteden skape en {(eUe kapital som i længden
vil O'jøre de kooperative selskaper oyerlegne overfor den private handel.
,I 'om et uttryk for, hvorledes kooperationen og ocialdemokratiet har
nærmet sig hinanden kal Yi og-saa gjengi er re olution, som enstemmig
ble vedtat av det østerrikske partilandsmote i 1907 :
"Partidagen gjør det derfor til en pligt for alle partifællel' at
. lutte sig til kooperati \'e forbruksselskaper, hvor aadanne bestaal', og
·opfylde sine pligter som medlemmer, samt del', hvor det ikkp rr saadanne
sel kaper, nwns den politiske og faglige organisation har vundet
-en tilstrækkelig styrke og de øvrige økonomiske betingelsrr for en sikker
bestaaen av n kooperativ organisation er til tede, der at danne
kooperative selskaper i samforstaaelse med en aadan organisation. Parti­
-dagen erklærer, at de kooperati'(' selskaper knn da kan løse sine opgavel',
naa,' de blir ledet i den mod'ne arbeidel'bel'ægel es aand og under01'dnP1'
ine intetesser unde1' det heles inte1'e ser" .
lutlelig skal komiteen gi noget utføl'Jigere oply ninger om det
tore forbruks-bygge- og par selskap "Produktion" i Hamburg, fordi
dette sel kap kan, ke mer end noget andet visrr de fremtidige' baner
for kooperationen. Dette m'beidlo1'etagende blev først startet 17. juli
1 99, men hører allerede nu med blandt de 10 største kooperative selskaper
i verden. Ved utgangen av 1899 "ar medlemsantallet 2859,
Dm,'retningen 163,478 mark og man hadde allerede da efterhvert aapnet
6 utsalgssteder. Men i 1909 var medlem antallet teget til 41,875,
omsætningen til 10,045,936.34 mark og utsalgg, tedernes antal var 76.
En saa rask og de uten jevn fremgang er enestaaende i kooperationens
historie og selskapet ,Produktion" er da ogsaa grundlagt efter særegne
prin ipper og sjelden planmæssig. Det var en ay Hamburgs (agt'01'ening
styre i 1 97 nedsat komite, som først utarbeidet 10\'l'eglerne for
"Konsum-, Bau- und Sparverein "Produktion" " og som med ægte tysk
grundighet forberedte tarten. Først efter at man forgjæ"es hadde
prøyet at komme til forstaaelse med en i 1856 dannet forbl'uksforening,
hvor man ikke vilde gi slip paa det gamle prinrip, at det hele o\'erskud
skulde utdeles blandt medlemmerne, bestemte man ig 1'01' at gaa til
handling. Da et møte av delegerte og styremedlemmer fra Hamburg,
Altona og Wandsbek fagforeninger 16. deebr. 1 98 med overveiende
majoritet hadde sluttet sig til planen, vakte dette et vældig opstyr i
d n tyske arbiderpre e. aavel i det socialisti ke hovedorgan ,,\ orwårtz"
som i de soeialistiske tidsskrifter og andre blade reiste d r i
advarende rø ter. Man tok bestemt avstand fra planen. Den val' ikke
ægt socialistisk: det var galmandsverk at tænke med smaa pengemidler

- 69 -
00' uten erfaring at "opta kampen med Hamburg torkapitali me 0spekulantherredømme
paa den alleregneste omraade, nemlig hand len . I.
UT det var formastrlig fra første tund at lægge foretagendet an mrd
den store arbeiderbefolkning for øie, mens alle tidligere kooperatør r
fra Rochdalepionererne av, yar begyndt smaat og før t utvidet bedrifterne
efter om behovet steO' l). 1Lan lot sig imidlertid ikke avskrække. Bro­
('hureI' bley spredt i 10.000-vis. I mars 1899 sprrdtes et flyveblad ovrr
HamburO' med for "tædpr i 200.000 eksemplarer, og med 'n ind 'amlet
kapital paa 15.000 mark beg'ndte man om nævnt ] 7 7 l 99 meget
be kedent men uten at tape de tore planer av yne.
"Produktion" vilde foruten at skaffe sine medlemmer gode ogbillige
varer, ogsaa yære deres spareka se, deres bygmester og isærdeleslIpt
deres yareproducenf. For at naa dette maal brøt man fra
for te tund med den ellers almindelige utbetaling av jøpeutbytte. Yal'epriserne
blev for det meste sat billigere end almindelig dagspri, og
selv om de øvrige handlende av konkurrancehensyn har maattet følge
med i pri sænkningen, saa tjener sel 'kapet ialfald om en prisregulntor 2).
H vert medlem pligter i lopet av 3 aar at indbetale et indskud paa a()
mark og taar ansvarlig for yderligere 30 mark, hvilket dog har liten
betydning, da elskapets soliditet er uomtvistet. I 1909 var indhetalt
som indskud ul ,341.05 mark.
'ærlig interpsse knytter der ig til de av selskapet oprettede fond.
For det første .. bygning fondet". Indskuddene forrentes her med amme
lave procent som almindelige pareind kud, men gjr vedkommende en
fortrinsret til at leie i selskapet boliger. (I det første lO-aar av
sel kapet byggevirksomJH't er indred t 512 boliger, foruten bedrift -
lokalerne), J)ernæst "nød/ondet". Opgjøret for 1909 viser, at L5A3medlemmer
til ammen hadde indestaaende paa dette fond 514,177. l
mark. Dette fond er en nydannel O'3}, men det har vist sig særdele
praktisk, og det synes at yære et nødvendig led i kontantsy temeL
Fondet til igter paa hvert medlem konto at opspare indtil 100 mark
(90 kr.) og disse penger kal kw benyttes under sygdom, streik 00' arbeidslo
het. om et be\"is paa den nytte dette fond bar gjort kan
næmes, at under en lockout i bygningsfaget i Hamburg fra 5. juni til
:! 1. august 1909 blev av nødfondet hævet ca. 60,000 mark og ay den
n d('nfor nævnte sparekasse "el 50,000 mark, mens der i det til varende
tidsrum i det foregaaende aar ay nødfondpt kun blev hævet knapt
30,000 mark og av sparekasspn knapt 35,000 mark. Herigjennem har
.'produktion" hevist sin ('vne til at hjælpe arbeiderne under kon/likter.
:Foruten bYl!ningsfondet og nødfondet, hvor de enkelte medlemmer har
8(/'/'skilt konto, avsættes der aarlig av selskapets nettoo\"er kud midler
til et fælll's rarefors7cudsfond. Dette fond tilsigter at kaffe de medlemmer,
som endnu ikke bar faaet opsparet noget i laanefondet, midler
til at kjøpe de allernødvendigste varer i . el kapet utsal . Til dptte
fond "ar der indtil H109 av at 11,000 mark. men .. der alt i alt pau.
l) Adolf BraIIn. i "Die nelle l'it" 110. IR. aargang- lH\lH- l 99.
2) Spl knpet lll-narsberet nin!r . 18.
3) Dell u,;terrik'ke anrbok for 1909 \'iser, at 66 foreninger i 0,tcrrike hnr indfort
ligl/ende nudfond.

- 70 -
-donne konto "ar ut laant ,'el O,OOO mark og utesLaaende yel 10,000
III ark. Endelig hal' man et oplYi:iningsfond og et under tøtteisesfond
for de ved selskapet ansatle arbeidere og funktionærer.
T en æ'/'stilling staar selskapets f:I]Ja1·ekasse. I len paabegyndte
forst sin YirksomlH't i 1902, og hadde ved utgangen av 1909 indetaacnde
4361,080.30 mark. 'pan'ka sen mottar indskud aavel fm
medlemmer som ikkr-medlemmcl' og har vundet stor an eelse, .Man
beregner sig liten fortjene te a,' pP ; lgeforvaltningen. anbringer midlerne
for det meste mot pant i fa te eicndomme og gir ganske litt høie re
rente end de almindelige sparebanker. Det har interesse at se, 11" or-
1 des det h('r er I,\'kkerles "t !Tjore arbeiderbefolkningen til sin egen
bankier uten d rl'or at sammenblande bankforretningen med handelsforr
tningen.
HovedaarsakPn til, at man i Hamburg har naaet di se glimrende
resultater i lopet av saa kort tid. el' dels, at arbeidet er sket i nøie
tilknytning til de bestaaende arbeiderorganisationer, del at man bar
brutt med dlers almindelig utbetaling av kjøpeutbytte. Man hal' ikke ophævet
den enkeltes intere e av at kjøpe meget. Dels er jo priserne lave,
saa at de som I jøpel' mest, forsaayidt faar tørste fordel av forretningen,
del har man git hvert medlem egen konto hos selskapet Og' efter Olll
forretningen el' gaat frem, har man i aarenes løp O'odskrevet medtemm
r: l. 2, 3, 4 op til 5 "/0 a\' deres indkjøpsbeløp. Det bor merkes ,
.at likr til 1905. d" omsmtningen \'llr sU>get til 3322,98 mark, godsk rev
man ikke medlemmerne mer nd :F/ % . aa man kan ikke besk,rldes
for at ha søkt at lokke nye medIPmmer til sig "ed denne "rabat·' eller
,.HUckYergutung'·. Og pengen

- 7 1 -
krati har paa cn partikongres i Odense ] 908 uttalt sin tilslutninO' til
den i Kri tiania 1907 ay den skandinad ke arbeiderkongres fattede
re olution') op; har ned at et utvalg paa 9 mand, som ammen Illed )
av den dan ke faglige landsol'ganisation valgtc repræ entanter skulde
tilveiebringe materiale og gjøre indstilling til næ te partikongres om
drt kooperative spørsmaal. :l\'Ien nogen saadan indstilling er ikke utarbeidet.
- F'ra SJ;erige kooprration skal komiteen kun nævne, at forstaaelsen
av kooperationen betydning inden arb

- 72 -
1. Har yj hruk for kooppration ved siden Cl\' det polit.iske og faglige
arheide
2. HYilkc opgaver hor prakti k oke løst gjennem forbl'uk ­
kooperation ?
3. Hvilke særlige krav maa den ocialisti,ke arbeidrrbcvægelse stille
til kooperationen
1. Det trænger efter komit('en mening ikke nogen indgaaende
paavisning, at en steJ'k koopel'atiy beyægelse er ønskelig yed iden .a\"
fagbeyægelsen og det politi ke arbeide. Utfol'es vareomsætningen med
for tor arbeidshjælp eller er mellemmandsfortj enesten uforholdsmæssig
stor, trykker dette arb idsprisen ned og fordyrer forbruket for o alle.
len har man dette paa det rene, pringer d t i øinene, hyorledes hele
den privatkapitalisti ke handel maate er u und og anarkisk.
Det er ikke inden omsætning livet saaledes som paa produktionens
og erhyervslivets f Iter aa, at storkapitalen direkte baner vei for
socialisll1 l'n, idet del' skapes tore og hen iotsmæssig ordnede bedrifter.
Vi er tverLom et utal av handlende, grossister, kjøbm< nd, agenter,
reisende og bysælo'ere i indbyrdes og planløs konkurrance, om alle
søker at skaffe sio' tørst mulig fortjeneste av yaren paa dens yei fra
producent til forbruker.
Omsætning livets ordning er i det hele t ay de ykelig te fænomener
paa det moderne samfundslegeme og dette sygdolll fænomen sel"
vi i yort land ganske som i andre lande. X Lop fordi vort land er et
forholdsYis fattig land kl'æve der et energisk arbeide for at faa 0111ætningsYil'ksomheten
omdannet, og det politiske arbeide strækkel' her
ikke til. el\' om tat og kommuner kan overta en række specialbedrifter
(melk, kul og "ed, brød m. m. ( Bonnevies brochure . 20. 21)
er del' rikelig bruk for kooperation ved siden ay og som et forb redende
arbeide. Det kooperati"e og kommunale socialiseri ngsal'beid vil gjensidig
kunne støtte hinanden (nalien). F'ordi det her gjælclel' jevnt 00'
kridtvi at danne helt nye institutioner til fremme av yareomsætninger,
maa forbrukets magt utnyttes. Allerede kooperationens fremgang indtil
nu viser ln'ilken skapende evne der lig-grr i forbrukernes fri villigc
ammen lutninger og særlig fordi man først i de sid" te aar hal' . pt
pn mer . organise'., . t kamp for forbruksinterps ernr, har man lov til at
ventr ip: ('Ildnu langt torre re ultater paa dette omraade i frpmtiden
end hittil.
Komitppn mpnpr ogsaa, at de faglige organisationel' sHrlig i konfliktstilfælclp
vil ha bruk for (!Pn støtte som tprkc koopprativ(' fore-
ti l at gi urbeidorklul'n iudigt i prodllktiollcn og 0111 ætningen ledelse. og til
at ntyiklt' urbeidl'rklaens el'ne til at o\"lrta di e flInktioner.
Kon!l'rrs en unser dl't drrfor for nt være de orallni f:'rtp arb('ideres pligt at
tolll' Je kooprrativo organi ationer. hvor aadunue nudes. nuvulig ved at gj øre
dert' vareindkjøp ho' disse og indmeldr Si!l' om medlemmer. hvor aadallt
Hndp, formnahtjcnlig. Kongressen anbefaler endvidcrr opreUf:'lsen ay kooperatin'
forctao-ellder. hvor audannp ikke nndes.
1\ ong-resseu "no('full1[" de forskjellige lande at foreta en lIn

- 73 -
taO'entl r kan !ri. pecielt naar de kooperative handel forr tningellæggcr
vegt paa egenproduktion og efterhvert s Iv underlægg r sig
forskjellige' produktionsgr ne, om bakerier. slaoterier. kofabrikation
m. m., "il kooperationen kunne yde værdifuld støtte onrfor arbeid -
O'iverne's stadig sterkere' organi ationpl".
2. Hvad er opgaven?
.. tyrkelse av orgauisatiouerne gjl'uncm almilHlelig
neuLral amlillg a\' alle forbrukero uten hen .ru til parti
(eller tro bekjendelse) samt terk samling av kapital
om ikkerhet for eg-ellprodllktion, tillikemed arbeidet
for at kaffe forbrllkerol' gode og billie liv fornudeuheter
er midlet. Da alene kan \"i eire i kllmpen mot
de mægtig' prodncentgrllpper.··
(Dr .
tnndinger paa den ty ke koop. kongrcb i Mainz 1910).
, H01;edspøl' maalet er imidlertid : ln'ilke opgave1' bør arbeid 'rnes
kooperative foretagender tille sig? ... er man nærml'l'e efter hvilke
opgavcr de kooperative foretagender hittil har stillet sig, blir det klart,
at de har økt at fremme noksaa forskjellige fo rmaal. Dette' el' neppe
paapekt klarere end av direktør chieldrop, Bergen, i han bok " amvirke"
om utkom i høst. aar man inden den engel ke kooperation
baad kaffer medlemmerne høit uthytt og lløiere renter av ine penger
end bank rne gir, blir det fortrin vi medlemmernes pa\,pintere el'
piler pen 'eintere er som fremme . Derimot blir dere da ligp f01'bnd
ikk billigere end hos en almindelig handlende,
Den fattig te del av den' engelske befolkning faar aalede ing Il
direkte nytte ay kooperationen. Fattigfolk maa kjøpe, llYor man er
billi st, og har ikke raad til at vente paa noget kjøpeutbytte. idney
Webb har derfor med rette uttalt !) at : ., Det eneste virk omme middel
til at bringe kooperationen (den engelske) ned til befolkningen fattigste
lag, det er at bedre deres kaar, saa de blir istand til at lutte sig til
koopel'atøl'erne rækker."
Paa samme maate maa man være klar over, at de penger om
f. k , i B 19ien lægges tilside i fælle øiemed til pensioner, ykehjælp
o. " v., opspare ved at varerne sælges ganske lidt dyrere end man
ell r kunde æIge dem. D t kræver derfor den neie te oven'eiel

- 7-1 -
Komitecn mener saaledes, at der bør aVBættes i fællesøiellled alt
hvad der el' fornødent for at naa dette maal. Ikke alene bør de enkelte
kooperative sel kaper gjennem indskud og op1æggelse av dl'ifts- og
re ervefond sikre sin økonomi, men del' bør ogsaa avsættes midler til
utYidet engrosvirksoml1Pt og til egenproduktion.
ærlig vil en forøket driftskapital være nødvendig for at kunlw
hancll' 00' aa med sko, klær, isenkram og manufakturvarer. lwor dl'l'
kræ\'ps større og langsigtigere yarebeholdnino', end i kolonialbranchen,
og In'or der tillike i længden ,"il opnaaes større fordele. Videre er
det en nødvendig følge av kontantsystemct, at der oplægges nødfond
00' forskudsfond som i "Produktion". Hamburg. :Man har flere steder
hos os ordnct sig paa HO'nende maate, efter hvad der Cl' komiteen bekjenclt.
Dis e fond er nødvendig ikke alene for sæsonarbcidere, men
særlig i sygdoms- og arbeidsledighetstilfælde danner de den eneste
stedfortræder mot den altid kostbare og ofte nedyærdigende kjøbmandskredit.
Naar de kooperative selskaper efter komiteens mening maa a,·sætte
fond til d(' her nævnte øipmed, er dette 'aavel i I116dlemmel'lles
som i selskapernes interesse. Medlemmerne vil cfterlwert paa sin konto
ha opspal't et belnp som de kan kjøpe varer fm' i t?'ange tider. elskapernc
si kl'er sig mot at mNliplllmeme srig-ter under arbeid stans
eller lignend('.
At der lægges til ide penger til forretningens utddelse og til egenproduktion
vil og 'aa i det lange løp gavne ikkp bare sel kaperne som
saadanne, men ogsaa efterhvl'rt skaffe dl' enkelte medlemmer et billigere
forbruk.
Der er mange andre interesser man kunde tænke at tilgodese
gjennem koopera.iionen. Man kunde avsætte penger til politisk agitation,
til understøttPlsesbidrag i sygdomstilfælde og lign.; men komit6en mener
at man i vort lanel har bedre anledning til at arbeide for disse formaal
paa anden ris. Det er altsammen formaal, Bom egentlig intet har med
vareindkjøp og forbruk at gjøre og forbruket bør ikke belastes med andn!
utgifter end de. . om eT nødl'e'ndige for i det lange løp at sikre os gode
og billige vaTe?·. Først naar kooperatørerne kan sætte en stor fælle -
kapital op illlOt den private kapital, er vi overlegne paa yareOillsætningen
omraade. Komitren anser det derfor tiOIl1 et fuldstændig feilgrep,
naar man i de gamle forbruksforcninger har solgt ,arerne bare
med et tillæg til adminititrationsomkostninger. Man har den'ed utelukket
sig fra adgangen til at opspare den fornødne kapital. Man ser
jo at enhver fornuftig privat forretningsmand, om han er aldrig' saa
interessert i en stOT omBætning, dog sætter priticrne saa høit, at han
kan øke sin forrl'tning-skapital. Men komit6en maa rette en lignende
kritik IllOt de fleste av vorl' kooperative selskaper, som jo væsentlig
er startet dter engelsk monster. Kravet paa kjøpeutbytte bar gjort.
at man 11eller ikk hl'r har kunnet oplægge de fornødne drift - og
hjælpefond. Den oieblikkeligc pl'ngefordd har spillpt en alt for tor
rolle. Xaar kom Men derfor tikal alwise det princip fagbevægelsen bør
søke sat i hoisætet i de kooperati,e sel kappr, blir dette, at man me t
mulig begrænsl'r utbetalingen ay kjopeutbytte og istedet sælger ti I bil-

75 -
lig dagsp" i og oplægger fond, som baade sikrer de enkf'lte medlemmers
kjopeevnp i vanskeligl' tider og tillike sikrer sel kapel'll en (ikende
kapital. At man under arbeidet for dis e synsmaater ind n de bestaaende
kooperative 'elskaper maa vis(' taalmodiahet og yære til fred med
-en skridtvi utvikling skal Yi senere komnw tilhake til.
3. Socialismens krav.
At ('n reform av kooperalionen i den hrr anhefalte retnino- er paakrævet
vil yderligere fremg-aa, naar saken see fra sodali ti k syn punkt.
Det hjælper litet om de kooperati\'e sel kaper yder d litet bidrag til
den ocialisti h agitation, og det hjælper heller ikke om elskaperne
utelukker ikke-'ociali trI'. Det hele hlir dog en forfuskning' av .. o iali
'men fremmarsjlinjer, hvi ikke selve de kooperative princ)pe1' avgjort
sætter fællesinteres erne i høisætet. Men i samme øiehlik d('t
blir klart for ocialdemokratiet, at forbrukernes samvirke er ('n direkt(,
be\'æg('lse bort fra privatkapitali me over til foolle kapitali Ill(' og ocialisme,
da vil arheidet for kooperationen nyte godt av al dell begei tring
og solidarit('t som præg('r det socialistiskP arbeide, Komit(\en har
haapet, at de her foreslaaede reformer vil hidra til ('n saadan forstaaelse
fra 'oeialdcl11okratiet side, D('t sociali tiske grl1nd"yn krooyer
ganske naturlig', at man inden de kooperative el kaper 1< gger \'æ t
paa, at op 'pare fælZe kapital. ,aalede som anbefalet ay general.'ekretæren
for den kooperative verden:llnion dr, Han )liill('r (se foran) .
. ,Kapitalsterke foollesforetagender og stør t mulig egenprodllktion" det er
noget enhver ocialist maa være med paa, ociald(,lIlokratiet maa ('nd­
Yidere kroo\'e, at kooperationen aldrig taper in (lmrun(blmll' .. ige opga ,e
a\' ,\'11(', Heri ligger krav indesillttpt. Forhruk kooperationen skal
\'oon' botemiddel mot al den hensigtløse konkurran e. alt drt slo ri av
tid, dygtighet og p

- 76 -
den har anbefalet at utbetalingen av kjøpeutbytte me 't mulig begrænses,
og at man i stedet sælger til billig dagspris og lægO'er tilside hvad
der trrenges for, at man i længden kan ha et billig og trygt 1) forbruk.
Ogi:\aa de daarligst stillede forbl'llkere er nemlig tjent mrd, at der lægge,'
tilside i disse oiemed (se foran).
Kan og ber fagforeningernes fremtidige arbeide for kooperationen bygges
paa de bestaaende kooperative selskaper gjennem en videre
utvikling av disse ?
Komitr Il el' fuldt opmerksom paa, at tyngdepunktet i den kooperatiw
beyægel e maa ligge hos socialdemokl'atiet og de organiserte
arbeidere, hvis saken kal faa stor betydning. "Den kjæmpende arbeiderklasse
el' deL s(']yskl'evne reseryoir, hyorfra tilgangen til alle arb eidel'beyægt'lsen
grene, ogsaa til kooperationen. maa koml11r." 2)
Paa drn anden side har kooperationen hittil ikke hos os dannet
et led i al'beidrl'bevæo'elsen aalede som partiet og fagorganisationen.
I)e kooperative selskaper har ho os tildel været næsten altfor nøitrale,
og der kan spolTe , om det overhodet lar sig gj øre at bygge den viden'
ut vikling paa dt' bpstaaende elsk aper. Komitren el' ikke i tYil om
syarpl. Yi hal' 'impelthen ikkp ra ad til noO'en opl'iwnde strid med de
hrstaaende selskape]'. ()(']' el' allerede nedlagt et aa dygtig arbpide
1'01' at p: rundlægge solide kooperatiye sel kaper, at man bør undgaa
('nhn]' plittPlse og' konkurranse med bestaaende s('1 kapp!'.
Komitr('n kund!' ønske hr1' at gi en oyel' igt owr y 0]'(' koop(']'atin
splskaprrs .antal, om ætning 111. m. 1'I[('n det lar sig ikke gjør!'
med noiagtighrl. Advokat D ehli hal' i 1909 foretat en dd bel'egning!'r,
hyo]'cl'te1' der i N org-r i df't hrlr kuldr tindes 350 foreninger mpcl
70,000 medlemmer, en omsætning paa 24,500,000, et nettoutbytte paa
1,61 7,700 og et kjøp('utbytte paa 1,549,100, 3) Eft Pl" Dehlis egen opfatning'
pr dog' dissp tal for høit ansatte.
bet ('l' ' ikkr (yiJsomt, at man inden di e koopPnttiye elskapel"
vil m øte adskillig motstand mot et reformarbeide, ply om der gaae
YHrsomt frem,
Yi kan f. eks. ikke yente, at de kooperative selskaper med en
gang staar villige til at begl'æn e utbetalingen av kjøpeutbytte. Yorp
kooppratiw selskaprr er jo, siden saken kom i en sund g"jænge, dannet
dtel' png'rlsk m on ter. ne medJrmmer. som har Juttet sig' til selska-
1)el'l1(" ;naa d('rfor anta, at Hel'(' indforliyet med de en ' gelske prineipper.
SpPC'ielt Yil mal1g-p anse den aarlige utbetaling H\' kjoprutbyttet
SOIJl pt llodwndip: Ird i kooperationen.
Og drt Yil ta tid, føl' forstaar]sen yaaknrl' ay kooperationen .0111
et Yil'homt Jpd i Hl'beiderhenegeJ en. )len nærmere beset vil d('r ingen
uoy('rstigelig hindring "ære for at nærmr lore koopPl'ati\'e . PlskapPI'
I) Xodfond og forsklldsfolld, alllt pgellproduktion.
2) Wilhelm HiillSg-PIl i .. Die 1H'IIP 7,eit"' 1910 s. (;3:l.
3) ., Kooperatl1rl'n" april 1910 ir lIuiagtige oplpllillger 0111 j( ) hooperati\'c sel­
bpcr i X org('.

77 -
til den o\Tigr arbriderbenoQ:el e. Komitc;en anbefaler jo ikke, at man
hryter med nøitl'alitet princippet. Yi mener at der ikk ' bor fOl'hllHre.
111

- 78 -
at d t organi ationsal'beide, 0111 paa chieldrop initiatiY er paabeg,Yndt,
vil gjøre sin nytte. I )et har sikkerlig allerede bidrat til at
v,"'('kke forstaaelse av, hvor daal'lig vi hittil har varetat yore fæne
forbruksinteres er og hvor uheldig den privatkapitalistiske omsætning
er, og der synes at være nedlagt et meget dygtig arbeide i selve det
orV'anisationsmæssige apparat.
Efter hvad der hittil er oplyst stiller imidlertid "Bergens Sall1'
virke" sig andre maal end komiteen flnder det for varlig at tilraade.
amvirkp"-organisationerne el' kapitalløse el kaper, som utelukkende
gj ennem den magt, som ligger i et samlet, organisert forbruk bl. a.
m ner at kunne opnaa gunstige kontrakter med private forretningsmænd
0111 en kridtvis t>ociali ering av forretningen.
Komit(' en derimot mener, at man fortrin vis bør gjøre sig helt
ual'hwngige a'7 de pri ratkapitalistiske forretninger. Hele den kooperative
bevægelsp er et sammenhrengende bevis for, at forbrukerne ved
smaa indskud og solidari k optræden orerhodet ikke behøver at kjøpe
ig ind i de private forretninger. Vi hal' sl'ld'ølgelig bruk for den
forretning mæt> ige dygtighet. .Men vi har ingen erfaring for, at vi
og aa hehøver at ut1oe den kapital, som el' indlagt i den private
handel .
Komit(;rJ] mener, at omstændigh 'Lerne kan foreligge 'lik, at man.
tilbyr

- 79 -
D t gjældel' efter komiteens mening at 'kape en oq,rani ation :om
paa den ene side skal verne om, at de fælle' forhruk 'intere:; er altid
komml'r til sin rct i de koopemtive selskaper, og paa den anden side
jennem et energi k oplysnings- og agitationsarbeide inden Jagbevægelen
og socialdemokratiet vække forstaaelse for forhruket Illagt og
efterhvel't saa at i vælte arbeiderne store rna ser iod i den kooperati\'('
hevægeIse. Da vil der yære skapt en nor k kooperativ bevæ­
O"Plse, som vi har ære a\'.
y omiteen hal' her ta-nkt sig at del' paa ethvprt ,·ted, 11\'or del'
('l' fa lige og politiske arbeiderforening 1', kal nedsætteH utvalg for
forbruk l' anwirke (kooperationl, Dette utvalg kal træ ammen, vælge
.it styre og planlægge sit arbeide. Det skal skaffe sig nøie:t muli e
opgavpr over hyor manCTe forbruken' man raader over. hvor mange
der er bundet nd kjøpmandsgjæld og hvorledes de kan frigjøl'(' , efterhv
rt faa samarbeidet forbrukl'l'I1e til olidarisk varetagel e av forbruk -
interrssern . JUan ,' kal 'amtidig Hom man arbeider for tilslutning til
levedygtige kooperati\'e selskappr, igangsælte nyp, hvor der er trang
til del, 00' i amfoJ'staaelse med andre utvalg o"el' det hele land arbeidp
for at f(plle interesserne kommrr i høi ætet.
amarhridet m '1Iem dis e fOl'skjl'llige utntlg hør formidles ved
et styre, som har sit sæte i Kristiania. Dette tyre vil da ogsaa ha
til opga\'e efterhvert at inddl'a nye grene under kooperationpn æl'kiltp
pareavdeling'er for ek l'mpel.
Netop fordi den kooperative bevægelse ho os endnu er saa ny
00' IHet grundfæstpt, pr dd komit(;pns haap at det skal lykkes at faa
lagt b('\'ægpl en i pt spor ,om stemmer fuldt ut med den sorialistiske
arbeiderbevægelscs interesse og som derfor har kra\' paa olidal'i k
tøtte fra alle organiserte arbeidere og partifæller.
Komit(\en ('I' fulelt opm rk80m paa at drtte organisation arbpide i
aan'nes løp kan skifte karakter. Dettp følger d ra\' at maalpt ikke
er at utdype el('n kløft om der nu delds er mellem kooperationen og
d('n øvrig'r al'heiderbeyægel e, men at tJ e'rne den, laI fald fOl'cløbiO' maa
rlet dog ansees mest bPtryggenell', at arbeidet organisrrrs a de fagorganisert!'
arbridere som ,aadanne. • Iroe da bar man sikkprhrt for
at del' taal' magt bak forbruksinteresserne og at kooperationens amfund
mæssig!' opgaw ikkr tapps av )'ne for dpn enkelte:; ppngeintrr('
pr.
leIet komit('('n sluttelig bl'ingl'r Pil tak til dem som veldilig har
bistaaet os med indsamling av lIlatpriale, specirlt orges kooperative
land forening og direktør I 'chieldrop, tillater vi os at samle resultatet
a\' vore oven'eiel er i følgrnde uttalelse :
1. Forbrukskooperationen bør søke tilslutning fra enhver uan ett partitandpunkt,
men der maa i drt kooperativt' arbeide læ O'e av­
O'jørende vægt paa, at forbrukernes fæIle interesRer rettes o\'er
dr enkeltes penO'einteresser.
:2, li'orbrukskooperationcn ' lIlaal bør begrænse ' til gjennem k . apitalterke
freIle foretagender og stør. t mulig eO'enproduktion at ikre

- 80 -
den arbeidende befolkning et billigere og tryggere l) forbruk end
under det printkapitalisti ke system.
3. .B'agforeningerne bør opta et o1'ganise1't arbeide til varetagelse a v
forbruk intere en.
4. Land organisationen bør derfor hen tille, at der overalt hvor der
er samYirkende fagforeninger og mest mulig eller nedsættes utvalg
med mindst 1 repræsentant for hver fagforening paa stedet, til
fremme ay forbruk samvirket.
5. Di se utvalg bør vær organisert av tyret for de samvirkendp
fagforeninger paa st det eller a" vedk. faO'forenings-styrer inden
en av landsorganisationen fastsat frist 00' lik ledes inden bestemt
frist sætte sig i forbindelse med et (ællesutvalg for det hele land
med sæte i Kristiania, be taaende av 5 medlemmer valote av den
faglige landsorganisation.
6. . tvalgene bar at arbeide for størst mulio' 'am ting om forbruk -
interesserne og tøtte og utYikling av de kooperative elskaper i
ov rensstemm Ise med de av den faglige landsorganisation anel'kjendte
princippeJ'.
7. Frelle utvalg t vil i amal'beide Illed 5 fra Kristianiautvalget yalote
repræsentanter foreløbig ba den avgjørende myndighet i alle spørs­
Jll aal vedrørende forbruksorgani ationen.
l. 'Gh'algenes medlemmer hør ikke vælge for mel' end 1 aar ad
gano·en. Pælle utvalO'ets medlemmer fungerer indtil næste land -
organisations kongr .
9. tvalget bør indsend aarlige beretninger til iællesutyalget og
fællesutyalget bør avgi beretning for næste landskongre .
10. toifterne ved f< llesuLvalget administration bør be trides av land -
organi ationen, Illen utgift erne ved de stedlige utvalg arbElide bør
1H'kostes av de tilsluttede foreninger.
Kristiania 4. mai 1910.
A. M. Ander en. Am{inn Olsen. P. Aa7·øe.
Randolf Arnesen. Cm'l Bonnevie.
SekTeta7'iatet har besluttet at forelægge kongressen oven taaende
indstilling uforandret idet det bemerkes, at man ikke bar tat standpunkt
til forslaget nkeltheter.
Dagsordenens punkt 15. Sjomændenes organisation.
Paa konoTessen i ] 907 vedtoges efter forslag av H. C. mith
enstemmig følgende re olution vedrørende spør maalet om sjømændene
organisation :
"Under henv i ning til \'edtagC'n resolution punkt 7 nI'. II paa Den skandinavi ke
arbeiderkollgre angaaende organiation av de grupper ay arbeiderkla en, hvis flertal
hittil hul' staat utenfor den moderne arbeiderbevægel e. tillater jeg mig at forelægge
folgende for lag for kongL'l'Hsen : Da kongresen tinder det paakl'æ\'et og at tiden nu
')
'.odfond 00' forklld fond.

1 -
('l" inde til, at der fra Landsorgani ationcn side gjores for ok paa at faa landets sjofolk
organisert. beyilger kOD!\"re ,eD ekretariatct de fo rnødne midler til ved broehu!'!:'!'.
'krift!'r og agitatioDsforedrag at agitere blandt landets ojofolk llled det forlllaal at 01'ganiseret
sj omændene.
I overensstemmelse med denne beslutning har sekretariatet virket
kraftig for agitationen blandt sjømændene, En "Raandbog fo]' den
norske sjømand" el' trykt i flere tu en eksemplarer, agitation har
yæret utført ved pecielle agitatorer etc, Vi henviser i saa hen {'ende
til beretningen for 1908 (side 7) og 1909 (side 12),
Den 18. no,ember 1908 stiftedes et forbund av jømænd : ,Xor k
sjømandsforbund a\- underordnede" med sæte i Bergen, Dette forbund
er imidlertid senere igjen oplost grundet forskjellige forhold, om er
nærmere omtalt i beretningen for 1909.
Imidlertid fremkom der fra forskjellig hold in den jømændene
leir opfordringer til sekretariatet om at yde fortsat støtte i agitationen.
Det syntes ogsaa, som der hlandt sjømændene var adskillig stemning
for at skape sig en virkelio' organisation. Hovedsaken for sekretariatet
maatte først og fremst være at søke bragt paa det rene om der for
tiden kunde tilveiebringes det nødvendige grnndlag for cn jømandsorganisation.
ekretariatet har derfor i indeværende aar ved hr. Joh.s Bergersen
nærmere undersokt betingelserne for hvad der videre kan gjøre for at
bygge op en organisation blandt sjømænrlene.
Hr. Bergersen bar for sekretariatet aygit følgende reSUll1e HY sine
indtryk yedk. sjømandsorganisationen :
" om den faglige landsorganisations utsending beg-yndte undertegnede
den 20. januar iaar en agitationstur rundt kysten for at undersøke
organisationsmuligheten og forsøke at stifte fagforeninger blandt jøfolket.
Under turen. som med et par korte avbrytelser varte til 23de
april. besøktes byerne Fredrikshald, Fredrikstad, Moss. Drammen,
Tønsbert-;. Sandefjord, Larvik. Skien, Porsgrund, Arendal. Kristiansand.
l" lekkefjord. Igersund. tavanaer, Haugesund, Bergen. Aale und, Iristiansund
og 'l'rondhjem.
Herunder stiftedes foreninger i Fredrikshald, Fredrikstad, l_arvik,
'kien, rendal og Kri tiansand.
Om foreningerne, som væsentlig blev stiftet av utenriksfarende
sjøfolk og med et medlemsantal fra 17 til ca. 30 medlemmer. er leyedygtige,
faar fremtiden vise.
r alesund har der været en fiskerforening tilsluttet land organisationen
; foreningen var imidlertid avga at ved døden efter i længere
tid at ha ført en noksaa kummerlig tilværelse. Efter at ha holdt et
par møter med fiskerne fik jeg dog disse til at ta op foreningen paanyt,
likesom mandskaperne paa Søndmørske dampskibsselskaps skibe
lovet at forsøke forening stiftet.
I '1'ønsberg og Stavanger har ,, orsk sjømandsforbund" sine sterkeste
borae. Dette forbund, som skriver sin tilyærelse fra 1907, maa
nærmest regne om en hinder for virkelig fagorganisation blandt jømændene
: det Itar anlelinger av matroser. fyrbøtere. styrmænd og
skibsførere. Disse a\'delinger virker nærmest som forbund, men taar
6

- 82 -
alle sammensluttet under et hovedstyre. Hovedstyret, som væsentlig
bestaar av overordnede sjøfolk og hvortil avdelingerne betaler en
viss kontingent, har saaledes den øverste ledelse. Forbundet mener
at sjøfolket ingen fordel har av at sta a i landsorganisationen, da de
ingen tilknytningspunkter har med arbeiderne tillands ; derimot skal
man arbeide mot maalet : et verdensforbund av sjøfolk, saavel undersom
overordnede, da disse har saavidt mange fællesinteresser, at de
bør arbeide i fællesskap. Denne opfatning har forbundet gjennem
sine aviser og ellers faat spredt saadan, at man møter dem omtrent
o\'eralt blandt sjøfolket. Som nævnt har dette forbund sine sterkeste
borge i Tønsberg og tavanger; men ogsaa andre steder som Haugesund,
Bergen og Trondbjem har det store foreninger, i Bergen saaledes
en fyrbøterforening paa ca. 900 medlemmer. Det var paa disse steder
derfor umulig at samle folk til møterne eUer at faa stiftet foreninger_
især da forbundets organer "Baut Skib" og "Norsk Sjøfartsblad" omtrent
i hvert nummer advaret folk fra at gaa paa mine møter.
Det bør ogsaa sies, at vore egne folk, de organiserte arbeidere
tillands, bar vist liten eller ingen interesse for sjømandsorganisationen.
[an skuI de ventet, efter det oprop landsorganisationens formand ved
begyndelsen av min agitationstur utsendte (opropet nr indtat i partipressen
hele landet over), at alle. der hadde anledning, hadde tat del
i arbeidet bedst mulig; dette har imidlertid paa ingen maate været tilfældet,
tvertimot har man paa de fleste steder betragtet saken som sig
uvedkommende og ikke engang møtt op paa møterne, som har været
avholdt.
Yi maa dele vore sjøfolk i to grupper : de utenriks- og indenriksfarende.
Blandt de første er forstaaelsen av organisationen liten ellrr
ingen. Dette har sin naturlige grund i deres lange frayær fra hjemmet,
hvorved de er ayskaaret fra at følge med i tidens bevægelser. Vanskelig
stiller ogsaa organisationsspørsmaalet sig for dem med hensyn
til kontingentindbetalingen. Skal man kunne faa en effektiv organisation
blanclt disse, maa man ialfalcl til en begyndelse faa folk som har
it erh"erv paa landjorden med til at vareta foreningens interesser.
]1"01' de indenriksfarende stiller spørsmaalet sig noget anderledes.
Blandt disse er der jo ogsaa gjort noksaa kraftige tilløp til sammens]utnino'
uten at det dog hittil er lykkes at skape noget helt ut av det.
Et av de spørsmaal som for dis r stiller sig mest hindrende er
ekstrakontingenten. jøfolkene maa jo nød\'endigvis ha maanedlig kontino·ent.
Hvis der saa av landsorganisationen utlignes en ekstrakontingent
av 50 øre pr. uke, eUr1' som det ogsaa har hændt 1 krone
pr. uke, ,il disse, naar deres kasserer kommer ombord for at hæve
kontingenten, av der s lille maanedlige hyre paa en 50 a 60 kr. maatte
ut med en betragtelig del av denne. Skal man i det hele kunne
tænke paa at faa organisert jøfolket, maa man vistnok gi dissr endel
lettel el', især med hensyn til ekstrakontingenten. da det vel ellers vil
værr van kelig at faa nogen effekthitet i organisationen.
Fyrbøterforeningerne i Bergen, Haugesund og Trondhjem, de terkestr
foreninger Norsk sjømand forbund har, uttalte under møter jeg
haddr paa disse steder, at de vilde oppebie landsorganisationens kon-

- 83 -
gre for at e, hntd denne vilde gj øre likeoverfor jømt ndene, før de
tok ,tandpunkt til pørsmaalet indmeldelse i lllld organisationen.
kal mine indtryk ay organisationsmuligheterne blandt sjøfolk samle
maa jeg i, at skjønt intere sr!1 for oro'anisationen blandt sjøfolk ikke
er saa stOl' som ønskeligt kunde være, er der allikevel baad trangog-
lDulighrter for sammrnslutning. • 'kal man imidlertid faa noget ut
av sakt-n, maa man for øke at gi dem de lettelser man formaar, likesom
allp ol'O'anisel'te arbridere i \'ore kystbyer maa interes re ig for
saken med oply ning arbeide og agitation og ikke betragte den som
ig uvedkommende, likesom landsorganisationen gjennem sekretariatet
eller dr lønnede funktionæn'r bør ha mere dir kte eld i ledelsen end:
vanlig er med andre forhund.
.foh.s Bergersen.
*
I kong-I'(' 'periourn er der fra landsorO'anisationcn ' 'ide beyilg t
ert. kr. 2400.00 til ophjælp a v organi ationen blandt sjømændene. v jømand
foreninger er der nu 7 som har anmeldt sin optagelse i land -
organi, ationen, nemlig : 1. Kri tiania med 100 medl., 2. Trondhj m 19'1
medl., 3. Fredrikshald 32 medl., 4. Fredriksstad 10 medl., 5. Arenda[
23 medl., 6. Larvik 30 medl., 7. Bergen, medlemstal ikke opgit. Videre
er forening stiftet i kien og Kristian and . uten at der fra foreningerne
el' indløpet nogen anmodning om optagelse. Det amlede medlem
'tal i de G foreninger, hvorfra opgaver foreligger, utgjør 39. Imidlertid
rl' d.er endnu kun indbetalt kontingent fra 3 foreninger, nemlig­
Trondhjem, Kristiania og ]'redrik 'stad for tilsammen 307 medlemmer.
I kongr sperioden og indtil dette skrives er ialt fra sjomændene indbetalt
i kontingrnt til landsoro'anisationen følgend

- 84
jømandsrO?·bund. De erfaringer som sekr 'tariatet har gjort under sit
.arbeide med dette gaar iaHald i denne retning. Der trænges og aa
forholdsvis mere admistration i en sjømandsorganisation end blandt
industriarbeidere, i det sjømændenr er Illere spredt, saa f. eks. kontingentindkrævningen
byr paa mange vanskeligheter.
Det har derfor været paa tale inden sekretariatet, at i tilfælde
(ler paa grundlag a,' de nuværende jømandsforeninger skulde søkes
tiftet et forbund, kunde det maaske være nødvendig, at der fra lands­
rgani ationens side blev tilsat en mand til at ivareta de admini trative
gjoremaal. Men skulde dette gjores, maatte landsorganisationen
betale de hermed forbundne omkostnino·er. Efter de erfaringer som
·er gjort under den sidste agitation tror man dog at denne tanke ikke
bør realiseres. Det er vistnok ogsaa en grundbetingelse for al organi­
. ation, at der ut fra vedkommende gruppe eller arbeidsgren sel" maa
utvikle sig krmfter, som kan overta den umiddelbare ledelse av
·organisationen.
om forholdene er staar ogsaa sjommndene. hvad de direkt formaal
for organisationen angaar. i en litt anden stilling end industriarb
iderne. Del, ynes for sjømændene først og frem t paakrævet, at
·de gjennem sin organisation maa amle sig om en række kra\" til
stat magterne. Lovgiyningen griper jo sterkere ind i deres arbeid -
forhold end i noget andet erhverv, og der er paa dette omraade en
(['mkke opgaver at ta fat paa, 'om gjennem en virkelig effektiv sammen
lutning av sjømænd maa kunne løses til dere fordel .
l )et blir videre paa agitationens og oply ningsarbeidets omraade,
.at en sjømand organisation i den nærmeste fremtid lllaa lægge hovedvegten.
Skal det lykkes at samle sjømændene til vern om sine inter­
.esser, maa nødvendigheten gjennem agitation tilles dem klart for oi .
Foruten mundtlig agitation, vil skriftlig agitation kunne drives blandt
sjømændene med stor virkning. Hyad det gjælder om er aL drive det
derhen, at agitationen, saavel den skriftlio'e som mundtlige, først og
fremst kan utfores ay sjømændene selv.
Ifølge H lndustristatistik" ("Meddelelse hiadet" nr. 8 9 1909) er
der over 24,000 organisationsmulige sjømænd her i landet. Endviderr
er der ca. 8000 fiskeriarbeidere. Det er saaledes et stort rydningsarbeide
at utføre og det er av den største betydning for arbeiderklas. en
som saadan at og aa de arbeidere som cr sysselsat i sjøfart og ti keri
kan bringe frem til at yde sin indsat i arbeiderklassens frigjørelsesarbeide.
Man er derfor av den opfatning, at selv om det arbeide
som hittil er nedlagt for at organisere sjomændenp ikke har ført til
synderlige resultater, bør der dog fremdeles være adgang for sekretariatet
til at foreta, hvad de kan tinde for 'varliO' og paakrævet for
at fremme organi ationen blandt jømændene.
Det kan imidlertid tænkes, at de forpligtel er. som paahviler de
landsorganisationen til luttede organisationer i form av ordinær og
eksLraordinær kontingent, vil til en viss grad stille sig hindrende
iveien for en omfattende organisation blandt jøfolk. Yanskelighcterne
med kontingentindkræyningen vil især gjøre sig sterkt gjældcnde. Det
maa derfor være om at gjøre at træffe en ordning. hvorved det kunde

5
bli lettere for sjømændene at yære organisert i til lutning til land ­
org-ani ationen end tilf, Idet er nu.
Dpt!e kunde gjørps paa forskjellig maate. ,'jømændrnes org-ani

Dagsordenens punkt 16. Andragende fra Bergens
arbeiderforbund om laan til Folkets hus, Bergen.
"Bergens arbeidel'forbundlt "Cl' en sammenslutning av fag- og arbeiderforeninger
i Bergen, som har forenet sig om kjøp av "Folket
hus" for derved at skaffe sig et tid mæssigt foreningslokale og i fælleskap
at svare de dermed forbundne utgifter."
Den 15. februar mottok sekretariatet følgende skrivelse fra styret
Jor Bergens arbeiderforbund:
'fil sekretariatet for landsorganisationen.
om det ærede sekretariat bekjendt har de bergenske fagforeninger
- like fra de overtok eiendommen "Folkets bu " - kjæmpet fortvilet
for at kunne klare sine forpligtelser - og særlig efter den konkur
som i 1908 overgik bakeriet bar stillingen været kritisk.
Trods di se forhold - forhold som kun skyldes den forrige forretningsførers
mislighet, mener man, særlig nu efterat regnskaperne er
kommet i orden, at de bergenske fagforeninger atter bør ta et krafttak
for at sikre sig eiendommen ; thi det er Yi allesammen klar oyer, at
dersom vi nu maa gaa fra eiendommen, saa lider aavel den faglige
om den politiske hen:egelse i Bergen et knæk, om man nu har yan­

7 -
Vi tillater os derfor at forespørge om det ærede sekretaria.t er
"Villig til at motta en saadan utsending og i tilfælde hvad tid en aadan
konferan e kan finde sted.
Bergen den 13. fehruar 1910.
Alfred Myh-stad, Joh. Samuelsen.
Il. t. formand. 'Yiceformnucl.
Henn. O. Hat',·e. Berent Kramme.
vice ekretrer.
. Tjønneland,
J. tensake1', M. Iversen, Hen" ik Iverse11.
'kibsnedkel'l1es foren. Mur vendenes faO'forening. Bryggeriarbeiderne forening.
Thorvald Eikaas, Olaf Hovland,
:BerO'ens kork kjærerforening. kotøiarbeiderne foren.
J. Nærern, Magnus Jansen,
lagter- og pølsemnkersv. foren. Jernskibsb. fagf.
Jakob Nilsen,
Formerne fagforening.
Alfred .Johannesen,
Blikkenslager l'. l'aO'f.
J. A. Krogenæs. J. Tvedt, Oh" . Hovland. N. Ande1' en.
Murarb.s forening. Bygning nekkerne foren. . medene fag!. Maler v. foreninO'.
Bernt Joh. Jensen.
J{.iedelarbeiderne fo rening.
Sjur Kvammen, Olaf 1jursæthe1',
teOlu'beiderne forening. Mobel. nekkerne forenin
Ole Knudsen,
Bak rsvenc\(>lles for ning av l 97.
'aken behandledes i sekretariatmøte 25. februar. lan be luttet

d 'n nød" endig'Yis maa utredes for ekretal'iatet og hOn'c1styret yed at
Bergpns arbeiderforbund nelger en ut ending til L at l'{'uegJøre for dH
hele forhold - og da vor forrige henstillen kun gik ut paa at faa en
,aadan l11undtlig konferance istand for at ekretariatet, eventuelt hovedstyret
kunne danne sig en absolut mening om alle forhold, mener styret
at den avgjørelse om er fattet er aa forha tet og saa litet overveiet,
at vi mener sekretariatet aadan uten videre ikke burde ha stillet
sig aa H.Ygjørende imot - ialfald ikke før aken Yal' fuldt opklaret
og utredet fra. alle sider. En ting vil vi traks gjøre st'kl'ptariatet opmerksom
paa, og det er, at der som den i VOl' forrige krivelse antydede
ordning ikke ga ar iorden, saa kan vi ikke paa. nogen maate se o.'
i tand til at træffe en ordning m cl hu 'el kreditorer, S0111 er akceptabel.
Foreningerne maa derfor, før eller 'enere, forlate eienclomn1

9 -
en utsending ikke paany avslaaes; lllen at sekretariatet nal'(' t mulig
fatter be lutning om hvad tid en konferance kan tinde ted.
Bergen den 4. mars 1910.
Tegner med olidarisk hil en
for Bergens arbeiderforbund
Alfred Myhrstad,
p. t. formand.
"Arbeidets" ck pcditioll.
'aken kom saaledes paany op til behandling i ekretariat t d n
1 1.' mar . )Ian besluttet der at ut ætte saken og forlange n utforlio
'kriftlig redegjørelse for hu ets tilling før man gik oyer til detaljeret
hehandling av aken.
Den 15. mars mottok aa sekretariatet følgende l'edegjør('l e:
'ril
sekretariatet for Arb. faglige land ol'ganisation. Kri tiania.
Paa foranledning ay det ærede sekretariat kriY l e tillater Yi
os hen-ed at fremkomme med en ammentrængt redegjorel e om d
(,konomi ke forhold og hvorlede l del en paa det regn. kap mæs i 'e
omraade bar yæret utøyet like fra den tid de bergen k arheider-
organi ationer oyertok eiendommen "Folkets hus".
I sid te halvdel ay 1903 indkjøptes eiendommen "Folket hu " ay
2U fagforeninger, repræsenterende et medlem antal ay ca. 11 O, for en
kjøpe um H,V kr. 125,000.00.
Pant heftelserne fordelte aalede . at l te forpantning til B rgens
parebank utgjør kl'. 90,000.00 og re ten kr. 35,000.00 fOl'deltes paa 7
kr ditorel' eftersom (li se var interessert. Betingel erne for dis e laan ('1".
at laanet til Bergens sparebank i aaret 1913 kal være nedbetalt til
kr. 70,000.00, efter lwilken tid aydragene paa 2den forpantning skal b0gynde
med kr. 2000 aarlig, indtil det hele beløp kr. 35,000.00 er betalt.
Ved overtagel en av eiendommen var forening' rnes gjæld fordelt
aaledes :
1. Eiendommen Folkets hus
2. Inventar paa leir kontrakt
Tilsammen kr. 130. 27.00
Indtægterne byo'gede paa :
1) olrestaurant.
2) medlemskontingent.
3) faste leiere,
4) utleie ay fe t alen og di" erse yærel er.
ror restaurantens vedkommencle indkom ifole regn 'kaperne ca.
UOO kr. netto pr. aar. )Iedlemskontingenten var i 19U-:I: kr. 3332.?
Vis e indtægter har ,-æret nogenlnncle kontl'olha1'e, hyorfor man
kr. 125,000.00
" 5, 27.00

- 90 -
antar, at tallen , hvad dis e indtægter angaar, er paalitelige, idet
nemlig, at der har foreligget aa at si gjen idige kvittancer mellem
r stauratøren og ka ereren. hvilke opgaver har været forelagt for
r vi ionen.
Det s-amm gaar man ut fra ogsaa er tilfældet med hensyn til
medlemskontingenten, idet man forut,sætter, at de forskj llige forenino'er
kasser re elv har kontrollert sin medlemskonto.
aa kommer vi til de tre sid te indtægt poster : faste leiere, leie
w festsalen og diver e værelser, Posten faste leiere er i regnskap erne
for 1904-1907 anført at ha indbraot ca. 3000 kr.' men ved en nøiere
O'ran kning ay regnskaperne vi er det sig, at der paa langt nær ikke
er indkommet saa meget. Konloen er dækket meG. journalposteringer
om ingen reel værdi har, men om kun har tjent til at dække o er,
'Saaled at revisionen er blit ført bak lyset, og som følge herav har
kassereren ul'etmæssiO' tilvendt sig av leieindtægterne.
Hvad indtægterne av fe tsalen og diverse værelser angaar, saa
har disse ikke sta at und r nogensomhelt kontrol; ka sereren, Tollak
Johannessen, har leiet ut og inkassert pengene, og hvad der paa denne
maate er gaat i svang, vil enhver let kunne forstaa, naar man har hat
med en kasserer at O'jøre, som ikke har været saa nøi paa, hvad man
kald er nut eller andres. Indtægtern av festsalen er aaledes gjennem­
O'aaende i alle de aar, Johannessen har været reO'nskap fører, anført i
rco'nskapet med henholdsvis l 00 kr. og for 1906 like ned i 926 kr.
pr, aar. Indtægterne av diverse værelser har i regnskapsaarene
1904- 1 906 ikke indbragt mere end ca. 411 kroner, et enkelt aar helt
ned i kr. 188.26 pr. aar.
Til ammenligning kan anføres, at indtægterne, efterat Tollak
J ohannessen fratraadte, er gaat kolossalt op og utviser for 1909 : for
festsalen kr. 2780.16 og for divcrse værelser kr. 2895.34 eller til ammen
kr. 5675.50 mot ca. 1800-

- 91 -
Dis e Oy r kud er fremkommet paa den maate, at de aarli

- 92 -
y dette beløp gjen -Laar nu den for om kreyne yek elgjæld kr. 3000
amt kr. 2000 til firmaet Gerdt Meyer, altsaa tilsammen kr. 5000.
Hyad regn kaperne for 1908 og 1909 angaar, saa skal Yi kun
tillate os at henvi e til vedlagte regnskapekstrakter. A y dis c vil man
kunne se, at al losojæld Cl' betalt og at samtlige skattcr for 1909 -
samt at alle skatterestancer fra tidligere aar er betalt og desuten, at
man har kunnet avbetale kr. 1400 paa vekselgjælden amt kr. 600 i
avdrag ]lua inventaret til Hansa bryggeri.
Husets okonomi ke stilling maa derfor efter omstændighcterne
i s at '"

In df,egt :
Flllr Irip!"!, :
Erik Øil'tl .
BakerirL .
"Arbeidel"
Boktrykker K rauz . . . . . . . . .
Xo!"sk jrrn- og mclalarbriderf"orhuIHI .
Festsalen . . . .
Diverse værelser.
Billarden . . .
Spillekort . . . .
fJudget for Bergens arbeiderforbund for 19M.
kr.
Restauranten . . . . . . . . . . . . . . . .
"
"
200.00
1,200.00
ROO.OO
1,]20.00
200.00
l\fedlemrnerneH konlingenl (l.aOO rnrdlclllIIJ('r ;'t 61 on'
kr. 3,520.00
1.000.00
1,200.00
:100.00
100.00
400.00
]lI'. Illanneu) . . . . . . . . . . . . . . . . " O"j 16.00
I
I
kr. 16.036.00 I
,j % av kr. 128,090.42 .
J\ vdra :w Isle prioritl'!
00. - inl'entaril'l
Skaller :
f

- 94 -
Ekstrakt av Bergens arbeiderforbunds regnskap for 1908.
D('('emb l' 31. 190
An Kinematografens konto kr.
'kattrkonto . . . . . . .
- V rdlikehold av eiendomll1 li
-
-
Belysning og renhold
('

lndtægt :
LaRL leie :
"Arbeidet" . . . . . . . . . . . .
Boktrykker Krauz . . . . . . . .
Norsk jern· og metalarbE'irl!'rforbuud .
Erik Øien . . . . . . . . . . . . .
Festsalen . . . . . . . . . .
Divers(' værelser. . . . . . .
Billardspi l . . . . . . . . .
Medlemskontingent :
1,300 medlemmer il 61 ore pr. nHl.aJ\c!l
TilIældige indtægter (IHJstmarked) . . .
Budget for Bergens arbeiderforbund for 1909.
kr. 1,500.00
800.00
200.00
200.00
"
kr. 2,700.00
2,000.00
2.200.00
800.00
9,316.00
1,281.80
kr. 18,497.80
Renter . . . . . .
Avdrag :
Vekselobligation .
Invental'iet . . . .
Skatter :
For 1908
" 1909 . . . . .
Utgift:
., 2,190.00
1,407.80
Lønninger :
Værtcn, frit hus og bræucle amt indtægtl'r av rest arantcn
og spillekort kr. 800.00
Økonom . . . . . .
Revision . . . . . .
400.00
100.00
Eiendomsvedlikehold .
r nventarievedlikeholcl .
Renhold . . . . . .
Belysniugskonto . . .
Centralopvarming . .
Diverse utgi fter . . . . . . . . . . . . .
A vicr, telefou, assuranre og aVel'tisRcmcntE'r m. m.
.\vdrag paa BilJarden . . . . . . . . . . . . .
kr. 6,600.00
"
"
"
"
2,400.00
600.00
3,597.80
1,300.00
500.00
100.00
100.00
1,100.00
1,200.00
300.00
300.00
400.00
kr. 18,497.80
tO
o.

- 96 -
Ekstrakt av Bergens arbeiderforbunds regnskap for 1909.
Bud" 'tteret December 31. 1909 Debet
Kr. (j,600.00 An Rentekonto . . . kr. 6,460.20
1,407.80 Skattekonto . . . 1,305.83
" 1,300.00 Løooingskonto . 1,300.00
500.00 Eieod.vecU.h.konto 384.94
LOO.OO Tovent.kont. vedl.h. 117.16
100.00 Renholdskonto . . 224.44
1,100.00 Belysning konto . 1,123.63
., aoo.oo Kontorutgift. a ­
sllrance, trykning,
telefonkontingent
og al'ier . . . . " 336.49
300.00
" 1.200.00
-
-
-
Div. utgift. konto
Bræn lselskonlo .
S. B. ,10haoncs en
504.5:i
1,177.80
152.32
o J nven tariekon to
o
-
for aykreyel
Erik 'Øien . ,
Kapitalkonto
" 130.00
" 16.66
" 4,828.82
Decembel' 31. 1909,
n I!:i ndommen ,.Folkets hils" kr.
o Inventariekonto . . . . .
- l nventar pan leiekontrakt "
- Diverse debitorer . . . . . ,.
Fordel og taps konto.
I
Budgetteret Deeember 31. 1909
Kr. 2,700.00 Pr. HlIslriekon. (faste
leiere' . . . . . kr.
" 2,000.00 - Fe, talf'n konto
" 2200.00 - Diverl' yæJ'r!ser
konto . . . . .
800.00 o Billnrderne konto
9,516.00 o Kontinuentkonto .
- Hotlllnrkedrt k.
Kredit
2,700.00
2./tlO. l!l
" 2.89:>.:14
1,ua:2.6.",
.14 '.BH
:iOLi.lll
Kr. 1 ,062. 4 Kr. 1 ,062.84
General-balance.
Debet Decembel' 31. 1909.
12:>,000.00
3,000.00
:>,000.00
161.6
Kr. 133, 161.6
Pr. Bergens "pareballk
- Carl J. Moller . .
- Didr. A nderl
3,1/0.il)
2, 67.60
1,966. O
1,421.42
8,614., Il
3,000.00
3,7.jO.i\)
l 4. 6
3.:21 '.6t!
Kr. l33,16l .6t!
o Generalbalancr . , ,, 3,218.68 konto . ' . kr. 4,82 .82
Revideret og iorden.
Kr. 4. 2 . 2 Kl'. 4.8:2 .tl
Bergen den 22. janllar 1910. Bergen
Ita?' Hetleli,
re\'ior.
3l. tlet'br. 1909
cl c n _--o-. ----,--,pl'.
11. Janllar 1910
Jespel' lIndal.
OkOIlOIll .

-1
Jndtregf :
Faste leierc:
Dag-hl. " A rbeidrt'· . . . . . . . . .
Boktrykkcr lIL J{ruu7. . . . . . . .
Norsk jcrn- Og' IllPtnlarbridrrforhnnd .
I rik Øien . . . . . . . . . .
lndtægter a,' festsalen . . . .
do. - diversr vrerelsrr
tlo. . billardcrne . . .
pdlemskontiug('nl :
1 1 23 medlclll mer a kl'. 7.00 Jlr. aur
;:; dirrktr mrdlcll1ll1cr a kl'. ·1.00 .
Budget for Bergens arbeiderforbund for 1910.
'-cdtat 19. januar 1910.
kl'. 1,;)00.00
" tlOO.OO
oo.oo
"
200.00
kr. , 7(JU.O(J
"
2,..l00.OO
2,200.00
HO O.OO
kl'. 1.7.-, pl'. h . .. 7.HIiI IlO
21) 00
Kl'. !iJ,9HI .()0
'tgift :
Henter a,· I stc forpantning kr. 88,000.00
Do. - 2dpll do. " ili>,OOO.OO
Do. - \'ekselgjll'ld ca. :1.000.00
Do. - til Hana hryggrrj ('a,
Avdrag :
Bergens sparebank , .
, eksclobligationsgj[pld
llans:\ brygg'(,l'i
Skatter ta . . .
Lønningcl' :
\" reden, foruten fri bolig,
tregtel' ay rcstauranlrn .
Økonom .
Rcvisor . . . . . .
kr. 1,000,00
800.00
UOO.OO
Iy og hr:rn!ll' al1lt indkl'.
800.00
" 400.00
100.00
Eiendomsvcdlikehold . . . . . . . . . kr. 1,000.00
I kstl'aol'dinær forbedring al' taket med
zinkbelæg . . . . . . . . . . . . . .. 300.00
Inventar, vedlikeholdeIse og unHkaffelse
Renhold . . . . . . . . . . . . . .
"
Belysning, heri indbefattet kr. 25.00 til verten . .,
BræJ1(lscl, heri indbefattet kr. 100.00 til ,,('rtrn for
fyring av rcntralopvarl1lning . . . . . . . .
Telcfonutg., assuran('p, trykning, :w is('[' og kontorrpkv. .,
Dh'efHc utgiftpl' . . . . . . .
('. :\1agnus jr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
kr. -l, lutU :l
1,7.')0.00
1;:;0.00
I 75.UI I
. , 2,·10 0.()( )
I ,.H ).U II
1,:'00.1 ")
l,ilO O.tH )
I il O.tHI
1.-lO.tH)
1,000.00
1.200.0 0
350.(XI
: 11IO. 00
JR7.R1
Kl'. 1.;'9R 1 .00
t:>
-I

Budget for Bergens arbeiderforbund for 191 1
(under forutswtlling al' at lalldorganisatiollell yder et 2d('t prioritetslaau. stort kr. 24,000).
lndtægt :
A. Faste leiere :
Dagb!. .,Arbeidet·· . . . . kr. 1.500.00
Boktrykker Krausz . . . . 800.00
EI'ik Øien . . . . . . . . 200.00
Xorsk jern- o metalarbeiderForblllHl . 200 00
kr. 2,700.00
B. Dil'erse leie :
Festsalen . . . . . . . . 2.400.00
C. Billardel'l1e . 1,000.00
D. Medlemskontingent :
J 17ti mcdlemmcr :i kr. 6.00 kr. 7,05ti.OU
Il direkte do. il ., 4.00 - . 44.00
7, li 10.00
kr. li:i,-lOO.Ol J
B. Avdrag :
BcrgelJ parebank .
1:lansa bryggeri . . .
.j Fagforeninger . . .
Utgift :
A. Renter:
Bergens sparebank 1. h. :w kr. 86,000.00 kr. 2.042.30
Do. 2. h. - .. 85.000.00 .. 2,018.75
Lalldsorganisationen 4 Ofo al' kr. 24,000.00 .. 960.00
;) Fagforeninger al' kr. 5,000.00 .
250.00
Hansa bryggeri 1. h. av 3.459.79
Do. 2. h. - 3. l59.79
86.49
78.89
kr . . ).-mti.ti;j
C. Lønninger:
\' ærten. foruten fri bolig, IYH og
indtægter al' restauranten
Økonom .
RCl'isor . . . .
kr. 2,000.00
600.00
000.0 0
1J1'mndl' aJllt, samt
kr. HOO.OO
400.00
100.(){j
D. Driftsutgifter :
\'edlikeholrl av bygningen .
Do. illl'entariet .
BrændseJ . . . . ' .
Belysning .
SkaUrr ca.
.
.
.
.
.
. . .
.\ssuJ'ance, tl'lefon, tryJmim!', :I\'jsrr O!j kontol'lltgiflt'r
Renhold
Dil'erc . . . . . . . . . .
.,
:J, LO O.O {j
J,:300 ()
J,OOO.OO
101).0 0
l,200.00
1,000.00
1,400.00
350.lJO
150.00
313.37
kr. 15,400.00

- 99 -
I møte 1 . mars behandlede sekretariatet paany 'aken. Det besluttede
at formanden kuld rei e til Bergen for yderligere at underøke
forholdet.
Følgende foreninger er til luttet hu et :
Fortegnelse over foreninger tilsluttet Bergens arbeiderforbund (Folkets hus) og over
medlemsantallet pr. 31. december 1909 :
I. Hmed 'ne forening . 13 Ovcl"ført 611
2. TobaknJ'beiderne 14 13. kib 'tøllllllt'rm:I'IH1('nps fOI ening 94
3. kofahriknrbciderne forPll ing . -lo 14. Mobelsuekkerne 6(}
4. :llurs\'endeues 90 15. Brygg'('rinrbeiderne 13-
3. Hlngler & pøl emakersl'. 12 16. Skrædders\'cndenes 30
6. Bygning, uekkerne 33 17. Korkeskjærrrnes 1
7. lo rmern 100 1 . Mollernes l
fl. Blikkcnlagersv. 31 19. Jern:kib hyggel'lle. 90
H. Kjedelarbeidc1'llc, 60 20. Malersveudelles 100
10. t enarbeiderne 95 2l. Murarbeiclerne 6
Il. kib;; Il kkerne 16 22. Baker \'('udeues 2-
12. kotøi nrb('id('rne 6 Direktr llIeCllelllll1('r 5-
Overført 611 Tilammeu 1129
For flere foreninger' vedkommende er medlemstallet t get i 191saaledp
. at det amlede antal medlemmer er ca. 1500. Samtlige for­
('ninger PI' tilsluttet landsorgani ationen.
l)(> kray. som det for buset oj ælder at klare, el' før t og frem t.
pn gjæld paa til ammen 5000 kl'. Denne er forfalden til betaling Il.
juni d, a. For at grek dette har foreninO'erne maattet b sluUp at
yde huset laan, Dette pr dog git under forut ætning ay at bus t faar
laane pengl' til at indløse de 7 forannævnte kreditorer, Man er n mlig
klar o\'el', at i tilfældp ikk(' aadant Iaan kan skaffes, vil hu et ikke
kunlH' greie sine avdrag i 1913 og de 5000 kr. vil da være horLka tet
piler tapt for foreningerne. ]'ølgende foreningrI' har hryilget Jaaf)
llndrr den omtalte forutsætning:
Mobel nekkel'lH's forening
:\1 alersnndenps
Iul'ernes
kotøiarbeidernes
, 'tenarlwidernes
kl'. ooo.oo
" 2000.00
., 500.00
., 500.00
500.0
Kl'. 5500.00
Den ordning, som nu søke ' opnaaet, gaar ut paa at faa frigjort
dl' 7 kreditorer. 'Ted bpnvcndclse til dis e har de gaat med paa 40 o/C)
avslag ay gjælden. aaledr at dr 35,000 kr. om nu kylde mot 2prioritet
pant skal betales med rund sum kr. 2-! 000.00 ind n IL juni
d. a. For at kunne klare dette andrao'er derfor Bergen •. arbeidprforbuncI
om et laan av 24,000 kr. ay land organi ationen.
Drr pr fra foreninO'ernrs ide yd t tore beløp gj('unem indbetalt
kontingent til huset. Harr i de 2 id te aar (190 og 1909) rI' av
foreningernr indbetalt tilsammen kr. 17,277.9 . Hertil kommer, at

100 -
'foreningerne pligter med sine eiendele i hu ·et. Dc hefter for
husetfi forpligtel er en for alle og alle for en. Ingen forening kan
v d at uttræde av Bergens arbeiderIorhund frigjøre sig for forpligtel­
;.' me. Og i tilfælde huset ikke kan klare ine fOl'pligtel el' og gaar
konkurs el' der retsliO' adgang til at lægge be 'lag paa foreningernes
·eiendele. 'or at komme lø maatte foreningerne opløses. Del'ved
vilde de dog ikke redde sine opsparede eiendelc; men de vilde bli fri
Jor fremtiden.
J.[Yi alt aa huset ikke kan skaffe de penge h\'orom del' el' an­
-drat. vil forpligtelserne ikke kunne klare . FOl'eningerne vil den-ed
ikke alene tape, hvad de hittil Cl' lagt i huset, men de heftcr ogsaa
hver for ig for hu ets gjæld, Iwilket fremgaar av følg'('nde a\' o\'er­
·rets akfører Carl Stieglcl', Bergen, avgime uttalelse :
"Til
Bergen arbeiderforhund, B 'I'gen.
Det mig til hesvareise forelagte spørsmaal gaar ut pa a, om en
'forening naarsomhelst kan uttrro ay forbundet med den virknino', at
den ved in uttræden uten videre er løst fra sine rettigheter og for­
.rligtel er likeoverfor Folkets hus.
Ifølge lovene § 2 optar forbundl't kun de, som "il anerkjende
-det · love. Da denne beting Ise er ueftel'givclig og forbundet ifl. § l
81' en samling av foreninger, som hal' sluttet . ig sammen om kjøpet
.as Jj'olkets hus og i frollesskap at s\'are d paa eiendommen hvilende
forpligtel er, har enhver forening som indtræder i forhundet, forpligtet
sig til i fæll s kap med de øvrige foreninger at syare forpligtel erne.
Men er en forening først kommet i et forpligtel c forhold til Folkets
hus, formenes det at være klart, at den ikke løse fra ine if). lovene
paatagne forpligtel er alene derved, at den erklærer, at den agter at
uttræ a\' forbundet Det gjælder her et Losidet retsforhold. Begge
parter maa være nige. Kan ikke enighet opnaae i mindelighet, maa
tvisten bli at løse ad retslig vei. Eiendommen Folket hus eie ' av
'amtlige foreninger, der er medlemmer ay forbundet. Ånsyar forholdet
r ikk b grænset. Herav følger, at samtlige hefter en for alle og
.alle for en.
[jovene kan ikke ees at indehold nogen bestemmel 'e om 0])sigel
c. El' noget hel'om avtalt. gjælder naturlig vi det. Hal' man
ikke været opmerksom paa dette forhold, forekommer det mig, at man
maa i, at enhver forening maa anta at ha ret at 'igo sig op med
et rimelig varsel. Men berav følger vel at merke ikke, at vedkoll1mend
forening ved in uttrædelse ogsaa uttr, r av sit forpligtelse. ­
forhold til Folket hus. Dette forhold maa løsps - som føl' sagt -
enten i mindelighet eller ad retslig vei."
Hu ets daarJige stilling er en følge av den meget lette ledelse
og ad mini tration som det fremgaar av den foran indtagne redegjørelse.
Det maa .ansees for givet, at huset gjennem aarene har tapt gan ke
anseelige beløp derved.

- 101 -
lmidlertid er sakerne nu kommet i bedre gjæn ·C. Det . (yre
om hu et nu har, bestaar av interes ertc fagforeningsmænd og den
'økonomi ke og regnskapsmæssigc ledelse staar under tilsyn av en utmrrket
partifælle, kommunerevisor Jesper nndal. Der er braat orden
i :akernc.
\'pd at

- 102 -
Qg eventurlt kUll ne inddrives ad retslig vei. For flere foreninger vedkommende
er beholdningerne ikke saa smaa, og det vil være ganske
ruin rende for disse, om de skulde a\'gi sine op 'parede penge, likesom
det i høi grad vil bidra til at svække og stagnere deres Yirksomhet.
Heller ikke fremtidig vil foreningerne kunne fri sig for ansvar. Den
eneste utvei maatte da vrore at opløse foreningorne.
Hertil kommol'. aL det saa \'r] for fagol'p:anisatiolH'1l SOlli fOl"
Hl'hridorhrvægelscn i Bergen i drt 11('Jp \'il bli Pil moral sk svækkelse av
, I \' orlig art. om huset unde)' dis o forhold skuldp maat tp opgin's. DeL
maa \'æl'(' un ød\'endig hel' nærmere at JHlctyj,P aJ l p eie ulemper. SOlli
mHa(tp hli en føl ge 1l('nlY. al\'rl for bp\'æg-cLrns fortsatte incl l'P \'irk­
'ol11h L, som likeo\'('rfor I)('Hcgelsen, stil ling utad i det kommunale og
offpntlio'c li\".
Sckrrtariatet fin

- 1 03 -
om forandringer i lo\'en og fra cellulo earb. forening, arpsborg, er
til kongressen indsent for lag om optagelse av tatistik i den hen igt ,
at del' skal frem ættes forslag til forandringer. ekretariatet bar derfor
fund et. at kongres en bør behandle spørsmaalet i hele in bredde
00- frembolde sit standpunkt til de forskjellige be temmeiser. l den
an ledning opnævnte ekretariatet en komite bestaaende av M. Ormestad,
M. Ch1-istoffe/"sen og Gunnm' Sethil, hvis indstilling, der i det
vre entIigste er tiltraadt a,' sekretariatet, herved følger :
Forslag til forandringer i lov om tilsyn med arbeide i fabrikker m. v .
.l. Toget foregang land med hensyn til arbeiderbeskyttelseslove bar
X orge ikke været, og er det fre mdele ikke. I for kjellige retninger
er Yi efter de fleste andre europæiske lande.
Ved kongelig resolution ay 19de august 1 5 ned attes en kommission,
der skulde ta under oyerveiel e spørsmaalet om i tandbdngel e
ay lo\'e angaaende tilsynet med fabdkarbeide m. Y. Fabriktil ynslove
hadde da allerede i mange aar været gjældende i de fle te europæiske
lande.
I 1909 var fabriktilsynsloven under revi ion. Enkelte forbedringer
ble, gj ennemført, men dog ikke saa meget, at vi er kommen paa høid
m 'd andre ciYiliserte lande, ja i enkelte henseender som f. k . med
hensyn til børn og kvinder natarbeide staar Yi endnu ved siden av
Uusland og Balkanstaterne.
Fabriktilsynslovgiyningen hen igt er i sin almindelighet at formindske
de farer. som den utviklede, moderne industridrift indebær for
d arbeidende klassers leo-emlige og aandelige velvære ved i visse retninger
at unddra forholdet mellem arbeidsgiyere og arbeidere den fulde
kontrakt frihet og til fordel for arbeiderne undergi det indskrænkende
00- regulerende bestemmelser. Fabriktilsynsloven blir altsaa et indgr p
i den personlige frihet. idet man mener, at her er ,aa store almene
hensyn llt ta, at hen ynet til den enkeltes personlige frihet maa vike
likeowrfor dl' amfundsmæs ige hensyn.
De bestemmel er, der gaar ind under en fabriktilsyn lov kan henføres
under følgende hoveda,snit :
l. Paabud av sikkerhetsforanstaltninger paa arbeids tedel'lle til forebyggelse
av bedriftsulykker, saalede indkap ling av farlig maskineri,
indhegning av aapninger og belysning ay arbeid rummene
amt be igtigelse og kontrol med kjeler og rørledninger.
2. Bestemmelser, der tilsigier bedre sanitære forhold paa arb id -
tedet samt regler for arbeidstidens længde efter arbeidets be kaffenhet
og vedkommend arbeiders alder, aaledes at oyeran trengelse
kan undgaae . For kvinders vedkommende kommer bestemmelserne
ikke alene at gj ælde hensynet til vedkommende elY men
ogsaa til den opvoksende slægt.
3. Bestemmel er om børns arbeidstid ikke alene ay h lbredshensyn
men og aa for skoleunderdsningens skyld.
4. Indførelse ay kontrolorganer og kontrolmidler til lo, 11, o,erholdel
e.

- 104 -
om for nævnt gjør . 10ven et indgrep i den personlige frihet for
saavel arbeid giver som arbeider men i særdeleshet likeoverfor arbeidso-iveren.
Det er to motstridende interesser, som her møtes. De forstaaelsesfulde
av arbeiderne, der har lært at forstaa nytten og nødvendigheten
av en effektiv fabriktilsynslov baade med hensyn til beskyttelse
indretninger og sanitære forhold, og som derfor søker at gjøre
loven bedre og bedre, og arbeidsgiverne. der føler lovens paabud generende
for sig, og d rfor forsøker at begrænse dis e. Ved behandlingen
av fahriktilsynsloven siges f. eks. angaaende arbeidstiden, at det er en
sak, som faar ordnes ved forhandling mellem organisationerne; men
naar man under forhandlingerne kommer til dette punkt, siges, at det
maa løses ad lovgivningens vei. Arbeidsgiverforeningpn fremstiller sig
som upolitisk organisation i motsætning til fagforeningerne ; men ikke
destomindre ,iser det sig, at arbeiderlovgivningen er noget, som indtar
er bred plads i arbeidsgiverforeningens arbeide, og den organiserte
planmæ ige motstand mot arbeiderbeskyttelseslovenes forbedring og
effektivitet har netop sit hovedsæte i arbeidso-iverfor ningen.
ErfarinO'en har vist, at den nuværende fabriktil ynslov ikke er
tilfredsstillende, seet fra et arbeiderstandpunkt, og det er netop arbeiderne,
loven skal beskytte. Man skal derfor i det efterfølgende gaa
noget nærmere ind paa lovens enkelte punkter, idet man som utgangspunkt
benytter den nuværende lov om tilsyn med arbeide i fabrikker
00' i samme forbindelse fremkomme med de tilfoiel er eller forandringer,
som ansees paakræ,et :
Kapitel I. Lovens virkekreds.
Med hensyn til lovens virkekreds skulde det ansees for rigtigst,
at fabriktilsynsloven og ulykkesforsikringsloven fik den samme ramme,
idet lov om foranstaltninger til at sikre mot ulykker under arbeidet og
lov om ulykkesforsikring for arbeiderne under arbeidet er saa nøie
forbundet med hinanden, at de i størst mulig utstrækning burde være
fælles. Dette er noksaa omfattende omhandlet i sekretariatets forslag
til forandringer i fabriktilsynsloven. (For lag av 9. mars 1907).
t fabriktilsyn loven burde ha den samme virkekreds som ulykkesforsikringsloven,
skulde ansees ganske naturlig, da førstnævnte ogsaa
befatter sig med de sanitære forhold paa arbeidsstederne og mere andet
angaaende arbeid forhold. aar saaledes loyens hensigt er at beskytte
arbeidernes sundhet, liv og lemmer amt at ivareta deres berettigede
interesser i arbeidsforholdet forøvrig, saa er det ganske naturlig,
at kravet .om utvidelse av lovens ramme er fremkommet, og man har
vanskelig for at forstaa, at der skal være saa mange indskrænkninger
og undtagelsesbestemmelser. Ulykkesfaren kan være der likefuldt, om
bedriften er mindre og om den er kortvarig. aar der fra arbeidsgiverhold
fremholdes de mange ulemper og utgifter, som vil følge av
en utvidelse, saa kan ikke dette forstaaes anderledes, end at forholdene,
saadan som de nu er, er utilfredsstillende. Og seh' om det kan
iO'es, at til ynet ikke kan overkomme til tadighet at inspicere alle
bedrifter, saaledes at det vil bli langt mellem hver gang. saa vil

- 105 -
allikevel det. at bedriften kommer ind under loven, bevirke en forbedring.
Vedkommende arbeidsgiver vet, at bedriften henhører under
loven og han føler derved et ansvar. Muligheten for anmeldel e
foreligger.
om før nævnt vilde det rigtigste være, at fabriktilsynsloven ogulykkesforsikringsloven
fik den samme ordlyd, hvad Yirkekredsen ano-aar.
Man skal dog henholde sig mest mulig til ordlyden i den nuværende
lov og deri foreslaa de forandringer, om ansees paakrævet
for at faa en effektiv fabriktilsynslov uten altfor mange undtagel esbestemmelser
og ' huller, saaledes at de arbeidere, der paa grund ay
sin virksomhet er tænkt beskyttet, ogsaa virkelig kommer ind under
loven. enten nu bedriften har motor paa, under eller over l hestekraft,
enten der arbeider 4 eller 5 mand, og at lovens bestemmelser, om
hvilke bedrifter gaar ind under loven, er absolut. I tilfælde tvil, avgjøres
saken av arbeidsraadet.
Man vil derfor under kapitel I fore laa følgende, der i det væsentlige
er overensstemmende med socialkomiteens flertalsind tillincr 1908_
§ 2. Bedrifter, som indgaar unde-t" loven.
Denne lov omfatter, saafremt ikke i efterfølgende paragraffer
anderledes uttrykkelig r bestemt :
a. Fabrikker og de haandverks- og andre industrielle virksomheter.
som drives fabrikmæssig eller ved hnlke. der am-endes anden
drivkraft end menneskelig muskelkraft eller benyttes kjedler med
damptryk.
b. tenbrud, kalkbrud og stenhuggerier.
c. lsbedrift.
d. Grubedrift, opberedningsverksteder, hytteverker samt andre anlæg
for utvinding og forædling ay mineralier.
e. Virksomheter, hvor eksploderende stoffe fremstilles eller fahrikmæs
ig anvendes.
f. Haandverk og lignende industrielle virksomheter. hvori arbeiderne
be kjæftiges av bedriftens indehaver paa denne verksted ellet·
paa andet arbeidssted utenfor arbeidernes hjem.
o'. Forretninger, som beskjæftiger lager- og pakhusarbeidere samt
arbeidere yed tomter, oplag steder, dampskibsekspeditioner oglignende
forsaavidt disse arbeidere angaar.
h. Bedrifter, som omfatter bygningsarbeider, vand-, gas- og kloak­
ledningsarbeider, brolægningsarbeider, anlæg av veie. jernbaner,
havne-, telegraf- og telefonledninger samt andre lignende arbeids­
foretagender.

- 106 -
.§' 8. Anmeldelsespligt fOl- indehaver av bed?'ift.
Enhver indehaver av bedrift. som gaar ind under denne loy, hal'
inden dage, efter at lo" n er traadt i kraft eller i tilfælde efterat
virk omheten er begyndt, at anmelde samme for til ynsmyndigheten
med angi vel e av den gjenstand 00' art, drivkraftens art og størreI e
samt antallet av dens arbeidere av begO'e kjøn av de forskjellige i
loven omhandlede alderskIas er. Tilsynet kan derhos til enhver tid
kræve sig medelt oply ninger om arb idernes antal. kjøn, alder, sundb
tsforhold og- om kraftmaskinernes antal, art og- størrelse.
Kapitel Il. Arbeidsstedernes indretning, sundhetsforhold. Forholdsregler
mot arbeidsforhold,
Paa maskinteknikken omraade er der til k'ldighet opfindel::;er
og forbedringer. Hastigheten økes, og arbeidsintensiteten tiger. Dette
har tilfølge, at ulykkesfarerne blir flere og større, og i samme forhold,
som maskineriet og arb idstempoet stiger, maa ogsaa forsikringsindretningerne
forbedres og forfleres' Men de bestemmeis r som allerede
nu indeholde i vor fabriktilsynslov er saadanne, at hvis de effektivt
haandhæves, "il ulykkesfaren kunne adskillig indskrænkes, og man
anser derfor for tiden, at det er mere paakrævet at faa et effcktiyt
til yn og faa kjendskapet til fabriktilsynsloven mere almindelig utbredt
end at faa forandringer i selve lovteksten, hvad sikkerhetsforanstaltnino'er
angaar.
Doo' skal man paapeke, at i § 9 burde der være en bestemmel e om,
at maskinrernme ikke maa paalægges under maskinens gang, likesom
-der i amme paraoTaf vel ogsaa nærmere kunde utformes, at de opfindeIser,
som allerede er ell('r muligens kan bli gjort i retning av en
hurtigPl'e stansning av maskineriet eller dele dera\' naar fare er forhaanden,
skal kunne paabydes.
§ 15 bør faa en tilføielse om. at der i stør t mulig utstrækninO'
maa aapnes adgang for arbeiderne til at kunne faa vaske ig og
skifte klær. Enkelte rabrikker har indrettet bad for sine arbeidere.
og isted tfor at dette nu er undtaO'elserne burde det bli regelen,
isærd le het ved bedrifter, llYor der utvikles støv, ga arter og damp.
Kapitel Ill. Bestemmelser angaaende arbeidstid.
Inclførel c av nOl'malarbeidsdag er et gammelt kray, reist ay
arbeiderne i all land . Det har saa ofte været fremsat, og dets b('­
T ttigelse og betydnino' baad i sanitær og samfund mæ sig hen cen le
har saa ofte været indgaaende drøftet og motivert, at man ikke kal
gaa nærmere ind herpaa. rbeidernes principielle standpunkt el' indføre]
e ay timers normalarbeidsdag, og man kal her indskrænke i!!'
til at henv1 e til for lao' av 9. mars 1907.
Tiltl'ods for. at krayet 0111 8 timers dagen aalede er gammelt
h('r i landet og ort har "æret fremholdt og braO't i forslag. er det
O'aat rnaat med arbeid tidens forkortelse. Ti eh" om man skal i. at
n saadan ak gjennemførelse maa ske skridtYi , maa det dog: ind-

- 107 -
rømme '. at kridtene om er Q'jort Cl' ærdeles maa. D taar let
ikke i forhold til den industrielle utvikling i vort land.
'ra arbeidsgiverhold maa vi altid være forberedt paa at møte
mot tand, naal' der er spør maal om arbeid tiden begræn ning ad
loven vei. Der fremholdes, at dette bør ske ved forhandling organisationerne
imellem. likesom der og-saa fremholde den gamle, for litte
talemaate om arbeiderne frihet. Uerede arbeiderkornmi ionen av
1 5 hal' fremholdt følgende : ('e arbeiderkommissionen ind tillino
l, ide 45).
"Hvad der under dette punkt er indvendt, behøver. efter had
der før er utviklet. neppe nogen ærlio- imøtegaael. c. :'I[an kan i aa
hem,eende hem'i e til, hvad der tidligere er anført om de anitære mi -
ligheter, der i større eller mindre grad "il led age d arbeideres virk­
;omhet, 11\'em spørsmaalet h rør r. Likelede maa man bring i erindring
tidligere ytringer om arbeid rne bundne vilje. Det ligger aapent
i daO' n, at der staar mange midler til raadighet for den arbeid giver,
der "il fremtvinge en arbeidstid, der er længer, end hans arbeidere
on ker den. om oftest blir der ikke tale om arbeideren ønske i saa
l)('n cend '. Finder arbeidso-i"eren det tjenlig fo]' sig periodi k at forøke
arbeidstiden længde eller endog som regel at anvend(' ('Il beklag'eli!;
lang arbeid tid. saa "il han naturligyi avskedige de arbeidere, som
finde udllige til at indgaa berpaa, heller end at forandre in drift -
maate. Er der ikke desto tørre efter pør el eft r arbeidere og meget
O'ode konjunkturer for indu trien, aa er det neppe tvil omt, hvem der
.-il gaa eirende ut av den kamp. Lr arbeidspri erne len'e, aa vil det
for mange arbeid givere still ig lettere at holde produktionen paa
det nødvendige nima ved aL øk paa arbeidstidens længde end ved at
forbedre sin driftsmaate ved an kaffeIse av bedre og nyere maskiner
og lignende. Naar der hem'i s til arbeiderens fri vilje, saa likal det
jo og aa in drømmes, at der giyes tider. hvori arbeiderne har formaadd
at tiltvinge ig bedre kaar og aa med hensyn til arbeidstiden længde.
D t hal' da været under ærlig gun tige betinge l er for industrien
eller og aa har det. som i England op: tildels i Amerika. Ve ret naadd
om J'(' ultat av aa lange og haarde kampe, under aa m('gen org og
nod hlandt arbeiderne og til aa megen skade for indu trien. at man
vel dl lwtænke sig paa at henvi e arbeideren til denne henJTttel e av
in fri vilje, der kun kan gjøre gjældende med tore kraft an trengel er
Ol!: opofrel 'or, paa at h nvis ham til streiken for at rette , in vilje
igjennem, istedetfor at imøtekomme han, forlanll.'ende Olll at reo-ulere
arbeidstiden ved lov."
Saa motstand vil et forslag om arbeidstidens forkortel c mote :
Illen man kulde tro, at der ogsaa utenfor arbeiderne rnkkcr efterhvert
kulde ba arbeidet ig frem en saadan forstaaelse a\T denne
reforms betydning baade i anitær, moral k og økonomi k hen pende.
at man kunde gjøre ig baap om allerede nu at faa gj nnemført en
forkortelse i arbeidstiden. Et kridt fremover vilde det nl're, om barp
loven be temmel er blev absolut uten undtagel esbestemmelser og dispensationer.
.:'\[an skal saalede, nævne be temmeisen om, at arbeiderne

- 10
skal ba mind t 1. times midclao' hYil og adgang og ophold i arbeid -
rummene kun tillates, naar driften er indstillet. Ikke c1estomindre har
dl'partrmentet i medhold av loven O'jt en almindelig dispensation, der
o'jr anledning til den gamle prak i ved kontinuerlig drift, at arbeiderne
maa til stadighet i 12 timer opholde sig i arbeidsrummet og spi e og
passe maskinen am tidig. .
::'lIan vil derfor foreslaa : principalt, at 8 timers dagen lovfæstes ;
subsidiært at der lovfæstes en 9 timers normalarbeid dag, og at 8 timers
dagen indfores ved alle sundhetsskadelige bedrifter, yed bedrifter, hvor
nat- og dag-skift anvendes, samt ved gruber under dagen. Likeledl's,
at der blir forbud mot kvinders og unge menneskers natarbeide.
I henhold hertil vil man foreslaa, at § 23 faar følgende ordlyd :
Yed unge mennesker forstaaes i denne lo\', forsaavidt intet andet
er uttalt, personer, som ikke ifølge § 21 er at anse om barn og ikke
har fyldt 18 aar.
Barn. unO'e mennesker og voksne kvinder maa ikke sysselsættps
før kl. 6 morgen eller efter kl. aften.
rril arbeide, som indgaar under denne lov, maa unge menncsker
kun anv ndes, forsaavidt arbeidet er av saadan let art, at det ikke
kader deres sunclhet eller hemmer deres legemlige utvikling.
1 § 25 strykes sidste avsnit.
Som ny § 26 fores]aaes følgende:
rbeiclstidens h'Cngde for personer, som ikke ifølge § 21 er at
anse om barn, maa ikke overskride 9 timer i døgnet - 54 timer i
uken -. Heri er ikke medregnet hvile- og spisetider. Heller ikke
r medregnet den tid, som fornodiges til arbeider, som maa gaa forut
eller følO'e efter det egentlige driftsarbeide, saasom opfyring, pudsning,
l' ngjøring og deslike.
§ 27. Fra bcstemmelserne om arbeidstidens længde for andre
. end barn kan følgende avvike1 er flnde sted :
a. Xaar naturomstændigheter, ulykkeshændelser eller andre upaaregneligc
begivenheter bar forstyrret et enkelt anlægs r gelmæssige
drift eller utsætter driften for at forstyrres. kan paa derom indgit
andragende c1en daglige arbeidstid av tilsynet tillate forlænget for
et tidsrum av indtil 3 uker i et kalenderaar, for længere tid indtil
6 uker ay vedkommende regjeringsdepartement. Dog utkrrrves
ingen tilladeIse for de to første døgn.
b. rbeidstiden kan ogsaa a\' tilsynet tillates forlænget for voksne
arbeidere, naar den betimelige fuldførelse av oyertagne bestillinger
nwdforer arbeidspress. l dette tilfælde skal tilladeIsens varighet
ror h"er gang av til ynet fastsættes og maa ikke overskride 3
uker for hver gang.
('. rl'illadel e til forlænget arbeidstid kan ved almindeligr forskrifter
av til YDet meddele for bedrifter, for hvilke det er særeget, at
der til sine tider arbeides længere end sedvanlig. samt for voksne
arbeidere, hvor længere arbeidstid er nødvendig, for at ikke raatoffe
eller det færdige produkt skal ta skade. Den av tilsynet
givne tilladel e kan ikke gjælde for længere tidsrum end 3 mdr.
i løpet ay et kalenderaar, 00' træder ikke i kraft, førend den er
godkjendt av vedkommende regjeringsdepartement.

