Manual til forskningscirkler

Manual til forskningscirkler
Indledning:
Forskningscirkler er et forholdsvist nyere tiltag som den svenske professor Sven Persson har
udviklet på baggrund af metoder med studiekredse som især har været brugt på universiteter
siden 1970’erne. Resurscentrum for Mängfaldens Skola (RFMS) i Malmø har haft stor succes med
Sven Perssons nye tanker om forskningscirkler, som et forum for udveksling af erfaring og viden
imellem praktikere og forsker.
Forskningscirklen tager udgangspunkt i et defineret tema eller en problemstilling som praktikerne
(lærere, pædagoger eller skoleledere) har ønsket belyst. Cirklen vil i fællesskab arbejde sig frem
mod et produkt som skal sikre forskeren større indsigt i praktikernes problemstillinger, sikre
praktikerne adgang til den nyeste forskning på området og skabe grundlag for ny viden indenfor
netop cirklens tema.
Forskningscirklens struktur og arbejde:
Forskningscirklen dannes af 5-6 personer, 1 forsker som også er cirkelleder og resten er praktikere.
Cirklen nedsættes for en længere periode, gerne 1½ år, hvori cirklen mødes hver tredje uge i to
timer. I den mellemliggende tid er det vigtigt at alle deltager af cirklen