- 109 -
, 2, Oz;e-ra?'beide. Mak imalm'beidsdag.
Arbeide som i medfør av § 27 strækker ig utover den i § 26
fastsatte daglige eller ukentlige arbeidstid henføres til overarbeide.
Den amlede ukentlige arbeidstid for arbeidere, som ikke EUter denne
lov er at anse som børn, maa i intet tilfælde overskride 66 timer.
S· 29. Søn- og helligdagsarbeide.
'om den nuværende § 27 med undtagel e av, at før te avsnit
kommer til at lyde :
}j'ra kl. 6 aften før en øn- eller helligdag til næste dags eller
naar 2 eller flere helligdage følger paa hinanden til id te helligdag -
aften kl. 10 maa arbeide ikke tinde ted .
. 30. Barselkl'inder.
om den nuværende § 2 .
§ 31. Skjærpende bestemmelser for sundhetsskadelige be(l1'ifter ?no v.
om den nuværende § 29.
il' 32. Begrænset arbeidst·id fOT . nnclhetsskadelige bedrifter.
I de bedrifter eller dele av samme, som ifølge den i foregaaende
paragraf omhandlede ay kongen utfærdigede fortegnelse ansee at være
forbundn med særskilt fare for sundheten saavelsom i bedrifter eller
dele av samme, hvor nat- og dagskift anvendes samt ved grubearbeide
under dagen maa arbeidstiden for hver enkelt arb idel' ikke overskride
8 timer for hvert døgn bortset fra den overskridel e, om ved arbeider
der drive uavbrutt. flnder sted ved en arbeiders overganO' fra dagarbeide
til natarbeide eller omvendt.
For i høi grad sundhetsskadelige beskjæftigel er kan en endnu
kortere daglig arbeidstid fastsættes av vedkommende regjeringsdepartement
efterat de i § 32 1. led nævnte erklæringer er indhentede.
Kapitel IV.
Bestemmelse?" om a?'beidsforholdene forøz;rig.
Hvad del' i dette kapitel særlig er at bemerke er den paa forskjellige
steder givne adgang til specielle overenskomster eller kontrakter.
Dette tror man er noget man bør komme væk fra. Yed lov
og organisationsmæssig ov renskomst skal forholdet meUem arbeider og
arbeid giver fastsættes. Likeledes bør man komme væk fra den gamle
praksis med bøter og fradrag i lønningerne for mangelfuldt arbeide
-eller beskadigelse av gods. Der aapnes adgang for yilkaarli.gheter,
som ikke længere bør tolereres. Forseelser bør paatales ved lov og
l'et tergang .
Man kal her for oversigtens skyld henholde sig til parag-raferne
l'ækkefølgc som i den nuværende lov.
§ 30 ufomnrlret.

- 110 -
§ 81 1. al'snit ufomndret.
2. av nit ber lyde:
Ved kollektiv overenskomst mellem arbeidere og arbeidsgivere
kan dog apdre opgjørsfrister bestemmes.
3. avsnit:
Der maa ikke fra arbeidernes lønning gjøres fradrag i ær kilt
eiemed uten dette sker i henhold til kollektivoverenskom t eller mecl
hjemmel i lovgivning eller reglement.
4. og 5. avsnit som nu.
, 32.
Opsigelsesfristen mellem arbeidsgivere og fast arbeider er 14 dage,
naar ikke anderledes er fastsat ved kollektivoverenskom t eller reglement
o. s. Y. om i den nuvær nde lov .
. 9 33 utga ar .
. 9 /J.j. Ktm første avsnit bibeholdes.
§ 35 bibeholde .
§ 36 bibeholde .
§ 87'. Kun første avsnit bibeholde .
§ 3
bor Iaa en tilføielse om, at hvor dispensationer fra loven r git, skal
ogsaa det op laae' paa arbeid stedet.
§ 39.
Arbeidsgiverne saavelsom arbeiderne kan ikke i videre omfano'
end loven uttrykkelig hjemler vedta fravikeIser fra lovens forskrifter.
Kapitel V.
Tilsynet.
At tilsynet blir gjort saa effektivt om mulig er noget av det
vigtigste ved hele loven. Derfor maa efter vor formening de bestemmel
er i den nuværende lov, der kan svække tilsynets effektivitet,
fjernes. Dette er aaledes tilfældet med best mmel en i § 45 om, at
en arbeider ikke kan inspicere bedrifter av samme art som den, hvor
han har sy selsætteIse. I-1oV n indeholder bestemmelse om, at der i
det tedlige fabriktilsyn skal indvælges mindst 1 arbeider, og ved val-o
get bør haves for øie, at ialfald en av de valgte har noget kjendskap
til maskiner og deres bruk. Den indvalgte arbeider i tilsynet vil ofte
være den, som b dst tilfredsstiller kravet om kjendskap til maskiner
og deres bruk ; men efter bestemmelsen i § 45 vil han ikke kunne inpicere
der, hvor han skulde ha de bedste betingelser for at gjøre
eff('ktiv nytte i tilsynet, ja paa mange steder vil den indvalgte arbeider
deltagelse i tilsynet bli indskrænket til det rent minimale, eller kanske
lian vil bli helt avskaaret fra at delta. Eksempelvis skal nævnes, at
en mekaniker eller verkstedarbeider indvalgt i tilsynet i Kristiania ikke

- 111 -
,il kunne inspicel' ved noget verksted. En mekaniker kulde netop
paa grund av sit kjend kap til ma kiner ha gode betingel er som tilynsmnd:
men indvalgt i tilsynet vil han ikke kunne gjøre paa langt
nær den samme nytte, som naar bestemmelsen i § 45 utgaar. aa\idt
yites har før hver av tilsynet hat sit di trikt. Dette ,il nu vanskeliggjøres
ved § 45, hvis den indvalgte arbeider tilhører en branche med
mange fabrikker. I Norderhov er der omtrent bare træsliperier. Eli
liperiarbeider skulde naturligvis ha de bed te betingelser for at bli
valgt ind i tilsynet: men han vil ikke kunne in picere netop fordi han
er lip riarbeider. I Aalen skulde det være naturlig t, at en grubearbeider
blev indYalgt ; men da der i bygden Yistnok ikke er andre
tilsynspligtiae bedrifter end gruber, vil han ikke kunne delta. 1an
kal indskrænke sig til disse eksempler: men samtidig vil man ikke
undlate at nævne, at bestemmelsen Yistnok er indkommet ved en misforstaaelse,
men allikevel viser det sig mnskeligheter ved at faa den
væk. rbeidsgiverne har faat den og tinder nu at den er bra. Her
maa bremses mener de. Med llensyn til det oprettede arbeidsraad vil
man foreslaa enkelte forandringer sigtende til at raadets virksomhet.
utvides.
Til de nuværende paragrafer dl man foreslaa folgende :
§ 40 bibeholdes.
fl 41 bibeholde .
li 4:2 bibeholdes,
D1P-d undtagelse av, at der blir en rettelse at foreta med hen yn til de
paragraffer, der hendses til.
S 43 bibeholdes.
44 bibeholdes .
. .Jo. I lutllingen strykes ordene: elle'r en anden at" samme art.
'§ 46, 47 og 48 bibeholdes.
49.
Arbeid raadet bestaar av 5 medlemmer og har sit sæte i Kritiania.
Raadets formand med yaramand skal ha juridi k utdannei e
og beskikkes av kongen for 5 aar. De øvrige 4 medlemmer med varamænd,
hvorav 2 skal være arbeidsgivere og 2 arbeidere, opnævne av
. tortinget for 3 aar ad gangen efter indstilling av styrerne for henholdsvis
arbeidsgivernes og arbeidernes centralorganisationer. Yed saadan
indstilling opsattes det dobbelte antal. Raadet kan for enkelte
leiligheter tilkalde specielt akkyndige.
De med raadet virksomhet forbundne omko tninaer utrede av
tatskassen.
Arbeidsraadet har foruten at utføre de det i nænærende lov paalagte
hverv at fungere som konsulent for vedkommende regjering ­
departement specielt i saker vedrørende fabriktilsynet. Raadet kan
og aa eIter eaet initiativ opta til drøftel e saker, der falder indenfornærværende
lov omraade og uttale sig om dem, saavel overfor regje-

- 112 -
ringen om tilsynet. ,'ærlio' er det berettiget til o,erfor llandels- og
industridepartementet at fremsætte ønsker og for lao' vedrørende arbeiderbeskyttelse.
De nærmere regler om raadets virksomhet utfærdiges av vedkommende
regjering departement.
Kapitel IV. Straffebestemmelser.
Disse bibeholdes væsentlig i overensstemmelse med den nuværende
lov.
*
Man hal' i foranstaaende paapekt de forandringer, som man anser
specielt paakrævet i den nuværende fabriktilsyn lov. Der kunde naturligvis
vær grund til en langt mer omfattende motivering i aken :
men da denne behandling ikke er tænkt som den endelige, har man
herigjennem væsentlig tænkt at fremtrække linjerne for den videre behandling.
For de mere principielle spørsmaals vedkommende foreligger
allerede før ikke saa litet av materiale, hvortil der kan henvises like
Ira arbeiderkommi sionens udredning til akens behandling i 1909.
dskillig av dette er endnu andheter, som kan gjentage , men utviklingen
bar ført det med ig, at der er sider av denne sak, om fremdeles
kunde trænO'e nærmere at undersøkes og frem kaffes som bevismateriale.
Erfaring n har vist, at det har sin stor betydning for en
aks heldige løsning, at den er grundig bearbeidet paa forhaand og
ledsaget med bevismateriale og tatistiske oply ninger. Vi bar derfor
t nkt, at sekretariatet i visse retninger skulde indhente opgaver og
uttalelser fra avdelingerne til støtte for motiveringen av for lagene.
Der er til kongres en indkommet følgende forslag fra cellulosearbeidernes
forening, arpsborg, hvilket forslag ogsaa er anbefalet ay
rbeidsmandsforbundets hovedstyre :
"Kongre sen paalæO'ger gjennem vedkommende forbund eller foreninger
tilsluttet landorO'anisationen at opta en nøiagtig statistik,
som indsende til sekr tariatet, over enhver, som av arbeidsgiverne
ilrogges mulkt for for eel er paa arbeidsfeltet eller faar fradrag i lønnen
for be kadigelse av materiel eller mangelfuldt arbeide. tatistikken
optages ved at be vare POl' maal efter et a v ,ekr tariatet utfærdiget
kema.
Motiver:
I henhold til § 34 i lov om tilsyn med fabrikker av 10. eptember 1909 hal'
som bekjendt arbeidsgiverne ret til at ilægge sine arbeidere mulkt for forseelser pan
arbeidsstedet amt ret til at gjore fradrag i lønnen for beskadigelse a, materiel og
mangelfuldt arbeide. Dette rettergang'Rprivilegillm, som her er git arbeid giverne, er
i høi grad llretfærdig, og ueppe uogen be temmeise i uævnte lov misbruke mere end
o{}enne. Arbeiderne el' selvsagt enige om, at bestemmel en bar forandres derhen, at
ogsaa disse forgaael el' kommer uuder det offentliges dom. Det bol' derfor være en
opgave for organisationen at foreta naget effektivt for at faa en forandring i be temmel
en. Det forste, som aaledes bør gjøres, er at faa opl)" nine; om. hvordan betemmeisen
virker, og 101' at skaffe disse. har man vel ingen anden "ei at "'aa end
til fagforeningerne. Under en eventllel revisjon av fabriktil ynsloven "il uten tvil en
.slatistik herom faa betJ"dning yed sakens avgjørelse."
Cellulosem'beidernes fagfo1' f3ning, Sa1]Jsborg.

- 1 1:3 -
Den forandring, om her tilsiotes, er foretat i vort for lag til ny
fabriktilsynslov og for at motiveringen ber kan bli bedst mulig, vil
man anbefale, at den i rellulo earbeidernes forslag omhandlede statitik
indsamles.
likeledes mener man, at der bør indhentes oplysninger angaaende
drkningen a,\" § 45. I tilfælde det skulde være paakrawet oO'saa for
andre punkters yedkomm nde at indbente opgaver fra avdelingerne,
bør ogsaa dette gj øre . Paa grundlag av det indbentede materiale
ammen med det, som allerede fore liO'ger av tastistik til belysninO' ay
de her omhandlede forhold, utarb ider sekretariatet en mere fuld tændig
motiverinO' til de ber frem atte forslag til forandringer i fabriktilsynsloven
og indsender samme til tortinget.
For at vrekke intere se for loven og O'i en klarere for taael e
av de enkelte be temmeiser blandt arbeiderne i almindeligbet, linder
man, at sekretariatet bør utarbeide en utredning angaaende den nu­
"ærend fa briktil yn lov og omsende til aydelingerne. Allerede d tte tror
man vil ha sin store betyd ning i retning a,- at gjøre loven mere effektiv.
I henhold til foranstaaende indbyder ekretariatel kongresspn til
at fatte følgende be 'lutning :
1. Kongressen paalægger sekretariatet at utarbeide en forklarinO' til
den nm'ærende fabriktilsynslov og omsende til avdeling-erne.
2. Kongressen paalægger ekretal'iatet gj ennem vpd komm nde forbund
eller foreninger tilsluttet land oro'anisationen at opta en nøiagtig
statistik over enhver, som av arbeidsgiverne ilægges mulkt for
for eel er paa arbeidsfeltet eller for fradrag i lønnen for beskadigelse
av materiel eller mangelfuldt arbride. Statistikken opta
ved at besvare spørsmaal efter et av sekretariatet utfærdiget kema.
B. LikekdpJ-; indbentes uttale L rI' angaaende be temmel ('n i § 45 om,
at en arbeider ikke kan inspicerp bedrifter av sammp art ,om
(\en, hvorved han selv hal' sy, sd 'ættrlsr, bar nogen indvirkning
paa tilsynets effektivitet.
4. .Andrp faktiske oplysninger vedrørende fabriktilsyn. loven, der kan
YH'l'e av betydning at faa konstatert i motiyerne for forslag til
forandringer i town, pliO'ter avdelingerne efter opfordring fra
ekretariatet at skaffe .
5. Paa grundlag a\' de saalede indhentede oplysningpr ved siden av
det materiale. om allerede foreligger i utrednino'er og tati tik,
utarbeider ekretariatet motiver til de i det foregaaende fremsatte
[or lag til forandringer i fabriktilsynsloven for oyersendelse til
stortinget.
Dagsordenens punkt '8. Bank lor arbeiderbevægelsen.
Fra Norsk arbeidsrnandJo rbuncl.
"Yed aktietegning oprettes en bank for arbeiderlH'vægel 'en" .
Bolle. medenes og mlsem'beidernes forening.
8

114 -
Dagsordenens punkt 19 : Ansætteise av en sakfører.
Fra Norsk a?·bcidsmandsforbnnd.
,. Kongres en bemyndiger Landssekretariatet til at an ætt(' en
dygtig sakfører. Denne skal yære landsorg-anisationens juridisk

- 115
liO' og mundtlig maa optas til doms. Politisaker kotel' ingrntin!!' og
man har ikke engang ret til at an\'rnde sakfører i den lag, rettprgang
medmindr" b 'ggr parter derom el' enig.
pOl' maalet om en anden ordning med retshjelpen er op at paa
.arbeidrrpartiets program i følgendp form : "Retpleie og adgang til ret -
lljelp vrd offentlig eller kommunal Rakfører uten direkte betaling".
Reformrn maa alt aa ordnp nærmest ad kommunal vei.
ekretariatet indstiller paa forkastelse av for lagrt fra Xotodden
murarheiderfor('ninr.
Dagsordenens punkt 20. Indførelse av et organisationsnJerke.
I;'ra Nor k kotøiarbeiderfm'bund.
"K ongressen skal beslutte at indføre et frelle organisation tegn
for landsorganisationens medlemmer. om et pas ende symbol fore,laar
foreningen billedet av Marcus Thrane forsynet med dato og aar tal for
-den første arbeiderforeninO', tiftels('''.
AL' deling 4. Stavanger.

Protokol
oyer
forhandlingerne ved Arbeiderne faglige
landsorgani ation 6. kongre
i Kristiania 27. juni-3. juli 1910
Kristiania 1910 - Arbeidernes aktietrykkeri - Kristiania
9

Kongressens aapning.
Arbeidernes faglige landsorganhmtion i .r orge aapnede av landsorganisationen
form and, Ole O. Lian, den 27de juni 1910 kl. 10.20
formiddag i Folkets hus' store sal. Denne var særdele vakkert smykket
med ilag, røde ,'impler og grønt. I alens fond var den store
tribune reist med en ,akker flagdekoration som bakgrund med Finlands,
r:-;veriges, Danmarks og Norges farver.
Like ved tribunen hadde kongressens specielt indbuclne gjester
faat plad . Det var riksdag mand E. Soderbe·rg fra tockbolm, ka erer
i den sven ke landsorganisation (denne form and , hr. Herman Lind­
IJvist, ankom senere), formandcn for De samvirkende fagforbund i Danmark,
Carl F. Madsen, kas crer i landsorganisationen i Finland, K. l'm·tiainen,
videre den fungerende formand for Det nor ke arbeiderparti,
('ht·. H. Knudsen, formanden for Norsk guldsmedarbeiderforbund, E.
(/abrielen, og formanden for Noro-e underordnede handel tands landsforbund,
Chr. Dybwad. Ibereo-net ekretariatets medlemmer og medlemmer
av det tidligere hoved tyre var der fremmøtt ialt 177 repræentanter.
Hilsningstaler.
Lian slog til lyd og holdt følgende velkom ttale : J eo- skal paa
sekretariatets vegne ønske kono-ressen repræsentanter og øvrige deltagere
velkommen. Og til dette velkommen vil jeg knytte det ønske
og deL haab, at resultatet av de forestaaende forhandlinger maa hli til
ga n for landsorganisationen og dens medlemmer.
Jeg føler mig forvis et om, at alle som er møtt her er hesjælet
a\ begeistring og tro paa oro-anisationen, og at enhver især av os vil
gjore hvad vi kan for for at kongressen beslutninger maa bli til held
op; fremgang for arbeiderbevægelsen og derigjennem for det hele sam fund.
Vore beslutninger vil bli fulgt med den mest levende intere se
rundt om i landet.
Tusener av kammerater ætter in lid til vort arbeide. :Men andre
ser med forbitrelse paa arbeiderbevægelsens fremgang. Yi kan
"ære forvisset om, at arbeidsgiverne vil trække sine slutninger av de
nvjørelser, som her. vil bli truffet. Jeg er overbevist om, at kono-resen
vil forstaa it ansvar og bidra til, at fagorganisationen vil gaa
tyrket ut i kampen for de opgaver, som skal lø e, og at samholdet
"il oke , aa vi staar som en sterk enhet likeoverfor alle angrep.

- 120 -
Det er nu 3 aal' iden vi sidst var sammen, og disse 3 aar har
været rike paa utvikling. Dengang repræsenterte vi 33,000 organi erte
arbeidere, idag er Yi samlet om repræsentanter for 45,000. Det er
en muk forøkelse. i var i 1909 næ ten oppe i de 4 ,000. Men i
den sidste halvdel av aaret gik medlemsantallet ned til 43,000. Iaal'
har det igjen begyndt at tige, saa medlemsantallet nu er oppe i 45,000.
Vi kan herav lutte, at den nedgang, som fandt sted i 1909 kun
var av en forbigaaende art. Det var mange aar aker, som bidrog til
nedgangen. Inden visse større industrier har der været ad killig stagnation
med derav følgende indskrænkning av driften. ærlig har dette
været følelig inden grubedriften, som paa flere steder ligger ganske
nede. Det synes som kapitalen gjør obstruktion likeoverfor koncessionslovene,
i forventning om, at den "fri indede" regjeriug skal faa layet
lovene om efter kapitalisternes recept. I ethvert fald drives der nu
mange steder bare saavidt, at man opfylder lovens krav om "drift".
Ogsaa inden andre industrier har der været ind krænkninger, som har
hat indflydelse paa medlemsforholdet.
Endel indflydelse øvet vel ogsaa ekstrakontingenten til torstreiken
i .verige. Flere forbund hadde til denne utlignet 1 kr. pr. uke. Naar
vi lar i betragtning at ca. 30,000 av de organiserte arbeidere er kommet
til i de sid ste 4-5 aar, aa er det ialfald forklarlig, at nogen
faldt fra under den tid, kstrakontingenten paagik. tort set maa det
sies, at den norsk fagorgani ation med hæder har fyldt sin plad i
det internationale broderskap under den store kamp i vort naboland.
I den forelagte beretning har repræsentanterne det nødvendige
materiale til at bedømme virksomheten i det forløpne aar. Den har
været rik og mangeartet. ekretariatet har i beretningen gjort rede
for sine handlinger siden sidste kongres og det blir repræsentanternes
sak at dømme, hvorvidt der er handlet ret. Jeg er fuldt klar over, at
der er meget som kunde øn kes bedre, men alt maa see i lys av de
forhold. om har været tilstede, naar sakerne hal' fundet sin avgjørel e.
Jeg er derfor forvisset om, at repræsentanterne kun vil ta aklige
hensyn og at de vil Iorstaa at fælde n uhildet dom og ta i betragtning
de vanskeligheter, man har at kjæmpe med.
Der foreligger for møtet en række saker til behandling av den
aller tørste interesse. Vi er kommet sammen her ikke alene for at se
paa og dømme om det som r gjort, men ogsaa for at drøfte fremgang
linjerne for vor bevægelse. Vi maa indrette vort virke efter tidens
krav. Fagorganisationen i orge er un " dens gjennembrud ligger ikke
mange aar tilbake i tiden. iden den tid har vi hat en sterk utvikling.
Arbeidsgiverne begyndte med ikke at "ille anerkjende os og gik nødig
med paa tarifoverenskomster. Nu er de hlit tvunget til at anerkjende
organisationen, og tariffer er oprettet saa at si i alle fag og brancher.
Av beretningen fremgaar, at antallet av tarifoverenskom ter er nu over
450, omfattende ca. 50,000 arbeidere. Der har saaledes paa dette omraade
været en rivende utvikling, og organisationen har opnaadd resultater,
som vi ikke b høver at skamme os over.
Under vor virksomhet har vi høstet erfaringer, som vi bør nyttiggjøre
os. Arbeidsgiverne har bygget sin organisation terk og koncen-

- 121 -
trert sine kræfter. elv om det med tryghet maa kunne sies, at arbeidsgiverorgani
ationen ikke vil kunne evne at stan e fagorgani ationen,
saa vil den dog øve en sterk motstand gjennem at koneentrere
en
,
en
c
o
.::.t!
kapitalmagten ved at for øke lmder nedgaaende konjunkturer at trykke
arbeidsvilkaarene ned og svække fagorganisationen. Det blir derfor
vor opgave at søke at flnde de bedste former, de bedste midler til
fremme av den fortsatte virsomhet.
Disse forhold vil der være anledning til nærmere at drøfte under
Q)
te
en
c
Q)o
C
o
en
c
(f$
en
....
o
en
-c
c
(f$
>
(f$

- 122 -
de forskjellige punkter paa dagsordenen, som "tarifoverenskomsterne"
og ,industriforbund" m. v. Der er saameget mer grund for kongressen
at ta disse spørsmaal under alvorlig overveielse, som vi i 1911
kan komme op i en styrkeprøve med arbeidsgiverne av herhjemme
hittil ukjendte dimensioner.
J eg vil ogsaa nævne de spørsmaal som skal behandles vedrørende
so ial- og arbeiderlovgivningen. Vor deltagelse i det politiske liv oo
i den parlamentariske virksomhet gjør det til en tvingende nødvendio-het
for de oro-aniserte arbeidere at si sin mening om disse spørsmaal.
Endelig Yil jeg nrevne kooperationen, som mer og mer trær frem i
forgrunden, og bør bli et kraftig led i klassekampen.
Der foreligger saaledes en mængde vigtige saker til løsning, og
jeg vil sluttelig uttale haapet om, at vi alle i vor stilling til de forskjellige
spørsmaal vil la os lede av organisationens tarv; at vi roaa
la de smaa hensyn vike for de store, og at vore be lutninger maa bli
til gagn for vort fortsatte arbeide, saa virkningerne herav maa føles
i de tusen hjem 00' bringe mer velstand. lykke og livsglæde ind i disse .
. La Ellen Keys vakre ord lyse over vort arbeide : "Solidariteten
er den "nye moral", som nu verden over viser sig som den levende
kraft, der litt efter litt skal stifte en ny lovbeskyttet arbeidsorden. "
Lians tale hilstes med sterkt bifald.
Lian præsenterte derpaa de indbudne gjester for kongres en og
disse mottoges med hjertelige haandklap.
Ca1'l F. Madsen, formand i De samvirkende fagforbund i Danmark,
besteg talerstolen og takket for den opmerksomhet, sekretariatet
hadde vist de danske fagforbund ved at indbyde dem til kongressen.
Vi er, fortsatte Irr. Madsen, sterkt interes ert i at være tilstede her
for paa nært hold at gjøre os bekjendt med den fremgang og utvikling.
som fagorgani ationen har gjort i orge, det arbeide den har utført
og de store oo- betydningsfulde forslag, som er fremlagt paa kongressens
bord. Jeg skal dernæst overbringe en hjertelig og solidarisk hilsen
fra kampfællerne i Danmark. Vi har derned med interesse fulgt arbeidet
heroppe og særlig har vi beundret de norske arbeideres store
offervillighet likeoverfor de svenske kammerater under storstreiken ifjor.
A t de norske arbeidere optraadte med en saa sterk deltagelse i den
svenske kjæmpestrid ansporet ogsaa de danske arbeidere, hvis oro-anisation
er ældre end de norskes, til en kraftydel e til de sven ke kammerater.
- Forholdene i Danmark er jo meget vanskelige for tiden.
Der har hersket en stor arbeidsløshet. Organisationerne har hat optil
20 og 25 pet. av sine medlemmer ledige. Det er klart, at dette har
vanskeliggjort fremgano·en. Allikevel kan vi dog se med tilfredsstillelse
tilbake oo-saa paa de idste aars arbeide. Det har lykkedes os
seh' under de vanskeligste forhold ikke bare at holde stillingen, men
endog at fravri&Le arbeidsgiverne betydelige fordele. Der forestaar jo
tore bevægelser endnu i Danmark. Arbeidsgiverne har maket det saa,
at der til næste aar vil bli opsagt lønstariffer omfattende ikke mindre
end 40-60,000 mand. Allikevel er vi ogsaa den ting med ro in1Øt .
Begivenheterne i 'verige har jo sat merker efter sig ogsaa hos os.
Det lykkedes de svenske arbeidere at laa tilbake det for øk, som den

- 123 -
svenske regjering gjorde paa ved undtagelseslove at binde fagorganisationen.
fen i Danmark, hvor arbeidsgiverne fik et terkt og rystende
indtryk av den svenske tor treik, har man slaat ind paa en noget anden
taktik. Forleden fik vi en skrivelse fra arbeid giverforeningen
med anmodning om at forhandle med dem om en lov, som skulde forbyde
jernbanearbeidere, jernbane- 00' sporveisfunktionærer at streike
eller bli gjort til gjenstand for lockout. Dette forsøk paa at lænkebinde
en enkelt klasse arbeidere vil selvfølgelig bli møtt med den terkeste
og mest avgjorte motstand fra landsorganisationens side. Denne
taar endnu sterk og urokket og tæller nu ca. 100,000 medlemmer og
kan aaledes ogsaa se tilbake paa en sikker vekst. Vi haab r og tror,
at det fremdeles skal lykkes at holde vor organisation i kraftio- stand
og slaa tilbake alle de angrep, som gjøres paa den fra arbeid givernes
ide. - aa slutter jeg med at ønske kongressen et godt resultat av
dens arbeide til gangn for os alle. - Bifald.
K. lVartiainen, kasserer i den fin ke landsorgani ation, steg derpaa
frem, hilset av livlig bifald.
Jeg takker for indbydelsen til deltagelse i kongressen, uttalte
Wartiainen. Jeg vil samtidig paa den finske land organisation vegne
takke de norske brødre for deres økonomiske hjælp til os aarene 1908
og 1909. Den finske fagorganisation er nu i sterk og rolig vekst.
'ærlig har den tat et sterkt opsving efter den fin ke torstreik. Og
den har tat op en række spørsmaal til praktisk løsning. Foruten at
virke til forbedring av arbeiderne vilkaar i det hele. Vi har lagt os
efter under tøttelses- og for ikringsyæsenet for arbeiderne og har utrettet
ikke saalitet paa det omraade. u synes dog forholdene at skulle
bli meget vanskelige for vor arbeiderbevæ!Telse som for Finland i det
hele. Ru land truer med en ny voldsdaad mot vort land og arbeidsgiverne
ruger samtidig over angrepsplaner mot vor organisation. Fremtiden
tegner ig derfor temmelig mørk for os. Men vi søker at gjøre
den mot tand, vi kan, og kjæmper med alle vore evner for at bevare
vore faglige rettigheter og nationale frihet. - terk langyari bifald.
hr. Dybwad: Jeg skal paa den underordnede handelsstands
vegne takke for indbydel en til at være tilstede paa kongre en og
ønske denne held og lykke med arbeidet til fremgang og triv el for
fagorgani ationen og dens formaal.
E. oclerberg, kasserer i den svenske landsorganisation, uttalte:
J or ke kammerater ! Det er en hilsen fra de svenske arbeidere,
en tak til sekretariatet for indbydelsen til denne kongres jeg har den
fornøielse at frembære. Jeg har den opfatning, som deles av hele den
svenske arbeiderklasse, at den norske arbeiderbevægelse har !Tjort
fremskridt siden 1907. Dens omraade er utvidet og utdybet. Det
vidner den dagsorden om, som r forelagt denne kongres. Det er \igti
e spørsmaal, som foreligger og som kræver intenst arbeide, dersom
de skal bli reali ert paa en heldig maate. Landsorganisationen i .r orge
har med kraft hævdet in stilling overfor arbeid giverne, og jeg har
det indtryk, at den er blit ledet med klokskap. Det er første gang jeg
har anledning at være til tede i dette Folkets hus, og je!T maa faa lov
til at gratulere med denne vakre bygning. Jeg tror at det røde ilag,

- 124 -
som lyser ut over Kristiania fra dets tak, vil lyse vei for arbeiderne
i orge som i all andre lande. Jeg vil benytte anledningen til a
paakalde repræsentanternes opmerksomhet paa forholdene i verige
og paa de baand, som knytter og i fremtiden - efter fjoraarets begivenheter
- endnu fastere vil knytte de kandinaviske arbeidere samm
n. r verige hadde arbeiderkla sen gj ennem mange aar og under
megen møie og besvær bygget op sin organi ation og vidste, hvad den
var værd. Den hadde vundet en terk tilling og trængt ut i samfundet
paa mange omraader. Men samtidig hadde ogsaa arbeidsgiverne
organi ert sig, og de benyttet sig av konjunkturerne til at prøve in
styrke. Med lockouten skulde de slaa til og gjennemføre alt det som
kunde være til nytte for kapitalisterne. Den strid, som fulgte, formaadde
naturligvis ikke de svenske arbeidere at føre alene. De maatte
trække stor vek ler paa den internationale solidaritet. De ansaa det
amtidiO" som sin pligt overfor utlandets arbeidere at reise sig mot arbeidsgiverne
lo kout-taktik. Vi tok op striden, og fremst i offervillighet
og forstaaelse stod de norske og danske arbeidere. De skal aldrig
bli glemt av arbeiderne i verige. Takket være det gode samhola
mell m arbeiderne endte kampen uten at arbeidsgiverne fik sine krav
igj nnem. aa tok r gjeringen arbeidsgivernes sak op og forsøkte at
tvinge igjennem ine avtalslove, hvis vedtagelse vilde ha hat meget
uheldige følger for arbeid rne. Men ogsaa dette forsøk mislykkedes.
Det vidnet dog om, at der endnu findes en liten sum av retsind igjen
i den svenske riksdag.
Jeg er forYis et om, at den strid, de svenske arbeidere har utkjæmpet,
ikke vil være forgjæves, men vil bære O"ode frugter. Jeg
vil be alle dere repræsentanter om at ta med de svenske arbeideres
tak til ine klassefæller over det hele land. Mine ord er for ufuldkomne
til at gjengi de følel er, som næres av Sverige arbeiderklas e,
men jeg vil allikevel ha uttalt det jeg her har sagt. En tak til sekretariatet
og en tak til hver enkelt organisert arbeider i Norge. nder
prøvel ernes tider skal organisationerne vise in styrke. Arbeiderne
hal' ofret meget og de "il ofre meget. Med disse ord vil jeg øn ke
denne kongres og den nor ke landsorganisation held i arbeidet for arbeiderklassen
frigjørelse i orge.
Ole O. Lian takket Oderberg for hilsenm og uttalte haabet om,
at samfølelsen mellem de svenske og de norske arbeidere yderli ere
maatte styrkes i fremtiden.
For Finland.
J eg skal tillate mig paa kongressens vegne at takke repræ entanterne
for de utenlandske broderorganisationer for at de har mottat
vor indbydtll e. Jeg haabcr, at de maa befinde sig vel og ha det godt
iblandt os. ærlig "il jeg takke repræ entanten for Finland, hr. Wartiainen,
og be ham frembære for de finske arbeidere og hele det finske
folk vor inderligste sympati (kongressen reiser sig) og dypeste medfølelse
i den kamp de fører mot zarens undertrykkelse. De norske arbeidere
forstaar tilfulde de vanskeligheter vore fin ke brodre har at kjæmpe
med og nærer det brændende ønske og det haab, at elet tiltrods for al

- 125 -
mot ang skal lykkes Finlands folk at gjøre ig frit. Hr. 'Vartiainen,
motta vor dyptfølte sympati og hengivenhet for hele det fin ke folk og
dets retfærdige kamp.
Langvarig demonstrativt bifald for Wartiainen.
Fuldmagterne.
ekretariatet hadde nedsat en komite, bestaaende av l'er1'e Iærsen,
Lian og M. Nygaard, til at gjennemgaa fuldmagterne. amtlige
indsendte mandater indstilledes til godkjendelse. Indstillin en bifaldte .
Repræsentantliste,
(l henhold til det gjenllem nitlige medlem antal i maanedel'lle december 1909
januar og februar 1910).
De med · hetegnede repræ'entunter er valgt i henhold til lovenes § 4, p. 2 b og (I. og danner
hovedstyret til næ te kongres.
Arbeid mandsforbunciet.
()fedlemstal 20,882, ialt 49 repr.)
1. undt, J. K., Aamli.
2. Gudmund en, Joh., Bergen.
3. Myhrstad, Alfred,
4. Ront "n, Gustav, Drammen.
5. æterbraaten, Thor,Embretsfos.
6. Førelend, Andr., Foldalen.
7. Henrik en Einar, Fredrik hald.
Petter en, Joh., Fredrik tad.
9. Tindlund, Bernh.,
10. Tandberg, Hans, Gjeithus.
11. 'rhron, Jørgen, Hønefos.
12. Zandnes, H., Kirkenes.
13. ndre en, Jul., Kristiania.
H. Engebretsen H. E.,
15. Eriksen, Bernhard,
16. Fløysbonn, Harald,
17. John en, Johan,
1 . Juell, Andr.,
19. Larsen, Leonard,
20. Helland, A. P., Bergen.
21. Pleym, Anna, Kristiania.
22. Kleven, H. C., Lille trøm.
23. Lundgren, Karl, Lysaker.
24. Hag, lfred, Løkkens verk.
25. Egeland, A., Løveid.
26. Olsen, Rejnhard, JUjondalen.
27. Holth, O car. Moss.
28. Andersen, Jørgen, am os.
29. Amundsen, Oluf, arvik.
30. Dysterud, Emil, Odda.
31. degaard, E ten, Reitan.
32. ppdal, Kr., Rjukan.
33. 10eskau, Alb., annesund.
34. Ander en, Joh. L., arpsborg.
35. Tollefsen, Teodor, kien.
36. Taksrud, Gullik, kollenbor
37. Paulsen, J.. tavan er.
38. Olsen, Helmer, ulitjelma.
39. Sundt, O. K.,
40. Lund, J. W. A., Toft i Hurum.
41. Kalvaa, Anton, Trondhjem.
42. Viggen, John,
43. Tønnesen, Andreas, ennesla.
44. Henriksen, ven,0sttelemarken.
45. *Bergersen, Johs., Fredrikstad.
46. *Fjeld, Petter, Kristiania.
47. *Tørres, Kri ten,
4 . *Veber, Tbomas, Loveid.
49. *Tørres, Lars, Røros.
Baker- og konditorforbul/det.
(lredlem tal 76 , ialt 3 repr.)
50. Nielsen, Herman, Bergen.
51. Nygaard, Johan, Kristiania.
52. *r ygaard, Jonas,
Bokbinderforbulldet.
(lredlem tal 499, ialt 2 repr.)
53. Monsen, Karl, Bergen.
54. * teinbauser, A., Kri tiania.
Cmtmlf01'ening for boktrykkere.
(lredlem tal 1 93, ialt , rcpr.)
55. Friis. Tb ., B rgen.
56. Andersen, O car, Drammen.

- 126
57. Eidsvold. Fr. l! rantzen, Kr.ania.
5 . Rogne, Joh.,
59. Johnsen, igv., 'tavanger.
60. 'cheflo, Alv, Trondhjem.
61. *Aarstad, M. N., ristiania.
62. *Ousland, Gunnar,
1, or'YJUJrf01·bundet.
(Meinem tal 1023, ialt 5 repr.)
63. Havre, H. 0., BerO'en.
64. Blattmann, Anton, Drammen.
65. AalberO'. Paul, Trondhjem.
66. *Nyhus, Emil, Kristiania.
67. *01 en, Laurits,
Harl/e- og trans]J01·tarb.-f01·bundet.
(Medlemstal 1200, ialt 6 repr.)
6 . Andersen, Ole, Arendal.
69. Kri tiansen, Julius, Drammen.
70. kyversen, Thdrvald, Kr.sand.
71. Rasmussen, Ole, .. kien.
72. *Andersen, P., Kristiania.
73. *Wæraa , Thor,
Je1'1/- og metalm'b id{'1'forbunclet.
(Medlemstal 7945, ialt 22 repr.)
74. Heggem, B., Bergen.
75. Larsen, Asmund, Eidsfos.
76. Tellefsen, Torjus, Fevik.
77. Michal en, Hans, Fredrikstad.
78. Baarud, Mads, Gjeithus.
79. ilsen, ils A., Gjøvik.
o. Martinsen, John, Kristiania.
81. Michelsen, M.,
2. Bakken. Edv., Kr.sund N.
3. Andersen, O car, Magnor.
84. Olsen, Jul. B., Narvik.
85. Rødseth, P., alangen.
86. Thorp, Hilmar, arpsborg.
7. Berg, P. 0., kotfos.
88. kaar, Ludvig, tavanger.
9 . • mith, H. ., trømmen.
90. Larsen, Ludv., ulitj lma.
91. Tømmeraas, K., Trondhjem.
92. *Borgen, Jørgen, Kristiania.
93. * hristiansen, Axel,
94. *Han en, Herman,
95. *.Melgaard, Alfred,
Malerfol'blill det.
(Medlem tal 908, ialt 4 repr.)
96. Andersen, M., BerO'en.
97. Pedersen, A., Kristiania.
98. Tranmæl, M., Trondhjem.
99. * Jæss, Ole ., Kristiania.
Mlwerforbllndet.
(Medlemstal 962, ialt -1 repr.)
100. Tjønneland, ., Bergen.
101. Han en, Jils ., Kristiania.
102. Loe, E. M., Trondhjem.
103. *Evensen, Edv., Kri tiania.
Møbelslekke?'forblmdet.
(Medlemstal 70o, ialt 3 repr.)
104. Sy k'ld, hr., Bergen.
105. Tobiassen, i., Kristiania.
106. *Andersen, Albert,
Skind- og lærindllstriarb.-fm·bllndet.
(Medlemstal 193, ialt 2 repr.)
107. æther, E., Kri tiania.
108. *Nilsen, Johs. P.,
kotøia1·beiderforbundet.
(Medlemstal 1224, ialt 6 repr.)
109. Samuelsen, Joh., Bergen.
110. Bjørnsen, Anton, Skien.
111. Jensen, Knud, tavanger.
112. Oartfjord, B. 0., Trondhjem.
113. *Bakke, M. A., Kristiania.
114. *Gundersen, A. E.,
krædde?-(ol'bllndet.
(Medlem tal i94. ialt 3 repr.)
115. Johansen, H., Drammen.
116. Ohristensen, . M., Kristiania.
11 7. *Mittet, .,
Slagte?'- og pølsemakel'fol'bllndet.
(Medlemstal 179. ialt 2 repr.)
11 . Briskerud, E. K., Kristiania.
119. *Grindheim, L.,
ponei forbIllIdet.
(Medlem tal 260, ialt 1 repr.)
120. *RudlanO', E. E. Kristiania.

Stenhuggn-{orbundet.
(Medlem tal 975. ialt 4 repr.)
121. Carlson, Elof, Apedammen.
122. Bengtsen, K. F., l!'redrikstad.
123. Pahlm, Alfr., Grorud.
124. *Pettersen, Albin, Kristiania.
Tobaksarbeide'rforbundet.
(Medlemstal 361, ialt 2 repr.)
125. Hansen, Jørgen, Kristiania.
126. *Johansen, Hjalmar,
Trikotagearbeiderskemes forbund.
(Medlemstnl 127, ialt 2 repr.)
127. Olsen, Mathilde, Kristiania.
128. *Thorsen, Helga,
Træa7·beiderforbundet.
(Medlems tal 2380, ialt 9 repr.)
129. Hatland, K.. Bergen.
130. Karlsen, Edv.,
131. Paulsen, P., Drammen.
132. Korum, 0., Fredrikstad.
133. Birkestrand, A., Narvik.
134. Næsheim, M., Stavanger.
135. Eggen, Joh., Trondhjem.
136. *Rebnord, M., Kristiania.
137. *Wtirtz, N.,
De enkelte tilsluttede foreniugm·.
(Valgt i henhold til § 4, p. 2 c.)
BW'ber- og frisørsv. fm'ening, Kr.a.
(Medlem tal 52).
138. Martinsen Ræss, Thorvald.
Forgyldmzes fagforening, Kr.u..
(Medlemstal 14).
139. Bjørnstad, Harald.
Hattearbeidm'nes fo rening, K?·.a.
(Medlemstal 91).
Korkskjærm'nes forening, K?'.a.
(Medlems tal 4 ).
Possementmakernes forening, K1·.a.
(Medlemstal 8).
127 -
Matro - og fV" b øter Il Il iOllrl1. Kr .a.
(Medlem tal 100).
140. Gulbrsndsen, Gerh.
Sjømandsf. av 1mderm·dn., Tr.hjem.
(Medlemstal 1 9).
141. Falbak, J olm. Trondhjem.
Stllkkatøremes fagforening, Kr.a.
(Medlem tal l .)
142. Jakobsen, J. 1\1 .
Repslagernes formlinger i Kri; tiania
og FredriksvæJ"ll.
(Medlemstal 37).
143. Kristiansen, Karl, Kri tiania.
Valgt av de enkelhis tilslllttede
(01 'eningers tyrrr.
(§ 4, p. 2 d)
144. *Knudsen, lYer, Kri tiania.
145. *Kristiansen, Ev-en
ekretariatet.
146. Lian, Ole 0., Kri tiania.
147. Iversen, verre,
148. Ormestad, M.,
149. Hansen, Rich.,
150. Nygaard, 1\1.,
151. Pettersen. H.,
152. Aarøe, P ..
153. Sethil, G.,
154. Aamodt, Arnt,
155. Christoffersen, ilL,
156. Nilssen, Magnus,
Reui ionen.
157. Olsen, Tobias, Kri tiania.
158. Jensen, D.,
159. Theting, A.,
Medlemmer av det tidl igrre
houedstyre.
(Kfr. § 4, punkt 3).
160. Bjerkmann, Ivan, .B..rb.m.forb.
161. Horgen, bL ,
162. Karlgren, Joh.,
163. Arnesen, A., Formerforb.
..

164. trand, Oscar, Havne- og
transportarbeiderforb.
165. Johannessen, A. H., Jernog
metalarbJorb.
166. Lindahl, G, Jern- og metJ.
167. Olsen, Anton,
168. Enger, Jens, Malerforb.
169. Ramboe, yver, enkeltYis tilsluttede
foreningers styrer.
170. Johan en, Andrea , enkeltvis
ttl luttede foreningers tyrer.
In dblldne.
Landsorganisationen i ve1·ige.
171. Lind

- 129 -
Aalberg foreslog 9-12 og 2-6.
H. E. Engebretsen fra 9-12 og P/-51/2 '
'lh. TVæraas foreslog 81/212 og 1 1/2-5.
Lian oply te at arbeidstiden var ordnet efter de lokale forhold i
huset, idet det var umulig for kongressen at arbeide, naar rotation -
pressen var igang.
A. Kalvaa : Jeg synes det er noget stridt, at ,i skal ordne os
efter en rotationspres e i Folkets hus. Nok er det at man tar hæsblæsende
middag paa arbeidspladsene, om man ikke skal gjøre det ogsaa
her. Det viste sig imidlertid under arbeidsmand forbundet kongres,
at man kunde arbeide i den tid, rotationspres en gik, om det end
medførte nogen ulempe. .
Lian: Det er ordnet saa her i huset, at man kan faa frokost
mellem t2 og 1, og saa kan repræsentanterne pise middag kl. 5.
G. Lin dahl : Efter vor erfaring fra ifjor vet jeg, at vi intet hal'
at bestille her mellem kl. 5 og 6, mens pre sen gaar. Det er umulig
at høre mands maal. Vi kan dog faa O'od tid til middag naar ,i begynder
tidligere.
G. Ol/sland: J eg synes det er praktisk ordninO' den, som l' foreslaat.
De utenbys repræsentanter faar derved en længere sammenhængende
eftermiddag pause, som kan komme dem yel tilgode. aa kan
vi ta en lettere frokost mellem 12 og 1.
Fl'antzen-Eidsvold : Er der praktiske vanskeligheter ved en tid
fra 8-12 og 2-5?
Lian : Kan ikke tro det, kanske fremmøtet om morgenen saa
tidlig vilde bli daarligt.
A. Ped('J' en støttet Frantzen-Eidsvolds forslag. Det ,ar aldeles
umulig at holde møte, naar pressen gik.
Edvard Evensen fraraadet at begynde saa tidlig som kl.
Ander en foreslog, at punktet om at talerne skulde tale fra et
be temt st d i alen (talerstolen) skulde utgaa.
G. 011 land ønsket punktet bibeholdt, likesaa v. It'er en, som ansaa
det heldiO't for forhandlingerne, om alle talte fra et bestemt ted.
Det blev foreslaat, at ordet skui de forlanges skriftlig.
Votering. Det vedtoges at tilføie til punkt 4 at ordet skulde forlanges
kriftlig. Bestemmelsen om at der skulde tales fra et be temt
sted i salen besluttedes strøket. Ellers vedtoges forretning ordenen,
om a v sekretariatet foreslaat.
Ordstyrer- og sekretærvålg.
Til ordstyrere hadde sekretariatet foreslaat Alb. lJIoeskau og M.
Orme tad.
Paul Aalberg foreslog A. Peder en istedetfor Orme tad, idet han
hævd de at denne som medlem av sekretariatet ikke burde være ordstJTer.
A. Pedersen sluttet sig til Aalberg ; men det er ikke fordi Orm -
stad er sekretariatsmedlem. Orme tad er ret og slet en lønnet funktionær,
og det er et spør maal om han i egenskap av an at er berettiget
til at være medlem a v sekretariatet.

- 130 -
Sl'elTe Iversen : J eg kan paa ingen maate ind e, at der kan rei es
anke mot Ormestad som dirigent, fordi han er medlem av sekretariatet.
Paul Aalberg : Vi maa faa en fuldt ut upartisk dirigent, og det
kan et sekretariatsmedlem vanskelig bli. Repræsentanter for ledelsen
bør ikke sættes paa dirigentpladsen. Her kan komme op mange saker,
som vil gaa sekretariatet imot, og det bør ikke dirigere i sine egne
aker.
Albin Pettersen foreslog Karlgren.
Karlgren : Jeg kan ikke yælges, da jeg ikke er stemmeberettiget
paa kongressen.
Votering : Moeskau valgtes enstemmig. Ormestad valgtes med
5 st. A. Pedersen hadde 56.
Til sekretærer var foreslaat Edv. Evensen, Th . Friis, M. Tranrnæl
og Æ'isto/er Upp dal. Tranmæl bad sig fritat, da han skuI de referere
for " y Tid" og foreslog i sit sted Alv Scheflo. Evensen, Friis, Uppdal
og Scheflo valgtes til sekretærer.
Lian oplyste, at journalist Olav Kringen og redaktør Einar Li
var ansat som generalsekretærer og at disse utførligel'e skuI de referere
forhandlingerne.
Mandag 27. juli. Eftermiddagsmete.
Dirigent: Moeskau.
)/. Ormestad oplæste protokollen for formiddag møtet.
Den godkjendtes uten bemerkninger.
Dirigenten anmodet de repræsentanter der ikke var tilstede ved
nameopropet om formiddagen at melde sig til sekretæren. Oscar Strand
og P. Dagsrud meldte sig.
V cd behandlingen av
Beretningen
for lste halvaar 1907 forlangte A. Pede'rsen ordet. Han mente man
burde ta hvert punkt i beretningen for sig, hvilket dirigenten gik ind paa.
amtlige avsnit vedtoge . Regnskaperne foreslog A. Pedersen behandlet
under et, hvorfor dirigenten foreløbig gik dem forbi.
Beretningen for 190 gjennemgikkes derpaa paa lignende maate.
Bygningsfagene i Kristiania .
• 1. Pedersen: Skal det være mening i samarbeidet inden bygningsfagene,
maa det organiseres bedre. Man stolte kanske paa forbundsstYl'elserne
og sekretariatet, men det er ikke tilstrækkelig. Taleren
henstillet til sekretariatet at ha sin opmerksomhet henvendt paa denne
opgaye.
'rerre Icer en : Det er foreningerne selv som har initiativet her.
og sekretariatet har at overse lovene overholdt.
Sekretærposten i landsorganisationen.
A. Pedersen, var ikke imot og indsaa nødvendigheten av, at der
ansattes en mand i landsol'ganisationen paa grund a v det økede arbeide.

- 131 -
Men naar man flnder sig nødt til at trod e en beslutning paa forrige
kongre , hvor to lønnede tillidshverv forkastedes burde ikke tillingen
være besat paa forhaand. Dette fremgik av den stipulerte løn og annonceringen.
Men først derpaa forelagdes aken for hovedstyret. Han
ansaa det hele som proformaaffære.
Lian : Ansætteisen var uomgjængelig nødvendig. ,ekretariatet
har ifølge lovene ret til at ansætte fast lønnet hjælp aaledes kas erer .
. Men dette ansaa man mindre nødvendig end en sekretærstilling, hvorunder
det statistiske arbeide skulde ligge. Der hadde anmeldt sig 61
Hnsøkere til stillingen 00" dette beviste, at disse ialfald ikke hadde opfattet
avertissementet som "proforma". amtidig om sekretariatet besluttet
at avertere posten vedtoges ogsaa at per o1!valget kulde forelægges
hoved tyret; at stillingen var besat paa forhaand kunde saaledes
ikke være tilfældet, idet sekretariatet ved sin beslutning om at forelægge
valget for hovedstyret netop hadde lagt avgjørelsen av hvilken per on
der skuldo erholde stillingen i hovedstyrets haand.
A. H. Johannesen hadde optat en di sens om at hovedstyret ikke
bare skulde vælge manden, mens sekretariatet som en underordnet institution
hadde besluttet posten oprettet. Hovedstyret er et skjermbret
for sekretariatet. Lian hadde i hoved tyret ojort sak n til et kabinetpør
maal.
Christiansen mente det var berettiget at nedsætte en prokokolkomite.
1. P"drmen : Der er forskjei paa at an ætte hjælp mellem kongres
erne og oprette en ny fast stilling. Han støttet tanken om en
protokolkomitc.
Lian: I loyene staar, at man kan ansætte en fa t ka erer. Det
var fuldt loyalt at sekretariatet gik til hovedstyret. Taleren kunde ikke
tro at han ord "ar faldt som av Johannesen referert. Hadde de det
gj ort, var de formentlig berettiget. Hvad angaar nedsætteisen ay en
protokolkomitr hadde tal. intet at indyende herimot, hvis dette ønskede .
len det var van kelig at indse det paakrævede heri. Protokollen ligg r
her paa kongressens bord til gjennemsyn for enhver, og den indeholder
selvfølgelig intet andet end hvad der er medtat i den trykte beretning.
Den trykte beretning er utarbeidet efter protokollen og er et
tro uttryk for denne, selvfølgelig i en sammentrængt form.
Tranmæl : Ansætteisen var en smule eiendommelig. Paa sidste
kongres blev to lønnede tillidshverv bekjæmpet. Han syntes ikke at
det vidnet om fremsyn, at man saa kort tid efter ansaa det paakrævet.
Det er inkon ek\Tent at en institution som beslutter en stilling oprettet
ikke og aa kan besætte den. Taleren støttet forslaO"et om protokolkomite.
M. Nygaw·d: Hele sekretariatet var ikke enig i stillinO"cns oprettel
e. Taleren hadde i sekretariatet kjæmpet for d ynsmaater som
Pedersen og Johannesen hadde fremholdt. Der kunde været tat midlertidiO"
hjælp, og posten kunde blit oprettet ogsaa paa indeværende
kongro .
.J. H. .Tohanne en vil de si, at der var delte meninger om, hvad
der er loyalt. Lians uttalelser yar et slag i bordet til hoved tyret.

- 132 -
Dirigenten refererte følgende indkomne forslag :
Der ned ætte en pl'otokolkomite til at gjennemgaa og fremkomme med uttaleI
OUt ekretariatets arbeide i den forløpne periode. A. Clui tiansen.
Ander en fandt debatten malplacert. Alle er enig i stHlingens
nødvendighet. Og personspørsmaalet, om da "ar det yigtigste, burde
hovedstyret, som skeet, avgjøre.
Lia.n hadde paa forrige kongres været imot 2 lønnede tillid -
mænd, idet kongressens beslutning om at sekretariatet kunde ansætte
kontorhjælp og endog fa t kasserer paa det tidspunkt forekom ham at
være tilfredsstillende. Det er klart, at kongressen netop ved denne
sin beslutning hadde tilkjcndegit, at hvis arbeidet i kongresperioden
øket, saa ansætteIsen av en fastlønnet mand til var nødvendig, saa
hadde sekretariatet adgang dertil. Den eneste formelle feil kunde da
være den, at stillingen er betegnet " ekretær" i tedetfor "kasserer".
Men land organisationen hadde langt større behov for en sekretær end
for en kasserer, i ær efterat der paa den skand. konferan e i Gøteborg
i novbr. 1908 var be temt, at tatistikken skulde ofres mere opmerksomhet
fra organi ationens side.
Ousland: Naar alle et enig i stillingens oprettelse og at det er
den rette mand man har fundet, hvad blir der da igjen at debattere
om ? En protokolkomite nu er malplacert. u behandles beretningpn
og iden skulde protokolkomite n komme med en indstilling, og saa
kulde man kanske vedta en ny be lutning i de samme spør maal?
Rich. Hansen : Det er overflødig at fortælle at ikke alle som
itter i ekretatet er enige i alle spørsmaal. Men i den foreliggende
sak var dissensen ikke saa tor, at nogen hadde villet in danke den for
hovedstyret. Taar alle er tilfreds med 1'(, llltatet, er ankerne ikke meget
vægtige. Taleren trodde en protokolkomite blev proformaverk.
Man maatte i tilfælde ojennemgaa alle dokumenter vedk. akerne og
vilde da ikke bli færdig før kongressen var færdig.
Gunder en hadde paa forrige kongres kjæmpet for 2 tillidsm nd
og taleren hadde glædet sig over ansætteIsen.
M. Ormestad var ikke klar over, hvorlede protokolkomiteen skuI de
arbeide. Av rent praktiske grunde maatte en protokolkomitr nedsætte
længe før kongressen og fremlægge en trykt indstilling. I for laget
laa ogsaa en mistillid til at den trykte beretning ikke var et sandt
uttryk for den skrevne. I hovedstyret hadde Tørres foreslaat at sekretariatet
og aa skulde besætte stillingen, men fik kun 6 av ;15 stemmer
herfor.
Anton Olsen anbefalte en protokolkomitr. Der kunde være detaljer
i den krevne protokol, om ikke var kommet med i den trykte.
A. Chl'i tiansen var klar over, at det yar et tort arbeide, om
man skulde gaa igjennem hele protokollen, men tall3ren hadde kun
tænkt, at komiteen skulde behandle de enkelte aker, om der vakte
debat om. l!'or fremtiden kunde n permanent komite om antydet bli
nødvendig.
1'. 1m'sen : Christian n bør lægge til sit forslag, at komiteen
fremlæO'ger it arbeide for næste kongre . avner man nogen sak i
beretningen, kan den efterlyse , og alt vil bli oplyst angaaende den ting.

- 133 -
()/ldalld : Det er et av de mindre geniale bænkefor lag at nedsætte
en protokolkomite. Beretningen er saa utførlig, at nogen yderligere
oplysning neppe kan faae ved at studere protokollen hvor antaerelig
kun beslutningerne r referert og ikke de forskj. motiyeringer.
Plø isbo Il Il : HYis enkelte tror, at del' Herger noget skjult i denne
ak, er han ikke blit rokket 11 ri ,ed. at ekl'etariatet medlemmer er
saa terkt imot ned ættel e ay n komite.
Liall præciserte, at han uttrykkelig badde erklært, at der gjerne
maatte ned ætte en protokolkomite : men nytten hera," kunde ban
ikke ind e.
rhristialls(,l/, for lag om en protokolkomite forka tede mot nogle
faa stemmer .
• 1. H .[o!twwesel/ uttalte. at Ou land altid for \'mte det ledel en
hadde gjort og altid fandt, at mot tandem ikke burde hegge he lag
paa elbn ko tbare tid. Ou land kan jo ikke staa i oppo ition ; han maa
altid lhenge i frakkeskjøterne paa ledelsen .
• L rl1'Stad var blit fOl'bau et over den reiste klander ove)' ansætteisen
av sekretærstillingen .
.Il/lil/L (){sel/ : At kun 5-6 mand av 35 i hm'ed tyr t di ' enter 1',
skulde til i kongres en ikke at opta kongres es tid m l' med denne sak.
E. ,'adhe/' bad de i før tninO'en været tvilende men badde dog
temt fol' aken. Kritikken mot sekr tariatet maa rette mot hoyedstyret.
Taleren badde ikke forstaat Lian i hoved tyret lik om
Johanne en.
T/'w/IIzw( : Det er t/ 'ell/ga I/gsmaafel/ man har kritirert. op: det er
ikke "utidigt '. [(riUkken var herettiget.
'''' '1'. Ir('/" ('1/ : Det var et utslag av Johannesens fanta i, at ban
hadde opfattet Lians uttalelse om et kabinet pøl' maa\.
01/, (alld tilbakeviste ogsaa tanken om, at der skulde været noeren
tru el om kabinetspørsmaal.
;"I'th il : ,'aken el' blit noie diskutert haade i sekretariatet oer
i hoved tyret. Ved før t g'ang- bebandling hadde taleren holdt paa,
at Yiceformanden skulde indtræde som lønnet tillid mand. Der var ikke
tale om nop:et kabinetspor maal.
Kl '. TO )TeL' : Det var paa mit for lag. at Lian hadde gjort kabinetspor
maaI. Taleren hadde og aa boldt paa, at nro tformanden kulde
rykket ind.
HI'. he/'sel/ : At ikke jeg kunde komme i betragtning. krivel' ig
fra, at jeg 'om yalgt tillid mand ikke "ilde øke lønnet hyerv i landsorgani
ationen.
Laan til arbeidernes presse.
L. (Jrillr/heim : ekretal'iatet gaal' !1oksaa let til at ,'ætte p '!1erer
fa t. Paa denne kongres maa dette spormaal nøie drofte . Efter
kun 2 ukers forløp i hygning: konflikten i Kri tiania fik man en
ekstl'akontinerent.
Bakerforbundets restanse.
A. Tll ll/leSeli 11 ftet ig ,ed de 1600 kr. l'estancr. om bakerforbundet
er kommet i.
10

- 13-1 -
[Jiul/ : Saken ,il bli behandlet i forbindelse med regn kapeL
Bakerforbundet har gjort hvad det kunde for at mindske restansen.
Og kongressen vil senere bestemme. om eler kal gi henstand eller
eftergivelse.
T(1I/1/('sell "ar ikke tilfreds med Ilians forklaring angaaende bakel'forbundet.
Sekretariatet hal' begaat en feil ved at gi bakert'orbundet
denne indrømmel e. Der kunde vrere mer rimelighet ved at eftergi
ek trakontingent til dcn syenske stor treik.
Y!lY(l(U';d skulde ikke nu redegjøre for bakerforbundets restanse ;
men landsorganisationen hadde gjort en god gjerning.
F ormands-organisation.
f1. A aZbe/ "y pUlte, hvorfor en formand for ning i Trondhjem ikke
fik staa i land organisationen ;
Lial/ besvarte AaJbergs spørsmaal. ::\1 an hadde hClwist formændene
til jern- og metalarbeiderforbundet, hvor de hørte hjemme. Det
cr ialfald noget helt nyt herhjemme at oprette særskilte ·formandsorganisationer.
og spol'smaalet om denne nye form for organisation
har ikke yæret diskutert paa nogen kongre '.
TIIIJIII/eraas: li'ormandsorganisationen i Tronclhjem omfatter nu
alle formoond i jernindustrien. Arbeid givern hadde tvunget dem ut a,
fagforeningen, og det hadde bragt dem ind paa it nye organi ationsarbeide.
Det var rigtig, at formoondene. som stod i en litt ande1l stilling,
dannet egen organisation og fik gaa ind i land organisationen.
()r/I/('stad : Npør maalet om formænd bør tilhøre fagforeningerne
har ofte været drøftet i de forskjellige forbund, og meningerne herom
er meget delt. Der Cl' ogsaa mange slags formoond. Xogle er fast
ftYlonnede som arbeidsgi"ernes pecielle reproosentanter og skal vareta
deres interesser mot arbeidernes. Disse kan ikke godt tilhøre fagfOl'eningerne.
ndre li ltar i det daglige arbeide og hører nærmere
ammen med arbeiderne. l den senere tid har arbeidsgh'erne begyndt
likefrem at negte formænd at tilhøre fagforeningerne, oo- naar formænelene
bøier sig herfor, vil de selvfølgelig ogsaa bli neg-tet at staa i en
ær kilt formand for ning, naar denne er til luttet landsorganisationen.
Lovene for vedkommende formand forening i Trondhjem opfyldte heller
ikke de betingelser. om land. organisationens 10\'c fordrer, like om
selve formaalet var uklart. Der stod nemlig noget om, at den skulde
inlreta formoondenes intercs er "til begge sider" .
• Irtlbrrg : Formoondene staar i en mellem tilling.
B. E/"('IIS('II : I Kristiania kr æver al'beidsgiverne, at formoondene
ikke skal tilhøre foreningen. Svendene har motsat sio' dette.' Og det
er ikke lykkedes at tvinae dem ut. .
[Joe : Denne Trondhjemsforening er ikke noget at gjøre væsen av.
Briskerud fandt det fuldt berettiget at sekretariatet ikke hadde
optat denne formandsorganisation.
Rich. Hansen : Om spørsmaalet: formændenes stilling til organisationen,
er der stor meningsforskjeI. Et sted kræver man dem ind
og et andet sted negtes de adgana. I Nydalen, Hjula 0°' Vøien maatte
arbeidsgiverne baade gaa med paa at formændene fik staa i arbeider-

135 -
nes fagforening- og at dere løn kom med i tariffen. Formændene er
løn laver . om arbeiderne og vi har ingen grund til at bekjæmpe dem.
I ulitjelma el' oprettet en formandsforening og taleren hadde
anbcfalet den at gaa ind i land,'org-ani ationen. 'l'aleren dde fremsætte
følgende for lag:
"Orgunisationer bC'staaende Il\' formæud og funktionærer kUli optus i luudsorulljutioncn.
foraavidt deres lo\'e og fonnaal ikke strider mot lundsoru-unisutionens
love." Richard Ifan en.
TOIln1U"rart, : taar enkelte formænd i arbeidernes faO'forening
kan de let betragte .'001 spioner. Det bed te er derfor at de har
egen organisation .
• 1 albl'1'g indsaa ikke at man kulde være aa varsom i d tte
porsmaal og tl'odde ikke at en elvstændig formandsorgani ation kunde
skade landsorO'anisationen. Taleren anhefalte Rich. Han ens forslag.
X . .lIons!'l/ : Har formændene trang til organisation har de arbeiderne
fagforeninger at lutte ig til. Xoget mellemled eksi terer ikke.
PalIJak forstod ikke onskeligheten av en egen formandsorganisation.
Formændenp maatte i tilfælde staa helt solidarisk merI arbeiderne,
men ympatiserer ganske naturlig med arbeidsgiyerne.
Ousland: Det fremsatte for laO' er meget Yidtgaaende og taler n
vilc1e protestere mot at det optoges til behandling. Ji'oreslog aken
ut at til næste kongres. for at den kunde bli behandlet paa almindelig
maate. I takren fag var det almindeligst, at faktorerne tilhørte fagorg-anisationen,
og det vil de bli en broket affære om faktorerne skulde
tilhøre en sær kilt formandsorganisation, som stod tilsluttet landsorganisationen
ved siden a\' de ønige fagorgani ationer. Hvilken
stilling skulde en saadan formandsorganisation indta under konflikter
,'kal den i\'erksætte egne lonsbeyægelser eller hvad skal dens opgaye
være 'I'rodde det hele "ar en umoden og uoverveiet plan, som ikke
kunde gjennemføres og blot "ilde skape forvirring til like liten nytte
for formændene selv om for fagol'ganisationen .
.lIonsen hen tillet til Hansen at ta for laget tilbake .
.d. Ped!'1"sen ,-ilde stemme for at forslaget behandledes under
punkt 7.
En række talere hadde ordet til forretningsordenen. Der voterte .
O//8lands forslag om uts< ttel e til næste kong res forka tede med
, 7 mot 49.
L'. henwns for lag om sakens forelæggel e for ho\"edstyret forkastede
med tort flertal.
}..,'ngebrelsen foreslog at Rich. Hansens forslag behandledes under
punkt 7, hvilket vedtoges mot nogle stemmer.
Landsmøter .
.L\1/gaard: Hvorfor er bakerforbundets kongres i 1908 uteglemt:
Lian : Yi har ikke faat nogen meddelel e.
Xyga(wcl fandt ikke at dette var en tilstrækkelig forklaringsgruncL
..1. Pedersen spurte om ikke landsorganisationen hadde en mand
inden sin midte at sende istedetfor Puntervolcl til sjømandskonferancen
i Wien.

- 1 36
Lian fremholdt at Punteryold hadde Yist megen interesse for
sjomandsorganisationen og uten godtgjørelse utarbeidet "Haandbok for
sjømænd u . Da sekretariatets medlemmer "ar sterkt optat, hadde man
derfor besluttet at Puntervold kulde reise.
A. Pedersen uttalte haapet om, at man for fremtiden fandt mere
kompetente repræsentanter.
Lensbevægelser og konflikter.
H. PetteTscn forlangte ordet ianledning bygningskonflikten i Kr.a.
'ekretariatet og hovedstyret hadde handlet mot 2 og iden mot 1 fo1'blmd
i 1908. Man begrundet sit standpunkt med. at man ikke kunde
ta en konflikt i bygningsfaget. Men da skulde man ikke siden heller
kunnet ta den. Man maa med saa magre resultater ikke for fremtiden
behandle et forbund paa en saadan maate.
Lian : Saavel i beretningen som i .. feddelelsesbladet" er der
utførlig redegjort for denne konflikt. Av de 5 oyerenskomster, som
konflikten oprindelig gjaldt i 1908 var de 3 kun nogle maaneder gamle,
da de blev opsagt ; - d var oprettet i 1907. l var oprettet i 1906
og kun den ene - blikkenslagernes - hadde været gj ældende nogen
længre tid. Murel'lles overenskom t blev opsagt ay mesterne nogle
faa maaneder efter at den var oprettet. Følgen var at murarbeidernes
bley opsagt. Tømrernes var oprettet som midlertidig - og bygningssnekkerne
sa op for at tømrernes og bygnings nekkernes overenskom
ter skulde bli ensartede. Mesterne møtte med avslag i lønningerne
o\'er hele linjen. Ved partsforhandlingerne kom man ingen vei.
Der blev saa optat fællesforhandlinger meJlem hovedorganisationerne.
Bfter en række møter forelaa et forhandlingsresultat, som blev forelagt
parterne. Resultatet av avstemningen var, at murerne, bygningssnekkerne
og blikkenslagerne vedtok overenskomsterne, mens tømrerne
og murarbeiderne forkastet samme. Forutsætningen for forhandlingerne
var, at overenskomsterne blev at betragte som ikke vedtat, hvis ikke
amtlige grupper vedtok dem. ekretariatet fandt at maatte forelægge
aken for hovedstyret, som under hensyntagen til den foreliggende
situation ikke fandt at kunne godkjende no gen arbeidsstans paa
grundlag av overenskomsternes forkastel e.
Imidlertid meddelte centralstyret i en skrivel e til ekretariatet,
at dette kun kunde godkjende det foreliggende forhandlingsresultat paa
betingelse ay, at der blev foretat en række ændringer. Da sekretariatet
erklærte, at dis e ændringer ikke kunde akcepteres i \'erksatte arbeidsgiverforeningen
lockout i de 5 fag og desforuten og aa i malerfaget,
gibsmakerfaget m. m., ialt ca. 1600. Efter ca. 4 ukers arbeidsstans
blev nye forhandlinger optat, orr der opnaaddes endelig et resultat, som
blev tiltraadt av sekretariatet og hovedstyret. Ved aystemningen blev
overenskomsterne vedtat av murerne, murarbeiderne og blikkenslagerne,
mens bygningssnekkerne og toml'erne forkastet samme. Bygningssnekkerne
hadde altsaa nu forkastet den samme o\'erenskomst, som
de 5 uker tidligere hadde vedtat. Murarbeiderne. som fork a tet overen
komsten første gang hadde nu yedtat den. Varigheten blev fastsat

- 137 -
til 2 aar. Murarbeiderne fik en løn Corhøielse a," 5 øre pr. time, bygning
snekk rne fik 2 ore mere pr. time, og fast at en mind teløn av
40 øre, blikkenslao-erne h< vet mindst 'lønnen med 5 øre. rbeidstiden
for samtlige fag forkortedes til 57 timer. aken blev atter forelagt
hovedstyret, om mot 4 temm 'r besluttet at yedta overen kom terne.
hyorYed lo kouten ophørte. Man maa erindre, at der i lockouten og aa
var inddrat fag, som ikke hadde anledning til at forbedre inc vilkaar.
idet de var bundet av o\erenskomster, saaledes malerne. Forholdene
inden dette fag var under konflikten meget krit i ke. Der "ar intet
andet at gjøre, end b"ad der ,"ar gjort. I hovedstyret yar der kun
4 mand, om stemte mot vedtagelse.
H. Petter en hadde m -nt, at naar man sætter et og to forbund
ut av spillet, maa der ,"ære andre grunde end at man ikke kunde
kaffe penge til at føre kampen for.
Bemh. Eriksen spurte, om bygningskonflikten iaar kunde behandles
i denne forbindelse.
f)irigenten mente det maatte komme under eventuelt.
Johannesen 1 rodde der Yilde bli fremlagt en mundtlig behandling
for 1910 og da fik Eriksen komme med sin sak.
TTTiirfz
fremholdt at arbeidsgi"erne hadde tat den taktik til indtæ
t for sig, at landsorganisationen tvang den enkelte til at bøie ig.
:Man kulde aldrig slaat ind paa dette.
Derpaa behandlede beretningen for 1909.
Agitationen.
O. K. ondt: Forskjellige land dele fik anledning til at høre
utredet den svenske storstreiks betydning. men nordo\'er stanset agitationen
\'ed Trondhjem. Hvorfor
Liall besvarte spørsmaalet med, at man hadde tat sigte paa yed
en lynagitation at slaa til lyd for indsamlingen til storstreikrn. Det
var ikke mulig at faa flere talere eller række længere, hvor øn kelig
det end kunde været og aa at ha naadd Nordland.
O. K. lin elt var ikke helt tilfredsstillet med formandens ,ar.
amtidig baddde Xor k arbeidsmandsforbund to agitatorer Ka haa og
Bernt en paa Xordlancl o dis e burde været underrettet. ,'ekretariatet
bor tænke mere paa Xordland.
Tirsdag 28. juni. Formiddagsmøtet.
Di" ig(>lIt: .Moeskau.
Protokollen fra forrige møte referertes og godkjendte enstemmiO".
Lial/ foreslog, at kongressen sendte et hilsningstelegram til den
orialdemokrati ke forening i Bergen i anledning dens 25-aarsjubilæum,
hYilket vedtoges med akklamation. Følgende telegram avsendte :
Den socialdemokratiske forening, Bergen.
Landsorganisationens 6. kon

- 13
Kontoret for agitation blandt kvinderne.
Ullndersm : Kontoret var jo et forsøk, men efter talerens opfat­
Iling vilde ikke kyindeagitationen kunde driyes i større utstræknino' paa
d nne maate. I skotøiindm;trien, hvor der var mange kYinder, hadde
man ikke merket nogen fremgang. Uten bebreidelser mot nogen, vilde
han si, at kontoreL som saadant "ar mislykket. K yindeagitationen maa
drive paa en anden maate. Den .falder yanskelig og kvinderne maa
bli staaende som halvtbetalende eller i en særskilt kontingentklasse.
Desuten mister vi dem let ved ekstrakontingent. Taleren fremsatte
folg-end ' forslag:
"Det paahl'gges ckr('turiatct at ncdsætle en komite, del' faur om opgayc ut
utl' de pOl"llIaalet. hvorledes ol'galli ationarbeidet blandt de kviudeligo lon arbeidere
badst kun fremmes. Resultatet forehl'O'ges hovedstyrets aarsmoto 191 1".
Lian : Det maa erindr s som Gundersen sel, sier, at kontoret
er 't eksperiment eller en provein titution. Paa forrige kongres hadd
man specielt heftet opmerk omheten yed kvindeagitationen. Paa hindernes
moter kom tanken op om et eget kyindelig fagforbund omfattende
alle fag ; men dette str'cd jo mot vor organi ation form . En komite
om derpaa hadde hehandlet spørsmaalet, tan et ved oprettelsen av
et kontor. Det er vanskelig cndnu at gjøre sig op en begrundet mening
{)Ill det effektivitet. Beretningen omfatter kun :1/4 aar. Og den an atte
ekretær maatte først sætte ig ind i arbeidet. K vinderne er ogsaa
vanskelig at organisere. Men med Ilensyn til det arbeide sekretæren
har utført, kunde man si, at de penge som var beYilget til kontoret,
var vel anvendt. Som naturlig var i 1909 maatte kontorets agitation
i dette aar, som -val' valgaar, væsentlig bli av politisk art. Og der er
holdt en mængde politiske foredrag av sekretæren. B'ra aUe landets
kanter er der kommet anmodninO' r, som el' efterkommet i den utstrækning
som deL har været gjørlig. Der er ogsaa utført faglig organisation, og
der er gjort arbeide av forberedende art. Man maa før t saa, før man
kan hoste.
Forøvrig hadde taleren ikke noget imot Gunder ens forslag.
Jhk. Th01'sen var O']ad over den rei te debat, fordi den "iste inter­
e se og forstaaelse av arbeidet blandt kvinderne. Det er for tidlig at
si, at arbeidet er "mislykket". Det kunde været hyggelig om arbeidet
hadde gaat raskere og bedre ; men som nævnt val' arbeidet tungt. Det
er oplysningsarbeide som trænges og taleren vilde ikke anbefale oprettelse
av en 3. medlemsklasse. 1\fen kstrakontingenten har reduceret
en række kvindelige fagforening 1'. I Sverio'e har man i 6 aar hat
eget kvindelig fagforbund, som saa val' oplo t. Det vi te, at man ikke
saa let fandt det rigtige med en gang. Taleren "ar ikke imot ned­
sættel e av en komitp.
Karlgren : Der burde bnske være noget at i om agitationsmaaten,
men sekretariatet burde klandre for, at det hadde anvendt
for litet til agitation i sin helhet. I 3 aar yar der kun brukt 2374,65
kr. ekretariatet hadde i det hele gjort altfor Utet for agitationen saaled
i Buskerud, . Bergenhu , Bratsberg og Jordland. Penger til
agitation er ikke tapte, idet de kommer igjen med renter som i en
anden lukrativ forretning. 'l'aleren yar ikke sikker paa at det nr

- 1:.39 -
ck trakontingenten som hadde reducert hind erne . fagforeninger. Baade
i Tydalen og 'tavanger hadde man faat in tarif gjennemfurt og det
val' desværre ingen sjelden opfatning, at naar det val' gjort kunde man
ta det med ro og ha raad til at undvære organisationen.
(J Il IIde'rsrn fastholdt, at kontingenten specielt pilte en rolle for
hinderne Det hadde han erfaring for, men selvfolgelig trænO'e der
ogtiaa oplysning. L.c vindernps stilling- er anderledes end mændene': de
kal forlove og gifte sig. Taleren var og aa eniO' i, at her maatte
bring-e tore ofre, ikke bare for kvinderne kyld. men 00 aa for mæn-
{len egen skyld.
TIJ//lW8en : AgitatioJlen maa særlig drive der. hyor arheid marken
liO'g r brak.
I.l ion var enig med Karlgren i, at den agitation. som var drevet
fra landsorganisationens side var liten i forhold til forbundenes agitation.
Men hittil hadde jo opfatningen været den, at "fællesagitation" var
mindr formaal tjenlio', og at forbundene bedst kunde føre den me t
effektive agitation. Tal. trodde, at agitationen fremdeles maatte ivareta
a\' forbundene først og frem t; disse kunde lettere drive en rent faglig
agitation. Men tiden var nu ogsaa kommen til, at der fra landsorganiationens
side med kraft maatte tages fat paa oplysning arbeidet. Paa
dag ordenen var opsat et sær kilt punkt om agitationen, hyor pør ­
maalct altsaa indgaaende kunde drøftes.
Prk. Thorsen hadde ikke sagt, at kontingenten ikke spilte nogen
rolle, men kun hænlet, at det er op lysning som trænO'e mest.
O}'/l/('8fad mente, at Gunder ens forslag burde ut ætte til hehandling
under p. 5. hvilket vedtoge .
!

- 140 -
Arbeiderbevægelsens arkiv.
()rlllesfacl Yilde blot lægge ind et godt ord for arkivet. Det vil
bli av uyurderli

- 141 -
hadde paalagt arbeiderne i Trondhjem at utfore dette arbeide, hvorved
Løkken verk kunde fort ætte med treikbrytere, trækker land -
organisationen sig ut ay konflikten, om nu bære av forbundene.
Onn!' tad : Dette spør maal gaar igjen næsten ved hver ene te
konflikt i landet. 'aken er nemlig, at ethvert anlæg og nhver fabrik
trænger ma kiner og jernarbeide. En del a,' dette utføre i almindelighet
av bedriften egne folk, men ma kiner, ma lGndele og tørre
jernarbeider som regel bort ættes til de mek. verk te der. ekretariatet
har hittil befulgt den fremganO"smaate, at alt arbeide, om under normale
forhold antage at kunne bli utført a v bedriften egne folk, negte .
da det maa betl'agte om treikbryterarbeide. Like aa har man negtet
montage av rna kiner paa streike tedet. Derimot har man ikke negtet
andre verksteder at forarbeide ting. om ikke kunde været utført av
de streikende under normale forhold. men kun montage paa treiketedet.
Dette standpunkt har ogsaa arbeidsgiverne i almindelighet
re pektert. At negte amiet end treikbryterarbeide vilde bli ympati­
'treik, om da maatte diktere overfor jern- og metalarbeiderforbundet
omtrent ved enhver konflikt. Det er denslags hazard sekretariatet
ikke har indlatt ig paa, da det ikke er fordelagtig at ut ide kon-
1likterne. Efter de oply ninger vi fik dreiet det ig her om et
anbud arbeide. som var overtat av Trondhjems mek. yerk ted, og et
arbeide, om ikke kunde utføre av Lokken folk, elv om der ikke
hadde været streik. Hertil kom, at det yar efterat treiken hadde
paagaat næsten 1/ aar, og hvi Løkken kunde utfort dette med de
·treikende jernarbeidere, kunde det og aa blit utført av de 30 jernarbeidere
( treikbrytere), verket hadde paa det tidspunkt.
Jf. J.v!Jyaard hævdet at de heromtalte arbeider ikke hadde norren
indflydels paa streikens gano-.
Lo(' : Her burde trækkes en sammenligning mellem bygningsfagene.
ti i en anden stilling staar ikke jernindu trien. kulde jernarbeiderne
kunne utføre jernarbeide i Trondhjem, maatte og aa murerne
kunne utføre murerarbeide for Løkkens yerk .
.J. 0l81'1/ forundret sig ikke over, at dette spørsmaal, der yar vel
,ærd en nøier drøftelse, bl v reist. men det burde behandle under
punkt paa dagsordenen. Da stod man ikke i. den tilling, at ekretariatet
absolut skui de for vare sine handlinger.
Tø 1/ 1/1', ('/I sluttet ig hertil, og i dette det ,anskelig te 'pør maal
maa vi faa faste be temmeiser. Yi maa blokere mest mulig, elv om
vi faar lockout.
Aamodt : Metalarbeiderforbundet har fulgt den taktik. at montering
paa stedet negte , mens utførelse av jernarbeider paa andre
teder ikke kan forhindres.
T'i,

- 142 -
va keriet og knu eriet at komme igang. Dette saa det ut til. at man
hadde glemt. Om der var dobbelt aa mange arbeidere, kunde de ikke
utfore det halve arbeid . De var ikke fagfolk. Hvad forskjei er der
paa at utfore streikbryterarbeide paa stedet og la det utføre andette
ds Taleren vilde paatale, at sekretariatet hadde ga at bort fra
forut 'ætningerne for konflikten ved Løkken.
Liw/ : Kritikken over sekretariatet er i høi grad uberettiget.
ekretariatets befatning med konflikten paa Løkkens verk er i enhver
11 nseende fuldt forsvarlig. H vad befatning har ekl'etariatet hat med
li 'nne konflikt? .f o, først har de godkjendt arbeidsstansning, efterat
krav derom var fremkommet fra de interesserte forbund, og derpaa
betalt streikeund l':tøLtel e i 10 maaneder fra juni 1909 til april 1910 .
• 'aar man søker at faa det derhen, at sekretariatet har kadet konflikten
yed ikke at paabyde sympatistreik ved Trondhjems mek. verksted,
saa er dette ganske uberettiget. Meddelelsen om, at der paa
Tronelhjem -verkstedet utførte rna kineri til IJøkken, kom først til
sekretariatet efterat streiken hadde paagaat i 5 maaneder. Der var
da mellem 300-400 streikbrytere paa stedet. Det omtalte arbeide
kunde ikke utføre paa Løkken. Derimot var alt arbeide ved Løkken
blokert, og aa montering a v rna kineri, om var utført andetsted .
Skulde sekretariatet negtet at utføre elet omtalte arbeide paa Trondhjem
mek. verk ted, maatte der alt aa erklæres sympatistreik. Det
var den realitet, som man her synes at ville overse. Men at erklære
ympatistreik i jernindustrien var en vær affære. og man fik ta hensyn
til, at konflikten ved Løkken allerede var 5 maaneder gammel og at
der vrimlet av streikbrytere. Xaar sekretariatet er klandret for at ha
inddrat streikeunderstøttelsen, saa maa man erindre, at denne hadde
paagaat i 10 mdr., at jern- og metalarbeiderforbundet hadde hævet
konflikten og at arbeidsmandsforbundet besluttet at avfolke stedet. Da
først ophævet sekretariatet understøttelsen. Sekretariatet hadde i denne
som i alle andre saker kun handlet med ol'ganisationen bedste for øie,
og der var i denne sak ingen o'rund til klander.
'. Hem·iJ.:sen : Det er sørgelig at høre, at sekretariatet er saa
uvidende om forholdene ved et stort konfliktsted om ber. Det store
antal streikbrytere hadde skræmt sekretariatet, men det betod ikke saa
meget. Ogsaa i Foldalen hadde man hat mange streik brytere, men de
var ikke dueligere, end at staten maatte laane to mand ut fra Kongsberg.
Ka lvaa : 'ympati treik var ikke spørsmaalet. Konflikten ved
Løkken var ikke tapt som de alvidende Lian, Ormestad og Nygaard ier.
Rirl!. Hansen : Ingen vil mistænke mig for at staa og tale til
ekretariatets forsvar i denne sak, men arbeidsmandsforlJUndet har i
dette tilfælde ikke saa meget at beklage sig over. Dog har arbeidsmand
forbundets repræ entanter maattet kjæmpe for det, som er princip
i denne ak, 00' deres opfatning var blit den eirende, nemlig at rep aration
og monterinO' ikke kan utføres paa et blokert ardeidssted.
Hoved aken er, at arbeidsstedet er blokert. Og om maskiner
utføres andetsteds gjælder det om, at de ikke blir montert. Arbeid ­
giverne maa gjerne ha den fornøielse at bestille en hel del maskiner
og mat riel. Det blev en daarlig forretning for dem naar de ikke blir

- 143 -
()pført. :-;aalede kunde de gjerne hat taugbanemateriellet liggende, mell
de del' opførte taugbanen med det forarbeidede materiel var tJ'eikhrytere.
Murerne staar i en anden stilling end jernindu trien : de kan
ikke i Trondhjem gjøre en mur færdig til Løkken, men rei er mureren
ditop og murer er han streikbryter. ian vil ikke kunne komme bort
[ra, at spørsmaalet her hadde va'ret sympatistreik.
81:('1'1'(' lrm's('l/ : Det maa tl'ækkes et betydelig skille mellem at
arbeide paa et blokert ted 00' utføre arbpide andetsted . Til Lot' ,ilde
taleren si. at det ikke var konsekvensen av Ormestad uttalelse at
murerne i Trondbjem kan hæ" e in blokade .
.Lllfred Hag luttet siO' til Richard Han en. Hvis sekretariatet
hadde den opfatrling, at konflikten var tapt. burde den benyttet :in magt
aa den bley a\'sluttet.
.B orhandlingerne avbrøte kl. 12, 6 talere var indtegnet.
For møtet blev hævet meddelte Lian. at med Fred. Olsen' .. ouverain"
val' repræsentanterne indbudt til at foreta en tur utover Kristianiafjorden
torsdag eftermiddag.
Tirsdag 28. juni. Eftermiddagsmatet.
Dirigel/t: "Moes/'·all.
Protokollen fra forrige møte oplæste og godkjendtes .
• L. Tonllesell : Det maa være os klart nu, at aalede tiller denne
ak ig at Yi bør vedta noo·et. om kan gi veiledning for fremtiden.
I enere konflikter Yilde man da ha noO'et be temt at l' tte ,ig efter,
()o· man behø\'et ikke at komme i vildrecle.
M. Onn('stad : ekretariatet faar ofte skyld for ting, om det
:ikke har hat det ringeste at be tille med. Forbundene bar nemlig
oft.e tilbøielighet til at skyve en ubehagelighet fra sig ved at kylde
paa sekretariatet. Det er saa menneskelig og bar og aa sin naturlige
forklaring. Det synes som om denne kongres er vært radikal med
hensyn til kamp. Det er sagt, at vi skal føre kamp for retten til
sympatistreik. Ifølge overenskomsterne har vi ret til at O'jøre ympatistreik
ogsaa nu. aa det behø\'er Yi ikke fore kamp for. lUen vil
kongressen fa tslaa, at vi skal begynde sympati treik i alle d tilfælde,
fagenes interesser berører hin anden i en konflikt da er det en anden
ak. Da er det ikke bare maskiners forarbeidelse, vi maa stan e, men
ogsaa leverance av materiale, tømmer, sten o. 1., opførelsen ay hu e
og meget andet. Denne taktik Yilde føre os ind paa tore vidder og
udenom det, som praktiseres i noO'et andet land. Ifølge de dokumenter,
som el' forelagt sekretariatet, kan ingen komm og paastaa at
det arbeide, som er utført fol' Løkkens verk ved 'l'rondhjem yerk ted
er streikebryterarbeide, selv om Kalvaa vedblir med at paa taa det.
Naar Henriksen hævder, at sekretariatet har været U\idende. saa er
dertil at si, at forholder dette sig rigtig. saa maa ekretariatet ,ære
ført bak ly et av vedkommende forbund. De metalarheidere, som tidliO'ere
var ved l-"økken verk kunde ikke utført vedkommende arbeide
d t var arbeide. som maatte gjøres yed et verk ted. Yi bar noO'en
erfarinO' i sekretariatet ogsaa og kan i almindelighet aa nogenlunde

lH -
e om en streik er haapløs eller ei. De treikende elv ser ofte mest
uklart paa stillingen. Understøttel e ble\' utbetalt aa længe fordi det
først blev sagt at der skulde bli en lø ning, naar streikbryterne reiste
hjem til jul. De rei te ; men de kom igj n med mange flere efter jul.
aa skulde Yi gan ke sikkert bli kvit dem til lofotfisket; men streikbryterne
"ar like talrike tiltrods for lofotfisket. Og saadan var det
og aa ved hver hoitid. Der kom altid fler end der rei te. Endeligskulde
vi vente paa forhandlingerne, som bl y tilbudt av herreds tyret.
Det gav heller intet resultat. Tei, skulde vi ha noget utbytte av at
tale om denne streik og aarsaken til det daarlige utfald, aa maatte
Yi ta fat i den helt fra begyndelsen av.
K. Tø mmeraas : Da Trondhjems verksted hadde begyndt paa arbeid
r, som vi Yidste var bestemt til Løkkens yerk, fore purgt vi hos
forbundet om det skulde utføre Uer ei, og Yi. som var beskjæftio-et
ved verkstedet fik det svar, at det kunde utføres. Je tror dog,
at man kunde øvet pres her, lwis man hadde sat noget ind. Det er
heller ikke givet, at man vilde ka tet sig ind i en sympatistreik, om
man hadde negtet at utføre arbeidet for Løkkens verk. Dette var
nemlig kun en brøkdel av det arbeide, som verkstedet hadde, og det
er ikke sagt, at det vilde opgit alt it øvrige arbeide paa en saadan
kamp. De hadde saaledes ogsaa malerarbeide, og her er et godt eksempel.
} onsul Thams hadde en baat, som skulde males. Malern
negtet at ha nogen befatning med baaten. N ogle meLalarbeidere, som
\'ar opsagt. blev sat til malerarbeidet ; men da de hadde arbeidet et
pal' timer sluttet ogsaa de. Herav kan vi trække klare slutninger. Vi
maa i tilfælder som dette og aa ta i betragtning forholdene ved verktedet
og hvorl de det hel stiller sio- for en heldig gjennemført obstruktion.
Det er saker, om har stor betydning.
OIl/l Amwldsen : Jeg har opgjort min mening i denne sak. Sekretariatet
hal' handlet uten at tænk nøie over stillingen. Dets forsvar
blir derfor svakere, eftersom debatten kri der frem. Det er nemlig
ikke saa godt at erkjende en feil. Men det burde sekretariatet i
dette tilfælde uten omsvøp gjør '. Jeg vil ogsaa paatale, at dirigenten
syn s at være knappere med tiden for talere hernede i salen end oppe
ved tribunen. Lad der handles retfærdig i dette !
. Hr1'wik en : Det glæder mig meo-et at høre kameraterne optI,<
den i 'l'rondhjem. Jeg er nemlig ogsaa forvis et om, at det arbeide,
som utførtes ved Trondbjems verksted 5 maaneder efter streikens begyndelse
godt kunde været utført ved Løkkens verk (der var endog
rørlægg rarbeide med), om del' ikke hadde været streik. ed streikens
begyndelse var vi paa det rene med, at vi maatte faa jern- og metalarbeiderne
med os, ellers vilde det ikke gaa. De gik med, og vi var
fortrøstningsfulde. Vi vid te og aa, at kunde vi faa heiseindretningen
og vaskeriet stan et, saa vilde vi seire. Men da maatte vi ogsaa faat
forhindret, at arbeidet med støpning og metalarbeidet blev utført andetsteds.
Dersom vi skal ofres paa denne maate, da vil jeg si, at vi maa
ære for igtige med at kaste os ind i en konflikt i fremtiden. Især
gj ældcr da dette os anlæg arb idere .
.John ri gg en : Efter hyad Tømmeraas meddeler har altsaa sekre-

- 145 -
tariatet fakti k paabudt utførelse a, streikbryterarbeicle yed Trondhjems
verk 'led. Dette bar aldeles ikkert hat indflydelse paa streiken gang
{)O· forløp. T u ies det at streiken er tapt. ekretariatet ('rklærer det
for en tapt streik. Men da vil jeg og aa si, at ekretariatpt bor ayblæse
den og ikke la en "tapt" streik fortsætte.
A. Ped(,1"s('n : J eg har i denne debat merket, at kritiken er fort
paa grundlag av overbevisning, og s kretariatet føler ig ilde berørt.
Jeg kan aa vel sætte mig ind i situationen. For ekretariatet bar
takti ke grunde gjort ig gjældende i første række. Taar nu di e
saker r overladt til den øver te ledelse, aa faar den overste ledel c
ta sin kritik. lan maa da sætte sig ind i den stilling, den øver te
ledel e indtar. Orme tad sier, at forbundene bar tendens til at kyt
skylden for feil 00 • uheldige konflikter over paa sekretariatet. Derfor
vet jeg at Ormestad bar personlio- erfaring fra tidligere dage. led
hensyn til selve saken vil jeg si : Dersom det, som det fremgaar av
Tømmeraa ' udtalelser, er utført treikbryterarbeide ved Trondhjem
verksted, saa bør den ak undersøkes. Jeg er ikke helt klar over det.
Men dersom arbeidet kunde været utført ved Løkk ns verk, da maa
det betegnes som streikbryterarbeide. Er det ma kine1'. som er forarbeidet,
da kan det ikke være streikbryterarbeide. De't er andt dette,
at dersom en konflikt. skal utvide til alle de fag, som efterbaanden
berøres. da vilde kon ekven erne bli uberegnelig-e. Men elv om det
er logi k rigtig aa kan der dog bli o,'erdrivelser og aa i logiken, om
hr. Ormestad har git prøve paa. Det bar været sagt, at boy dledel en
ikke kan undersøke paa aa tedet. Det er bare nak. Den centraie
ledel e pligter at under øke konflikterne paa aa tedet. Jeg har og aa
hat anledning til at stanges med Tbams paa Orkedalsøren. Jeg wt.
det er noget at trækkes med. Det lykkedes os ikke dengang- at faa
ret paa ham, men det var Orkedalsørens arbeideres egen skyld. Det
erkjendte de to aar efter. Dengang stod jeg som formand alene; men
det lod sig gjøre for mig at at undersøke paa aa tedet. Jeg maatte
rei e til de steder, hvor konflikter op tod, og det forundrer mig, at der
ikke skal være anledning hertil nu. Har man kanhænde ikke aa tor
ret til at blande sig ind nu som før? .J eg gjentar, bvad jeg har agt
at en nøiere undersøkel e av arbeidet, som er utført v d Trondhjem
verksted, burde foreta , saa man kunde' dømme om det har været streikbryterarbeide
eller ei.
Lian : J eg bar ikke meget at tilføie, idet jeg anser Rich. Hansen
utredning i formiddao- tydelio- og klar. Likeoverfor Oluf mundsen
vil jeg si, at sekretariatet aldele ikke bar følelsen av at ha b -
o·aat nogen feil i denne sak. Angaaende en skrivelse fra Nor k arbeidsmandsforbund
i januar om anlægg t av tauo-baner ved Løkkens verk har
sekretariatet bebandlet aken og git følgende svar, datert 14. januar 1910:
,/UI Torsk arbeidsmand forbund!
Forbundets skrivelse om at anlægget av taugbaner ved Iøkken
verk skal være overtat av bygme ter H. Kunig, Trondhjem. behandledes
i ekretariatets møte 13. ds.
Da d r jo fremdeles paao-aal' konflikt mellem lokken yerk oo-

- 146 -
arbeid mandsforbundet, aa"e! ved O"rubedriften om ved anlægget. behIttet
sekretariatet, at intet arheide Dlaa utføre ay organiserte arbeidere
yed anlægget av de to taugbaner eller ved anlægget idethele, seh'
om dette arbeide lltfores for regning av andre arbeidsgivere end Løkkens
verk."
Yi var, dter de oplysninger vi hadde faat, ganske klar oy er, at
det arbeide der var tale om, ikke kunde utføres ved Løkken verk under
normale forhold. Og efter de oplysninger, Yi hadde faat, maatte
vi elvfolgelig strak svare paa telegramhenvend Isen fra Trondbjemsarbeiderne.
Der hal' selvfolgelig været anledning til at undersøke paa
aa tedet. Baad Richard Hansen og J. Borgen har været deroppe og
undersøkt. De oplysninger, ekrptariatet har faat fra disse, som repræenterer
de interes 'erte forbund, maa sekretariatet elyfølgelig anse som
riotige. Derefter dannet vi vor mening. Konflikten kunde kanske kriti
'ere fordi den har varet for længe. Men det gjaldt her at ta et tak
med 'I'hams. Vi har to gange tapt likeoverfor denne mand, og han har
raat sin uret igjennem, 00' engang har vi tænkt at turen ogsaa maatt
komme til vor seier. Vi har ikke agL, at streiken er tapt : vi har
kun konetatert, at der er saa mange tl'eikbrytere, at arheidet holdes
, i!:aaende.
. Hel/riksel/ : Jeg skal oplyse, at ved streikens begyndelse hadde
Lokk ns verk sokt al opreLte et støperi ; men 'treiken kom hindrende
iyeien herfor.
\' d yerket.
Det viser, at selY støpegods kunde man da faat utført
Pa lll A((lbe1',1/ : :Maler Pedersen hadde sagt at oplysninger yaJ'
nodyendige om hvon-idt streikbryterarbeide for Løkkens verk var utfort
ved Trondhjems yerksted. Som former ved 'rrondhjems verksted
vil jeg si, at de støpningsarbeider, som utførte der, vilde ha været
umulige at utføre ved Jløkken verk. Det var jernstøpegods, som Løkkens
verk ikke hadde beregnet it støperi paa. Yi kan alle beklage
treikens uheldige utrald : men kritikken er uberettiget, idet der absolut
ikke er utført slr ikbryterarbeide ved Trondhjems verksted.
Beretningen for 1909 var dermed færdigbehandlet og godkjendtes .
• 1. K((fraa : Det har altid været skik, at formanden har git en
korL mundtlig oversigt over det sidst forløpn halyaar, om ikke er
kommet Illed i den trykte beretning.
ogsaa skal befølO'es nu .
Vil for spøl'ge, om dette ikke
. l. Pedersen: Jeg maa lutte mig til kravet herpaa. Der kan
være ting, som el' passert saa nær ind paa kongressen, at de ogsaa
kan ha indflydel e paa "algene. J eg vil ikke si, at dette er tilfældet
nu: men jeg tror, at sekretariatet og aa er bedst t.jent med at beretning
aygis allikevel.
Lian : Det er selvfølgelig intet iveien for at en aadan beretning
avgis : men den kan ikke aygis saadan uten videre paa staaende fot.
Den mundtlige beretning skal komme imorgen.
Regnskaperne •
.1 . Pedel'sel/ uttallc" at i d n mundtlige b retning maatte oO'saa
den nuværende kassebeholdning tages med.

- 147 -
Eftergivelse av bakerforbundets restance.
Dirigmten oplæ te følgende kri velse :
Kri tiania, 9 . juni 1910.
Til ekretariatet for den fag!. landsorgani ation.
Hr. le O. Lian.
"Gnd r hendsnin

- 1 4 -
i 1907. Vi er dog nu kommet paa et saa ol id grundlag, at Yi kan
magte at følge med, hvor vi ikke faar for mange av de gamle byrder
vi trækker med os. Derfor haaper vi, at kono-ressen vil stille sig vel­
-villig til vort andragende.
A. Gllndersen : J eg kan ikke skjønne, hvorledes. Bakerforbundet
kan være kommet til at betale mere end det pligter. Det skulde jo
simpelthen strøket de medlemmer, som ikke hadde betalt kontingenten,
rapportert det og faat pengene igjen. J eg synes heller ikke det er
tilstrækkelig grund til at eftergi bakerforbundet hvad de skylder, fordi
de er kommet i ojæld efter en konflikt. Det har ogsaa hændt skotøiarbeiderforbundet.
J eo- er ogsaa bange for konsekvenserne. Der vil
altid tindes grunde for at faa eftergit restanser. Derfor maa vi være
meget forsigtige med at slaa ind paa dette.
M. Nygaard: Jeg kan ikke anbefale, at man eftergir dette beløp.
Bakerforbundet faar indkræve sin kontingent som alle andre forbund .
• Det maa ogsaa erindres, at bakerforbundet fik eftergit 1500 kr. efter
den store konflikt. Der er nu ingen grund til yderligere at eftergi.
Det "il kun skape sløvhet og slaphet i organisationen.
Jo nas .1\vgaard: Jeg vil da spørge : Er sekretariatet tjent med,
at det først faar ind ekstrakontingenten, naar den er indkommet fra
medlemmerne ? Vi betaler av forbundskassen i tillid til, at Yi har medlemmerne.
Men med os var det slik, at da vi skulde til at kræye medlemmerne,
saa var det efter 6 ukers forløp kun det halye igjen. Men
ukerne gik og for hver uke øktes vor gjæld. Yi ventet elvfølgelig,
at medlemmerne skulde betale.
Srer)"(' Ilwsen : At bakerforbundet ikke har noget juridisk krav
paa eftergivelse er jeg paa det rene med. Bakerforbundet har opgit
for stort medlemstal og faar ta følgerne derav, hvad det angaar. Men
jeg har tiltrods derfor i sekretariatet været med paa at anbefale eftergivelse.
Vi har ogsaa tidligere eftergit saadanne restanser, og det har
vi gjort, idet vi har forstaat, at vedkommende organisation ikk har
evnet at betale. Men rent ekstraordinært var det med bakerforbundet
fter den uheldige streik i 1906. Forbundet ble" økonomisk ubehjælpelig.
Det hadde heller ingen kasse, som stod i forhold til forbundet
starrelse. elv har jeg staat i en organi ation under lignende forhold
og vet vel hvad det har paa sig. Jeg vet, hvad vi led under det og
hvor vanskelig vi hadde for at komme frem. Derfor er det bedre at
eftergi. Land organisationens kongres har med hensyn til dette fuld
raadighet. .For bakerforbundets videre utvikling har det stor betydning,
mens det heller ingen alvorlige følger vil faa for landsorganisationen.
Og jeg vil ha sagt det, at hvor der er andragender av lignende art og
under de samme forhold, saa stemte jeg ogsaa for det og tok konsekvenserne.
Det er en hel kjede al' omstændigheter, som tilsier, at vi
bør eftergi.
H. r. Smith : .Først og fremst bør et forbund klare sine indenlandske
forpligtelser før det pleier utenlandske forbindelser. Der burde
ha været stærkere grunde for eftergivelsen end de, som er opgit. Det
er heller ikke oplyst, at der er nogen nødstilstand for bakerforbundet
nu. Del' er aldeles ikke nogen fallit. Vi bør heller ikke lide for, at

- 149 -
bakerforbundet kaster ig ut i en uheldig streik. En eftero-ivelse vilde
yd rligere kun føre til svækkel e oo- slappeise i de ovrige organi ationer.
Det er bedre at stryke dem, som ikke kan klare ine forpligtels r; ti
derved holder man ansvaret oppe. J. :ygaards frem tillino- ay forhol­
(Jene var aldele ikke tilfredsstillende. Og naar hr. ygaard spørger
om sekretariatet er tjent med først at faa kontingenten, naar medlemmerne
har indbetalt den. saa er dertil at vare, at hvert forbund bør
holde reo-n kap med og disciplin over ine medlemmer.
A. GUI/dersen : Det er seldølgelig ingen organi ationer, om betaler
ek trakontingenten før t naar den er indkommet fra mecllemmerne.
Vi kaffer os underretning om medlem tallet og betaler efter dette.
Betaler vi formeget, faar vi det tilbake. Yi kan være enige om. at
bakerne har faret ilde; men værre er det dog ikke, end at de selv
faar klare sig. Der kan finde aa mange grunde for at eftergi gjæld.
Jonas Nygaard mener jo endog, at bakerforbundet intet kylder. Det
burde han da bragt paa det rene før, saa ,ilde eftero-ivelsesandragendet
yæret unødvendio-. Jeg har ikke mere imot det end jeg nok kan stemme
for : men jeg vil ad vare mot konsekvenserne. Jeg tror oo-saa, at man
gjør vedkommende organisation uret ved at eftergi gjæld.
H. P('ftel·sm : Kan ikke anbefale indvilgel en av dette andra ende.
Den fornemste o-rund er jo konflikten i 1906. .Men i 1907 fik ogsaa
bakerforbundet eftergivelse, og hadde de den gang andrat om mere,
saa hadde de faat det. Det er ogsaa kon tatert, at bakerforbundet
har sendt penge til veriges bakerforbund under tor treiken. Det er
jo et godt træk ; men de skulde ikke sendt noget utenlands for de vid te,
at d kunde klare sine forpligtel er her. Det gaar jo eller ut o,er
de andre organisationer. Bakerforbundet er jo i jevn utYikli.ng, og det
er klart, at behøver de h(,/lstand, saa kan de faa den, men nogen eftergivelse
bor kongressen nu ikke o-aa ind paa .
. 1. Tøl/I/('sm : Yi har nu faat endel oplysninger. som jeg bad om,
og det viser jo, at bakernes stilling er vanskelig. Men naar konflikten
i 190G angi som grund, saa Cl' dette jo ogsaa litt okt. Vi har jo
eftergit tidligere, hvad bakerforbundet an aa det ikk kunde klare paa
grund av den konflikt. Jeg kan gan. med paa eftergivelse for at holde
organisationen oppe, og kan det styrke organ i ationen, aa bor vi og aa
gaa til eftergivelse. Jeo- indser ogsaa, at konsekvenserne kan være
far!io-e, derfor kunde vi sammen med, at vi indYilger eftergi vel en beslutte
at aadanne ikke maa gives i fremtiden .
..1[. Xygam·d : Det er en gammel regel, at man betaler for det
medlemsantal man har. Hvis der ved feil er betalt formeget, saa faar
man det tilbake. Men det (r jo fakti k, at bakerforbundet har hat det
rapporterte medlemstal nn.ar de ikke har stroket de efterladne. verre
hersen kan jo ha god grund til at anbefale eftergivel c, da han forbund
har været i samme kasus som bakerforbundet. Bakerforbundet har jo
oo-saa tidligere faat eftergi vel e. Det er ikke beYi t, at dette har
styrket organisationen, og jeg holder derfor fa t ved min mening, at
det vækker og slapper, at man eftergir. Jeg kan paa ingen maate
være med paa at tyrke og totte løv heten og efterladenlleten i en
oro-ani ation.
11

- 150 -
.Johan S!/gaard : Feilen er igrunden den tidligere forbund formands.
Han hadde latt slappeIsen og motlosheten brede ig, og rapporterne
uteblev og aa. Der skulde været rapporteret hver uke. Der
er virkelig grund til at i her, at forbundet intet skylder. Tal. redegjorde
nærmere for ekstrakontingentens indbetaling i tilslutning til
.Jonas Nygaards frem tiIling og overensstemmende hermed.
Sverre Ir('rsen : Den katastrofe, bakerforbundet hadde været utsat
for, var av ekstraordinær art, og det vilde kun styrke landsorganiationen
om restansen blev eftergit; ti elet TIlde gi bakerforbund t anledning
til utvikling, og dette vilde komme landsorganisationen tilgode.
Dersom bakerforbundet skulde betale sin restan e, saa vilde elet s\-are
til halvdelen av forbundets ordinære utgifter .
. 1. Jllell : Jeg kan ikke stemme for denne re tanses eftergi vel e.
Der sies, at bakerne bar opgit for mange medlemmer ; men dette kunde
været rettet ved næst folgende opgjør. Der var ingen (Trund til at
undlate dette. Det paastaaes, at eftergivelsen har saa stor betydning
for forbundet : men det utO"jør da bevislig ikke mere end kr. 2.10 pr.
me Il m. Jeg kan ikke tænke mig, at det skulde ha nogen overvæltiende
betydning. Bakerne er heller ikke saa daarlig lonnet ber i
landet, at de ikke skulde magte et saadant 10ft. Det hele vilde gaa
med en 10 øres ekstrakontingent i nogle maaneder. Magter de ikke
det, saa har de ingen fremtid utsigter som organisation. Ogsaa i 1905
blev eler eftergit 1500 kr. til De samvirkende fagforeninger i Kristiania.
Murerne fik 00" aa eftergivel e. [en der var bedre grunde
for den eftergivelse. l\lurerne stod baade i ])e amvirkende fagforeni.nger
og i landsorganisationen og betalte paa to steder. g saa
hadde de ingen rettigheter. Bakerforbundet faar erindre, at dere
hjemlige forpligtelser gaar foran de utenlandske.
A. (Jul/dp)' en : Det, verre Iversen anfører, kan man altid bruge
som undskyldninO" for ikke at betale gjæld. Lønningerne i bakerfaget
er slet ikke lave. et er et av de bedst lønnede haandyerksfag. De
kan derfor godt betale disse to kroner 00' ti øre. For mig tiller
konsekvenserne sig betænkeligere jo nærmere jeg overveier saken. og
jeg er kommet til det resultat, at jeg med min b d te vilje ikke kan
stemme for eftergivelse.
H. C. Smith : Jeg b tyrkes ogsaa yderligere i det betænkelige
ved at gaa til denne eftergivelse. Det vilde absolut ikke bli til nogen
hjælp for bakerforbundet at faa denne l' tan e efterO'it. Vi bør derfol'
hellere gi forbundet den lettelse, at vi gir henstand paa betalingen.
Organisationsstanken er i rask utvikling og ansyaret føles. Vi bor
derfor ikke forvirre begreperne derved at vi lar de andre forbuncl lide
fordi bakerforbundet hal' hat en litet opmerksoll1 forretning fører.
DirigentelI refer rte følgende forslag :
" ekretarialet b myndige til at gi bakerlorbundet ct hal,t aar hen. tand med
indbetaling av reslan 1'11 ". .d. Ju ell.
JOlla YY!J(/aTlI: Yi har selvfolgelig in en anledning til at sætte
o paa den hoie hest. Men bakerforbundet hadde ikke bedraget landsorganisationen
for no et. • ynes heller ikke det er rigtig, at kongre -

- 151 -
en behandler den tidligere forretning- førers person. Forhundet hadde
190 og 1909 o-an ke anderled s moderniseret sig- end i 1906 og 1907 .
.TI/l. B. Olsen talte for eftergivelse.
roterillg : Bakerforbundets andragende forka tedes med 77 stemmer
mot 48. A. .J uells for lag vedtoges enstemmig.
Regnskapet for 1909 godkjendtes.
Arbeidsledighetsforsikringen.
M. Orm" tad indledet :
I kri eaarene omkring 1901 bley spør maalet om arbeid ledighetsfor
ikring med offentlig totte aktuelt hos o . 'L'ilskud til fagfor ningernes
arbeid leclighetskas 'er blev opsat paa arbeiderpartiets valcrprogram
baade ved kommun('- og tOl'ting valgene. De uten fremkom
adskillige forslag om direkte utdelincr av pengemidlr.r til arbeidslø e.
Tanken om stat hidrag til arbeid ledighetska serne yaJ' forresten ikke
ny. Kravet blev reist allerede i 18 6 ved den kandinavi ke arbeiderkongre
i Gøteborg og i 1889 i Kjøbenham.
Da saken kom op ho o var der ikke i noget land vedtat noo-en
rik lov om bidrag til saadanne kasser. Frankrike hadd b vilget endel
penge og endel kommuner i Ty kland, chweiz og Belgien ydet
bidrag i forskjellig form. Yor lov av 1906 var den før te i sit lags.
aret ('fter tik Danmark en lignende lov. Begge dis e love er bygget
paa det samme princip nemlig offentlig bidrag til fagfor ningerne
kasser, altsaa efter de ojlrindelige kra\T og programposter.
Det cr imidlertid ho o gant med den sak om med aa mange
andre : ,aalænge kravet er nyt og dets gjennemførelse yne fjernt
er der fuld enstemmighet 0111 det. Men naar man kommer til den
praktiske gjennemforelsr slappes interessen og endel begynder at tvile.
Og nRar vi har tvunget en r fonn icrjennem ved borgerpartiernes hjell}
kan temningen pl ud elig nu sig og man Yil ikke længre ha nocret
med reformen at gjøre.
Jeg kan ikke fricrjøre mig for den tanke, at det ærlig er yore
politikere og delvis partipres en SOlD er skyld i dette. Inden vi e
hold yne den opfatning at raade at et reform krav vre cntlig er til
for agitatioJlel/ skyld. Naar der ikke lrenger kan drive agitation
med dpn har den ikke henger nogen interes e. Er det tilfælde saa
er det en sørgelig forteel e inden vor bevægel e. Socialpolitik kulde
dog yære praktisk politik. Vi maa il ke nøie os med at rei e sakerne,
men ogsaa søke at gjennemføre dem. Og for tiden kan Yi jo ikke
gjennemføre noget i det parlamentariske li\' uten nd hjælp av temmer
ogsaa fra de andre partier. Det alene kjæmmer vel ikke ut reformen.
Vi maa i praksis vi e, at vi mener noget med vore reformkra\
og programposter, saa d ikke bare kommer til at figurere ]laa
papiret foran valgene o· enere bli angrep punkter mot o fra mottandernes
side.
kal vi nu om, naar vi endelig har faat mot tandern(' til at
indrømme vore kravs berettigel e, da vil det jo hli dem, om hestelllmer
vore stanopunkter.

- 152 -
raa kongres en i 1905 blev der git en redegjorelse for lodor­
]a.gets principper og LaI. hadde dengang det indLryk at kongressen
var nogenlunde enig i di se. 'enere tilkjendegav et møte av samtlige
fagforbunds styrer 00' sekretariatet sin tilslutning til lovforslaget idet
man dog' paapekte endel forandringer som burde gjøres. Denne uttalel
e tiltraadte av landsorganisationens hovedstyre. Iallefald et av

- 153 -
Iallefald ser man ikke noget lignende i verige og Danmark. I sid tnævnte
land fik man som sagt en lignende lov om vor, og den har
og aa sin § 6 i en form, som maaske er værre end vor. Men naar
fagforeningerne be hIttet at anvend loven, var der bare anbefalinger
at se i partipre sen der. len der er det rigtignok faO'foreningerne,
som bestemmer, 'hvordan partipressen bør stille sig i fagforening -
porsmaal og ikke omvendt. J rryskland er der særlig et enkelt partiorgan,
som ofte langer ut efter fagforeningerne. Men saadanne foreteelser
har vi været fri for indtil for kort tid siden da endel blade fandt
en anledning i arbeidsledighetsloven, likesom " y Tid" har udmerket
sig i de sid te dage. Fagorganisationen er en selv tændig in titution,
der selv vedtar det den tinder mest tj enlig for in speeielle virksomhet.
Nu, da loven har været praktisert i omtrent halvandet aar,
har det vist sig. at den har klarnet begrepene betydelig. De forbund,
som har benyttet loven, kan indberette, at § 6 ikke har hat
nogen praktisk betydning. De 4 forbund, som har benyttet den, har
i 1909 mottat ca. kr. 40,000 i statsbidrag. Det blir 29 procent av
utgifterne, istedetfor at det skulde været 33 procent. Det viser tapet
ved paragrafen om utlændinger. Der er ogsaa andre bestemmelser i
loven, om bevirker indskrænknilwer. Loven har den fordel at være
grei og kort, i motsætning til f. eks. ykeforsikringsloven 00' loven om
mægling og voldgift. Det har vist sig, at ingen uorgani ert melder
sig til optagelse i arbeid ledighetskasserne ; vi har faat ret, om fra
første stund hævdet, at det var psykologisk utænkelig, at streikbrytere
og uorganiserte vilde melde sig til optagelse. Og de uten har fagforeningerne
midler til at hindre streikbryteres optagelse, idet de gjennem
bestemmelser i sine statuter kan hindre "uhæderlige personer '
optagelse i organisationen og derved ogsaa hindre dem fra optagelse i
arbeidsledighetskasserne. elvfølgelig er § 6 støtende for øiet og øret ;
men da vort torting ikke bestaal' av socialdemokrater alene, saa maa
vi enten faa en E; 6 eller kanske værre bestemmelser end da, slik som
i Danmark, hvor arbeidsledighetskasserne er løsrevet fra moderorganisationen.
Der har man altsaa § 6 i en anden form. Men og aa der
kan man hindre personer, hvis moral ke vandel er klanderlig, optagelse,
og derved har man middel mot streikbrytere. Deres moralske vandel
er jelden uklanderlig.
X aar en mand kan negtes adgang til organ i ationen eller , saa
!'.an han ogsaa negtes adgang til arbeid ledighet kas erne endog fter
vor lov. Jeg ser med samme øine paa § 6 som alle andre organisert
arbeidere : men jeg ser og aa. at den er uten praktisk virkning.
En av de prin ipielle indvendinger mot loven har gaat ut paa,
at man ikke vil sælge sig selv for at faa bidrag : men det er jo saa
i alle forhold, at man maa gj øre regnskap for sig og overta forpligtelser
for at faa fordele. t loven indeholder bestemmelser om, hvorlede
utbetalingerne skal foregaa og øve kontrol med, det er der
intet at i paa. aadanne bestemmelser indeholder nødvendigvis ogsaa
vore egne love. Indskrænkningerne gjælder og aa kun tatsbidraget.
Ikke vore egne bidrag. :Med hensyn til utlændinger, saa faar jo dis e
samme bidrag som vore egne. Yi faar bare ingen refusion for dem.

- 154 -
li'ølgen blir altsaa bare noget mere arbeide ror fagforeningsfunktionærerne,
men ingen ulemper for medlemmerne eller for de arbeidsløse.
rraleren ansaa det for en overdrivelse. naar træarbeiderforbundet
anslog sine merutgifter til 3000 kr. pr. aar. I jern- og metalarbeiderforbundet,
som dog var 4 gange saa stort. kunde merutgifterne høist
anslaaes til ca. 1000 kr. I dette forbund har man i 1909 utbetalt
6,000 kr .. og man hadde faat kr. 26,000 av staten. Det gaar derfor
ikke an, som enkelte partiblade hadde sagt, at "vindingen gaar op
i spindingen".
Jeg optar føla-ende forslag fra sekretariatet, som refereres paa
side 14 i dagsordenen :
J.
"Sekretariatet inag-aar til titortinget med de forslag til forandringer i lov av
J2. juui 1906, som ansees hCllsigtsmæssige for dell bedst mulige utYikling av arbeid -
ledighetsforsikringen.
AY 10l'forandringer, som man nn har oyer igt oyer, frembæver kongressen folgende
hoyedpunkter i henhold til de foran anforte motiver :
1. Refu,sionsbelopet Iorhøies til '/2 av den utbetalte understotteise.
2. Bestemmelsen 0111, at der ikke ydes refusion paa beløp utbetalt til utlændinger,
opbæl'es.
a. § 2 Pllllkt forandres saaledes, at det klarere fremgaar, at der ved bedømmelsen
av be(Yrepet uforskyldt arbeidsloshet oven-eiende skal tageR hensyn til, hvorvidt
arbeide er at erholde eller ikke og at det ikke er avgjorende, hy ad som er den
direkte am'sak til det enkelte medlems arbeidsledighet.
-1. § 4 forandres saaletles, at det blir forbundet med mindre vanskeligheter og arbeide
at konstatere den refllsionpligtige kommune.
5. § 6 ophæve.
Il.
Kongres en uttaler, at arbeidsledighet forsikringen horer til de vigtigste gj øremaal
for fagorganisationoll ved siden av lonsbevægelserne, idet den betl'ygger det enk
He medlem mot de v!In'ste virkninger av arbeidsløsheten, likesom den bidrar til et
sterkere samhold og et stabilere medlemsfol'hold, hvilket el' en . nødvendig forutsætning
for at organisation8l'11es ovrige gjoromaal skal kunne fremllles llled størst mulig
kraft og til bedst !TI ulig re nIt at.
Ut fm dette yu retter kongressen den sterkeste opfordring til de organisationer,
om cntlnu ikke hal' arbeid ledighetskasser om at planlægge oprettel e av saadanne.
Kongressen er av den opfatning, at selv om del' for visse fag el' store vanskeligheter
at oy rvinde "ed ojlrettelse av arbeidsledighetskasser, kan den dog ikke erkjende, at
der for noget fag stiller sig uovervindelige hindringer iveien 101' oprettelse og drift
!tv saadanne kasHer, særlig nu, naar bidrag kan erholdes fra stat og kommune.
Endolig opford rer kongressen samtlige organisationer, der har eller opretter
Hrbeidsledighetskas er, til at benytte loven om statstilskud fuldt lit, idet man derved
markerer det offentliges pligt til at træde støttende til paa detto omraade, likesom
man forst naar alle ol'ganisstioner samler sig Olll loven "il knnne øye den til børlige
indflydel e paa dens indhold."
Lovens virketid utløper næste aar, og der er saalcdes fuld adgang
til at foreslaa forandringer. Især bør vi lægge vegt paa at faa statsbidraget
forhøiet til det halve av det hele bidrag og faa ut bestemmelsen
om utlændinger.
Jeg vil ogsaa si, at det er av stor betydning for os, hvilken
mand det er, som bestyrer handelsdepartementet. Det er aldeles ikke
likegyldig, hvilken regjering vi har. Yi var ikke fornøiet med Abrahamsen,
men Arctander var værre. Hvordan Brænlle vil stille sig,
vet vi endnu ikke.

- 1 55 -
.Med hensyn "til ufor kyldt arheid ledighet er at bemerke, at enhver
er nfor kyldt arbeidsledig, om ikke kan skaffe ig arbeide efter gjældende
regler. Hertil maa vi og aa regne den. som maa slutte for at
kaffe ig arbeide andetsted . rbeid kontoret mna ite. om der er
o"erflod paa arbeidsmarkedet eller ei. Er der flere arbeidere ledige
end der er pladse, saa ll)aa nogen gaa ledig, og det er da likegyldig,
enten den om blir gaaende ledig heter Per eller Paal. Dette maa . i
faa fa t laat i loen.
I Danmark blir til kuddene aa meget tørre, fordi kommunerne
og aa yder tilskud ved siden av taten. Derved yder det offentlige
det halve av understøttel en. L"lemperne ved § 4 maa vi faa ryddet
bort. Likesaa bør vi e til at faa § 6 ut. Ikke fordi den har git o
prakti ke van keligheter. Vi har faat ret i det. Det er bevist, at de
om ikke kan organisere yed fagorganisationen, ikke melder sig til
arbeidsledigh t ka sen alene. Men vi vil ha den væk. fordi den virker
irriterende paa indene.
'-aa er det uttalelsen om, at de, som ikke har arbeidsledighet -
ka ser. bør oprette saadanne. Jeg mener nemlig, at naar f. ek .
arbeid mand forhundet ingen arbeid ledighetskasse har, saa er det mindre
fordi det er praktiske vanskeligheter tilstede end derfor, at intere
en har manglet. Jeg kan ikke se uoverkommelige van keligheter
ved oprettelsen. Der er vistnok endel sæsonarbeidere, men fabrikkerne
har jevn drift. Adskillig van keligere kan det være for bygningsfag.
malere og murere. Men i forbund med jevn industri utjevnes
og aa arbeid ledighetsri ikoen i det tore og hele. Der kan være
konjunktur vingninger. der kan være gode tider i enkelte industrigrene
daarlige i andre. :x aar det fordele paa mange, saa vil ulemperne bli
mindre. Jeg er da 00' aa, at man i irlste nr. av "Arbeidsmanden"
laar til lyd for oprettelse av arbeidsledighetskasse. For murer- og
malerforbundet er det som sagt yanskeligere : men det kan dog gjennem
føres, naar man har fagets natur for øie. .Man kunde ha en noget
mindre og noget kortvarigere under 'tøtteise f. eks. Arbeidsledighet ­
ka en er ingen veldædighetsinstitution, som skal virke ved milde
ga, r. Den er for fagorO"anisationen en kampinstitution. Den er et
ryg tod for det enkelte medlem til at motstaa den fristelse at ta imot
hYilketsomhel t arbeide, og den er et middel til at holde medlemmerne
ammen. Yi faar ved den en fast, tabil organisation stamme. fan
In'iler ikke bare paa overenskomsten. Heri ligger arbeidsledighet -
ka ens store betydning. Dette var man klar over allerede i O-aarene,
da under tøtteiseskasser først oprettedes.
Forstaaelsen har og aa vist sig paa flere internationale kongr sser
og bar faat utslag i rpsolutioner. saaledes paa den internationale ociali tkongre
i tuttO"art hvol' hl. a. følgende ,-ed toge :
,- - - Kong-re n hæ\'d r, at fagforening-erne vil føre kampcn mot utbytniog
og undertrykkelse de to mere re llitatrikt, jo tone enhet organisatiollcll frembyr,
jo bedre dens understøttel eska ser el' og jo torre de til fagforcningernl' nod,endige
pengemidl r forefindes. _ _ -"
A.rbeid ledio'het kas erne vil faa adskillig torre betydning end
syke- og inyalideka er, idet de hindrer. at arbeid dygtige folk ka te'

- 156 -
ut paa markedet og trykker lønningerne ned. J eg vil derfor anbefaler
at det av sekretariatet fore laaede blir yedtat. Første del forutsætter
elyfølgelig, at sekretariatet utarbeider utformede forslag. Loven er
blit til paa grund av de krav vi selY har stillet, og det kan derfor
heller ikke sies, at det er antisocialistisk at anbefale den og søke den
ændret efter vore synsmaater. ( tort bifald.)
M. TramnæZ : J eg anser det som en selvfølge, at der hersker
enigh t i denne forsamling om, at loven ikke er tilfredsstillende. Det
skjonner jeg ogsaa er sekretariatet mening, eftersom elet foreslaar
endel forandringer. fen naar det er tilfælde, kan jeg ikke begripe
at ,'ore politikere skulde ha ført en agitation, som ikke er forsvarlig .
• Jeg undres paa, hvor vi ,' ilde ha "æret, om ikke denne agitation hadde
været ført. Ett er ialfald ikkert. at der om fagorganisationen hadde
benyttet loven i sin oprindelige skikkelse, saa vilde vi ikke engang
ha faat de forbedringer, som er opnaadd, og det ,ilde selvfølgelig ha
været aldeles umulig at faa nye.
Hr. Orme tads omtale av arbeiderpres en er, mildt betegnet, utilbørlig.
Vi hævder jo paa alle omraader retten til at ha en mening
og ove kritik, og fagforenings-"lederne" hor ikke danne nogen undtagel
e. Og arbeiderpre en skal ikke ha nogen mening, men vente til
"lederne" har git et vink. Det mener jeg er urigtig ræ onnert. I \'or
politiske bevægelse fremholder vi netop nødvendigheten av kritik. Hvor
man ikke har kritik blir der korruption .
.l\f ed hensyn til de anskueJser, om el' fremholdt i " ... 'y Tid", saa
d ies dp av den overveiende del ay arbeiderbefolkningen i Tl'øndelagen.
Det var paa det rene, føl' artiklerne blev skrevet og offentliggjort.
l Trondhjem blev der holdt n række møter a\' fagorganiserte arbeidere.
om uttalte sig mot sekretariatets for lag til arbeidslediO'hetskas erne,
sykefor ikringen og tvungen m gling og voldgift. • aa det er sikkert
nok, at " y Tid" er i kontakt med de organiserte arbeidere. Jeg synes
det "ilde \'ære en fordel, om arbeiderne ogsaa i andre dele av landet.
holdt slike møter 00' diskuterte akerne, saa kongressen deltagere kunde
kjende meningen hos de folk, som de skal repræsentere. Og jeg vil
under treke, at det ikke er vore egne per onlige meninger, som her kal
være avgjørende. men den opfatning, som deles av den store masse. Da
"ilde kongressen bli et sandt uttryk for den nor ke arbeiderklasse. J eO"
vil tilbakevi e Ormestads omtale av arbeiderpre sen i sin almindelighet
og "Ny 'rid" i særdeleshet. Hl'. Ormestads optræden er byraakrati
k, og jeg haaper den staar for hans egen regning, saa ikke s kretariatet
er medansvarlig i hans uttalelser.
Den resolution, om el' forcslaat, er jeg enig i hyad punkt I
angaur og første del av punkt n. Derimot er jeg ueniO' i idste del og
fo/'es{an/' den løifet, altsaa fra "Kongressen er av den opfatning" o. s. v.
Det gaal' ikke an rette en lik opfol'dring til arbeiderne. ::\Ialerforbundet
f. ek . har vanskelig for at oprette en arbeidsledigbetska se.
og for de forbund, som bar oprettet en slik kasse, bør det være en
frivillig sak, om de vil benytte sig av loven eller ei.
_1. OWlfie'/'srn : Tranmæl undskyldte "Ny Tid" med, at bladet
hadde hæ,'det de amme an kueIser som arbeiderne paa ma semøterne.

- 157 -
)'1en end om tillidsmændene i organisationen begyndte at b nytte de
samme udtryk om arbeiderpressen, som man nu og da kan høre, da
tænker jeg vi fik svar. Jeg mener, at man ikke med nogen styrke
kan kritisere lo,en før den er prøvet, og jeg anser det ikke for noget
uttryk for arbeiderklassens mening, IlVad som tilfældigvis maatte bli
,Tedtat paa et massemøte. I tavanger var der en ung jurist som hadde
skrevet mot loven : men han maatte senere indrømme, at han ikke
skjønte sig paa spørsmaalet. Det viser sig altsaa, at det er ikke autoritativt
alt, som fremkommer i partipressen. Jeg vil ogsaa ha sa!rt"
at det er ingen nødvendighet for partipressen at skrive imot de ting,
som fagorganisationen har godkjendt.
A. Mylwsfad : Jeg tør ikke si, jeg er sakkyndig paa d tte strøk:
men jeg kan tale ut fra mit lægmandsskjøn. Jeo- har tænkt saken over,
og jeg er kommet til det re ultat, at naar arbeiderorganisationerne og
vore repræsentanter har strævet med denne saks løsning gjennem mange
aar, og vi alle vrt og erkjender, at arbeidsløsheten er et samfundsonde,
og naar ri kom til et resultat og vi ved dette arbeide har faat
en lov, som gir os meget om ikke alt, saa bør vi prøve den. Da vil
vi ogsaa bli sakkyndige paa det omraade. Jeg har og aa den formening,
at hvis Tranmæl og jeg hadde tilhørt en oranisation, som
hadde prøvet loven, saa var vi møttes her i skjøn enighet 0111 at
anerkjende det gode i den og i at anvise midler og veie til at faa
ulemperne fjernet. :Med det arbeide, som er gaat forut, tilsier pligten
os at prøve loven og faa mest mulig ut a\' den. Da kan vi nemlig
ogsaa kræve forandringerne.
GUI/ llar Ol/sland : Vi hadde ogsaa i vort forbund gan ke eiendommelige
erfaringer med hensyn til partibladenes stillino- til arbeidsløshetsforsikringen
og stillingen til statstilskuddet. Det var jo ganske
i sin orden at kritisere loven, naar man fandt ikke at kunne anvende
den. 1\1en aa hævedes jo "streiken", og da blev vi, om forsøkte at
bruke lo\'en, karakterisert som daarligere forbund. Dette var ikke
klokt, og jeg mener, at hvis partipressen vil ha autoritet, saa maa
den optræde fornuftig. Det kan være en sak at paapeke en lovs
uheldige sider: men det er ikke sagt, at disse altid er av den be kaffenhet,
at man derfor skal forkaste det bele. Det kunde være en ak
for sig, dersom vi var antiparlamentarikere. Da ,-ilde det jo være
rigtig taktik at gjøre aadan motstand. Men nu er vi ikke antiparlamentarikere,
og da tilsier forholdene os, at vi bør benytte loven og
samtidig kræve de nødvendige forandringer. Paa den maate har vi
ret til at kræve dem og vil ogsaa faa dem. Vi bør erindre, at under
de nuværende samfundsforbold gjælder det for os at faa saa megen
økonomisk fordel som mulig baade fra taten og arbeidsherrerne. De,
som agiterer mot loven, svækker os baade i dette formaal og i vore
krav paa ændringer i loven .
• 1. ,','feil/hauser : Jeg kan ikke være med paa at anbefale benyttelsen
av denne lov. La nu det ,ære, at § 6 praktisk ino-en kade
har gjort, saa vet vi dog, at den er ødelæggende for selve fagoro-aniationen
o-rundprincip, og noget saadant kan vi ikke an rkjende. Det
er ved os gjort det, vi vil føre skaden ut i livet. Herved sier vi

15 -
nemlig faktisk, at streikbrytere kan faa samme priYilegier og o'oder
som vi. Jeg kan derfor ikke finde det heldig at vedta nogen resolution.
Desuten er det dette, at naar man sier, at § 6 ikke har skadet,
saa er det kun paa grundlag av 11/2 aars erfaring i enkelte organisationer.
Ikke heller kan jeg indrømme, at vi lettest faar forandringer
v d at anbefale benyttelsen av det som er. Forandringerne vil efter
min mening komme hurtigst, naar ,i kraftig protesterer mot det, om
bringer ulempe.
GlIsta!' ROl/fel/ : Jeg hal' altid set paa arbeidsløshetska sen som
en sidekasse til streikekas en. Den virker til opretholdelse av lønnen.
idet ,ore arbeidsløse ikke er henvist til at ta imot. hvad som bydes.
Det maa enhver fOl'staa, at hvis de. som nu faar understøttelse, ikke
hadde hat arbeidsledighet kassen. saa vilde nøden tvunget dem til at
arbeide for underpris. Kan vi bygge op en arbeidsledighetskasse, saa
kan vi ogsaa dermed sikre os en stabil organisation og en fast kjerne.
Jeg mener det lot sig ordne f. eks. i teglverksindustrien. Det er ogsaa
at merke sig, at da vi fik denne lov, saa anerkjendtes arbeidsløsheten
0111 et amfundsonde, og deri ligger meget. Vi bør derfor benytte
den aavidt vi kan. r:J:il Tranmæl ,il jeg si, at der er andre steder
nd TrondhjeI!l, hvor arbeider pørsmaalene di kuteres, og resultatet
av di kussionen er ikke altid ensformig det samme. Det er mit haab.
at arbeidsmand forbundet ogsaa paa sin næste kongres vil beslutte
oprettelsen a" arbeidsledighetskasse. Jeg slutter mig helt til Ormetads
anskuelser, hvad det ang-aar. .
AI. Nygaard : Vort forbund har en gammel arbeidsledighetskasse :
men vi bar allikevel ikke villet benytte os av loven. Yi hævder nemlig,
at de samme grunde fl'emdeles er tilstede nu, som da loven vedtoges,
mot dens benyttelse. Yæsentlig er det da § 6, som maa forandres.
Vi fandt ogsaa ved den første debat om loven, at statstilskuddet
- 1/4 - var altfor litet. Den eneste forandring. som er gjort
siden, er, at dette stat tilskud er forhøiet til l/a. Dette skulde da ha
forandret hele "or principielle stilling til loven. Jeg mener dette er
for letkjøpt. Man skal ikke ælge selvbestemmelsesretten over sin
arbeidsledighetska s saa billig. Jeg mener dog, at forholdet vilde
yære betydelig forandret, om statsbidraget blev forhøiet til en halvdel.
samtidig med at vore krav paa forandringer blev befulgt. Da benytter
vi elvfølgelig loven. Det var nemlig disse. som var anstødsstenene,
før noget forbund tok den. Disse anstødsstene er der endnu. Arbeidsl
dighetskasserne kan ogsaa bli et baand paa vor bevægelsesfrihet.
Tar vi imot stat tilskuddet, saa er Yi avskaaret fra at benytte dem i
nødstilfælde under en konflikt. Tiltrods berfor mener jeg dog, at faar
vi de reformer, som kræves i ekretariatets forslag, saa bør vi benytte
loven. Indtil da vil den motstand vi gjør imot den, avgi grunde for
forandringerne. Og kan vi faa statsbidraget forhøiet, saa bør vi se
paa saken. Jogen uforbeholden anerkjendelse bør vi ikke gi .
• Tlll. B. Olsen : Pressen bør være særlig varsom, naar den skriyer
om fagforeningsforhold ; det er noget vi alle er paa det rene med.
Der vil altid gjøre sig særmeninger gjældende inden fagorganisationen.
og pørsmaalet er : Skal pressen gi plads for behandlingen av disse ?

- 159 -
Jeg tviler ikke paa, at pre sen arbeider for at faa et godt re ultat
tilveiebragt : men skal dette naae , saa maa den ,i e den tør te forigtighet
netop i behandlingen av di se ærmeninger. I arbeid ledighet
lovens benyttelse har vi netop et aadant spørsmaal. Yi har og aa
diskutert saken oppe i ordland. t land organisationen bar tat aken
QP og utredet den saa grundig, viser. at ledelsen har uinene aapne for
hvad som trænges. Der er selvfølgelig en stor Ior kjel, hvad anledningen
til opbygning av arbeidsledighetskas e i jern- orr metalarbeiderforbundet
og i arbeidsmand forbundet. len ogsaa inden arbeid mand -
forbundet kunde noget o"jøres. Der er nødstilstand tilstede. g ,i
kan ikke sky,e hele sa,ken fra o , fordi Yi er imot § 6. Yi maa ta
an ,aret paa os og gjøre hvad ,i kan.
Joh 1/ riggeJl : Gunder en har ført meget billige argumenter i
marken ved at hemrise til inkompetance. I Trondhjem ,ar aken
arundig drøftet, før der blev skrevet. og sekretariatet ind tilling ble,
referert og diskutert. Jeg finder det uheldig. at fagorgani ationen
skal benytte ig av love. som binder dem i dere virk ombet. uten at
gi fordele. som engang opveier dette.
Eftermiddagsmøtet hævedes.
Protokollen godkjendtes.
Formiddagsmøte onsdag 29. juni.
Dirigent : {)I"II/(>,t((d.
Fortsættelse av arbeidsledighetsforsikringen.
p. ..:!a7herg : For det første vil jeg faa lov til at korrigere den
vildfarelse. om synes at herske, at nogen fagforeningsmand skulde
yære imot oprette]se av arbeidsledighetskasser. Dette er aldele ikke
tilfældet. Det er kun mottagelse av statsbidrag efter en lov, om
indebolder betænkelige be temmel er for vor organisation vi er imot.
Dette er og aa debattens kjernepunkt. Det bør ogsaa præci ere . hvad
M. Nygaard sa. at skal man tænke paa lovens anvendelse, saa bør
statsbidraget forbøies fra l h til \/2, Merkelig synes jeg forre ten det
er, at de forbund, som har prøvet loven. nu overfalder arbeiderpr en.
Pres 'en staar ikke paa norret andet standpunkt end vi alle tod. før
loven fik den lille forandring med forhøielse av statsbidraget fra 1/4
til l/S' Jeg synes dog ikke det er noget rart i det, at Ormestad lægger
sig i for at forsvare loven, da han jo har været i den komit(\
om utarbeidet den. Jern- og metalarbeiderforbundet var og aa det
før te forbund. som brøt isen og anvendte loven. Jeg syne d t er et
vegtig argument imot loven dette. at de, om anvender den. ikke kan
anvende sin kasses midler i streik. Pressen har kun gjort sin pliat,
naar den har ,edblit med at paapeke manglerne. og arbeiderpre en
her i T orge taar saa nær fagorganisationen, at der aldele. ikke kan
være tale om noget skille. Det vrt jeg ialfald, 00' det hævder jeg, at
i 'l'rondbjem slaar ikke " Ty Tid' til lyd for andet end det, fagorgani
ationen hæYder.

- 160 -
• L. Peder, ('Il : J eg vil tillate mig at benlede opmerksombeten paa
en foreteel e, som gjorde sig gjældende oO'saa pan, forrige kongres.
Yi blev stadig 'møtt med den paastand, at vor kritik er utidig. .Men
igaar fik vi og aa den snert av sepen, at vor virksombet ikke er til
organisationens gagn. Jeg vil si, at jeg er noksaa lydhør for musik
og sang; men denne lirekasse melodi er ikk harmonisk og begynder
nu derfor at virke kjedelig. Saa vil jeg da ogsaa si, at svepesnerten
rammet ikke os, men dem, som svang svep n. A v Ormestads foredrag
igaar fik vi ikke vite, hvilket standpunkt ekretariatet indtok, da
loven først debattertes der. Ormestad, Ricb. Hansen og 1:. Nygaard
var blandt lederne ogsaa dengang. Jeg yet, at der yar indkaldt en
akkyndig mand for at gi raad. Advokat olnørdal var tilstede i det
første møte. JUan var dengang enig om, at loven ikke kunde benyttes
om den var. Og det var ikke netop derfor, at man var bange for,
at § 6 kulde ha nogen praktisk direkte virkning; men den vilde prindpielt
gjøre skade allikevel. Og jeg tror ikke, at de motgiftspiller,
om er kommet ind i jern- og metalarbeiderforbundets love, vil faa
bort denne skade. Ormestad maatte da og-saa medgi igaar, at loven
ikke er tilfreds tillende. J eD' skal tillate mig at benytte et billede.
n kan sammenligne loven med et fiskesnøre med en god angel paa.
gnet er og aa indbydende. Men snøret er indsmurt med en ildeluO'tende
alYe. I;i kene Dt"t'rmer sig, men biter ikke, fordi lugten driver
dem yæk igjen. I;'iskeren trækker nøret ind ; men der er ikke bit.
Han kommer paa den tanke, at kroken og agnet er for smaa, og aa
ætter ban større agn paa. Det er ogsaa slik, at efterhaanden vænner
fiskene siD" til lugten, og det tørre agn er mere fristende. Fiskeren
kaster ut igjen, og saa faar han virkelig bit. Taar en fisk kommer,
saa følger flere efter. Saaledes har man ogsaa tænkt sig det med
arbeiderne. Nogle organisationer biter paa tiltrods for den ildelugtende
§ 6, og det skal virke som en anbefaling ogsaa for de andre til at
følge efter. ::\lan sier virkelig: u bar \'i vænnet o til dette og har
bitt paa det ; nu vil Yi anbefale de andre at følge efter os.
H. Pettersel/ : Jeg kan være enig med Tranmæl i, at den første
motstand vi gjorde mot loven var det, om bevirket. at vi fik forandring
rne i stortinD"et. Det er dog ogsaa en mulighet for, at Ormestad
kan ha ret i, at stortinget vilde ha foretat forandringen allikevel. Men
jeg tror ikke paa den mulighet. Derfor gaar det dog ikke an at
i, at det vilde være formaalstjenlig at fort ætte med obstruktionen.
Da Yilde vi løpe den risiko ikke at faa nogen ny lov. Det kunde vi
ogsaa risikere aL faa en værre lov end den vi har. aar vi nu ikke
har magtet at faa § 6 væk, saa faar vi bøie o for det og vente, til
tiden kOl11mer. n kan ikke altid slaa paa stortromill n. Arbeidsledighetska
serne styrker samholdet i høi grad. Det er dog ganske
korrekt, at statsbidraget medfører store administrationsomkostninger.
For vort forbund har det, som jeD" har meddelt, været 3000 kroner.
Vi har 50 avdelinger, 00' i dis e vil der medgaa 2000 kr., hvis avdelino'ska
sererne ikke skulde paalægges at gjøre arbeidet gratis. Paa
bovedkontoret er der medgaat 1000 kr. Betalte ikke avdelinO'erne
selv, maatte vi i Kri tiania ansætte en hel mand mere. Derfor skjønner

- 161 -
jeg ikke, hvordan jern- og metalarbeiderforbundet kan beregne inc
utgifter til kun 1000 kroner. Kontrollen med arbeidskontoret volder
ogsaa bryderi. Jeg fik næsten det indtryk av debatten ber iO'aar at
man var imot arbeidsledio'hetskas er som aadanne, og det maa eler
nedlægges protest imot.
M. Ol'llll'stad: Jeg var selvfølO'elig klar over, at jeO' tak fingeren
i t bvep ebol. da jeD' tok fat i partipres ens kritik. :\I en tl'od dett
vil jeg fremture i amme aand, naar vi kommer til ak nr. paa
dagsordenen. Det er nemlig klart. at pre sen ved utidi kritik kan
kade fagorganisationen baade bvad tilslutning og virk ombet angaar.
ranmæl talte om korruption. Er der korruption nu eUer var det for
at forebyO'ge den ? J g bar dog ikke hørt, at man begynder at drikke
mediein, før man blir syk. - Vi er alle enige i, at loven har uheldige
ider, og Yi har derfor arbeidet for at faa disse rettet. Men jeg Yil
00' aa ha agt. at agitationen imot loven har været overdreven 00'
utidig. Jeg skal saalede referere. hvad ,,8maalenenes o ialdemokrat"
for 24. mai Ul lO meddeler. at tortingsmand Buen har agt paa kommunemøtet
i Fredrikstad iaar :
"Arbeiderne har selv ved arbeidsledigbet ka erne, de selv hul' opl'etteL paatat
il.\' tore ofre og paret taten for hundretusener. Likevel later borgel'llartiel'lle, 0111
0111 de bal' gjort en kardinaldyd, fordi de har tottet dem litt. Xoget tort nummel'
bol' del' ikke gjøre al' det - ikke er det meg t og det eneste al' det som er, er lukt
Ul' admini trationen som vanlig. :Men hl'ad der fremfor alt maa hu kes, det el'. at !logen
løsning av urbeidgledighet ondet er dis e kas er ikke engaDg paa vei til at Yll're.
J eg kan ikke garantere. om referatet er korrekt. men det er foraavidt
likegyldig. da et saadant offentlig referat a\' uttalel e av en
av vore tOl'ting mænd elvfølgelig maa virke uheldig paa de medlemmer.
som læser det. Der staar. at "bidraget lukes av administrationen
som ran7igu. Enhver maa da tro. at fagforeningerne administrerer
bort hele stat bidraget. Og Yi \'(,t jo. hvordan det virker paa
mcdlemmern . naar det fortælles, at administrationen blir dyr. Det
bevirker mistro 00' agitation mot organisationen i in almind lighet.
De 4 forbund. om bar mottat statsbidrag. skulde altsaa ba admini trert
bort 40.000 kr. ekstra i 1909 ! 'aadanne paastande el' li andfærdig
og skadelig agitation. Jeg har imidlertid ikke tid til at opbolde mig
"ed pressen lænO'er. Hr. Aalberg paastaar, at jeg for varer loven.
fordi jeg "ar medlem av komitren. Hertil vil jeg oplys . at jeg om
!'ormand i jern- og metalarbeiderforbundet allerede i juli 1906 utsendte
et cirkulære. hvori jeg uttalte, at vi for tiden ikke burde benytte loven.
Det var fm ' pres eagitationen mot den begyndte. JeO' gjorde det imidlertid
ay hensigtsmæssighetshensyn : det var ikke principiel, men en
praktisk streik. Det val' for at faa endel forandring r i loyen, og
hlandt disse var eh'følgelig og aa § 6. Taar A. Ped r en sier. at Yi
i det første ekretariatsmøte hadde tilkaldt en akkyndig. saa er dette
ikke rigtiO'. dvokat 'olnørdal hadde selv uttalt ønske om at "ære
tilstede. da han paa forhaand hadde krevet et indlæg mot loyen. Og
han kom med endel juridi ke betænkeligbeter, om ekretariatet aldeles
ikke var enig i. , enere, da lovens forandring var behandlet av stortinget.
ansaa vi det ikke bensigtsmæssig at streike lænO'er. ti da var

- 162 -
intet mere at opnaa ; hvorfor l·i fandt at burde prøve den. Det er
fuldstændig feilagtig, naal' " Ty Tid" synes at hævde, at vi vilde faa.
yderligere forandringer ved at fortsætte treiken. Hadde vi fortsat
den, aa vilde vi sandsynligvis ingen ny lov faat, naar den nuværende
utløper i 1911.
Ham{d P{lJis!JollIl : 'Cidligere hal' jeg været begeistret for arbeidsletlighetskasser
; men jeg er blit skuffet over de resultater, de har git.
Derfor mener jeo', aL vi heller bør forbedre og utbygge vor organisation
som kamporganisation. Vi har hat arbeidsledighetskasse i Sagog
høvleriforeningen i Kristiania, men den har ikke været bare til
nytte for os. Selvhjælpsinstitutionerne er i elet hele hemmende for vor
kamp. Hadde vi ikke hat arheidsledighetskas en. saa vilde vi ikke
oplevet at maatte ta imot 25 30 procents lønsnedslag. Dertil er ogsaa.
at si, at ingen glæder sig mere over, at. vi bare befatter os med selv­
Iljælpsinstitutioner end arbeidskjøperne. Derved opholder vi dem, som
de kaster paa gaten. Jeg vCt, at oprettelsen a v arbeidsledighetskasse
vinder nogen tilslutning inden arheidsmandsforbundet, men jeg mener,
at man maa være varsom med at anbefale oprettelse av arbeidsledighetskasse
der. Kontrollen vilde især bli vanskelig. Og hvordan f. eks.
dlde situationen bli, naar man var færdig med et jernbaneanlæg. og
flere hundrede paa {' n gang blev ledige. Vi maatte mindst ha 30 øre
uken i kontingent, og endda tænker jeg, vi maatte ty til ekstrakontingent.
Jeg tænker det hele vilde gaa bakover. Man maa ikke bebyrde
avdelingerne, til de ikke evner at følge med. Der er nemlig en
crrænse. .Jeg er ikke bange for § 6. Vi kulde nok vite at gjøre det
varmt for de uorganiserte, om de kom. Derfor tror jeg ikke, at § ()
har nogen synderlig betydning. Værre er det, at vi ikke kan benytte
kassens midler under en streik.
E. . K. BrisA-Nud : Det var en bemerkning av en taler igaaL
som foranlediger mig til at ta ordet. Man kan faa høre mange snurrige
ting i en saadan debaL Je,lj tror forresten ikke, at meningerne er saa
delte. Man kan spørge : Har det større betydning at høre paa de
organisationer, som ikke har prøvet loven, eller paa dem, som har
prøvet den ? J eg tror de sidstes vidnesbyrd har størst vegt. N aar vi
nu kræver og faar en lov med statsbidrag, elv om vi ikke med en
gang faar den saa god som Yi ønsker den, skal vi da kaste det hele
yæk? Jeg mener nei. '"i vil ogsaa høste den erfaring, at ulemperne
ikke er saa store som \'i trodde. Og vi vil faa fastslaat, at arbeidsledighetsunder
tøtteisen er en offentlig sak. • amfunclet skal selv avhjælpe
den nød, som arbeidsledigheten bringer med sig. Det staar ikke
i sekretariatets for lag, at forbundene skal oprette arbeidsledighetsforslag,
men de ojJfon{res til det ; det henstilles til dem. J eg synes
ikke, at oppositionen kritik har været heldig eller beføiet.
Strek saftes //led de illdtegllede talere.
Jf. Trall1llw{ : Det er umulig paa 5 minutter at imøtegaa alt.
om er fremkommet og trænger imøtegaaelse her. Debatten er og aa
kommet utenfor emnet, og indlederen bærer ikke saa litet skylden
herfor. A. Gundersen leverte ogsaa et overraskende indlæg igaar.
Han snakket frem og tilbake om pres en. Om en ung jurist borte i

- 163 -
,'tavanger - "har han vet paa det?" om om Uundersen og konsorter
skulde ha bedre \'et paa det ! Jeg har ikke sagt, at korruption
el' indtraadt ; men at den indtræder. naar kritikken undertrykkes. Det
har hændt i andre lande, og jeg sier : la os vogte os for at komme
ind paa noget lignende her i landet. Ved at stemme imot sid ste del
av punkt 11 sier jeg ikke dermed, at jeg er imot oprettel e av arbeidsledighetskasser.
Men jeg mener, at vedtar vi her opforc!rino- til det.
saa er det vor pligt loyalt at følge opfordringen. Ikke bør vi heller
opfordre til at benytte loven. Det gaar ikke an aalænge vi har § 6.
Kongre sen kan godt forsvare at utelate sidste del av punkt IL elvfølgelig
har de, som har benyttet loven, større sakkyndighet end vi,
som ikke har benyttet den ; men derfor vil vi dog ha en mening om
den. Hvad vi vil er, at fagforening-erne nu skal stilles nøitrale og
frie likeoverfor denne lov.
Karl MOI/seil : Arbeidsledi/:!:betskasserne vil under enhver omstændighet
skape stabilitet i orgnisationen. Norsk centralforening for
boktrykkere hadde øinene aapne for tidens krav, da den oprettet sin
kasse, og naar denne organisation nu staar saa hoit, saa er det selvhjælpsin
titutionerne, som har foraarsaket dette. 'len med hensyn til
§ 6, saa mener jeg, at vi ikke kan hjælpe til at opretholde en saadan
bestemmelse. Yi bør heller ikke vedta nogen opfordring til at benytte
loven, hvis der tindes forbund, om be\islig ikke kan følge denne opfordring
derved, at det er umulig for disse forbund at faa arb idsledighetska
ser istand.
B. HpggplI/ : Arbeidsledighet ka serne i vor organi ation virker
ikke alene styrkende for organisationen som den er; men de virker
ogsaa agitatorisk. Kaar Tranmæl hævder, at vi ikke skal benytte o
a\' loven, for den er fuldkommen, saa er dertil at svare, at fuldkommen
vil den antagelig ikke bli, før Yi har faat en ocialistisk majoritet i
tortinget, og det kan endnu dra ut adskillige aar. Den vei Tranmæl
anvi te vil altsaa føre til, at vi aldrig benytter os av de goder, som
borgerlige love gir os valget likeoverfor. Det er ikke tilfældet om
1\1. Xygaard mener. at vort medlemstal blir lagt paa hordet for arbeid -
giverne. likesom forbundene har fuld frihet til at benytte sine fond
fra før anerkjendelsen av kassen til lwad de vil. Der tales om tiggeri.
:\1 en hyad kalcles det, som stadig kommer fra de forbund, som ikke
har arbeidsledighetska se ? Dette forhold bør ophøre. Angaaende
rmestad indlæg likeoyerfor den politiske presse og de politiske blade
er det at si, at disse magter bør være Iorsigtige med, hvorledes de
griper ind. L nder typografernes tarifbevægelse i Bergen i 1907 hadde
pre sen tat saken saaledes fat, at de klokeste fagforeningsledere ikke
helt kunde rette det gale, som var gjort.
A. lamodt : Det er i anledning hr. forretning fører 1\1 . yo-aard
foredrao- igaar. at jeg skal faa lov til at gjøre endel bemerkninger.
Det var i ær 3 bestemmelser han uttalte sig imot : Refn ionen
størrelse, § 6 og dette, at man ikke frit kan disponere arbeidsledighetskassens
fonds.
Angaaende refusionens tØlTelse uttalte han, at formerforbundet
ikke vilde benytte sig av loven, naar refusionen kun var 1/3, men hvis

- 164
d n ble\" forhøiet til 1/2, aa antok han ogsaa formerforbundet vilde
søke statsbidrag for sin arbeidsledighet kasse, Jeg tror ikke, at de
arb idslose ræsonnerer paa samme maate. Om man hyr en arbeidsløs
1 krone, aa av laar han ikke det med den begrundel e, at naar llan
ikke faar 2, saa vil han heller ikke ha den ene. Naar man er
arbeidslø , saa mottar man selv et mindre bidrag, oo- avslaar det ikke
fordi det er for litet.
Ilvad § 6 angaar, saa har mange organiserte arbeidere optat det
om en fornærmelse, men hvis vi skal se objektivt paa saken, saa
aa tror jeg Yi maa indrømme, at dette er en feil. Lovgiyerne har
ikke villet gi de organiserte arbeidere noget privilegium fremfor de
uorgani erte, og Yi el' de første til at krike op, hYis vi mener, at en
enkelt kl as e eller stand blir hegun tiget paa de øniges bekostning.
6 har ikke gagnet de uor aniserte arbeid løse arbeidere. da en
mand, der ikke eyner at organisere sig i en fagforening, heller ikke
for taar at oro'anisere sig i en arbeidsledighetskas e, saa hele bestemmelsen
er blit en papirbestemmelse.
ngaaende dette, at man ikke kan disponere arbeidsledighetskassen
fond, saa skal jeg oplyse, at dengang Norsk jern- og metalarbeiderforbund
økte statsrefusion, hadde ka sen en heholdning ay
60,000 kroner. Hoyedstyret besluttet at overføre 40,000 ay disse til
en anden kasse, aaledes at der kun bley tilbake et fond paa 20,000.
Dette mente enkelte ikke \"ar nodyendig. og professor Jæger, der var
m d paa at utarbeide loven, yar ogsaa ay samme mening og uttalte,
at det fond, som kassen er i besiddeise av, før den øker statsrefusion,
naarsomhel t frit kan disponeres. Nu har vi i den senere tid hat saa
stor arbeid lø het, at Yi har opbrukt baade de 20,000 00' størsteparten
ay de 40,000 kroner. men jeg er ikke i tvil om, at disse penger kan
tages tilbake, naar kassen fond blir saa stort, at dette beløp kan
tilbakebeta les.
De indvendinger, om hr. 'ygaard har anført mot loven, har
ikke por ay betydning ,Ted loven praktiske' am'endelse. Men ]wad
cl r gjør loven van kelig at prakti ere er, at kommunerne skal yde en
del av refusionen, da det er vanskelig at paavise. at den og den mand
i henhold til loven er lljem tavnsberettiget i den kommune, som er
opført som refusionspligtig, da tiden kan ligge hele 5 aar tilbake. Men
da stat myndigheterne er ay den opfatninO', at kommunerne bør bære
en del a," utgifterne, saa tror jeg, det er vanskelig at faa ophævet
be Lemmel en om, at kommunerne skal yde en del ay refusionen. Derimo!'
tror jeg, at bestemmelsen om 5 aar maa kunne indskrænkes
betydelig, f. eks. til 2 eller høist 3 aar.
Hr. li'løisbonn uttalte, at arbeid ledighetskas {'n i Høvleriarbeidernes
forening ikke hadde virket heldig. Jeg kan "ære enig med
hr. Fløishonn heri, da det ikke er heldjg at opretLe arbeidsledighptskasse
for enkelte foreninger, da arbeiderne i \'ore d\O'e maa flakke
ad killig om, og naar cl da forlater en forening, saa blir de herved
taaende uten ka se. Det er aaledes heldig t at oprette kasserne
forhund vis, saa de kan gjælcle for hele landet. Det ,irkcr 00' aa
undertiden uheldig, at enkelte forbund har ka e, men andre ikke.

- 165 -
De forbund, del' ikke har kas e, er ofte tilbøielio' til at betragte en
arbeidsstans eller arbeidsnedlæggelso som streik eller konflikt, 00' derfol'
utbetaler treikeunderstøttelse, uten at det med bestemthet kan
paa taaes, at arbeidsstansen er indtraadt paa grund av konflikt, mens
de forbund, der har arbeidsledighetskas e, i slike tilfælder understøtter
sine medlemmer av denne. om sekretariatsmedlem har jeg anledning
til at iagtta dette. Jeg vil derfor tillate mig at anbefale den av
ekretariatet foreslaaede resolution i sin helhet til vedtagelse, da
arbeid ledighet k serne ogsaa i høi grad styrker organisationen i de
faglige kampe.
Src1'l'e Ircl'scn : Tranmæl hævder idag, at man skal være stillet
nøitral likeoverfor loven. Men naar man ikke lægger mer betydning
i mot tanden end Tranmæl har gjort idag, saa kan man godt stemme
for sekretariatets forslag i sin helhet. Det er en kjend gjerning, at
vi har forlangt statstilskud til arbeidsledighetskas erne i aarevis. Yi
har agitert for det og nu har vi faat principperne anerkjendt 00' har
alle forutsætninger for at benytte os av loven. Det var praktiske grunde,
'Som O'jorde, at vi fra først av var imot. Av en anden Trondhjemsrepræsentant
var det uttalt, at man ikke vilde ha sine kasser bundet.
Dette var naivt. Man kan ikke vente at faa offentlig til kud uten at
ha aapen regnskapsførsel, saa det offentlige faar vite, hvad penO'ene
brukes til. Det er et av vore eO'ne krav til offentligheten. Det ga ar
heller ikke an at gjøre obstruktion mot sociale reformer, fordi de er
ufuldkomne. Da faar vi dem aldrig ; men de kan forbedre efter tiden
behov efterhvert. Angaaende . Pedersens n1U ikalske ans .maa jeg
si, at vi ikke stadig kan spille paa samme instrument. Er det nogen,
som bar spillet paa amme instrument stadig, saa er det nok Peder en
det. Og hans instrument har været stortrommen. Jeg kan 00' aa
meddele, at sekretariatet i sin tid desavouerte advokat olnørdals juridiske
indvendinger mot loven. Yi kan være enig om den ting, at uten
statstil kud vil det være umulig at oprette arbeid ledighetskasser i
æsongfagene. Danskerne har utrettet meget i di e fag med de tatsog
kommuneunderstøttede arbeidsledighetskasser. Yedtar vi Tranmæls
forslag, saa bryter vi med de taktiske forutsætninger ved loven vedtagel
e, og det bør vi nu ikke gjøre. Yi er nu kommet aa langt, at
amtliO'e forbund, som har arbeidsledighetskasser. med undtagel e av
formerforbundet og bokbinderforbundet, benytter sig av det ved loven
tilsikrede tatstilskud. og det veier meget, at intet av disse forbund
har høstet daarlige erfaringer paa det .
• t. Kalraa : Orm es tad talte forleden om spækhuggeri ; men er der
noget, som er pækhuggeri, saa er det hans angrep paa partipre en.
Jeg kan ikke tilegne mig den opfatning. at vort Yigtigste gjøremaal
skulde være at oprette arbeidsledighetskas er. Jeg an er dis bare
som et surrogat, og vi blir ikke kvit arbeidsløsheten med det. Ou land
sa, at dersom Yi skulde være revolutionære, saa kunde vi ikke benytte
arbeid ledighetskasser. Ja, hvad har ikke arbeiderbevægelsen fra før t
av været, om ikke revolutionær Men jeg kan vel tænke mig, at den
revolutionære ide er fordunstet av hr. Ou land hde. Der er principiolle
O'runde mot at benytte loven. Det er de, som har benyttet
12

- 166 -
loven, som har brutt ut og handlet imot den for te beslutning. Jeg
vil henlede kongressens opmerksomhet paa, at der er en !leI række
paragrafer utenom § 6, som indeholder uantagelige ting, saaledes § ±
og § 10 m. fl. Og der er principielle grunde imot dem alle. Naar
Ormestad sier, at man ikke tar medicin uten naar man er syk, saa
vil jeg si dertil, at man ogsaa tar mediciner for at forebygge sygdomme,
f. eks. epidemier og smitsom farsot. Det er næsten for sent
at ta medicin, naar man er blit syk i disse tilfælder. Om selve saken
Yil jeg si, at det i arbeidsmandsforbundet er vajSkelig at oprette
arbeid ledighetskasse, da der er saa mange sæsongarbeidere. Principielt
er mit standpunkt det, at arbeidsledighetska ser bør oprettes
om et surrogat ; men vi skulde naa derhen, at vi ingen naadegave
mottok av det borgerlige samfund, og særlig er det meningsløst, at vi
ikke kan disponere over kassen midler i tilfælde av streik eller lockout.
Jeg vil dog ikke stemme imot, at vi gjør en henvendelse om at faa
loven forandret, og derfor gaar jeg me paa punkt I. Punkt Il vil
jeg temme imot i dets helhet.
('hr. H. J(n lldsr}/ : Jeg beklager, at jeg ikke har kunnet være
tilstede her under forhandlingerne til alle tider. Jeg vil da nu faa
lov til at frembære en bilsen fra partiets formand, dr. Oscar .. \'issel/:
om paa grund av ygdom ikke kan være til tede her. Jeg kan i
fra ham, at han glæder sig over fremgangen, om til bver tid blir

- IG7 -
jeg si, at jeo' nlr forslag stiller til den første arbeid l dighet kas e her
i landet - typografernes og jeg vil i, at sekretariatet har ret i
det. at de er et kraftig bindeled i organ i ationen og virker og aa ellers
som middel. 'ri hvad er en ulten arbeider for organisationen ? En
,tadig far idet hans arbeidskraft tadig utbydes til laveste pris. Vi
maa ogsaa arbeide for de smaa reformer, som fører os frem mot samfundet
· ocialisering. Yi maa gjøre noget lor dagen, saalrenge vi le,-er
i det privatkapitalistiske samfund. Socialdemokratiet har endnu ikke
ynderli styrke i det parlamentariske li\' : men adskillig er dog utrettet.
1)er kan gjøres mere. 'amhold og organisation er nodvendige betingelser
for at vi skal kunne opnaa nog t. 'aadanne betingel er el·
og aa i ,· tor utstrækning sel\'bjælp institutionerne i fagorganisationen,
itlet de er led i kampen mot d 't priyatkapitali, ti ke amfund. Derfor
mener jeg. at det er godtgjort, at ,ekretariatets for:lao- i d t vresentlige
Cl' antagelio'. Sidste ll\'snit i punkt n kunde kan, ke uten skade' luife :
men det øvrige bør bifaldes.
Ol(' . X(I!ss : Den danske 10'- indeholcler om bekjendt den het
mmel e, at folk med moral ke skavanker kan negte adgano', og det
el' v l ingen, om vil gi en streikbryter attest for. at han ikke er
moral k bro tfældig. At paa 'taa, at der kan bli et g;odt forhold mellem
en streikbryter og en organi ationsmand er umulig. Der er alt aa
ikke adgang for strcikbrytere i de danske arbeidsledigh t ka ser. I
vort forbund har vi ingen erfaring for, h\'orI de' loyen vilde \'irl\:e.
Det maa og aa an ees gan ke umulig at faa istand arbeid ledighctskas
p i vort fag (malerne). Arbeid forholdene er nemlig ikke :aadanne.
Der Illaatte ialfald uforholdsmæ sig tore tilskud til. eller kontingenten
maaUe være høi. Det er og aa lik at de økonomi k bedst situerte
staar i organisationen i "ort fag: de som er Illest u ikre i sit arbeide
taar utenfor. .!\led en understøttet arbeidsledighet kasse vilde det bli
slik, at de vi nu har vilde gaa ut, og de andre vil de komme ind. Det
kan Illan lænke ig Yilde bli situationen. Det dan ke malerforbund
har oprette't arbeid ledighet. kasse. De har en kontingent paa 1 kr ..
og med tatstil kuddet blir det 36 kr. De kan da betaLe 70 kr. aarlig.
'or at faa 60 kr. maalt(' vi her i Norge betale 2..J. kr. i kontingent.
Det Yiser sig, at forholdene el' langt gunstigere i Danmark end de el'
her i Xorge.
Jf. 'I/gaard : .Jeg hal' ikke opfordret til mot land mot lo\'en :
men jeg har angit de grunde. som "ort forbund har hat for ikke at
ta imot statstilskuddet. .J eg har og aa agt, at "i "il ta illlot stat -
tilskuddet. naar ulemperne vcd loven, ammen med § 6, blir fjernet og
tilskuddet blir fOl'høiet til 1/2. Det forhauser mig endnu, at de, om
har tat tilskuddet. har tat det tiltrods for, at de har hat de amme
!.?Tumle imot loyen om vi. Den idste del a\' re olutionsfor laget kan
vi ,aalede ikke :aa med paa. Bnhver organisatioll bør ta tilskuddet,
naar den ,elv ,il, og de om ikke dl ta det, hør kunn la yær . Det
er bæydet, at § 6 ingen skad "il gjør , bl. a. fordi man ,Tilde gjøre'
det hett for de uorganiserte, som meldte ig. )[en det pr at merke sig,
at ,i nu maa gaa ind pall. overen kom ter, om aldeles ikke tillater os at
forulempe de uorganiserte. Yi skal ikke kaste vore principper overbord.

- 168 -
.1. Myhl'stad: Praktisk erfaring har vi t. at de argumenter, om
er ført fra bokbinderne og form erne mot § 6, ikke holder stik. Den
amme erfaring har vist, at ulemperne ikke er tilstede. Dermed er
det ikke saot, at stortingsfraktionen ikke skal arbeide ,idere for at
Iaa loven forbedret. Og jeg mener, at man støtter dette arbeide like
meget ved at ta imot tilskuddene. Hr. H. Pettersen sa, at dersom
ingen organisation hadde benyttet loyen, aa Yilde Yi muligens ingen
ny lov ha faat i 1911, naar den utløper. Vi skal lægge vegt paa den
uttalelse. Det er nødvendig at indordne sig: men dermed gir vi ikke
slip paa vore principper.
G. 011 land: hr. H. Knud 'en har syaret paa Kalvaas beskyldning
mot mig for mang l paa revolutionære ideer. Jeg ætter ikke
tor pris paa at regnes med blandt de reyolutionære tinsoldater. A.
Pedersens musikalske indledning skal jeg la ligO"e. Han fortællinO"
om fi ket var ogsaa galt anlagt. JUan ti ker for at koke eller teke
fang ten. Er saa de organisationer, som har benyttet loven, alt aa er
fanget, r de kokt Iler stekt? J ei. denslags maleriske billeder pas er
ikke. Vi var fra begyndel en klar over, at vi vilde anvende loven,
hvis Ul kuddet forhoiede , tiltrod for § 6. Alen samtidig kræyer Yi
den v. k. Vi bebreider ikke partipre sen fordi elen øyet mot tand, fø l'
loven blev benyttet : men fordi den nu overfalder de orO"anisationer,
som b nytter den, og endog hetegneI' dem som "daarligere organi ationeJ'''.
Vi kal lægO"e merke til boktrykker Knud en omtale av
arbeidsledighetska serne og hyad de er for organ i ationerne. H. Petter
en fra træarbeiderforbundet har ogsaa sagt, at hans forbund ingen
arbeid ledighet kasse kunde bat uten stat tilskud, Of{ det skal ,i lægge
vegt paa. Det er anti ocialisti k ikke at ta imot statstilskud. Vi, om
har prøvet arbeids I dighet kassen i 20 aar, har ret til at anbefale de
andre 0°' aa at prøve. Det er fremgangens vei.
R C. Smith : Vi er alle enige om, at arbeidsløshet er en knugende
mare, der hviler over arbeiderne og fagorganisationen, og naar
vi erkjender dette, er det vor pligt at søke at bortskaffe dette og benytte
alle mulige midler til at gagne fagbevægelsen. Og jeg mener,
at vi i lov om statstilskud til arbeidsleelighetskasser har en anledning,
og elet er vor pligt at gripe til. Taar vi streiket i to aar mot loven.
vilde d selvfølgelig hermed ha demonstrert vore anskuelser om og
tilling til loven. Men naar nu tilskuddet er forhøiet fra l/t til l/S,
meller jeg fordelen y d at benytte loyen er aa paatagelig, at det vilde
yt re noget nær en forbrydel e ikke at benytte den. Jeg har faat det
indtryk av motstandernes argumenter og agitation mot loven har indeholdt
mer skrik end uld, og de ivrig te har allerede gjort flaue tilbaketog.
.Jeg er helt enig i sekretariatets forslag til resolution IlYad
punkt I angaar. I punkt Il kan jeg ikke være enio' og foreslaar, at
uttalel en om, at kongressen ikke kan se, at der foreligger uoyervindelige
hindringer for noget forbund, utgaar. idet det ikke fra noget
hold er dokumentert at saa er tilfældet, og kongres en bør ikke vedta
"uttalelser i en sak, den intet kjendskap har til. For ett forbunds
vedkommende Y(t jeg det vil være uoyerkommelig, nemlig sjømandsforbundet.

- 169 -
_1. Peder en : De principielle indvendinger imot lo,"en eksi terer
idag som tidligere, hvad ogsaa Kalvaa har gjort opmerk om paa. J(>g
el" fuldstændig enig med Sverre Iversen i den karakteristik han har
git av mig. Det er imidlertid en ting at slaa paa stortrommen for
hvad man anser for ret inden organisationen og en anden ting at arbeide
for personlige formaal. Det første er enhvers pli gt, skal vi kunne
holde liv i organisationen. Alle insinuationer mot mig er dermed laat
tilbake. - Ormestad ier, at vi har overdrevet loyens daarlige sider :
men rmestad indrømmer seh', at der er alvorlig skavanker ved
loven. Yi bebreider ikke Ormestad, at bans forbund benytter loven,
naar de anser det gagnlig for 'in organisation: men at ætte det op
om ufravigelig regel, saa intet fag skal være undtat, det gaar ikke
an. Av de grunde. som jeg har angit, kan jeg ikke temme for sidste
del av punkt IL Man vilde da kunne i, at de fao-, om ikke orket
at følge med, var illojale : men fakti k er det større illojalitet at ville
tvinge disse fag paa dette omraade. .
Jul. B. Olsen : Jeg opfatter den taushet, om arbeidsmand ­
forbundets ledere indhyller sig i, som om de gjerne saa. at arbeid -
ledighetskas er blev oprettet og aa inden deres forbund. 'l'i\ Kalvaa
vil jeg i, at endnu har ingen med sikkerhet tegnet d t ocialistiske
amfund færdig. Det har ikke Kalvaa formaadd og heller in en anden.
Den motstand, om er reist her, har intet med radikalisme eller revolutiom
re ideer at be tille. Den er gammeldag og reaktionær. Jeg
har al respekt for formerforbundet og dets dyo-tige leder hr. Tygaard :
men i denne sak vil jeg si han er paa feil por. Vi bør stræbe hen
til at faa manglerne ved loven rettet, og saa bør ,i ta alle de Cord I ,.
som den nu gir os.
_1. Juell : Det er fOl"anl('dig t ved hr. Fløi bonn uttallighcter at o,ervindc. ::\Ien hvis man skal
oprette en al'heidsledighetskasse og faa nytte ay den, saa maa statstilskuddet
,forhøies til 1 h. Inden arbeidsmandsforbundet maatte Yi ha
20 a 25 ore pr. medlem i ukentlig kontingent. Det Yilde være en
styrkelse for vort forbund. . 6 har i praksis ingen betsdning. ');'or

- 170 -
vort forbund "ilde derimot bestemmelsen om utlændinger faa større
betydning, idet den i høiere grad "ilde forringe statstilskuddet. For
at faa forbedringer i loven bør vi nu benytte den. Jeg kan ikke tilegne
mig den opfatning, at Yi kan faa en lov forbedret ved ikke at
for oke den.
p. Aarf)e : Jeg tilhører et av de forbund, som har prøvet loven,
og jeg kan si, at vi kun har høstet gode erfaringer i prøven. Der
har faktisk ingen praktiske ulemper været. Ingen uorganiserte har
meldt sig til optagelse i arbeidsledighetskassen. De vpt nemlig, at de
Yil lltsætte sig for paavirkning, og det er sikkert, at kommer de ikke
til den ovrige organisation med dens fordele, saa kommer de ikke til
en saadan selvhjælpsinstitution. Det er hensigt lost at fortsætte kampen
mot hele 10yen paa grund av § 6. - Hvi vi ikke i vor sidste
kamp hadde hat en saadan arbeidsledighetskasse, saa vilde \"or organisation
været værre faren. I motsætning til malerne ræsonnerer vi
saaledes, at det ledige arbeide ga ar ut over det hele faO'. Der er dog
meget i dette, SOI11 F'løisbonn har sagt : dot, at ri skal lave en kamporganisation
ocr la det offrntlige sørge for arbeidsledighet og sygdom.
len Yi el' ikke kommet langt nok til at føre en saadan taktik. Og
naetr man sier, at arbeidsledighetsforsikringen er en av vore vigtigste
virksomheter, aa er det ogsaa en selvfølge, at vi anbefaler den og
tilraader lovens anvendel e, selv om der kan være van keligheter at
ovel'vinde for enkelte forbund. Jeg tror dog ikke, at det er umuliO'
for arbeidsmandsforbundet at oprette arbeidsledighetskasse. Heller ikke
for murerforbundet og malerforbundet. Kontingenten maa stipuleres
efter understøttelsen, og den vilde da bli noget større i disse fag,
kanske 15 kr. oyerkommelig el' ikke saken for nogen av dem. ,'tatistiken
"iser, at det kan gjennomføre . Jeg vil derfor anbefale uttalel
n, som den foreligger .
... lncl1'ew Tøl/neseJ/ : J eg har faat det indtryk ay d nne debat, at
ingen er mot selve elyhjælp idCerne i vor bevægelse, saaledos som
de faar sit utslag. Der har været enstemmighet om, at selvhj lpsinstitutionerne
er til styrke ogsaa for vor organisation. Alle vil "ære
med at bygge selvhjælpen op og utvikle den. Da maa vi ogsaa erindre,
at uLvil}lingen arbeider i sel vo samfundet og at arbeiderorganisationens
anskuelser tl'ænger ind og vore synsmaater faar vegt. Det er derfor
let at ind e, at vort kl'ay paa forhøiet tatsbidrag vil bli imøtekommet,
og vi behover ikke frygte for, at lo"en kal forbli uforandret i de
punkter, om er os anstøtelige. Forandringerne vil komme, som Yi
ønsker dem. rbeidsledighetsforsikringen var grundig diskutert paa
Norsk arbeid mandsforbunds sid ste landsmøte. Yi var da alle enig i
den gode tanke ; men vi saa og aa de prakti ke vanskeligheter, som
stillet sig i veien i et forbund som yort. Vore medlemmers lønsforhold
er heller ikke de samme som i jern- og metalarbeiderforbundet. Ojennemgaacnde
hal' vi lavere lønninger. Yi bør derfor ikke belaste organisationen
med alslags kontingent. Byrden kunde bli altfor tuno'. Ti
har allerede indon vort forbund forskjellige kasser, hvortil der kl'æve
kontingent, og den samlede kontingent vilde bli betydelig forøket yed
oprettelsen av en arbeid ledighetska se, mens Yi TIlde se mindre til

-- 171 -

- 172 -
i stortinget. Til Knudsen vilde taleren si, at det umulig kunde være
staten administration, om Buen hadde ment, at det var den, som
skulde sluke tilskuddet. l!"'or det første saa har jo taten administration
ikke noget med tilskuddet at gjøre. Oo- det er forresten en ganske
billig affære. Her i Kristiania kommune koster det kommunale tilsyn
ca. 3 kr. pr. maaned, som utbetales til folkeregistret. O' i Kristiania
foregaar de fleste utbetalinger. Heller ikke i departementet kan admini
trationen bli særdeles ko tbar.
rotering. Dirigenten gjorde opmerksom paa, at der ikke vilde
bli yotert særskilt, oyer Tranmæls forslag, da det var negativt. De
som var enig med ham, maatte stemme imot vedk. avsnit i indstillino-en,
idet voteringen vilde bli delt, saa alle fik votering tema.
I vedtoges en temmig.
IJ første led vedtoges mot 10 stemmer.
Første punktum i andet led vedtoges mot nogle faa stemmer.
Resten av andet led yedtoges med 74 mot 56 st.
Tredje led vedtoges med 87 mot 44 st.
Nlundtlig beretning for tidsrummet
l. januar til 25. juni 1910.
Lian avgav en mundtlig beretning for 1910. Denne maatte bli
kortfattet, idet taleren ikke kunde gaa nærmere ind paa hver enkelt
sak. om naturlig var hadde sekretariatet været sterkt optat med
forberedelsern til kongre sen 00' behandlingen av den mængde saker,
om var opsat paa dagsordenen.
Ji'or at undersøke betingelserne for oprettelsen av et sjømandsforbund
hadde ekretariatet igangsat en agitationsreise blandt sjømændene.
om agitator var antat hr. Johs. Bergersen. Rei en begyndte
den 20. januar og varte til 23. april. I motiverne til dagsordenens.
punkt 15 er der nærmere redegjort for re ultaterne av denne reise.
v nye organisationer er fra 1. januar indmeldt Tobaksarbeiderforbundet
i Xorge, om er tiftet av cigararbeidernes og tobaksarbeidernes
forening r i r' ristiania, der tidligere var tilsluttet landsorganiationen
enkeltvis. enere har de kvindelio-e tobaksarbeidere sluttet
sig til. . Yed indmeldelsen talte forbundet 286 medlemmer. Videre er
indmeldt en række jømand foreninger hvorom er meddelt tmder punkt
15. De fleste av disse har vi intet hørt fra siden indmeldelsen. Kr.a
barber- og frisørsyendes forening er indmeldt fra 1. mar .
rm Den ocialdemokratiske aftenskole er bevilget kr. 100.00. En
komite har utarbeidet en uttalel e til departementet i anledning forslag
til 10'- om pasning av dampmaskiner og dampkjedler.
O\'eren kom ter er med og uten arbeidsstans gjennemført paa.
folgende teder : l )'beid nlmulsforbll ndet : Halden tændstikfabrik, N otodden
karbidfabrik, kaiarbeiderne i Stavano-er, Arne fabrikker, .r orwegian
Paper 0., Drammen, Paper :Mill , Drammen, Brager papirfabrik,
Drammen, Vadheim elektro-kem. fabrik, Ioum bruk, And. H.
Kiær & Co., Ludvig Wie e. rthur Mathiesen, øren \Yiese (sagbruk)
pr. Fr.stad, aO'bruksforeningen, Fr.hald og kedsmo bruk, ,Vestye

- 173 -
Egebergs bruk, Lillestrøm, Lienfos kraftanlæg, murarbeiderne i Kr.ania,
sten-, jord- og cementarbeiderne, Kr.anja, Aadalens træsliperi. Ma ler­
Malerne i Kristiania, Drammen og Trondhjem. Baker- og
: forbundet :
konditorforbul/det : Kristiania, Trondhjem og arp borg. kotøiarbeiderforbundet
: Haand komakerne i Trondhjem, Bergen, Aale und, Kr.sand
., M. Hasles skofabrik, andefjord, Hansens skofabrik, Hauge und.
krædderforbllndet : Hamar, Elverum, Ve tfjorddalen, Kristiania. -
agter- og pølsemakerforbundet : Kristiania, vanevikens pøl efabrik,
Bergen. Endvidere en række mindre konflikter. Denne beretning r
elvfølgelig ikke uttømmende. Ialt er oyerenskomster gjennemført for
ca. 5000 arbeidere.
]'or tiden paagaar streik i Trondhjem, hvor murerne, murarbeiderne
o blikkenslagerne streiker. Ved Magnor paagaar lockout, idet
bedriften vilde foreta lønsreduktion. Ved Kongsgaards garveri pr.
Kri tiansand paagaar kamp om forening retten. Ved Vigelands bruk
Vennesla, treiker 140 arbeidere. Lockout paagaar ved Follafos træsliperi,
' grundet angrep paa for ningsretten. Ved Drammen træ varefabrik
paagaar treik om arbeidsvilkaarene. Ialt er for tiden ca. 600
arbeidere i konflikt. Indtægtern i 1910 har utgjort kr. 171 491. 5 og
utgiftern kr. 124,410.61. Den 25. juni ,ar kassebeboldningen kr.
127,67 .59. Regnskapet er revidert pr. 25. juni og fundet iorden.
All' ;c dwflo foreslog, at taletiden yed denne saks behandling atte
til 5 minutter før te gang og 3 minutter anden og tredje gang, hvilket
vedtoges.
Km'lyren : Lian hadde glemt rn ting i sin beretning, og det var
den, som taleren pecielt hadde at klandre sekretariatet for. Der var
iaar sat igang en ny agitation blandt jømænd og man hadde ventet,
at Bergersen var blit sendt nordover. Istedet blev han hentet hjem i
Trondhjem. Man maatte nu engang lære at utstrække sit arbeide til
de nordlige landsdele.
Lian : Nordland er ikke glemt. Taleren henviste til sin utredning.
Da Richard Hansen rei te i ordland for orsk arbeidsmandsforbund
hadde sekretariatet overlatt jømandsagitationen til ham.
B. Eriksen syntes, at murarbeiderne i bygningskonflikten hadde
opnaadd et saa trø tesløst resultat. at han vilde forespørge, om der
var saa vegtige grunde for en avslutning av striden, at man hadde
et sig nødsaget til at frata arbeiderne det, de hadde tilkjæmpet sig
for 2 aar ieIen ? Der "ar nu indtat bestemmelser om flekarbeide. I
190 vild man andsynligvis opnaadd høiere lon, dersom man hadde
villet o·an. med paa en saadan deling; men man fandt deL dengang
uyæl'dig. Desuten hande der indsneo'et sig andre ting. Bestemmelsen
om "kalklæskere" i 1907 kom bort i 190 . Kun for tenmottagere og
dagfolk var der dengang gjort undtagelser, mens der nu er undtagel e -
bestemmelser bl. a. for transport foruten det tidligere nævnte flekarbeide,
saa at dette praktisk talt var tat fra murarbeiderne. d rsom
de ikke vild gaa for dagarbeidernes lon. Hvorledes vilde sekretariatet
tille sig, om der opkom uoyerens temmeiser i anledning det nylig
\edtagne forlik?
! '. HP lIriks('1/ paatalte, at sekretariatet hadde tat undel' tøttel en til

- 174 -
karbidarbJoreningen i Totodden bort midt paa -vinteren. Arbeid mand -
forbundet har nu faat en tarif her som ved de andre karbidfabrikkel'.
Det maa ikke gjenta sig, at sekretariatet, selv om der i oieblikket er
daarlige utsigter, trækker landsorganisationens understøttelse tilbake.
Kalcaa : Det er blit mer og mer almindelio', at tariffer oprettes
paa længere tid, fra 2 til 3 aar og nu paa 5. Snart binder man vel
arbeiderne i 20 aar ad gangen ! Er der andre tariff r iaar, som er
avsluttet paa 5 aar? Var det faktisk nødvendig at avslutte bygningskon{likten
i Kristiania 2-3 dage før kongressen ? Og hvorfor blev da
ikke hovedstyret sammenkaldt ?
Herman Hansen : Jeg tilhører rørlæggerfaget, som gik mest i -vand et
ved tariffen i bygningskonflikten. Av 130 medlemmer stemte kun G
for den overenskomst, som foreningen maatte bøie ig for. ærlig
vilde tal. paapeke, at punkter, som partsforhandlerne var blit enige om,
var blit ødelagt under fællesforhandlin

- 1 75 -
Qg rørlmggerne kommet op i den situation, hvori de stod. Man varer
dem med hensynene til de andre fag, at minoriteten kal bøie ilT.
Hadde murarbeiderne staat frit, hadde de ikke yedtat overenskomsten
men de yar bange for at bryte istykker for andre, som f. eks. malerne.
Det er ikke rigtig, at de, der utfører det tyngste, men derfor ikke
mindre nødvendige arbeide, skal bøie sig, fordi de haandn'rkslært fag
ikke er tilfreds. Man er for tilbøielig til at regne med det numeri ke
forhold. • 'aaledes var det ogsaa med sagbruks- og høvleriarbeiderne :
man regnet med tallene, men blalldt de uorgani erte var der som op­
lyst en stor del gamle arbeidere. Om nogen kritik er beføiet, aa er
([pt her. at IDan foretar en reduktion i lønsatserne foran opadgaaende
konjunkturer. Der maa tages mere hensyn til sakkundskaper end til
bare det numeriske talforhold.
fIl/'idz kunde være enig i, at man kanske fik rette sin kritik mer
mot de sidste forhandlere end mot sekretariatet. Det samme hadde
gj entat sig iaar som i 190 . Allerede i 1906 hadde træarbeiderforbundet
faat lønnen op til 50 øre . I 1907 og 190 maatte de finde silT
i at bli staaende paa de samme 50 øre og maatte vedta dette og aa
iaar, fordi forhandlerne allerede paa et tidlig tadium hadde erklært
sig enig i lønsatsen.
Ousland mente overfor Rieh. Hansen, at der netop burde ha
været et endnu bedre samarbeide mellem fagene. B3 gningskonflikten
viser os, at selv om man staar spredt i hvert sit forbund driver arbeidsgiverne
os ved sin sammenslutning sammen.
Anton Olsen vilde fremhæve nødyendigheten av at ætte en stopper
for streikbryteriet. > kal vi holde ro og ikke erklære sympatistreik,
maa arbeidsgiyerne ikke ta ind streikbrytere. I tilslutning hertil fremholdt
han "an keligheterne med dem, der utførte malerarbeide yed de
mekaniske yerksteder under bygning konflikten.
Da der ay de fleste talere yar rettet spør maal til formanden
foreslo dirigenten. at formanden fik ubegrmnset taletid. for at han
kunde svare paa en fy lde tgjørende maate.
Det vedtoges.
Lial/ redegjorde derpaa før t utførlig for bygninITskonflikten i
K.ri tiania. Der hadde i sekretariatet været sterke betænkeligheter
ved at gaa til opsi 'else ay bygningsoveren komsterne. ::'I[an hadde
blit skuffet i foryentningerne om de gode tider, om kulde komme
inden bygningsindustrien, og man yar klar over, at en opsigelse ay
overenskom terne vilde virke stagnerende paa byggeYirksomheten og aa
iaal". Paa den anden side til a hensynet til bygningsarbeidern , at
man gik til lønsbevægel en. I 1908 hadde det jo næsten været forutætningen,
at overenskomsteme skulde opsies om 2 aar, naar de utløp.
Oprindelig yar jo utløp tiden av arbeidsgiverne sat til 3 aar, men ved
de idste forhandlinger blev de nedsat til 2 aar. ,'kulde man ventet
til næste aar med opsigel erne, vilde situationen kunne blit "ansk lilT
nok. \" ed nytaarstider utløper grubeoveren komsterne, i april jernoveren
kom ten og i august eelluloseoyerenskom terne. 'kulde bygning -
arbeiderne yente, maatte det saalede mindst blit til 1912. lan ITodkjendte
derfor opsigel e i enkelte fag. ImicUertid kom der meddelel e

- 176
fra arbeidsgiverforeningen om, at i tilfælde en o,-erenskomst inden
bygning industrien blev op agt av arbeiderne, bl v samtlio'e de øvrige
oyerenskomster at anse som opsagt av arbeidsgiverne. Disse hadde
hat under overveielse at opsi overenskomsterne iaar, da de indeholdt
flere bestemmelser, hvorover der hersket misnøie, men de hadde besluttet
at la overenskomsterne gaa uforandret endnu et aar. Ved
arbeidsgiverforeningens beslutning indtraadte altsaa det forhold, at overenskomsterne
var opsagt til utløp 1. mai for murerne, murarbeiderne,
tomrerne, bygningssnekkerne, blikkenslagerne og malerne, ialt 6 fag.
Videre var overenskom terne opsagt av rørlæggerne og sten-, jord- og
cementarbeiderne, ialt 2500 arbeidere. Den 4. april begyndte forhandlingerne
mellem parterne og paagik til 14. april, uten at der fremkom
noget resultat. Den 18. april begyndte saa forhandlingerne mellem
centralstyret og sekretariatet. Da over en komsterne utløp 1. mai,
enedes sekretariatet om, at opsigelsesfristen fra den dag skulde bortfalde
for samtlige fag, saaledes at arbeidet eventuelt kunde stanse
straks forhandlingerne var tilendebragte, om disse ikke skulde føre til
enighet. Fra arbeidernes side sattes der et voldsomt pres paa, at for-o
handlingerne maatte tilendeoringes inden fristen for overenskomsterne
utløp, saaledes at en avgjørelse forelaa 1. mai. Forhandlerne enedes.
derfor om først at avgjøre spørsmaalet om løn, akkordarbeide, overtidsbetaling,
arbeidstid og utløpstid.
Efterat flere forslag var utvekslet, fremsatte arbeisgiverforeningens
forhandlere i møte den 29. april følgende tilbud :
Bygningsoverenskomsterne. Under forutsætning av, at der opnaaes
enighet om overenskomsternes bestemmelser forøvrig og med forbehold
av organisationernes godkjendelse, tillater undertegnede sig at foreslaa
følgende angaaende løn, akkordarbeide, arbeidstid, overtid betaling og
utløpstid :
J[urere. Dygtige murere 62 øre pr. time, fra 1/3 1913 65 øre pr. time.
MIlI·arbeidere. 50 øre pr. time, for arbeide over 2den etage 52:
ore pl'. time, fra lis 1913 for arbeide over 2den etage 55 øre pr. time.
l! lekarbeide 45 øre pr. time.
llIalere. 55 øre pr. time, fra 1/3 1911 57 øre pr. time, fra 1/:; 1913-
60 øre pr. time. Dagarbeidere 5 øre mindre pr. time.
'/lekkere. Verkstedsarbeidere mindsteløn 42 øre pr. time. Lønstillæg
3 øre pr. time, fra l/a 1913 yderligere lønstillæg 3 øre pr. time,
men mindsteløn uforandret 42 ore. Dygtige arbeidere utenfor verksteder
som tømrerne.
Tø mrere. Dygtige tømrere 50 øre pr. time, fra 1/'1 1911 55 øre
pr. time, fra l/S 1913 60 øre pr. time.
Blikkenslagere. JUindsteløn 40 øre pr. time. Løn tillæg 2 øre
pr. time, fra lIs 1913 yderlio'ere lønstillæg 3 øre pr. time, men mindstelon
uforandret 40 øre pr. time.
Akk01·cla1·beide. Tndel' akkordarbeide utbetales arbeiderne paa de.
almindelige lønningsdage et forskud svarende til 90 % a,' deres timeløn.
Det eventuelle overskud utbetales senest 2den lønningsdag efterat
arheidet er færdig og godkjendt.

- 177 -
Ved akkordarbeide el' arbeideren garantert 90 % av sin timeløn
undtagen ved akkorder, som utføre efter en av begge parter omforenet
pristarif, hvor ingen garanti for timelønnen gjælder.
Ocertid arbeide betale som efter nuyærende o,'eren komster.
Arbeidstiden fastsættes til 57 timer pr. uke.
(tløZdirl. Overenskomsterne blir gjældende til 1. mal' 1915.
aken blev av forhandlerne forelaot sekretariatet. 'pørsmaalet
Qm en varighet ay 5 aar var av arbeidsgiverne fremsat som et ultimatum.
Man frem atte derefter følO"ende forslag under 30. april :
nder forut ætning ay, at der opnaaes enighet om overen komternes
be temmel er forøvrig og med forbehold ay organi ationerne
godkjendelse tillater undertegnede sig at foreslaa anaaende løn, akkordarbeide,
arbeidstid, overtidsbetaling og utløpstid :
Malere, SIIekkere, tømrere, blikken lagere som arbeid giverforeningen
forhandleres forslag, dog saaledes. at mindstelønnen for blikkenslagere
forhøies til 42 øre pr. time.
Mw·ere. Dygtige murere 62 øre, 1. mai 1911 65, 1. mai 1913
67 øre pr. time.
Murarbeidere. 50 øre. 1. mai 1911 53 øre, 1. mai 1913 5- øre
pr. time. .
Akkordarbeide. Ved akkordarbeide er arbeideren O"arantert sin
timeløn, undtagen ved akkorder, som utføres efter en av begge parter
omforenet pristarif. .
Oz-ertidsarbeide betales med følO"ende tillægsprocenter : De før te
timer efter den ordinære arbeidstids slutning betales 25 % tillæg, for
arbeide utover denne tid og for arbeide paa lørdaO"e efter kl. 2 betales
50 % . 'øn- og helligdags arbeid samt arbeide nat før og nat efter
helligdage betales et tillæg av 100 Ofo.
Arbeid tirlw fa tsættes til 57 timer pr. uke, fra 1. mai 1913 -6 timer.
O/'erellsko11lsterne blir uopsigelige til 1. mai 1915.
Detto forslag blev behandl t a" mesterne i et møte 2. mai 00"
forka tet. amme dag blev re ultatct meddelt sekretariatet, om beluttet
at meddele arbeidsgiverforeningen, at videre forhandlinger maatte
ansee fruote løse, og hvi ikke vort sid ste forslag kunde lægges til
grund, maatte arbeidet stan es 4. mai. 3. mai meddelte arbeidsgiverforeningen
forhandlere, at nogen mndring i for laget av 29. april ikke
vilde bli foretat. aken blev om In'elden forelagt foreningerne, som
forkastet arbeidsO"ivernes tilbud, 00" som følge herav stan et arbeidet
den 4. mai oyer hele linjen.
nder forhandlingerne var der fra mesterne ide frem at en
række nye krav. Akkordarbeid skulde uhindret kunne anyendes og
kun O Ofo av timelønnen skulde være garanteret. Yed forhandlinO"erne
strakte de ig til 90 Ofo. Ved arbeide uten by skulde arbeid tid n
være 60 timer pr. uke, ingen svend maatte arbeide hos andre me tre
end dem, som ifølge norsk lov kunde beskjæftige yende i ,'edkommende
fag, likesom ingen maatte paata ig ekstraarbeide. H vi nogen
forgik sig mot disse bestemmelser kunde de straks av kediges. Overtidsarbeide
foresloges nedsat til 25 og 50 Ofo for alle grupper. nu var

- 1 78 -
det forskjellig, nogle hadde 100 0;0 for søndag arbeide. Videre krævet
me terne, at IlYis det fastsatte ordinære timetal i uken paa grund
av uveir eller andre uheldige forhold ikke var naadd, skulde tiden
kunne oparbeides paa overtid uten at dette skulde betales med tillægspl'ocenter.
Enh\'er arbeider skulde være ansvarlig for det arbeid og
de materialier om han ved ukyndighet eller uforsigtighet maatte ødelægge,
og hvis en arbeider betroddes et arbeide som han ikke kunde
utføre, skulde han straks melde av, og i motsat fald eretatte mesteren
mulig tap. Mesteren kulde be temme det hele. om man hører, var
der mange merkelige ting, de vilde ha ind. De almindelige bestemmelser
kr æve des indtat, og der stod bl. a. en helt ny bestemmelse,
aalydende: "Man er enig om, at mesteres krav paa, at formænd
eller andre av mesterne s, rlige tillid mænd ikke maa tilhøre arbeidernes
fagorganisation, ikke er en krænkelse av foreningsretten. Likeledes
fast ættes, at mesteren uten nogensomhelst indblanding av arbeiderne
eller deres organ i ation kan vælge formænd og andre tillidsmænd."
J:ior mUl'arbeiderne foreslog de, at reparationsarbeide ikke
skulde komme ind under lønsbestemmelserne. enere forandret de det
derh n, at der for ilekarheide kulde betales 45 øre pr. time. Den
gjH'ldende løn for alt murhaandlangerarbeide val' 50 øre. De foreslog
nu indført en kala efter etagerne. Yi motsatte os alle disse bestemmelser.
,'om jeg næ\'llte iste, hadde rørlæggerne tidligere nedlagt arbeidet.
Yidere var del' mellem entreprenørernes landssammenslutning og arbeidsmandsforbunrlet
ført forhandlinger angaaende sten-, jord- og cementarbeiderne
uten at enighet var opnaadd. Paa henvendelse fra forbundet
om optagelse av nye forhandlinger mellem arbeidsgiverforeningen
og forbundet svarte arbeidsgiverforeningen, at den var villiO' til at opta
forhandlinger, men at dette maatte ske med sekretariatet. Paa henvendelse
fra arbeidsgiverforeningen formand blev derefter forhandlinger
optat den 14. mai for rørlæggerne og cementarbeiderne. Forhandlinger
var tidligere ikke ført mellem hovedorganisationerne vedrørende
disse fag. Under dis e forhandlinger enedes man om ogsaa
at opta til fornyet drøftel e oyerenskomsterne inden de 6 bygninO'sfag.
Ved de tidligere forhandlinger var man kun kommet ind paa ho\'edpunkterne.
Man forsøkte nu at utarbeide fuldstændige forslag til overenskomster,
og i forhandlinO' møte 24. mai fremla arbeidernes forhandlere
utkast til oyeren kom tel' i de 8 fag, konflikten omfattet, i den
form som de mente at kunne anb fale dem til vedtagelse. Arbeidsgivernes
forhandlere forela disse utkast for mesterne, og i møte 28.
mai frel1Jla arbeidsgiverne paa vegne av mestel'lle forslag til en række
-endringer i de fremsatte for lag. Flere av disse ændringer var slike,
at arbeidernes forhandlere ikke kunde akceptere dem. Endelig den 4.
juni fremla arbeid givernes forhandlere et sidste forslag. Dette skilte
'ig i mange punkter fra det av arbeidernes forhandlere fremsatte. Der
"ar aaledes ing n enighet opnaadd. Der blev imidlertid fra forskjellig
hold fremholdt, at det var arbeidernes forhandlere. som var ganske
umedgjørlige. Arbeidsgiyel'Des tilbud blev derfor forelagt for arbeiderne,
som dels forkastet det og dels vedtok det med visse: ændrinO'er.

- 179 -
Re ultatet av a,stemningen hle, oversendt arbeidsgi\'erforeningen.
Der var endnu meget som skilte. Før arbeidsstansen var der om jeg
tidligere har uttalt opnaadd enighet hvad lønDingerne angik for malere,
snekkere og tømrere. Derimot var der ueDighet om lønnen for murere,
murarbeidere og blikkenslagere. Ved de sidste forhandlinger var eDighet
opnaadd herom ogsaa for disse grupper, naar undtages murarbeiderne.
Arbeidsgiverne holdt her fremdeles paa bestemmelser aDo'aaende
flekarbeide, som ikke kunde akcepteres. De vilde nemlig
sJaa ned løDDeD for murarbeiderne, saaledes at de kun fik 45 øre timeD
for Jlekarbeide. Imidlertid hadde arbeid giverne trukket ind under
disse forhandlinger ogsaa rørlæggerne og steD-, jord- og cementarbeiderne.
For disses vedkommende var der uenighet om lønnen, idet rørlæggerne
fastholdt sine 5 øre pr. time for arbeide utenfor byen, naar
de maa være fra,ærende fra hjemmet om middageD. Videre forlangte
arbeiderne 10 Ofo tillæg til timelønnen ved arbeide utenfor byen, hvor
der oyernattes. Endelig val' der uenighet om timelønnen for steD-,
jord- 00' cementarbeiderne.
Ved de første forhaDdlinger fastholdt arbeidsgiverne, at timeløDnen
ikke skulde være garantert i akkord. Dette var et helt nyt krav
fra mesterne, idet timelønDen i henhold til de gamle overeDskom ter
altid var garantert. Ved de senere forhandlinger var man eDedes om,
at ved akkordarbeide skal timelønDeD yære garaDtert uDdtageD ved
akkorder, som utføres efter en av begge parter omfo1'enet ]Jristarif. Dermed
var altsaa dette stridspunkt bragt ut av verden; meD saa reiste
arbeidsgiverne krav om, at ved akkord efter pristarif skulde der kun
utbetales 90 Ofo av timelønnen. amtidig forlangtes, at der i de fle t
mulige fag skulde oprettes pristariffer.
I et forhandlingsmøte den 9. juni blev arbeidernes anmerkninger
til arbeidsgivernes tilbud forelagt for arbeidsgivernes forhandlere. DeD
10. svarte mesterne ved enstemmig at forkaste samtlige ændring forslao'.
Derefter fremkom tilbudet om mægliDg fra d'hrr. professorerne
Rygg og Holst samt disponent chlytter. Sekretariatet akcepterte tilbudet,
meDS det blev avvist av arbeidsgiverforeningen, som istedet
indledet en DY forhandling med sekretariatet. Ved disse forhandliDger
lykkedes det at opDaa et resultat, som akceptertes ay ekretariatet.
Yed avstemDiDg blev forhandliDgsresultatet vedtat av 6 foreninger med
ca. 1(100 medlemmer og forkastet av 2 foreDingel' med ca. 300. Da
konflikteDs biJæggelse var aybængiO' av, at samtlige overenskomster
vedtoges fandt sekretariatet at maatte godkjeDde samtlige overenskomster,
hvorved konflikteD ophævedes.
Stort set maa det siges, at resultaterne av bygningskonflikten er
tilfredsstilleDde. Det er beklagelig, at 2 foreninger fandt ikke at kUD De
vedta de opstillede betiDgelser, og at sekretariatet maatte bruke in
myndighet ; meD deD lags tilfælder vil kUDne hænde, naar en konflikt
omfatter 8 forskjellige fag. Det maa heller ikke glemmes, at her var
mange vanskelig-beter at overvinde. H vad aDgaar de 2 foreninger,
om temte imot, saa bar den eDe av disse, nemlig rørlæggerne, faat
den bedste overenskomst av samtlige de 8 fag, saa det maa karakteri­
seres som rent utidig, naar ne bar stemt mot vedtagelse. De har faat

- 180 -
arbeidstiden fastsat til 551/2 time pr. uke, men skal fremdele lønnes
efter 57 timer, mindstelønnen er hævet med 3 og 5 øre pr. time, likesom
der er fastsat et almindelig lønstillæg av 3 øre pr. time, som
ækvivalent for et tillæg av 5 øre pr. time, som tidligere var fastsat
for arbeide utenfor byen, hvor arbeiderne ikke kom hjem til middag.
Hvad angaar godtgjørelse for reisearbeide og overtidsarbeide var rørlæggernes
overenskomst meget bedre end de andre fags. Anderledes
{Jr det med murarbeiderne. Her kan der muligens være litt grund til
misnøie, endskjønt jeg tror indvendingerne mot overenskomsten skal
vise sig at være mere av teoretisk end av praktisk betydning. Selvfølgelig
er elet ikke blit efter ønske, men forholdet er dog det, at mUl"arbeiderne
i 1911 faar en timeløn av 53 øre og i 1913 55 øre. For
flekarbeide fastsattes timelønnen til 50 øre. Her holdt arbeidsgiverne
til det sidste paa 45 øre. Det som murarbeiderne er mest misfornøiet
med er altsaa, at ilekarbeide kal kunne utføres av dag folk. Jeg tror
dog, at det skal vise sig, at deres frygt for denne bestemmelse er
ugrundet. Hvis det er saa, som man paastaar, at vi gaar imøte en
opgangstid i byggevirksomheten, kan der ikke være nogen grund til
frygt for denne bestemmelse. Men ser vi saa paa, hvad vi har evnet
at slaa ned av de krav arbeidsgiverne kom med, saa tør jeg si at
resultatet er stort. For bare at nævne et par punkter : Arbeidsgiverne
forlangte bl. a., at fOTmænd ikke skulde ha lov til at staa i
fagforeningerne. Det maatte de opgi. Foreningsretten er saaledes
fremdeles fuldt anerkjendt for alle arbeidere. Et andet krav gik ut
paa, at naar en mand paatok sig et arbeide, skui de han paa forhaand
varsle vedkommende arbeidsgiver, dersom han ikke var sikker paa at
ha den fornødne dygtighet. Hvis han ikke varslet og det viste sig,
at han var udygtig, skulde han kunne avskediges øiebJikkelig. Kravet
maatte opgives. Likesaa et krav om, at arbeiderne skulde yde erstatning
for mangelfuldt arbeide. Et av de største stridsspørsmaal var
arbeidsgivernes krav om, at timelønnen herefter ikke skulde være
garantert ved akkordarbeide. Ogsaa paa dette punkt seiret arbeiderne.
Timelønnen er fremdeles garantert osv.
Av positive fordele er opnaadd for mlwerne en timeløn av
62 øre, i 1911, altsaa næ te aar, 65 øre, ialt 5 øres lønsforhøielse,
for tømrerne 55 øre næste aar og fra 1913 60 øre, i;tlt 10 øres forhøieise
pr. time. nekkerne fik hævet mindstelønnen med 2 øre amt
:fik et lønstillæg straks av 3 øre pr. time, i 1913 yderligere 3 øres
lønsforhøielse. Malerne, som fik forhøiet sin timeløn ifjor med 5 øre,
fik nu yderligere 2 øre mere i 1911 og 3 øre mere i 1913, saaledes
at deres løn da blir 60 øre pr. time. Blikkenslagerne hævet mindstelønnen
med 2 øre pr. time, samt :fik et lønstillæg av 2 øre straks og
3 øre i 1913. Rørlæggerne fik som før nævnt 3 og 5 øres forhøieise
av mindstelønnen, mumrbeidmo1,2e en forhøieise av 3 øre og yderligere
2 øre i 1913. Gementarbeiderne fik en løn av 42 for jordarbeide, 47
for fjeldarbeide og 55 øre for cementstøpning. Tidligere kun en sats paa
40 øre. Men det største ved denne overenskomst er, at der er fastsat
en bestemt mindsteløn i akkord. Det har været overordentlig vanskelig
at faa anerkjendt en garantert mindsteløn i akkord ved denslags

- 1. 1 -
arbeid , OD' del' bar "æret streiket bort hundredetusener av kroner. uten
at det er lykkede at fjerne arbeidsgivernes motstand. Her har ,i
vund t principet fuldt og helt. Det er min overbevi ning, at det vundne
re ultat er det bedste. som kunde naaes. Det var altfor megen ri iko
forbundet med at fortsætte, og fordelene ved en fortsat kamp var
me et tvilsomme : de ofre som krævedes vilde ikke taa i forhold til
det som var klandret. Man maatte ogsaa regne med at flesteparten
a\' bYD'ningsarbeiderne hadde leyet i de magre aar; skulde konfiikt n
været fortsat, vilde de ba litet eller intet at møte vinteren med. En
langvarig bygningskonflikt l' en meget tvilsom affære, og virkningerne
vilde kunne føle længe efter. Ietbvertfald vilde det været ufor varlig
o gan ke uholdbart at fort ætte streiken efter at 6 forening l' av
hadde vedtat overenskomsterne. om helhet betragtet var det et
tort frem kridt som var D'j ort ved bygningsover n komsterne, mens
der ikke paa noget punkt var tilbakegang at opvi e.
Taleren gik derefter over til at redegjøre for ekretariatets befatning
med lønsbevægelsen ved høvlerierne og saD'brukerne. Det var
arb id giverne som her opsa overenskomsterne, med den uttrykkelige
meddelelse. at sat erne skulde reduceres. Overenskomsterne utløp 1.
eptember ifjor. Forhandling rne paabegyndtes allerede i juli men
blev det saa overlatt parterne at føre de første forhandlinger. Det
gik maat. da der yar en mængde satser at gjennemgaa. Arbeid ­
mandsforbundet ble\' da enig med arbeidsgiverforeningen, at forhandlino'erne
skulde paagaa utover utJøpstiden og arbeidet fort ætte eft l'
de pri 'er, hvorom der var opnaadd enighet mellem parterne, hyor
ikke enighet \'ar opnaadd skulde de gamle priser indtil videre gjælde.
Det blev et langt lærred at bleke. Forhandlingerne paagik den ene
maaned efter den anden. Det lykkedes ikke at opnaa enighet m llem
forhandlerne. Der avholdtes vistnok over 60 møter. Forhandling rne
førte av arbeidsmand forbundet og arbeid giverforeninD'en, men taleren
var ofte med i forbandlingerne OD' fik et godt indblik i aken. Arbeicls­
Q1verne bævdet, at forbedringer av de maskinelle forhold hadde øket
produktionen og nødvendiggjorde en reduktion av atserne. Der blev
OD' aa reduktion for enkelte, men der ogsaa opnaadde fordel . D t
er den rene overdrivelse, naar her tale om en l' duktion av flere
hundre kroner pr. aar pr. arbeider. Det er rene undtagel er, om
og aa er begrundet i andre forhold. Det vilde føre for langt her at
gaa i detalj. Det er jo bare nak, naar der anfores, at sekretariatet
ikke kjendte \'irkningerne av o\'el'enskomsterne. v et l' ferat i " rbeid
manden" fremgaar ogsaa, at det ikke lykkedes arbeidsgiverne at
drive igjennem nedslag i nOD'en nævneværdig utstr kninD', men at det
n, rme t \'ar en regulering. Imidlertid ligger aar aken til de slette
forhold ho arbeiderne selv. De har ikke villet kjende in be økel e -
tid. Organisationsforholdene yar overmaade daarlige. Efter at tal'iffern
blev oprettet i 1907 hadde arbeiderne gan ke for ømt in foreninger.
Trods alle forsøk fra forbundets side var det ikke mulig at
v. kke interessen tillive. Arbeid giverne kjendte elvfølgelig dette forhold.
I de lang maaneder mens forhandlingerne stod paa, var sløvheten
like stor. Rich. Hansen var dernede for at agitere for storre
13

1 2 -
tilslutning, men resnltatet var kralt. X aar arbeiderne midt under
forhandlingerne om overenskomst og vel vidende at arbcid giverne
,ilde slaa ned lønningerne - dette var jo meddelt allerede ,cd opigelsen
- utviser en saa ringe interesse som nede ved Fredrik tad,
ela er der ingen raad. Det maa føre til nederlag Efter en hel del
moter blev saken forelagt til avstemning. Det gjaldt ialt 8 bruk.
Arbeiderne ved de 3 bruk, hvor organisationsforholdene var bed st,
forka tet overenskomsterne. Den 2 . februar mottok saa sekretariatet
copi av en skrivelse som arbeid giverforening n hadde endt arbeid -
mand forbundet og hvori meddeles at overenskomsterne var vedtat av
brukene, og at der vilde bli iverksat lockout ved alle sagbruk, 11ovlerier
og kassefabrikker i det søndenfjeldske N" orge, hvis ikke tarifferne
var v dtat ind n næste dag. 'aken kom derefter til behandlinO" i
ekretariatet. Ifølge oplysninger fra arbeidsmandsforbundet vilde
lockouten komme til at omfatte 27 12 arbeidere. Herav ,ar 133&
organi erte og 1377 uorganiserte. Alt aa var ikke engang halvparten
org-ani erte. Endda værre var forholdene hYi man tok det distriktvis.
Værst var det i Fredrikstaddistriktet. Der var der ialt 2262 arbeidere,
IlYorav 575 organiserte og 1687 uorganiserte. De uorganisertes
antal var 3 gang . saa tort om de organiserte . elv ved de 3 bruk,
hvor overen kom terne forkastedes, var der skralt. Der yar det 93;:)
uorgani erte og 5Sl3 org-ani erte. Det maa da stride mot al organiation
at gaa i kamp med en slik styrke, hvor de organ i erte overalt
var i haabløst mindretal, og hvor arbeiderne tiltrods for alle for ok
ikke var at formaa til at la sig organisere. Den amme slovhet gav
ig tilkjend . da forhandlingsresultatet kulde b handle i foreningerne.
Tiltrod for at en av forhandlerne møtte op for at redegjore. saa var
fremmøtet yderst slet. Ved de 8 bruk møtte kun 502 for at aygi
stemme. 4 16 at hjemme.
neier like forhold var der intet andet at gjøre end det, som
blev gjort. , ckretariatet har her handlet under fuldt an var 00' i henhold
til lovene.
Hvacl angaar Notoddens karbidfabrik , saa erklærte jo fabrikken,
at uriften maatte indstilles, h vi ikke arbeiderne kunde gaa med paa
at arbeide for de priser, om var før oyerenskomsten ay 190 . Da
arbeiderne ikke kunde gaa med herpaa, ble\" driften helt enkelt indtillet.
'ra arbeidsgivernes side fremholdtes, at konjunkturerne var
lik, at det ikke lønnet ig at drive. Der blev saa veritabel stan _
kraften bl v bortleiet og alt tydet paa, at fabrikken for al,or vilde
ophøre. Der var mange antydninger om, at fabrikken skulde omlæggcs
etc. Imidlertid holdtes tedet blokert og landsorganisationen utbetalte
understøttel e i 4 maaneder. JUen da der ingen ut igter "ar til
at driften skulde O"jenoptages, blev under tøttel en efter den tid ophæ,et.
Wra forbundet fik sekretariatet en skrivelse, hyorav fremgik, at forbundet
var i høi grad uviss paa. om dette ikke var en ret og slet
nedlæggelse av fabrikken. Landsorgani ationens reseryefond skal dog
ikke være nogen arbeidsledighetskas e.
* *
...

- 1 3 -
lJirigel/tell forela porsmaalet om aftenmøte.
KalmCl mente det var likegyldig hvad man \'edtok .
• 1. PC'dersen synte , at for laget kom for hastig paa rcpt'æ entanterne,
om allerede kunde ha truffet andre arrangement .
(/lldmullds('1/ var mot kveldsmøter, der aJtid var saa broket be økt,
at de ikke med sikkerhet O'av et sandt uttryk for kongressens mening.
Det var et bedre middel, om enkelte repræsentanter ikke vilde lægg;e
beslaO' paa tiden med deres veltalenhet.
Lil/daltl advarte mot k\' ldsmøte - vi er mot overtidsarbeide -
og hen tillet til repræsentanterne at være mere kortfattet. Kun pet.
av hvad der sies er nyt. 92 pet. er sagt for -10 aar iden. Over
50 pet. er gjentagelser av tidligere talere.
Dirigel/(,I/ : Det Yi el' sig, at sel'lr til forretning ordenen benytter
man tiden fuldt ut. ogsaa hl'. Lindahl.
Tl'Clmnæl kunde for denne gangs skyld være med paa kveld møte.
Jf. \I/!Ja((rd : Yi, som arbeider i arbeiderbevæael en, har altid
overtid .
• lame anbefalte, mens Dys(e/,/{(Z advarte mot kveldsmøte.
,""('hefto foreslog. at møtet kulde fortsætte, til den foreliggende
sak var færdigbehancllet.
Lian foreslog, at møtet skulde fOl'tsætte fra 7 til 11 aften.
Lians for lag forka tedes og Seheflos fol' lag blev vedtat.
*
.
*
S('thit badde været i mindretal ekretariatet yed den endeliae

- 184 -
lønsforhold arbeiderne maa arbeide under i 3 aar. En anden vanskelighet
opstod, da overenskomsten var vedtat, idet arbeid giverne da
krævet, at den skulde ha tilbakevirkende kraft . Dette stred direkte
mot forutsætningerne mellem forhandlerne, der gik ut fra, at de gamle
bestemmelser vedblev at virke under hele forhandlingstiden og like til
.den nye overenskomst vedtoges. Arbeiderne maatte tilbakebetale optil
200 kr. foruten at de hadde faat indtil 10 kr. mindre om uken.
Aamodt hadde været mot opsigelsen i bygningsfagene. Bygning ­
konflikten klemmer ikke, saalænge pengene forrenter sig i banken. Han
var enig med Lian i, at rørlæggernes kritik var noget utidig.
Einar Hem'iksen sluttet sig til .Tuell. Paa taleren arbeidssted
var 2{)0 av 290 arbeidere organisert. Men paa grund av det lønsnedslag,
som overenskomsten medførte - for enkeltes vedkommende
fra 26 til 16 kr. uken - var 100 mand nu gaat ut av foreningen.
Efterpaa at man ikke selv hadde hat bedre støtte av organisationen,
blev man anmodet om at hjælpe andre. Hvad vildc man gjøre, om
der blev streik under tariftiden ?
Pettersen : Det var formodentlig siden den var saa fersk, at der
blev saa stor debat om denne sak. Det var greit, at 1908 vilde ha
'Sine konsehenser. Men d6t vilde taleren si, at enten et forbund talte
et par eller mange tusen medlemmer, fik man hævde den samme
moral overfor alle.
TTi,qgen : Overenskomsten i Kristiania vil ha indflydelse paa andre
-steder i landet. Men 5-aar -tariffer vilde man ikke gaa med paa i
'l'rondhjem. Et spørsmaal som det kunde været forelagt kongressen.
Fra kotfos saa taleren, at der var foreslaat, at de almindelige bestemmelser
skulde utgaa. Tal. vilde foreslaa følgende uttalelse :
"Eongressen maa beklage sekretariatets godkjendelse av overenskomsten for
bygning arbeiderne i Kristiania, da den yedtagne overenskomst indebolder bestemmel
er, som taar i trid med forslag om tariffer, som er fremsat for kongres en til
.avgjoreIse. «
Kalraa replicerte til Pettersen. Medlemmerne var ikke saa glemske,
at de ikke skulde husket denne sak om den blev ældre. Taleren hadde
ikktl faat noget svar fra Lian. Vi maa ikke i daarlige perioder indgaa
avtaler, som utløper i gode perioder.
Richm'd Hansen : Det er forsaavidt lite hjælp i at tale om det
som er skedd, naar der ikke var git grei besked før. Til Pettersen
vilde taleren si, at i 1908 stemte arbeidsmandsforbundet først for, mens
træarbeiderforbundet var mot. Med hensyn til brukene i Fredrikstad
vilde taleren heller, at foreningerne skuI de gaa istykker ved treik end
ved snigmord. Det hadde været bedre om sekretariatet hadde ødelagt
dem ved konflikt, nu risikerte man allikevel, at Fredrikshald· og Lillestrømforeningerne
blev ødelagt, Taleren vilde si, at dette var det eneste
han vil de kriticere sekretariatet for i de forløpne 3 aar.
Næss vilde si, at skruebrækkerne i malerfaget, som Anton Olsen
hadde nævnt, ikke var faretruende. Av 430 mand var det kun 5 medlemmer,
som hadde skeiet ut . . ] orholdene var ikke bedre i andre fag.
Nu yar Akers verk ted renset for skruebrækkere, og in den ukens utgang
"ilde dette ogsaa være tilfældet med yland. Malerne holdning var

- 1 5 -
særlig o'od naar man tok i betragtning, at de ikke selv hadd noget
kray at stille, men uforskyldt var kommet op i konflikten.
Sverre IlJ(>rsn : D t første vi maa forlange av den der taar Ol)
og kriti erer er kjendskap til det faktiske forhold. Taleren vilde addressere
d nne uttalelse til Viggen og og aa til Kalvaa. iggens forslag
var jo meningsløst, da der ikke var nogen slik uoverensstemmel e som
paaberopt. Læ landsorganisationens loye, der er be temt Iworledes
man skal gaa frem. Ino-en av de interesserte forbund hadde følt sig
saa brøstholdne, at de hadde krævet hovedstyrets avgjørelse, det var
aken. Yi fik erindre, at arbeidso-iverne nu er bedre organ i erte end
for, de gaar derfor over fra for "al' til angrep. aar vi da paa vor
side kan slaa angrepene tilbake, er allerede det en seir. Og d t var
tilfældet i bygningskonOikten. Det el' en pen form Juell hadd valot,
naar han i omtalen av agbruk- og høderiarbeiderne indrømmet, at de
var "daarlig organisert". Ja, naar kun 50 % er organisert, er organi ationsforholdene
i sandhet "daarlige". Men hvad der var mer betegnende
er, at i lopet av 1/2 aar vi tes ingen tUo-ang til foreningerne ved hoylerierne
og sagbrukene, trod forhandling rne paao-ik og der var den me t
brukbare agitationsbasis for tilslutnino- til organisationen.
Wiirtz : Vi har ikke faat mere end vi forlangte som rian sa.
Lindahl fæstet sig specielt ved, at hoved tyret ikke "ar tUspurt
under bygningskonflikten. Han maatte beklage et slikt sekretariat, som
paa forhaand kunde i, at intet forbund vilde føle ig brøstholdent. l
1908 var hoved tyret indkaldt, men iaar var det overflødig. Taleren
for tod det slik, at de negative sider opveiet de positive. De to overenskom
ter taleren hadde set var iallefald saa daarlige, at selv om
Lian talte med serafimers tungemaal eller man brukte baade kost OD"
saape, vilde ikke sekretariatet bli pletfri i denne sak. kal vi ha
hoyedstyre, skal sekretariatet oo-saa indkalde det.
He/'man Ha nsen "ar ikke enig i, at rørlæggerne hadde opnaadd
et o-odt resultat. Taleren hadde paatalt forskjellen mellem partsforhandlingerne
og de sid te forhandlinger, og de ting man hadde mistet
fra de første til de idste forhandlinger var vigtigere end alt det man
hadde opnaadd.
Anton Olsen vilde uare si saa meget, at skal vi høie av for krnebrækkerne,
er ,"ore penge til organisationen bortka tet.
Joh. Pelter en sluttet sig til Juell og Rich. Hansen og beklao-et
Lian fremgangsmaat og hans benyttel e av statistikken over arbeiderne
ved 'agbrukene og høvlerierne. .
Ed/'. Evensen vilde til den her førte debat i in almindelighet
minde om, at naar kravene tilles, forer de "radikale" an, og d sættes
deryed ofte høiere end hvad der kan o-jennemføres, uten at derfor er
noget nederlag. Murerne har fra lang tid tilbake hat en stærk organisation,
som forklarte at de var kommet saa langt som de yar. Forovrig
fandt han det noget forunderlig, at særlig utenbys repræ ntanter
hadde ført klander over bygningskonflikten i.Kristiania. I Trondhjem
har man 4-aarig kontrakt, og derfra til 5 aar "ar jo ikke aa langt
sprang; men underlig er det, at netop derfra kommer nu kravet om 2 aar.
Linl/ : Viggens forslao- er jo ganske umulig og umotivert, al den

- 18G -
stund det netop el' en av fordelene yed overenskomsterne i bygning -
fa rene i Kri tiania. at de er like saa fri de saakaldte princippielle
bestemmelser som i 1908. Hvorlede kan bro Viggen komme med et
slikt for lag, naar han ikke bar set eller læst overenskomsterne. Det
yar jo netop det, som arbeidsoiverne hadde maattet gi sig paa. Paa
hvert eneste punkt var de her drevet tilbake. Det var lønningsspørsmaalene
der var misnøie med, ikke principperne, som betegnet en absolut
seier for arbeiderne. Taleren vilde saaledes minde om, at man
ved (Jøkkens verk og likeledes i Vestfjorddalen hadde kjæmpet for en
garantert Lim løn i akkord ved anlægsarbeide, uten at arbeidsgiverforeningen
var at formaa til at gi sig. Men dette hadde man her faat
igjennem. 'raieren vilde endnu engang nævne overfor Joh. Pettersens
bemerkninger i anledning sagbrukskonflikten, at i Fredrik tadva draget
var der 16 7 uorganiserte og 75 organiserte. Og Rich. Hansen rei te
bele yasdraget opover og agiterte. agbruk arbeiderne hadde imidlertid
ikke forstaat sin besøkelsestid.
Gundersen fandt kritikken over sekretariatet i anledning sagbrukskonflikten
uberettiget. Det daarlio'e resultat var en konsekvens av den
mislykkede læn earbeiderkonflikt i 1907 ; men det kunde elvfølgelig
yære bra for (H'beidsmand forbundet al vælt kylden over paa sekretariatet.
Og aa kritikken i anledning bygning fagene er uberettiget

- L 7 -
var saadan. at en konflikt "ilde medføre nederlag for arbeiderne. da ,ar
det jo absolut til organ i ationen og arbeiderne gagn at avverge den.
J/l1i1/8 Olsel/ : Det kan n-el'e ,"ondt, at de, som' er godt organisert
paa ct sted, maa bøie sig, fordi organisation n er slet andre steder:
men inden den enkelte industri maa man sta a la t og bra L ammen.
Kritikken maa føres mot de sløve inden hver branche.
Gllnde'rsen vilde si til Juells sluLningsbemerkning, at talerens forbund
hadde kun tapt '* konflikter i de sidste 6 aar. Bnhver, om er
< rlig, maa e agbruksaffæl'en som en konsekvens ay nederlaget 190 .
Den mundtlige heretning blev derpaa godkjendt.
Dirigenfen oplyste, at . Pedersen hadde antydet for lag om, at
yk forsikringen ut ættes til senere eller til næste kongres. Han ,ar
ikke til tede.
lndlederen Lian vilde gjerne yite. hvad kongre en mente.
l'iI·ft{'flo foreslog saken ut at til efter punkt 20 paa dag ordenen.
Der yar sakel' paa denne, som under alle omstændigheter maattc
strykes.
Schcflos forslag forkastedes. Møtet bævede kl. 53/ j.
Torsdag 30. juni. Formiddagsmøte.
Di" il/('I/f: M. Ormesfad.
Protokollen fra de to foregaaende møter refererte o godkjelldtc
enstemmig.
A. lhlc'l'f::ell fOl'eslog :
»Da kongre('n finder, nl den lilstnl'kkrlige tid for en indltal'Il(ll' behandling
al' yket'ol',.ikrin!!;loyen ikke knn nyse(', oversendes ,.nken til horetbtyrct. hYis betænkllill!!;
1t'lIsnget ay sekretnriateb bCIlll'l'knin!!;er ov('1. (,,11l1(' dr for kjelligc forbund."
Da det under gaarsdagens møte var aygjort, at saken ikke skulde
utsætles, bley forslaget ikke optat til votering.
Ol" O. Lian indledet derefter pøl' maalet om
Sykeforsikringen.
Den 1). septbr. 1909 vedtok tat magLerne en lov. som er a,
overordentlig tor og indgdpende betydning for lon arbeiderne. 11el111iO'
lov om ykefol' ikrinO'. Loven træ der ikraft 1. juli Hl11. og pør -
• maalet om arbeidernes tilling til denne loy er derfor i allerhøieste
O'rad aktuelt.
l over 24 nar har myndigheterne holdt paa med sykeforsikrinO' -
pøl' maalet, og der foreliO'ger nu en mængde materiale og dokumenter
i den sak. Men det er vel unødvendig ber at dvæle ved d tte. Loven
har Yi nu faat, og det er den vi faar se paa. Jeg ,il da i det med
en gang, at loven er meget utilfreds tiUende for dem, den er be temt
for. Den bærer tydelige merker efter at være kommet i tand. uten
at arbeidernes mening er hørt. Og det el' jo arbeiderne, 0111 efter
loycn er de for ikringspligtige. I den departementale komit(> av 1907
om har utarbeidet grundlaget for loven, ,ar der inO'en repræ en tant
for arbeiderne, men arbeidsgiverne og lægerne val' repræ entert. Loyen

- 1 8 -
bærer da 00' aa tydelige spor herav. Foruten di e "ar der bl. a.
ogsaa en skolemand i komiteen, nemlig hr. Eftestøl. Hvem han kuld
repræsentere er ikke godt at si. En skolemand kulde vel ikke være
noget særlig akkyndig paa ykeforsikringens omraade. 1\Iaaske det
var de "demokratiske" arbeidere han repræsenterte. :Men da hadde
arbeiderne hat en daarlig repræsentant. Der var intet hen yn tat til
de faO'organiserte arbeidere, som nu i 20 aar har syslet med ykeforsikring,
og loven lægger derfor ogsaa alle mulige og umulige hindringer
iveien for fagforening kasserne. Dette kunde endda for taaes, hvis
loven hadde været slik, at den offentlige sykeforsikring hadde budt
arbeiderne ialfald noget nær det samme som arbeiderne byr gjennem
sine eO'ne kasser, men dette var langtfra tilfældet. JUan stod derfor
her overfor en lov, som paa flere omraader skapte en daarliO'ere sykefor
ikring end den, de organi erte arbeidere selv kunde skaffe. 'amtidig
gav loyen adgang til, at private kasser kunde O'odkjendes. Lovens
forut ætning var altsaa, at fagforeninO' kas ern kunde opretholdes.
Men samtidig la loven saa mange praktiske vanskeligheter iveien herfor,
at det for mange organisationr var tvilsomt, om de kunde benytte
loven. Der var i saa henseende tat mere hensyn til brukska serne.
Yort principielle standpunkt overfor sykeforsikringen er jo uttrykt
i det av Det nor ke arbeiderparti fremsatte lovforslag om ykepleien
i beskatningen. Yi hæyder, at sykepleien er en samfunds ak, om
samfundet som helhet skal bære. Ved behandlingen i tortinget tok
dog de borgerlige partier litet eller int t hen yn hertil.
Yor stilling til sykeforsikringsloven er ikke som overfor lov om
statstilskud til arbeidslediO'hetskasser. Yi har her intet valg. Men
vi overfor loven om tilskud staar frit, hvorvidt vi vil benytte den eller
ikk , indførel' lov om ykeforsikring trangsfo r ikring for enhver løn -
arbeider eller betjent over 15 aar i privat eller offentlig tjeneste, forsaavidt
vedl ommende hal' arbeide, som strækker sig ut over 6 dage
og ikke tjener over 1200 kr. pr. aar paa landet og 1400 kr. i byerne.
De, som lider av kronisk sygdom, blir ikke forsikret, likesom altsaa
loven aapner adgang for private kasser at bli godkjendt. De, som er
forsikret i aadanne kas er, er fritat for tvangsforsikringen. Hvis fagforeningernes
sykekasser blir godkjendt, undgaar altsaa medlemmern
den offentlige ykeforsikring.
I forskj Ilige andre lande har man og aa indført offentliO' sykeforsikring,
tildels efter forskjellige metoder. I Tyskland er der tvangsfor
ikring for Yisse klas er av befolkningen. Den omfatter ca. 12 millioner
forsikrede av ca. 60 millioner mennesker. I Østerrike likeledes.
Der omfatter forsikringen 3 millioner av 10 mill. I Danmark har
man bygget paa de bestaaende private ykekas er, som anerkjendes
av staten. ,taten yder her t aarlig bidrag i forhold til indtægterne
s\'arende til ca. 30 % . .F'or ikringen er altsaa her helt frivilliO'. Tilslutningen
til di se kass r har øket sterkt og er nu bortimot en h'alv
million medlemmer. I re-rige og England er likeledes forsikringen en
frivillig sak. Efter vor lov blir ca. 400,000 tvangsforsikret.
Da forslaget til sykeforsikringslov kom op i stortinget og da
so ialkomiteen indstilling forelaa, nedsatte sekretariatet en komite til

- 1 9 -
at gjennemgaa for laget og fremkomme med mulige bemerkninger_
Det merkelige ved denne lovs behandling var at de intere erte, lønsarbeid
rne, de som tvinges ind under loven, de gaves ikke anledning
til at uttale sig. Ellers pleier man jo at sende rundt til uttalel e, nær
agt alt mulig. Men her blev ikke arbeiderne spurgt. ekretariatet
fandt derfor at maatte opta saken. Den 6. juli ind endte vi en længere
motivert forestilling i saken. Og vare repræsentanter i tortino-et
optok om for lag de indvendin er som var reist. De blev alle kon ekvent
ned temt. jelden har borgerpartierne staat aa enige, om her.
dvokat Klingenberg i Trondhjem uttalte da, at det ,ar ikke fagforeningerne
i .eorge som skulde være bestemmende i nor k politik. Dette
bor vi huske, naar vi atter gaar til valg paa repræ entanter i nationalforsamlingen.
Arbeiderne skal ingen indflydelse ha paa en lov, som
utelukkende saaatsi rammer dem. Loven blev da ogsaa ,ed tat, lik
som ind tillingen forelaa.
aar alt kommer til alt maa det kanske indrømme , at loven
allikevel betegner en reform, forsaayitt som det offentlige dermed har
gjort et litet skritt i retning av at anerkjende princippet om samfundet
pli gt overfor de syke. Og særlig i hygienisk ilen eende vil loven
kunne faa betydning, idet den tvinger ind under lægetil yn lag i samfundet,
om i mange tilfælder hittil ilar maattet undvære læge. Loven
o-ir jo ogsaa fri læge. len det er et sørgelig faktum, at de organierte
arb idere, som er vant til en nogenlunde skikkelig sykeforsikring
gjennem fagforeningerne, for dem blir tilstandene slettere fter at loven
er traadt ikraft, og kan ikke fagforeningskasserne i en eller anden
form opretholdes vil mano-e medlemmer bli helt uten forsikring i vi se
tilfælder.
Loven bestemmer, at de forsikringspligtige skal inddeles i 4 kla ser
(efter inrltægten) og ethvert medlem erholder da en understøttelse, som
skal utgjøre 60 O fo av d n midlere dagløn. 1 te kla se med indtæ t
indtil 300 kr. aarlig erholder i sykeunderstøttel e kr. 3.rlO pr. Ilke
(60 øre pr. dag i 6 dage, idet øndage ikke medregne ), :dden kla ·se
med indtægt fra 300 kr. til 600 kr. aarlig erholder en understøttel e
av kr. 5.!:l0 pr. uke (90 øre dagen), 3. klasse indtægt fra 600-900 kr.
erilolder kr. 9.00 pr. uke (kr. 1.50 pr. dag) oo- 4. klasse med indtægt
900-1400 kr. pr. aar erholder i understøttelse kr. 12.60 pr. uke
(kr. 2.10 pr. dag). Arbeidsgiveren er pligtig at gi kred ka serne medd
lei e om de for ikringspligti e arbeideres indtægt. Overflytning i
klasserne kan ske ilv r 1. januar og 1. juli. Ved an ætteisen av indtægten
medregnes ogsaa ekstrafortjeneste, overtidsfortjene te amt ogsaa
hu truens fortjeneste, hvis hun ikke kommer ind under begrepet
lønsarbeider.
Sykellnderstøttelsens varighet er 26 uker i løpet av et aar re net
fra d n dag, da sykeunder tøttel en begyndte. ykepeno-ene utbetale
ikke for de 3 første dage efter ygdommens begyndelse. Har et medlem
oppebaaret sykepenge for 26 uker for sygdomstilfælde i.ndtruffet i
lopet av et aar, skal han for nyt eller nye anfald av amme ygdom,
om indtræffer i det følgende tid rUin av et aar, regnet fra utløpet a.
det før te understøttel esaar, eller om understøttelsen har Yaret ut over

190 -
dette, fra dennes ophør, ikke oppebære ykepenger for mer end I/llisf
1.'J uker. Har et medlem for an fald av samme ygdom nydt sykepenger
for tilsammen 39 uker, kan han ikke senere faa understøttelse
for samme sygdol11, før der efter sidste understøttelse er hengaat 2 aar.
regnet fra ophøret av sidste anfald, og han i hele dpnne tid ifølge
erklæring fra ykekasselæge har været fri for vedkommende sygdom.
Bestemmelser som de her anførte er jo i høi grad rigorøse og
laar igrunden hele forsikringen overende. Det er jo netop for de
syke man har sykeforsikring : men her gaar loven hen og sætter d
som mest trænger sykehjælpen utenfor for ikringen. Lider en mand
w gigt 00' faar understøttelse et aar i 26 uker, aa faar han i det
næste aar altsaa kun hjælp i 13 uker og faar han aa i det 3. aar
atter anfald av gi gt, saa faar han ingen understøttelse. Men endnn
"æne : for at erholde ny understøttelse idetheletat maa en slik stakkars
gigtbruden arbeider - og dem er det de 'værre mange al' -
bevise, at han i 2 aar ual'brutt har været fri sygdommen. En ganske
umuUg bestemmelse, som helt strider mot de principper, hvorefter
ialfald arbeiderne har drevet sin sykeforsikring.
nder ophold paa sykehus bortfalder de fa tsatte sykepeng r,
men hvis den syke har egtefælle eller andre slegtninger, som bol'
ammen med ham, og hvis underhold medlemmet pligter at bestride.
kal der ydes di se sykepenger beregnet al' den midlere dagløn med
20 % , hvis der er 6n, 35 % hvis der er to og 50 % , hvis der er tre
eller flere saadanne forsørge de.
Et medlem i 1. indtægtsklasse om har 3 per oner og deroyer
at forsørge vil efter dette erholde 50 ore dagen til familien, naar han
elv ligger paa sykehus. Et medlem i 4. kla e vil under samme forhold
faa kr. 1.75 pr. dag.
Ved kvindelig medlems nedkom tydes sykepenge (barspIpenge) i
() uker, samt i tilfælde fornøden lægehjælp. Disse ydelser er betino'et
av, at hun umiddelbart forut har yæret medlem av offentlig eller godkj
ndt privat eller kommunal sykekasse uavbrutt i mindst 10 maaneder.
Dette sidste om de 10 maaneder forekommer mig at "ære en
merkelig bestemmelse. Man skulde næsten tro, at myndigheterne var
bange for, at der kulde drives spekulation med "barsel pengene" .
(Munterhet).
ykekassen yd 'r be,qI'Qvelseshjelp, dog ikk ' oyer 50 kroner. Efter
lovens indtægt kla ser vil begravelseshjelpen bli : l. 1 kr. 25.00, kl.
2 kr. 37.50, kl. 3 kr. 50.00 og kl. 4 kr. 50.00.
Endvidere yder sykekas en fri lægehjelp. For medlems egen perso1/
fra ygdommens begyndelse, samt - ved første gangs anskaffelse
saadanne hjelpemidler om briller, brokbind o. lign., og hvor kirurgi k
behandling utkræve forbindings aker og de for saadan behandling nodvendige
lægemidler efter lrogens anordning. om læO'ehjelp regne
ogsaa tanduttrækning - ved læge eller tandlæge - dog ikke. hvis
den sker av hen yn til indsætning av kunstige tænder.
For (Jt medlems egtefrelle (hustru eller mand), som forsørges al'
medlemmet, amt for hjemmeværende barn under 15 aar fri lægehjelp
111. v. dog ikke saadanne hjelpemidler som briller, brokbind eller liO'n.

- 191 -
Betinge7sen f01' medlrms kap er, at man har arb ide. Strak man
træder ind i et arbeidsforhold, om varer over 6 dage. er man berettiget
til det som forsikring yder. Til gjengjæld strykes man av ykekas
en traks man blir arbeid løs. Dette er t av de værste punkter
i loven. For at bøte paa forholdet er der be temt, at blir en per on
arb idsledig ved ham utilregnelige 011lstæl/dighetel', vedblir han at være
medlem av ka 'en uten præmie til og med den 14. dag efter den id te
daO' i den uke han blev arbeid ledig, hvi llan forinden har været
uaYbrutt medlem av ka en i 1/2 aar. Endvidere kan en aadan arbeid
ledig efter denne tid fort ætt som fr ivillig (O l' ikret. Han maa
da betale kontinO'ent, men er ikke underka tet de øvrige regle!' for
indmeldelse som frivillig (alder O'l'ænse, lægeerklæring, karen tid etc.).
om < aledes frivillig forsikret har han ret til at bli taaende i ykeka
en i 6 maaneder. Imidlertid ynes lovgiverne at ville fortolke
beO'repet "ufor kyldt arbeidsledighet" noksaa mærkelig. 'treikende, ja
saag-a.r lockoutede skal fter dere menirlg neppe faa nyde godt ay
denne bestemmel e.
Iler har man aapenlyst O'it arbeidsgiverne et nyt vaabpn i kamp n
mot fagforeningerne. Det er ikke nok med, at al'beiderkla sen skal
bære følgerne av den privatkapitalistiske produktion maates planløshet
ved de regelmæssig indtrædende kriser og elendighet og derav føl ende
arheidslø het. Tei, arbeiderne skal derved berøyes in ykefor ikring
og elv i den direkte kamp mellem arbeidere og arbeid givere griper
loven ind, idet der bl. a. hæydes, at lockout ikke er uforskyldt arbeid -
lø het.
En hovedindvending mot loven er ogsaa, at der er at en l1/((k.imumsil/(lt(l'gtsgræn
e. Ikke alene vil denne berede en mængde vankeligheter,
saaledes at det ene aar kan en mand vær forsikret, det
andet aar ikke. men den sætter ogsaa en mængde arbeidere utenfor
yk for ikringen. For der er dog ad killige arbeidere, om tjener over
1400 kr. i byerne. Det er og aa en meningsløshet, at alle byer er
laat under en kam. En aarlig fortjeneste av 1400 kr. i f. ek . Kritiania
har ikke den samme værdi, om f. ek . i amso . l fortjeneste
kal jo og aa regnes med. aa det blir et tort antal organi
erte arbeidere, om kommer utenfor sykeforsikringen, forutsat at
fagforeningerne ikke kan la sine kasser godkjende. For d t Yil ikke
være mulig for fagforeningerne at opretholde en priyat ykeforsikring
kun for dem, som tj ener o" er 1400 kr. Fortjene ten er jo og aa meget
variabel og mange arbeidere vilde komme paa en evig yandrinO' ut og
ind av de offentlige kasser. ekretariatet har fremholdt deUe for
stortinget, men til ingen nytte. Det er ogsaa ganske ufattelig hvorfor
indtægtsgrænsen er sat, alden tund kredskasserne er ordnet slik, at de
elv skal bære sine utgifter. Det er sagt, at lægerne har reist ind­
,ending mot en høiere indtægtsgrænse med den begrundelse, at arbeidere
om tjener over 1400 kr. ikke kulde trænge de fordele som forsikringen
yder. De som tjener 1400 kulde betale lægerne fuldt ut. l
den offentlige ykeforsikring skal formodentlig lægern arbeide billigere.
l rt.lli(te-tl/e til sykeforsikrin en skal utredes i form ay præmie
(kontingent) llYorav u /to skal betale av vedk. forsikringspligtige. 1/10

- 19:}
skal betales av y dk. arbeidsgiver, l/ lO av vedk. kommune og 2/1
av staten.
Blir den amlede kontingent i 4. klasse f. ek . 50 øre, vil den
fordele sig saaledes : :M edlemmet 30 øre, arbeidsgiveren 5 øre, kommunen
5 øre og taten 10 øre.
:B-'or de forsikringspligtige er vedkommende arbeidsgiver an varlig
for kontingenten, id t sykekassen erholder beløpet gjennem arbeidsgiveren.
der saa igjen avtrækker den paa de forsikred faldende andel i arheiderne
løn. Det er endnu ikke mulig at uttale noget om kontinO"entens.
størrei e, men alt taler for, at den offentlige sykeforsikring slik som
den er ordnet ikke blir nogen billig forsikring.
I enhver av rikets kommuner skal der oprettes kredssykeka se.
om medlemmer av disse l red sykeka ser regne kun de direkte forsikrede.
fedlemmer er stemmeberettiO"et og valgbare, naar de har
fyldt 21 aar. Det amme er tilfældet med de arbeid givere, som er
indskudspligtige til ykekas en. Kredssykekassen anliggender lede av
et styre paa 9 medlemmer, valot for 3 aar 5 av styrets medlemmel"
vfclges av de forsikrede, 2 av arbeid giverne og 2 av kommunestyret.
I smaa kommun r kan styret bestaa av 5 medlemmer. Kommunestyret
ansætter forretningsfører for sykekassen efter forslag av kassens styre
og er ansvarlig for kassens midler. ykeka ens hovedstyre er Riksforsikringsanstalten.
Den fører kontrol med kredssykekasserne ledelse
og forøvrig med lovens gjennemførelse i sin helhet. Det er meningen,
at hver kr dssykekasse skal dække sine utgifter gjennem kontingenten.
Det er dog oprettet et reguleringsfond for eventuelle tilfælder skyld.
Dette administrere av Riksforsikringsanstalten. Tvistigheter mellem
kredssykekasse og forsikret person eller arbeidsgiver skal indbringes.
til prøvelse for en nævnd paa 3 medl mmer, som vælge av kommunestyret.
ævndens avgjørelse kan indankes for Riksforsikringsanstalten :
i viss tilfælder kan saken gaa til Riksforsikringsanstaltens appelkommis
ion eller til domstolene. Tvist mellem kredssykekasser indbyrdesr
mellem kommun og kredssykekasse eller med privat sykekasse avgjøres.
av Rik forsikringsanstalten eller denne appelkommis ion.
Arbeiderne er saaledes ifølge loven sikret flertal i kassens styre.
Dette er ay stor betydning. Arbeidsgiverforeningen protesterte mot
dette, at arbeiderne skui de være i "født flertal", som de kald te det.
len merkværdig nok hjalp ikke deres protest noget - for en gang
kyld. Det vilde vel ogsaa været noget underlig, om arbeiderne
skulde yæret i mindretal i en kasse hvori de direkte betalte 6/10 av
utgifterne og hertil kommer saa hvad de inddirekte betaler i skat
til stat og kommune.
Taleren stillet en kraftig opfordring til repræsentanterne om hver
paa it ted at være opmerksomme paa den indflydelse de kunde faa
over ka serne styre. Det var a v den største betydning, at man var
paa post her. Foruten d t direkte valg paa de 5 tyremedlemmer
kunde arbfliderne ogsaa gjennem valgene opnaa indflyd Ise paa besfCttel
sen av de av kommunestyret valgte medlemmer. Mange vigtige avgjorelser
er lagt i styrets haand og der kunde iallefald rette paa endel
av lo\"eos mangler.

- 193 -
Taleren gik derefter over til at behandle spørsmaalet om fagforeningernes
sykekas ers stilling og om hvorvidt d skulde la sig
goclkjende. Man fik her se paa lovens bestemmelser om prirate og
kommwzale sykekasser og taleren refererte lovens yigtigste bestemmelser
herom. (Finde indtat foran i protokollen, sekretariatets motiver
ide 20). . lle var vi jo enige om, at sykeforsikringsloven led
.av mange mangler, og jeO" tror at hvis det hadde været muliO" for d
fagorganisationer som har sykeka ser at fa tsætte in ykefor ikring
uantastet av loven, vilde dette blit gjort til fordel for arbeiderne. :Men
fastholdet er jo trun ·ent. Man har t,unget loven ind paa os, o Yi
faar da se at rede os aa godt vi kan. Det er avgjort, at skal fagforening
rne ophæve sine sykekasser og undergi sig den offentlige
-sykeforsikring, blir det et tilbakeskridt saavel for den enkelte som for
i'gani ationerne.
Men loven lider ogsaa av den mangel at den opstiller saa mange
krav og underlige betingelser for at en ka se kan godkjendes, at det
r uhyre van kelig at benytte adgangen til at la sig godkjende. .li or
nkelte mere konsoliderte organisationer, som bestaar av et en artet
fag 00" hvor organi ationsforholdene er gode kan det dog muligens la
sig gj øre. fen for andre organisationer igjen vil der vistnok opstaa
uoverkommelige van keligheter.
v de forskjellige krav som tilles kal jeg bare !lefte mig ved
de m t springende. De administrative forhold tror jeg nok kan overvinde
. Hvad medlemsbok. regnskapsførsel, tyrevalg etc. angaar, har
Rik for ikringsanstalten erklæret, at den saa langt om mulig vil bygge
paa d ek isterende former inden sykekasserne. Der er saalede neppe
grund W at nære frygt for no gen større forandring i saa hen eende.
Endel stati tik vil bli avkrævet sykekasserne ; men det er jo ting,
-som fagorganisationerne allerede paa egen haand mer og mer har
becryndt at arbeide med. T ogen utvidelse her maa man jo være forberedt
paa.
om norm for størrelsen av sykekassernes re ervefond er ay Rik -
forsikring antalten sat kr. 15.00 pr. medlem. Paa fore pørsel er det
plyst, at denne um nærmest gjælder smaa kasser og ikke vil bli
hragt i anvendelse for kasser, der gjennem aarelang virksomhet lier
i et tort og stabilt medlemstal har betryggel e for under tøtteisen
utbetaling. Man maa dog være forberedt paa, at anstalten vil kræ,e
t større re ervefond end deL nu er almindelig i vore forbund ykekas
er. Fondets eller kas ebeholdningens økning kan jo ifølge § 57
ut trækkes paa et tidsrum av 5 aar. Understøttelsen maa paa ethvert
punkt bringes paa høide med den offentlige forsikring, og her vil Yistnok
de fleste nu eksisterende sykekasser maatte foreta ad killige
ændringer baade med hensyn til understøttelsens art, dens størreI
og varighet. Desuten kr æver Riksforsikringsanstalten, at i hver kla se
skal det offentliges tilskud komme de forsikrings]Jligtige tilgode. aalede
at det er disse og ikke de om har en løn o,er 1200 eller 1400 kr.
om erholder et tilsvarende nedslag i præmien. Ile de foran nævnte
betingel er er dog av den natur, at fagorgani ationerne uten altfor tor
vanskelighet vil kunne akceptere dem.

- 194 -
Likeledes er det bragt paa det rene, at bestemmelserne i § 56
0111, at godkjendelse ikke kan meddeles sykekasser paa under 200
medlemmer osv. ikke vil bli anvendt paa den maate, at et forbunds
avdeling paa et sted regnes for en kasse for sig. Dette vilde jo med
et slag umuliggjort fagforbundenes sykekasser. Ved forhandlinger med
Riksforsikringsanstalten er det fastslaat, at en forbundskasse vil bli
betragtet som en økonomisk enhet.
Lovens § 55 f bestemmer, at et medlem enten har ret til at bli
staaende i kassen efter at det har forladt den "forening, til hvilken
kasse)1 er knyttet" eller at kassen forpligter sig til at yde de medlemmer,
som gaar over fra en godkjendt sykekasse til en offentlig
ka se den lovbestemte understotteIse i de første 12 uker efter uttrædeIsen.
I motivern til forslaget fra den departementale syke forsikringskomite
av 1907 staar anført, at denne bestemmelse er indtat av hensyn
til bestemmelserne i § 8, 1 d (nuv. lovs § 10, l d). Denne § omfatter
frivillig forsikring og komiteen uttaler i ine motiver, at det maa forlanges,
"at sykeunderstøttelserne i tilfælde av medlemmernes overgang
til d' offentlige kasser ogsaa ydes for et tidsrum av 12 uker efter at
yedkommende medlem er uttraadt av en godkjendt kasse. En til fririllig
forsikring berettiget person vilde ellers i 12 uker være avskaaret
fra sykeforsikring."
Likeledes hestemmer § 55 g, "at ethvert medlem som er over
40 aar skal ha ret til fremdeles at staa som medlem av kas en, efter
regelen i § 10, 2 a, lste punktum." I sykeforsikringskomiteen av
1007's motiver staar, "at der av samme grund (som foran anført under
§ 55 f) er krævet, at over 40 aar gamle medlemmer skal ha ret til
at bli staaende i en godkjendt sykekasse." Komiteens motiver maa
alt aa være saaledes at forstaa, at det er av hensyn til dem, som
ifølge loven har adgang til at la sig frivillig forsikre, at bestemmelsen
er indtat i loven. I likhet med punkt f maa saaledes punkt g kun
vedrøre de frivillig forsikrede, hvorved bestemmelsen for fagforeningskassernes
vedkommende ikke Yil faa nogen praktisk betydning. Alle
lønsarbeidere gaar nemlig efter uttrædelse av en godkjendt sykekasse
direkte over i den offentlige uten karenstid og behøver saaledes ingen
be kyttelsp. Kun de frivillig forsikrede (de som inO'en arbeidsgiyer
har, de som for øieblikket er ledige og de som for øieblikket er syke)
rammes av disse be temmeiser.
En godkjendt kasse skal erholde i tilsklld (refusion) av staten /10
av kommunen l/J O og av arbeidsgiveren 1/10 av vedkommende medlems
aarlige kontingent, dog ikke utover kr. 3.00 av staten, kr. 1.50 av
kommunen og kr. 1.50 av arbeidsgiveren. Tilskud erholdes selvfølgelig
kun for de medlemmer, som ellers var pligtig til forsikring i den offentlio'e
sykekasse. Og det er her som loven særlig byder paa vanskeligheter.
Indkrævningen av arbeidsgiveres og tildels ogsaa kommunernes
bidrag vil nemlig byde paa vanskeligheter av meget vidtrækkende art.
Rekretariatet har henstillet til Riksforsikringsanstalten, at den,
saaledes som det til en viss grad er tilfældet med departementet i lov
om til kud til arbeidsledighetskasser, kunde fungere som mellemmand
me11em sykekassen paa den ene side og arbeidsgiver, kommune og stat

- 195
paa den anden side. Imidlertid er man her møtt med avslag. Oo
anstalten henviser til hele forsikring loyens system, der h\'iler paa
ÅTedssykekasse/", hvor den væsentlig te administration skal konrentrere
og hvor mellemregnskapet med arbeidsgiver og kommune skal foreO"aa.
Anstalten vil heller ikke overfor kreds ykekassernc ha noget mellemregnskap
med arbeidsgiverne eller kommunen ; den har kun den oyerste
kontrollerende myndighet, administrerer reguleringsfondet og utbetaler
tatstilskuddet. Anstalten mener derfor ikke at kunne o\"erta noO"et
mellemregnskap med de godkjendte kasser overfor arbeidsgiver og
kommune. Det blir saaledes fagforeningerne elv, som maa indkrreve
bidraget fra arbeidsgiver, kommune og stat (riksfors.). Dette medfører
igjen adskillige administrative og andre vanskeligheter, som gj ør loven
praktiseren til en yderst indviklet og tvilsom affære for de fleste fagforbund.
Alt tilskud er nemlig basert paa den erlagte kontingent. Og
for at fastslaa arbeidsgivernes tiendedel maa der hvert aar oversendes
de respektive arbeidsgivere en fortegnelse over organi ationens medlemmer
paa vedkommende sted. Arbeidsgiverne opgir saa, hvor mange
uker vedkommende arbeidere har yæret beskjæftiget i aarets lop og
hvor stor løn de har erholdt. Paa grundlag herav trækker man aa
forsL fra alle de medlemmer, som har tjent over 1400 kr. (paa landet
1200). Det resterende antal skal erholde det bestemte tilskud fra
arbeidsgi ver, kommune og stat, beregnet efter gjennemsnitspræmien
pr. aar. Rar et medlem været beskjæftiget hos flere arbeidsgivere i
løpet av et aar, skal hver av dem betale sin tiendedel for det tidsrum
vedkommende arbeider har været beskjæftiget ho dem. Det amme
er tilfældet overfor kommunerne. For at arbeid gi verne til enhver tid
skal ha rede paa, om hans arbeidere tilhører en godkjendt kasse eller
om der kal betales præmie for dem til den offentlige sykeforsikrinO",
maa den godkjendte sykekasse sende meddelelse til vedk. arbeid giver,
naar en person indtræde-r i elle]" utf/"æder ai' kassen. Alle dis e foranstaltninger,
som saaledes maa foretages for at kunne erholde den lovbestemte
refu ion og for i det hele tat at kunne bli godkjendt, er av
rent admini tratiye 00" likeledes av rent fagforeningsmæ sige grunde
vanskelige at overkomme. En saa nøiagtig ærk, tedsL"is medlemsfortegnelse
som her kræves, vil volde et sterkt øket arbeide. Enkelte
organisationer vil maaske kunne klare dette, men andre igjen med
mere vekslende medlemstal, og med medlemmer tilhørende fag og
brancher, hvor arbeidet er ustadig og hvor arbeidssted og arbeidsgiver
ofte skifter, vil yanskelig kunne greie en saa vidtløftig indkrævninO".
Hertil kommer, om man tinder en saa intim rapportering overfor arbeidsgiyerne
av fagforeningernes medlemsstilling til enhver tid heldig og
forsvarlig. Det kan tænkes, at disse oplysninger av arbeid O"iverne
kan bli benyttet til at skade fagforeningsmedlemmerne, likesom fagforeningen
paa denne maate utleverer oplysninger, som maaske i visse
tilfælder kan yække dens stilling. l tviklingen fører dog mere og
mere i den retning, at organisation proeenten inden ethvert fag stiger
og medlemsstabiliteten inden organisationen tiltar, saa det kan tænkes,
at det trods alt ikke vil "ære saa stor fare forbundet med denne
rapportering.

- 196 -
Jeg bar forsøkt kortelig at fremholde saavel de mangler, som
klæber ved den nye loy som de yanskeligheter, der stiller sig for fagforeningerne
med hensyn til, om de skal la sine sykekasser godkjende.
om man vil ba set, falder sekretariatets indstilling i 3 hovedavsnit ;
det første omhandler fagforeningssykekassernes stilling til loven, det
andet er en opfordring til arbeiderne om at ivareta sine interesser i
kredssykekasserne, og tredje avsnit indebolder i 2 alternativer vore
krav paa reformer i loven. 'ekretariatets konklusion lyder i sin
helbet saaledes :
I. Fagforenings- ykekassernes stilling til sykef01·sihringsloven.
a. Kongressen uttaler, at fagforeninger oo- forbund bør søke sine
sykekasser godkjendt, forsaavidt de finder at kunne praktisere de
i loven fastsatte regler for godkjendte sykekasser.
b. Foreninger og forbund, som ikke lar sine sykekasser godkjende,
bør søke at vedlikeholde sykeforsikringen for de medlemmer, som
ikke kan komme ind i den offentlige sykeforsikring og endvidere
søke at oprette tillæg forsikring for de øvrige medlemmer, hvorved
endel av sykeforsikringslovens mangler kan ayhjælpes.
H. De f01'sikri1lgspligtiges opgarel·.
Da kredssykeka sernes styrer har stor indflydelse over kassens
ledelse, maa fagforeningerne overalt sørge for, at medlemmerne ved en
livlig valgdeltagelse sikrer sig den majoritet, som loven gir adgang til.
HI. Refonnm' i sykeforsik1·ingslore1l.
A.
1. Ophævelse av bestemmelserne om løns-maksimum.
2. Bestemmelsen i § 1 om 6 dages arbeide forandres til 1 dag.
3. J!'orhøielse av understøttelsen, særlig i de laveste lønsklasser.
4. Forhøieise av det offentlige tilskud med 1/10, saaleues at kommunerne
kommer til at betale 2/10,
5. Ophæyelse av bestemmelsen om den samlede sykeunderstøttelses
begrænsning til 90 % av vedkommendes fortjeneste.
6. Ophævelse av bestemmelserne om sykelige personers utelukkelse
fra forsikring samt begrænsningen i understøttelse for nye tilfælder
av samme sygdom (§ 2 b og § 16 punkt 3 og 4). l ethvertfald
maa disse bestemmelser ophæves, indtil en eventuel invalideforsikring
kan raade bot paa de uheldige følger derav.
7. Ret til medlems kap i kassen uten præmieindskud under arbeidsledighet,
streik og lockout.
8. Begravelsesbidrag til medlems hustru og barn samt almindelig
fødselshjælp.
B-
l. Ophævel e av begrænsningen i tilskuddet til de godkjendte ka ser
(§ 61 c punkt 2).

- 197 -
2. Bestemmelse om, at Riksforsikringsanstalten overfor godkjendte
forbundskas er kan formilde de i § 61 bestemte tilskud.
3. Lempning paa de rigorøse bestemmelser om Riksforsikringsanstaltens
dispositionsret over nedlagte kassers formue.
A.ngaaende kravene i punkt III saa er dette de væsentligste, og
de bør vel senere nærmere utformes overfor statsmyndigheterne. A.ntagelig
er alle enige om disse. Og alle maatte vi vel og aa være
enige om at de forsikring pligtige fagforeningsmedlemmer bør gjøre
sin indflydelse gjældende i de offentlige kasser. Selv om alle de nuværende
fagforbunds sykekasser godkjendtes, saa er der endda igjen
over 30,000 organiserte arbeidere, som staar utenfor disse. Og det
er derfor nødvendig at arbeiderne deltar i valg paa styre m. v.
Til punkt I vilde taleren si, at vistnok var der mange vanskeligheter
at overvinde for fagforbundene, hvis de skulde la sine kasser
godkjende, men der burde dog gjøres alvorlige forsøk paa at la sig
godkjende, ialfald fra de forbund hvor sykeforsikringen er indarbeidet
som et led i virksomheten. Hensynet til medlemmerne tilsa at man
søkte at opretholde en sykeforsikring, som i mange henseender var
bedre end den offentlige, at man søkte at forhindre at medlemmer
som tidligere hadde været sykeforsikret under arbeidslø het, streik,
lockout osv. ikke kom i en værre stilling efter at loven traadte ikraft.
Og det vilde for mange bli tilfældet hvis fagforeningskasserne opløses.
Mange vil slet ingen sykeforsikring faa, andre vil bli rammet av lovens
umulige be temmeiser. Hensynet til organisationens stabilitet piller
ogsaa ind. Under agitationen spiller selvhjælpskasserne en stor rolle,
og saalænge loven bød saa slette vilkaar, var der fuld grund til at
opretholde organisationernes sykekasser. Man maatte og kunde ikke
bortse fra den betydning sykeforsikringen har hat for fagorgani ationen.
Der er dem som taler haant om selvhjælpskasserne, men faktum er,
at de ialfald i flere organisationer har bidrat til at styrke samholdet
og øke medlemmernes interesse og offervilje. Dette maatte man ikke
glemme. Loven kunde vi ikke undgaa, og det gjaldt derfor om at
gjøre det bedst mulige ut av den. Man maatte ogsaa regne med
brukskasserne. Disse vilde bli godkjendt, - der foreligger allerede
andragende fra hundreder saadanne, og disse kan maaske bli slemme
nok. Det er ikke godt at vide, hvad de kan bli brukt til. .Taleren
vilde derfor anbefale sekretariatets forslag, som nøie bar overveiet
alle hensyn. kulde det ikke la sig gjøre at opretbolde de nuværende
sykekasser, maatte fagforbundene oprette bjælpekasser for derved at
bøte paa sykeforsikringens værste mangler, indtil loven kunde bli forandret
overensstemmende med arbeidernes krav.
Efter dirigentens forslag vedtoges samme tidsbegrænsning som i
gaarsdagens møte, nemlig 5 minuter første gang og 3 minuter 2. og
3. gang.
Lauritz Olsen forlangte ordet i anledning Peder ens utsættelsesforslag.
Spørsmaalet maa realitetsbehandles.
Moeskau vilde oplyse, at i den sykekasse taleren var medlem av
badde man mottat en anmodning hvori det sagdes, at de sykekasser
som vilde bli staaende maatte melde sig inden 15. mai. Derpaa fik
14

- 19
Yi en ny skrivelse om at indsende materiel inden 15. juni. Taler n
mente derfor at det kunde være for sent at ordne dette nu.
Ormestacl: Rik for ikringsanstalten kan ikke sætte noo-en tid -
frist, det erkjender den elv den ikke kan ifølge loven. Formodentlig
er det blot gjort for at sætte litt press paa en hurtig besvarelse.
Gundersen : Foredraget hadde ikke forandret talerens opfatning
av, at ingen fagforening bør søke anerkjendelse. Man burde gaa ind
i kredssykekasserne og gjøre sig gjældende der. Taleren vilde stemme
mot forslagets punkt I a, fordi man ikke skulde rette selv en indirekte
opfordring til at benytte adgangen til at faa fagforeningernes ykekasser
anerkjendt.
Nygaard: Opretholder vi vore egne kasser faar vi ingen ind­
Hydel e paa kredssykekasserne og der bør vi være med.
Tranmæl var enig med Gundersen. Der var ikke tid til at behandle
alle lovens mange mangler, men det var nok at nævne at man
skulde rapportere sine medlemmer til arbeidsgiverne. Til punkt l
foreslog taleren :
a) nKoncrre en fraraader fagforeninger og forbund at la sine sykekasser godkjende
under henvisning til de mange og væsentlige mangler i den nuværende syke'
forsikringslov og som tincles præcisert i motiverne til sekretariatets forslag.
h) Foreninger og forbund bor opretholde ,ine sykekasser, ialfald indtil man vinder
endel erfaring for, hvorledes den offentlige sykeforsikring vil virke overfor fagorcranisationen.
"
Det yar forslagsstill rens overbevisning, at man maatte være forigtig
med at støtte loven selv i den me t reserverte form.
Tømmeraas anbefalte '1'ranmæls for lag. Ved rapportering systemet
vilde det bli endnu vanskeliger at faa tillidsmænd i foreningerne.
Ronten : Denne materie var saa ind viklet, at den trænger at
debatteres. Taleren kunde være enig i Gundersens uttalelse. - Han
"ilde foreslaa, at man ombyttet a og b i punkt l.
TøI/nesen : 19aar var loven om arbeidsledighetskasserne kritisert ;
denne 10\', man nu behandlet og om man paatvinges, er værre. Men
k'tleren vilde anbefale ind tillingen i sin helhet.
Tranmæl fremsatte følgende ændringsfor lag til punkt l b istedetfor
it tidligere forslag:
b) Foreninger og forbund bor under enhver omstændighet vedlikeholde ykefor ikringen
for de medlemmer, om ikke kan komme ind i den offentlige sykeforsikriner,
og endvidere soke at oprette tillægsforsikring for de ovrige medlemmer,
hvorved endel av sykeforsikringslovens mangler kan avhjælpes.
Lian: ekretariatet har været opmerk om paa alle lovens vankeligheter
og hadde i in utredning fremlagt alle oply ninger. Det
"ar saaledes ikke Tranmæl, som hadde opfundet punktet om rapporterino-en.
l det av Gunder en antydede forslag saa ikke taleren nogen
tørre realitet, men Tranmæls forslag maatte han advare mot. Yed
at fraraade sa man jo, at det at la sine ka ser godkjende var noget
av det onde, som man ikke maatte gjøre. Her er ikke tale om, hvorvidt
vi skal benytte loven eller ei ; vi tvinges jo ind under den. Her

- 199 -
er kun tale om de krav, Yi tiller paa reformer i loven, og om organisationerne
skal opretholde sine egne sykeka ser ved at la dem godkjende,
hvis de tinder, at det kan la sig gjøre. Vi hævder først 00fremst
vort principielle syn paa loven ved at kræve den ændret. len
en mængde fagforeninger spør nu, hvad de skal gjøre. Er det da
meningen, at vi skal fordømme de organisationer, som tinder det fordelagtig
at øke anerkjendelse ? Enkelte organisationer kan muligens
med fordel la sig anerkjende, andre ikke. :JIen i ethvert fald maa
vor stilling brinrre paa det rene.
riggen sluttet sig til Tranmæl. Kongres en maa yedta, bvad
fagforeningerne skal gjøre. I Trondhjem har man en temmig fraraadet
loven .
.}uell : Loven bar aa tore mangler, at taleren ikke forstod, at
den kunde benyttes med fordel. Ett aar tjener man over 1400 kr. et
andet under. ::'tl an faar en høiere kontingent. De godkjendte kasser
vil bli dyrere for arbeiderne end de almindelio-e sykekas er. Det er
vanskelig for fao-foreningerne at binde saa store midler, og man risikerte,
at riks forsikringen tok dem fra os.
Gunder en fremsatte it for lag om, at I a skulde utgaa av sekretariatets
forslag.
Ol/sland badde ikke noget imot Gundersen forslag, men Tranmæls
for lag var umulig at vedta, ialfald ikke uten en meget nøiere
drøftelse end ber blev tilfældet. Der er et langt skridt fra at si, at
man bør øke anerkjendelse og si, at man ikke skal gjøre det, naar
man mener, man uten fare kan praktisere 10\'en. De. som kan faa
sine kasser anerkjendte, bør ha adgang hertil. og vi kan ikke sætte
hindringer herimot. Rapporten av medlemmer var ikke krævet for at
skade arbeiderne og vilde heller ikke virke hertil. Arbeidsgiverne
maatte gjerne se, hvilke av vore medlemmer var sykeforsikret. Tillægsfor
ikring var likesaa vanskelig som at la sykekasserne anerkjende .
Aamodt anbefalte sekretariatets forslag og fandt det uheldio-, at
der fremsattes bænkefor lag i denne materie. Der kunde være tale
om at gjøre vore sykekasser om til hjælpeka ser. Efter ekretariatet
forslag staar forbundene frit .
• Tlllill Olsen for tod ikke, at rrranmæl, som tilhørte den radikale
fløi, var saa ræd for at vise arbeidsgiverne vort medlem tal. Vi
maatt komme bort fra denne smygepolitik. Den var ikke und. Den
som staar i en fagforening og er ræd for, at arbeidsgiverne skal vite
det, er en daarlig kollega. Vi lever da ikke i Rusland og behøver
ikke gaa frem om nibilisterne. At man kommer ut i tilfælde av streik
og lockout er det bedste argument for, at fagforeningerne bør søke
anerkjendel e.
Der sattes efter for lag av Paul Aalberg strek med de indtegnede
talere.
A. Peder en var bestyrket i sin tanke, at saken burde oversende
hovedstyret.
Actrøe : Hvi forholdet hadde været det samme om ved arbeidsledigbetskasserne,
vilde taleren orrsaa været med paa ikke at benytte

200 -
loven. fen naar d t motsatte er tilfældet, at enten vi vil eller ei
blir vi tvangsforsikret, maatte han llnbefale sekretariatets forslag. Tal.
var bestemt mot Tranmæls første saavelsom det ændrede for lag, som
han fandt hensigtsløst. Det sagdes jo uttrykkelig: "forsaavidt de finder
at kunne praktisere den." Ængstelsen for rapporteringssystemet er
ugrundet. Vi er kommet saa langt, at vi kan staa frem og si, hvem
der er med og ikke med i organisationen. Han kunde være enig med
Juell, at vanskelighet erne for arbeidsmandsforbundet f. eks. var store.
Men for andre stillet saken sig bedre. Selv om kontingenten blev
5 a 6 øre høiere, vilde fordelene i fagforeningernes sykekasser opveie
dette. aaledes vilde de ikke praktisere regelen om. at man kom ut
av kasserne i tilfælde av streik 00' lockout og gjentagne sygdomstilf
Ider, tæring o. s. v.
Magnus Nil sen : Der var purt, hvad Eftestøl skulde gjøre i
komit en? Han skulde repræ ente re venstre og de "demokratiske"
arbeidere og vise, at istedetfor de upraktiske socialister hadde venstre
praktisk sociallovgivning at by paa. Det var derfor glædelig, at man
nu fra denne forsamling fik høre om vanskeligheterne istedetfor de
"praktiske fordele". aken var, at de, om laget loven, intet kjendskap
hadde til fagforeningernes sykekasser. Alle vore ændringsforslag blev
nedvoterte, og Eftestøl var den vigtigste motstander. Vi fik av Mowinckel
fra Bergen den indvending, at det kunde ikke være i socialisternes
interesse at søke det private initiativ bevaret ved at hævde
de private sykekassers interesser ! Der er organisationer, møbelsnekkerne,
typograferne og guldsmedarbeiderne f. ek ., som kan anvende
loven, og disse bør ha adgang til at anerkjende sine sykekasser. Vi
bør derfor ikke fraraade anerkjendelse, hvor usmakelig lovell end er.
Vi kan jo ikke sætte os utenfor den eller samfundet. Vil kongressen
stemple de organisationer, som kan søke anerkjendelse, slik som Tranmæl
foreslaar ? Taleren vilde ikke sætte noget ind paa at I a kom
med, men maatte ogsaa bestemt advare mot Tranmæls forslag.
Tranmæl: Nilssens oplysninger hadde bestyrket taleren i, at om
JUan ikke vilde stemple de medlemmer, som benyttet loven, saa maatte
man stemple denne som en elendig lov. Taleren vilde principalt stemme
for det av Pedersen fremsatte forslag og subsidiært for sit eget.
A. Pedersen hadde efter anmodning fra dirigenten omredigert sit
forslag saaledes:
"Da kongressen flnder, at den tid man har kunnet avse til behandling av
den foroliggende sykeforsikringslov har været utilstrækkelig, oversendes saken til
videre uLredning av hovedstYl'et, hvorefter den, led aget av hovedstyrets og sekretariatet
eventuelle bemerkninger, gaar til endelig behandling i organisationen."
Væraas var ikke bange for rapporteringssystemet. Ran anbefalte
sekretariatets forslag, som efter hans mening ikke indeholdt nogen
tvang, men var meget mot Tranmæls forslag. Taleren rettet derpaa
et pørsmaal med hensyn til forstaael en av et bestemt punkt i loven:
"naar arbeidsforholdet ikke varer 6 dage".
Dirigenten svarte, at dette maatte bli et fortolkningsspørsmaal,
som Riksforsikringsanstalten maatte avgjøre.

- 201 -
A. Egeland: Arbeidsgiverne kan jo paa andre maater skaffe sig
oplysninger om vore organisationer, saa rapporteringssystemet har ikke
stor betydning. pørsmaalet er, om loven er et kridt i den rigtige
retning. Taleren hadde liten lyst at gaa med paa sekretariatets forslag
og var tilbøielig til at støtte Pedersens.
Ormestad: Vi maa vælge mellem to onder. Alle er vi jo enig
om at fordømme loven. Men vi maa ikke vedta noget, som skaffer
os større van keligheter. Det vilde være en falliterklæring av kongressen
ikke at ta standpunkt, naar saken som i dette tilfælde er saa
nøie utredet. Han vilde derfor bestemt fraraade Peder en forslag
med benyttelse av det saakaldte "skjærmbret". Organisationerne kommer
jo allikevel til lut til at behandle saken. Taleren la heller ingen
vegt paa, at I a medtoges.
Kalt:aa : Loven er vistnok paatvunget os, men vi er selv med
paa at anerkjende loven, naar vi søker om godkjendelse. Taleren
kunde ikke være med paa at anbefale sekretariatet forslag. Julius
Olsen taler om de "radikale" og ønsker, at alle skal bekjende, at de
er organisert. Om Olsen var arbeidsløs, hadde hustru og barn og
søkte arbeide hos vanskelige arbeidsgivere, var han kanske ikke selv
den første til at fortælle at han var organisert. Taleren kjendte
mange tilfælder, f. eks. ved aksdals mølle, hvor de organiserte var
pillet ut, en efter en. Rapporteringsystemet er derfor høist kadelig.
Ou land er jo som klokkeren, siger ja og amen til præ ten og sekretariatet.
Hel vor stortingsfraktion var jo mot sykeforsikringen. u
kommer lagnus Nilssen og vil at vi skal godta den. Det var den
reaktionæreste klasselov som var git i Norge, derfor burde Tranmæls
forslag vedtages.
Ousland: Kan ikke Kalvaa forstaa at det er ham om anerkjender
loven, mens vi som vil at fagforeningerne skal søke anerkjendelse
for vore egne kasser stempler loven som umulig ?
Viggen undret sig over at Magnus ilssen nu fandt at loven
kunde benyttes. Vedtoke sekretariatets forslag vilde det a motstanderne
bli brukt til agitation, at de socialistiske ledere stod mot fagforeningerne.
Th on : Arbeiderne kan bli nødt til at taa i brukskasserne og
kunde derfor ikke temme for sekretariatets forslag, men luttet ig
til Gundersen.
Nygaard : Tranmæls forslag er misvisende, da det hævder at.
ingen skal søke anerkjendelse. Der opstaar da og aa strid mellem
I og IL
Votering :
A. Pedersens for lag forkastedes med stor majoritet.
Tranmæls forslag til I a blev ogsaa forkastet med stort flertal.
undersens forslag om løifning av litra a i punkt I blev derpaa
yedtat med 67 mot 65 stemmer. Derved bortfaldt Tranmæls forslag til
I b. Litra b og sekretariatet indstilling forøvrig blev enstemmig vedtat.

- 202 -
Torsdag : Eftermiddagsmøtet.
Dirigent: Onne tad.
Frii oplæste protokollen for de to sid ste møter. Vedtoges uten
anmerkning.
Agitationen.
Til dagsordenens punkt 5 foreslog sekretariatet :
"Sekretariat,et bemyndiges til at iverksætte periodisk agitation i den utstrækning,
det an ee hensigt mm sig efter ekretariatets nærmere be temmel e, og at de
nodvendige midler hertil bevilge av land organisationen ka e. k
O. K. 1l1ldt beklaget den medfart forslaget fra alsbruket
arbeiderforening hadde faat. Under behandlingen av Løkkens verk
var der fremholdt at der kom skruebrækkere fra landsbygd erne, og det
samme var tilfældet ved ] oldaJen og Røroskonflikten. Det gjaldt at
forebygge denslags historier. Han var enig i at forbundene driver
hovedagitationen. Arbeidsmandsforbundet hadde hat et agitationshudget
paa 10,000 kr. og paa siste hovedstyre var der git ret til at
overskride dette beløp. Undersøkelser blandt landarbeiderne maatte
arbeidsmandsforbundet før t gjøre, om der dannes fagforeninger eller
politiske foreninger. Langsorganisationen maatte gjøre det samme.
Arbeiderpartiets økonomi ke evne gjorde det ikke saa let som for
landsorganisationen at drive denne agitation. Taleren optok følgende
for lag fra Salsbrukets arbeiderforening :
"Der igangsætte IUcm agitation utover landsbyO"derne i den hen igt at faa
annet, foreninger blandt landarbeidere og skogsarbeidere i en eller anden form".
F1·iis vilde opta forslaget fra Bergens typografiske forening.
Henstillet til dirigenten at uttale sig om det skulde behandles i denne
forbindelse. Det var aalydende:
nD r opret,t,e stedlige 1·epl·æsentationet·, som har at virke for tilslutniug til
rgunisationerne, oprette nye foreninger, indsamle dokumenter og avrige saker, der
bor tilbore arbeiderbevægel en arkiv, be vare alle forespør ler, om er nødvendig for
landsorganisationens virksomhet, samt idetheletat repræ entere land organisationen
pan tedet".
Dirigenten : li vis det ikke hører ind under agitationen maa det
under punkt 13 (lovforandringer), men da det ikke er knyttet til no gen
bestemt lovparagraf, hadde man opført det her.
Friis : Vi mangler et led i landsorganisationen efter at "De
samvirkende fagforeninger" er ophævet. Konflikten ved Løkkens verk
beviste ogsaa at der manglet lokal repræsentation. Forbundene holder
selvfølgelig centralledeIsen underrettet, men et stedlig styre skal kontrollere
forholdene og ved dets hjælp kunde en række kampe undgaaes.
Taleren var mot den sterke centralisation i Kristiania. Ute i provinsbyerne
blir vi kontingentydere og intet mer. Man var avskaaret fra
at lægge sig i sælen for vore saker, men ogsaa rundt om i landet
vilde man ha noget at leve for og arbeide for. Man vilde senere i
forbindelse med kooperationen faa adgang til at fremhæve at den var
veien. Hvorledes skal centralledeIsen række frem til at stelle hermed?
I de faglige kampe spi er vi mer og mer op de fordele vi opnaar.
De stedlige faglige tyrer skal ikke være et 5-hjul til vognen, derfor

- 203 -
hadde man benstillet til ekretariatet at utarbeide regler for deres
virksomhet. I lønkampene maa centralledeisen fremdeles ba det avgjørende
ord. men der foreligger meget andet arbeide og ny virksomheter
vil stadig bli optat. Taleren foreslog følgende tillæg:
"Kongre en bemyndiger sekretariatet at oprette og ntarbeide regler for denne
repræsentation i det antal byer og distrikter som det maatte an e nødvendig. Utgifterne
ved dis e repræsentationel' be tl'ides av Iandsorganisationen."
A. Pedersen : Bergensforslaget bar intet med agitationen at gjøre.
Det er et lovspørsmaal eller kan maaske bebandles under punkt 7
(industriforbund). Taleren foreslog det behandlet under dette punkt.
Di1-igenten : Bergensforslaget er ikke indsendt som lovforandringsforslag
og sekretariatet bar ikke utarbeidet regler, da f

- 204 -
agitere i alle fag. Taleren var ikke enig i sekretariatets motiver til
indstillingen. Det kan være vanskelig at faa en mand fast, men det
er vanskeligere at faa en dygtig mand periodevi . Der skal megen
øvelse til at være agitatorer. De maa være listige som slanger, stikke
fingeren i jorden og lugte hvor de er .
.Jul. B. Olsen uttalte sig i tilslutning til Amundsen og Sundt med
hensyn til agitationen i Nordland. Narvik er en av Norges største
sjøbyer, og Nordland blir mer og mer et industriland. 1911 blir et
mærkeaar og en kraftig agitation er nødvendig. Agitationen blandt
statens arbeidere bør ogsaa drives, og vi hør motarbeide den aand,
som gjør sig gjældende blandt disse, at de er en bedre klasse end
andre arbeidere. Fremsatte følgende forslag :
"D t henstilles til sekretariatet i større utstrækning end tidligere at virke for.
at statens og de øvrige offentlige aJ.'beidere og funktionærer til luttes landsorganisationen
ved utsendelse av agitatorer samt ved at understøtte bestræbeiser fra allerede
oprettede organisationers side omfattende offentlige arbeidere for tilslutniug til landsorganisationen.
"
S. Henriksen : Forslaget fra arbeidsmandsforbundet har vi grovarbeidere
set med glæde. Det kan tjene til motarbeideIsen av streikbryteriet.
Ved Foldals treiken hadde vi flere hundrede streik brytere
fra landsbygden. Likeledes ved Løkkens verk. Disse kunde været
frelst fra at synke ned i streikbryteriet. I 0sttelemarken har vi en
form and, som har agitert gratis, og der har i det hele været utført et
stort agitationsarbeide i Telemarken ad frivillig vei. Men endnu er
der industrielle bedrifter i Telemarken, som ingen organisation har.
Det er saaledes klart., at. der kræves en fast organisert agitation ut
over landet. Naar der blir spørsmaal om ansætteise av en mand til
agitation i landsorganisationen, saa haaber jeg, at alle landdistrikternes
repræsentanter vil stemme for det. Især bør Trøndelagen være med.
Richard Hansen foreslog :
"Sekretariatet bemyndiges til at anvende indtil lO,OOO kroner aarlig til agitation,
særlig blandt landarbeidere og fiskere. Samtidig bemyndiges sekretariatet til at opta.
orgauisationer av disse grupper for en mindre kontingent samt indtil videre frita.
dem for ekstrakontingent."
Lian : Agitationen har ofte været oppe til drøftelse i sekretariatet.
Det er ogsaa klart, at skal vi ikke standse op der hvor vi
nu staar, saa maa der kraftig agitation til. Der maa skaffes mere
oplysning om fagorgani ationen. I det senere er der kommet mange
henvendelser til sekretariatet om agitation, men vi har intet villet
foreta for ikke at binde kongressen. Hittil har jo opfatningen været
den, at der agiteres bedst forbundsvis. Men jeg tror, at tiden nu er
inde til at der fra landsorganisationens side ogsaa drives en effektiv
organisation. Men det maa være landsorganisationens agitatatorers
opgave ikke alene at fremholde de almindelige elementære ting om
orO'anisationen. Det kan ogsaa bli nødvendig at der tales litt om
vanskeligheterne vi har at overvinde, saa medlemmerne kan forstaa,
at ogsaa organisationen har sin begrænsning. I sekretariatets forslag
ligger en reel og klar bemyndigelse til dette til at opta en intens
agitation. Jeg er ikke enig med H. Pettersen, at ikke foredragsholdere
er et godt agitationsmiddel. Arbeid mandsforbundet har høstet

- 205 -
de bedste resultater av sin foredrag agitation. Arbeidsmandsforbundet
vilde ellers ikke staat hvor det staar idag med over 20 000 medlemmer.
Og det kal ha tak og ære for sin agitation virksomhet. pør -
maalet er imidlertid om vi skal ha en fast agitator eller bruke den
anden metode og bevilge penge til leilighetsvis acitation. I verige
har man høstet de bedste erfaringer med en fast ansat mand. Her
hos os har vi dog hittil ikke anset dette for heldig. elvom man er
li tig som en slange og ogsaa taler med engletunge, har det vist ig
at det kan være van kelig for den samme mand at samle hus i længden.
Endel av de foreliggende forslag vil paalægge landsorganisationen
speciel agitation blandt sjømænd, landarbeidere osv. Men vi har ogsaa
150,000 industriarbeidere her i landet, og her er foreløbig det vigtigste
felt. Agitationen er et vigtig arbeide, og det bør overlates til sekretariatet
at planlægge og ordne dette. Anbefalte sekretariatets forslag.
Albin Pettersen fore log, at ordet "periodisk" skulde trykes i
ekretariatets forslag.
Mathilde Olsen : At kvinderne staar tilbake kommer ikke av at
de skal gifte sig. Det er manglende forstaaelse i almindelighet. Derfor
bør agitationen blandt kvinderne forfølges, saa van keligheterne kan
overvindes. K vinderne er ogsaa arbeidere, men der er arbeidet altfor
lite blandt dem. Altid er man møtt med at de er "umulige". Om
"K vindernes kontor' kan man endnu ikke efter dets korte virksomhet
dømme. Det har ogsaa drevet adskillig politisk agitation. Det burde
være mere en gren av landsorganisationen. fændene er ogsaa tjent
med, at kvinderne er godt organisert.
Richa'rd Hansen : Naar jeg har frem at et andet forslag, er det
fordi jeg ikke var med, da sekretariatet behandlet agitationen. t det
er nødvendig at agitere, er alle klar over. Men agitationen kan drives
paa mange maater. Taleren kunde være enig med Lian i, at en fast
agitator var uheldig. Har en mand været et sted et par gange, amler
han ikke 3. gang. Paa talerens tur til Nordland var han komm t til
den anskuel e, at der ikke var saa store betingelser for faglig organisation
der under de nuværende forhold. Det var kun bergverksarbeiderne
og tek tilarbeiderne, der kunde være tale om at organisere. I
Kabelvaag, volvær, Vardø og Hammerfest vil vi med de nuværende
organisationer ha smaa grupper paa 3 bakere, 4 murere, 6 tømrere o \T.,
som hadd vanskelig for at holde intere sen vedlike inden sine "foreninger"
. De burde tifte foreninger isammen i til lutning til landsorgani ationen.
For fiskernes vedkommende er forholdet, at mange av dem er
sine egne arbeidsgivere. Deres organisation maatte derfor og aa lægge
anderledes an. At de er ræd kontingenten er ikke forunderlig ; alle,
som er organisert idag, var begyndt med en mindre kontingent. Og
det maatte di se nu ogsaa faa adgang til. Hvis man ikke vil behandle
denne sak bare i det blaa, men hvis man vil noget og anvise noget
bestemt, maatte man stemme for talerens forslag.
Kalvaa vilde stemme for Rich. Hansens forslag og sub idiært for
arbeiderpartiets og replicerte til H. P ttersen. Hvorledes skulde man
faa folk til at Iæ e, hvis man ikke først mundtlig paavirket dem ?
Man behøvde ikke si som Lian, at agitationen skulde gaa ut paa op-

- 206
lysning, det hadde den altid gjort. Taleren trodde ikke folk vil de
komme springende, fordi man slog op et bestemt emne. Det kan gaa
for festtalere det. Hittil har ingen anden end arbeidsmandsforbundet
virkelig agitert ; det var det forbund, som hadde baaret arbeiderbevægelsens
og socialismens fane utover orge. ekretariatets forslag var
dog en gummibold, som kunde bli til meget og litet.
Tønnesen vilde med hensyn til agitationen peke paa, at det er
ikke nok for en agitator bare at kunne tale. lan maa ha et indgaaende
kjendskap til de lokale forhold. Revolutionære foredrag kunde
paa sine steder gjøre mere skade end gagn. Den bedste agitator yar
pressen og han vilde med a-læde være med paa at bevilge til den.
En redaktør er den bedste tedlige agitator. Han hadde hørt taler ,
om læste op t pugget foredrag, det virket ikke.
Falbak vilde særlig av ben yn til sjømandsorganisationen temme
for Rich. Hansens forslag. jømænd agiterer mot landsorgani ationen,
som de tror kun r for landarbeidere. Lian mente, at man skulde
agitere mest blandt industriarbeiderne, men de som stod lavest idag er
sjømændene, de er de mest undertrykte og trænger organisationen mest.
Gundersen optok sit tidlicrere frem atte for lag:
"Det paalægges sekretariatet at nedsætte en komite, der faar som opgave at
utrede sporsmaalet, hvorledes organi ation arbeidet blandt de kvindelige lønsarbeidere
bedst kan fremme og forelægge resultatet for hovedstyrets aarsmote 1911."
Dirigenten foreslog strek ved de indtegnede talere samt tid -
begrænsning til 5 + 3 + 3 minutter, hvilket enstemmig yedtoges .
.A.. Pedersen fremsatte følgende forslag:
"Der ansættes i landsorganisationens tj ·ne te en fa dønnet funktionær, der
efter en av ekretariatet fast at plan har at drive den fornødn agitation for tilslutning
til de bestaaende og for oprettelse av nye organi ationel' i tilslutning til land 'organisationen.
Denne funktionær har tillike efter sekretariatets bestemmelse ved
stOlTe forekommende kon1liktcr utover landet nærmere at undersøke forholdene paa
stedet og ætte ig ind i alt vedrørende konflikten og ind ende til ekretariatet de
fornødne oplysninger. Denne funktionær vælges av kongres en."
Joh. P. Nilsen : Det er blit fremhævet, at kontina-enten er blit
strammet, men det bar dog vi t sig, at mange organisationer netop er
gaat frem efter at kontingenten er blit forhøiet. Var enig i Gundersens
forslag. Hittil hadde man til reiser ialfald kun benyttet mandlia-e
agitatorer. Naar man fik mere kontorbjælp burde kvinderne komme
med i betragtning.
Ousland fandt Rich. Hansen vel ra k i at fremsætte et for lag,
som ikke bare gjaldt agitationen, men ogsaa kontingentspørsmaalet og
indførte et nyt princip. Det "ilde dra konsekvenser efter sig. Hadde
sympati for Pedersens forslag. Han stolte dog paa ledelsens uttalel e
om effektiv agitation .
.A.lb. Pettersen vilde be temt holde paa, at ordet "periodi k" uta-ilL
Da vilde sekretariatet faa hel ledelse av agitation n. Taleren hadde
me t tilovers for Pedersen forslag, men det var ikke sagt, at
kongressen kunde fin de manden. Det vilde være nødvendig at overlate
dette til sekretariatet. Kalvaa overdriver arbeid mandsforbundets fortjene
ter. Procentvis set er det ikke sagt, at dette forbund har drevet
mere agitation end andre forbund.

- 207 -
1. Pedersen hadde altid brovdet fælle ao-itation, da o-rund ynet og
frolle interesserne er de samme, enten man er maler, grubearb ider te.
i bar den amme kamp mot kapitalisterne. Det var derfor ikke noget
nyt, lavet tandpunkt taleren indtok. Han vilde lutte sig helt til Lian.
at det var vigtig at faa en mand, som kunde gi virkelig op ly< ning om
organ i ationen og ikke bare agitere vægger op og to lper ned. Ianden
kulde derfor ikke være bare "agitator '. men funktionær. Der er
nemlig for kjel paa agitation og oplysning. Lian hadde i vinter paa
en partifest ytret tvil, om oply ningen tod paa høide med det opao-iterte
numeri ke antal medlemmer yi møn tret. Det yar nurd oy rv
iel e. Der yar oo-saa klao-et over, at landsorgani ationen ikke til
enhyer tid kunde undersøke konflikter paa aastedet. Lian standpunkt
er imidlertid halvt. "For tiden" heter det i ekr tariatets for lag;
kan ke sekretariatet om kort tid tinder, at tiden er kommet? Det
kulde ikke forundre taleren, om det gik om med ekretærpost n, at
man om nogle maaneder an aUe en fast agitator. Da var det bedre
at ta kridtet helt ut og la kono-ressen vælge manden. Det bet, at
formanden var megeL paa reiser. Da . Pedersen val' formand, yar
der intet iveien for at ende ham 2-3 maaneder paa agitation i ordland
! ed temmes mit forslag, o-aar jeo- ut fra, at ekretariatet er
avskaaret fra i de kommende 3 aar at an ætte en agitator.
Fru Pleym glædet sig over den vok ende forstaaelse for ao-itationen
og aa· blandt kvindern . Her val' en samling av de me t intellio-ente
organiserte mænd i oro-e land, og de maatte ikke tape hindeagitation
n av yne. Det var en livsbetino-el e for kvinderne at organisere
sig, for det er ikke aa, at alle k\'inder gift r sig. Mændenes
arbeide er heller ikke saa stabilt, at manden altid kan for ørge famihen
alene, eller han kan falde fra, saa kvinden maa for øke at kaffe
ig en eksistens. Det er heller ikke bare fabrikkvinderne, som kal
organiseres. Forstaael en blandt kvinderne er endnu ikke større, nd
at de kan gaa til arbeidsgiverne og klage over, at de ikke faar være
i fred for kvindelige agitatorer. Mange bra organi erte mænd lar ine
hustruer oo- døtre staa uorgani ert. Kontoret for agitation blandt kvinder
har gjort stor nytte oo- burde ikke paa nogen maate løife , men
maa komme i nærmer forbindels med hovedkontoret.
Kal'lgl'ell under treket og vilde støtte Peder en forslag. kretariatet
kyter sig ind under omko tningerne. Til tor' treikao-itationen
var blot anvendt 800 kr. Det var ikke formeget. Og trods dette var
ikke re ultatet blit daarlig. Igaar hadde man talt om anlæg arbeiderne.
nu taltes om indu triarbeiderne, men Lian er ikke bare fagmand. m
t)1)ograferne var blandt de første til at organi ere sig og nu kan feire
25 aars jubilæum, var det anlæg - og grubearbeiderne, om i de idste
aar hadde bygget me t. For 7 aar iden hadde taleren foreslaat uto-ivel
en av brochurer. Da kom den amme indvendiDD' om omkostninger.
edtages Pedersen for lag, vil Yi oo- aa faa en mand med
kjendskap til de for kjellige land dele.
O. K. IIndt vilde bare si io-jen, at for at stan e skruebrækkeriet
maa der ættes en intens agitation igang. · Vil man maalet, maa man
{jO' aa ville midlerne.

208 -
Onnestad .' Ingen er ueni o- i agitationens nødvendighet; det er
blot maaten vi er i tvil om. ekretariatet har forsøkt ogsaa at ta
hensyn til utgifterne. Dets forslag søker at gi agitationen den størst
muli e kraft paa billig te maate. tgifterne ynes mange av kongresens
deltagere ikke at ta det saa nøie med, og er kongressen enig
heri, kan det naturligvis ikke være ekretariatet imot. Men det er
ikke ensbetydende med god agitation, at bare posten "agitation" paa
regnskapet er stor. Rich. Hansen kommer fri k fra Tordland og foreslaar
10,000 kr., 0: 30,000 i 3 aar. Men blandt de av ham nævnte
grupper vil fagforeningsagitation vanskelig kunne drives i vort land,
hvor landbefolkningen bestaar a v smaabønder og tjenestefolk, om er
bundet av tyendeloven. Og næ te kongre vilde kanske beklage, at
pengene ikke hadde vær t vel anvendt. De for kjellige for lag om
agitation blandt speeielle grupper bør ikke vedtages. Man fik fremdele
overveie, hvorledes man bed t skuI de agitere blandt landarbeiderne,
- ulemperne ser vi, men treikbryterne er ikke bare dagarbeidere,
men for en stor del smaabønder. Anden del av Rich. Hanens
forslag kunde ialfald ikke vedtages ; det maa frem under behandling
av lovene. Pedersen burde kunne tale for fast agitator, uten at
ogsaa dette skal ke i form av angrep paa ekretariatet. Med uttryk- '
ket "for tiden" hadde taleren, som hadde skrevet ind tillingen, ment til
næst kongres.
Dysterud trodde ikke, at der var stor fare ved at sende en mand,
om man .fik høre flere ganger. Han nævnte eksempler paa heldig
virkning herav. Fra 1 7.-27. mai hadde en partifælle holdt 9 foredrag
i Odda og der var flere paa det sid te end det første foredrag, Anbefalte
Rich. Han ens forslao-.
Frk. Th m'sen : Det er rigtig, at der lægges megen vegt påa
agitationen, ti fremgangen er avhængig derav. Kvindernes stilling
illustrertes godt nok av kongressen selv, hvor der blandt 184 repræsentanter
kun var 3 kvinder. Der er en tor brakmark blandt kvinderne,
men ikke av den grund, at der er faa kvinder. Men der er
gjort for lit et organi ation arbeide blandt dem. Der burde tages litt
mere hen yn til kvinderne. Mændene glemmer o . Derfor maa vi ta
organi ationen op og forlange, at agitationen faar drives av kvinderne
selv, skjønt kvindeagitationen slet ikke behøvdes overlatt bare kvinder;
men mændene r kommet aa langt, at de glemmer! hvor kort kvinderne
endnu er kommet. Man maa ikke være utaalmodig; man maa
ikke gi op. Der er altfor litet samarbeide mellem kontoret og landsorganisationen.
De ledende kvinder maa komme i nærmere rapport
med sekretariatet. Det er en livsbetingelse, at kvindekontoret leder
er med ved organi ationsarbeidets før te behandling. Taleren haapet,
man aJdrig vilde gjøre et tilbakeskridt med hensyn til kontoret, men
'
kunde gjerne gaa med paa Gunder ens forslag.
Lian præciserte, at sekretariatets forslag gik ut paa at bevilge
midler til agitation efter sekretariatets nærmere bestemmelse. Med
uttalelserne fra sekretariatet og kongressen om bakgrund betyr derfor
forslaget en revolution mot tidligere opfatning, at landsorganisationen
ikke skui de drive agitation, men overlate denne helt til forbundene.

- 209 -
Rich. Hansens forslag er ikke mere vidtgaaende end ekretal'iatets.
Ti efter sekretariatet forslag kan der anvendes baade 10 00' :!O,OOO
kroner. Fi kerne kan ikke organi er es faglig ; de maa organiseres
enten politisk eller kooperativt. La os da heller bevilge 10,000 kroner
til arbeiderpartiet til agitation blandt dem. Like aa med hen yn til
landarbeiderne. Med uttrykket "for tiden" hadde ogsaa tal. ment i
denne periode.
Juliu Olsen forandret indledningen til sit for lag derhen:
"Da kong-res en tinder at statens og offentlige funJ.. 1.ionærer og arbeidere hal'
forpligtel e at tnhøre landsorganisationen hen tilles o v."
v. Iversen : Vi trænger agitation blandt alle o landsorgani ationen
kal agitere blandt aUe. Hvis Rich. Hansen hadde deltat i
saken h handling i ekretariatet var taleren overbevist om, at han
ikke var fremkommet med sit forslag. Skal der være undtagelsesbe
temmel er for kontingent, maa det ikke ske efter navn, men i tilfælde
efter skala for indtægt. At begrænse agitationsbeløpet til 10,000
kroner r unødvendig. Det faar avhænge av forholdene. ekretariatets
forslag gir sikkerhet for en agitation paa en for landsorganisationen
heldig maate. Det var en radikal forandring, at land organisationen
optok agitationen istedetfor kun forbundene. Pedersens forslag hadde
taleren sympati for' men der forelaa intet krav fra organisationerne
herom og man kom ikke utenom sekr tariatets motivering.
Rich. Hansen : Man hadde nu hørt baade av Iversen og Ou land,
at talerens forslåg var umulig. Men taleren maatte allikevel pørO'e,
om det er umulig at la dis e folk faa begynde der, hvor vi selv er
begyndt ? ekretariatet faar bestemme de nærmere betingel er. Det
er let for Lian at skyte det fra siO' med at utkaste tanken om 10,000
kroner til agitation for arbeiderpartiet, naar der intet forslag foreligger
herom. 10,000 kroner paa agitationskontoen var ikke formeget. Den
faste funktionær, som der var tale om, vilde ikke kunne følge med i
sekretariatets arbeide og heller ikke fylde agitationsbehovet i vort vidttrakte
land. Det var bedre at sende hele sekretariatet ut av og til
som under torstreiken.
Lian vilde i anledning Rich. Hansens uttalelse fremsætte forslag
om 10,000 kroner til agitation for arbeiderpartiet. I anledning herav
maatte av hensyn til forretningsordenen i tilfælde streken for de indtegnede
talere ophæve . Et forslaO' herom, anbefalet av Tranmæl,
mens Pettersen talte imot, fork a tedes imidlertid mot blot no l
stemmer.
Havre anbefalte Pedersens forslag.
faa
B. Eriksen var derimot ikke tilhænger av forslaget om fast
agitator og anbefalte sekretariatets indstilling.
Gundersen henstillet til Peder en at ta sit for lag tilbake, da alle
maatte ind e det uheldige i, at binde sig til en mand. Ingen er endnu
klar over, h,,;,ad man skal gjøre blandt fiskerne og landarbeiderne,
hvor agitationen er meget vanskelig. Der har paa d n anden ide
været agitert meget blandt kvinderne. N aar han hadde sagt, at kvindekontoret
var " mislykket" , kunde han rette dette derhen, at resultatet
ikke hadde svaret til forventningerne. ekretariatet har adgang til at

- 210 -
planlægge fællesagitation med arbeiderpartiet uten særskilt bestemmelse
herom.
H. Pette?" en hadde ikke sagt, at arbeidsmanrlsforbundets agitation
ikke hadde yirket; men han fastholdt, at f. eks. f01·edmgene i 1909,
som arbeidsmandsforbundet hadde beYilget meget til, ikke hadde kastet
saa svært moo·et av ig, naar man ser paa forbundets tilbakegang ifjor.
Man kan agit re bedre uton at staa paa talerstolene. Taleren forstod
ikke den funktionærs stilling, som A. Pedersen vilde ba ansat.
Kalraa replicerte til Pettersen, at tilbakegangen i 1909 var
grund t i streikekontinO"enten og vilde været endnu større. hvis man
ikke hadde hat foredragene. Der yar talt om de 10,000 kroner i forbindelse
med at ende sekretariatet ut paa ferietur. Det bevilger
ekretariatets medlemmer ig selv allikevel uten at vi paalægger dem
d t. aar Lian hadde lovet ikke at ansætte en fa t mand i de kommende
3 aar, behøvde ikke taleren stemme for Pedersens forslag.
Rudlang: Organisationsarbeidet blandt de fa te funktionærer er
og aa meget yanskelig. porvogn funktionærer kan arbeide indtil 17
timer om dagen og de har da 5-6 timer til at vareta organisationens
tarv, hvis de ikke trænger dem til at sove og spi e. Derfor maatte
der gjøre noget specielt for dem.
Aamodt fandt Rich. Hansens forslag i høi grad urimelig. 10,000
kroner skulde bevilges til en bestemt kla se arbeidere, skjønt man
indsaa, at man Yilde ha litet igjen for pengene. Det er bedre at drive
politisk agitation blandt de her nævnte arbeidere, og· da er man sikret
mod, at de optræder som treikebrytere. Fast agitator hadde taleren
først været begei tret for, men indset vanskelighetern og maatte anb
fale sekretariatets forslag.
Fr iis : Her er foreslaat agitation blandt de og de arbeidere, men
kongressen bør ta sig av agitationen i det hele, og ekretariatets forla
0", som taleren anbefalte, rammer netop alle.
"Votering :
. Peder ens forslag blev forkastet mot nogle temmer.
alsbruket , ay O. K. undt optagn for lag forka tede likeledes
111 cl tor majoritet.
Julius Olsens forslag forkastedes ogsaa mot nogle faa stemmer.
Endelig forkastedes ogsaa Rich. Han ens forslaO", hyorefter sek'l"etariatets
fm'slag enstemmig vedtoges med den av Alb. Pettersen foreslaaede
forandring, at ordet "periodisk" utgaar.
Tilslut vedtoges Gunde1·sens forslag mot 1 st.
Mægling og voldgift i arbeidstvister.
A. Peder en vilde foreslaa dag ordenen punkt 6 oversendt hovedstyret,
og gik o,er til
Ouslancls forslag, der var saalydende :
" aken tages ikke under behandling paa indeværende kongres, idet det hen·
tille til ekretariatet, uaar regjeringens proposition foreligger, at la akeu behandle
ay hovedstyret 00" omseude den til organi ationerne uttalel e."

- 211 -
Tranmæl kunde ikke stemme for Ousland forla.
Dirigellten vilde oplyse, at med den nye regJeflng og tat raad
'cheel, der om bekjendt er langsom i ine bevrogelser og overhodet
har liten interesse for denne sak, var det godt mu!io-, at der ikke blev
nogen lov i denne materie i løpet av de kommende 3 aar.
Ollslwul : Vi maa ta fornuften fangen ; noget paa dagsordenen
maa ut ættcs. Og dette spørsmaal er saa vigtig, at det ikk kan behandle
av talerne paa 5 og 3 minutter, men maa tages op i sin fulde
bredde. Da vilde resten av kongre sens tid medgaa til bare denne sak.
J(alma maatte temme mot utsrottel e. Der er andre aker, som
kan ut rottes, saaledes 10, 11 19 og 20 paa dagsordenen. Taar lovgivning
magten vil binde arbeiderne paa hænder og føtter. kan det
være godt for vore tortingsmænd at peke paa, hvad denne kongre
har agt.
Ogsaa Karlgren Yilde advare mot utsættelsc.
Dirigenten : De av Kalvaa nævnte saker er smaa, og de vil man
allikevel bli. hurtig færdig med.
Tønnesen : H vorlænge kan kongres en sitte sammen ?
Dirigenten : Lokalet disponeres kun til lørdag aften. Før har
man klart sig med 4 dage. Iaar hadde man trodd, at 6 var tilstrækkelig.
Tønnesen beklaget dette og trodde der maattc kunne tindes en
lø ning med hensyn til lokalet.
Tømmeraa.s : Forbund efter forbund har holdt møte 00" avventet
kongre sens uttalelse i denne sak. Og nu vil man utsætte den ! Tal.
maatte adyare heri mot.
A.alberg fore log, at kongress ns arbeid tid sattes fra kl. 9-12,
2-6 og 7-11. .
'/:. Irersen foreslog saken utsat indtil vider til lørdag, for at
man da kunde se, hvor langt man var rukket.
Embretsen mente, at det var av vigtighet for kongressen at debattere
dette spørsmaal før punkt 7, da dis e berører hinanden.
Rich. Han el! fraraadet utsættelse. Denne sak taaler det mindst
av aUe. Ind tillingen er til endt alle repræsentanter og det gaar ikke
an at overlate den til hovedstyret.
A.lb. Pettersen : Kongressen maa ta standpunkt i denne ak.
Kalraa advarte mot Iver ens forslag.
Prantzen Eidsl.:old : Denne kongres behøver ikke ta saa stort
hen yn til den fest, som skal holdes her søndag oo- typografernes land -
møte mandag. Lian maa kunne arrangere sig med typograferne paa
en for kongressen o-unstig maate.
Irersen vilde som formand i Folkets hu i, at leieforholdet var
klart : typogl'aferne kulde ha lokalet øndag morgen. En forandring
maa i tilfælde avgjøres ved frivillig overenskomst.
Tønne en henstillet til dirigenterne at søke en aadan ordning
istandbragt.
Ousland: Yi kan vanskelig faa noget andet lokale. Men selv
om ondagen toges tilhjælp for kongressen, var det ikke forsvarlig at
ta denne lov op til behandling.

- 212 -
Ouslands forslag faldt, mens Iversens forslag vedtoges med 75
mot 54 stemmer.
Aalbe'rg anbefalte derpaa sit forslag. Det har vist sig, at vi godt
kan arbeide trods rotationspressen.
Forslaget forkastede , idet dirigenten mente, at det burde av­
O'jøres imorgen.
Sethil og H. Pette-rsen indleverte forslag om utsættelse av punkt
7, hvilket benlagdes til avgjørelse senere.
Kalvaa henstillet til Lian at forsøke at faa disponere lokalet søndag.
Før møtet hævedes, uttalte Sundt, at han vilde anbefale, at man
bevilget mandskapet ombord paa " overeign" et honorar, da de fik
ekstraarbeide ved turen: Beløpet burde tilstilles mandskaperne direkte.
Gik det til kapteinen, beholdt han efter kotyme det halve selv og
sendte den anden halvpart til officererne. Av denne del tok saa officererne
en halvpart, mens kun en fjerdedel av det hele beløp saaledes
tilfaldt mandskapet.
Dirigenten oplyste, at forslaget var overflødig, da repræsentanten
for havne- og transportarbeiderforbundet P. Andersen allerede hadde
Qrdnet hermed.
Møtet hævedes kl. 5.
Formiddagsmøte fredag 1. juli.
Dirigent : Moeskau.
Protokollen oplæstes og godkjendtes.
Kooperationen.
ekretariatet hadde opnævnt en komite til 'at forberede denne
sak, og der henvises til dagsordenen side 63-80 angaaende komiteen
Qg dens arbeide.
Direktør Schieldrop hadde endt landsorganisationens formand følgende
skrivelse angaaende saken :
- - - "Jeg anmoder Dem om, paa aadan maate som De
selv maatte finde tjenligst, at fremføre for kongres en følgende betragtninger
med hensyn til den av Deres komite indleverte indstilling angaaende
kooperationen, og den situation, som ved denne indstilling og
med Hamar-resolutionen er opstaat.
For det første mener jeg, at det pørsmaal, som her foreligger,
bør formuleres paa en noget anden maate end i indstillingen. Det
spørsmaal, som efter min mening kræver besvarelse er :
"Hvordan bør norske arbeide-re organise-re sin kjøpeevne, for at den
fulde fm'del ved en saadan organisation skal komme arbeiderne i deres
egenskap av fOl'bruke-re tilgode."
Kooperationen er et meget omfattende begrep. Det anvendes
baade om produktions-, omsætnings- og forbruks-sammenslutninger.
Derfor maa ordet benyttes med stor forsigtighet.
Jeg mener endvidere, at det er et aapent spørsmaal, som maa
bevises, om kooperationen i det hele og store set i utlandet har været

- 213 -
nog t ,,- kraftigt led i arb iderklassen kamp for frigjør l e' . elve
indstillino-en leverer, efter den maate jeg læser den paa. mange 00"
meget veotio-e hevi er for, at kooperationen virknino-er i man e tilfælder
har "æret av den helt mot atte natur, f. ek . citatet av G. J.
Rolyoke (indstillingens pao-. 65).
Paa den anden ide r jeo- likesaa overbevist om, at arbeiderne
,il kunne øke it velvære i en enorm grad ved at oro-anisere sin kjøpeem
, likesom de allerede har organisert in arbeidsevne og in borgerret
i den politi ke arbeiderbeyæo-el e. Det er min overbevisning, at
arbeiderne ved en organi ation av sin kjøpeevne byo-o-et paa en korrekt
opfatning av denne evne virkelige natur og paa fuld for taael e av
den ma t om ligger i den amlede og oro'aniserte kjøpeevn , vil de
naa tørre l' sultater hurtigere og sikrere end ved dere faglige og
politiske oro'anisation, og di resultater vilde naae med for nndend
ofr i ammenlignino' med dem, om maa ydes paa det fao-lio-e omraade.
D tte gjør ikke de to ældre retninger overflødige. Men d t maa bli et
ufravikelig kray fra arbeidernes side, at de principper, som er fastslaat
paa de to omraader, ikke maa træ des under føtter paa det nye omraade.
'ociali men gjennemsyrer nil arheiderbeyægel en i alle land, oo
det keI' i større og tørre utstræknino·. fan er endog berettiget til
at si, at cl i tedse tølTe Tad vokser sio' ammen til at bli et. len
ocialismens kjerne er en uforsonlig kamp mot de tre institutioner:
profit, rente og grundleie til privatmand.
Denne kjend gjerning o-jør Hamar-resolutionen ufattelig for mig,
og eft r hyad komiteen forønio- anfører, er det milT og aa uforstaaelio-,
at den kan støtte Hamar-re olutionen og anbefale arbeiderne i stør t
mulig ut trækning at slutte sig til de bestaaende kooperatiye forenino·er.
Komiteen kritieerer jo sterkt den engelske kooperation og i denne
kritik er jeo' fuldt enig. Det kan sie med fuld grund. at der ikke
finde den in titution, om med tørre ihærdighet og utholdenhet arbeider
paa at populari er i arheiderma ernes bevis thet begI' perne
profit oo- renter. Komiteen anfører yderligere. at den nor ke kooperation
er væsentligst bygget paa eno-el k mønster.
m nu arbeiderne i flok og følge slutter i til den be taaende
kooperation. hvad boro-en har man aa for, at det ikke blir kooperatørern
, om omvendel" arbeiderne til sine anskuelser. i tedetfor at
kooperatørerne kulde bli de onn' endte ? Kooperatørerne har eft r
almind lio-e erfari.nger meget b stemte - Holyoke ier forhærdede -
meninger om sine anskuel er fortræffelighet. M en tør det sies om de
norske arbeidere idag, at d har en indgaaende forstaael ay de skjær,
om ber li O'er i farvandet, og kan styre klar dem? - Førend man
kan nære lys forhaabnino'er om, at en brytning mellem de raadende
engel ke kooperative principper og dem, om anerkjendes av den modern
arbeiderb vægel e, skal faa et for sidstnævnte part gun tio"
utfald, maa der blandt norske arbeidere utføres et meget omfano-srikt
oplysningsarbeide.
J eO" vil i denne forbindelse særlig henlede opmerksomheten paa
ind tillino-en pag. 76 (i dao- ordenen). Fra sociali ti k arbeiderstandpunkt
maa der efter min menino- tao-es aystand fra hyert eneste punkt
15

- 214 -
om i dette avsnit er anført haade med b n yn til de dimen ioner og
den b tydning den norske kooperative bevæO'else bittil har naadd, Ocr
med hen yn til de forhaabningel', man har grund til at nære om en
opgaaen av denne bevæO'else i arbeiderbevægelsen. Det yne mig
oO'saa, at der er stor uoverensstemmelse mell m de meninger komitren
her o·jør gjældende og de principper med hen yn til kjøpeutbytte (profit)
etc., som elen i indstillingens øvrige dele fremholder som korrekte.
Deo norske arbeiderbevægelse staar idag i den heldige tilling.
at den er uten forpligtelser med bensyn til plan for en organisation
av arbeidernes kjøpeevne. D r er gode grunde til at anta, at dette
led i den almindelige arbeiderbeyægelse "il vi e sig at bli fuldt saa
Yffirdifuld for bevægelsen som nogen av de to andre led. :Men inden
man optar det prakti k arbeide paa dette felt, bør der være vundet
større klarhet saavel ov r hvad der skal økes opnaaeld, paa hvilke
maater det skal ke, og, sidst men ikke mind t, hvilke avveie man maa
unduaa at komme ind paa.
D t er en stor bygning, om nu kal planlægges. Den skal huse
intere r av den største betydning. At paabegynde bygningen før
planen er færdig vil vær uldokt.
Planlæggelsen forlanger, at følgende kjendsgjerninger yurderes
efter it virkelige værd :
Den første kjend gjerning er, at betingelsen for fordel er avhængig
av den store omsætning. Kun ved samlino· ay den store omsætning paa
enkelt punkt blir okonomi muliO'. Derfor gjælder det om at samle det
storst mulige antal forbrukere til den amme kilde, og det yjl igjen si,
at lørene maa srettes saa aapne som mulig, sua at enhver har let for
at komme ind. Om en butik kaldes kooperatiy, saa Yil den derfor
ikke kaffe sine kunder nogen fordel, bvi dens om ætning er liten.
I dette tilfælde er dens lønningskonto, hu leie og andre omkostninger
like tore som den private kjøbmands, om er den nabo. Men den
kan skjule sin uformuenhet ved at forhøie prisen paa endel av ine
varer og gi ine kunder kjøp utbytte. Re Ile fordele kan den ikke
'yde, for den har intet at yde ay.
Den anden kjend gjeming er, at den faglige arbeiderol'gani ation
har det i sin magt at samle omsætningen. Di se to kj ndsgjEtrnin ·er
pa r derfor til hinanden som foten til sin strømpe. l-an arbeiderne
"< kke til forstaael e av, at de i sin kjøpeevne - NB. naar den samles
- besidder et yældigere redskap til erhvervelse ay yelvære end
noO" t andet, da er det første tore skridt tat paa denne vei. Men
rrl-jendelsen 00. forstaaelsen av disse kjendsjerninger maa hamres ind
i bevis theterne, og det vil ta tid.
Den tredje store kjendsgjerning er, at man først ved at stille io
pau det rene forbrukerstandpunkt faar den klareste for taaelse ay, at
ociali mens kamp mot renter, profit og grundleie oO'saa 00" i særlig
grad er forbrukerne kamp. Ti det er netop til mennesket kade
om forbruker, at disse institutioner virker. - I bunden av den kanal.
om fører den store yarestrøm fra mennesket som arbeider til menneket
som forbruker, er der tre store, digre huller. De heter renter,
profit 00• grundleie. Derfor naar kun den mindre del av den varestrøm.

- 215 -
som den arbeidende menneskehet leverer ind i kanalens ene ende, hen
til den anden ende, hvor den arbeidende menneskehet som forbruker
staar for at motta den.
Sociali men sier : "Vi Yil stoppe disse huller ved at la tat og
kommune overta indu tri og om ætning". Den engelske kooperation sier:
"De store huller interesserer os ikke ; men la os lave en masse smaa
huller, om vi kan faa varer igjennem uten at gi arbeide i vederlag."
Skulde arbeiderbevæo·elsen anerkjende dette, maatte den kille
lag med ociali men. Det er vanskelig at tætte de store huller, men
meget vanskeligere vilde det bli at tætte de mange smaa.
Den arbeidende menne kehet, den som staar ved kanalens begge
ender, maa si : "Væk med hullerne. Varestrømmen kal gaa hel og
ubrutt fra arbeideren til forbrukeren, og kan \i ikke tætte alle hullerne
Jlled (n gang - med staten eller kommunen indgrep i form av konfi
kation - la o saa ved en samvirkebevæg·else tætte dem litt efter
litt, og aa hurtig som vi kan." _
Og en samling av forbrukerinteresserne kan her utrette store ting.
J.Ja dem samle den omsætning, som nu ligger paa 10 butikker, til en.
Derved pares blandt mange andre ting ogsaa 1msleie. Den blir reducert
til omtrent en tiendedel. Anvend saa en del av denne be pareise
til indkjøp av det ene hus, som her benyttes. H vad blir følgen ? Paa
dette ene punkt faar vareomsætningen en mindsket byrde. Et av de
mange huller er stoppet. Dette er en fordel i og for ig, ti derved er
omsætningen lettet for en del av den kapital byrde, som den før maatte
bære. len derav flyter yderligere fordele : Den billige omsætning
vil forøke antallet av kjøpere, som slutter sig til, og derfor vil det fra
nu av bli lettere og lettere at stoppe andre huller.
Den i Bergen startede "samvirke"-bevægelse bygger helt paa
di se grundsyn. Den kommer ikke paa noget punkt i strid med de
principper, som den moderne arbeiderbevægelse har antat. Hvi den
bergenske samvirkebevægelse var bedre forstaat av komiteen, vilde
den neppe behandlet den som den har gjort.
Komiteen uttaler saaledes paa side 78 : "Efter hvad der hittil
er oply t, tiller "Bergens samvirke" sig andre maal, end komit

- 216 -
min oyerbevisning om, at en aadan diskussion 81' nødvendig. og at
handling paa den basis, som nu foreligger, ikke kan ventes at gi gode
resultater. - Naar man regner galt, saa maa man regne om igjen,
g her regner man galt. Jeg tilraader derfor, at kongressen ikke ved
sine beslutninger av kjærer sig selv anledning til af regne om igjen.
Det er (log meget bedre at vente litt end at maatte rive ned, hvad
man paa grundlag av et feilagtig regnestykke har bygget op.
Paa disse præmisser vil hr. Ohr. Systad antagelig fremsætte følgende
forslag til kongressen :
Kongressen anbefaler :
1. At spørsmaalet om arbeidernes organisation ay sin kjøpeevne optages
til alvorlig drøftelse i fagforeningerne oyer det hele land :
2. at der overalt, hvor der er samYirkende fagforeninger og mest
mulig ellers, nedsættes utvalg med mindst 1 repræsentant fra hver
fagforening paa stedet. Disse utvalg melder sig til landsorganisationens
sekretariat og faar i opdrag at bringe spørsmaalet frem
til overveielse i foreningerne.
3. Kongressen bemyndiger sekretariatet til at anvende indtil . . . kr.,
for at den ved litel'atur og paa anden maate kan bistaa de lokale
utyalg i dere arbeide.
4. Kongressen henstiller til arbeiderpressen over det hele land at
opta et energisk opJysningsarbeide for at bringe klarhet over de
maater og de midler, som bør bringes i anvendelse, for at arbeiderne
ved en organisation av sin kjøpeevne kan opnaa det størst
mulige fordele som forbrukere."
B. Sch ieldrop.
I anledning av denne skriyelse holdt komiteen ekstramøte den 29.
juni og blev enig om at ændre sit forslag (se dagsordenen side 79-80)
til at lyde som følger:
Kongressen uttaler:
1. at forbrukskooperationen bør søke tilslutning fra hele. den arbeidende
befolkning, men der maa i det kooperative arbeide lægges
avgjørende vægt paa, at forbrukernes fællesinteresser ættes over
de enkeltes pengeinteresser;
2. forbrukskooperationens maal bør være gjennem kapital terke fællesforetagender
og størst mulig egenproduktion at sikre den arbeidende
befolkning et billigere og tryggere *) forbruk end under
det privatkapitalistiske system.
Kongressen henstiller:
3. at spørsmaalet om arbeidernes organisation ay sin kjøpeevne
optas til alvorlig drøftelse i fagforeningerne over det hele land;
4. at der overalt, hvor der er samvirkende fagforeningeI: og mest
mulig ellers nedsættes utvalg med mindsi 1 repræsentant fra hver
fagforening paa stedet. Disse utvalg melder sig til landssekretariatet
og faar i opdrag at arbeide for samling om forbruksintere serne ;
*) Nødhjelpsfond.

- 217 -
5. sekretariatet bemyndiges til i fornødent fald at nedsætte et utvalg,
som bistaar sekretariatet og de lokale utvalg i deres arbeide '
6. kongressen bemyndiger sekretariatet til at anvende indtil kr. 3,000
i de kommende 3 aar for at man ved literatur og paa anden
maate kan bistaa de lokale utvalg i deres arbeide;
7. kongressen henstiller til arbeiderpressen at opta et energisk oply
ningsarbeide til fremme av forbrukernes fællesinteresser og
kjøpeevnens organisation.
A. M. Andersen. P. AaTøe. Randolf ATnesen .
Arnfinn Olsen. Cad Bonnerie.
Overretssakførel' Bonnel'ie in dIe det :
Et ansvarsfuldt hyerv har den komite hat, hvis sekretær taleren
hadde yæret. Yistnok har man ogsaa før fattet resolutioner til fordel
for kooperationen, saaledes baade paa den skandinavi ke kongres i
1907 og paa arbeiderpartiets sidste kongres paa Hamar. :Men landsorganisationens
formand hadde specielt git komiteen i opdrag at fremkomme
med positive forslag. Vi har inden komiteen for taat det slik,
at fagorganisaiionens tusener virkelig vil marsjere et skridt frem paa.
kooperationens arbeid felt. Ut fra dette har vi formet vort for lag.
Yed siden av arbeidskraften er kjøpeevnen arbeidernes store
aktivum. Men saalænge forbrukerne ikke organiserer sin kjøpeevne,
staar denne ganske i det privatkapitalistiske samfund tjene te paa
samme maate som arbeidskraften. "Detaljhandelen har betragtet
kjøpeevnen som sin eiendom ; de har betragtet det næsten som et
tyveri, da arbeiderne bestemte sig til frit at disponere over forbrukets
magt." (J aures).
Kooperationens historie er ikke andet end historien om hvorledes
menneskene blev sig bevisst den slumrende evne, som ligger i forbruket
kjopeevnen. Denne historie bærer præg av mange feiltrin, saaledes
om det vil gaa me alt nyt som kjæmper ig frem, men samtidig
viser den ele største prakti ke resultater, som er at se inden arbeielerbevægelsen
; for bare at nævne England, hvor den nu omfatter en
fjerdedel eller en femtedel av befolkningen med tu ener av detaljforretninger,
yældige engros-selskaper og en række av produktive anlæg,
fabrikker m. m.
Naar man nu inden arbeiderbevægelsen, som har sin rot i fastlandet
socialisme, skal ta standpunkt til den fra England komne forbrukskooperation,
vil jeg peke paa et ord av Oharles Gide, fordi det
viser netop hvad der samtidig er kooperationens styrke og dens svakhet.
"Den lar sig med en merkværdig lethet bruke til et hvilket omhelst
formaal. " J a, til stik motsatte ! I London har man saaledes set, at
forbrukskooperationen a,' en sekt jøder, zionisterne, er blit benyttet til
at opspare midler for at bygge det nye Jerusalem. Enhver vil forstaa,
at den lags kooperation har intet med arbeiderbevægelsen at
gjøre. Det er ikke nok, at man organiserer kjøpeevnen. :Man maa
ogsaa "ære klar o\'er det formaal man har sat sig med kooperationen.

- 218 -
'ocialdemokratiet har længe set med kjølighet paa kooperationen, og
d borgerlige partier har oprindelig i kooperationen seet et værn mot
socialismen. Dette kan for en d l komme av, at spareinteresserne og
pengeinteres erne er kommet saa altfor sterkt i forgrunden inden den
engelske koopm;ation. Kooperatørerne har ofte glemt at stille sig samfundsmæssige
maaI, naar bare kjøpeuthyttet yar stort og renten av de
indsatte penge tilfredsstillende. Hvad man derimot inden arbeiderbevægelsen
først og fremst maa sætte som kooperationens maal er at
d n bedst mulig tjener fællesint(,l"eSS&rne. Det gjælder da at bli klar
over, hvorledes forbrukersamvirket bedst skal kunne løse sin sctmfundsmæssig('
opgave og tjene fællesinteresserne. Komiteen har her anvist
en fremmarsjlinje, om den mener er a'Passet efter forholdene i
vort land.
Den første betingel e for at de kooperatiye selskaper kal kunne
opta kampen med den priyate bandel er at Yi blir konkurransedygtige.
Der maa tille en sterk fælle kapital op mot den private kapital 00"
om motyegt mot kontantsystemet maa vi op pare penge, saa medlemmerne
har noget at kjøpe for i trange tider. Der maa ikke kunne indvende
mot vore sel kaper saaledes om man har gjort det i ch"weiz
fra handelshold, at kooperationen hjælper ikke de fattige og arbeid -
lø e, hvad den private forreLningsmand gjør gj ennem sin kredit. Derfor
anbefaler vi, at der oplægges nodhjælp fond. Og Yi mener der maa
samles urørlig fælleskapital til driftsfond og produktion, mens de nuværende
kooperative elskaper sp rer kapitalen gjennem aar utbyttet,
saaledes at selskaperne aldrig blir sterke og motstandskraftige.
Den opsparing komiteen anbefaler er forretning mæ sig nødvendig
for at en amfundsmæssig vareom ætning kal avlø e den privatkapitalistiske.
Men utoyer deUe maa det være kooperationens opgave
at tjene forbrukerinteres erne gjennem bedre og billigere vaT&r. Ikke
som sparekas er skal de kooperative selskaper tjene. Men de skal
formidle en samfundsmæs ig og billig vareomsætning; dette er komiteens
grundsyn.
Vi har anset det vigtigere, at selye den kooperative vareom ætning
er socialistisk, for aavidt som den bygger paa fælleskapital og
tøtter de fælles forbrukerinteresser end ho medlemmerne at forlange
en b stemt politisk opfatning. I realiteten vil det allikeyel vise siO",
at saasnart kooperationen ful dL ut stiller sig i frem kridtet og fællesinteressernes
tjeneste, faar vi de samme motstandere som under arbeid rbeyægel
en forøvrio·.
Vi har videre ment, at der er plads til at arbeide for disse
reformer og aa inden de be taaende kooperative selskaper. En stor
d l av kooperatørerne er allerede ocialister. Og man bør gj øre her
SOIll inden det politiske arbeide. Gjennem stemmerettens magt kan
man ætte fællesinteresserne i høi ætet inden de kooperative sel kaper
som i kommunerne og staten. Efter den v lvilje, hvormed et foredrag
av taleren yed den netop avholdte kooperative landskongres var møtt,
trodde han ogsaa, at man blandt intere erte kooperatører vilde "inde
forstaael e for en reform i denne retning.
Endelig har komiteen anbefalt et organis&ret arbeide for forbruker-

- 219 -
interes erne. Direktør clJieldrop. Bergen, er den 'om før t og terkest
har slaat til lyd her hjemme for en forbrukerorganisation, m n like
megen veot lægger komiteen paa det prakti ke resultat man i Hamburg
har opnaadd gjennem det organi ation mæ ige arbeide for
kooperationen. aar selskapet "Produktion" bar hat en aa en -
staaende fremgang, skyldes det først og fremst, at det kooperative arbeide
er bygget paa d bestaaende arbeiderorganisationer. Kjøpeevnens
organisation er i det hele n tanke, som ligger oppe i tiden,
og hænger ammen med at den engelske kooperation møtes med den
fastere or!!"aniselte socialdemokratisk arb iderbevægelse.
On'rfor de ideer direktør chieldrop, B rg n, har gjort ig til
talsmand for at man ved henyendel e til private handlende oo- fabrikker
skuld opnaa kontrakter om en kridtvi oeiali ering ay deres bedrifter,
,aa at de til lut gik oyer til forbrukernes fælle eie har komiteen
tillet sig arvenfende. Dissc planer gaar ut paa noget helt nyt.
De fortjener ikkerlig at di kuteres, og har cl liY t ret, bør arbeid t
for dem elyfølgelig møte med ympaLi og intere se. Men komiteen
'kiIler knrpt mellem dct positirp arbeide, Yi h r har fundet at kunn '
anbefale, og de overwiel er og droftel er man yed siden ay kan opta.
Taleren har per onlio- ikke lært mer RY nogen enkelt kooperatør end
av chieldrop : men det vilde være kade, om de nye tank r skuld
inke os i det jeyne, fremadskrid nde arbeide for forbruker amYirk t.
Vi har meo-et at ta iojen, og det er ved at slutte ig til det praktiske
arb ide og selv indhcnte erfaringer, at vi fører aken videre. H" ad
komiteen har anbefalet er, at man bygger paa de erfaringer. som
kooperationcn gjennem 2 menne kealdre har indhentet, men am tidig
anyender elen kritik, som følger av, at vi som ocialdemokrater maa
forlano' , at forbrukersanwirket løser 'in samfllnd mæssige opgaye i
fællesinteres erne tjeneste.
luttelig bemerket taleren, at komiteens foreløbige ind tilling i de
enkelte punkter var litet gj nnemarb idet. idet man hadde forut at, at

- 220 -
Det kan da være det amme om den driver mere eller mindre agitation.
Myhrstads rædsel for en boykot er da og aa nærmest en hypotese.
Er det noget, vi mener at kunne opnaa fordele ved for hele organisationen,
aa har vi ogsaa krav paa, at arbeiderpressen optar agitation
for det. Taar vi skal opretholde en presse, saa kan vi heller ikke
være med paa at opmuntre den til at ta saadanne hensyn. Derfor
maa vi netop ha punkt 7 med. Taleren uttalte in tilslutning til
BonneYie. Hittil har vi ved oprettelsen av kooperative selskaper ikke
tat hensyn til fællesinteresserne. De har været begrænset. Vi maa
søke at samle alle kooperative selskaper og derved regulere priserne.
Det glæder mig derfor, at komiteen i sit arbeide er kommet til det
resultat, at vi maa centralis re ogsaa denn bevægelse. Og om boykotten
er det at si, at den vil komme enten man kriver meget eller
litet, dersom den da overhodet kommer.
verre ll/ersen : Jeg vil henlede opmerksomheten paa punkt 5.
Det er aalede avfattet, at ansvaret for utvalget arbeide lægges paa.
sekretariatet. Men dette utvalg bør beIst utskilles skarpere fra sekretariatet.
Det bør danne et særskilt styre, oo- dette bør da ogsaa finde
uttryk i' resolutionen. Jeo- foreslaar derfor, at punkt 5 gives . følgende
form :
" ekretariatet bemyndige til at ned sætte et utyalg, som leder arbeidet og
hvert aar avgir rapport til 'ekr tariatet:'
Dette varer ogsaa nærmere til det syn. som er hævdet av indlederen.
Jeg kan heller ikke være med og temme for punkt 7. Jeg
vil nemlig ikke vær med at vedta noget, som kan før til økonomiske
konsekven er for arbeiderpressen og om land organisationen derved
faar ansyar t for. Og man kan være sikker paa, at der vil være de
blade, som vil komme og kræve land organisationen til an var. Det
er heller ikke korrekt, at vi kommer og kræver, at pressen nu skal
begynde et "energi k" arbeide. som om den før hadde været lunken.
Det er en selvfølge, at arbeiderpressen optar et energisk oplysningsarbeide
for kooperationen.
A. P{1der en : Myhrstads boykotfrygt forbau et mig virkelig. Denlag
motiver bør ikke for fremtiden bli ledende for arbeiderpressen
eller organisationen. "aar aa hr. Iversen og aa delvis av andre
o-runde reis r indvendinO"er, saa vil jeg pørge : lnilke midler skal vi
da virke med ? Det er nemlig slik, at de kooperative selskapers blade
ikke arbeider for yore ynsmaater. J eg slutter, mig derfor til Bonnevies
foredrag. Der er ogsaa en ting til, jeg vil henlede opmerksomheten
paa : Landsorganisationen formand har bævdet, at organisationen
maa opta nye midl r, bl. a. ogsaa fordi arbeidskjøpernes organisationer
utvikler sig. Et av de nye midler, om ligger nærmest, er
koop rationen, og da bør vi ogsaa ta produktionskooperationen med.
Bonnerie : Der cr gaat ut fra forbruk kooperationen, fordi den
er den sterkeste. Den frembringer og avføder ogsaa produktive foretagender.
Det blir en produktion, som er bygget paa forbruk. Overfor
hr. Myhrstad vil jeo- si, at vi har været fuldt opmerksom paa risikoen
for arbeiderpres en, om arbeidet blev altfor inten t drevet. Man maa
indrette ig efter forholdene, og dog ikke laa av paa principperne.

- 221 -
A. Myhrsiad: Jeg er selvfølgelig enig med . Pedersen i, at
arbeiderpre sen skal arbeide for dette som for alt d t øvrige, der
inter es er r os av reformer. Men hvad jeg er imot, er at kongressen
skal vedta en aadan hen tilling til arbeiderpressen. Hvis kooperationen
hadde været helt organisert, saa den kunde tat konsekYen erne paa
sig, var det en anden sak. Men saa er det ikke, og arbeiderpre sen
kjæmper en fortvilelsens kamp, som vi ikke bør gjøre haard re. Jeg
vil pointere, at dersom vi vedtar punkt 7, og arbeiderpres en aa følg r
det, 00" boykotten begynder, saa kan denne pre se og aa komme og si :
u har vi ved vort energisk arbeide for kooperationen mistet alle
,"ore avertissementer. ærsaagod, gi os erstatning.
Gusta/; RonUn : Jeg mener og aa, at vi ikke bør vedta punkt 7,
da det vil kunne ætte arbeiderpres en i forlegenhet. Pre sen har in
økonomiske magt i averti sementerne. Abonnement pri en er nemlig
aa lav, at den maa bygge paa avertissementer. len det viser ig
ogsaa, at kooperationen ikke benytter sig av avertissementer. Gjorde
den det, da var saken klar. Den kommer derved til at stænge for
avertissementsindtægten. Det er klart, at vi maa lægge tor veO"t paa
kooperationen ; men vi maa ogsaa ta alle rimelige ben ,rn og ta alle
momenter i betragtning. Kooperationen maa da ogsaa taa arbeiderpres
en bi. Til punkt 7 maatte vi derfor føie. at kooperationen eftersom
den styrkes, maa tøtte arbeiderpre sen. Men punktet er forøHig
unødvendig og vi kan godt la være at vedta det.
jll. Tranmæl : Man maa rigtignok være opmerk om paa den
økonomiske risiko, om punktet kan føre med ig. Men derfor maa
vi v dta det. Der maa arbeide med al energi for kooperationen. I
Trondhjem har vi ikke merket nogen boykot, endskjønt "Ky Tid" har
arbeidet ivrig for kooperationen. :Men boykotten kan komme, og det
er godt, at vi er opmerk omme itide. Jeg har tor ympati for Bergenssystemet
og slutter mig derfor til komiteens forslag. J eg vil ogsaa
gjøre opmerksom paa, at vi maa arbeide for kommunernes overtagelse
av handelen. Vi tok et godt standpunkt paa Hamar-møtet. Om arbeiderpressen
er det at i, at den maa og aa i in økonomi udelukkende
basere paa arbeiderne. Ellers har vi ikke bruk for den.
A. Myhr tad tok sit forslag om strykning av punkt 7 tilbake.
Dirigenten bemerket, at borgerbladene og bandelsmændene vel
vet, at vi har kravet om kooperationens fremme paa yort politi ke
program, saa det er ikke noget nyt for dem.
P. Aarøe : Komiteens hoved hensigt har yæret at faa et en rgisk
arbeide optat for arbeidernes tilslutning til kooperationen. j1'ør har vi
faat høre, at kooperationen bør fagorganisationen ikke befatt sig med.
Nu er den tale forstummet, og her er ingen fremkommet med det.
'verr Iver ens ændring forslag til punkt 5 er av underordnet betydning.
Det var paa grundlag av direktør hieldrop krivelse. at
komiteen hadde ændret sit for lag, 00" man hadde optat han principper.
Vi maa e til at finde nye veie til opnaaelse av bedre kaar for arbeiderne,
og kooperationen var et saadant middel. Den kan bli et mægtig
led til opnaaelse av det maal vi har at os. Yi bar fore laat et særlig
utvalg, fordi ekretariatet ikke vil kunne række arbeidet. Vi har ogsaa

- 222 -
ret til at kræve, at arbeiderpres en nrker energisk, - organisationen
har ret til at kræ\e, at pressen støtter de saker, vi optar, og kooperationen
er et av de bed te av vore nye midler.
A. JI. .1ndersen meddelte, at komit6en gik over til verre Iversens
forslag med hensyn til punkt 5. aar komiteen ikke har befattet sig
særlig med den produktive kooperation, saa er grunden den, at kooperativ
produktion bør bygges paa et organisert forbruk. Med den
utvikling, som kapitalens oro-anisation nu har naadd, er det nødvendio-,
at arbeiderne o-jennem kooperationeh skaper sig nye midler til sit forsvar.
G. 011 land: Hvis vi vedtar dette, saa maa vi være opmerk om
paa, at vi kommer i samme stilling til handelsmændene, som vi kom i
til arbeidsgiverne, da vi oprettet fagforeninger. Handelsmændene har
sporsmaalet under stadig debat. Vi maa ogsaa være opmerksom paa,
hvorledes vort forhold til avis erne er. Vi betaler som abonnenter omtrent
en halvdel av, hvad avisen koster. Resten. betaler handel mændene
ved annoneer. Hvis der blir boykot, saa maa vi være forberedt
paa at betale det hele selv. Jeg er ikke imot punkt 7: men jeo- vil,
at vi skal være opmerksom paa vor stillino- til handelsmændene paa
forhaand. Det ideale var at komme bort fra dette forhold: men det er
et system, vi har vænnet os til i lange aarrækker, og det er ikke saa let.
Dertil mener jeg, at vi ogsaa bør ta op den kommunale kooperation til
nøiere drøftelse, naar vi taar likeoverfor kooperationen i sin helhet.
A. Myhrstad: Punkt 7 er alt aa kommet fra Bergen og ind i
kom it ens for lag. Jeg v6t der har været arbeidet sterkt i Bergen
for kooperationen, pecielt av direktør chieldrop. Men jeo- vet oo-saa.
at der var indsendt et forslag om kommunalt kulindkjøp i Bergen; men
chieldrop hadde ikke synderlig iver med at fremme det forslag. kulde
der da saa være noget virkelig reelt i det, han nu farer med ? Jeg
ynes ialfald, at man ikke skulde rotet arbeiderpres en op i det. 'l'i
ltYi arbeiderpr ssen gaar med underskud, saa kan den ikke henvende
io- til fagorganisationen. Det Yil yære ugjørlig. J o- har tat mit forlag
om strygning av punkt 7 tilbake; men j g vil temme imot det
Dg opfordre alle til at være med og stemme det ned.
O. Lian : Under tor treiken i verige i 1909, fik arbeiderne en
sterk følelse ay, at de maatte ruste sig paa alle omraader. De aa
da at der ogsaa kunde vindes frem paa andre veie, og kooperationstanken
kom ogsaa terkt frem. Dette gav landsorcranisationen stotet
til at skaffe en utredning. Der var nemlig megen uklarhet paa omraadet.
Mange fao-forening medlemmer var imot tanken; andre yar
.glødende begeistret for den. Komiteen blev ammensat av repræsentanter,
der næret forskjellig syn paa saken. Ikkedestomindre er resullatet
blit en temmio-. Komit6een fortjener derfor tak for sit arbeide.
Resolutionen og utredningen vil bli et kildeskrift for det videre arbeide.
aar der el' talt om de veie, vi maa gaa, saa er grundlaget
for al arbeiderbevægelse i dette land den socialdemokratiske bevæo·else:
fagorganisationen og kooperationen er ideordnede. Vi maa arbeide
paa at gjøre de fagorganiserte arbeidere til socialister, likesom vi
maa virke for at kooperationen ogsaa blir socialistisk. Den platform
,'i skal staa paa maa altid yære socialisti k. Komiteen har ogsaa

223 -
været heldig i at pointere dette. Principperne cr korrekte. Og vi har
faa.t et po itivt forslag, istedetfor om tidligere, at kooperationen har
været avfeiet med en vehillig resolution. Her er da ialfald fundet
en begyndelse. Naar der tale om, at pre sen kal opta et energisk
arbeide, saa menes ikke dermed krig paa kniven. ien Yi skal laye
fy lkingen, som skal gaa i krigen. Og da maa vi heller ikke stryke
punkt 7. Det vilde ikke gaa an. i maa ha aapent visir i et por ­
maal som dette.
Bonnevie : Til Ousland bemerkninger vil jeg syare, at vi ikke
skal gaa til noO'en krig mot handelsstanden. Men det gj ælder at forbruk
ts interesser samler sig og sætt r lang igtige maal . Men fra før t
av vil vi regulere varepriserne. Den krig, som der kan være tale
om, hal' man allerede mellem organi ationen og handels tanden. Yi
vil ikke handelsstanden noget ondt : vi vil bare organisere om ætningen
of!; skaffe gode kaar for alle. Og saa gaar vi til det po itive arbeide.
rhr. ystad : J eg vil advare imot at man blander fremmed
aker ind i denne. I aaledes kulindkjøpet i Bergen. Det er kjendt,
at chie ldrop ekspederte denne sak med altfor stor taalmodighet; men
chieldrop har nedlagt et stort arbeide for koopemtionen og det materiale
han har tilveiebragt fortjener at b nytte . Hvi vi benytter
den tore anledning, som er til at samle forbrukerne. kan Yi vinde
uhyre midler til forbedring av vore kaar. Vi maa ogsaa se den ak
i øinene, at "or organisation som kamporganisation snart er en saga
blot. Vi maa erhverve nye midler. Det er sandt. at handel tanden
ved avertissementer betaler en stor del av vor presse ; men det er
oO'saa en indirekte be katning av forbrukerne. Det er ikke handel -
standen, om betaler avertissementerne av sin profit ; det er vi forbrukere,
om hetaler den i form av høierc varepriser.
Vote-ring :
Punkt 1, 2, 3 og 4 yedtoge en temmig. Punkt 5 efter verre
Iversens ændring likesaa. Punkt 6 vedtoges enstemmig. Punkt i
"cdto es med stor majoritet.
Ka," LllIldgren foreslog :
»Der utligne en ek trakontingent av 2 kr. pr. medlem og aar i 3 aar til oprettelse
av pt laanefond til utlaan for kooperati\'e foretagender til hjælp til indkjop
av jord og opl'orol e av hu og til drift av foretagender.·
A. Pedersen foreslog :
"Det av hr. Lundgren stillede forslag oversendes ekretariatet til \'idere fol'­
Ioi ning. da for laget er av altfor tor rækkevidde ti l at behandles paa kongres en."
A. Pedersens forslag vedtoO'es mot nogle faa temmer.
Der forelaa følgende forslag :
Industriforbund.
Fra Tal' Il a?'beid liland fo rbund:
.Det henstilles til kongre en at ta under overveiel e spør maalet om en for­
andring i organ i ationsformen, om hvorvidt del' ikke bor danne indu triforbund.
kotfos m'beidsmand {c n·ening.

];ra Norsle maler{orbund :
224 -
"Kong res en paalægger sekretariatet at utarbeide forslag til nye love for
land orglmi ationell med sigte paa
1. at orlSanisationsformen bygges paa industriforbund,
2. at alle forbund fa ar ensartede love og
:l. at alle avdelinger og lokale sammensluLuinger saasom stedlige styrer faar
ensartede love.
Forslaget oversendes de til luttede organisationer til uLtaleise og forelægges
nreste kongrcs til endolig behandling."
Motiver, se dag ordenens side 35-39.
Tranmæl holdt indledningsforedraget.
iden oro-anisationens første tid har meget forandret sig. Det
er ikke længer fagene, som er det dominerende; vi staar ikke længere
overfor hinanden som tilhørende forskjellige fag; stands- og laugsaanden
for vinder mer og mer fuldstændig ; klassefølelsen træder isteden ; vi
føler os som arbeidere, ikke om murere, malere osv. Og kapitalismen
behandler o alle som arbeidere. Under disse forhold er det forklarlig,
at de første organisationsformer ikke længer svarer til tidens behov.
Tal. nævnte endel eksempler herpaa. I de første lønskonflikter kunde
arbeiderne stille sine krav og gjennemføre dem meget lettere end nu,
da arbeidsgiverne er organisert og kampen ikke kan begrænses til de
pecielle fag. Før gjaldt kampen enkelte fag. Nu gjælder den, som
i bygningskonflikten, en hel industri. Og selv om ikke kapitalisterne
altid tvinger o til at delta i en hel industri, saa blir dog beslegtede
fag allikevel let berørt. Under murerstreiken nu i Trondhjem sa et
borgerblad : Det er ikke saa farlig med murerne, deres arbeide var
næ ten færdig likevel. Og nu kan de andre arbeidere fortsætte. Derved
kom disse til at utføre etslags streikebryterarbeide, id'et de opretholdt
det arbeide, som murerne hadde blokert. Hvis vi hadde hat et
industriforbund, vilde dette ikke kunne ske. Den gruppeinddeling, som
vi har, volder forvirring. Der er mangel paa samarbeide, og denne
mangel har allerede gjort sig gjældende. Det var saaledes betegnende,
at bygningsarbeiderne i Kristiania og Trondhjem har ned sat fælleskomiteer.
Der er trang tilstede til større samarbeide. Men dette kan
ikke gjøres effektivt under de nuværende organisationsformer. Forholdene
i bygningsindustrien kan overføres paa de fleste andre industrier.
Del' er derfor ingen anden utvei end at gaa over fra fagforbund til
industriforbund. etop i disse dage saa man i Trondbjem et eksempel
paa det tidsmæssige i dette krav. Ved Trondhjems mekaniske verksted
reiser jern- og metalarbeiderne, formerne og endel,ig en liten gruppe
malere sine lønskrav hver for sig. Et industriforbund vilde hindre
dette. ærlig vilde reformen ha betydning for de mindre steder. Ricb.
Hansens forslag om, at man der kunde slutte sig sammen i fællesforeninger
i tilslutning til landsorganisationen vilde ogsaa vanskelig kunne
gjennemføres under de nuværende organi ationsformer. Det var nu
umulig inden bygningsindustrien at faa dannet en bygningsarbeidernes
forening. Jern- og metalarbeiderforbundet, som allerede tildels er et
industriforbund, har derfor lettere for at danne avdelinger paa mindre
steder ; det samme kan sies om arbeidsmandsforbundet.

- 225 -
aa vil jeg ogsaa henlede opmerksomheten paa det administrative.
Man vilde f. eks. i bygningsindustrien faa et kontor istedetfor mange
protokoller og forretningsførere. - Man vilde faa væk laug aanden.
Dette spørsmaal, som av mange er blit betegnet som aa nyt 00'
radikalt, har dog været oppe i en række av aar og i mange lande er
det gjennemført. Særlig er dette tilfældet i Australien og Amerika.
Den mest effektive organisation :tindes i de amerikanske gruber ; iAmerika
har ogsaa tanken faat tilslutning av socialdemokraterne med Eugene
Debs i spid en. Ogsaa her i Europa er spørsmaalet nu ikke længere
nyt, heller ikke i Skandinavien. Den skandinaviske arbeiderkonO"re i
1 97 vedtok allerede en resolution saalydende :
"Kongre sen beslutter : Grundformen for den faglige organisatioJl bor i størst
mulig grad være tit hele landet omfattende forbund, idet man da henleder opmerksomheten
paa den industrielle utvikling og storindustriens fremgang. om efterhaanden
vil nødvendiggjøre arbeidernes sammen lutning i tore industriforbund, omfattende
aUe brancher inden vedkommende industri paa amme maate, om det aller de
nu prakti eres i utlandet, og som det allerede ogsaa har begyndt at forme in den
tekstilindu trien. jern- og metalindustrien amt træindustrien i de skandinaviske lande. u
Det var denne resolution malerforbundet sigtet til. idste kongres
i Kristiania uttalte sig i tilslutning hertil. I denne forbindelse kunde
tal. ogsaa næme den sidste fagkongres i Sverige, og i det store og
hele var der ingen væsensforskjel mellem de industrielle forhold i Norg
00" verige. I orge har ogsaa spørsmaalet været meO"et di kutert.
aaledes gav et fælle møte i Trondhjem enstemmig in tilslutning til
tanken. Der hvor spør maalet i det hele tat er drøftet, har man git
industriforbundet sin tilslutning. I sekretariatets motiver kommer der
frem endel indvendinger, som naturligvis har sin værdi. :Mot alt nyt
er der jo endel indvendinger at gjøre. Men de praktiske vanskeligheter
kan ikke være større end at de maa kunne overvindes. Det mindre
væsentlige, selvhjælpsinstitutionerne, maa ikke stille siO" hindrende i
yeien for det væsentligste, kamporganisationen. Til slutning henledet
taleren opmerksomheten paa sekretariatets uttalel e i sin hilsningsartikel
til ,kongres en i sidste 1:eddelel esblad.
Tal. endte med at fremsætte Torsk malerforbunds forslag.
A. Egeland fore log:
"Kongressen paalægger sekretariatet at ta spørsmaalet om industriforbund op
til drøftelse og fremkomme med forslag, der omsendes de tilsluttede organi ationer
og forelægges næste kongres. u
H. C. Smith foreslog :
nKongre sen henstiller til de forskjellige forbund at opta pør maalet Indu triforbund
til drøftelse paa ine landsmøter og indsende eventuelle resolutioner ocr ntialelser
til ekretariatet, der saa forelægger saken for næste kongres. "
Dirigenten ønsket formanden for veriges land organisation. hr.
Herman Lindq1Jist, velkommen. tort bifald for Lindqvist.
Møtet hævet.

- 226 -
Eftermiddagsmate fredag 1. juli.
Dirigent: Moeskau.
Protokollen godkjendtes.
Fortsættelse om industriforbund .
• 1. (fun dersen : li'orslagets forutsætning er vel, at der nedsættes
en komite til at komme med en utredning, og at denne komite da.
kommer til at repræsentere saavidt mulig alle retninger.
DiTigenten oplæste forslagene.
Gundersen : Det er altsaa Egelands for lag, jeg mener.
Ingen forlangte yderligere ordet i den foreliggende sak, og man
gik derpaa til wtering.
Korsk malerforbunds forslag forkastedes med 77 mot 38 stemmer.
Egelands forslag vedtoges mot 10 stemmer.
Derved bortfaldt votering over Smiths forslag.
Derefter behandledes følgende forslag fra Bergens typografiske
forening, som Friis hadde optat under punkt 5, "Agitationen" :
.,Der oprettes stedlige rep?'æsentationer, som hal' at virke for tilslutning til
ol'ganisationerne, opl'ette nye foreninger, indsamle dokumenter og øvrige saker. der
bal' tilhøre arbeiderbevægelsens arkiv, besvare alle forespørsler, som el' nødvendi e 101'
land 'ol'ganisationens virksomhet, samt i det hele tat repræ eutere landsorganisatlOneu
paa stedet."
Mo ti'Vel' se dagsordenen side 27-30.
B. Heggem : Forslaget fra Bergen gaar ut paa at faa en samlet
lokal ledelse. Denne skulde aldeles ikke gives saa stor magt, at der
kan være nogen grund til en uttalelse om den fra sekretariatet om
et femte hjul under vognen. Jeg tror den foreslaaede ordning har
stor berettigelse. Vi har savnet meget en centralorganisation i Bergen
siden De samvirkende fagforeninger gik istykker i 1903. Vi har siden
ikke hat nogen centralisert institution, som kunde sammenkalde til
møter og ellers ha myndighet. Jeg vil anbefale typografernes forslag
fra Bergen.
Å. Gundersen : Jeg tror ikke, at typografernes forslag er av
nogen betydning. De kan jo altid sammenkalde til fællesmøter og
drøfte hvadsomhelst, om ikke dette vedtages. Jeg har heller ingen
tro paa, at en saadan institution kunde gi sekretariatet ekstra oplysninger
i konfliktsspørsmaal heller. Dette er en tanke, som var oppe
dengang, da landsorganisationen dannedes ; men det blev forbundene,
som hvert for sig kom til at overta det hele. Jeg kan ikke se nogen
opgave for disse repræsentationer.
Albin Pettersen : Jeg tror ikke, der er saa sterke stedlige intereser
inden organisationen. Det almindelige arbeide besørges av forbundene,
og hvert sted bør da kunne :finde sig tilrette under den ordning,
vi nu har.
Tit. Friis : Det er ikke saa frit for andet, end at der er begyndt
at komme litt byraakratisme ind i vor bevægelse for tiden, og en av
de sterkest smittede høres Gundersen ut til at være. Vi provinsboere
vil redde os fra denne byraakratisme itide. Den har allerede gjort
sit indtog i Tyskland og Danmark. Jeg nævner Danmark, fordi der

- 227 -
allerede er diskutert utmeldelse ay landsorganisationen netop paa grund
av d nnes byraakratiske tendenser. aadant maa vi bygge vern mot.
B. Heggem : Hr. Gundersen burde fra it eget forbund Bergensavdeling
kjende til ting, som burde gjøre ham fremfor andre stemt for
dette for lag. Der er truende konflikter av den art, at det kan være
nødvendig at ha en officiel in titution, som kunde gribe ind før forretningsføreren
('/t
,.. kunde komme fra Kristiania.
y tad foresloCT i tilslutning til den under punkt 7 fattede
til lutning :
"Videre bemyndige ckretal'iatet at opta til behandling muligheten for oprettcl
(' :w tedlige repræsentationer og utarbeide regler for amme."
ystad fremsatte sit forslag som subsidiærforslag til det av typo­
D"l"afavdelingen i Bergen stilJede.
A. E. Gundersen : Om der hadde været nOD"en samorgani ation
i B rgen, saa tror jeg ikke forholdet med vor avdeling vilde været
bedre. aalænge land organisationen er bygget paa forbund bør di se
ha ledel en.
O. Lian : Yi har nu ve d tat, at industriforbund skal utredes. Det
b lægtede forslag fra Bergen burde derfor utredes paa samme maate.
Over endel e er derfor det rigtige. Bergen for laget er de uten meget
vidtrækkende. Det vil skjære organisationen paatvers, i tedetfor om
hittil paalangs. Bergenserne burde derfor nøies med utredning. De
amvirkende fagforeninger kan fremdeles drive kulturel virksomhet,
arrangere foredrag og diskussioner om faglige spørsmaal o. l. Vanskeligere
vilde det bli om dis e repræsentationer skulde til at ta tilling
til pørsmaalene likeoverfor landsorganisationen. Da kunde vi komme
op i et farlig hvepsebol ; før t skulde da nemlig forbundet uttale sig
og saa d n stedlige repræ entation. Hvem skulde man holde ig til
som høieste instans? om agt, dette forslaD" er meget indgribende'
men da det ganske vi t er fremsat i den hensigt at gavne organisationen
bør det gives en velvillig utredning.
G. Ouslalld: Der kunde være mange gjøremaal for saadanne
repræsentationer, men at de skal ha raadgivende myndighet i konflikter
vilde komme til at virke uheldig. Hovedledelsen kunde selvfølgelig
allikevel ikke ta noget andet hensyn end til forbundet. Der maa altsaa
hvi de oprettes, gives nøiagtige og bestemte regler for deres virksomhet,
og det bed ste er derfor utredninO'.
Vote'ring :
ergens typografavdelings forslag optat av Frii forkastedes mot
nogle faa stemmer.
'ystads forslag vedtoges enstemmig.
ekretariatets forslag :
TarifoverenskonJsterne.
" om en fuldstændiO'gjøreJse av den i 1907 yedtagne re olution beslutt r
koncrre en :
1. a) Ved op igel e av gjældende tarifoverenskom ter fordres 2fa flertal for at b -
lutning om opsigel e er gyldig.

- 228 -
b) Yed avstemning over et forhandlingsresultat eller en ny overeu_kom t, hvi
forkastel e kan ha arbeidsstans tillølge, fordres likeledes 2 '8 flertal for at beslutninO'
om fork a telse er gyldig.
2. Alle overen komster, om i tandbringes mellem de til luttede organi ationer og
arbeidsgiverne, skal forind n de træder i kraft, forelægges ekretariatet til
approbation.
3. Ved siden av de bestræbeiser, som gjøres for ad lovgivningens vei at forkorte
arbeid tiden, bOT ved fremtidige forhandlinger med arbeidsgiverne arbeidstidelIs
forkortelse komme i forgrunden. Og særlig bør man ta sigte paa at faa 2 skift
IL 12 timer om byttet med 3 kift il. 8 timer i fabrikker med kontinuerlig drift.
4. Enhver overen komst bør indeholde bestemmel er om fremgangsmaaten ved forhandlinger
og voldgiftsretter, og at tvister om en overen komst forstaaelse eller
prakliseren kal avgjøre ved voldgift paa den ene part forlangende. (Kfr. kongres
n beslutning av 1907.)
.5. Da en overenskomst indhold ikke kan bestemme bare av den ene part og da
de heromhaudlede be temmeiser forutsætte at virke forskjellig i de forskjellige
fag, finder kongressen ikke at burde fatte nogen generei bindende beslutning,
idet den uttaler, at de saakaldte "almindelige bestemmelser" bor soke begrænset
og tillempet saaledes i de forskjellige fag overen komster, at de ikke skader
arbeidernes berettigede interesser."
Ellers forelaa følgende forslag :
Fra kotfos arbeidsmandsforening :
.,1 anledning de almindelige bestemmelser, som er indført ved en række over­
-en kom ter. og som viser ig at være aldeles forkastelige, da arbeid giverne her omtrent
har alle fordele pan in side, saa de kan og i tor utstrækning ogsaa gjør
arbeid forholdene i kraft nv dis e be temmeiser saa utrygge, at det forringer, for ikke
al si ødelægger hele overen komsten. Og virkningerne herav har vel og aa sin ind-
1lydelse paa medlemsanlallet. D r kunde være mange eksempler at nævne i forbindel
e mod dette : men vi skal ber indskrænke os til ovenstaaende, og tillater os da
i henhold hertil og den videre erfaring vi bar paa di e bestemmel er uheldige virkninger,
at tilstille kongressen folgende forslag :
Kongre sen vedtaer en uttalelse, der paalægger sekretariatet og forhandlere
at arbeide for, at de almllldelige be temmeiser ved fremtidige forhandlinger ikke indtage
i overenskomstern ",
Frå Torsk stenhuggerforbunds styre :
Be temmeisen "Forliksmægling eller voldgift" ulgaar av loven § 8, punkt 9."
ekretariatets medlemmer Sethil og Pettersen hadde forbeholdt
-sig at stemme imot punkt 2. ekretariatets medlemmer Aarøe og
y aard sluttet sig til stenhuggerforbundets forslag og forbeholdt siD"
.at temme imot punkt 4. e forøvrig dag ordenen side 40-44.
I debattens løp indleveredes følgende forslag :
A. Juell foreslog principaliter som punkt 2, subsidiært som tillæg
til dette:
Hr et forhandlingsr sultat eller overen komst forka tet med vedkommende
forbunds godkjelldeise, maa en saadan overen kom t ikke o-odkjendes av ekretariatet
forinden arbeiderne forhandler og repræsentanter for arbeiderne bar hat anledniug
til overfor sekretari,\tet al redegjore for oyeren kom tens virkning·cr."
A. Kahaa fores)og som nyt punkt:
"Tariffer og overcJlskom ter, som oprettes med arbeidsgiverne. maa ikke ha en
varighet av over 2 aal'." (Kalvaa' forslag nr. 1.)
P. Aarøe foreslog, at ordene "eller praktiseren" i punkt 4 utgaar.
Karl Lllndg?'en :
"Det paalæo-ges ekretariatet at paase, at ino-en tarifoyerenskom t blir oprettet
for længere tidsrl1ll1 end 1 aar, med 3 maaneder op igelse."

- 229 -
A. Kalvaa, som eventuelt nyt punkt 7:
nKongres en uttaler, at arbeide, som utføres ved blokert arbeid plad , eller som
utfores paa andre steder for blokert arbeidsplads. betragtes om streikbryterarbeide.
(Kalvaa forslag nr. 2.)
Joh. Viggen :
"Ved siden av de be træbeiser, om gjores for ad lovgivningen vei at forkorte
arbeidstiden. bor ved fremtidige forhandlinger med arbeidsgiverne arbeidstiuens forkortelse
til 8 timer komme mer i forgrunden.·
Thomas Weber :
nKongressen paalægger sekretariatet at arbeide for, at de almindelige be temmeiser
ved fremtidige forhandlinger ikke indtages i overen kom terne."
M. Ormestad indledet.
Det er kanske sikrest jeg begynder med at si, at mit foredrag
elv følgelig ikke er censurert av sekretariatet, hvorfor det staar for
min egen regning. Konklusionen og den trykte motivering er, som man
er av forslaget, vedtat av sekretariatet, men derfor kan det godt være
at ikke al le er enig i de enkeltheter, jeg kommer til at anføre som
yderligere begrundeIse.
Taar vi for endel aar tilbake behandlet · et emne som dette paa
vore kongresser og landsmøter, var det mere for at opsætte ønskelister
end vedta bindende beslutninger. Disse ønskeresolutioner var dog ikke
uten betydning for vor bevægelse. Vi trænger alle idealer. Det gir
likesom noget at leve for særlig i trængselstider, da litet kan gjennemføres
i praksis. Troen og haabet bærer over vanskelige og døde perioder.
Vi bør derfor aldrig kaste idealerne overbord, fordi om vi ikke
einer den dag, de kan bli til virkelighet. aar man staar ved et maal
kan dette ikke længer være noget ideal, ti et ideal kan aldrig naaes.
aar et maal er naadd er det ikke længer noget ideal, da maa det
flyttes frem.
Naar jeg her vil holde mig væsentlig til de opnaaelige progl'ampo
ter "il ikke det si, at jeg kaster idealerne overbord. Vor kongres
har imidlertid kun tid til at behandle de praktisk foreliggende saker,
idet det er nok av romantikere som imellem kongresserne ikke forsømmer
ønskelisterne og idealerne. I de senere aar har vi derfor mere
beskjæftiget o med de nærmestliggende opgaver. De gir ialfald o ,
som staar midt oppe i arbeidet, mere end nok at bestille.
Vor beretning fortæller, at vi for tiden har 453 overenskomster
at passe paa. N aar vi erindrer at vi for 4 aar siden kun hadde kanske
bare tiendedelen, vil enhver forstaa hvilken rivende utvikling tarifarbeidet
har hat i de sidste aar.
En saa ny retsordning i arbeidsforholdet kan derfor endnu ikke
være helt indarbeidet. Vi har ikke engang nogen fuldstændig over igt
over det nye system virkninger, idet organisationerne beretninger og
lons tatistik har været for ufuldstændige.
Hadde vi hat lønsstatistik i alle fag for 1905 og kunnet ammenligne
nu vilde meget av tariffernes virkninger klarlægges. Men forat
faa billedet fuldstændig maatte man atter en tid ,ende tilbake til de
gamle forhold og arbeide uten overenskomster. Et saadant eksperiment
er dog utænkelig.
16

- 230 -
Bor nogen aar siden syntes der ikke at hel' ke nogen meningsforskjei
om ai den rette vei var at istandbringe faglige overenskomster. Man
følte ig kanske saa meget sikrerc herpaa som det i almindelighet var
sterk mot tand mot dette princip fra arbeidsgiverne side. Man gik
til arbeidsstans for at faa fagforeningen anerkjendt, som det heter.
Tiderne skifter. Ikke før var de "anerkjendt" over hele linjen
og overenskomsterne oprettet før der opstod profeter, som forkynder, at
alt som heter overenskomster med modstanderne er av det onde. Allerede
ved forrige kongres kom det frem og senere har endel forfattere søkt at
fastslaa, at med den nuværende taktik kan arbeiderne i længden ikke
være tjent. Det er utaalmodige seilere, som vil holde en bestemt kurs
uten hensyn til baaer og skjær. "Nye veie" kalder man det. En teoretiker
eller journalist sætter sig ned paa sin hale og skriver artikler
om hvilken fordærvelig fremgangsmaate fagforeningerne nu anvender
mens de stiller de nye opstukne veie i bengalsk belysning. J eg vil
ikke paastaa, at denslags skriverier ingen indflydelse øver. Selv om
ikke den slu'ivende selv har videre indflydelse, saa har dog rotationsmaskinen
det.
J eg mener derfor at kongressen bør se lidt paa de nye veie som
disse ingeniører har opstukket.
Det var en tid 1911 blev opsat som den store busemand. Efter
at ov renskomsterne i jernindustrien fik sin første utløpstid til 31. mars
1911 søkte vistnok arbeidsgiverne en tid at samle flest mulige overenskomster
om samme tid. Og en stund var nogcn hver ay os mistænkelige.
Der syntes nemlig at yære samme tendenser tilstede i vore
nabolande.
I 1908 skrev en forfatter bl. a.:
»- - Del, overveiende antal av ,ore tariffer utløper nemlig i 1911, et aar der
nten tvil vil staa uuder krisens tegn. og hvor arbeidsløshetskolltingenten vil være
uhyggelig stor. -- Opsigelse av tarifferne over hele linjen vil da være av skjæbnesvanger
betydning for os. Vore streikekasser vil da være fuldstændig ute av stand
til at staa imot et saadant stormangrep fra de sammeusluttede arbeidsgiveres side_
Arhei(lerne i utlandet. der ogsaa vil staa midt i krisen. vil ha mere end nok med a
hjælpe sig selv - -. " (., Det 20. aarh.", mai 1908 s. 8.)
Samme forfatter utvikler dette sit syn nærmere i "Socialdem."
(5. og 12. mai 08).
Han søker at sla a fast den gamle teori om 10 aars perioder i
det økonomiske liv. Da den sidste store krise hos os indtraf omkring
1900-tallet, gaar han ut fra, at et nyt almindelig krak vil indtræde
omkring 1910-11. I sin beundring av arbeidsgivernes klok c taktik i
motsætning til vor ubegavede, maatte han da gaa ut fra, at det var av
ren uvidenhet om de økonomiske kriseperioder, som gjorde, at vi kunde
gaa med paa, at tariffen skulde utløpe i det aar. Erfaringerne har imidlertid
allerede godtgjort, hvor uholdbare disse kriseteorier i virkeligheten
cr, og hvis fagfol'eningsmændene skulde bli saa lærde, at de kun vilde ha
utløpstid i det eller det aar, saa kunde det nok være, at de blev grundig
snytt. Iallefald har disse teorier ikke slaat til hos os. Konjunkturerne
i de enkelte arbeidsbrancher har hos os svinget . tilsyneladende
llavhængig av hverandre og vekslet meget oftere end i løpet av 10 aar.

- :l31 -
I et saa litet land som vort virker det kanske anderledes end i
større land.
Omkring 1906-07 hadde kobber- og jerngruberne, cellulosefabrikkerne
m. v. samt skibsbygningen og jernindustrien ellers en glimrende
periode, mens 1908 og 09 har været daarlige aar. Dog kan det ikke
sies at ha været noget økonomisk krak. Men allerede nu bedrer forholdene
sig i disse brancher, saa der er gode utsigter til, at det berygtede
aar 1911 vil indtræde under de gunstigste forhold. Det amme synes
at bli tilfældet med den almindelige husbygningsvirksomhet.
Om streikekasserne er at bemerke, at de gik frem selv i et saa
daarlig aar som 1909, da vi hadde aa store uttællinger.
Ogsaa av andre grunde har skrækken for 1911 antagelig tapt sig.
Da vi endelig fik en samlet o,'ersigt over tarifferne viste det sig, at
utløpstiderne fordeler sig temmelig jevnt utover 5-aarsperioden. l mars
1911 utløper rigtignok 0\7erenskomster for ra. 1,000 arbeidere, men
man maa huske paa, at vi har 450 tariffer som ialt omfatter ca. 50,000
arbeidere.
Den vei, som tar sigte paa at være klokere i valg av utløpstid,
duer altsaa ikke stort.
aa angripes overenskomsterne fordi de binder og fordi de er av
for lang vm"ighet. Alle bar vistnok en berettiget ængstel e for at gaa
ind paa noget som binder og o-verenskomsterne motstandere forstaar
godt at skræmme med verbet "binde".
En forfatter i "Ny Tid" bar geilet sig selv og andre ordentlig
op med dette skræmsel. Han sier, at arbeidsgiverne riotig har forstaat
at bruke overenskomsterne til at "binde organisationen 00' dens medlemmer
paa hænder og føtter. Rigtig svinebinde dem !" og han fortsætter:
"Naar man ser, at arbeid giverne ved de sidste tarifbevægelser salte sin vilje
igjennem og faar overenskomster vedtal paa 5 aar, maa man spørge sig : Hvor 8kal
dette bære hen? Tænk i 5 aar skal arbeiderne være bnndet til den samme løn og
de samme ufuldkomne arbeidsvilkaar, om blir opnaadd undrr den vikende kompromisaand,
som synes at beherske fagorganisationens tarifforhandlinger. I 5 aar skal de
sove viflere paa de oprettede overenskomster.« . . . "OverenskOlllstel'lle blir en seng
til at sove videre i.« . . . .,Og naar de utløper, er tillid mændene og medlemmerne
Iitet oplagt til at ta et nyt krafttak. De lar sig noie meel det mindst mulige. Det
gj ælder at faa overenskomst. NoO'le orer kan man vel altid faa i tillæg, Illen saadanne
ting om 8 timers dag o. s. I' . er Illan mindre nøie med. "
Saa taler han om, at arbeidernes første tillidsmænd "nærer en
saa uhyre respekt for arbeidsgiverforeningen og dens principper og kra-v" .
.. . . . De langvarige overenskomster maa bort. han man ikke opnaa det mest
ideale, at arbeiderne gjennem beslutning i sin organisation best"mnH'r prisen paa sin
arbeidskraft, bør iallefald overen komsten ha saa kort varighet om mnlig, helst bare
1 aar." . . . "Og man bør undgaa alt som bimler - liketil anerkjendelse av arbeidsledighets-
og sykeka ser, tvungen eller frivillig mægling, for ikke aL tale om tvungen
voldgift. «
Ja, "Per Gynt" sa det amme til den grønklædte:
.,Fanden staa i alt. som binder,
fanden staa i alle kvinder."
Det er let nok at skrive en ting, men ulike vanskeligere at gjennemføre
den. Forfatteren i "Ny tid" synes likesom "Aftenposten" -

- 232 -
at lægge skylden for alt det gale, som gjøres, over paa tillidsmændene.
Dette fremgaar endnu tydeligere av indledningsartiklen, idet han der
sier, at spørsmaalet om "nye veie" ikke har mødt nogen velvilje hos
tillidsmændene, idet de sel v har været med og oparbeidet de principper,
som der nu arbeides efter og da er det menneskelig at disse principper
r gaat ind i deres bevissthet som dogmer. Dette mener han gjør os
"stædige", saa at vi i ethvert nyt forslag eller ny tanke ser et angrep
paa organisationen eller paa os selv personlig.
Alt dette er uberettiget tale. Vor organisation er mindst av alle
n stillestaaende bevægelse. Ingen bevægelse har færre dogmer at
lPudse og passe. Vort dogmeapparat er litet og enkelt. Da er vor
politiske organisation ganske anderledes utstyret. Partiet har endog
sine profeter og helgener, sin bibel og troesbekjendelse i fuld orden.
Det kunde derfor hænde, det var vel saa meget at gjøre for en veiingeniør
inden vort politiske parti.
Fagorganisationen bos os har hittil været en organisme i frodig
vekst paa alle omraader. Hvert aar er nye skud utviklet. Men vi
bar rigtignok holdt os til landjorden og anvendt forholdsvis sikre befordringsmidler.
Vi har ikke indlatt os med aeroplaner eller andre
flyvemasldner. Heller ikke undervandsbaater.
Og med hensyn til tillidsmændenes dogmer og uvilje mot nye
veie forholder det sig saa, at det som regel netop er tillidsmændene
som har maattet kjæmpe frem de nye ideer enten nu disse har bestaat
i oprettelse av nye organisationsmæssige institutioner, forhøieise av
kontingent, styrkelse av kampdygtigheten eller det har dreiet ig om
nye fremgangsmaater i de faglige kampe. Konservatismen, hvis der
er nogen, ligger som regel hos det store flertal av medlemmerne, som
altid ser med mistro paa ethvert nyt projekt.
De store møter kan være ordentlig konservative likesom de andre
tider kan ha en ubændig lyst til at foreta luftfarter med flyvemaskiner,
alt eftersom stemningsvinden blaaser.
Tillidsmændenes opgave blir derfor ofte at søke balansen tilveiebragt
ved sommetider at paaskynde andre tider at bremse farten. En
vognfører som ikke kan bremse i rette øieblik er ubrukelig.
om en prøve paa en av de nye veie skal jeg anføre hvad en
forfatter skrev i "Social-Demokraten" 12. mai 1908 :
" . . . Typograforuo har sluttet vaabenhvile helt til 1912. Derved er deres
handlodygtighot lammet. De er hindret i at gjennemføre 8-timersdagen. Hadde de
ikke v, rot bundne paa hrender og føtter, saa hadde de kunnet gj øre et raskt angrep
og sikret sig 8-timersdagen. Hvem vilde da forhindret dem i at komme '/2 time
senere og slutte 1/2 time tidligere om aftenen?"
Altsaa den direkte aktion, dette unikum av et luftskib, som paa
en saa vidunderlig rask og billig maate skal føre til maalet.
Hos os vilde det imidlertid gaa saadan for sig, at de som gik
1/ time tidligere, næste dag vilde finde fabrikporten laast og en plakat
opslaat hvorpaa stod : "Lukket paa grund av streik". Og saa maatte
streiken kjæmpet ut paa den foragtede gammeldagse maate med streikunderstøttelse
osv.
Den respekt vi har for arbeidsgiverne er den nødvendige respekt

- 233 -
for den magt de faktisk be itter, en magt om vi har kjæmpet aa
ofte mot, at vi bar lært den temmelig O'odt at kjende. Derfor "il vi
ikke opta kampen netop saa oft anledning giv es, men kun saa ofte
det er nødvendig og paa realiteter, som der er nogenlunde ut igt til
at bringe noget po itivt ut av.
elvfølgelig kunde det være behagelig at opnaa ov renskornster
som bare bandt den ene part, arbeidsgiverne, mens vi selv stod frit.
Men saadanne overenskomster tror jeg vi maa overlate til forfatterne
at faa i tand. Fagforeningerne har hittil ikke magtet det i noget land.
aa har vi general treikidcen, som ogsaa stadig har været fremholdt
av endel hurtigseilere. Ifjor fik vi da endelig en noksaa rendyrket
prøve paa den og paa saa nært hold, at vi virkelig kund følge dens
gang og virkninger. Det var en lysende opmarsj - en kraftutfoldel e
uten side tykke og det smukkeste bevis paa maalbevis t solidaritet.
Den var og aa uten tnl en nødvendig utløsning av de "bundne
kræfter". Men skuffelse maatte den dog bringe alle dem, som i storstreiken
saa et nyt blinkende vaaben, der straks vilde bringe motstanderne
til underkastel e.
Efter mit skjøn fastslog den endel gamle andheter, som mange
synte at ba glemt i de sidste aar.
gitation og virkelighet er ofte væsensforskjellig. Derfor er det
naturlig, at vi som staar midt oppe i virkeligheten og som skal delta
i gjennemførel en av ideerne, ofte kan synes for moderate for romantisk
anlagte agitatorer.
De hittil av teoretikere anvist€' nye veie syne for mig bare at.
føre ut til en styrtning i fjel det.
Livet elv anviser imidlertid stadig nye veie. Ved hver enkelt
konflikt maa man ofte søke en ny vei. En av de metoder jeg tror
med fordel kunde anvendes naar en konflikt ikke inden rimelig tid
kunde løses, er at bæve den ret og slet uten avtale for om kort tid
at O'j enopta ny aktion. Men der synes ikke at være saadant stof i
"ore medlemmer at de kan klare det. De har saa let for at falde
ammen i re ignation og vil nødig virke som en stadig spændt staalfjer
- elasti k og altid beredt til at ramme. Det synes ikke at ligge
for vort folks temperament. lan vil bel t ta et skippertak og dermed
"kv ik pipa" og ta det rolig.
Derfor er det ogsaa, at aa mange overenskomster ikke utnyttes
som de kunde under O'yldighetstiden. Og saalænge man ikke vil utnytte
de forbaandenværende muligheter paa grund av lathet, er man
ikk berettiO'et til at gi systemet skylden og kun rope paa nye veie.
Der maa oparbeides mere rirkelighetssans hos vore medlemmer
og en større evne til at se det væsentlige i enbver sak.
amtidig maa den forsagthetens og selvop iveisens aand, som
inder t inde synes at beberske baade endel medlemmer og endel
reformatorer, bort.
ystemet er da ikke kyld i, at endel blir kuffet fordi en treikbevægel
e ikke har ført til det re ultat, som man paa forbaand bar
opfantasert. Der tindes desuten andre kræfter og love i samfundslivet
som i visse forhold kan være sterkere end streiken. Og det er bl. a.

- 234 -

- 235 -
I 5-aar -perioden 1903-1907 er der i hvert aar streiket bort
følgende beløp regnet pr. medlem :
Kl'.
verioe 11.43 Holland . 3.11
.Xor.c;r ':;0)' Osterrike 2.50
( .'-
Danmark . 0.65 Belgien . 2.14
Tyskland 5.52 England 1.91
er lJ1an nærmere eiter, er lo kouterne mere fremtrædende i de
øvrige lande. mens det her hos os er streikerne. som er de frember
kende. I 1909 hadde vi 59 streiker omfattende 2617 arbeidere,
mens d r kun var 13 lo kouter, omfattende 852 arbeidere. I 1907
var forholdet noget anderledes.
J eg vil ikke si, at vi treiker over evne, men vi staar dog om
n smuk nr. 2 i den internationale kapflyvnino·. Vi er iallefald raske
til at iverksætte streik ved enlwer anledning.
X aar forhandlinger trækker litt længe ut, indtræder ofte streikelysten
saa sterkt, at det er næsten umulig at holde iO"jen.
Allerede for aar tilbake har man dog søkt at gardere sig mot
uoverlaote og mi.ndre vel funderte streiker ved bl. a. at forlange kvalifieerct
flertal for at tanse arbeidet.
Det er dis e forhold sekretariatet tar igte paa i. re olutionen
punkt l a og b. At der bor kræve 2/: flertal for at op i en overenskom
t synes indlysendc, naar man erindrer, at det Cl' indledningen til
en vigtig- aktion. Derimot "il vel manO'e teile over punkt b, som
likelede kræver /:l flertal for at forka te et forhandling resultat. naar
dette andsynligvis vil føre til arbeidsstans. illen og aa dette har
været praktisert før, idet der da som regel bar været adgang til at
stemme særskilt om arbeidsstans efterpaa. Ved arbeidsgi"Yerforeningens
indgripen er imidlertid forholdene forandret, saa der nu ofte ikke blir
anledning til denne anden votering, idet de dekreterer locbut, hvis
overenskomsterne forkastes. som rle gjorde under agbruk løn bevægelsen
i vinter. Derfor kan forkastelse være ensbetydende med beslutninO'
om arbeids tan . I flere andre fag har det og aa været kotyme,
at utløpet av en o"Yeren komst er det samme om arbeids tan , forsaavidt
ikke enigbet er opnaadd om en ny.
f.;aa el' det punkt 2 om at en overenskomst skal forelægges
sekretariatet før den godkjendes. Dette har hittil ikke været praktisert.
Hvert forbund har godkjendt sine overenskomster uten at øke sekretariatet
godkjendelse. rbeidsgivernes central styre har i flere aar
hat approbationsmyndighet. Vedtagelsen av en overen komst har nemlig
indflydelse ogsaa paa andre fag. Det er dette, som ligger til grund
for punkt 2. Yi maa kunne bli likesaa mobile om arbeid giverne.
Prakti ke yanskeligheter av betydning har det ikke. Man faar i vankelio'e
tilfælder finde sig i at vente t par dage med at opta arbeidet.
Punkt 3 om arbeidstidens forkortelse tar sigte paa, hvad vi praktisk
bor kunne faa gjennemfort i løpet av de nærmeste aar. Yi- øker ber
at fast laa. at kravet paa arbeidstiden forkortel e ikke maa tuskes
bort for en liten løn forhøieIse, idet det kal komme i forO'runden.
Kr.

- 236 -
Resolutionen sier ikke noget antal timer, da arbeidstiden nu er forskjellig.
Typograferne er blandt dem, som narest bør kunne kræve
8-timersdagen Vi er i enkelte fag naadd ned til 9 timer, mens der
er de industrier, som endnu har op til 12 timers arbeid dag. Vor
arbeide maa da gaa ut paa i før te række at løfte op de, om ligger
længst tilbake. Vi er nødt til at ta den sak skridtvis.
Vi maa ofte nøie os med at faa gjennemført 1/ time om dagen
ad gangen. Derfor taper vi ikke maalet - 8 timer av syne, men
rykker det stadig nærmere. .
Punkt 4, som sier, at overenskomsterne skal indeholde bestemmel
er om forhandlinger og voldgiftsretter til avgjørelse av retstvister,
er det samme, som enstemmig vedtoges av kongressen i 1907. Beslutningen
har dog ikke været helt befulgt i prak is, idet der en re er
oprettet flere overenskom ter, hvor disse bestemmelser savnes.
Punkt 5 handler om de saakaldte "almindelige bestemmelser", der
sedvanligvis har den form, som man vil SA av indstillingens side 43.
Vi indrømmer alle, at bestemmelserne er usmakelige, fordi de
væsentlig indeholder forpligtelser for arbeiderne overfor arbeidsgiverne.
Ved at analysere hvert enkelt punkt nærmere TIl man dog se, at de
igrunden kun fastslaar det almindelig gjældende forhold mellem arbeidere
og arbeidsgivere, saadan som det var og aa før bestemmelserne
blev krevet. Yi bar derfor iallefald anset dem for overflødige, men
det er arbeidsgiverne, som med saa stor styrke har forlangt dem indtat.
og man har ikke fundet tilstrækkelig grund til at opta kamp bare paa
det pørsmaal. Ti da vilde vi ligge under i den almindelige opinion.
)jørste del indeholder en gjensidig anerkjendelse av foreningsretten
derpaa er intet at si. Den er en frugt av vort krav paa anerkjendeIse
av vor organisationsret. Anden del indeholder den positive bestemmelse,
at streiken ikke skal anvendes om agitationsmiddel for at
faa utenforstaaende ind i foreningen. Man skal med andre ord ikke
paaføre tredjemand streik, fordi de organiserte ikke kan faa overtalt
de uorganiserte til at melde sig ind i foreningen. . Derimot beskytter
ikke bestemmelsen streikbrytere. Man kan godt negte at arbeide
sammen med hvem omhelst. De øvrige bestemmelser indeholder endel
almenbetragtninger om, at arbeiderne skal utnytte masldnerne fuldt ut
og stille sin arbeid kraft til disposition. Videre fastslaaes, at det er
arbeidsgiverne, som har den tekniske ledelse a v bedriften og skal fordele
arbeidet.
om man ser er disse bestemmelser egentlig avpasset for de industrielle
fabrikvirksomheter. Derfor passer de ikke altid i haandverket
og i endel andre specielle bedrifter. Av den grund foreslaar vi ogsaa
at de bør begrænses og avpasses efter bedriftens art.
At det vil være haabløst at tænke at faa dem helt væk, fremgaar
ogsaa av den omstændighet, at man tinder dem igjen ogsaa i
utlandet, hvor de er ældre end hos os. J England tindes de og i Danmark
og i verige. I Danmark blev de først indført i 1899 i det
saakaldte "septemberforlik" , som dannet avslutningen paa den store
lockout. Arbeiderne var aldeles ikke underlegne i denne lockout, men
likevel maatte de gaa med paa de almindelige bestemmelser i forliket.

- 237 -
I verige er de saaO'ar indført i arbeidsgiyerforeningen love og kalde
der for "§ 23' . Der bar de beller ikke kunnet undgaa denne trods der
ikke bar manglet paa for øk i den retning. De har alt aa dypere rot
og beviser, at der er ting som er sterkere end streiken.
I industrien bar de beller ikke kadet egentlig, derimot bar de
virket skadelig i mindre haandverksbedrifter. Av den grund bør de
tillempes saa de ikke skader arbeidernes berettigede interes er. Det
er nemlig ikke alle interesser, som er berettiget.
Det gamle pørsmaal om gjensidighetsbe temmeiser, hvorefter
mesterne kun kal beskjæftige organiserte og medlemmerne kun arbeide
hos organiserte mestre, holder paa at dø ut av sig selv, derfor er ikke
den sak optat her.
Det er heller ikke tiden nu til at laa paa nye yeie med hen yn
til tarifoverenskomster. Det er ikke bevist, at vi har været paa feilagtig
vei hittil. Vi har lysende eksempler at vise hen paa. At overen
komsterne blir langvarige er heller ikke til at undgaa. Overenskomster
ay for kort varighet vil de og aa hli til svækkelse for o . Især
i nedgang tider vil overenskomster av længere varighet vise sig nyttige.
En overenskom t hindrer forøvrig ikke individuel lønsforhøielse. Det
er kun mindstelønnen man ikke kan forandre under varigheten. O,erenskomsterne
var tidligere almindelig paa 1 og 2 aar. t dette lalmindelighet
er for kort varighet har bl. a. vist sig i bygning industrien
med sine korte arbeids æsoner. At revidere overenskomsterne for ofte
kan ogsaa bevirke svækkelse. Det er ogsaa nødvendig for os at indskrænke
str ikernes antal. i kan opnaa meget med overenskomster
fra 2 og op til 5 aars varighet. Det er nemlig ikke andt, som hævdet
i "Ny Tid", at man binder sig til de amme arbeidsvilkaar for hele
perioden. Der kan være stigende skala og rum for opgang. Det gaar
heller ikke an paa forhaand at vite, hvordan konjunkturerne vil bli.
Det gaar ikke an længe i forveien at forutsi opgangstid eller nedgangstid.
Arbeiderne maa utnytte overenskom terne og særlig ta sigte paa arbeidstiden
forkortelse. Paa dette grundlag skal vi arbeide indtil næ te
gang vi møte . Og alle er vi enig i at søke bringe mest mulig ut av
lønskampene til arbeiderklassens befrielse. Hittil har vi stort set kun
havt gode re ultater av vort arbeide og den fremgangsmaate, om er
befulgt.
p. Aarøe : Det kan være dristigt av mig at dis entere i en sak
om denne. Ormestads foredrag var da ogsaa vakkert og fuldt av
blomster. Landsorganisationens formand har imidlertid saat, at tidligere
har Yi yæret velsignet fri for almindelige bestemmelser i overen komsterne.
u er det snart blit til tykke bøker. Før gjaldt vore overenskomster,
løn, arbeidsvilkaar, mind teløn, overtid o. 1 . Dermed var
var det slut. Men fra 1907 kom de almindelige bestemmelser ind i
overenskomsterne. Dette har vi maattet lide under. Vi kan ba ført
forhandlin er, bvor vi var blit enige om altsammen. Men aa bar
arbeidsgiverne kommet og sagt : "Ja, og saa var det de almindelige
bestemmelser." Der, hvor de har anset det bensigtsmæssig at stille
dem, der bar har de stillet dem. Vort fag el' lidet, og arbeidspladsene
er smaa. En 3-5 mand paa hvert sted. Hele tariffen blir opslaat

- 238 -
paa verkstedet. Naar tariffen faar plads paa verkstedet saa skulde
d t ,ære en spore for alle til at være med. Men efterat de almindelige
be temmeiser kom ind, har de uorganiserte faat et sterkt motiv
til at holde sig borte. Vi har disse bestemmelser staaende som en
hindring mot selve organisationen. Her har saaledes f. eks. bændt, at
bokbinderne har kommet til sekretariatet og sagt: Vi bar faat gjennemført
en utmerket tarif. Men saa har arbeidsgiverne efterpaa kommet
med de almindelige bestemmelser. Vi har saa maattet si : I faar
ta dem. I den tore metalindu tri har ikke disse almindelige bestemmelser
aa meget at si. Der er OgSaa andre ting av stor betydning i det
for' laaede. aaledes dette med besLemmel en om voldgift i bver ov ren
kom t anser jeg for et onde. Jeg kan nævne et eksempel. I Kritianssnnd
hadde vi en overenskomst, hvorved vore folk fik 3 øres lønsforhøiel
e pr. time. aa kom mesterne og a, at de ikke kunde betale
disse 3 øre. Vi la frem saken i sekretariatet, og der spurgtes : I har
vel bestemmelse om voldgift? Nei, det hadde vi ikke. Om Yi hadde
hat, saa vilde resultatet sandsynligvis været, at mesterne hadde seiret,
og historien vilde dertil kostet os en femhundrede kroner. Vi satte
alle kræfter ind og fik de 3 ore. Der kan ialmindelighet ikke være
tvi t om en overenskomst; men kun om brudd paa den, og da er det
galt at anvende voldgift. ,'aa er det ogsaa arbeid tidens forkortel e.
Det er meningslost at binde sig i 5 aar ved disse overenskomster.
Hoiden burde være 3 aar.
Ricl/ . Hansen (hadde ikke været tilstede i sekretariatet ved sakens
behandling) : Jeg ser, at et mindretal i ekretariatet har opponeret
mot forskjellige ting; men det forundrer mig, at punkt l litr. b er
n temmig indstillet. Vedtage dette, saa blir det fakti k l/ av de
organi erte arbeidere, som kan godkjende en overenskomst mot de
andre 2/3. Forbandlingerne føres av og for hele grupper. Aygjørel en
tre ffes ved fællesav temning, og faar vi bestemmelsen i vore love om
aL 2/a skal til for at forkaste en overenskomst, saa er det faktisk ogaa
lis, som godkjender. Dette er uretfærdig. Arbeid giyerne kan
tilfredsstille ct par fabrikker, som er st('rke nok til at vedta overenskomsten.
De øvrige Yil være tvungen til at ta det, hyor daarlig det
er. Vi kan komme til det re ultat, at sekretariatet maa nødes til at
tvino-e flertallet. Jeg synes ikke, tiltrods for garantien, som kan ligge
i det, at vi kan ta naget saadant. Det er meningsløst at lægge magten
i et mindretals hrender. Med hensyn til almindelige be temmeIser er
jeg enig med hr. Aaroe. Denne tadige opfordring til uorgani erte
om at holde sig utenfor bor Yi ikk ta imot. Bare det, at disse besteillmelser
er der gjør sit til at arbeidsgiverne misbruker dem. Kongressen
kan derfor si, at ledelsen ikke faar ta di se almindelige bestemmelser.
Heller konfiikten. Det er aldele ikke nødvendig at ha
dem. Yi har ogsaa hat erfaring for, at naar de engang er kommet
ind i en onrenskom t, saa er de blit forværret. Jeg Yil ialfald fraraade
kongressen at vedta litra b i punkt l.
('111'. Systad hævdet at baade punkt 4 og 5 burde utgaa.
G. ethil: Jeg vil peke paa vanskeligheten ved at fa t laa, at
overen komster skal forelægges sekretariatet før de godkjendes. Der

- 239 -
('lr nemlig praktiske van keligbeter i forbindel e mrd dette. Konflikten
kan bli gaaende i flere dage, før ekretariatet godkjendel e kommer.
Arbeidsgiverne har vistnok de samme bestemmel er : men konflikten
kan allikevel bli utstrakt en uke længer, hvis vi vedtar dette. Det
er van kelig i et telegram f. eks. at faa klargjort, hvad en over n -
kom t indeholder, og konflikten kan være helt oppo i ydmranO"er.
Jeg er i alle tilfælde ogsaa imot en ab olut fastslaaen, om i punkt 1
litra b, at der skal være 2/3 flertal for at forka te en overen kom t.
Jeg bar eller ikke optat dissens paa dette punkt. Det er meg('t i
det Hansen har paapekt ; men man bør ogsaa ha garantier. led
hensyn ti l alminclelige be temmeIser er jeg enig med indlederen. De
er ikli:c kommet fra arbeiderne, og de er ikke makelige: men at gaa
til et aa sterkt kridt som det ay kotfos arbeid mand forening foreslaaede
9ft ay enkelte her i alen bævdede, det er ikke godt mulig.
rbeidsgiyerne sætter adskillig ind pau at beholde dem 00" vi kunde
faa kamp om dem paa en ubeleilig tid. Jeg Yil stemme imot punkt 2.
Thor Wæmas : Uttalte at de ulmindelige bestemmelser ikke hadde
nogen betydning, forsaavidt talerens erfaring i organisationen angik.
Var derfor ikke enig med Rieb. Han en, at man skulde sætte alt ind
paa at faa disse væk. Vi skal heller ikke benytte overenskomsterne
som en seng, hvori vi skal sove. Den rolige periode skal vi bruke
til at samle kræfter. Jeg er derimot enig med ethil i at punkt :2
kan skaffe os vanskeligheter, og jeg kan ikke stemme for det.
A. Tannesen : Jeg fik det indtryk av Ormestads indledning, at
han ønsker at vi skal fortsætte som hittil. Jeg kan ikke være enig
i en uttalel e som den, at det ikke er nogen vækkelse, at alle yore
overenskom ter utloper i 1911. Det er nemlig en meget alvorlig vækkelse.
Vore organisationer er ikke aa sterke, 00" det er god anledning
for arbeidsgiverne til at slaa et slag i 1911. De kan f. ek . la
konflikten begynde med grubearbeiderne ; kan de ikke faa dis e til at
underka te sig, saa kan de da efterhaanden trække andre ind o utvide
konflikten. Hvad kal sekrE'tariatet gjøre ? Yi kan faa 27 000
mand Joekoutet paa en gang. Jeg har et aadant syn paa de fremtidige
stridslinjer, at overenskomsterne bør utlope til for kjellige tider.
f. eks. en fjerdedel av dem hvert aar. K;an arbeid giverne knække
samtlige med en gang, saa gjør de det. Den be temmeIse blandt de
almindeligc bestemmelser, at i antagel en eller av kedigelsen av arbeidere
kal inO"en organisation kunne gripe ind, bør væk. Ogsaa flere
av de øvrige. Sligt bør vi ikke ta imot. Med hen rn til punkt 1
litra b er jeg enig med Rieh. Hansen. Det burde heller vrer t lik,
at l h kunde forkaste en overenskomst. :Men la os ta en kamp paa de
almindeli e bestemmelser likesaa vel om paa et løn tillæg .
• 1. ; 'trinhau ('}" : ngaaende arbeid giverforeningens almindelige
bestemmelser mener jeg, at der skulde yæret slaat et slag for Iren e
siden. I 190 forhandlet vi om tarif med. arbeidsgiverforeningen, og
jeg tør paastaa og si en ualmindelig god tarif. Alt var iorden, vi
hadde i forslaget ogsaa bestemmelser anO"aaende lærlingeskala 00" Jon
for disse o. . v. Dette er jo bestemmelser, som arbeids!Dverne av
princip ikke gaar med paa : men jeg fik ikke det indtryk, at der var

- 240 -
noget imot, at arbeidsgivere og arbeidere blev enige herom privat.
Det blev ihvertfald uttalt av arbeidsgiverforeningens forhandler, at vi
kunde ordne dette os imellem. bare ikke arbeid giverforeningen fik
nog t med det at be tille. uvel, vi blev saa enige med vore arbeidsgivere
at forhandle videre, hvis de vilde gaa med paa at opta disse
spørsmaal, naar den øvrige tarif var færdigbehandlet. Tillike gjorde
vi opmerksom paa, at intet vilde bli underskrevet, før alt var klart,
og dette gik arbeidsgiverne med paa. Vi fortsatte da forhandlingerne
og alt var klart ; men saa kom de almindelige bestemmelser fra arbeidso-iverforeningen.
Disse vilde vi ikke gaa med paa, da vi fandt dem
skadelige, og vi tænkte amtidig at faa git dem et litet knæk. Vi
avbrøt derfor forhandlingerne og indsendte andragende til sekretariatet
om tillatel e til at opsi plad ene. 1en vi fik avslag. De amme argumenter
arbeidsgiverforeningen fremførte, an vendte ogsaa sekretariatet,
de nemlig, at de almindelige be temmel er var ,edtat av andre organisationer
og saa maatte vi ogsaa vedta dem. Og dog paastaar jeg
her og siger, at vi aldrig badde kommet til at nedlægge arbeidet, det.
badde aldrig vore me tre tillatt. Men vi badde været kvit bestemmelerne
og de badde derved faat et knæk som kunne hat betydning for
fremtiden. u er di se bestemmelser indtat i aa mange tariffer at
det er meget vanskelig at faa dem vrek ; men jeg mener at det fag
om kunne ha chanser for at slippe disse, ikke a v sekretariatet skal
faa anmodning om at vedta dem. Det er mange baandverksfag som
kan gi støtet til at disse kommer væk; derimot er det vanskeligere
for de større industriforbund. Naar det her er fremført at de almindelige
bestemmelser ikke er kadelige, saa skal jeg faa si, de er skadelige
for haandverkerne, idet bestemmelserne siger, at arbeidsgiverne
kal ha ret til selv at bestemme antallet av arbeidere. For os der
bar bestemmelser angaaende bvormange læregutter og kvinder der kan
haves paa bvert sted kan den virke skadelig. Hvad det angaar agitationsforboldene
efter vedtagelsen av di se bestemmelser, saa vil den
hæmmes i betydelig grad. .B"or o der paa mange arbeid pladser fører
den lags agitation, at enhver skal være organi ert og forlanger, naar
en ny mand kommer paa plad en, at ban straks kal ind i foreningen,
virker de demoraliser nd.e og er skadelio-e. Denne fremgang maate
har været praktiseret baade her i Kristiania, Bergen og paa de andre
teder. .Med hen yn til hvad Ormestad sagde, at enten det var Hansen
eller Olsen som betjente maskinerne kunde bli det samme aa er
jeg enig med ham i det; men vi maa faa lov til elv at bestemme
enten en maskine skal betjenes av mandlig eller kvindelig kraft, den
medbestemmelsen maa ethvert fag faa ha for sig.
M. Tranmæl : Jeg maa tilstaa, at jeg vilde følt mig ilde berørt,
om Orme tad hadde rost " y Tid", efter den stilling, han har indtat.
Det viser ogsaa en artikel i " Ty Tid", at organisationen skal være
kampfør til enhver tid. Det er ikke dermed sagt, at vi vil ha kamp .
.Man maa derfor ikke binde sio- ved overenskomster paa op til 5 aar.
1)e burde heller være paa 1, i høiden paa 2 aar. Det er ikke dermed
sagt, at man skal ha revision av overen kom ten. Hvis den ikke
blir opsagt, saa kan den jo løpe. Men derved, at overenskomsterne

- 241 _.
€r kortvarige, tyr man til organi ationen og føler sig aldrio- tryg utenfor.
Jeg vil derfor tøtte for laget om korte overenskomster. J eg vil
Qgsaa temme imot punkt 1 litra b. Det er nemlig ikke nogen garanti
i dette punkt. Det blir minoriteten, som be temmer. Men flertallet
skal ba magten. Derfor er det nok, naar vi holder paa litra a. J e
vil og aa støtte forslaget om 8-timer daO'en, idet jeg tror, at forkortel e
av arbeidstiden er den yigtigste vinding. Vi maa ætte noget ind paa
{let. Der er nemlig i de sidste aar faktisk intet gjort for -timer ­
dagens fremme. Opnaaelse av høiere løn kan være illusorisk, idet
det tages igjen paa saa mange andre maater. Derfor ynes jeg at
kravet paa at faa gjennemført 8-timersskift der, hvor der arbeide
døo-n t rundt, er meget beske dent. Jeg kan ikke faa fra miO' d 11
tanke, at den aand og den tone, som gik gjennem indlederens foredra
ikke var d n, som er bærende i arbeiderbevægelsen. Det ,ar logisk
{lg klart, og utmerket i enhver henseende. J eg skal og aa over e alle
di se bemerkninger om luftskibe, idealister o. 1., om han fremkom
med, og jeg skal si, at det kunde ligget nærmere for Orme tad at
svare i det blad, hvor artiklerne først fr mkom. Kanbænde og aa. at
{lm nogle aar vil de anskuel er, som der er kommet tilorde yære rukket
frem, 00' vil bli virkeliggjort.
A. Kalvaa: Jeg skulde hat megen lyst til at polemisere med
Orme tads Il h times lange foredrag. Han talte om luftskibe, undervand
baate os\'.; men ban bar ikke lov til at tale saadan. Han forsøkte
ogsaa at slaa tilbake teorien om krisernes 10-aarige tilbakevend
n; men han førte ikke noget bevis herimot. Likedan var det
med general treiken. Der var ingen konklusion. Ormestad har ikke
ret til at bruke di e betegnelser om fagforeningerne; ti ban er selY
€n gammeldag seiler. · Med hensyn til overen komsterne er d t lik
at kunde arbeidsgiverne binde arbeid rne nu i de daarlige tider, saa
vil de de ogsaa være bundne i de eventuelt gode tider, som kan komme
bakefter. 5 aar er en lang tid, og man maa oo-saa vite, at det Cl' arbeid
giverne, som bestemmer priserne paa liv fornødenbeterne. Id alet
vilde være, at vore tariffer var paa ubestemmelig tid opsigelige paa
nogle maaneder. De langvarige overen komster er soveputer. aar
de sløve vet, at intet skal forekomme paa 4-5 aar, saa gaar de simpelthen
ut av organisationen. Det ser sandelig trist ut, at arbeiderne
skal binde ig ved lange overenskomster oo- ved borgerlige love. n­
{ler saadanne omstændigbeter maa vi bøie av i vore krav. Hvis jeg
faar støtte for det, saa vil jeg frem ætte forslag om at overenskomster
ikke maa av luttes paa længere tid end 2 aar. Og aa angaaende
punkt I b er jeg enig med de forano-aaende talere, som har kritisert
det. edtar vi det, saa kommer minoriteten til at raade. Iaar ber
bar været talt om nye yeie for organisationen, saa vil jeg si at man
utover landet føler, at det, vi har. er gammeldags mot arbeidsgiv rne .
Flintebø sen kan ikke længer staa sig mot det moderne repetition -
gevær. Vi faar da e os om efter nye vaaben. Jeg vet om, at arbeiderorganisationen
bar maattet reducere sine krav, fordi vor lo,e
ikke har staat paa høide med tiden. Det er sandt nok, at solidariteten
er for lid en ; men der er ogsaa andre ting.

242 -
_llbin Pettersen: Jeg Yilde gjerne høre, hmd Kal,aa mener med
ny midler. .T eg Yil hertil føie. at jeg er en ay de radikaleste og gaar
gj rne med pan. nyt. Vi har og aa i den fremtidige stat bruk for optind
l erne og de modernp vaaben. Angaaende punkt 5 vil jeg i, a
det er ikke saa farlig som det ser ut til. I "ort forbund har vi de
alminclelige bestemmelser og har ikke hat ulemper av dem. Man kan
ndog utnytte dem i vor favør. Vi maa huske paa, at Yi er bare
4:5,000. Var Yi 200,000, saa kunrle vi kanske deklarere en saadan
ting væk og bestemme, hvor skapet skulde staa. Sekretariatet har
været kritisert for bygningskonfliktens utfald her i Kristiania. Til
dette vil jeg si, at i vort forbund tok vi gjerne en overen kom t med
aadanne fordele. Yi har erfaring for, h\'orledes det er ingen tariffer
at ha, saa den ' retning ligger klar. Da kan arbeidsgiyerne frit tille
'ine b tingelser. Det me t ubehagelige i det foreliggende forslag er
punkt 4. Yi har været nødt til at ta voldgift paa saker, som har
irk t sterkt imot os. Derfor foreslaar stenhuggerforbundet at punkt
4: utgaar.
P. Aal'øe: Jeg har fOl'staat det slik, at man intet kunde foreta
ig, mens disse Oy er en komster yaret. Derfor har jeg anset dem som
et baand. Og dis e almindelig be temmet er binder især. Ikke like
mca-et for de forskjellige fag kanske, da forskjellige forhold gjør ig
gjældende. ?I[en derfor bør Yi ha nogen bevægelighet ogsaa i forholdet
til dem. Jeg vet ialfald, at naar typografernes tarif utløper i
1912, saa vil de ikke ha disse almindelige bestemmelser.
Elof Carl on : Jeg m ner, at idealismen inden organisationen er
cn svale, og det hadde derfor ikke været nødvendig for Ormestad at
skyde med kanoner efter den. Med hensyn- til almindelige bestemmelser,
saa kommer de fra arbei

- 243 -
arbeidsstans, og de kan netop gjøre det med henblik paa dette punkt,
IlYis vi vedtar det. I træmasseindustrien er der en hel mængde klasser
av arbeidere, og den minoritet, som kan ha faat en fordel kan her
paatvinge majoriteten daarligere kaar. De almindelige bestemmelser
er uheldige: men det er at merke sig, at skal enhver oyerenskomst
godkjendes av sekretariatet, saa kan ogsaa arbeidsgiverne tvinge de
almindelige bestemmelser ind i alle overenskomster. Jeg vil tilføie,
at jeg er enig i, at man skal soke arbeidstiden forkortet. Det vi er
sig, at arbeidsintensiteten er øket overalt med lønningernes opgang.
Der kræves mer ydelse, og arbeidsmængdcn er saaledes gaat op. Tal.
frem atte det paa side 228 anførte forslag.
O. Lian : Det er godt at man faar snakke ut om disse ting.
Og aa det vil føre os fremover. Tariffernes indhold er det vigtigste
inden fagorganisationen. Arbeidsgiverne søker stadig at faa ind nye
bestemmelser. De øker endog at faa bestemt, hvorledes arbeiderne
skal klæ sig og vaske sig. Fra visse industrier er det hævdet, at de
almindelige bestemmelser ingen skade gjør Cf. eks. fra arbeidsmandsmandsforbundet)
- haandverksfagene protesterer. Det viser, at der
er forskjeI. Men naar nu et lidet forbund, som f. eks. bokbinderne,
protesterer, skal man saa la dette gaa til kamp mot det, som flere
andre forbund har godkjendt? Punkt 5, som vi har formet det, er for
at begrænse de almindelige bestemmelser til det mindst mulige. Jeg
vil ogsaa peke paa, at der er adskillige tariffer uten de almindelige
bestemmelser. Ca. 20,000 organiserte arbeidere har dem, mens ca.
30,000 er uten dem i sine overenskomster. Av 125 overenskomster,
som blev avsluttet i 1909, var der 49 hvori de stod, og 76 hvori de
ikke stod. Jeg kan ikke forstaa motstanden mot punkt l litra b.
elv i arbeidsmandsforbundets love staar der, at en streik ikke kan
besluttes uten med s/ flertal. Her er princippet 2/S' Det er ikke
urimelig at negte en streik, som 500 er imot, om 900 vil ha den. At
alle overenskomster skal godkjendes av sekretariatet er betryggende.
Det har nemlig hændt, at der er blit luret ind bestemmelser, om har
trukket kon ekvenser for den hele organisation.
Jeg er ikke enig med indlederen naar han i it foredrag uttalte,
at 1911 ikke yar saa farlig. Jeg tror det var slik han uttalte sig. Det
virkelige forhold er jo nemlig det, at hvis grubetarifferne og tarifferne
i jernindustrien skal opsies, saa maa dette ske iaar, i oktober maaned.
Vi vil da ha ca. 14,000 mand i lønsbevægelse. Og skal aa cellulosetarifferne
opsies, maa det ske i april 1911 og derved vil antallet ydertigere
økes med 5000 mand. Derfor tror jeg der er al grund til at
se alvorlig paa forholdet. Til understøttelse til disse grupper i ev-entuel
konflikt vil der trænges ca. 200,000 kroner pr. uke. Det er mange
penger, og skal vi gaa til helt at negte de "almindelige bestemmelser"
indtat i overenskomsterne maa vi jo være forberedt paa at vi kan
kan komme til at ta kampen op.
Angaaende arbeidstidens forkortelse vilde jeg gjerne fulgt mit
hjertes følelser ; men livets virkelighet fremby der vanskeligheter. 'kulde
vi ta en kamp paa 8 timers dag, saa maa vi beregne, hyad den vilde
koste. Jeg synes man godt kan stemme for sekretariatets forslag i

- 244 -
sin helhet. Med hensyn til punkt 4 saa er forutsætningerne herfor
vedtat paa forrige kongres.
Tiden for mødet var ute og M. A. Bakke. foreslog : "Saken færdigbehandles
idag." Dette vedtoges.
Alb. Ande'rsen foreslog en time pause før aftenmøtet begyndte,
hvilket vedtoges.
Møtet hævet.
Fredag 1. juli. Aftenmatet.
Di7·igent : Moeskau .
Tarifover'enskomsterne. Fortsætteise.
Jørgen Thon : J eg er enig med Rich. Hansen angaaende punkt 1
litra b. Vor stilling som fagorganisation blir for hver dag vanskeligere.
Arbeidsgiverne har ogsaa lært solidaritetens betydning at kjende, og
jeg tror der vil bli svære kampe. Men derfor er der ingen mening i,
at vi ikke skui de anerkjende flertallets ret til at bestemme angaaende
en overenskomst. Hvis vi skulde vedta punktet, saa vilde borgerbladene
glæde sig. Det vilde nemlig være en falliterklæring at vi maatte sætte
.en dæmper paa streikelysten. De almindelige bestemmelser bør ogsaa
gaa ut.
Thomas Veber : J eg vil understreke, hvad Rich. Han en har sagt
.angaaende punkt 1 litra b. Jeg er ogsaa enig i den kritik, som er
ført over de almindelige bestemmelser. Paa fabrikkerne vil enkelte
av bestemmelserne virke mot arbeiderne i den grad, at de lammes i
sin organisationsvirksombet. Jeg vil derfor opta og tilraader vedtagelsen
av Skotfo avdeling av orsk arbeidsmandsforbunds forslag berom.
Oh?". Systad : Vi er allesammen enige om, at de almindelige bestemmelser
er forkastelio-e. Hvorfor skal vi saa ville ba dem ? Kongressen
bør ikke vedta noget, som godkjender dem. En anden sak er det
atvi i enkelte tilfælder maa tolerere dem; men derfor skal ikke kongressen
knæsætte dem. Med hensyn til punkt 1 litra b saa skal jeg si, at vi
i vort forbund har 2/3 paa begge sider. - Voldgiftsretter er under de
nuværende forhold aldeles ikke til at anbefale. De vil i regelen foraarsake
kranglerier, og næsten enhver kjendeise "il gaa i arbeidernes
disfavør. En anden sak var det, om vi fik betryggende regler for voldgift.
Karl Lundgreen fremsatte sit paa side 228 refererte forslag.
M. Tobiassen : lik, som det nu har utviklet sig, vil tariffernes
varighet styrke os, om de ikke blir altfor langvarige. Voldgiftsretter
i interessekonflikter er ikke paa sin plads. Naar sidste kongres vedtok
voldgift, saa var det fordi man dengang ingen erfaring hadde. Nu vet
vi, at alle domme er gaat os imot. Vi har erfaringer og kan dømme
efter dem. Jeg kan heller ikke forstaa, at sekretariatet nu foreslaar
almindelige bestemmelser godkjendt. Punkt 1 a og b kan godt vedtages,
men vi bør stryke baade punkt 4 og 5.
D. Jensen : J eg vil gjerne rette et spørsmaal til sekretariatet :
ekretariatet sier paa side 42 i dagsordenen, at dets forslag er det
samme som det, der blev vedtat i 1907; men i 1907 vedtok vi obliga-

- 45 -
lori 'k voldgift i retstvi ter. Her tale kun om naar den ene part fo1'lang
r det.
Lian : Det bar ikke været bensigten at v dta nogen forandring
i for lag-et fra 1907. Men formen kan kanske være lidt uklar.
A. Egeland uttalte sin tilslutning til kritikken over almindelig
be temmeiser.
Alb. Andersen : aalænge vi ikke er rukket længere i samfundet
{lnd vi er, saa bør vi være forsigtige med vore appeller. De, som dømmer
tilhører nemlig ikke vor klasse. Jeg bar erfaring fra vort forbund,
at voldgiftsdommene i almindeligbet gaar o imot. i bør derfor
være yder t forsigtige med at binde o til dette. Jeg vil anbefale
forslaaet om at det skal gaa ut. Hvad de almindelige bestemmelser
angaar saa tar de bort en hel del av de fordele, man kan vinde i tarifperioden.
ekretariatet sier vi tnok at det er ikke bare den ene part.
som be temmer, men det er allikevel godt at være paa in po t. Dis e
b stemmel er ser ut til at skulle bli værrc og ,ærre ; derfor er det
bed t at vi ser til at stanse dem.
A. Gundersen : Her tales av mange som om ,i stod midt i det
sociali ti ke am fund og skulde gjennemføre di e saker. 1\1en vi lDaa
hu ke paa, hvor vi er. Det er aldele ikke tilfældet at tarifperioderne
er soveperioder. Tarifferne er heller ikke so,eputer. De almindelige
be temmel er, som nu kommer ind i overenskom terne er o"anske vist
u makeli e: men de forlange ind, og da er det bed t at bearænse dem
mest mulig. I vort fag kræve de ikke aa terkt. Jeg st mmer for
sekretariatets indstilling, som den foreligger. Fik vi tariffer gjældende
paa 1 aar aa blev vi nok ilde farne. Vi har ogsall hat utidige streiker.
I"e]"/"(' Irersen : Der er og aa fore laat at punkt 2 skal gaa ut.
Hertil vil jeg si, at naar almindelige bestemmel er er saa utbredt, aa
(lr det fordi vi ikke bar bat nogen aadan garanti, som den der bydes
i punkt 2. Forbundene hadde allerede godkjendt hundreder av overen -
komster med almindelige !Je temmeiser uten sekretariatet approbation.
Der er vistnok praktiske van keligbeter: men den gyldne regel er yalat.
kulde vi ta kamp paa de almindelige bestemmel er fj erneI e, saa badd
vi den gaaende før sneen kommer. Det sterke te vi kan v('dta er netop
sekrE'tariat t for lag om begrænsning av de almindelig be temmel er.
t ville stemme dem væk er et lag i luften. Jeg er ikke i tand til
at for taa, hvorfor Yi ikke kal ba punkt 4 om voldgift. I de voldgiftsretter,
vi har bat her i Kristiania bar sat en mand med dommers
værdighet.
Joh. lnde)'sen : A.rbeid giverne søker ogsaa at dominere voldgiften.
De utelukker netop de paa arbeidernes side, om itter inde
m d sakkyndigbat. Xylia var det agt, at hvi vi skulde ila voldgift,
aa maatte man være paa aastedet. Det er den lette te ak for arheid -
giverne at dup\;re dommerne. Derfor maa Yi være for iotige med at
vedta voldgift bestemmel en. Det kan kun føre til tap og omkostnin er.
Joh. riggfIl : Jeg mener i'i bor vedta en bestemmel 'e om at vi
skal arbeide for timer dagen indføre) e i alle bedrifter. Jeg fremsætter
derfor et forslag som staar i overen temmeise llled det, der
ble,' vedtat paa den sid te skandinavi ke arbeiderkongre . Med ben .rn til
17

- 246 -
almindelige bestemmelser har vi i Trondhjem forkastet sekretariatets
forslag. Likeledes bar vi forkastet punkt 1 litra b. Det forekommer
mig, at det er gaat lidt av en Arctander i Orme tad. Tal. fremsatte
sit paa side 229 anførte forslag.
A. Tønne en : Det er ikke alle almindelige bestemm l er, som er
forkastelige. Enkelte gaar ogsaa i arbeidernes favør. Men det sid te
punkt i de refererte bestemmelser er umulig . Det værste, Yi har at
trækkes med, er de uorganiserte. De Yil prøve paa at ødelægge organisationen,
og forenin erne bør ha magt til at hindre dette. Med hensyn
til tariffers varighet, aa bør den bedømmes efter, om den er fordelagtig
for arbeiderne eller ei.
E. Sæther : Avslutningen av bygningsarbeiderkonflikten har vi t
os, at vi ikke bør vedta bestemmel en om avstemningen i punkt L
led hen yn til almindelige bestemmelser saa vet "Vi, at det yar de
tore forbund, som fik dem med i 1908. ekretariatet bør gjøre alt
mulig for at faa almindelige bestemmelser væk, selv om punktet blir
yedtat. I mit fag har de virket uheldig. Det er hvad voldgift angaar
forskjeI paa en international saadan mellem to lande og i en interessekonflikt
mellem kla ser. En, som har fælles interesse med arbeid -
gi verne, blir gjerne opmand.
Jj. Monsen : A v Ormestads indlæg fik jeg det indtryk at han
mere be kyttet arbeidsgiverne end arbeiderne. teinhauser har bevist
hvilke følger disse almindelige bestemmelser kan ha for vort fag og
bevist, at de med sekretariatets bistand er paadyttct o. Da vor tarif
i Bergen utløper næste aar føler jeg mig overbevist om at de samme
be temmeIser som avdelingen i Kristiania er tvunget til at. vedta ogsaa.
vil bli paatvunget os. aar der i en tarif skal staa at enhver arbeid -
giver har ret til at benytte organisert eller uorganisert arbeidskraft efter
eget ønske, aa kan jeg ikke paa langt nær dele den anskuelse, da vi
er kommet saa langt at vi forlanger, at enhver skal staa i organisationen
; det er en betingelse for at faa arbeide paa stedet. N aar vi
er kommet saa langt, saa er det Den typografiske forening i Bergen
vi har tat som mønster. Angaaende tiden for tariffer aa er jeg enig
med 'l'obias en at man i den tid skal arbeide videre og jeg kan for mit
fag ,edkommende konstatere, at lonnino-erne er gaat betydelig op.
Man maa ikke komme bort fra at skjelne mellem haand verksfag og
indu tl'ifag, samtidig som jeg formener, at man med forsigtighet kan
undgaa meget. Det er litet smakelig for os at faa bare besked fra.
Kristiania om ekstrakontIngent. Hr. U undersens bemerkning til vort
forbunds formand hr. teinhauser skal jeg ikke gaa nærmere ind paa,
da jeg tror han ikke har noget kjendskap til vor agitationsmaate. -
Ano-aaende skomakerne i Bergen saa sætter jeg ikke nogen pris derpaa,
for der kan paavise at være oprettet enkeltmandskontrakter
med 3 maaneders opsigel e.
G. Ou land: Jeg kan ikke forstaa, at man gir ig til at agiter
mot voldgift i ret tvister. Hvi vi fastsætter en tarif for 2 aar f. eks.
aa maa den gjrolde di se to aar. Tvi tighl3terne kan kun gjælde fortolkningerne
av den. Jeg har ogsaa deltat i voldgift retter ; men jeg
har ikke opfattet dommeren som om han anskuet aken fra et over-

-- 247 -
klassestandpunkt. Man maa ogsaa se til at faa en virkelig dommer
til opmand. Og man maa pa se paa, at der ikke blir for mange undtagelser
for arbeidernes mænd. '!.'ariffer av lanO' varighet er heller
ikke til at foragte. Tarifperioderne er saa langt fra at være soveperioder,
at de er utviklingsperioder. Det er bare undtagelser, at man
faar tarifperioder paa 5 aar.
111. Onnestad : Der er ikke tid til imøtegaael e a,' alt, om her"
el' fremkommet. Jeg har imidlerlid set paa de for kjellige for lag,
om l' indkommet og skal i litt om dem, Juell for laD' an er jeer
om overflødiO'. Viggen for lag om timer har vi før i vore love OD'
vort program. Derfor maa oD'saa det ansee o,erflødig. 'kotfo ­
Ior laget er frem at som et motforslag mot ekretariatet forslaO'. D t
ier, at \i kal arbeide for at faa de almindelige be temmel er væk.
Hvis der mene noget radikalere end sekretariatet , aa el' dette uttryk
altfor vakt. Hadde kongre il villet lutte i til Rich. Han n
tanke. om han vovet at anbefale, aa maatte man vedtat, at man
Yilde ha de almindeliO'e bestemmel er væk. 'aa er det Kalvaa forslag
til nyt punkt, at alt arbeide, om utføres for et blokert verk ted
skal b tragtes som streikbryterarbeide. Hadde dette noret ful!rt, aa
hadde f. ek . murerne maattet negte at arbeide paa bygninger be temt
for alomon skofabrik, mens den val' blokert. al tran port og levering
til blokerte arbeid givere maatte tan ses o. . \'. Yi vilde komme op.
i forhold. som ikke kan over kue '.
rpaletiden attes til henholdsvi 5, 3 og 3 minutter .
.1117. B. Ol en : Jeg syne , vi burde lægge hovedvegten paa avskaffel
e av overtidsarbeidet. La sekretariatet faa sin overhalinO' 11 lav
dem, som synes de har ret til at gi en overhaling : men la os ikke
O'lemme at faa vore kamerater med. Og ret aa kritikken ind n organi
ationen nedad og ikke evindelig bare opad.
Oluf Amundsen : De almindelige be temmelser kunde gjerne være
væk alLesamm n; men det er især be temmel en om. at arbeidsherren
kal være eneraadende oyer arbeidet, . om er umulig. Paa et anlæg
kan der sprænges ind saa mange folk, at der ikke blir noO'et for nogen.
v erfaring vet jeo', at de lanO'e tarifperioder er oveperioder, og jeO'
vil i, at kal TI Iaa dem paa 5 anr, saa vil det bli vanskelige aar.
Rich. Hansen : At ville ta bort voldgift be t mm Isen er et fortvilet
standpunkt. Inden vort forbund har vi hat de fleste voldgHt .
avgjørel el', og jeg vil si, at vi har reddet flere tusen kroner lø nstillæg
netop ved disse voldgift avgjørelser. Yi tnok er de kostbare ;
men det O'aar ikke an at i, at de er karielige. .Jeg kan ikke skjønne,
at der skal reise mot tand her mot elet, 'om bedslig Cl' til vort O'agn_
ngaaende punkt 1 litra b vil jet)' si, at det staur i vore lov , a
der kal 3/4 majoritet til for at gaa til treik ; men det er dog noget
andet end forka tel e ay en overcnskomst.
.L Kalma : Jeg har før redegjort for, llYordan arbeiderne kal
tau frit, 00' jeO' vil i til lutninO' til det O'aa med paa fri,illig voldgift.
Det er ingen O'aranti for os at opmanden har dommer ' rang. Jeg ,'il
og aa ha agt, at vi ikke klandrer ekretariatet, fordi om ,i hæ,'der

- 248 -
en anden opfatning. Forretning førerne har paa ingen maate ret til
at optræde med større myndighet her end andre.
A. Aamodt: Derved at 1/'3 kal kunne mot ætte sig en streik eller
hindre treik- eller lockout-anledninger, Yil sekretariatet sikre sig mot
utidige streiker. f ed simpel majoritet staar det og vipper. Aarøe
synes heller at ville ta streik end voldgift ; men dette vilde og aa falde

- 249 -
det bør vi ikke gjøre. Hr. undersens tilling paa forrige kongres og
paa denne vil, naar de sammenstilles, vi tnok forekomme mange noget
be ynderlig. - Jeg tænker, at simpel majoritet bør være nok til forka
tel se a v en overenskomst. A.nbefalte Kalvaa for lag om overenskomsterne
varighet og lik saa kotfos avdelings for lag om de almindelige
bestemmelser.
A. Iuell : Man sier, at man vil faa en sterkere streikestilling ;
men den garanti. som her opstilles, vil netop gi borg rbladene anledning
til at svække os.
G. etlt il : De, som er imot almindelige bestemm l er, maa da
og aa, om jeg, stemme imot punkt 2. Ellers vil arbeid giverne sætte
sterkere pres paa for at faa de almindelige bestemmel er med. Det
ekretariat, som kommer, vil vel heller ikke bli saa svært for kjellig
fra det nuværende. ,-,æt nu. at vi faar en overen komst i en av vort
forbunds industrier med de almindelige bestemmelser. aa kommer der
et haandv rksfag efter. som har undgaat dem ; men ved sekretariatets
godkjendelse kan man være sikker paa, at arbeidsgiverne vil tvinge
dem ind. Vi maa derfor' stemme ned punkt 2.
Albin Pfttersen : Til Kalvaa vil jeg i, at man faar si sin meniog.
elv om man er forretnioCT fører. Og jeg har fremboldt de uheldige
erfaringer, Yi har hat i vort forbund med voldgift kjendel erne. De
er av den art, at vi maa være imot dem. Det avhænger ofte av
al'ueidern selv, om en god tarif kan opnaaes eller ei. Hverken sekretariatet
eller forbundets forretningsfører kan gjøre noget, uten at medlemmerne
arbeider med. Enhver bør vel indse, at en tariftid paa l aar
el' for kort. Punkt 4 bør vi tryke.
B. Hfggem : led hensyn til overenskomsternes varighet vil jeg
i, at vi meget godt kan avslutte overenskomster paa op til 5 aar
'luttet sig til Ormestads indledning. ]1'or haandverk fagene er dog 5
aar for længe. Der maa 3 aar være mere pas ende. Jeg vil ta av land
fra punkt 4, da jeg anser det som et mistillidsvotum til arbeiderne.
Elot arlson talte imot de almindelige bestemmelser.
P . ..lame : De forbund, om tinder det hen igtsmæ sig, kan selvfølgelig
beholde de almindelige be temmelser; men de organisationer
for hvilke de er til kaele, bør ha ret til at si nei. Jeg vil i, at om
vi i 1911 faar ny overen komst. saa vil vi enten ha den uten de
almindelige be temmeiser eller slet ingen ha. Talte imot voldgift.
A. P. Helland : Det kan bli noksaa skjæbnesvangert for mange
organisationer, hvis punkt l litra b om avstemningen vedtage . ævnte
bygningsbran herne. )Ied hensyn til voldgiften, aa bør vi prøve den
en tid' endnu, for vi sløifer den. • 'amtidig bør vi se til at faa overenskomsterne
saa greie, at vi lipper tvistemaal. De almindelige betemmelser
virker baade til fordel og til 'kade for arbeiderne. len vi
kan godt si her at vi ikke vil ha dem. Vanset konjunkturerne, aa
maa en over en komst paa 5 aar være for længe. 3 aar er til trækkelig.
Karl LZlIIdgreen : rbciderne vil ikke ba de almindelige bestemmelser.
De er kun til fordel for arbeidsgiverne.

- 250 -
r-ot(!/'illg :
ekretariatets forslag til punkt l a vedtoges.
" 1 b forkastedes med stort flertal.
" 2 yedtoges med stort flertal.
A. Juells tillæg forslag til punkt 2 vedtoges.
Sekretariatets forslag til punkt 3 vedtoges.
ekretariatets forslag til punkt 4 yedtoges med stort flertal.
Yiggen forslag bortfaldt derved.
P. Aarøes forslag vedtoges.
ekretariatets forslag til punkt 5 forka tedes med 66 mot 65 st.
ved navneoprop.
Webers for lag til punkt 5 yedtoges.
Lundgreens for lag forkastedes.
Kalvaa forslag nr. 1 forka tedes. Do. nr. 2 forkastedes mot 31 st.
Na rneopropet :
Følgende stemte for sekretariatets forslaD" og svarte IJIa" :
Jul Andre en, Oscar Andersen (Drammen), M. N. Aarstad O car
nder en (Mag-nor), rnt Aamodt, Jørcr. Andersen, Anton Bjørnsen,
l . A. Bakke, E. K. Briskerud, A. Birkestrand, B. O. Oartfjord, Ax l
hri tiansen, 8. M. Ohristen en, M. hri toffersen, H. E. Engebret en,
J3. Eriksen, Edv. Evensen, Th . Friis, A. E. Gundersen, L. Grindheim,
Gerh. Gulbrandsen, K. Hatland, Jørgen Hansen, B. Heggem, "erre
Iversen, igv. Johnsen, Knud Jensen, Hjalmar Johansen, H. Johansen
A. Juell, H. C. Kjeven, Even Kristiansen, Julius Kristiansen, Edy.
Yarlsen, O. Karum, Ivar Knudsen, Leon Larsen, Asm. Larsen, Ole
O. Lian, John Martinsen, M. Michelsen, N. Mittet, Alfr. Myhr tad,
lb. Moeskou, Herm. ielsen, Joh. ygaard, Jona ygaard, G.
Ousland, M. Onne tad, Anna Pleym, J. Paulsen, O. Paulsen, H. Pettersen,
Ole Rasll1u sen, Joh. RO

_. 251 -
Fraværende var : P. O. Berg, Harald Bjørnstad, Jørgen Borgen,
Emil Dysterud. Andr. Føreland, Einar Henriksen, Joh. John en, J . .M .
Jakobsen, Karl Kri tian en, Ludv. Larsen, Joh . P. Jilsen .Magnu
ilsen, M. Næsheim, Tb. Martinsen æss, Reinbard Olsen. Hilmer
Ol en, A. Pedersen, E. E. Rudlang, P. Rødsetb, Gustav Ronten, J.
undt, E. Sæther, Theodor 'rollefsen, Lars Tørre , Kr. ppdal. Ialt 25.
Lørdag 2. juli. Formiddagsmøte.
Dirigent: Onne tad.
Protokollen fra id ste møte referertes og .godkjendtes en temmiO'.
Derefter gik man til behandling av dagsordenens punkt 9.
Meddelelsesbladet.
,'ekretariatet foreslog :
1. .,Meddelelsesbladet" utkommer fra IsLe januar 1911 i 16·sidig formaL og om endes
til lalldsorgani ationen samtlige medlemmer. Fordelingen ker gjennem avd
lingel'lle.
2. Til dækkel e av de hermed forbundne utgifter forhoie kontingenten til land -
orgalli ationen med 2 øre pr. medlem pr. maaned.
ekretariatets medlemmer d·hrr. etbil og Orme tad forbeholdt
sig at stemme mot forslaget.
e forø\Tig foran side 44 flg.
Foranledningen til for laget var følgende fra Tal' k tell/wggerforbund
indsendte for lag:
"Meddelel esbladet" utgi 1 gang ukentlig og utdele 1 k emplar til hvert av
orO'ani ationen medlemmer." Halden stenlwggerforenillg.
Juell : Dette forslag trænO'er en bedre bearbeidelse. Da det
griper ind overfor andre fagblade bør det sendes de enkelte forbund
til uttalelse og behandling paa deres land møter.
G. Ou land kunde ikke forstaa, hvorfor det skulde gripe ind i de
enk Ite forbunds meddelelsesvirksomhet, at "Meddelelse bladet" sendte
alle land organi ationens medlemmer i tedetfor kun til styremedlemmerne.
Sr. Iversen anbefalte sekretariatets forslag. Derved kan der ikke
bli tale om at ophæve fagbladene. For kjellen er jo kun som av Ou -
land paap kt at Meddelelsesbladet" sendes til alle medlemmer. Man
fik e den sak fra et videre synspunkt som et led i agitationen blandt
de organi erte medlemmer.
GUl/der en kunde ikke temme for Rekretariatet for lag. Man
hadde ikke garanti for at bladet blev utdelt engang. D tte var elv ikk
tilfældet nu, da det sendtes til styremedlemmerne. Det var bedre at
bruke di e midler til støtte for partipre sen. Denne eiter r gode artikler
i "Meddelel e bladet" og fagbladene. Tal. anbefalte Juells forslag
-og henviste til det 2 sidige meddelelsesblad i Danmark.
Kri toffersen kunde ikke dele Juell og Gunder ens opfatning og
luttet ig til v. Iversen. Det har stor betydning, at alle medlemmer
kan følge land organisationen arbeide, særlig for d organi ationers
yedkommende om ikke har noget fagblad. ubsidiært vilde taleren
stemme for, at ".l\1eddelelsesbladet" ialfald sendtes til dem, om ikke
har eget fagblad. Han foreslog derfr subsidiært :

- 252 -
,.Meddelel e bladet" omsendes til alle organi ationer, som selv ikke har noge
fagblad."
TøI/nesen; D t burde gaa an at forenkle admini trationen noget.
I de forskjellige forbunds blade gjentages idelig det samme. Det ideelle
vilde vær , at alle forbund samledes om et godt redigert fælles fagblad.
Det burde utgis av landsorganisationen. Det blev billigere.
Han vilde fremsætte forslag i denne retning.
Thon : Det er litet paakrævet at utvide fagbladene. Pengene er
bedre anvendt til støtte for partipressen. Medlemmerne har ikke saa
tor interesse for fagbladene, men gjennem partibladene naar vi
dem alle.
Der satte strek for indtegnede talere .
..:1a'Ø(' : Hvis der "ar utsigt til at fagbladene som nu utkommer
ukentlig eller maanedlig vilde gaa med paa en forandring, var der
mening i en utsættelse. :Men saa er ikke tilfældet. Derfor maatte
tal ren stemme mot Juells forslag. Det gjælder for samtlige organisationens
medlemmer at faa rede paa, hvad der rører sig i hele fagbevæo-elsen
og staa i kontakt med centralledelsen, derfor bør vi gaa med
paa sekretariatets moderate forslag. tenhuggerforbundets forslag er
jo aa vidtgaaende, at det vilde dreie sig om 30,000 kr. Kontingent­
forhøiel en paa et par øre pr. maaned spiller derimot ingen rolle.
Det av Andr . • Juell fremsatte for lag var aalydende :
"Da spDrsmalllet angaaende utvidelse av "Meddelelsesbladet" i hoi grad berører
de av organisntionerne utgivne Iagblade, be lutter kongre en :
'aken oversende de tilsluttede organisationer til uttalel e. Re ultatet herav
Ioreh"rgges næste kongre ."
Yiggen foreslog :
,.Kongressen hen tiller til ekretariatet at opta i "Meddelel e bladet'· aUe dei
de forskjellige forbund paa den sorte tavle opførte personeL"
orøvrig fandt taleren, at sekretariatets forslag var et kridt i
retning av at faa et centralorgan for hele fagbevægelsen, og det vil
han være med paa. Med hensyn til it specielle forslag vilde han oplyse,
at det hadde hændt, at t medlem som var rapportert for underslag
av arbeidsmandsforbundet blev valgt til kasserer i en av jern- 00metalarbeiderf.s
avdelinger. Og det blev underslag igjen. Pladsen til
rapportering av saadanne mænd i "M:eddelelsesbladet" blev ikke saa. stor.
Erensen : Partibladene vil ikke kunne ta disse meddelel er. " oc.­
Dem." har ogsaa i det sidste halvaar løifet sin oversigt over fagbevægelsen.
Vi maa faa et central organ for fagbevægelsen, og sekretariatets
forslag er et skridt i denne retning. Taleren var tilbøielig til
at foreslaa dets utgivelse 14 daglig.
A. Tønne ('I/S forslag var saalydende :
.. Sekretariatet ned ætter en komite, som faar i opdrag at indlede underhandlinger
med de tilsluttede forbund om oprettel e av et fæUe fagblad for amWcye forbund
og som tilstilles samtlige medlemmer i land 'organi ntionen. Re ultatet forelægges
nU' te kOIlres."
Havre : Tror ikke ,,:M:eddelelsesbladet" har virket til sin hensi
gt. Selv styremedlemmerne læser det ikke. Man kan da tænke
sig til, hvordan d t vilde bli .læst av de øvrige medlemmer. Jeg

- 253 -
kan derfor gaa med paa Juells for lag. Yi skal ikke ka te bort penge
til unytte.
EI/gebretsen : Der om meningen er, at ,i med tiden skal faa et
central organ for fagbevægelsen, saa stemmer jeg for sekretariatets
forslag.
Albin Pettersen : Vi har fremsat forslaget væsentlig fordi vi ikke
har noget fagblad i vort forbund. Det rette forum i første række til
behandling av forslaget er ogsaa landsorganisationens kongre . Det
er heller ingen tvil om, at det ialmiudelighet vilde bli læ t. Det er
mange, om holder partiblade uten at læse dem og aa ; men dette bar
Yi ingen tatistik over. Vi kan alt aa ikke dømme om det. Vi maa
sprede oplysning uten hensyn til enkelte likegyldige. Det hadde ogsaa
hændt taleren at han ikke fik læ t " oc.-Dem.". Men utover landet
følger man gjennemgaaende bedr mcd. Vi burde ogsaa faa en ide i
" oC.-Dem." en gang om maaneden, og sendte vi dette rundt, saa
vilde man snart bcgynde at følge med. Faktisk er det ogsaa, at en
altfor liten procent av fagorganiserte arbeidere læser partibladen . Tal.
vilde dog stemme for sekretariatets forslag.
Lian : Sekretariatet tok op saken foranlediget ved tenhuggerforbundets
forslag. Yi har beregnet utgifterne for flere alternativer, saalede
t paa 33,000 og et paa 50,000 kr. ekretariatet har fore laat
et om koster 1,000 kr. om aaret. Intere en blandt de organiserte
medlemmer er ikke saa liten, at de ikke vilde skaffe sig 200 ider om
aaret for 2-! øre og binde ind Som et kildeskrift, der op ummel'er organisationen
arbeide. I verige har man besluttet at utgi et tort ukeblad
til 6 ,000 kroner om aaret. Yi bør og aa faa et centralorgan og
det er et skridt i denne retning yj nu foreslaar. De enkelte fagblade
gaar ogsaa tilbake, idet de indskrænkes til nødvendige rapporter og
og utkommer sjeldnere. 'l'ræarbeidernes fagblad er fra 14 daglig blit
kvartalsskrift, bakernes fra H daglig til 6 gange om aaret: tenhuggerne
bar intet organ mere, malernes er ogsaa indskrænket. 'aken
er udredet nok : anderledes er det med Tønnesens forslag hvis det skal
"ære en begravelse av tingen. Vi mener man skal gaa kridtvi frem :
paa næ te kongre vil man kanske være villig til yderligere at utvide
"Meddelel e bladet" eller la det utkomme oftere. Taleren trodde ikke
medlemmcrne var slik om styremedlemmerne er blit karakterisert.
Dt;\ sidste er forresten stærkt optat med møter etc., mens medlemmerne
er mer hjemme og faar bedre tid til at læse og følge med. Det var
ialfald taleren erfaring, at mange av dem 0111 ikke at i styrerne
fulgte yel saa godt med som styremedlemmer, og mnn kunde derfor
ikke resonnere som Havre.
, verre Iversen : Det er et feilsyn at blande "l\ledd leI sbladet"
med de artikler, som fm. dag til dag skrive i partipre sen. Partibladene
kan ikke gi alle disse tørre meddeiser. " Ieddelelsesbladet'"
skal yære et mellemled for de organiserte arbeider .
Gundersen var enig i at " leddelei esbladet" val' at kilde krift og
deri ligger dets betydning. Men hvorfor skal vi gaa andre veie her
end i andre lande. I Tyskland ofres der ganske and t paa fagbladene.
Vore forbund gjør intet. De forbund, som har raad, bør utgi ordent-

- 254 -
lige fagblade. Talte for at under tøtte partipre sen for at faa den til
at gi regulære fagoversigter. De av hristoffer en fore laaede 9000
kroner kunde man faa mange gode artikler for i partibladene. men
han var ikke eniO' i den klas ifikation som hristoffer en gjorde.
Gudmllndsen vilde understreke alt som Lian hadde sagt. Nu
er det simpelthen vanskelig at faa fat i "Meddelelsesbladet" . elv om
alle Iorbund hadde eget fagblad burde man gaa med paa sekretariatet
forslag. Kundskap er magt.
M. Nygaard anbefalte sekretariatets forslag. Mange organiserte
bar mindre kjendskap tH orO'anisationen; ved at e gj ennem bladet om
lønsbevægel er og konflikter vil de forstaa sekretariatets skridt. Centralorganet
overflødiggjør ikke fagbladene. Til Vig ens forslag indvendte
taleren, at ved tore konflikter er det ikke sagt at det er heldig.
at offentliggjøre alle streik brytere. Det kan kanske virke til det motsatte
resultat.
D r voteredes først oyer Juells forslag. Dette vedtoges med 64
mot 58 stemmer.
'hl'i toffersens subsidiære forslag forkastedes. ekretariatets forslag
bortfaldt. Tønnesens forslag vedtoges. Viggens forslag vedtoges.
tenhuggerforbundets forslag var ikke optat.
Michalsen fremsatte følgende ut ætteIsesfor lag:
»Dagsordenens punkter 10, 11, 18, 19 og 20 ut ætte til næ te kongres.
. Henriksen fandt det meningslø t at ut ætte disse aker.
Tønnesen sluttet sig hertil.
Der votertes over forslaget angaaende punkt 10, der forka tede
med 64 mot 44 stemmer.
Dagsordenens punkt 10 var spørsmaalet om oprettelse av et
Folkets hus' fond.
kretariatet hadde indbragt følgende motiverte forslag :
"Til et "Folkets hus'-fond" avsættes fra 1. januar 1911 et beløp av maanedskontingenten
svarende til 2 .ore pr. heltbetalende medlem, idet den ordinære kontingent
for heltbetalende fa t ætte til 40 øre pr. maaned. Av fondet midler ydes fra
1912 av laan til fuldfør Ise av eller til dækkel e av forfalden gj æld paa allerede opforte
forsamlingsbygninger, der eies av fagforeningerne.
ekretariatet utarbeid l' tatut l' for fondet. I dis e bestemme en grænse for
laanebelopenes storrelse amt amorti ation tid, rentefot m. v. Laan gi kUll mot pant
i eiendommen.
Lovens paragraf 1 tilfoie. om punkt 6: "i henhold til ved tagne statuter at
stotte fagforeningerues be twbelser for at sikre dem nødvendige fo rsamling lokaler".
Uppdal: Der er store krav om et Folkets hu '-fond, da forholdene
r van kelig at arbeide under, som de nu er. Rundt i foreningerne
faar man tadig oprop med anmodning om hjælp, men man staar magtes­
Iøs. Det er rigtig at alle er med her. Ved en ek trakontingent fik
man straks et fond paa 50,000 kroner. Taleren optok følgende forslag
fra det stedlige styre i Vestfjorddalen :
"Land organisationen utligner en ekstrakontingent av 1 krone pr_ medlem. Dis e
penge anvendes til laanefond for opførel er av "Folkets hus", aaledes at de foreninger
del' øn ker laan til saadanne formaal, bevilges av fondet i den rækkefølge laan€'andragenderne
indkommer. Laanet bol' ,ære rentefrit. om ikkerhet fordres 1. priol'itet
i foretagendet".

- 255 -
S. Hem'iksen : I Ve tfjorddalen bar vi slit paa alle møter for et
Folkets hu , og vi faar saa ofte en krone i ekstrakontingent, at Yi
kan utligne denne og aa. Det var d n bedst anvendte krone, ti det har
tor betydning for hele hevægeisen paa et sted at ha eget hu . u
maa man ofte holde moter i barakker, hvor sengene taar 2 og 2 oyer
hinanden. I mange foreninger arbeides med gjæld, og man har ikke
et lokale til en fest til at faa ind penge paa. nlægsarbeiderne hadde
kjæmpet tappert med for at reise Folkets hu i Kristiania. u ,ar
der en land opgaw; til at løse.
A.. M!Jhrstad fore log:
"Til "Folket hu '-fond" utligne en ek'trakontingent fra 1. jauuar 1911 å l
krone for heltbetaleude og kr. O 50 for halvtbetalende. Belopet blir at indbetale i
4'kaars terminer for heltbf'talende og 2'/ 2 -aars terminer for halvtbetalende medlemmer".
&'erre Iversen foreslog:
"Til ,.Folket hu '-fond" bemyndige sekretariatet om fornodent engang aarlicy
.at utligne en ekstrakontingent tor 50 or for heltbetalende o'" 25 øre for balytbetalende
medlemmer. For kontingenten kvitteres med Illerkr ut tedt av Jandsor >aui ationen.
Videre som sekretariatets Ior lag andet u\'snit.
Jonas Tygaard: Det var værd at bli opmerksom paa landsorganisationens
utvikling, men at den skulde begynde og bli bygge pekulant,
var en tvilsom sak. Det var let at aapne paa hjertedøren, naar man
saa hvor smaat bevendt det var utover landet. Men det hadde en
tor rækkevidde at landsorganisationen skulde garantere for Folkets
hus baade her og der. Hvormange andragender vil der ikke foreligge
i 1912 og 1913? Man fik ikke lægge saa megen vægt paa de "nye
eiell at man kom bort fra fagorganisationens grundlinjer. 'pør maalet
burde op under p. 1 . Vi fik nemlig før t faa en bankin titution
istand. Mot andragendet fra ordland var indvendt at man ikke hadde
raad til at ende en agitator. Men at sende op en juridisk konsulent
Qg undersøke betingelserne for et Folkets hus hadde man raad til. Det
blev nok snart bruk for en fastlønnet sagfører i landsorganisationen
Qgsaa da. De smaa forbund vil paa denne maate snart ikke magte
at følge med. Taleren vilde paa det streng te advare mot de frem­
satte for lag.
Alfr . Hag hadde glmdet sig ved sekretariatets imøtekommenhet. og
min det om de økonomiske vanskeligheter selv Bergen var kommet op i.
Sethil: Baade forbundene og landsorganisationen faar mange
Folkets hus andragender. I verige har man i længere tid hat et
Folket hus'-fond og det er paakrævet ogsaa bos os. Men taleren var
ikke enig med sekretariatet at bidragene skal gaa ind i den ordinære
kontingent. Vi gik saa langt med denne paa idste kongres at vi ikke
kan gaa længer. Ved en ekstrakontingent vet man hvortil pengene
gaar og det skaper storre interesse. Arbeidsmandsforbundet hadde
utlignet 50 øre til ao-itation, som kom let ind. Taleren foretrak saaledes
baade Vestfjorddalens og Myhrstad for lag fremfor sekretariatet
men vilde anbefale v. Iversens forslag. Man kan ophæve be lutningen
paa næste kongres om man finder den uheldig.
Der satte trek ved de indtegnede talere.
Myhrstad indrømmet at med v. Iversens for lag rammet man b dre
ømmen paa hodet og tok sit forslag tilbake. .. elv Nygaard syne at

- 256 -
indromme at denne sak engang maa løses og hvorfor ikke da gjøre
det traks?
Tønnesen Yilde indtl'ængende henstille til kongre en at hjælpe
organi ationen frem ved opl'eUelse av et Folket bu. ' fond og anbefalte
v. Iversens forslag.
Sv. Iversen : ]j-'eilen ved Vestfjorddalens forslag er, at der bestemme
en ekstrakontingent engang for alle. Dermed skaper man blot
iIlu ioner om et fond, som snart blir opspist. 40,000 kroner engang
for alle er ingentinO'. Dbrfor hadde taler n fremsat it forslag. Og
man kulde ov rveie, om der virkelig var trang og ikke bare ønskelighet
for aarlig utligning, derfor hadde taleren sat "om fornødent".
Taleren vilde som etbil ikke være med paa at forhøie den ordinære
kontingent til nye øiemed. En ny sak bør tas fat slik, at medlemmerne
faar føling av, bvad pengene gaar til. Det kunde trænges at forhøie
str ikeunderstøttelsen av hensyn til pengenes forringede værdi 'nu mot
cia vi fa tsatte den, og dertil trænges den ordinære kontingent fuldt ut;
alle r interessert i at løfte i flok. Det er godt at begynde beskedent
med 22-23,000 kr. Taleren vilde ikke være med paa et Folket hus'
fond, hvi bidragene skulde gaa ind i den ordinære kontinO'ent. Taleren
rettet sit forslag til 50 00' 25 øre.
Uppdal tok ogsaa Vestfjorddalens for lag tilbake til fordel for v.
I versens forslag.
Helland sluttet sig til verre Iversens forslag og paaviste mangelen
paa lokaler rundt omkring. Denne 50-øring kan ingen være mot.
mith : Til det Folkets hus, hvor vi befinder os, er der laant
35,000 kr. Andre steder hadde man likesaa berettiget krav ; m n
grundværdien stiger, og jo længer vi venter, desto vanskeligere blir
det at bygge. ]orkaster vi sekretariatets forslag, kan vi ikke temme
ror Bergenslaanet, som der forelaa grund for at indvilge. Og en nedvotering
er og aa den skarpeste kritik over sekretariatets 35,000 kr.
laan til Kristiania. Mange steder er man nu nødt til at holde møt l'
under aapen himmel.
Jllell var inderlig enig i nødyendigbeten a\' et l!olkets hus' fond
og vilde temme for.
S. Henrikse!! fancIt, at \'. I "ersens forslag var det mest rimelige
o . \'ilde beiler ikke holde paa Vestfjorddalens. Taleren ad varte mot,
at pengene tokes ind i den ordinære kontingent.
Kalcaa hadde ment at stemme for Yestfjorddalens forslag med
till, g om 1 kr. pr. aar til næste kongr s, men vilde nu stemme for
Iversens forslag. 'l'aleren vilde ogsaa vidne som i frelse armeen. Mange
steder manglpr man saart et forsamlingshus, og da er bevægelsen kneblet.
ran amI es paa fjøs og høilader eller ute i fri luft. Taleren gik hellpr
ikke med paa forbøielse av den ordinære kontinO'ent, men vilde
holde paa en særskilt kontingent til dette øiemed. aar sekretariatet
bevilger laanen , bør det stille betingelser om, at det ikke blir danseog
drikkehuse, Yi faar.
ORcar Holt var bange for, at det kunde skape misnøie blandt mange,
og kunde kade organisationen, om denne ekstrakontingent blev vedtat.

- '257 -
Hver lokalitet bør heller ørge for sit forsamlingssted. Ogsaa mot for- .
høiel e av den ordinære kontingent maaUe taleren temme.
M. ygam'd: aar ekretadatet hadde støttet tanken om Ji"olkets
hus' fond, haapet taleren. at der var flertal paa kongre en for d t;
men jeg er imot ekstrakontin e-rlt til et foretagende som dette. I verige
har man tat det ind i den ordinære kontingent. Iversens
forslag "om fornødent" er meget mer vidtrækkende i ine konsekyenser
nd Ve tfjorddalens. Jei, la det bli ordinær kontingent, om av sekretariatet
fore laat. Vi øker jo eller' mer og mer at komme bort fra
ek trakontingenter. Er Iversen aa ivrig i denne sak, fordi han er
formand i Folkets hu i Kri tiania, som har laant meget og kan ke
tænker paa at laane mer?
Moeskall fandt ikke et Folkets hu ' fond heldig; der taarner sig
mange vanskeligheter op for os, og taleren hadde ikke liten erfaring
for dette. Hu paa hus ramler ned, og ingen vover at være med.
elv i byerne, hvor der kulde være gode betingelser, har man van keligheter
med laan og bryderi med vedlikehold. Her er ogsaa andre
ting, som yderligere vil forværre det. Opretter vi fondet, saa vil der
straks indløpe optil 300 andragender, 00" centralorganisationen vil komme
{lP i et stort uføre ved indvilgningen. Det ser imidlertid ut, om om
temningen er for det. J eg vil da ad vare mot ekstrakontingent. Der
er tor uvilje mot ekstrakontingent, og i vort forbund er vi principielt
imot den. 'lan knurrer imot ekstrakontingenten, og det kan let bli til
et brøl. \Til pørge: Dersom nu nogen av medlemmerne negter at
betale denne ek trakontingent hvis vi gaar til den, skal de da tryke

- 258 -
Kongressen beslntter derfor :
1. at de til luttede organi aiioner paalægges ai opla lon talistik i saa stor uLtrækning
og saa ofte som mulig og gj ore resultatel'ne herav tilgjængelige for
amUige organisaiionor i
2. at Jandsorgani ationen fort æUer og utvikler den laii ti ke virksomhet væsentlig
efter den foran ki l erle plan :
3. at det el' fagforeningernes og forbundenes pligt at totte denne virksomhet ved
hurtige og paalid lige meddelelser av begjærte oplysninger ;
4. at forbundene og fagforeningerne ogsaa bor medvirke til, at den offent1i!Y
socialstatisiik blir Raa fylde tgjørende som mulig:'
A. Pedersen : Saken er grei og liketil og debat unødvendig.
Dette er ikke bare ekretariatets ret, men dets pli gt.
Dirigenten: Med hen yn til "pligten" hadde man gjort hvad man
evnet, uten at man altid hadde faM den fornødne støtte.
'ekretariatets forslag blev enstemmig ved tat.
Dagsordenens punkt 13 var
LOt/forandringer.
Til repræsentanterne. var om delt et maskinskrevet forslag uten
underskrift indeholdende endel lovændringer.
-:I . Pedersen mente at der burde ned ættes en lov komite til behandling
av det maskinskrevne ændringsforslag.
Dirigenten var forbauset over at der blev ka tet ind helt nye
forslag, der for fleres vedkommende ikke hadde nogen forbindelse med
de foreslaaede Jovforandringer. Selv de som stod i forbindelse hermed
var av en saadan art, at der kunde være tvil om der overhodet. var
ad ang til at fr msætte dem som bænkeforslag.
Antol/ Ol en mente det var fuldt lovlig.
1 . Pede7'sen : Det er logisk rigtig hvad dirigenten sier, men man
fik da ta kon kvenserne og av kjære adgangen til ethvert yderligere
bænkeforslag.
J . H. Johannesen fore log:
"Der nedsættes en valgkomite samt en lovkomite til at ta lovfo!" lagene under
behandling og fremkomme jlled indstilling."
. Ousland fandt det lovlig sent at nedsætte lovkomite, hvis denne
forst skulde behandle forslagene. Men taleren vilde ikke dermed ha.
sagt at de indkomne bænkeforslag kan behandles.
mith var mot en valgkomite. Det blev kongre sens sak at utpeke
tillid mændene.
Da det var sidste møte hr. Madsen fra Danmark kunde delta i,
idet han skulde reise kl. 2 forat delta i Dansk arbeidsmandsforbunds
kongres i Aarhus, fik. han ordet til at ta avsked med kongressen inden
møtet hævedes. Han uttalte:
Før jeg forlater denne forsamling vil jeg uttale min tak for hvad
j g har hat leilighet til at lære gjennem diskussionerne og takke for
samyæret i disse dage. Det er mit indtryk fra forhandlingerne, at de
der har deltat i debatterne har været godt inde i sakerne og visst hvor
de vil hen. Hele kongressen grundighet og forsigtighet er en borgen
for, at be lutningerne vil være til gavn for arbeiderbevægelsen i Norge.
Det er en trang for mig at si dette, da det er et saa bestemt indtryk

- 259 -
ho mig. Han vilde takke for al gjæstfrihet og de min der, som knytter
ig til de forløpne dage. Ikke mindst er turen i fjorden med det store
prægtige skib et av de bed te ' mind r jeg har fra orge. Med de
bedste ønker for landsorganisationens fremgang til held og lykke for
hele arbelderbevægelsen bad taleren kongresdeltagerne at istemme et
leve for landsorganisationen i J. 'org , da han ikke odt kunde rope
hurra alene.
Le,-eropet og avskedstalen vandt sterk tilslutning.
Dirigenten : Paa kongre ens vegne vil jeg takke hr. :Madsen
fordi han har yæret tilstede her og be ham bringe en hil en til vore
danske kamerater, idet vi heri lægger løftet om for at arbeide til
gavn for arbeiderbevægelsen i alle lande. (Bifald.)
lørdag 2. juli : Eftermiddagsmøtet.
Dirigent: Onne tad.
Protokollen fra formiddagsmøtet rMerertes og godkjendtes.
Dagsordenens punkt 16 optoge , det angik andragende fra Bergens
arbeiderforbund om
Laan til Folkets hus i Bergen.
ekretariatet indstillet paa følgende :
"Kongressen indvilger i, at Bergen arbeiderforbund erholder t laan av landsorganisationcn
midler, tort kr. 24,000.00 - fire og tyve tu en kroner.
Laanet gi ' mot en 2. prioritet pantobligation i Folkets hu , Bergen. Der betalcH
eu rente stor 4 pct. p. a.
Laanet blir aydragslrit i 3 aar, hvorefter der betales et aarlig avdrag tort
kr. 2000.00."
ekretaI"iatets medlemmer Onnestud og ethil forbeholdt ig at
stemme mot, at laanet ind vilges.
Der forelaa en række regnskaper sammen med en om tændelig
redegjørei e for stillingen i Bergen. ( e foran side 6 flg.)
Myhrstad henviste hertil og skulde ikke gi en længere begrundel e
av laaneandragendet, hvis indvilgelse dog var en eksi ten betingelse for
hele arbeiderbevægel en i Bergen. 22 foreninger hadde kjøpt huset og
stod alle for en og en for aUe. an vi skaffe 24 00 kr. gir 2.
prioritetshaverne o et nedslag paa 11,000 kr. Taleren kulde indrømme.
at der var meget at si paa forholdene i Berrren. - Men skylden herfor
laa ikke hos de organiserte arbeidere. I husets tyrc sat A mand
plus 2 kreditorer. Arbeiderne hadde opponeret herunder og vilde
Ior nkle styret som skulde ,-ælges av en generalforsamling og bestaa
av 7 mand. Dette var gjort for 3 aar siden. Den første formand
hr. Heggem, hadde nedlagt et tort arbeide og følte nok ammen med
de andre liten glæde ved at skulde overta hvervet under de tore
van keligheter. Sundal, der nu var hu ets økonom, hadde og aa gjort
et dygtig arbeide. Hvis andragendet avslaaes har man ødelagt samtlige
fagforeninger, den politi ke bevægelse er knækket, og bladet om er
in talleret i hu et kommer i en pinlig stilling. Kreditorerne vil kunne
læ e paa dets leie, saa det maa flytte ut.

- 260 -
A. Pedersen vilde kun ha sagt, at hvis forholdet ikke hadde været
at en for alle og alle for en heftet med alle sine eiendele, maatte han
for konsekven erne stemt mot andragendet. Anderlede er det naar vi
først er kommet op i disse viderværdigheter, som skyldes et høist
uforsigtig arrangement fra begyndelsen av. Kapitalen bar lagt en
snare for os og har nu haand oyer os. Taleren vilde forespørge om
man for fremtiden var fri for dette forhold, da burde elvfølgelig anledningen
nu benyttes?
Mylmtad : Hvis laanet indvilges er vi lost fra 2. prioritetskreditorerne
og kun disse er en fare for os.
Friis : Jeg tilhorer ingen organisation som har befatning med
d nne affære. Typograferne stod utenfor, men fra arbeiderbevægel ens
yn punkt "ar sakens ordning av stor betydning og ingen risikerte
noget ved at laane disse penge. elv om det gik galt, kunde man tryot
overta det uten at komme op i lignende skandaler.
Næss fandt ikke Myhr tads besvarelse belt tilfredsstillende. Loven
1 maa forandres. Men taleren maatte anbefale bevilgningen da man
ellers ødela foreningerne totalt. Der er 5,000 kr. kontant i vor forening
derborte, 00' andre foreninger er stillet likedan, aa vi kan likegodt
bevilge disse penge, som at maatte betale dem allikevel paa en anden
maate og ødelægge fa

- 261 -
ak at faa rede paa forholdene like fra 1903. Der skjulte ig mange
pinlige forhold som selv en dygtig mand i regn kap væsen hadde vankelig
for at opklare. Taleren var forundret over Heggems misvi ende
fremstilling. I 1907 -08 var ingen ivrigere end Heggem for at Folkets
hus maatte bevares for Bergen arbeiderforbund. Hans syn nu var
ogsaa und rlig, ti ved bakerkonkur en var Heggem den første til at
tilby 2,500 kr. til kreditorerne. Derved undgik vi konkursen. Det
var sikkert, at man blev løst fra 2. prioritets kreditorerne. Og fter
konferan e med parebankens direktør følte han sig ikker for at denne
ikke trak ine penge tilbake. Hvis vi betaler 2.000 kr. i avdrag pr.
aar, vil sparebanken fortsætte at stille sig velvillig som før, da den
nedsatte proeenten fra 5 til 48/4. Og i 1913 opbører heller ikke garantien.
nder vidners paahør hadde taleren talt med glasme ter
Andersen, der var villig til at avgi skriftlig bevis for at laan igjen
()g fort ætte garantien, selv om han skulde staa alene. Om dette stilles
om betingel e for laanet indvilgelse kan vi faa denne erklæring.
:Første halvaar 1910 kunde taleren oplyse at man hadde et overskud
paa 619 kr. mer end budgetteret.
Friis fremsatte følo-end tillægsforslag til sekretariatet indstilling:
., ekretariatet bemyndige til at opnævne en kontrolkomite - be taaende av
medlemIlIer av fagforeningerue i Bergen, som har at kontrollere hnsets ledel og
drift og til enhver t.id holde ekretariatet underrettet om forholdene:·
'I}ønne land val' med paa andragendet for ikke at brem c paa
ao-itationen for til lutning til arbeiderbevægelsen. Grunden til van keligheterne
var ikke at arbeiderne kjørte for fort. Det var for tivt
at Hego- 111 paany vilde ha øl i Folket bus, som netop ,ar grunden
til, at han blev ka tet som formand. Hvis der som antydet er foreninger,
om ikke har nogen midler, betyr jo det blot, at byrden blir
desto større for de andre. Der er 2000 kr, i min forening, og det vil
være et uoprettelig nederlag for os at sætte dem ov rstyr. Vi har
besluttet at oprette et Jfolket hus' fond. Gaar Folkets bus i Bero-en
nu fra o. kaffer ,i os ikke et nyi· Folkets hu saa billig som hel'.
Det nuværende har kostet 170.000 kr. Mister vi dette, blir d r forstyrrelse
baade i den faglige og politiske bevægel e. Der er tor
magt i at ha et hus, et fælles møtested. Det vi er ig ved at de for­
(mino-er. om staar tilsluttet Bergens arbeiderforbund, l' de bed te.
:Mo nsell tok og aa reservation som Frii , at han ikke stod i en
forening, som ,ar ei r av Folkets hus. Men med hen yn til funderino-erne
over, hvorvidt der var fare ved at indvilge laanet, fremgaar alt
herom av regnskap erne, som er trykt 00- det som er oplyst for iaar .
• elv om banken vilde opsi sine penger, er der nok a, dem, om mot
1 te prioritet ,il sætte 70,000 kr. i huset : men taleren kund være
nig med Heggem i, at der ,-ar kjørt fort med at stænge det ute om
kunde bjulpet paa økonomien. len man kunde ha fuld tillia til det
amvitti het fulde tyre, om nu tod i spidsen for Folket hu .
Helland: Heggem indtar et besynderlig standpunkt. Da ban var
formand, var j g med i styret. Vi faar bøie os for at vi blev i minoritet
med yort forslag om ølret. H vis ikke Iaanet indvilges, "il Bergen
arbeiderforbund tagneres i lano- tid fremover. naar vi nu for
1

- 262 -
anden O'ang kulde sLaa med tomme ka. er og bli ka tet ut. Yi har
det nuværende styre 00' undal at takke for, at vi taar saapa. i det,
om vi gjør.
Julius Olsen: Det er en vanskelig tilling, naar man har kniven
paa strupen. Den sterke klander mot Bergens administration var berettiget,
men man er vel nu blit klok av skade. S lY Heggem har ikke
turdet paastaa, at man ikke kan klare ig i fremtiden. Det vil ha.
stor betydninO' for Bergen, at andragendet blir indvilget. Taleren sluttet
ig til Friis' till g forslag, men sekretariatet kunde jo ogsaa sikret sig
samme indflydelse som de tidligere . prioritetshavere.
Kalt'aa maatte anbefale andraO'endet paa det varmeste. ringes
husspørsmaalet paa det rene, vil forhaabentlig bevægelsen faa faste
røtter: ti det er merkværdig, at vi i en by paa 70-80,000 indbyggere
ikke har mer end 1129 medlemmer. aar repræsentanten Heggem var
imot laanet, fordi ban var forbitret over, at eler ikke var øl i huset,
burde kongressen vise sin sympati med dette skridt.
Dirigenten paatn.lte Kalvaas insinuation mot Heggem.
GWldersen hadde hat anledning til at sætte sig ind i saken i Bergen.
Fra før badd taleren bat det indtryk, at Folkets hus I'ar en
forband else for beyægelsen, og stillet sig skeptisk. Han hadde fremboldt,
at elet vistnok var bedre at gaa fra det. Men nu badde taleren
d n opfatning, at der var kommet mere sYing paa det, og stillet sig
tillidsfuld. Det r broderlige og fornuftio'e folk, om bar med det at
gjøre. ekretariatet hadde be luttet at sende Lian til Bergen, og han
vil ogsaa kunne vidne om det samme. Taleren beklaget Heggems optrL
den, at han, som vet at der er et sikkert grundlag for hu ets økonomi
og om kjender folkene, kal sætte kongresdeltagerne i tvil.
BaLTe vilde ikke "reservere" sig mot, at han nil var med i huset,
men vilde vistnok gjort det, om ban hadde været med under det tidligere
styre. Det I'ar nu ingen daarlig forretning, men om man hadde
se t andre utveie, var man selvfølgelig ikke O'aat til landsorgani ationen.
Mister man Folket hus, blir det et nederlag, om der skulde mange
kongres er for at oprette.
amuelsen : HegO'em forundrer ikke mig, ti siden han kom ut av
tyret, har ban kun drevet obstruktion politik. Han er med i en forening,
som ikke har betalt Folkets hus kontingenten. Heggem bar selv
skaff t sig det mandat han paaberoper ig, ti i de foreninger, hvor han
ikke var tilstede, besluttedE' at stemme for, mens der, hvor han badde
vroret til tede, vedtoges, at ban ikke skulde stemme for andragendet.
Heggem har før sagt, at han trodde der kunde gjøres utlæg og aa i
for ikringskassern .
Edv. Carls n: Jeg tror, Heggems inellæg nu er magtesløst. Han
har gjort arbeiderne i Bergen og sig sely en daarlig tj eneste.
Reggem fandt d t naturlig, at han fik naalestik fra Bergens-kolleger,
men man kunde jo være like gode venner for det. Dog vilde han si,
at naar undal brukte uttrykket " ukorrekt " , burde det været motivert.
Kalvaa er helt uvidende om forholdene. Det var den spredte interesse
for vort byggeforetagende, taleren vilde paavie. Folkets hus bærer
ikke sit navn med større r t end vendeforeningen. Landsorganisationen

- 263 -
har næsten likesaa mange medlemmer paa det sid te sted. Huset
hadde gaat stadig tilbake. Og vi hadde saa hoi kontinO"ent, at vi
kunde ikke mer. Der var talt om, at han var .,kastet"; men ban
hadde elv git besked om, at ban ikke vilde fortsætte som kasserer,
og ved formandsvalget blev han, trods ølbeslutninO"en gik ham imot,
opfordret til at fortsætte som formand i Folkets hus.
JflJlwstarl beklaget, at debatten hadde faat en saa per onlig karakter,
ellers hadde bergenserne holdt sig temmelig rolig paa denne kongres.
Der bør kun brukes saglige argumenter, og vi har fremlagt alt pro oo
kontra, og i det trykte forelæg hadde man en langt bedre rettesnor
end i den paagaaende persondebat. Ogsaa at øl pørsmaalet var kommet
op, var beklagelig. kal laanet bevilges, gjør man det uten hensyn
til det.
Grindheim : Den stilling, vi før bar været i, som Heggem minder
om, maa netop tilsi at bjælpe nu; og faar vi ikke laanet, er fagforeningerne
ødelagt for et langt tidsrum. Det vilde være sørgelig at gi
alt op for 24,000 kr. Der var ført sterk klander mot det tidligere
styre, Ulen generalforsamlingen badde sat et altfor stort maskineri igang.
Desuten blev man paatvunget en mand, som man ikke vilde ila. Flertallet
inden jern- og metalarbeiderne er ogsaa, naar mekanikerne undtas,
for bibehold av Folkets bus. Men at mekanikerne, som har eget hus,
ikke er interessert, er jo let forklarlig. 01bevilgningen hører ikke
hjemme her.
ysfad : Heggems stilling var først mot laanet: den gang llan
hadde hat ordet uttalte han sig mildere, og naar HU han har talt 3die
gang vil han kanske anbefale det. Men der var ikke 6n mand i
Bergen der vilde sta a op som Heggem. Det yar unødvendig at tilbake'vise
ham; Samuelsens oplysning er nok, at Heggems forening ikke
har betalt sine forpligtelser til F'olkets hus. Talerens forening hadde
skutt ind 2000 kr. selY om man ikke fik et øre igjen, to andre foreninger
hadde ydet 5000 kr. og alle trodde paa solidariteten. taar
hele organisationen samlet, skal vi vinde mer end hvad de 4,000 kr.
er værd. Husets økonomi er god. Hadde ikke Heggem optraadt,
trodde taleren laanet hadde gaat enstemmig igjennem paa kongressen.
Men man fik bedømme den stemning Heggem var i, ved at huske at
man ikke hadde valgt hans linje at brygge og brygge i l;'olkets hu •
saa det da gik overstyr.
Lindahl : Det kan synes av dokumenterne at laanet er nødvendi
0". Men naar her er uenighet fra bergensrepræsentanternes egen
side, maa man sætte et spørsmaalstegn. At en bergen er vilde
driste sig til at optræde som Heggem talte til hans ros. De andre
taler efter tro og haab. Det er nmskelig at ,"ære opponent og let at
lynge ut beskyldninger om personlige motiver. Erfaring har ofte
vist, at oppositionen har ret. Den første betingel e maatte være at
bergenserne var enig: men at be,oilge 24,000 kr. hvor der er splid og
uenighet mellem dem er urimelig. Taleren vilde raade til at stemme
imot. Bergenserne bør reise hjem og bli enige, som krevet taar.
Lian : Den situation som fagfol'eningernes hus i Bergen er kom-

- 264 -
met i bør tjene os til fremtidig advarsel og lærdom. Det fortæller
s, at vore foretagender maa drives efter forretningsmæssige principper,
g det er at haabe, at arbeiderne ved fremtidige foretagender vil gi
mer agt herpaa end tidligere. ekretariatet har hat anledning til i
det enere at se adskillig a,;" admini tration, som bærer et sørgelig
vidnesbyrd om daarlig forretningsmæssig ledelse. Til Heggem vilde
taleren si, at efter alt hvad der hadde forelagt for sekretariatet, saa
var det en enstemmig opfatning i Bergen, at huset maatte reddes for
fagorganisationen skyld. 22 foreninger til luttet landsorganisationen
hadde git det sin tilslutning. Heggems standpunkt stod ikke i overensstemmel
e med en skrivelse som taleren refererte. krivelsen var
et svar til Bergens arbeiderforbund, som forespurte, om jern- og metalarbeid
rforbundets stedlige tyre "ilde anbefale, at et laan optoge ho
landsorgani ationen for at redde huset. om svar paa denne forespørs
l var paategnet skrivelsen : "Den ønskede anbefaling gives.
For jern- og metalarbeiderforbundets stedlige styre. Heggem." Hvorvidt
Heggem hadde kiftet standpunkt senere, eller om skrivelsen kun
var ek pederet av hr. Heggem uten at han var enig, kjendte taleren
ikke til. Ialfald hadde han ikke saa tilfælde tat noget forbehold.
Til dem om uttalte tvil om, hvorvidt foreningerne heftet for husets
forpligtelser, vilde taler n si, at det nok desværre var saa. Ialfald
var juristerne enige om det. Absolut sikkerhet kunde man kun faa
ved en dom. Men det var for risik.abelt at prøve det. Overret sakfører
tiegler erklæring er tydelig nok. Den findes indtat i sekretariatets
redegjørelse. Og en anden advokat i Bergen har git tiegler
sin til lutning. Der el' nu et sikkert grundlag for et laan. Pengene
var forfaldne den 11. juni, men paa taleren og hr. undals henvendelse
til - kreditorern hadde Jllan faat utsættelse til 5. juli. At 'huset
er fordelagtig for fagforeningerne er utvilsomt, og der er nok av kjøpere
til det, Frelsesarmeen vil f. eks. gjerne ha det.
I 1907 a Heggem, at hu et var slik, at det var hen igtsmæssig
at beholde d t; men det m neI' Heggem ikke er tilfældet nu! M: n
fra 1907 til 1910 har der været en stadig fremgang. Der er ryddet
p i affærerne. Fagfor ningerne vokser, og for hvert nyt medlem blir
husets økonomi bedre. Der har været en sørgelig sommel, og det var
ikke Jlled let bjerte sekretariatet gik med paa indstillingen. JUen henynet
til den moral ke svækkel e for hele arbeiderbevægel en, om
vilde bli en følge av husets konkurs, hadde været avgjørende 00' burde
gsaa vær avgjørende for denne kongr s. Huset skattetak t er
j 25,000 kr., brandtaksten r 143,000 kr. Der skulde ikke være saa
stor risiko at sætte ind 24,000 kr., naar kreditorerne slaar av 11,000 kr.
Gjælden paa 35,000 kr. dækkes da med de 24,000 kr. aar huset
efter forut ætningerne om noO'le aar faar gjælden ned i 80,000 kl'. vil
det være let at faa laane penge i en hvilkensomhelst institution.
Tønnesen : De siste oplysninger av formanden stiller opposition n
i et saadant lys, at taleren maatte gaa med paa indstillingen.
Tømrneraas var ikke forbauset over at Ormestad var imot. Efter
r gn kaperne fra Bergen vilde taleren være med paa laanet, skjønt
det var meget betænkelig.

- 265 -
M. A.nde'f"Ser! min det om et møte i Bergen hvor Heggem hadde
fremlagt stillingen; men nu paa kongres en vil han at ingen skal ta
ansvaret paa sig.
Heggem mente allikevel der var et andet grundlag for den av
Lian citerte krivelse. Av 8 foreninger hadde taleren kun været tilstede
i 3. Det skulde være glædelig om taleren hadde feil opfatning
med hen yn til at der var grund for forsigtighet. Dette syntes han.
dog var erkjendt ved Friis' forslag om kontrolkomite.
Bundal skyldte bevis overfor sin karakteristik av Heggem. Han
vilde da i, at alle kreditorernes forpligtelser ophører ikke 1913. De
"ilde ellers være letsindig av Bergen at betale villig indtil 1913, hvis
papirerne da skulde ansees misligholdt. Derfor mente jeg at vi alt
nu skulde ta affære. Kreditorerne var først efter mange forhandlinger
gaat med paa avskrivningen, efter at regnskaperne var fremlagt. Formanden
hadde oplyst om pantesikkerheten, at man kan laane 2/s. Hvis
kongressen tror paa fagbevægelsen, haabet han at den vilde gi det.
tilkjende ved voteringen.
Ved voteringen blev sekretariatets indstilling ved tat mot 3 st.
Friis' tillægsforslag vedtoges mot 4 stemmer.
Under samme punkt hadde kongressen besluttet at behandle følgende
3 andragender:
1. Fra Vennesla og Vigelands arbeiderforening samt Venne la socialdemokratiske
forening om laan av 5000 kroner til opførel e av
Folkets hu .
2 . Fra " ørlandets Socialdemokrat" om laan av 5000 kr. til drift fond.
3. Fra tavanger arbeiderparti om laan av 3000 kr. til "lste Mai".
Lindahl mente at disse andragender ifølge central st yrets beslutning
skulde været sendt dette til anbefaling.
Gustal/ Ronten foreslog :
"De tre indkomne andragender oversendes til det nye sekretariat avgjorelse.'·
Rich. Hansen paapegte til Lindahl at sekretariatet hadde behandlet
laan til andre blade uten centralstyrets paategning: dette var
referert i beretningen og vedtat uten kritik paa kongressen.
Lian var imot oversendelse til sekretariatet.
Rontrln syntes der var en mani for at oprette blade og det er
nødyendig at sekretariatet sætter sig ind i saken.
O. K. undt var ikke enig i at avslaa behandlingen eller henvise
den til sekretariatet. Han foreslog :
"Saken o\'ersendes en komite til avgivelse av indstilling-."
cheflo foreslog :
"Dirigenterne bemyndiges til at opnævne komiteens medlemmer."
Pedersen fandt at andragenderne ikke kan indvilges for nærværende.
De var kommet forsent til dagsorden.
Gudmundsen min det Pedersen i den anledning om det maskinskrevne
lovforslag som blev ulovlig kastet frem uten navn og dirigenten
oplyste at kongressen hadde ved tat at det skulde behandles under
punkt 16.
Su ndfs og Scheflos forslag vedtoges.

- 266 -
Man oplæste dagsordenens punkt 13:
Lovforandringer •
.Johalll/('sens forslag fra formiddagsmøtet om at ned ætte en lovkomitr
vedtoges.
Følgende blev yalgt til komite : Ole O. Lian, A. H . .Johannesel/.
Albin P('ttersen, Mittet, A. P('dersen, SUI/dt og RichaTd Hansen.
Man besluttet imidlertid at gaa igang med lovbehandlingen straks
ideL hver paragraf behandle for sig og at den kun ga ar til lo,komite
n for aayidt det vi er ig nødvendig.
§ 1. I henhold til beslutningen om Folkets hu '-fond fore lo
sekretariatet følgende redaktionsforandring som nyt punkt 6:
"l henhold. til ye

- 267 -
Alb. Pettersen : Forleden dag var der under debatten om industriforbund
terk begei tring for en forandring. og vedtar man ekretariatet
for lag faar man se om der er likt krav tilstede. lan skulde ikke
k perimentere med land organi ationen. men ta brodd n av agitationen
mot organisationsformen.
Hv. Irersen anbefalte sekretariatet forslag til ' 2, punkt 2, der
gir en fyldio-er be temmeise og mer bevægel esfrihet uten at man tok
prin ipielt standpunkt for industriforbund. Motsatt man ig dette forsla
, vilde der bare bli mer halloi. De gamle love gj ør det enten til
n forbrydel e eller iIloyalitet at bryte ut.
Ellgeb"et en : aar der blir fri utvikling vil pør maal t faa en
nøiere drøftelse. Taleren min det om Tranmæl billede om vandet og
kanalerne. lan skal sortere arbeiderne Oy er det hele land og plante
dem i den jord, hvor de vokser bed t. Den stand, taleren tilhørte.
hadde delte meninger om organi ationsformen. Ien det vilde ikke
kade nogen, om den be luttet at o-aa over i et eget forbund. Lo\'bestemmelser
som kan hindre dette maa bort, det faar bli de enkelte
organisationers sak at bestemme si?;.
et" il : Iversen kunde ikke forstaa forbindel en mellem § 2 og
indu triforbund, men han kunde jo læse dagsordenen hvor de var at
op sammen. Videre sa han : sekretariatet sluttet ig ikke til indu triforbund,
derfor foreslog det 2 p. 2 forandret. Taleren hadde hørt den
begrundelse for forslao-et at rier var for faa forbund oo- dette var myntet
paa arbeid mandsforbundet, som man fandt burde opløse . il man
den "frie bevæo'else" bør §'ens punkt 1, 2 og 3 løife , saa man kan
gaa frem oo- tilbake. Dette maatte yære den rigtige frihet. Taler n
fastholdt utsættelse.
Rich. Hansen pekte paa Iversens uttalelse om adgangen for medlemmer
at drofte organisationsformcn. Det var rigtig, men en naturlig
trang fra de organiserte i denne retnino' var der aldrig sat bom for,
hvi man vilde danne eget forbund. Ingen protesterte da møbelsnekkerne
gik ut ay træarbeiderforbundet. da de kom enig oo- fuldt færdige.
Men man skuI de være mot plattenslagerorgani ationer og ikke
anvise veien for dem. Taleren forstod fremdeles ikke forandring ns
hensigt, uten at man vil de gi sværmere for nye organisationsprojekter
-en opmuntring.
GUl/dm' en replicerte til Ricb. Hansen. Saar der hittil ingen
krav er kommet, kan det ikk yære farlig at vedta for laget. Taleren
vilde ikke arbeidsmandsforbundet tilli\'s, naar han anbefalte ekretariatets
indstiJling.
Tørres : N aar et forbund bar agitert og organi ert forskjellige
fag, skal landsorganisationen kunne si, at de kan danne eget forbund
og hrytc ut naarsomhelst : Vi mottar dem m d aapne arme ! En dag
()fo-ani erer de sig. næste dag rei es lønskrav, dagen derpaa gaar de
ut av forbundet. Det er hvad det gamle forbund har igjen. :Mente
Engebret en noget med, at det var rigtio- at overveie pørsmaalet burde
han stemme for ethils for lag.
Rirl! . Hansen skulde ikke være aa ængstelig forat vedta for laget
hvi man ikke Yilele misfor taa det utoyer landet, hvor der er enkelte

- 26 -
ao-itatorer igan . Under cellulosekonflikten forskrev forenino-en i Vestfo
en ig til arbeidsgiverne og fik arbeide i 1907. iden hadde arbeiderne
faat nedslag. rbeidsmandsforbundet hadde sagt, at de skulde
Iaa lov at komrrie igjen mot at betale 15 kr. i indskrivning, men det
vil de de ikke. Og saa skulde di se kanske optas i landsorganisationenr
Engebretsen : Organisationen er bygget paa enhet 00' likhet. Man
skui de ikke skyve den ene sak efter den anden fra sig.
Andersen hadde erfaring for, at da møbelsnekkerne dannet eget
forbund var det til nytte for os og ikke til skade for træarbeiderforbundet.
Taleren trodde ikke stort paa utredningen. I det av Rich.
Hansen nævnte tilfælde vilde landsorganisationen ikke gaa med paa.
optagelse. Der er forhold til tede som kan berettige forandringer.
H. Pettersen var mindst av alt overbevist av Andersens foredrag.
Det var ikke til gavn for organisationen at møbelsnekkerne gik ut,
men dette eksperiment kan ialfald ikke bevise nødvendigheten av en
forandring i lovene. Der er allerede nu intet iveien for at hoved tyret
kan godkjende et nyt forbund; men vi skal ikke lage lovene slik, at
enhver kan løpe ut og ind ; da vil det ikke være godt for hovedstyret.
ekretariatets for lag til § 2, 2 vedtoges mot nogen faa stemmer.
Fløisbonns forslng forka tedes.
Til § 2 punkt 4 foreslog sekretariatet følgende tilføielse til sid ste led :
"Sjamands- og landarbeiderorgani ationer har dog adgang til at tilslutte siglandsorganisat,ionen
om halvtbetalencle for alle sine medlemmer."
E. Rudlang foreslog følgende tillæg:
"Offentlige tjenestemænd og betjente og de med disse like tillede funktionærer
frita, 101' k trakontingent."
H. C. Smith, G. Gulbrandsen . .J. Falbak, Johs. Bergesen, .d. Kalvaa
og J. B. Olsen foreslog følgende tillæg til § 2 punkt 4 lste pas us:
" g kan underordnede sj omænd optas om heltbetalende med heltbetalende
rettigheter, men fri tat for ekstrakontingent.'·
*
Dirigenterne opnævnte følgende til laanekomite : Lian, Aarøe,
Kr. 111'1"rs, Aalberg og Elot Carl..on.
Til valgkomite valgtes : Alfo·. J..ll,1jhrstad, Anna Plrym, Jlelgaa1'dr
1'mnmæl, E. Eren en, Ths. Friis, Kan/m og TVæmas.
mith foreslog 1 times pause og aftenmøte, hvilket yedtoges.
D n svenske gjest jjdrJ'bel'g tok avsked med kongressen. Han
uttalte en hjertelig tak før amværet. Alle saker paa dagsordenen,
baade de hittil behandlede og de gjen taaende, vilrle ha betydning ikke
bare for Norge, men og aa for nabolandene, og det val' derfor nyttig
at vite, hvilke veie oo- beslutninger man fattet. Taleren hadde det
indtryk av beslutningerne, at fagbevægelsen i verige og Norge gik
jevnside . Og der "ar ogsaa sterke og nære forbindelser mellem
nordmænd og svensker. Den norske land organisation staar nu paa
høiden, i toppen av utviklingen ; men med den virksomhetsly t, som
var til tede, var man endnu ikke naadd aa langt, at man ikke hadde
en stor tid for sio-. Vi maa altid ha motstanden for os og gjøre det
indre samarbeide godt. Med ærlig interesse hadde taleren set kongres
en ta standpunkt til den mængde 10Yfor lag, som var oppe i Norge,

- 269 -
og det viste, at nordmændene og aa hadde politisk indflydel e, 00' da
maatte man og aa arbeide for at gi lovene mest. mulig præget av, at
fagorganisationen tarv blev imøtekommet.
Di1'igentell takket SOderberO' for, at han hadde været tilstede, og
beklaget, at ogsaa han maatte reise for kongressen var lut. Han haapet,
at vor gjest hadde faat de bed te indtryk av forhandlingerne og bad
ham ta med kongressens bedste hilsen til vore kamerater i verige.
]'ra orsk centralforeninO' for boktrykkere refererte indbydelse
av kongresdeltagerne til fest i anledning forbundets 25 aar jubilæum.
Møtet hævedes kl. 5.
Lerdag 2. juli. Aftenmete.
Dirigent.' Ormestad.
Behandlingen av lovene fortsattes kl. 6 med § 2, p. J.
Smith : pør maalet om sjømændenes organisation er en al\'orlig
sak. At Ruud sendtes ut var vel nærme t en mi forstaaelse, men
Bergersen hadde gjort et dygtig arbeide. Flere tusen jømænds øine
cr vendt mot denne kongres. pør maalet. for dem r, om de skal faa
organi ere sig i tilslutning til landsorganisationen eller gaa for sig
elv. De vil gjerne staa som heltbetalende, men maa være fri ek trakontingent.
Med en løn paa 45 og 50 kr. maaneden blir det ikke rart
med ekstrakontingenten, om ogsaa blir særlig vanskelig at inddrive
blandt dem. Taleren anbefalte det i forrige møte ay ham og flere
repræsentanter fremsatte forslag. For 15-20 aar siden, da de nuværende
forbund stiftedes, gik ikke utviklingen saa hurtig om nu. Da
jern- og metalarbeiderforbundet be luttet ordinær kontingent, hadde det
1000 medlemmer og mistet 600. rbeidsmandsforbundet begyndte
ogsaa uten kontingent. N aar man ikke tar et større skridt end til
næ te kongres, maa vi kunne gi sjømændene en hjælpende baand og
frita dem for ekstrakontingent. I disse dage staar alt færdig til danneI
e av et forbund. Her er 900 medlemmer i Kristiania og 2 foreninger
i Trondhjem, som venter paa avgjørelsen, om de kal ind i landsorgani
ationen og det internationale forbund. I Bergen er der 400
medlemmer. jømændene har nu kræfter selv til .at tille i pidsen
for et forbund og aO'itere inden in store stand, der tæller 24-25,000
mand, som vil slutte sig til os.
Falbak hadde blandt kongressens medlemmer kanske det bed te
kjendskap til sjømandsorganisationen. Taleren hadde været med og
stiftet matrosforening baade i Bergen og Trondbjem. Baade de som
er tilsluttet landsorgarusationen og de i sjømandsforbundet er opmerksom
paa kongressen. 1an vilde indvende, at man skulde bære utgifterne
og dele byrderne sammen, men de første 3 aar vil sjømandsstanden
ikke læO'ge beslag paa store midler. Det vil væsentlig bli organisation -
arbeide. Og at de 24,000 sjømænd blir organisert har ikke liten
betydnin for indu triarbeiderne. t det forrige forbund ramlet skyldtes
n uheldIg ledelse. Der maa me t drives underhaand agitation, da det
er van keJig at faa dem sammen til tore møter. Det vi te ig, da
Ber Ar en rei te.

- 270 -
Gulbrand ('1/ ; Det er en bekjendt sak at vi indtar en fremragende
stilling som sjønation. kibsfart er vor vigtig te næringsvei. 00' 2/;;
av vore sjømænd r organisationsmulige. Ingen arbeider lider SOI11
sjømændene. De har ingen lov til sin beskyttelse. Foruten løns pørsmaalet
lever de under saa daarlige arbeidsvilkaar, at det er de vigtigste
at faa rettet herpaa. jømændene har paa eget initiativ vendt sig mot
landarbeiderne og disse har rakt dem haanden. Man bør fortsætte
hermed. "-kibsrederne har ogsaa et øie med denne aks behandling
her. Hvilken betydning har ikke sjømændenes organisation for transportarbeiderne?
De har nøklen til landets eksport og import. Taleren
anbefalte det av jømand repræsentanterne fremsatte forslag.
B('/,ger en : Det er van kelig at faa sjømamdene organisert og
derfor hadde taleren været med og stillet forslaget. For de utenrik -
farende sjomænd er det særlig vanskelig, at gjør dem halvtbetalende
rammer ikke ; men ekstrakontingenten er værst. i O'ik ogsaa i sin
tid ind i landsorganisationen under billigere betingelser end nu. Sjømændene
maa forsøke at forandre de rigorøse be temmeiser i sjømandsloven
uten saa meget at treike.
Dirigenten : v 6 for lagstillere har nu 4 hat ordet og motivert
det samme forslag i omtrent samme ordelag, mens ingen har talt imot.
Det er en daarlig utnyttelse ay tiden.
J Ymith betegnet det som en avvikelse, ikke et brud paa de betaaende
regler, som man foreslog, og gjentok, at for sjømændene blev
der ikke tale om nogen lønsbevægelse de første 3 aar.
P. Andersen fandt det unødvendig at si stort, da der nu var blaast
saa meget for sjofolkene. "Kvindfolk og sjøfolk er det vondt at faa
greie paa", sa ordsproget, og nu trodde man de vilde være halvtbetalende.
Men sjømændene er nationale og ærekjære. De ønsker ikke
dette. Men frita dem for ekstrakontingent burde man gjøre av rent
praktiske grunde.
Kalran var for for laget uten at binde sig med hensyn til konsekven
erne.
Palbak anbefalte forslaget paany.
l'. Iv("/,sen foreslog :
"Kongressen beslutter. at et eventuelt jømalld forbund frita for ekstrakontingent
i kommende kongr speriode."
æth('r anb falte jømændenes fritageis , men advarte mot at
nt trække den til flere.
Forslaget til § 2, punkt 4, 1. passus om sjømændene, blev tat
tilbake av forslag stillerne til fordel for Iversens forslag.
Rlldlang : jømændene synes der at være enighet om men bestillingsmændene
har ingen berørt ; de har jo og aa faa talsmænd paa
kongressen. Det viser, hvilken , brakmark der er. Offentlige funktionærer
vil næsten aldrig føre konflikter, og de flnder det derfor uberettiget
gjentagende at avkræves ekstrakontingent. v beretningerne kan
man vise de 00' d arbeidere, at saa og saa meget har de faat tilbake,
men dette er vanskelig overfor de offentlige funktionærer. Det tap,
fritagelsen betød, fik man ind igjen i øket tilslutning.

271 -
O/dal/cl badde ikke nog t imot midlertidige dispen ationer, men
skulde eller ha lyst at si noget om ekstrakontingenten. Den ier ikke
mer end at den ordinære kontingent er for liten. Taleren trodde ikk
der behøvtes sies noget om forslaget om offentlige funktionærer : at
fiske medlemmer med, at de ikke sl\:1:l,l betale, er daarlig taktik, og si
til dem, der ikke hadde utsigt til kamp i 3 aar, at de ikke kal betale
til streiker, er ogsaa umulig. Midlertidige dispensationer maa bero
paa, at man er i en ærskilt stilling, som yed eftergiv I e av gjæld
i en van kelig situation o. lign. ien der maa ikke vrdtage noget,
som gir det en fremtidig almindelig form.
Lian : Fra de akkyndige paa sjømændenes omraade yar faldt aa
terke uttalelser om, at ek trakontingenten er den tør te bindrin for
organi ationen, at det vistnok intet andet var at gjøre, end at gaa med
paa at ophæve ekstrakontingenten. Forovrig skal jo agitationcn blandt
jømændene bebandles under punkt 15. Til Rudlang vilde taleren i, at
han ikke trodde ban talte efter sin egen overbevisning, men at han
var paalagt at fremkomme med sit forslag. Det vilde være menina- -
løst at frita de offentlige funktionærer fol' ekstrakontingent. Talen om
at de offentlige funktionærer betalte streikekontingent uten selv at streike.
mindet taleren Olll en mand, som var saa ærgerlig fordi han aldrig hadde
faat anledning til at nyde under tøtteise av sykekas en. endda han
hadde betalt kontingent i mange aar. Han var nemlig aldrig syk.
aar de offentlige funktionær r kan opnaa levelig vilkaar uten at
streike, aa hadde de den amme fordel, som hint sykekas emedlem.
Det er mange opofrelser i en streik. Og de offentlige funktionærer
vil altid ba fordel av en terk arbeiderbevægelse.
Briskerud fandt det meningsløst at frita visse kla ser, lwem det
saa var, for ekstrakontingent. Denne er like iveien for alle og konsekvenserne
er farlige.
RI/dlrmg forandret sit forslag saaledes:
"Offentli e underordnede tjene temH'1ll1 og betjente og de med (lie like tillede
funktionær r fntas for ek trakontiugent til uæ te kongres" .
her ell : Briskerud nævner konsekvenserne. De yar ikke taleren
blind for. Derfor badde han formet forslaget slik uten at fa t laa
principp t i lovene.
Kahaa: Konsekvenserne er bare skræmsler: kongre en er uyeræn
til enhver tid. Til Rudlang vilde taleren si, at ingen treik var
utidig, men de offentlige funktionærer er ikke modne endnu. Og er
man saa ikk r paa, at offentlige funktionærer ikke behøver at treike ?
Den tid er kanske ikke saa fjern, at ogsaa de maa bære ammunition
mot kapitalistsamfundet.
Engfbrctsen: Rudlangs forslag vedrørte for aavidt taleren, og
hvi han badde været uorganisert, vilde han yæret tilfreds med det :
men som organisert arbeider hadde han en anden forstaael e. La o
drive ihærdig agitation blandt funktionærerne, men ikke føre dem paa
den limpinde, at de skal fritages for kontingenter. Taleren vilde anmode
Rudlang om at ta forslaget tilbake.
A. H. Johanne en fandt, at Rudlangs for lag val' det tive te
stykke han hadde set. Funktionærerne generer sig ikke for at sende

- 272 -
deputationer baade til bøire, yenstre og sodalister. Og her paa kongressen
kommer man med dette. Det er unødig at be forsamlingen
forkaste det. Det er det uhyggeligste jeg har hørt.
Alfr . Hag : Ind"ln vort forbund har kvinderne yanskelig for at
betale kontingenterne.
Glldrml1ldsen : Hvis noget skal forsøkes at gjøres blandt sjømændene,
bør de fritages for ekstrakontingent. De færdes ute, og de.
om sitter bjemme maa betale kontingenten, men de vil vanskelig kunne
bedømme dette ret. Det var talerens opfatning, at noget maatte gjøres.
For 30 aar siden badde sjømændene den samme løn som idag. Kravet
fra de offentliD'e funktionærer var uberettiget ; de har fulgt med
oo- faat sine kaar forbedret .
. JIonsen vilde være med og lette adgangen for sjømændenes crganisation;
men er Rudlangs forslag alvorlig ment? De vet at fremholde
sine krav overfor alle partier, og samme attest kan vi gi dem nu.
Fordi de har forstaat at fiske i rørte van de, har offentlige funktionærer
hittil undgaat streik.
Frk. Thorsen fandt, at Rudlangs optræden var modig. Motiveringen
om, at det var vanskelig at faa tilslutning kunde kvinderne bruke med·
rette, men aldrig hadde der allikevel været en saadan tanke oppe
blandt os. Det maa da være hyggeligere for de offentlige funktionærer
at være fri streik selv og yde en skjærv til de andre, som maa streike.
Steinhallser vilde ikke være med paa fritagelse for ekstrakontingent
hverken for sjømændene eller andre.
Ronten hadde tænkt at bringe spørsmaalet om kvindernes fritagelse
paa bane. Men til de offentlige funktionærer vilde han si, at
ingen har bøstet de fordele av arbeiderbevægelsen og vore mænd i
kommunestyrerne som dem. Selv bøire har de faat med paa sine
lønskrav for at d:-emme op mot socialismen. Taleren vilde nævne et
tilfælde, hvor ekstrakontingenten faldt tungt. Søker hustruen arbeide
ved vask og staar i Vask- og rengjøringskvindernes forening, betaler
baade hun og hendes organiserte mand.
Rudlang hadde ikke talt av personlig trang, men det var paalagt
ham. Man vil de ikke bare lette os økonomisk, men man mente, at
organiationen tjente paa det gjennem større tilslutning. Det skulde
kun gjælde til næste kongres. Der var talt om henvendelser til høire
og yenstre ; det viser, at de vet ikke, hvor de skal hen. Taleren tok
forslaget tilbake ; han hadde ialfald opnaadd, at de offentlige iunktionærer
var nævnt paa kongressen.
Voterina:
Sekretariatets ændrede forslag om dispensation for landarbeiderne
vedtoges enstemmig.
v. IVersens forslag vedtoges mot 4 st., idet beslutningen ikke
indtages i lovform, men kun i protokollen.
, 8. Sekretariatet foreslog :
"I ordinær kontingent indbetaler de tilsluttede organisationer til landsorgani.
sationen 37 øre pr. medlem pr. maalled for sine helt- og 18 øre for sine halvtbetalende
medlemmer. Av de haltbetalendes kontingent avsættes 2 ore til et Folkets hus'-fond".
Forslaget vedtoges enstemmig uten debat.

273 -
• > 4. Frii optok følgende ay Bergen avdeling gjennem Korsk
entralforening for boktrykker tillede forslag :
"Kougre en. der ordinært avholdes hvert tredje aar, er den høie te myndighet
i land orgauisationens anliggeQ.der. Dm bestemmer selv stedet fO I' næ te ordinære kongl'es'
sammentræde. Kun deu kau gi - o. s. v. som loven nu. Pllnkt 12. rtgaar".
Fløisbonn optok følgende forslag til § 4, punkt 2:
,,§ 4, punkt 2 litr. a skal lyue: Alle a\Tdelinger, som har 50 medl 'miller, har
ret til at sende 1 repræ entant. Avdelinger med mindre medlem antal kan "ælge 1
i fællrs kap".
Bryns fyrstika,·beiderforening. HOL'leriarbeidentes fagforening K'·.a.
Grønvolds kvindeliqe fYI' tikm·beiderforening.
Han motiverte forslaget i et længere indlæg. vdelinge1'lle bar
nu saa at i ingen medbestemmel esret og dog er det dem som er organisationen.
Der kan indvendes at det blir et mer tungvint maskineri,
men naar ekretariatet taler om 700 repræsentanter er det en stor
overdrivelse. Forslaget var drøftet i arbeid mandsforbundets tedlige
styre i Kr.a. Man trodde at denne kongres skulde arbeidet saa meget
lettere, men det har ikke vist sig. I 'verige og Danmark arbeider
konresser med 400 og 500 deltagere hurtigere end vor. Det beror
paa en anden forretningsorden selvfølgelig, men den maa ogsaa vi indføre.
Det blev mer demokratisk med direkte valg. Vi arbeider for
frihet, men gir selv love der binder os paa bænder og føtter. Det var
god agitation i avdelingerne at gjøre disse mer direkte interresserte.
G1Indersen synes ikke der kunde være tale om forandring nu paa
den før te kongres det nye prøves. Taleren vilde henstille til kongressen
at pare tid med denne sak. I verige er repræsentation retten
netop ind krænket og man fik huske at ogsaa landsmøter yælger repræsentanter
til kongressen. Denne koster 4.20 pr. minut.
Smith fandt heller ingen grund til forandring. Det skuldc være
mer "demokratisk", men da stiller man demokrati paa hodet. Taleren
opfattet det som mer demokratisk at antallet av medlemmer og ikke
av avdelinger avgjør repræsentatiollen.
Dysterud syntes ikke det var uheldig, at et forbund om hadde
mange spredte avdelinger fik flere repræsentanter end et der var koncentreret.
Ialfald blev der en bedre landsrepræsentation.
Fløisbonn vilde svare Gundersen, at det ikke var avdeling repræsentanterne
som hadde opholdt tiden. forbund ledere hadde hat ordet
115 gange, mens alle avdclingsrepræsentanter paa idste kon res hadde
talt 114 gange.
ekretariatet ind tillet paa at lovens § 4, 2 a bibeholdes uforandret
og at tallet 5 i § 4, 2 b, forandres til ] O.
Sethil forbeholdt sig at stemme for arbeidsmand forbundets forslag.
Rich. Hansen hadde ikke faat fat i miths demokratisme. Taleren
var enig i, at ikke avdelingerne, men forbundene hadde repræsentation
retten. Efter bænkefor lag av Ou land fik vort forbund kun 5
repræs ntanter. Arbeid mandsforbundet hadde 49 repræsentanter. led
henimot halvparten av medlemmerne hadde det blot il:; av repræsentationen
paa kongressen. Man kunde ialfald faa et mindre skrikende
misforhold selv om smaaforbundene allikevel beholdt flertallet. aken

274 -
bør behandles av 10Ykomiteen. Taleren optok følgende forslag fra.
l ror k arbeid manclsforbunds bovedstyre :
,.§ 4 punkt 2 litr. a kal lyde : Forbund har ret til at vælge 1 repræ entant
(or hvert paabegyndt BO tal medlemmer. Litr. b. skal lyde : Hvert forbund tyre har
Tet til nt vælge 1 repræsentant for hvert pallhegyndt 1 000 tal for de første 2000
medlemmer, og for det overskytende antal l for hvert (yldt 2000 tal medlemmer".
Dirigenten : En saa grei sak som denne behøver ikke gaa til
lovkomit en. Alt som kan, bør undavgjøres i plenum.
Anton Olsen fandt at dette forslag griper ind i hovedstyret og
derfor bør behandles i forbindelse med de andre inds ndte forslag til § 4.
milli advarte mot enhver forhøieise fra 5 til 10.
Rirh. Han en : :Man fandt det mening løst at forhøie repræsentationen,
men det skuI de gjøres for alle forbund, men ikke for arbeidsmand
forbundet.
Votering :
:H'løisbonns forslag forkastedes; likeledes Ri b. Hansens med 65
mot 49 st. Sekretariatets forslag vedtoges med 62 mot 49 st.
4, 3. Folgende rna kinskrevne forslag til denne paragraf var
omdelt og optoges av A. H. Johannesen:
,,§ 4, p. 3. De av forbundsstyreiserne og de enkeltvi tilsluttede foreningers
bestyre l er (p. 2. b. og d.) valgte repræsentanter fungerer som hovedstyre i tiden til
næste kong res.
P. 4. Sekretariatets og hoved tyrets medlemmer skal være til tede paa kongres
en, dog uteu slemme i cl nker om angaar virksomheten iden forriO'e kongre .
(B\'r tning og regnskap).
Sv. Iversen: Der r ikke nogen hjemmel til at behandle disse
for lag. Jfr. lovenes § 4, 6. Forretningsordenens eyentuelt var myntet
paa aker som kongressen besluttet at ta op.
Anton Ol en var klar over motstanden fra sekretariatet, men forundret
ig over at Iversen var talsmanden. .Man knebler repræsentanternes
personlige frihet.
A. Pedersen hørte ikke til dem om hænger ved sekretariatet i
tykt og tyndt, men skulde nu være enig i at der var ikke anden lovlig
adgang til at behandle forslagene paa end gjennem forretningsordenen.
Men da bør man ikke ta op store betydning fulde saker utenfor dagsordenen.
J \lersen burde være saa logisk. Taleren var i tvil om hvad
kongr sen skulde gjore. :Men hoved tyret fylder ikke nu sit maal.
Dirigenten : Dette er realitetsdebat.
Ousland: Der blev agt, at kongressen er souveræn, men saa
souveræn er den ikke at den kan slaa lovene ned. Intet taler for
disse forslags behandling eller nogen forandrino- her.
Irel'sen kulde ikke svare Anton Olsen videre, naar han ikke
kunde skille mellem denne rent formelle side og sakens realitet. A v
Pedersen hadde ikke tal ren ventet at han vilde benytte straamænd.
Dirigenten : (avbryter) Jeg har gjort en bommert ved at gi v.
her en ordet 2 gange til forretning ordenen.
Lindahl : Det er underlig at man er saa ræd for at dette skal
behandles. Det er ogsaa mistænkelig at dirigenten gjør en bommert
bare til den en ide. . . .

- 275 -
Dirigenten : Jf'g tinder mig i megen mistænkeliggjørelse. men jeg
gjør ikke bommerter med beregning.
Med 75 mot 42 st. be luttedes at det av Johanne en optagne
for lag og de øvrige forslag som var skrevet paa amme blaa papir
ikke tages under behandling paa indevæl'ende kongres.
Til § 4, punkt 10 fore log sekretariatet, at "viceformand u ombyttes
med "sekretær".
Evensen foreslog, at det skuld taa om det stod on' oversende
lovkomiteen til redaktion.
Tjønneland foreslog :
., ekretær o ka ererpo ten vælge ikke a," kongre en, III n av ekretariatet.
Lovforandringer om ruaatte foretages, hvi dette forslag vedtages hem'ise' til lovkomite
n."
Lian: Tjønneland forslag maa bero paa en misfor taaelse, naar
det heter at kongres en ikke skal Yålge kasserer.. FOl'manden har jo
hittil fungeret som aadan. Den ene te forandring er at sekretæren
blir kasserer istedetfor formanden.
ekretariatets forslag ved toge , hvorved votering o,er Even en
og Tjønnelands forslag bortfaldt.
Sekretariatet.
Et medlem a, ekretariat t, hr. Iyhre, fore log, at der ikke kan
vælges mere end l ekretariatmedlem fra hvert forbund.
A. Pedersen : Der tales be tandig ved dis e leiliO'heter om, at
centralorganisationen ikke bestaar a v særforbund. Der pille paa
hyrdefløite. Men logikken av ræsonnementet bar man ikke. i er
ikke andet end mennesker. Det er egeninteressen som er avgjørende,
men man vil ikke vedkjende sig den. Hvis der er noget i dette at
der ikke er særinteres er, saa vis det i handling. Taleren kunde være
enig i at der i landsorganisationens love ikke burde staa noget om
dette eller hint forbund. Men ,i er nødt til at reducere den skadelige
indflydelse av særinteresserne til det mindst mulige. Taleren anbefalte
Myhres forslag.
Nygaard hadde stemt med Myhre. Rer viser ekretariatet flertal
at det vil ha et mindretalsstyre. Det er paakræv t at hvert forbund
blir me t mulig repræ entert og de andre faar ta suppleantpladsene.
"Ikke mere end 2" var et skridt fremover ; nu bør kridtet ta helt
ut med bare l. Efter de nuværende love kan vi faa 3 og 4 fra et
forbund, først 2 lovlig valgte, saa l suppleant og endelig l fra arbeiderpartiet
centralstyre.
Gundersen anbefalte det av Pedersen optagne for lag. Hvert
forbund burde egentlig ha in repræsentant som indkaldtes om i kommunestyrerne
partierne imellem.
Juell: Rer tales om flertal - og faatals tyre. .Men l fra hvert
forbund blir mindretalsstyre. De to største forbund har ikke nu mer
end -1 av 11 repræsentanter. Vi fik i tilfælde stryke enbyer be temmeIse
om hvorfra repræsentanterne skulde være. Hvi arbeidsmands-

- 276 -
forbundet blot faar 1 mand, vil det praktisk talt si, at det i lang tid
av aaret ingen faar. Taleren maaLte advare mot Myhres forslag.
Rich. Hansen : Det er et underlig flertalsstyre man taler om.
Pedersen beskylder os for egeninteresse, men den ligger tydeligere bak
Myhres forslag. De forbund, som ikke har været repræsentert, har
intet at beklage sig over. De er indkaldt hver gang en sak for dem
har forelagt. Arbeidsmandsforbundet og jern- og metalarbeiderforbundet
skulde altsaa faa 2 repræsentanter 'med sine 29,000 medlemmer, og
landsorganisationens andre 14,000 medlemmer skulde ba 8 repræsentanter.
Det kunde kanske være godt, om man vil de sammensværge ,
sig her og løpe linen ut. Al'beidsmandsforbundet blev da nødt at ta
stilling til det. Hvis vi ikke iaar 2 repræsentanter, behøver vi ingen.
I den forløpne periode var der faa møter, hvor baade Setbil og
taleren hadde været tilstede. Gundersen som 1ste suppleant derimot
-var tadig med. per maa være en grænse for, hvor langt man vil
gaa. Paa forrige kongres bad de man indskrænket repræsentationsretten
for arbeidsmandsforbundet. Var det hensigten hermed paa forrige
kongre , at man ogsaa !ler vilde gjøre en indskrænkning ? Da hadde
vi faat nok av samværet med haandverkerne, og smaaforbundene
hadde faat bugten og begge enderne, mens industriarbeiderne hadde
intet at si. Der er saa mange grupper inden vort forbund, at vi
trænger 2 mand. Taleren forutsatte, at Ormestad blev gjenvalgt. Men
hvem vil fortænke jern- og metalarbeiderforbundet i, at det ogsaa vil
ba sin nye formand Jørgen Borgen ind i sekretariatet ? De smaa er
ikke forurettet av de store.
Nygaard: Rieh. Hansen mener forslaget er uforsvarlig. Naar
arbeidsmandsforbundet faktisk kun har 1 mand, da Hieh. Hansen er
borte fra de fleste møter, sitter Setbil alene allikevel.
Kalvaa: Der sies, at alle arbeidere har fæUes interesser. Naar
vi begynder at vælge, viser der sig enkelte særinteresser. De gjør
sig særlig gjældende fra smaaforbundene. Paa vort sid ste landsmøte
vedtoges en resolution, og man skulde ba landsmøte igjen næste aar.
Taleren vilde peke paa det. Forholdstalsvalg, hver efter sin &tyrke,
var kanske det retteste.
A. Pedersen maatte beklage de al v Ol'lige trusler fra Rich. Hansen
og Kalvaa. Er det demokratisk at true sig frem slik? Jeg har ikke
talt om flertals- og faatalsstyre. Den ideale organisationsform for land -
organisationen var ikke forbund, men bare foreninger. Men under den
nuværende organisationsform fik man ta hensyn til forbundene. Det
er netop egeninteressen, som Rich. Hansen taler for, SOlli ban benegter.
Der tales alt nu om, at der skal vælges 2 personer fra et forbund uten
hensyn til de andre forbund, som da ikke blir repræsentert.
Ousland: Om man ikke var enig i Myhres forslag, er det yderst
uheldig, at der sies fra et forbund, at næste aar skal vi ta stilling til
det, som behandles nu. Det ideelle ,ar selvfølgelig, at der overhodet
ikke taltes om fra hvilket forbund sekretariatets medlemmer kommer.
Bestemmelsen er en begrænsning, og taleren kunde ikke gaa med paa
yderligere beoTænsning end til 2. Vi skal ikke tvinges til at vælge

- 277 -
en repr entant fra et forbund. hvis det ikke har manden. Yi tar de

- 278 -
Der er misnøie nok med det lik det er, om man ikke ,il gjøre det
værre. Taleren trodde, at den sunde fornuft var saa fremherskende,
at forslaget ikke blev yedtat.
Alb. Petter en : Det man laas om idag, kjæmp t man ogsaa om
for 3 aar siden, og det skadet arbeidsmandsforbundet ikke mindst.
Man skulde se over smaaligheterne. .Men der var saaet noget ut, som
der var agitert videre paa. De, som pilte paa de samme strenger paa
forrige kongres, skulde følt mere ansvar.
Lauritz Olsen hadde været Kalvaa taknemlig mange ganger for
hans frie yn, men kjønte ikke, hvor han nu var henne. Der maa da
vær mere retfærdighet i, at flere forbund faar 1 mand end at et faar 2.
riggen hadde hørt paa debatten og ventet paa, at man vilde paavist,
at den nuværende ordning hadde "æret skadelig. Talen om flertalsstyre
var et søkt argument for indskrænkningen. Taleren maatte
anbefale et nøiere studium av flertalsstyre. Til Gundersen vilde taleren
i, at det var daarligere at spille paa lirekasse end paa trækspil.
,Tuell var ingen ynder av kabinetsspør maal, men Pedersen er
som det blev sagt, den sidste, der har ret til at beklage sig derovE\r.
Der er kanske repræsentanter fra andre forbund, som har trusler i
lommen. Tobias en talte om al idighet, da vilde han anbefale, at man
valgte 5 fra arbeidsmandsforbund et, for man vil vel ikke paastaa, at
det er en idig sammensat r
Rudlang : °Kalvaa skulde være frisindet, men er det ialfald ikke
i dette pørsmaal.
('hi toffet· el! vilde stemme for og anbefale Myhres forslag.
Votering. lyhres av Pedersen optagnc for lag om indskrænkninfra
2 til l forkastedes mot 41 t.
'('il § 4, punkt 11, foreslog ekretariatet følgende redaktion :
nHvi formanden eller ekretæren fratræder før funktioustiden er omme. kan
hovedstyret foreta suppleringsvalg, der gjælder til fOl'ste kongre .'
Forslaget blev enstemmig vedtat.
'('il § 5, punkt 3. Hovedstyret.
ekretariatet foreslog at februar ombytte med april, da det viste
sig n mlig umulig at faa aarsberetningen færdig saa tidlig som i februar.
A. H. Johan en optok re ten av elet omtalte "blaa forslag" saalydende
:
n§ 5. Punkt l. Hoved tyret holder møter sammen med ekretariatet hverl:,
kvartal, og forøvrig saa ofte ekretariatet, et forbunds hoved I,yre eller mind t l/a av
hovedstyrets medlemmer forl anger det. Punkt 2. Hoved tyret kal ved hvert kvartalsmote
gjennemgaa sekretariaLeLs protokol og forovrig behandle alle saker, om i
henhold til lovene henvises dit. Paa april kvartal møte gj ennemgaa beretning og
regn kap til forelobig godkjendel e, og er aaledes landsorgani ationen' øverste myndighet
mellem kongres erne. Punkt 3 i § 5 utgaar. u
Vi maa søke at komme bort fra skjærmbretpolitiken. :Men hvis
der holde kvartalsmøter vil protokollen granske og man kunde kanske
spare ig den omtalte protokolkomit8. Taleren var forberedt paa kamp
fra sekretariat t, men det tok han blot til indtægt for forslaget.
Di1'igenten henholdt sig til den tidligere avgjørel e med hensyn
til de maskinskrevne forslag.

- 279 -
.Tohanne en : Dirigenten begik en formel feil, idet han dengano
blot l, te op § -1, punkt 3 og 4.
Dirigenten : Det er urigti . Der voterte oy r alle de paa d t
blaa papir maskin kreyne for lao-, oo-saa ændringerne til § 5, punkt 1,
2 og 3.
Pedersen maatte beundre Johannesens diplomati ke optræden oo
var enig med ham i for lag nes realitet, men maatte gi dirigenten
ret. m Yi faar et vaakent hov d tyre, kan det om Johanne en til­
sigter, naaes.
To bia Ol en hadde forstaat dirigenten anderlede da han a, at
man gik punkvis frem. Og da er forslaget til § 5 først nu kommet
paa sin rette pl ad .
Dirigenten "ilde ikke sætte denne sak om var avgjort for l/!
time iden under ny votering. Da fik man ,ælo-e ny dirigent .
.Johansen ønsket kun at pointere dirigentens ultimatum.
Dirigenten : Dirigenten r tter sio- efter kono-res ens beslutning.
Det er da i tilfælde den som kommer med ultimatum.
§ 5, punkt 3 vedtoges enstemmig som av sekretariatet fore laat.
Til § 6, punkt 3 og 4. SekretariatC't.
Fra sekretariatet forelaa følo-ende forslag :
.Fonnandm bar i overen tcmmcl c med sekretariatet tien tlaglige letlel CT
fører kon'e pondan en, leder møterne, redigerer "Meddelel e blatl t- m. v.
'ekretæt'm bar ansvaret for regn kaperne, ind amler og brarbeid r statistik,
forer forbandling protokollen m. v. og be arger forøvrig formandelI !!'j øremaal, naar
denne cr fraværende."
§ 6, punkt 4. id te led utgaar.
For laget yedtoges enstemmig.
Til § 8. GodkjendelsC' og ledelse al" kOl/flikter.
Torsk stenhuggerforbund foreslog :
"Bestemmel en "Forliksmægling eller voldgift" ut!pur av loven § 8, punkt 9."
Forbundstyret.
}i'ra ekretariatet forelaa følgende :
"Cnder henvisning til ind tillingcn ungaucnde dag ortlpnens punkt tarifovern
kom ter indstilles paa. at forslaget ikke bifaldes."
Dirigenten oplyste, at da det under behandlingen ay tarifoverenskomst
r var vedtat at det allikevel skulde staa, bor det s lvfølo-elioog
aa taa i lovene.
Wtirtz optok følgende for lag:
.Som punkt 10 i § 8 foreslaa .: Ved de i punkt 9 omhandlede forhandlinger
eller forlik mægling skal vedkommellde fag 'om konflikten vedrørpr være repræ enteret,
hvadentcn det er tilsluttet noget forbund eller ikke, sauyel vetl hoved- som de
av luttendo forhandlinger, naar forholtleno ikke cr til binder.
1 lIværende punkt 10 blir punkt 11:'
Tomt'erne fagfOl·enillg. KI'i tiania.
}i'orbund styret fandt, at den foreslaaede bestemmelse er overflodig
i lovene, da det bestemmelsen tilsigter, ikkerlig vil bli praktiseret,
naar forholdene tillater det.
, ekretariatet var enig med forbund styret, hvorfor man indstillet
paa at for laget ikke bifaldes.

- 280 -
Sekretariatet foreslog at punkt 10 utgaar som ov-erflødig. da man
nu har n anden ordning med indsamling av treikestatistik.
lVih·tz mndret forslagets siste del saalede at istedetfor "naar
iorholdene ikke er til hinder" sætte "gjælder forbandlingerne flere
fag vælger disse sammen 2 repræsentanter." Tømrerne i Kristiania
mener at bestemmelsen ild e er overflødig. Partsforbandlerne kommer
bort ved de av luttende forhandlinger. Er fag i konflikt, var det
meget at faa en forhandler fra hvert facr, men det er bedre at faa
-en mand valgt av disse tilsammen end ingen.
,VUrtz forslaO" y dtoges.
Likeled s vedtoges sekretariatets forslag om det nm'ærende
punkt 10.
Til § 9. Cnderstøttelse under treiker og lockouter.
Fra Norsk skoiøiarb iderfol'bund forelaa følgende forslag:
"Uuder lockout r mrdlemmerne berettiget til vanlig understøttelse fra og
mod d()n dag lockouten begynder.'·
Det var indsendt av avdeling 4, tavanger, 00" Jensen optok forslaget.
"Onder en streik el' man forberedt paa a ta op kamp. Men
en lockout kommer uforvarende.
Loe støttet forslaget. A.L (raa 14 dag før man faar understøttel
e r ikke let for n mand med kone og manO"e barn.
Gunde'rsen, kunde ikke totte forslaget, der "ilde ba tore kon ekvenser.
KontinO"enLen til landsol'ganisationen strækker ikke til. Om
man forhøiet denne burde først og fremst streikeunderstøttelsen forbøies.
v. Iversen hadde fuld sympati for forslaget, som ogsaa kan
høre naturlig ut, m n det har ildce det nødvendige grundlag. Man
kan ikke uten videre øke utgifterne naar man ikke øker resourcerne;
man fik ogsaa erindre at i en lockout er arbeidsgiverne den angripende
og m st motstandsdygtige ialfald i den før te tid. Det kan
d rfor bli en lang trid og da trænges pengene foruten til understøttelse
selv fterpaa naar lockoutens eften'eer skal av-bøtes.
Yed voteringen forkastede for laget.
Gjennem Norsk murerforbuncl var fra Vestfjorddalen ind ndt
LølO"ende forslag :
"nledlemmer der gruudet arbeide i orgaui ationen tjene te kommer i unaade
IlOS arbeidsgivern() og systemali k blokkeres for arbeide, kal iudtil aadaut kaffes
utbetal()s indtil 50 pct. av siu fortj()nest() av land organi atiouen ka se."
. Hen riksen, cl l' optok forslaget, fremholdt, at mur rne ikke bare
hadde tænkt paa io' selv, Jllen paa de mange familier, om var kommet
op i vanskeligheter.
EreJ/Sen : Det er nødvendig at O"jøre noget til vern om ,ore tillidsmænd.
,'ekretariatet vH selvfølgelig gjerne holde igjen paa alle
utgifter. :Men her er dog hm tale om 50 % ay fortjenesten. Re1,,folgeliO"
maa man oke arbeide andetsted aa nart om muliO". Tal.
vilde anhefale for lag t, der kom til at styrke organisationen .
..l.Y. 8. I-Ial/ en : Det bænder ofte, at man blir mislikt paa O"rund
av organisationsarbeide og traks rapporteres til andre mestre. Der

- 2 1
var ikke noget ekretariat, hvi ikke avdelinO'erne arbeidet intenst, og
sekretariatet burde da elv ha interosse av at totte her.
Jf. Orllle tad TIlde advare mot at vedta et aadant forsla i den
sildige aftentime. Land organisationen opgave cr at støtte i treik-
00" lockouttilfælder. Der er ikke nogen bestemmel e i lovene om, at
treikekasserne skal være arbeid ledighetska er. Pordi ikke alle forhund
har arbeidslediO"b t ka e, kan ikke land orp:ani ationen benytte
om saadan. Taler n badde erfaring for, hvor vanskelig det var ret­
Iærctig at bedømme denslags tilfælder. Og naar forbund ()'l'erne og
elv verksted klubberne har vanskelig for at i, om vedkommende er
y temati k forfulO't, hvordan skal det saa bli for landsorgani ationen?
Der kom hundredevi av denslags andragend r, op: ekretariatet arbeide
kom til at be taa i at bevilge understøtteiser. Taler n vilde nart gaa
oy er til Pedersen tanke om at ophæve forbundene, bvi di ikke
engang kal greie med d He. Hvad det vil ko te, har inO'en oyer i!rt
over. Taleren Yilde ad\'are mot at foleiserne fik o,·ertaket. Dette var
forbundenes pligt i første række og paa den maate vilde det være
me t tjenlig .
.Tl/eU frem atte ændrinp:sfor laO' om vanlig treikeunder tottel e,
da det med de 50 Ofo var van kelig at avgjøre, hvilken løn der kulde
læO'ge til grund, sid te uke eller sid te aar.
Ollslalld maatte i likhet med Ormestad ta avstand fra for laO'et.
Det har vi t sig oO"saa i "ort fag at være vanskelig at avgjøre, om
arbeid ledigheten kyldes forfølgelse. Ien vedtages dette om land -
organi ation ns pli gt, blir det en frist l e for forbundene til at rapportere
arbeid ledige til berettiget streikeunderstottel e. Her er farli O'e
konsekven er.
lVwraas mente for laget ikke horte hjemme paa landsorgani ationen
kongres, men burde op paa forbundene landsmøter. Taleren forbund
hadde vedtat understøttel e til dem, der ber i te til. Taleren var
heller ikke enig med J uell om vanlig streikeunder tøtteise.
EC('/l ell : Det er let at henvi e til arbeidsledighetskas erne, men
mange forbund har ikk saadanne. Det kan være de bedste agitatorer,
om ramme . Det er de berettigede og ikke hvemsomhelst, vi vil
hjælpe. rraleren var forberedt paa Ormestad tale om de økonomi ke
følger. Han haapet, man ikke lot iO' kræmme, elv om det var et
faatallig møte.
alll/der< en : aar vi kan faa stat understøttel e til di se hvorfor
da overlate dem til land organisationen ?
. Henrik en : Ormestad ier d t er vanskelig at bedømme, og
Ousland er elvfølgelig med. Men hvis sekretariatet har tillid til avdeling
tyrerne, kan de faa sikkerhet. Det skulde være forbund nes
ak; men taleren hadde altid trodd, han arbeidet like meget for land -
organisationen om forbundene. Det skal ikke ies. at det er umuliO'
at dømme i like saker. Vi har mange, om er ofre for vor ide.
'IllUlt mindet om, at det var vedtat, at møtet kulde hæves kl. 10.
Dirigenten : Der er 6 talere indtegnet.
H. Petter en ben tillet til dem at frafalde ordet.

- 2 2 -
Da dette bl \. efterkommet, votertes med det utfald, at . Henrik
ens forslag blev forkastet mot nogle temmer, hyorefter votering
over Juells for lag bortfaldt.
El/en en foreslog. at man imorgen begyndte med valg like efter
lovbehandlingen var frordig.
Dirigenten : Det er regelen, at bevilgningerne (lønningerne) behandles
før valgene. Punkt 21 og 22 vil bli tat op imorgen formiddag.
Møtet hrovedes kl. 11.
Formiddagsme1e søndag 3. juli.
Dirigent: Moe kall.
Protokollen oplæ tes og godkjendtes.
Lovforandringer.
li-'ra Torsk tenhuggerforbund forelaa forslag om at fOl'høie streikeunder
tøtteisen til kr. 9.00 for heltbetalende og kr. 6.00 for halvtbetalende
medlemmer pr. uke.
Albin Pettersen oplyste, at tenhuggerforbundet, paa grund av de
oplysninger, sekretariatet hadde git (dag ordenen side 62) tok sit forslag
tilbake.
Det ved toge derpaa at lovenes § 4 punkterne 10 og 11 og § 6
punkt 3 og 4 træ der i kraft straks. De øvrige bestemmelser den 1.
januar 1911. Fra de samme tidspunkter ophæve de tilsvarende bestemmelser
i loven av september 1907.
Det vedtoges, at dag ordenens punkter 21 og 2 ... behandles, naar
lovforandringer er færdigbehandlet.
Be vilgningssaker.
J. Martinsen fores log formandens løn sat til kr. 3000 pr. aar.
A. Pedersen : aalænO'e vi ikke er kommet længer med organisationen
end nu kan vi ikke gaa til en slik forhøiel e, da den er uforholdsmæssig.
Den svarer hverken til organisationens absolute styrke
eller til den fremgang, som er gjort. Det maa ogsaa erindres, at en
orO'anisation eller institutions vækst ikke avhænger av en enkelt person.
Desuten vil jeg si, at der tidligere har været arbeidet aa langt dagen
rak, og mere kan ingen formand gjøre. Herefter kal lønnen indrettes,
og da er kr. 3000 for meget paa det nuværende tidspunkt.
K. Monsen : Jeg kan ikke gaa med paa 3000 kr., men jeg er
paa det rene med, at den nuværende løn er for liten, og foreslaar
derfor kr. 2700.
A. Kalvaa: Jeg synes vi bør tan e et sted mellem 2000 og 3000
kroner, og jeg vil si, at man behøver ikke sulte med 2400 kr. om
aaret. .Mindre bør heller ingen ha. Men det ser rart ut, at arbeidere.
som har 3 kr. pr. dag kan stille forslag om lønninger paa 3000 kroner.
H. Pettersen : 2400 kr. er for knapt for en, om skal arbeide
med disse ting. Han maa da søke sig ekstrafortjeneste, og det er ikke

heldig. Ingen kan elv følgelig i nogen av de stillinO'er arbeiderorO'anisationen
har, greie sig under kr. 2400.
Jul. B. Ol en hævdet, at lønnen burde være høiere for tillid -
mænd end for almindelige arbeidere. De hadde repr sentationspligter
og Yi valgte ogsaa de dygtig te folk til tillid mænd.
Oluf Amundsen : Vi bør sætte en maksimumsgræn e for lønningerne.
H. C. Smith : Vi vil ikke ha nogen overklas e av funktionærer.
B. Erik en og Kalvaa uttalte sig i samme retning.
Der forelaa nu følgend for lag : .
]'ra .r. Martinsen 3000 kroner, fra K. Monsen 2700 kroner, fra
H. Petter en 2600 kroner, fra L. Olsen 2400 kroner.
A. Knudsen foreslog : Begynderløn for landsorganisationens formand
ættes til kr. 2400 med et aarlig tillæg aV' kr. 100 indtil kr.
!d O er naaet. - Knudsen tog før voteringen sit forslag tilbake.
Votering : Martinsens og K. Monsens forslag faldt med stor
majoritet. H. Pettersens forslag faldt med 66 mot 54 st.
L. Ol ens forslag - kr. 2400 - vedtoges.
ekretærens løn vedtoo'es likeledes med kr. 2400.
ekretariatets 00' revisorernes løn vedtoges med 50 kroner pr.
medlem og aar.
Diætgodtgjørelse til hovedstyre, sekretariat og revisorer sattes til
6 kr. + mindst 5 kr. for tapt arbeidsfortjeneste for d m, som kommer
ind under dette.
Paa forcspørgsel av Lindahl oplystes at tapt arbeid fortjene te
elvfølgelig 00' aa ydes tilfældige arbeidsløse.
A. Myh tad foreslog : "Y ongressens diriO'enter og sekretærer
bevilges tilsammen et beløp paa kr. 150."
Dette vedtoges.
Kr. Tørre foreslog: "Der bevilges en godtgjøreI e stor kr. 100
til den av sekretariatet benyttede sekretær i ca. 11/ aar efter sid te
kongres, eller til den tid, da der blev ansat helt lønnet sekretær."
For laget yedtoges med 54 mot 53 stemmer.
Agitationen blandt landarbeiderne.
Følgende forslag var indleveret:
"Kongre eu bemyndiger sekretariatet til i kongl'esperioden at utbetale Det
nor kc arbeiderparti et beløp av kr. 5000 til agitation blandt landarbeidere og fl kere.
Belopet anvende efter nærmere konferan e mellem ekretariatet og central tyr t.
O. K. Sundt. H. Olsen. Martin Tmnmæl. L. La?' en. Ole O. Lian."
SrerTe Iversen : J eg har ikke lyst til at gaa med paa et særlig
forslag om agitation blandt bestemte arbeid grupper og at denne agitation
skal lede av Det norske arbeiderparti. I den beslutning. om er
vedtat om agitationen er der git sekretariatet fuld adgang til at drive
al den agitation som ansees formaalstjenlig, og denne agitation kan vi
anlægge saaledes. at vi allikevel støtter partiet efter eme. uten at
partiet skal driye den agitation, vi vil drive.
Lian : Det norske arbeiderparti har ikke hat midler til at drive
saadan agitation hittil. Landsorgani ationen maa selvfølO'elig i in

- 2 4 -
agitation ta sigte paa det faglige. Den ber til igtede agitation streifer
jo nærme t ind paa det politi ke, og derfor bor den drive i forbindelse
med Det norske arbeiderparti. Det er yæsentlig fra landsbyO'den.
at streikbryterne kommer, 00' derfor er det ber, at den politi ke oply -
ning bør drives, som og aa vil bibringe landarbeiderne opfatning om,
at de ikke maa bli streikbrytere.
A. Pede7'sen : Jeg mindes dengang da Lian tok den stilling til
disse spørsmaal, at der ingen forbindelse maatte være mellem den
faglige og den politiske agitation. Det var i begyndelsen av vor bevægelse.
Hvis vi skal vedta dette forslag, saa ,i.l jeg advare imot at
man gaar omveie ved at bestemme end l til politisk agitation. Dette
kan ogsaa bli sovepulver f. eks. Ior partipressen. Der maa i forbind
I e med bevilgningen stilles bestemte krav til den, at den følger med
i fagforeningsbevægelsen og virker for
.
de faglige
fore laar :
pør maal. Jeg
"Bevilgningen el' avhængig av, at et lignende belop til kyte fra Det norsk&
arbeiderparti og at agitatiollen iverksætte fter en av begge ol'ganisationers tyrel'
omfor net plan."
M. Tranmæl: Der klages stadig over, at der kommer streikbrytere
fra landsbygden til enhver konflikt, hvor saadanne landarbeidere
kan anvendes. De har allerede ødelagt en række streiker for os.
'aalede er det folk som er aldeles uvidende om organisationen, der
er trømmet til Løkken i øndre Trondhjem og har hjulpet arbeidskjøperne
til at opretholde denne konflikt saa længe. De er kommet
fra de steder, hvor ingen agitation har været drevet. Den eneste
maate at vække landarbeidere og fiskere paa, er at faa dem politi k
intere s rt og likelede at oplyse dem om kooperationen. T aar dis e
arbeidere, hvis interes e er vakt, kommer ind til industricentrerne, saa
vil de fin de de faglige organisationer, 00' det falder da ganske naturlig
for dem at slutte sig til denne. Bevilgningen kan godt for vare , og
det uten .A... Peder en tillæg. JeO' haaper, at beslutningen om dette
"il fattes en temmig. Det vilde vise, at vi har en klar forstaaelse av.
h ad det I!jælder allesammen.
A. Kalvaa : J eg vil gjøre kongressen opmerk om paa en b slutning,
som allerede er fattet om agitationen. Der er fuld anledning til
at drive ryddende oplysningsarbeide inden den ramme, vi har allerede
d r. Der er jo ingen græn e sat for hvor og hvorledes vi skal drive
den almindelige agitation. Jeg kan ikke ,Tære med paa at bevilge
midler til agitation for Det norske arbeiderparti av landsorganisationen.
J g vil ogsaa ha sagt, at man kan overhodet ikke drive agitation for
fagorganisationen uten at komme ind paa det politiske. J aar vi har
b luttet agitation, saa kan sekretariatet anvende midlerne efter bed te
kjøn. Det tar sig smukt ut at b vilg til arbeiderpartiet, men det er
unødvendig. Paa grundlag av den tidligere fattede beslutning om
agitationen vil jeg stemme imot dette.
O. Lian : Det, om der er dissen om, er enten sekretariatet har
adgang til at drive agitation i forbindelse med arbeiderpartiet eller ei.
Dette forslag gaar ut paa at drive oplysende politisk agitation for

- 2 5 -
socialdemokratiet. J eg vil si, at det er ganske umulig for arbeider­
partiet at tilveiebringe 5000 kr. i tillæg til denne agitation. i staar
iaar foran kommunevalgene, og der skal midler til. Ka serne skrapedes
til stortingsvalget. Der flyter i almindelighet ikke mere ind end admi­
nistrationen kræver, idet de enkelte avdelinger bruker sin kontingent
til agitation selv. Jeg kan være enig i Peder ens tanke, men der om
hans forslag blir ved tat, aa vil det faktisk gjøre beslutningen "irkning
lø .
A. Juell uttalte sig i tilslutning til Lian.
Rich. Hansen : JeO" hadde sandelig ventet motstand fra andet
bold end netop fra Kalyaa med bensyn til dette. Kalvaa har agiteret
meget for arbeidsmandsforbund t, og naar han har reist i Nordland,
saa har han sikkert holdt flere politiske foredrag end trengt faglige.
Det er nodvendig at agitere mot streikbryteri, fordi det viser ig her
i landet, at det har sin rot i uvidenhet. Der er ingen bremse mot det,
hvor ingen har drevet oplysningsarbeide om den hele arbeiderbevægelse.
Jeg vil ogsaa tilføie, at av det nuværende sekretariat medlemmer
sitter der 4 medlemmer i central st yret, saa der er ingen fare for den
rigtige anvendelse av midlerne.
M. Tranmæl: Jeg flnder det ogsaa ganske overraskende at
alvaa er imot dette. Han tilhører arbeidsmandsforbundet, og dette
forbund vil faa den største nytte av en saadan agitation. Ved politi k
agitation har alle de agitatorer, jeg har hørt, ogsaa streifet ind paa
det faglige og kooperative. Man maa erindre, at det politiske parti
har en aadan organisationsform, at de lokale samorganisationer for
det me te anvender kontingenten foran politiske valg, og da blir det
litet igjen for partiet som aadant til at drive agitation i mellemticlerne.
Dette vil hjælpe paa det.
G. Lindahl : Jeg ynes det er besynderlig, at et saadant for lag
kan vække motstand her. Intet er saa nødvendig nu som at drive
oplysningsarbeide blandt landarbeiderne. Megen streikbryterelendighet
vilde bortfalde om dette blev gjort energisk. Jeg kj ender noO"et til
forholdet blandt landarbeiderne. Om fiskerne kan jeg ikke uttale mig;
men stillingen er nogenlunde den amme der. Jeg kan ikke tie likeoverfor
Yalvaa her. Han har alle dis e dage taat her og krævet
oplysning paa alle omraader og gjort opmerk om paa den politi ke
ammenhæng. Og radikal har han været og villet være. u er han
laat om, har omyendt sig, og det er foregaat hurtig. Han minder mig
om endel bønder, jeg har kjendt, der bele uken har vær t fyldt av
verdslig radikalisme, men som om søndagen har tat bønneboken frem
og holdt gudelig anclagt. Jeg hadde ikke tænkt, at Kalyaa var av
den slags.
A. Kalvaa : Jeg hadde heller ikke tænkt, at man her skulde
it re mig som en Yis mand eiterer bibelen. Man vil jo faa det til
at jeg er mot politisk agitation. Det behøver jeg ikke engang at motbevise.
Jeg vil bare, at man ikke skal opstykke agitation. aar
Ri h. Han en sier, at jeg har holdt flere politiske foredrag end rent
fagliO"e i .r ordland, saa er d tte meget muliO" jeg har. Det vi er, at
det ikke gaar an at drive faglig agitation uten at ta det politiske med.

- 286 -
Og det bestyrker mig i, at det ikke er nødvendig at bevilge noget
særlig, om her foreslaat.
Elot Ca?'lson: J eg stemmer for forslao-et, idet jeg ogsaa vil ha
uttrykt, at jeg er mi førnøiet med den maate, hvorpaa arb iderpartiet
har drevet agitationen. Den har været intens bare foran valgene.
aa har det været dødt og stille. u er det oplyst, at det er saa
ty t og tille mellem valgene, fordi man har manglet midler. Derfor
skulde de penge, vi bevilger her, brukes naar arbeiderpartiets kasser
er skrapet. Jeg vil ha sagt, at det er for at faa liv i døde perioder,
jeg er med at bevilge dette, og jeg gjør det med o-læde, fordi jeg tror
at fagorganisationen ogsaa vil høste nytte av denne agitation.
!'erre Il;ersen : J eg hadde ingen lyst paa dette forslag, fordi
der ikke var optrukket nogen grænse for, hvordan pengene skulde anvende
. J eo- stemmer for det under den forutsætning, at de væsentlig
anvendes der, hvorfra vi kan vente at faa streikbrytere under konflikter
og at der lægges vegt paa dette i agitationen. Hvis pengene ikk
skal være helt bortkastede maa der dog lægges vel overveiede planer
ved deres anvend Ise.
Forslagets første del vedtoges derpaa mot 6 stemmer.
idste del av forslaget vedtoges mot 2 stemmer, som a'-gaves for
A. Pedersen forslag.
Kalt'aa vilde fore pørge om der var fastsat nogen bestemt betaling
for agitationen. Han hadde hørt, at der var betalt fra kr. 8.00
til kr. 11.00 pr. dag. Her burde der ikke være forskjellige tak ter.
Der burde være ens for alle. Er der ingen fa t regel. saa bør der
fa tsættes en saadan.
Lian : Der har ikke været bestemt nogen fa t betalino-. nder
agitation blandt sjømænd betalte der kr. 11.00.
Kalvaa: Jeg anser saaledes ifølge formandens svar kr. 1 1.00 for
at være normen.
M. Tobia sen foresloo-:
"Hr. Dines Jensen, tidligere formand i land organi ationeu. bevilges kr. 200.00".
H. Peftel'sen foreslog :
"Kongre en bevilger D. Jen en kr. 40.00 pr. maaned i det tilflelde, han er aa
yk, at ban ikke kan tjene noget ved arbeide" .
Rich. Hansen foresloo-:
,.D. Jensen bevilges en pens ion tor kr. 600.00 pr. aar".
Rich. Hansens forslag vedtoge mot 7 stemmer. Votering over
de andre bortfaldt.
Valg.
Den nedsatte valgkomites ind tilling refereredes som følger:
Formand: Ole O. Lian.
ekretær : M. Orm tad.
medlemmer av sekretariatet: 1. Rich. Hansen (Arbeidsmandsforbundet),
2. verre Iver en (Murerforbundet), 3. H. Petter en (Træarbeiderforbundet),
4. G. etbil (Arbeid mand forbundet), 5. A. E. Gunder
en ( kotøiarbeiderforbundet), 6. P. Aarøe (Møbelsnekkerforbundet),

- 2 7 -
7. 19a 'rhorsen (Trikotagearbeidcrskernes forbund), . Petter ndersen
(Havne- og Transportarbeiderforbundet) .
. 6 suppleanter for sekretariatet: 1. Jøreren Boreren (Jern og metalarb
Iderforbundet), 2. Ole . Jæss (Malerforbundet), 3. har Knud en
(Korke kjærernes forening), 4. Andreas Juell (Arb idsmandsforbundet),
5. Gunnar Ousland ( orsk centralforening for boktrykker ), 6. Albin
Pettersen ( tenhuggerforbundet).
3 revisorer: 1. D. Jensen ('lræarbeiderforbundet). 2. Tobias Ol en
(Møbelsnekkerforbundet), 3. . :Mittet ( krædderforbundet).
3 suppleanter for revisorerne: 1. Edv. Evensen, 2. A. teinhauser,
3. Randolf Arne en.
A. riggen foreslog til formand A. Pedersen.
A. Pedersen foreslog M. Orm stad, og henviste til A. E. unders
ns uttalel er paa forrige kongres om Orme tad.
Onnestad frasa sig bestemt vaIer paa de av Ped r en nævnte præmisser
og ønsket heller ikke valg.
Laaneandragender.
Men komiteen optok og talte stemmerne gik man over til bellandlin
av laaneandragender fra " ørlandets ocialdemokrat", fra ennesla
og igeland arbeiderforeninger og fra tavanger arbeiderparti :
Komit ens ind tilling var saalydende :
" ndertegnede komite, der ifølge kongressen opdrag har behandlet de indkomne
andragender fra Vennesla arbeiderforening om laan av kr. -000.00, fra ta\'anger
arbeiderparti om lann av kr. 3000.00, og fra Kri tian and arbeiderparti om laan
av kl'. 5000.00 tillater ig herved at ind tille paa følgende:
Kongre en beslutter :
1. at yde et laan stort kr. 4000.00 - fire tusen kroner - til Folket hu i Venne la
mot 1. prioritets pantobligation i hu et. Renten sætte til 4 pet. pr. anr, og
avdragene ordnes i overens temmel e med de regler, som ay sekretariatet Yil
bli utarbeidet ianledrung oprettelsen av Folket hu '-fondet. Naar Folkets hu ' ­
fondet trær i kraft, overføre laanet paa dette;
2. at yde Stavanger arbeiderparti et laan tort kr. 3000.00 - tre tu en kroner -
til bladet .1. Mai" mot betryggende sikkerhet. Renten er 4 pct. pr. aar. Laanet
er avdragsfrit i 2 aar, hvorefter der betale et aarlig avdra"" av kr. 300.00.
3. Da de foreliggende oplysrunger vedkommende andragendet fra Kri tian and arb
iderparli om laan av kr. 5000.00 til "Sørlandet ocialdemokrat" er meget
llfllldstændige, tinder kongre sen ikke at kunne fatte nogen endelig be llltrung i
&ken.
Kongressen henstiller til ekretariatet nærmere at under oke forhold t. og bemyndiges
sekretariatet, efter at saken er forelagt hovedstyret, til i tilfælde at utbetale
Kristiansands arbeiderparti et beløp stort kr. 3000.00, om laan paa betingelser,
som sekretariatet nærmere fa t ætter.
4. Av henyn til de tore konsekvenser de ved tagne laan har medfort, be lutter kOIl­
"Tes en, at yderlige laan i kongresperioden ikke kan indvilges, hverk n av ekretariatet
eller hovedstyret" .
Kri tiania 3. juli 1910.
Ole O. Lian. Æ'. Tørres. P. Aaj"øe. Paul Aalberg. Elof Cad on.
A. Pedersen : I henhold til den i slutningen av komit ens indstilling
opførte garanti kan jeg stemme for indstillingen.
verre I1:ersell : Dersom laanet til Vennesla straks skuI de oyergaa
til Folkets hu ' fond, saa vilde l/S av dettes aar indtægt gaa med.
Men det bør dog gaa ind i dette.

- 2 8 -
Lian: Det har ogsaa været oppe i komiteen dette om at overfore
deLte til Folkets hus-fond. l\Iange hadde ogsaa været imot flere
laan; men av hensyn til at flere laan er indvilget, saa vilde man ikke
ætte ig imot. Dog vilde man ogsaa sætte bom for flere laan i
perioden. Jeg hadde frem sat forslag i komiteen at "sekretariatet
skulcle ha adgang til"; men dette maatte for terkes til "sekretariatet
skal". For Kristianands vedkommende maa der nærmere undersøkelse
til, da oply ningerne, som foreligger, er mangelfulde. led hen yn til
sikkerheten i Lavanger er det fremholdt av redaktøren for " Iste Mai",
at landsorganisationen vil faa pantobligation i Folkes hu : det samme
om i Trondhjem og Fredriksstad. Dette er og aa tilfældet med Vennesla.
Fra ristianssand har der ikke været tale om nogen sikkerhet, og der
foreligger heller ikke regn kap for bladet.
G. Lilldahl: Jeg har fæstet mia- ved en uttalel e, som faldt fra
repræ en tanten fra Vennesla om, at arbeiderne har magten i kommunen.
Det er derfor rart, at der da skal foreligge andragende om laan. Kunde
de da ikke benytte kommunelokalet ? Og har ikke kommunen lokale,
aa kan den jo beslutte at bygge. Det er meningsløst, at land organisationen
skal skaffe Vennesla kommunelokale. J eg vil forresten si,
at ,i ikke maa binde ved laan altformeget av landsorganisationens
midler. Der kunde bli forlitet iojen til kampfond.
,L Tønne en : Da arbeiderne i 1907 erobret magten i Yennesla, saa
var det væsentlig paa et program om forbedring av vore skoleforhold.
Dette har været forbundet med store omko tninger. Vi har ogsaa
faat lønsforhøielse for alle kommunale funktionærer. Naar Lindahl
forundrer sig over, at vi ikke kan benytte kommunelokalet, saa er det
at i, at noget aadant har vi ikke. Dertil kommer, at budgettet er
saa spændt, at vi heller ikke kan bygge. Og jeg vil i, at det er uforvarlig,
hvor vi netop har overtat ledelsen, at spænde budgettet altfor
terkt. Arbeiderne i Venne la har ikke set nogen anden utvei end at bygge
sit eget lokale, og vi ber kongressen støtte os i dette. Under treiken
ved Vigeland bruk var saaledes hundrede mand amlet i en liten stue .
.d. Kalraa : Jeg vil anbefale dette laaneandragende ; men samtidig
vil jeg forespørge. om rentefoten ikke kunde sættes ned. Jeg
har ikke noget i bankerne ; men jeg har hørt, at renten skal være ca.
3 prorent der.
Lian : Alle laan gir ialmindelighet 4 procent. kulde vi gi dette
billio'ere, saa maatte vi og aa slaa ned de andre.
p. Aalbe'rg : Vi kan ikke gaa med paa det av Iversen fordrede
om Folkets hus-fond.
A. Aamodt: Jeg kan ikke begripe, at repræsentanten fra Vennesla
(Tønne en) kan staa her og fakti k agitere for, at landora-anisationen
kal bygge kommunelokale i Vennesla.
verre Iærsen : Jeg stemmer mot andragendet fra Venne la, derom
ikke komiteen ændrer sin ind tilling. Tal ren fore log ind kutt :
"Har sekretariatet adgang til at oyerfore"
efter ordene "tr der ikraft" i komiteens ind tilling punkt l.
rotering : omiteen indstilling punkt l, 2 og 3 vedtoges enst.
Punkt 4 yedtoge mot 4 st mmer. Iversens ændring fork a tede .

- 2 9 -
Valg paa formand.
Valgkomiteen rapporterte at Lian hadde faat 115 t., A. Pedersen
21 00' M. Ormestad 7 t. Ole O. Lian var dermed yalO't.
Sekretærvalget.
A. Ka l/'CIa : J eg tror, vi kunde finde en anden mand, eler og aa
kunde behandle tal. Tiltrods for, at jeg anerkjender hr. rme tad

- 290 -
utenfor. Forsøker han paa dette saa er Friis selv splittelsens hovedaarsak.
8. Henriksen : Jcg vil haabe, at Gunnar ethil trækker sig tilbake
fra dette valg. Vi kan heller ikke undvære han arbeide i arbeidsmandsforbundet.
Joh n Viggen : Vi har i Trondbjem hat møter angaaende de foreliggende
saker, og vi har ogsaa uttalt os om den nuværende ledelse.
Følgende resolution er vedtat paa disse møter:
Fagorgani ert arbeider i Trondhjem har paa flere møter di kutert og behandlet
de av lands_ekretariatet Irem atte for lag og motiveringer Li! fagbevægelsens taktik
og orgalli ation og er i alle tørre pOl' maal f. eks. indu triforbund, tvungen mægling',
tarifoveren komster og ykefor ikringen kommet til en ab olnt mot at opfatning
end ekretariatet. Vi mener i kOllsekl'ens dermed, at lands ekretariatet ikke tilfredsstillende
Iylder sin op"ave, og at kongres en dedor bør vælg et nyt sekretariat,
som ikke glemmer, at det rcpræ enterer kjæmpende arbeidere."
Jeg vil stemme paa A. Pedersen til sekretær.
G. OIlsland : Repræsentanterne fra Trondhj m har vel ikke
bundne mandater, og bar vel anledning til at ændre sine anskuelser,
naar de har børt paa kongressens forhandlinger. Jeg har ikke været
i tand til at opdage nogen uoveren stemm l c mellem kongres en og
Orm tad. Det er mulig, at han har sat sine meninger paa spidsen,
og at han har vakt debat dermed; men det Cl' hans meninger, om har
seiret. Ormestad bør derfor netop vælges. Jeg tror heller ikk at
kODO'rc sen staar i nogen uoverensstemmelse med ekretariatet og dets
arbeide. Det er et tort arbeide, som er utført, og m d hensyn til
tatistiken er det vi t ingen anden end Ormestad, om kan føre det
arbeide videre. Det kan godt hænde der er genier hcr: m n jeg
kjender dem ikke.
G. 8ethil fra a sig valg og anbefalte Ormestad.
Rich . Hansen : Det er besynderlig, at man skal op tille en mand
bare for at markere standpunkter. Der er sagt, at Ormestad ikke har
den rette tro med hensyn til linjerne ; men de nye linjer er jo ikke
ngaDO' diskuteret. Det er paa de gamle, vi fremdeles arbeider. Det
cr majoriteten som aldeles overvældende vil det saa, og det er da,
In-is man skal ta hen yn til standpunktern , ogsaa det rigtigste at
,ælge den mand, som er i onrens temmeIse med majoriteten. A.
Pedersen synes nu at ville frem tille sig som martyr. M n det tjener
ham ikke. Og jeg vil si, at der f. eks. ofte har været kamp mellem
mig og Ormestad. Det er og aa slik, at mange av de opstillede er
tilhængere av de saakaldte nye linjer. Det er bare anstaltmakeri at
foreslaa nogen and n end Ormestad.
A. My7w tad: De forhandlinger, som er ført her, er alle gaat i
Oy rensstemmeise med rmestads anskuelser, og det skulde ogsaa av
don grund yær rigtig at vælge ham. I valgkomiteen har der ogsaa
siddet repræsentanter for Ped rsens anskuelser, og de har stemt paa
Orme tad. Det er derfor ubefoiet av Peder en at tale om oppositionens
undertrykkelse.
Th. Friis : Jeg har gjort opmerksom paa valgkomiteens enstemmighet,
fordi den var sammensat av alle anskuel ers repræsentanter.
I 26 aar bar jeg deltat i fagbevægelsen, hvorav 20 aar i ledelsen.

- 291 -
Derve l har jeg faat anledning til at kjende hr. A. Pedersen, og jeg
tror ikke han er kikket til at sidde i hovedledel en .
.Johan Viggen : Der er flere be lutninger fattet her, som er gaat
ekretariatet imot.
M. T1'amnæl : :Med hensyn til Frii oplysning om enigheten i
yalgkomiteen vil jeg si, at den aldeles ikke er fremkommet paa det
grundlag, at man har troet hr. Peder en vilde virke plittende. Je
temmer paa Orme tad til sekretær, ikke fordi jeg deler han ankuel
er, eller fordi jeg derved vil markere nogen tilbøielighet til at
anerkjende dem. Jeg betragtcr ham kun som en funktionær, hvi
funktion ingen parlamentari k betydning har. Jeg vil foreslaa
Peder en indvalgt i sekretariatet.
A. Pedersen : Jeg kan være enig med Gundersen i, at je med
hen yn til dette speeielle arbeide ikke staar paa høide med Ormestad.
Men det vet jeg, at da jeg grundlagde statistikarbeidet, aa uttalte
Gundersen i sit fagblad sterke lovord over mig og takket mig for min
plan. Likedan gjorde typograferne. Jeg har faat fuld anerkjend l e
for, hvad jeg har ojort. At systemet maatte und rgaa forandringer
med utviklingen var klart. Og Ormestad var rette manden til at fortsætte
arbeidet. aar jeg gir ham min stemme, saa er det ikke av
per onlige O"runde. Han er min bitreste fiende. Pedersen "il nok ikke
gjøre sig til martyr. ei, men aken er den, Pedersen har aldrig
kunnet være diplomat han. Det har været sagt, og det ønsker jeg
heller ikke at bli. Diplomatiske intriger ligger ikke for mig. Det
var agt av en av dem, som gik fra møtet, da jeg hadde indgit min
avsked : "Hyad vil det bli til nu? Det blir vel sultihjæl om vinteren
nu. ' Aanei. Det blev ogsaa sagt, at jeg burde søkt sekretærstillingen.
Men den var jo be at paa forhaand.
Frænfzen Eidsvold: Jeg stemmer paa Ormestad kun for han
personlige dygtighet ikke fordi jeg dermed vil ha sagt, at jeg anerkjender
han anskuelser. Det er kun som en funktionær, jeg stemmer paa
ham. Om Friis' tale er det at si, at den yar et væO"tigt indlæ for
Pedersen.
M. Ormestad : lan vil kanske synes det er ubeskedent av mig
at beojære ordet i denne ak, men jeg gjør det likevel paa grund
av Tranmæls uttalelse om, at han betragter sekretæren bare om en
funktionær 00" at han derfor kan stemme paa mig. Jeg tiller mig
ikke til valg som funktionær. Loven, som vi nylig har vedtat, ier
og aa no et andet. Den sier, at sekretæren kal være medlem av
ekretariatet og formandens stedfortræder naar denne er frayærende
og ekretæren staar da i samme stilling som denne. Jeg stiller mig
kun til valO" paa de anskuelser om fagorganisation n, som jeg har hævdet
her paa kongressen og som man kjender specielt fra mit foredrag
om tarifoy renskomsterne. Og jeg skal naarsomhelst punkt for punkt
kunne paavise, at di se anskuelser staar i den nøieste samklang med
de principper, hvorefter den tidsmæssige fagorganisation ledes hele
verden over. Jeg har motarbeidet de syndikalistiske tendenser. Mit
arbeide i organisationens tjeneste i aarenes løp ligger forøvrig aapent
i daa-en. :Mine meninger har jeg hæ\Tdet uten hen yn. Og kun paa

- 292 -
det gl'undla

293
Herman Ha ll ('Il bæydet, at Tor k jern- 00" metalarbeiderforbund
maatte ha en l' præsentant. Forbundet har 000 medlemmer og netop
i vore brancber kan 1911 bli et ,an kelig aar. Borgen r en, vi i
fuldeste maal kan tole paa, og ban maa faa være med og faa indflydel
e paa de saker, om skal avgjøres i 1911.
K. Tømmeraa : Jeg forbausedes i bøiest grad over, at jern- oo
metalarbeiderforbundet var at utenfor, mens arbeid mand forbundet
bar faat to repræsentanter. Det vil hævde , at Orme tad kan vareta
jern- og metalarbeiderforbundets intere er; men som ekretær kan han
ikke gjøre det paa samme maate som tillidsmand i vedk. forbund.
Desuten er vort forbund et ay de største inden landsorganisationen.
Jeg tøtter forslaget om Jørgen orgen, ikke bar fordi ban tilhører
vort forbund, men først 00" fremst fordi han er en duelig mand.
Lauritz Han en : Hr. Frii vilde, at der ingen mislyd skulde
være. Det er kan ke derfor, at former ygaard ikke er kommet med.
Frøken Thorsen er sat istedetfor en gammel, erfaren repræ entant.
J eg vil lutte mig til alberO"s uttalelser om dette.
M. Michelsell : Det er vistnok saa, at om Borgen ikke kommer
med i sekretariatet, aa kan han skaffe sig oply ninger paa anden
baand ; men han maa 00" aa faa gjøre sine menino-er gjældende. Det
er ut til, at man har villet holde hele jern- og metalindu trien ute,
idet baade Borgen og M. Jygaard er at utenfor. Hr. Borgen er en
dyO"tig mand, 00" sekretariatet vil være tjent med at faa ham med.
G. Ollslcmd: Jeg øn ker ikke at stille mig til \Oalg. Jern- og
metalarbeiderforbundet bør ogsaa faa en mand med og Bor en bør
da vælge . Det er naturlig. Engang i fremtiden vil kvinderne organisation
oO'saa være naadd saa langt, at en kvinde kan komme med;
men som stillingen nu er bør frk. 'rhorsen stryke og Borgens navn
sættes istedet.
Å. P('cZer ('1/ : Li ten er, som jeg har sagt, ren et for elv tændige
mænd. Det er ikke fordi Nygaard er former, at jeg vil ha ham
med. ien jeg vet, at han altid har opponert paa saglige grunde.
Det er mig det samme, hvilken opfatnino- de har, bare de staar lYstændigc
og arbeider til organisationen gagn. Vi skal h lier ikke
vælge efter fag, men efter den samlede organi ation interes er. Det
er fremholdt i dehatten, at de store forbund skal ha to repræ entanter.
Jeg skal hertil gi oplysning om et forhold, som mange kanske bar
glemt, andre ikke har kjendskap til. Det var paa den før te fagforeningskongr
s, som De samvirkende fagforbund holdt i Kjøbenhavn.
Der var det magten mellem forbundene, det dreiet ig om, og da de
store forbund ikke fik hvad de vilde, blev der splittel e. Man tik det
ammen igjen : men dette kulde være en advarsel for os. 1911 har
været nævnt. Yi v-et, der kan bli vanskelige forhold, og at de to
id te paa listen er fuldt habile til at paata ig at ordne de van keligheter,
tror ikke jeg. 27.000 arbeideres overenskom ter skal ordnes.
g de er ikke aa dygtige som hvemsomhelst anden. De uten repræsenterer
kvinderne kun 127 medlemmer i landsorganisationen, og det
er ikke meget. Kvinderne faar foreløbig ,ære taknemmelig for. at de
20

294 -
har faat den nødvendige bjælp til at organisere sig : naar de har faa
det nødvendige medlemsantal, kan de kræve repræsentation i ekretariatet.
Jeg anbefaler Tygaards valg paa det bedste.
M. Trannuel: Jeg næynte tidligere, at jeO' vilde foreslaa A. Pedersen
til sekretariat medlem. Jeg kjender Pedersen som en dygtig
organisationsmand, og det er bare en rimelighet, at han faar plads i
sekretariatet. Det yi) styrke sekretariatet 00' alle parter. Det er rigtig.
at oppositionen kommer tilorde. Pedersen har opponeret, og efter
de beslutninger, om er fattet, aa var formandsvalget gil. Det va)
nævnt av Ormestad og tidligere av formanden, at det "ar syndikalisme,
vi for med. Dette er ikke sandt. Yi vil ha en sterk centrali ation
terke forbund og sterke krigskassel'. I opfatningen av organi ationen
l' der ikke nogen for kjel mellem Lian og Pedersen, men da er og aa
oppositionen slik, at den bør yære med. Jeo' har været med og stemt
paa Lian og OrmcsLad, og jeg øn keI' ogsaa Peder en med. Det har
været talt om, at Peder en vil de splitte, 00' der hal' ,-æret nævnt
Michelsensk arbeid ro. Vi skal ikke ha den slag arbeidsro, som utelukker
kritik. D rfol' maa vi netop ha Pedersen ind i sekretariatet.
Anton Olsm : Det maa være daarlio' forutsætninger denne valgkomite,
har 11 at, naar den er kommet til et saadant re ultat. Vi maa
ta eventuelle komm nde begivenheter i betragtning, og de, om kan
tænkes at faa store interesser at vareta i disse, bør komme med.
Derfor maa jern- og metalarbeiderforbundets formand ind. BygninO' ­
arbeiderne, som nu har faat sine saker ordnet, kan godt være utenfor
til næstc kongre . Dett hensyn burde komiteen tat: \Terre Iversen
bør dog være med: men baade H. Pettersen, P. Aaro og frøken
'Thorsen kan strykes. Og vi maa faa ind M. ygaard. .1 eg kulde
ogsaa ha god lyst til at e Peder en i ekretariatet.
M. Christoff'e/'sen : Jeg beklager, at ikke en repræ entant fra de
enkeltstaaende fagforeninger or kommet med. Di se har nu 600 medlemmer,
og do har ikko noget forbund styre som bindeled; derfor er
det en nød vendigh t for dem at ha en repræsentant i sekretariatet.
Landsorgani ationen er disse foreninger eneste bind led. Jeg vil anbefale,
at man stemmer paa korke kjærer Knudsen .
.John riggen : Det glæder mig at Friis' oplysning om at der ,ai
enighet i valgkomiteen er blit korrigert. Der har ikke været enighet
om at holde Pedersen uto. Det er oplyst av .Myhr tad, at alle er like
gode. Da er alle indvendinger mot at Pedersen kommer med faldt
bort, og han bor vælges. Yi bør da ogsaa faa Borgen med.
L. Grindlwim : ærintere serne gjør sig i den grad gjældende
hel' paa kongressen, at Gud bevare os for et ekretn,riat, som kulde
gaa ut fra den samme opfatning. Faginter s om gjør ig tydelig nok
gjældende. Hvert forbund vil ha sin repræsentant frem. Det er da
sørgelig for os, som ingen kan faa frem. Men vi faar da ialfald stemme
paa de bed te mænd uten hensyn til nogen særinteresse.
H. Pettersen : Det er nu kommet flere forslag utenfor listen, og
vi faar se paa dem. J g skjønner ikke hvilken radikalisme Tygaard
kulde repræsenter . Det maatte da være radikali me med hensyn til
konflikter ; men jeg har ikke set, at han hal' utmærket sig d ri. Han

- 295 -
har heller været den konservativeste i saa maate. Især overfor vort forbund:
men ogsaa overfor andre. Jeg kan anbefale Nygaard; men ikke
fordi han er radikal. Thi det er han ikke. Borgen er beIler ikke særlig
radikal. Der vilde ikke bli nogen omvæltning i sekretariatet ved, at
han kom med. Men forsk jern- og metalarbeiderforbund har saa
mange interesser, at han bør være med av den grund. Dengang da
Pedersen stod som formand i landsorganisationen, reiste der ogsaa
anker imot ham fordi han holdt igjen, var konservativ, stiv 00' steil.
J eg tror aldeles ikke, at Pedersen vilde tilføie sekretariatet nogen radikalisme.
Jeg kan imidlertid anbefale en fremgangsmaate, som vil gj
en god liste : tryk mig og sæt Pedersen istedet, stryk arøe og sæt
Borgen i tedet, stryk frøken Thorsen og sæt ygaard istedet.
Sren'e Ivel'sen: Jeg har ikke hørt et eneste indlæg for at en
kvinde skal være med. K vinderne er nemlig heller ikke endnu naaet
frem til at ha en Sclvsk"Cndig organisation, og derfor er det heller ikke
nu noget berettiget krav paa at faa en kvinde med. Sekretariatet er
nemlig ikke nogen agitationstribune for kvindebevægelsen. At Borgen
faar plads i det nye sekretariat vil jeg anbefale av ganske bjerte.
Dette krav er saa berettiget, at ingen bør stemme imot det. De amme
grunde er tilstede for former ygaard. :!\fen især vil jeg paatale,
at man har tat med en kYinde. Jeg øiner ikke berettigelsen ved den
foranstaltning nu. Maler Pedersen optræder strengt og tinder ikke en
selvstændig mand paa hele listen. Det kan han ikke mene at si om
7-8 mand i denne forsamling.
Rich . Hansen : Det er mange her, som har siddet sammen med
A. Pedersen i sekretariatet og kjender til hans radikalisme. Da vi
satte os imot ham i malerstriden, gik han. Nygaard var den eneste
av disse, som nu var utenfor listen. Om ham er det at si, at han
altid opponerer mot en konflikt, og han er den første, som vil faa en
konflikt avsluttet. Og det er jo dette, som kongressen bar kritisel'et.
Jeg bar ikke noget imot at Nygaard blir opsat: men jeg syne vi burde
tale om disse saker paa en anden maate. A v Tranmæl faar Peder en
ros : men paa tidligere konO'resser har vi børt, at han "ar en undfaldende
mand. J eg vil gjenta, at jern- og metalarbeiderforbundet maa fa
sin nye formand med i ekretariatet. Han repræsenterer et stort forbund,
og har tidligere ikke været med. Han maa komme med og ta ansvaret
og lære bovedledelsen at kjende. Efter de beslutninger, som er fattet
igaar, bør vi ogsaa faa vore to mænd med. Personlig har jeg ingen
tragten efter at bli med: men det er for det forbund jeg repræsenterer.
For dets skyld ønsker jeg, at ethil og jeg begge kommer ind i sekretariatet.
Der var nu indtegnet 31 talere. Der sattes strek 00' taletiden
ind krænkedes til 1 minut. En lang række indtegnecle frafaldt ordet
paa grund av den knappe tid.
Anlla Pleym: Man behover ikke at kurtisere kvinderne ind i
sekretariatet. De har ret til at ha sin repræsentant der. 00' der er
ikke, som . Pedersen siger, bare 127 organiserte kvinder: der er 3000.
De bør ogsaa gives anledning til at utvikle sig. kal kvinderne ha
nogen nytte av organisationen, saa maa de ogsaa være med i ledelsen.

- 296 -
Edv. Evensen : Det er den gamle strid mellem haandverk og
industri, som stadig gj entar sig. Lad os se til at komme bort fra den
og vælge den dygtigste.
Alb . Pettersen : Jeg synes at det burde være et av de mest uavviselige
krav at stenhuggerforbundet fik en mand med paa den basis,
som her argumenteres. Vi skal ogsaa ha tarifrevision næste aar.
H. Havre : Jeg er virkelig forbauset over listens sammensætning.
De som helst burde trækkes tilbake er frøken '['horsen og hr. Andersen.
Istedetfor disse kan man da sætte Borgen og ygaard. ygaard har
et langt arbeide bak sig i sekretariatet, og han har ikke selv uttalt
noget ønske om at trække sig tilbake.
G. Sethil: Jern- og metalarbeiderforbundet har allerede faat en
repræsentant i Ormestad. Allikevel vil · jeg dog anbefale Borgen til
valg. Om former Nygaard er det at si, at han er en Jaabæknatur,
som tar svært alvorlig paa de smaa saker ; men i de store saker har
han vanskelig for at følge med i utviklingen.
E. Sæther : N aar vi har ti pladse at besætte, saa maa vi da
ogsaa faa plads for en kvinde. Kan vi ikke det, saa bør vi heller
ikke hævde, at vi har nogen velvilje for kvindebevægelsen. Forøvrig
mener jeg, at alle de forbund, som skal ha fornyet sine tarifoverenskomster
bør komme med.
Th. Friis : Alle forbund hævder jo, at det er en livsbetingelse
for dem at bli repræsentert. I komiteen var spørsmaalet oppe, om vi
ikke rent principielt set pligtet at la kvinderne bli repræsentert.
A. Mylwstad anbefalte Jørgen Borgen. Jern- og metalarbeiderforbundet
maatte faa en mand med.
Mathilde Olsen : Det var overraskende at høre tale om at kvinden
ikke skulde være paa sin plads i sekretariatet. Vi er her bare
tre, og da er der vel heller ingen chanee for at komme ind. Helga
Thorsen har dog nedlagt et saadant arbeide for kYindeorganisationen,
at hun skulde være fuldt ut berettiget til at komme med.
A. Pedersen : Jeg har ikke sagt, at alle paa listen er uselvstændige
folk. Hvad jeg har sagt er; at det gjælder ved siden av de lønnede
folk i forbundene at faa nogen andre med ved siden av.
M. A. Bakke: Vi bør selvfølgelig vælge fra de forbund, som
bel t kan ventes at komme i konflikt ; men det er ikke saa godt at
bestemme hvem dis e er. Konflikten kan komme naar om helst.
M. N. Aarstad anbefalte Borgen istedenfor froken Thorsen.
E. K. Briskm"ud: Jeg vil sætte fingeren paa den ting, at vi appellerer
til kvinden, naar vi gaar til valg; men hvor er kjærligheten
til kvinden, naar der er spørsmaal om, at de skal repræsentere noget?
Anton Bjø1"nson anbefalte skomaker Gunder ens valg.
O. Karurn : Jeg vil støtte Briskeruds uttalelser. Vi maa nu faa
med en kvindelig repræsentant. Aarøe kan godt gaa ut.
M. Nygaa1'd: Flere av de foreslaaede sitter i det gamle sekretariatet
og de skulde da helst la være at anbefale nogen. Det vil let
føre til oparbeidelse av kammeratskap. Det forhold bør sekretariatet
ikke komme ind i. aar Rich. Hansen og ethil har angrebet mig,
saa vil jeg gjøre opmerksom paa at grundlaget for deres angrep er

- 297 -
falskt. Jeg hadde heller ikke ventet motstand fra den kant. Kvinderne
faar nøie sig med den repræ ntation de har indtil videre.
Helga Thor en: Diskus ionen kommer væsentlig fordi d t er
noget nyt, som man ikke har vænnet sig til. Med hensyn til arten
av det Aamodt sa, saa var det det mest affekterte. jeg har hørt. Det
pas et heller aldeles ikke i en forsamling av alvorlige mænd. Vi har
haanet Arctander . men her ser det ut til, at mano-e ikke er det gran
likere end han, naar det kommer til stykket.
B. Heggem anbefalte Borgen og M. ygaard valgt.
Hermed

- 29
G. Glllb?'alld en : Tanken med mit forslag "ar aldeles ikke den,
som h r er lagt i det; men da det er misforstaat derhen, tar jeg det
tilbak . Jeg gaar dermed over til mitbs forslag.
Lian oplyste. at sekretariatet ogsaa ajk over til 'miths forslag.
tan bør være fornoi t med den bestemte uttalelse, at sjømændene
repræscntanter skal tages med paa raad.
T'otering : ,miths forslag vedtoges en temmig.
Dagsordenen.
A. Kalma fore log: Punkterne 18, 19 og 20 paa dagsordenen
utsætte til næ te kon ar 'S. Disse aker har mindre vigtighet. Derimot
har punkt 6, mægling og yoldgift i arbeid tvister, og punkt 17,
fabriktil yn loyen, langt større betydning. - alvaa for lag vedtoges
mot 1 temme.
Fabriktilsynsloven.
a.. ,'ethil : Med hensyn til fabriktil ynslov n kan man vedta en
række av de fOl'eslaaede punkter uten at gaa til realitet behandling av
loven. '
.f(j/'gen Thon : Jeg slutter mig til ethil forsaavidt: men jea
mener vi maa høre indlederen, og saa forbeholder jeg mig at uttale
mig om tilsynet.
ekretariatet fores log :
1. Kougr(' en paalægger sekretariatet at utarbeido en forklaring til den llU\'ærende
fabnktilsyn lov og om ende til avdeliugerne.
2, Kongressen paalægger ekrelariatet gjennem vedkommende forbund eller foreningor
til lutLet landsorganisationen at opta en noiagtig tatistik over enhver, som
av arbeidsgiverne ilæggos mulkt for for eelser paa arbeidsfeltet ell l' for fradrag i
lønllen for beskadigol o av materiel eller mangelfuldt arbeide. Statistiken opta
ved at besvare spor maal eftor et av sekretiu'iatet utfærdiget skema.
Likeledes indhentes uttalol er angaaende bestemmelsen i § 45 om. at en arbeider
ikke kun in picore hedrifter av samme art som den, hvorved han selv har sysselættel
e, har nogen indvirkning paa tilsynet effektivitet.
4. Andre faktiske oplysning l' vedrørende fabriktil ynsloven, der kan være av betydning
at faa konstatert i motiverne for for lag til forandringer i loven, pligter
avdl'lingcrne efter opfordring fra sckretariatet at kaffe.
,j, Paa grnndlaO' av de saal d indhentede oply ninger ved siden av det materiale,
som allerede foreligger i utredninger og statistik, utarbeider ekretariatet moti I'cr
til de i det foreguaendo frcmsattc forslag til forandringer i fabriktilsyuslovcn for
oversendelse til tOl'tingot.
Betll il foreslog følgende ændring i punkt 5:
"Pau gru9dlag Ul' do saaledes indbentede oply ningor ved iden av det materiale,
80111 allerecle loreli!5ger i utredninO'er og stati tik. uh'edel' ekl'etariatet for lag til ny
fabl'iktilsyn lov med motil' l' for ov rsendel e til stortinget."
ekl'etariatet gik over til ethils forslag, hvorpaa etbil indledet
pørsmaalet.
Bethil uttalte : ,pørsmaalet om arbeiclerbeskyttel e, fabriktilsyn og
hvad dermed staar i forbindelse er en for arbeiderne vigtig sak, og den er
og aa saa omfatende, at der kan holde foredrag i flere timer om saken.
Men paa den anden ide har arbeiderne saa ofte agt sin mening angaaende
fabriktil yn loven og formet sine principielle krav, saa derom er

- 299 -
gan ke ikkert ikke denne for amling uenig. At den nuværende fabriktil
ynslo\" tiltrænger en revision, derom er vi vi tnok alle enige. Hvad
vi her efter min formening før t og fremst skal be kjæftige o m d er
prakti k seet paa hvilken maate vi bedst skal faa gjort o den nuværende
fabriktil ynslov nyttiO', og amtidig faa amlet materiale og
bevis for motiveringen av for lag til forandringer i loven.
Vor første fabriktilsynslov vedtoges i 189. Allerede før den
tid var der VAl dem, som hadde opgjort ig en mening om, hvordan
Iabriktilsynsloven skulde -være, og om efterat den var vedtat, gjorde
ig bekjendt med lovens bestemmelser. Litt efterhvert har kjendskapet
til loven bredt sig, og behandlinO'en av loven i tor'tinget i 1909
bidrog i høi grad til at interessen blandt arbeiderne blev vakt: men
endnu har vi grund til at tro, at en flerhet av arbeiderne ikke har
fuldstændig kjendskap til eller forstaael e av lo\'en, og naar de ikke
det har, vil de heller ikke kunne optræde som vogtere over loven. 00'
det viser sig, at det er paakrævet, at der vogtes over, at loyen overholde
. Det er jo i almindelighet saadan med en lov, at, hvis den
kal bli effektiv, maa der være nogen til at kontrollere loven overholdelse
og som paataler overtrædel er.
ekretariatet bar derfor ment, at det vilde ha sin store bet dninO',
at der blev utarbeidet en redegjørelse eller en fortolkning av
den nuværende fabriktilsyn lo\". Derved vilde i for te række intere -
en for loven og dens betydning vækkes. Lovparagrafer er gj rne
gsaa saa juridisk avfattet, at de kan fortolkes paa for kjellig maat .
I tvilstilfælde kan man være henvist til at stud l' lovens forarbeider.
aar derfor denne fortolkning utarbeides av folk, der baade har kjendskap
til loven forarbeider og den fortolkning, som O'ives fra autoriteterne
anO'aaende de forskjellige bestemmelser, vil forstaael en ay
loven bli ensartet og hævdel en av loven den samme overalt.
I den tid, som loven har virket, har man allerede hat anledning
til at Q'jøre ig bekjendt med, at der er mangt og meget, som der kan
gripes fat i, og som kan rettes paa indenfor den nuværende lov
ramme. Enkelte steder tar arbeiderne sakerne op til behandling og
oker at drive forbedringerne igjennem, men de andre teder lar det
kure, enten det er, fordi de ikke har kjendskap til loven eller det er,
fordi de ikke har initiativ nok til at ta fat ; men jeg har ialfald faat
den opfatning - efter nu i et 1/2 aars tid at ha været medlem av
arbeidsraadet, og derved faat anledning til at be kjæftige mig en del
med fabriktilsynsloven, reglementer osv. - at der fra organisationernes
ide kan gjøres en hel del for at rette paa for kjellige misforhold ogsaa
i ly a-v den lov, vi nu har.
J o mere interessen vække , og desto bedre kjend kapet blir utbl'
dt desto sterkere opinion kan man reise mot de misforhold, man
mener er til tede, 00' desto tørre vegt vil meningerne faa.
Fabriktil yn lovgivningen hen igt er i in almindelighet at for­
mindske de farer. som den utYiklede moderne industridrift indebærer
for de arbeidende kla ers legemlige og aandeliO'e ,el ,ære -ved i \'i se
retninger at unddra forholdet mellem arbeid giyere og arbeidere den
fulde kontraktsfrihet og til fordel for arbeiderne undergi det ind kr, ll-

- 300 -
kende og regulerende be temmel el'. Fabriktil yn loyen er kommet
som en følge av storindustriens utvikling. Før var forholdet frit som
det aa mukt het, 00' der høre endnu fra arbeidsgiv rhold de sm ukkeste
talemaater om, at der maa være kontraktsfrihet, 00' at forholdet
rnaa faa utvikle sig frit ; men den frihet, som var før lovens istandbringeise.
vi te aadanne følger, saadanne forhold rundt paa fabrikkerne,
at nationalforsamlingerne i de forskjellige lande fandt, at her maatte
10vgivningsmaO'ten gripe regulerende ind. lan fandt, at der var saa store
alm ene hensyn at ta. at hensynet til den enk ltes frihet maatte vike.
Loven er altsaa ment at være til beskyttelse for arbeiderne; men
det kan vi tnok sies, at ikke arbeiderne altid har for taaelsen herav.
Der gjør sig ogsaa undertiden \Tangforestillinger gjældende, og det er
heller ikke altid, at paabud eller forbedringer, der indføres, blir mottat
med velvilje. De bestemmelser, om gaar ind under en fabriktilsynslov,
kan henføres under følgende hovedavsnit :
1. Paabud ay sikkerhetsforan taltninger paa arbeids tederne til forebygO'else
av bedriftsulykker, saaledes indkapsling av farlig maskineri,
indheO'ning av aapninger og belysning av arbeidsrummene
samt be igtigelse 00' kontrol med kjedler og rørledninger.
2. Be temmeIser, der tilsigter bedre anitære forhold paa arbeid st det,
samt regler for arbeidstidens længde efter arbeidet beskaffenhet
og vedkommendes alder. saaledes at oyeranstrengelse kan undgaae .
3. Be temmel er om barns arbeidstid baade av helbredshensyn om
og aa for skoleund rvisningens skyld.
4. Indførelse av kontrolorganer og kontrolmidler til lovens overholdelse.
aar d r er pørsmaal om fabriktil ynsloven og forandringer i
samme, saa r der to motstridende interesser, som her møtes. Paa
den ene side arbeiderne, der vil gjøre loyen mere effektiv, og paa den
anden side arbeidsgiverne, der føler loven paabud generende for sig
og derfor øker at bremse utviklingen.
Arb iderbe kytteIseslovgivningen er ikke noget, som for tiden er
helt overlatt til politikerne. ei, de faglige organisationer tar her
virksom del. rbeid giverforeningen skal jo være upolitisk; men naar
man læser arbeidsgiverforeningens meddelelser, vil man se, at arbeiderbeskyttel
eslovgivningen er det, om mest indgaaende behandles i bladet.
Og det maa jo vær ganske naturlig, at fagforeningerne be kjæftiger
sig med fabriktilsyn og arbeiderbe kytteise i det hele tat ; ti det er
ikke bare løns pørsmaalene, som er av betydning for arbeiderne at
faa fremmet, men ogsaa arbeidsforholdene.
Tar vi for os fabriktilsynsloven, saa vil vi tinde, at den er inddelt
i flere hovedavsnit eller kapitler.
Det første kapitel omhandler lo rens virkekreds. Det naturligste
skulde jo yne at være, at fabriktil yn loven og ulykke forsikringslov
n hadde den amme ramme, idet lov om foran taltninger til at
ikre mot ulykker under arbeidet og lov om ulykk sforsikring for
arb jderne vel maa være aa nøie forbundet med hinanden, at de i
størst mulig utstrækning burde være fæIles. Men tar vi. for os § 1, saa
vil vi tinde, at der er O'jort en række undtagelser.

- 301 -
Før t kommer de bedrifter, der staar under romertal I, som
direkte ga ar ind under loven; men ogsaa her er endel undtagel er. 'aa­
le , des gaar ikke ind under loven : virksomheter, hvori anvendes motor
paa ikke over l hestekraft. Likeledes undtages tenbrud kalkbrud og
stenhuggerier, der beskjæftiger et mindre antal arbeidere end 5.
Under romertal Il : haandverk og lignende industrielle virksom­
heter, er ogsaa sat grænsen 5 arbeidere.
aa kommer videre under litr. c og d endel bedrifter, hvor kon­
gen kal be temme, hvorvidt de skal gaa ind under loven eller ei.
efterat arb idsraadets uttalelse er indhentet.
aa kommer igjen en undtagelse for samtlige, idet der taar :
Dog indgaar ikke under lovens bestemmelser foretagender av
heromhandlede lags, der som kortvarige eller ubetydeliO'e ikke kan
lægges ind under en ordnet bedrift.
Komiteen har her foreslant, at disse undtagel e bestemmelser utgaar,
id t vi har ment, at naar loven kal være til beskyttel e for
arbeiderne, bør de ogsaa være beskyttet, enten bedriften har motor paa
over eller under 1 hestekraft, og enten der arbeider 4. eller 5 mand.
Kapitel Il.
Arbeid'stedemes indretning. lllldhetsforhold. Forhold regler mot
arbeidsulykker.
Noget av det første man tok sigte paa, da man gik til at vedta
fabriktil ynsloven, var ved særskilte paabud og sikkerhets foran taltninger
at hindre bedriftsulykker. Efterhvort som rna kinteknikken utvikles.
tiger rna kinerne ha tighet og arbeidsintensiteten økes. lykkesfaren
blir derved større. Men den nuværende lov indeholder ogsaa be temmeIser,
der tar sigte paa en effektiv beskyttelse, og hvis den helt ut
overholdes, vil ulykkes farerne kunne adskillig indskrænke . Det vigtigste
er derfor he.r at faa et effektivt tilsyn.
Komiteen har derfor under dette kapitel intlskrænket sig til at
paapeke, at der i paragraf 9 burde være en bestemmelse om, at rna kinremme
ikke maa paalægges under maskinens gang, likeledes som man
har ment, at der klarere burde fremholdes, at de opfindel er, der allerede
er gjort eller muligens kan bli gjort i retning av en hurtigere
tansning av ma kineriet eller dele derav, naar fare er forhaanden.
kal kunne paabydes.
Vi har jo saalede denne opfindelse som kaldes pikoplingen der
ganske synes at svare til hensigten, men som i praksis vel endnu er
litet prøvet. aavidt mig bekjendt anvendes den mange teder i
verige, og der er vistnak ordnet paa den maate, 'at de bedrifter, der
har indført pikoplingen slipper med en mindre præmie til riksforsikringen.
Det er antagelig ogsaa den rette vei at gaa. D t blir paa
samme maate som at byer med godt vandverk lipper med en billigere
assurancepræmie end andre byer med et daarligere utviklet vandverk.
I § 15 har vi fore laat, at der tilføies en be temmel e om, at der
i størst mulig utstrækning maa aapnes adgang for arbeiderne til at
kunne faa vaske ig og skifte klær - og helst ogsaa bad, hvor der
utvikles støv, gasarter og damp.

- 302 -
Be temmel el' ang. arbeidstid.
Indforelse av normalarbeidsdag er et O'ammelt krav rei t av arbeid
rne i alle lande. Og det principielle standpunkt som arbeid rne
gjennem lange tider har holdt paa, er at faa en lovfæ tet 8 timers
normalarbeidsdag.
Derom foreligger der allerede før aa mange utredninger og indstillinger,
baade fra arbeiderstandpunkt og ellers saa jeg skal ikke h r
gaa nærmere ind herpaa. aa sent som den 9. mars 1907 oversendte
sekretariatet til stortinget et fuldstændig lovforslag til ny fabriktilsynslov
med motiver. Forslaget var utarbeidet av en komite bestaaende
av O. Lian, D. Jensen, A. E. Gundersen, Tobias Olsen 00' J. Teigen.
I dette forslag er ottetimerskravet fremsat og motiveret og i 1909
under fabriktil ynslovens behandling blev fra sekretariatet indsendt en
rorestiIling som tindes gjengit i beretningen.
Og efter de beslutninger, som allerede er fattet ber paa kongre -
sen har jeg grund til at anta at med hensyn til det principielle standpunkt
arbeiderne fremdeles indtar den samme stilling som før - nemlig
kravet om 8 timers arbeidsdag.
pørsmaalet blir da, om man ret og let bare skal opretholde det
principielle standpunkt. Herom er der kanske delte meninger.
Komiteen er av den opfatning, at det vil være praktisk politik at
stillr rt subsidiært fo rslag paa at de'!' lovfæ tes en ,9 timers normal arbeidsdag
og at timersdagen indføres ved alle sundhetsskadelige bedrifter.
hl'or nat- og dagslcift anvendes samt red grl/bm' 1tnder dagen. Likelrdes
at d(>1' blir fm'bud mot kvinders og unge menneske1'S natarbeide.
Efter den intense mot tand, som der fra arbeid giverhold gjøres
mot arbeidstidens forkortelse, kan vi omtrent være ikkel' paa, at 8
tim rs dagen faar vi ikke gjennemført før vi kommer i majoritet i
tortinO'et. Men for en kridtvis forkortelse av arbeidstiden kan man
muligens gjøre sig haap om og aa utenfor arbeidernes rækker at kunne
samle t mmer for, og vi tror derfor, at det vil være fornuftig og bensigtsmæs
ig at arbeide for at opnaa selv de smaa skridt.
Et skridt fremover vil de det være om bare lovens bestemmelser
med hensyn til arbeidstiden blev absolut uten undtagelsesbe temmeiser
og dispensationer.
Vi har derfor fore laaet de forandringer i loven, som tindes paa
side 108 og 109 i forelægget.
Valget paa sekretaria!.
ValO'komiteen rapporterede stemmegivningen over sekretariat ­
medlemmer :
1. Rich. Hansen 140 st., 2. verre Iversen 134 st., 3. G. ethil
12 st., 4. Jørgen Borgen 126 st., 5. H. Pettersen 109 t., 6. P. Aarøe
107 t., 7. A. E. Gundersen 96 st., . U. Jygaard 94 st.
Dernæst hadde A. Pedersen 76 t., P. Andersen 46 t., Helga
Thorsen 42 st.. O. Onsland 23 st., I var Knutsen 13 t. - 144 avgivne
stemmer.

- 303 -
Der udspandt sig en kortere debat yæsentlig av samme art og
gjentagende debatten om repræsentanter ved suppleantvalo·et. Denne
forbigaaes derfor. Valgkomiteen optok stemmer over suppleanter,
hvorpaa behandlingen av
fortsattes.
F abriktilsynsloven
Di?'igent: Ormestad .
.Tm·gen Thon : Med hensyn til dette punkt vil jeg si, at der burde
yære gjort noget for at faa det stedlige fabriktiIsyn mer effektivt. om
det foregaar nu er be temmeIsen 0111 det stedlige til yn kun en papirbestemmelse.
Jeg skal citere hvad formanden i det tedlige fabl'iktilsyn
i tavanger har sagt:
"Angaaende en bedre og skarpere kontrol med fabriklovene har
formanden i det stedlige fabriktilsyn for Stavanger, hr. stadsfysikus
Wyller, uttalt til "lste Mai", at det var beklagelig, hvor ringe forstaaelse
mange forældre hadde overfor barne beskyttelsen. Mange fo1'ældre
stillet sig motvillige overfor forbud mot deres barns arbeide i
fabrikker. Det maatte bli anderledes. "
Hr. Wyller fremholdt ogsaa en tanke, som fagorgani ationerne
bør ta op til alvorlig overveielse : Arbeiderne selv maa være fabriktilsynet
behjælpelig med kontrollen og med at bekjæmpe misbruk.
Der kunde av fagforeninger utpekes et medlem paa hver arbeids­
})lads, der fik i opdrag at melde overtrædel er av loven til fabriktilsynet.
De, der arbeider paa stedet til stadighet, vil være de bedste
kontrollører.
Det er langt fra saa let for tilsynet naar det kommer, at faa tak
i alt mulig og umulig. Det tar sig en runde engang imellem, og paa
det bestemte tidspunkt kan det jo være, at alt er i den skjønne te
orden tilsyneladende.
Jeg vil i tilslutning hertil foreslaa :
"Kongressen hen tiller til alle fagforeninger i de bedrifter der gaar ind under
Jabriktilsyn loven, at vælge et medlem, som har i opdrag, at anmelde ovel'trædelse
av loven, til det stedlige fabriktil ·yn.
Likesaa henstiller kongressen til forbundene, at medlemmer del' grundet nævnte
arbeide kommer i unaade hos sin arbeidsgiver, og i tilfælde faar in av ked, stottes
økonomi k til de kommer i arbeide. u
Jeg forstaar fuldt vel det vanskelige hverv en arbeider vilde faa
i det stedlige tilsyn. Vi maa derfor, om han kommer i uleilighet,
støtte ham økonomisk. Kun derved kan vi sikre os et effektivt tilsyn.
A. Ka lvaa foreslog :
"Sekretariatets forslag til uttalelse angaaende punkt 17 paa dag ordenen sætles
under votering uten debat."
Yote'ring : Kalvaas forslag vedtoges enstemmig.
ekretariatets forslag med ethils ændring vedtoges enstemmig.
Di?'igenten oplyste, at Jørgen Thons forslag var et nyt punkt
uavhængig av dagsordenens punkt 17. Det sattes imidlertid og aa
under avstemning uten debat og vedtoges mot 4 stemmer.

- 304 -
Mægling og voldgift i arbeidstvister.
A. Juell foreslog :
"Sporsmaalet om offentlig mægling og voldgift i arbeid tvistigheter utsættes
til meste kongres. Jndeværende kongres vælger en komite paa 7 medlemmer, SOlD
sammen med sekretariatet og hovedstyret optar saken til behandling forsaavidt der i
kongresperioden skulde fremkomme kongelig proposition i saken. Resultatet over­
S ndes de tilsluttede organisationel' til uttalelse."
G. Ousland anbefalte Juells forslag. Tiden var nu for langt
fremskreden til at realitetsbehandle saken.
A. Kalvaa kunde gaa med paa Juells forslag, hvis komiteens
mandat begrænsedes til at den kun kom i virksomhet, hvis kongeligproposition
fremsattes inden næste kongres. Her kan vi atter faa en
borgerlig lov til at binde arbeiderne i deres bevægelsesfrihet inden
organisationen. Jeg er imot baade mægling og voldgift. Hvis ikke
kgl. proposition fremsættes, saa bør saken foreligge til næste kongres.
Men hvis loven kommer under behandling, saa maa vore stortingsmænd
ha noget at henvise til.
Ormestad: Juells forslag gir komiteen det begrænsede mandat,
som Kalvaa forlanger.
A. .hell : Det maa ansees aldeles umulig nu at faa saken
realitetsbehandlet. Men jeg antar ogsaa, at aken ikke vil bli aktuel
før til næste kongres. Komiteen maa bestaa av medlemmer fra de
forskjellige kanter av landet. Derved vil saken faa en behandling,
som alle kan være tjent med.
Albin Pettersen : Jeg kan stemme for Juells forslag ; men jeghar
1l10tsat mig denne saks utsættelse, fordi jeg anser den som en av
de vigtigste paa dagsordenen. En saadan lov er i flu gt med hvad
partiet har forlangt; men vi kan ogsaa faa det, vi ikke ønsker, om
vi ikke er paa post.
M. Tranmæl : J eg kan ikke forsvare at stemme for utsættelse.
Ikke engang for Juells forslag.
O. Lian: Saken er saa vigtig, at det er likefrem pligt ikke at
behandle den nu i sidste øieblik. Tidligere er den blit utsat, fordi
den ikke har været aktuel. Men en saadan komite er ogsaa en betryggende
ordning paa nærværende tidspunkt. J eg tror heller ikke
der kommer noget regjeringsforslag i kommende kongresperiode. Den
nuværende majoritet i stortinget og regjeringen tir princielt imot mægling
og voldgift. Men skulde der allikevel komme noget, saa har vi
komittsen og kan sammenkalde den. Man maa da være tilfreds med
det. Ellers skulde j g tro, at vi kommer til at behandle denne sak
paa kommende kongres.
John Viggen : Jeg kan ikke følge Tranmæl i hans opfatning av
denne sak. Jeg er tilfreds med komiteen. Men den maa være noget
talrigere, saa flere utenfor Kristiania ogsaa i tilfælde kunde komme
med. Jeg foreslaar at tallet 7 i Juells forslag, som jeg ellers støtter,
forandre til 11.
A. Kalvaa : Der var sendt en rundskrivelse til foreningerne om
at vi kulde behandle saken. Nu skyver vi den fra os. Jeg stemmer

- 30-
for Juells forslag under terk tyil. Komiteen bør r pre sentere forskjellige
synsmaater og arbeid grene.
A. Tønnesen anbefalte Jualls forslag og krævet, at komitren
maatte be taa av repræsentanter fra landets f(lrskjellige egne.
Votering :
Juells for lag vedtoges mot en temme. Viggens ændringsfor laO'
vedtoges mot nogle faa stemmer.
Valg av suppleanter til sekretariatet.
YalO'komiteen rapporterte, at følgende var yalgt til suppleanter
for ekretariatet :
1. Albin Pettersen 10 st. 2. Petter Andersen 94 t. 3. Ivar
Knudsen 93 st. 4. A. J uell 9 t st. 5. Helga Thorsen 2 st. 6.
Pedersen 71 st.
DerDæ t hadde Ole æss 66 st., Jonas ygaard 52 t., A. teinhauser
41 st., A. Melgaard 37 st., G. Ousland 23 st., Joh. Nilsen 16 st.
Endel andre 1 stemme hver.
Revisorer .
.lill. B. Olsen forespurte, om nogen av de foreslaaede var fagmænd
paa regnskapets omraade.
Ormestad (dir.): Nogen bestemmelse herom tiDdes ikke i land -
organisationens love. Regn kaperne el' ogsaa ganske enkle. De forelaaede
revisorer bar lanO' erfaring i faget. Følgende valO'tes ved
haandsoprækning :
1. D. Jensen. 2. Tobias Olsen. 3. Iittet. 'uppleanter :
Edv. Evensen, A. 'teinhauser 00' Randolf Arne en.
Valgkomiteen traadte derpaa sammen for at avgi indstilling paa
medlemmer av den komite som skulde nedsættes ifølge beslutningen
angaaende punkt 6.
Indstillingen blev :
1. ven Henriksen ø telemarkens arbeidsmand forening. 2. Oluf
mund en, Narvik. .3. Jørgen Thon, Hønefo . 4. Th . J. Frii , Ber-.
gen. 5. . Tjønneland, Bergen. 6. Paul Aalberg, Trondhjem. 7
t Tranmæl, Trondhjem. . Julius Kristiansen, Drammen. 9. H.
mith, trommen. 10. Elof arl on, Aspedammen. 11. Jørgen kaar
tavanger. Disse valgtes enstemmig.
Kongressens avslutning.
Herman Lindqvist : Det er med sterk tvil, at jeg har forlangt
ordet nu. ,Jeg er overbevist om, at enhver av dere syne her har
været talt nok paa denne kongres, saa det er overflødiO' at holde
andnu et foredrag; men da dette er forste gang siden fjoraal'ets begivenheter
at jeg er i Xorge, "il jeg allikevel benytte anledningen til at
si noO'en ord.
Jeg vil først peke paa d n omstændighet, at det om gaar gjennem
forhandlingerne paa alle kongresser i vor tid, det er øknin en

- 306 -
efter nye stridslinjer. Og det er naturlig, at der under arbeiderbevægelsens
fremrykning sporres, hver gang man møter motstand: l!""'indes
der ikke andre veie? Det O"læcler mig at der paa dette punkt har vist
sig at h rske den samme opfatning paa denne kongres om i verige.
Den sterkeste front om kan skapes i kampen, synes mig at være den
med industriforbund som smelter sammen i en landsorganisation. Det
er min bestemte mening, at det er den mest passende form. Men jeg
tror det er heldig, at disse centralforeninger ikke har for \'idtrækkende
indflydelse. - Forbundsorganisationerne trænger mest mulig frihet.
Paa den venske land organisations sidste kongres var der fremsat
for lag om at tyrke centralorganisationen, men det vek man tilbake
for. porsmaalet blev ut at. Mot dette forslag blev der fremsat andre
forslaO" som tok sigte paa at at løse baandene, gi forbundene fuld handlefriIlet
og la centralforeningen gaa over til at bli nærmest et statistisk
element uten indflydelse. Jeg tror imidlertid ikke der findes mange
svenske arbeidere, som deler ::len ne syndikali tiske opfatning. Det vil
allikevel ikke lykkes at føre en guerilJakrig. 'elv om arbeiderne ikke
har nogen centralorganisation, som arbeid giverne kan angripe, vil vore
motstandere dog finde anledning til at rette et like kraftig og omfattende
slag mot o. De tar ikke Ilensyn til arbeiderorganisationerne
indbyrdes forhold, men betraO"ter under enhver om tændighet arbeiderklass
n som en samlet enh t. Hvis Yi da staar opstykket i adskilte
forbund har vi ingen fordel fremfor nu. For kjellen blir bare at vi
mangler det fælle rygstød, som eentralorganisationen yder os.
l en Yi arbeider med vore egne organi ationer, maa vi aldrig
tape \'ore motstandere av syne, som i før te haand er arbeidsgiverne
organi ationer og dernæst den konservative lovgi\'ningsmagt. Dere vet
altfor yel, at de svenske arbeidere kanske haardere end nogen anden
har faat prøve kampen mot disse motstandere. De hadde bygget en
organisation med det for oie at kunne tvinge arbeiderne til underkastelse
ved at tru med lockout. Til lut drev de det saa langt, at arbeiderne
kj endte med ig selv, at det vilde være umulig for dem at forts ætte
organisation arbeidet, der om de ikke friet ig fra arbeid O"ivernes aak.
Yaarcn 1909 laa det likesom i luften, at nu hadde man gaat saa langt,
at man ikke kunde gaa længer. Da arbeidsgivernes proklamation om
lockout kom, var arbeiderne paa det rene med, at de maatte sætle haardt
mot haardt. Efter det, som hændte, er jeg kommet til den opfatning,
at en lockout ikke er saa farlig som selve truselen om lockout. Kan
Yi til enhver tid staa saa godt rustet, at vi kan si til arbeidsgiverne :
"Kom an !" saa tror jeg, at naar de har faat prøve lockoutvaabenet
.. en :, - 3 gange, vil de betænke sig paa at bruke elet oftere. elve
lockoutt>n vil snart vise sig umulig; men det er med tru ler de kan
tvinge ig frem, hvi ikke vi er rustet.
Jeg skal ikke fortap mig i kildringer av den sven ke storlockout ;
men jeg skulde ønske, at enhver arbeider i dette land kunde føle litt av
den kraft og styrke om tildeltes os, da vi var i strid. Det var storslagent
at se, da alle bedrifter i industrien stoppet, da 300,000 arbeidere
paa sekretariatet opfordrin.g samtidig holdt op at arbeide og satte
in eksi tens paa spil i kampen for de fælles intere ser. For mig taar

- ij07 -
det klart, at dette er den nye vei til opnaaelse av en ublodig revolution,
saasandt den nødvendige forut ætning, en sterk økonomisk stilling.
er tilstede.
Yi har nu utkjæmpet striden og kan konstatere, at det lykke des
ikke at trykke arbeiderne i knæ eller paatvinge dem uantagelige vilkaar,
skjønt arbeidsgiverne fik støtte hos den konservati ve regjering,
som optraadte som lockoutleder. De svenske arbeidere kunde gaa ut
av kampen med brevet pande. u er det hvile efter stormen, men jee
er overbevist om, at de svenske arbeidere atter vil samle ig til enig
og samlet kamp for sine livsinteresser.
Jeg nævnte, at arbeiderne ogsaa har en motstander i den konervative
lovgivning magt. Den svenske regjering for økte nylig, med
hjælp av 1. kammeret og høire i 2. kammeret, at drive igjennem et
arbeiderfiendtlig lovverk. Men det lykke des ikke, og forhaabentlig vil
saken nu bli utsat til høsten 1911, da der foregaar nye valg efter nye
temmeretsregler.
Iaar det var mulig for de svenske arbeidere at holde ut i den
kolossale kraftprøve ifjor, skyldtes det for en stor del den økonomiske
tøtte, som kom fra utlandet. Det vil ikke kunne lykkes for mig at
tinde ord for den taknemmelighet de sven ke arbeidere føler for denne
bistand. Men jeg vil allikevel faa uttale en hjertelig tak for bjælpen,
idet jeg haaper, at de svenske arbeidere maa kunne bli istand til at
yde gjen!!jæld, hvis det blir nødvendig. Personlig "il jeg takke for
den g-jestfrihet, som er vist mig under mit ophold her. Jeg har betandig
reist fra den norske landsorganisations kongresser med en tryg
følelse av, at vi i begge lande arbeider jevnsides, og jeg tror Yi og aa
herefter skal staa "ed hverandres side, naar den fælles fiende angriper
os. Jeg vil uttale haabet om, at kongressens arbeide maa gavne organisationen,
saa den norske arbeiderbevægelse i de kommende 3 aar
maa kunne gjøre nye landvindinger.
Talen mottoges med langvarig bifald.
Dirigenten, hr. Ormestad, uttalte en tak til hr. Lindqvist for hans
b søk og for de ord, han badde rettet til kongressen. Da vi ifjor med
spændt opmerksombet fulgte kampen i Sverige, lærte vi at kjende hr.
Lindqvist som en ærlig forkjæmper for arbeidernes sak, om den syen ke
arbeiclerbevægelses rolige og trygge midtpunkt. Vi beklager, at Yi paa
grund av aftenrnøterne ikke har kunnet \'ise vore utenlandske gjester
den gjestfrihet, yi hadde ønsket at lægge for dagen.
Wartiainen fra Finland uLtalte i en kort tale sin hjertelige tak
for hyO"gelig samvær med kongre sens deltagere med ønsket om fortsat
fremgang for den nor ke arbeiderbevægelse.
D. ,lensen takket for den vel vilje kongressen hadde vist ham
ved at bevilge ham en pension paa hans gamle dage. Jeg er gammel
nu, uttalte han, men jeg vil gjerne følge med ogsaa herefter, og saa
længe det forundes mig at leve, Yil jeg gjøre hvad jeg formaar til
nytte for organisationen.
Forsamlingen r:li te sig som tegn paa sin ærbødighet for den
yeltjente organisationsmand, hvorefter Ormestad uttalte ønsket om, at
..

- 308 -
de nor ke arbeidere endnu længe maatte faa beholrle den ærværdige
kamerat i sin midte.
Ole O. Lian : Ogsaa jeg vil faa lov til at si etpar ord, før vi
killes. Jeg vil uttale min ful de tilfredshet med den maate, kongressn
har skjøttet sin opgave paa. Jeg tror vi allesammen har grund til at
være tilfreds, og jeg har den sikre tro, at det arbeide, som her er
nedlagt, vil føre os videre fremover i forts at kamp for arbeiderklassens
frigjørelse. Jeg vil ogsaa takke for den tillid, som er vist mig ved
at kongressen har gjenvalgt mig til formand, og jeg lo ,er, at alt det
jeg evner skal jeg sætte ind paa at løse den opgave, som er paalagt
mig. Og jeg vil be dere, naar I nu rei er hjem, om at overføre noget
av den interesse og dygtighet, som er vist her, paa de hundreder av
fagforeninger rundt om i orges lam!. aa skal vi nok engang se
vort maal virkeliggjort : arbeiderklassens fulde frigjørelse. Som et
uttryk for det haap, de drømme og de længsler, som vi alle nærer,
vil jeg be dere rope et 9-foldig hurra for arbeidernes faglige lands­
Qrganisation i orge. Den leve !
Chr. H. Knudsen holdt derefter en tale, hvori han fremhævet
nødvendigheten av, at den faglige og politiske arbeiderbevægelse gik
haand i haand. Taleren takket for de penge kongressen hadde bevilget
til arbeiderpartiets agitation og sluttet med et leve for organisationen,
idet han uttalte ønsket, at arbeiderbevægel en maatte vokse saa
hurtig, at arbeider klassen ret snart kunne naa frem til den indflydelse
i samfundet, som den bør og skal ha. (Kraftige hurraer og bifald).
Sverre Iversen bragte paa forsamlingens vegne en tak til kongres­
-sens tillidsmænd, dirigenter og sekretærerne, for vel utført arbeide.
Ormestad takket for de ord, som den sid te taler hadde uttalt.
Det er ofte saa, at en forsamling og dens dirigenter kan komme i
uoverensstemmelse, men det har glædet mig, at denne kongres har
været en meget parlamentarisk forsamling. Det vidner om, at deltagerne
er godt skolert i organisationen og at de eier evnen til at
begrænse sig i debatterne. Der har forekommet endel sammenstøt i
kampens hete, men nu sænker vi vore vaaben i tryg forvisning om,
at alt det som har været sagt, er ment til bedste for den sak, som
vi alle saa levende interesserer os for. Jeg tror at alle er enig om,
at kongressen har utført et godt arbeide. J eg vil benytte anledningen
til at takke de av sekretariates medlemmer, som nu fratræder, dhrr.
Aamodt og Ohristoffer en for samarbeidet. Tilslut vil jeg ønske
repræsentanterne og vore utenlandske gjester en behagelig hjemreise
og opfordre forsarnlino'en til at synge første og idste vers av "Socialisternes
marsj",
Møtet hævedes kl. 6.40 søndag den 3. juli 1910.

Følgende telegrammer indløp til kongressen :
Land organisationens kongres, Folkets hus, Kri tiania.
Forhindrad narvara vid oppnandet bringar jao- kongre en varmaste
vUgångsonskningar. L fve arbetarnas union!
Lil1dqvi t.
Landsorganisationen kongres, Folkets hus, Kristiania.
Tillykke ·med arbeidernes tore mønstringsdag. La frugterne a,
arbeidet bli til glæde og gavn over det hele land. Leye ocialismen !
Trondhjerns sjallerforening.
Arbeiderkongressen, Folkets hus, Kristiania.
Odda arbeiderparti samlet til generalforsamling sender hened
kongr en sin hilsen med ønsket om et heldbringende arbeide.
ermnmg,
foquand.
Tøsdal,
sekretær.
Landsorganisationens kongres, Folkets hus, Kristiania.
Jeg er tolt og glad over at faa en saadan hilsen fra dere.
Gid jeg bare kunde ha fort at sammen med dere endnu i nogle dage,
at jeg ikke kan det er min store sorg.
21

Kongressens beslutninger.
Baker- og kOI/(Zit01"!or/)/lIulet, r('staJl,'e,
ekretariatet b myndige til at gi baker- o!! konditorlorbunuet et halvt aar
hCIll:;tand med iudbetaling nI' re tansen.
}j'a,ljorgal/isaiionel/s historie.
I betragtniug al' den store betydning del vil ha 101' de ol"ll'aniserte arbeidre
o!! di se organisationer og videre utvikling at faa utarbeidet en "Fagorgani ationens
hitorie, retter kongl'e eu en indtrængende anmodning til samtlige fagorgani,ationer
Olll til sekretariatet hnrtill' t mulig at indsende dt't nødvendige materiale og hem'ise!"
Jllan i saa hens('ende til l'kretariatets i aJ"heiderpresen ti dlig('re rettede opfordring .
• 1 rbeidsledighetsforsikril/yen.
I.
8ekretariatet iudgaar til stortinget med tie 101' la!! til foraudrin!!el' i lov ,w
12. juui 1906, som ansee hen igtsmæs icre for dell hedst mnlige utYildillg" Il\" arbeidslf'uighetsfOl·sikriugen.
AY lovforandriuger, SOIll man nu har o\"l'rSii{l over, Iremba'ver k()nO"re8('n 1"01-
!\"'nde hovedpunkter i henhold til de foran anforte motil'er :
I. Refusiousbelopet lorhøies til l/t al' den utbf'talte ullllerstottelse.
2, Bestemmel en 0111, at del' ikke Jdes refn ion pau beløp utbetalt til ntlændinger,
ophæves.
:I. § 2 puukt 8 forandres "aaledes, at det klarere Iremgaar, at der ved bedommeIsen
av begrepet ulorskyldt arbeidsloshet overveiende skal tages hensyn til, hvoryidt
arbeide er at erholde eller ikke og at det ikke er avgjørende, hyad om er den
direkte aarsak til det enkelte medlems arbeidsledi het.
-L § 4 foraudr s saaledes, at det blir fo rbnndet med mmdre van keligheter og arbeide,
at konstatere den rel'n ionspligtige kommuue.
j. 6 ophæves.
IL
Kongre sen uttaler, at arbeidsledighet for ikriugen horer til de vigtig,te gj orelIIaal
101' fagorgani ationen ved iden av lonsbeyægelserue, idet den betrygger det enkelte
medlem mot de yær'te virkninger av arbeid losheten, likesom den bidrar til et
sterkere samhold 00" et stabilere Illedlemsforhold, hvilket er en nødvendig forutsætning'
for at organ i atiouernes onige gjoremaal skal kunne fremmes med storst mulig
kraft og til bed t mulig re ultat.
Ut fra dette syn retter kongre en den sterkeste opfordring til de orgaui "tioner,
OIl1 end nu ikke har arbeidsledigbetska ser om at planlæ;('ge oprettel'e Ul' saallanne.
Kongre en er IW den opfatning, at selv om der for vis e fag er store vau keligbeter
at overvinde ved oprettelse av arbeidsledighetskasser, kan den dog ikke erkjende, at
der 101' noget fag stiller ig uovervindelige hiudringer iveien 101' oprettel e og drift
av aadanne ka ser, særlig nu, uaar bidrag kan erholde fra stat og kommune.
Endelig opfordrer kOllll're seu amtlie or!{ani 'utioner, der har eller oprettet
arbeid ledighet ka ser, til at iJcnytte loven om tatstilskud fuldt ut, idet mau derved
markerer det offentliges pligt til at træde stoltende til paa dette Olllraade, likesom
man først naal' alle organi ationer amler i!! om loven vil kunne øl'e den til borlige
indflydel e paa dell indhold.

- 311 -
I '!lkeforsikrillgen.
1. FagfOl'enillgs- ykeka erne til/ing til yktfor ikring lot·cI!.
Foreninger og forbund. som ikke lar ine ykeka er godkjcnde. bor oke at
vedlikeholde sykeforsikringen for de medlemmer. som ikke kan kOmIlle ind i deu
offeutlige sykeforsikriug og entlvidere økr at oprette tillæg forsikring for de ovrige
medlemmer, hvorved endel av sykefol ikringslovens mangler kan avhjælpes.
lI. De fOl'sikl'ingspligtige opgaur.
Da kredssykeka ernes styrer har stor indflydel. e o\'('r ka sen led I'e, mna
fngforeuingerne overalt ørge for. at Illedlemmcrne Yed en livlig \'algdeltngelse sikrer
sig den majoritet, som lo"en gir adgang til.
Ill. Refonller i sykefor ik/il1g lore/l.
A.
1. Ophlc\'else av be temmeiserne Olll lon -mak imull1.
2. Be temmel eu i § 1 om 6 daO'e arbeide forandres til 1 dag.
3. Forhoiel e av under tøtteisen. ærlig i de lave te lonskias er.
4. Forhoieise ay det offentlige tilskud med I/lO ' aalede at kommunerne kommer
til at betale 2/10,
5. Opbæ\'!llse a" bestemmelsen om den samlede sykeunderstottelses beO'ræn ning til
90 1)/0 ay vedkommendes fortjene te.
6. Ophæ"el e av bestemmelserne om oykelige personers utelukkelse fra forsikring
samt b græn ningen i understøttelse for nye tilfælder ay salllme sygdom (§ 2 b
og § 16 punkt 3 og 4). I etbvertfald maa dis e be temmel er ophæ"es, indtil
en eveutuel inyalideforsikning kan raade bot paa de uheldige følger derav.
7. Ret til medlem kap i kas en uten præmieindskud under arbeid ledighet. treik
og lockout.
8. Begrnyelse bidrag til medlem hustrn og barn samt almindelig fød. elsbjælp.
B.
1. Ophævel e ay begrænsningen i til kuddet til de godkjendte kas er ( 61 c punkt 2).
2. Bestemmelse om. at Riksfor ikringsanstalten overfor godkjendte forbund ka er
kan formilde de i § 61 bestemte tilskud.
3. Lempning paa de rigorose bestemmel Cl' om Rik for ikring anstaltens di positionsret
over nedlagte kassers formue.
lgitafioll('n.
ekretariatet bemyndiges til at iverksætte agitation i den utstrækning. det
ansee heu igt mæs ig efter sekretariatets nærmere bestemme! e. og at de nodvendige
midler hertil bevilge av lnndsorgani atiouen kasse.
Kont01'et fOT agitafioll blalIdt krilIderne. •
Det paalægges sekretariatet at nedsætte en komite. der faar som opgave at
utrede SJlur manlet. hvorledes organisationsarbeidet blandt de kvindeliae lon arbeidere
bedst kan fremme og forelægge resultatet for hovedstyrets aarsmote 191 1.
Kooperationrn.
Kongro sen uttaler :
1. at forbrnkskooperationen bor oke tilslutning fra hele den arbeidende befolkning.
men der maa i det kooperatiye arbeide lægges avgjorend vegt paa, at forbrukerne
fæIle intere ser sætte oyer de enkelte pengeintere er;
2. forbruk kooperationens maal bor "ære gjennem kapital terke flclle for tagender
00' tor t mulig egenproduktion at sikre den arbeidende befolkning et billigere
og tryggere *) forbruk end nnder de privatkapitalistiske y tem.
*) ·odhjælpsfond.

- 312 -
Kongre sen h nstillcr :
3. at spørsmaalet om arbeiderne organisation av in kjøpeevne optacre til alvorlig
droftel e i fagforening-erne over det hele land :
4. at der overalt, hvor del' el' samvirkende fagforeninger og mest Jr.ulig ellers nedrette
utvalg med mind t l repræ entant fra hver fagforening paa stedet. Disse
utvalg melder sig til landsRekretariatet og faar i opdrag at arbeide for amIing
om forbrllksintere erne ;
G. sekretariatet bemyndiges til at nedsætte et utvalg, om leder arbeidet og hvert
aar avgir rapport til sekretariatet;
6. kongre sen bemyndiger ekretariatet til at anvende indtil kr. 3000 i de kommende
3 aar for at man ved literutllr og paa anden maate kan bistaa de lokale utvalg
i deres arbeide ;
7. kongressen hen til'ler til arbeiderpressen at opta et energi k oply ningsarbeide
til fremme av forbrukernes fælle-intere ser og kjopeevuens organisation.
J tilknytning hertil kommer Lundgreeu for lag :
Der utlignes en ekstrakontingent av 2 kr. pr. medlem og Ml' i 3 aar til oprottel
av et laan fond til utlaan for kooperative foretao-ender til hjælp til indkjøp
av jord og opforelse av hu og til drift av foretagender.
Derefter folgende av A. P der en stillede fOI lag over endtes ekr tariatet :
Det av hl'. Luntlgreen sLillede forslag oversendes sekretariatet til videre forfoining,
da forslaget el' av altfor sLor rækkevidde til at behandles paa kongre en.
In dustriforb Il Ild.
Kongres en paalægger sekretariatet at ta POl' maalet om indutriforbund op til
droftelse og fremkomme med forslag, der olllsende' de til luttede organisationer og
forelæ ... . ges næste kongros.
Videre bemyndiges sekretariatet at opta til behandling muligheten for oprettelse
av stedlige repra' entationer og utarbeide regler for samme.
Tm'ifoverenskom teme.
om en fuldstændiggjorcl e av den i 1907 vedtagne resolution beslutter
kongre sen :
1. Ved opsigelse av gj ældende· tal'ifoverenskom ter fordres 2:3 flertal for at he lut·
ning om opsigel e er gyldig.
2. Alle overenskom ter, om istandbringes mellem de til luttede organisationer og
arb id giyerne, skal forilldcn de lræder i kraft, forelægges ekretariatet til
approbation.
Er ct forhandling're ultat eller overenskom t fOl'ka tet med vedkommende forblind
godkjendelse, llIaa en saadan overen kOlllst ikk godkjendes av sekretariatet
forinden arbeid mes forhandlere og repræsentanter for arbeiderne har hat anled·
ning til overfor sekretariatet at redegjøre for overenskomsten virkninger.
3. ed sideu av de b stræbel er, om gjores for ad lovgivningen vei at forkorte
arbeidstiden, bor "ed fremtidige forhancUinger med arbeid giverne arbeidstiden
forkortelse komme i forgrunden. Og særlig bor man ta sigte paa at faa 2 kift
fl 12 timer om byttet med 3 skift il timer i fabrikker med kontinuerlig drift.
4. Enhver overen kom t bor indeholde be temmel er 0111 fremgangsmaaten ved forhandlinger
og voldgiftsretter, og at tvister om en overenskomsts forstaaelse skal
avgjores ved voldgift paa d n eue parts forlangende. (Kfr. kongressens beslutning
av 1907).
G. Kongre sen paalægger sekretariatet at arbeide for, at de almindelige bestemmel
er ved fremtidige forhandlinger ikke indtage i overen komsterne .
.i.lleddelelsesb la det.
Da sporsmaal t angaaemie utvidel e av ,,:Ueddelelse bladet" i hoi grad berører
de av organisotionerne utgivne lagblade. beslutter kongressen :
aken oversendes de tilslnttede organ i ationer til uttalei e. Resultatet herav
forelægge næste kon yres. e.J lIell forslag).

- 313 -
ekretariatet nedsætter en komite, om faar i opdrag at indlede underhandlin­
er med de til luttede forbund om oprettel e av et fælle fagblad for samtliCfe forbnnd
og om til tilles amtlige medlemmer i landsorganisationen. Re ultatet forelæO"ges
næ te konCfre . (Tonnesen for lag).
Kongres en henstiller til sekretariatet at opta i "Meddelel e bladet" alle de i de
forskjellige forbund paa d n orte tavle opforte pel oner. (Viggen for lag).
Folkets hil ' fo nd.
Til t "Folket hus'-fond" avsættes fra l. januar 1911 et belop av maaned -
kontingenten svarende til 2 ore pr. heltbetalende medlem, idet den ordinære kontingent
for heJtbetaleude fast ætte Lil 37 ore pr. maaned. Av fondet midler ydes fra
1912 av laan til fuJdførelse av eller til dækkelse av forfalden gj æld paa allerede opforte
fOI amling bygninger, der eies av fagforeningerne.
ekretariatet utarbeider tatuter for fondet. l di e bestemme en græn e for
laanebelopene tOlTelse samt amorti ationstid, rentefot m. v. Laan gi' kun mot pant
i eiendommen.
Statistikken.
Under h 'nvisning til de foran anfØl"te motiver uttaler kongre en at eu tati tisk
bely ning av alle arbeid - og soeiale forhold er av den aller stor te betydning for opnaael
e nv de bedst mulige resultater av arbeiderbevægel en faglige og politiske
virk omhet.
Kongre eu beslutter derfor :
1. at de Lil luttede organi aLioner paalægges at opta lons tati tik i :ta tor utsLrækning
og saa ofte om mulig og gj ore resultaterne herav tilgjængelige for
samtlige organisationer ;
2. nt land organi ationen fortsætter og utvikler den statistiske virk omhet væsentlig
efter den foran kitserte plan ;
3. at det er fagforeningernes og forbundenes pligt at støtte denne virk omhet ved
hurtige og paalidelige meddelel er nv begjærte oply ninger :
4. at forbundene og fagforeningerne og'aa bor medvirke til, åt den offentlige
,oeial tati tik blir saa fyldestgjørende som mulig.
LaalL
Kongre en indvilger i, at Bergens m'beiderfo)'bltnd erholder et larm av land -
organi 'ationen midler, stort kr. 24,000.00 - fire og tyve tu en kroner.
Lnanet gis mot en 2. prioritets pantobligation i Folkets hu , Bergen. Der betales
cn rente stor 4 pet. p. a.
Laanet blir avdragsfrit i 3 aar, hvorefter der betale et aarlig- avdrag stort
kr. 2000.00.
ekretariatet bemyndiges til at opnævne en kontrolkomite - be taaende av
medIemIller av fagforeningerue i Bergen, som har at kontrollere hu ets ledel e og
drift og til enhver t.id bolde sekretariatet underrettet om forholdene.
Kongressen beslutter :
1. at yde ct laan stort kr. 4000.00 - fire tu en kroner - til Folkets hilS i Yell/le la
moL 1. prioritets pantobligation i huset. Renten æLte til 4 pet. p. a., og
avdragene ordnes i overens temlllelse med de reCfler, om av ekretariatet vil
bli utarbeidet ianledning oprettel en av Folket hus'-f'ondet. Nanr Folket ' hil 'fondet
trær i kraft, overføre laanet paa dette ;
2. at yde tavanger arbeiderpat"ti et laan tort kr. 3000.00 - tre tu en kroner -
til bladet .1. Mai" mot betryggende ikkerhet. Renten er 4 pet. p. a. Luanet
er nvdragsfrit i 2 aar, hvorefter der betale et aarlig avdra"" av kr. 300.00.
3. Da de foreliggende oplyninger vedkommende andragendet fm K,'istiall and
m'beiderparti om laan av kr. 5000,00 til " orlandet ,ocialdemokrat" er meget
ufllld tændige, flnder kongressen ikke at kunne fatte nogeu endelig be lutning i
'aken.

- 314 -
Kongressen henstiller til sekretariatet nærmere at undersøke forholdet. og bemyndiges
sekretariatet, efter at saken er forelagt hoved tyret. til i tilfælde at utb
tale Kristiansands arbeiderparti et belop stort kr. 3000.00, som laan paa betingelser.
om sekretariatet nærmere fastsætter.
4. Av henyn til de store konsekvenser de vedtague laan har medført, beslutter kongressen,
at yderlige laan i kongresperioden ikke kan indvilges, hverken av ekretariatet
eller hovedstyret.
Sjømændenes organisation .
Det hen tille til sekretariatet at ha sin speeielle opmerksomhet henvendt paa
arbeidet for at faa sj omændene organisert. og i den utstrækning-, som tid og midler
tillater, yde sin medvirkninO' til arbeide for sjomændenes organisation.
I\ ongressen be lutter, at et eventuelt sjømandsforbund fritas for ekstrakoutingent
i kommende kongresperiode.
Agitation blandt landarbeidere og fiskere.
Kongre'seu bemyndiger sekretariatet til i kongresperiodell at utbetale Det
norske arbeiderparti et belop av kr. 5000 til agitation blandt landarbeidere og fiskere.
Belopet anvendes efter nærmere konferanse mellem sekretariatet og centralstyret.
Bm;ilgningssake-r.
Formandens og sekretærens lon kr. 2400 pr. aar.
Sek retariatets og revisorerne godtgjørelse kr. 50.00 pr. aar.
Kongressens dirigenter og sekretærer bevilgedes 150 kr. tilsammen. 2j kr. hver.
Sekretariatets tidliO'ere sekretær, hr. Sethil, bevilO'edes 100 kr.
D . .fensen bevilges en pension stor kr. 600.00 pr. aar.
Diætg-odtgjørelse til hovedstyrets og sekretariatets medlemmer under kongressen
fa t atles til 6 kr. pr. dag + mindst fl kr. pr. dag for tapt arbeidsfortjeneste.
PCtb1·iktilsynslove-n.
1. Kongressen paalægger sekretariatet at utarbeide en forklaring til den l1llYærende
fabnktil ynslov og omsende til avdelingerne.
2. Kongres en paalægger sekretariatet gj ennem vedkommeude forbund eller foreninger
tilsluttet landsorganisationcn at opta en nøiagtig statistik over enhver, som
av arbeidsgiverne ilægges mulkt for forseelser paa arbeidsfeltet eller for fradrag i
lønnen for beskadigel e av materiel eller mnngelluldt arbeide. Statistiken optas
ved at besvare pOl' maal efter et av sekretru'i utet lItf'ærdiO'et skema.
3. Likeledes indhentes uttalelser angaaende bestemmelsen i f 45 om, at en arbeider
ikke kan in picere bedrifter nv samme art om den, hvorverl han selv har ysselsætteise,
har nogen indvirkning paa tilsynets effektivitet.
4. Andre fakti ke oply ninger vedrorende fabri ktilsynsloven, der kan være av betydning
at faa konstatert i motiverne for forslag til forandringer i loven, pligter
avdelingerne efter opfordring r'ra sekretariatet at skaffe .
5. Paa gwndlag av de saaledes indhentede oplysninger ved siden av det materiale,
som allerede foreligger i utredning'er og sLatistik, utredder sekretariatet forslag
til ny fabriktilsynslov med motiver for oversendelse til stortinget.
Tillike vedtoges Thons forslag :
Kongres en hen tiller til alle fagforeninger i de bedrifter der gaar ind under
fabriktil yns]oven, at vælge et medlem, sm har i opdrag, at anmelde overtrædeise
av loven, til det stedlige fabriklilsyn.
Likesaa henstiller kongressen til fo rbundene, at medlemmer der grundet nævnte
arbeide kommer i llnaade ho sin arbeidsgi,er, og i tilfælde faar sin aysked, stottes
okonomisk til de kommer i arbeide.

- 315
JIlI!glil/g og t'olrlgift i (lrbeidsfril tel".
pur.maalet om offentlig- mæo-lino- og- yoldgift i arbeid tvi tighl'tl'r ut ætte
til ua'ste kougres. Iudeværende kOI1"res vælger eu komite pall. 11 medlemmer, om
alllmen med sekretariatet o hovedstyret optar aken til behandling for-aavidt der i
kougresperiodE'n kulde fremkomme kongelig l lropo ition i saken. Re nItatet ov r­
'ende de tiLluttedp organi ationer til uttalelse.
I Ta7g.
}t'orIllClllrl : Ole O. Liau.
ek)·ctær : M. Ormetad.
ekretariatsmedlelltmer: l{ieh. Hallen. verre heren, G. ethil. .Jor!,:l'u Borgen,
H. Petter'eu, P. Aaroe. A. E. Uunder ('n, L Xygaard.
'uppleallter : Albin Pl'ttel en, Petter Ander eu. Ivar Knlldsen. A. ,IlIelI. Ht'lga
Thor"en, A. Pedersen.
Revi orer : D . .r ensen, Tobia' Olspn. X. llittet. IIppleanter : I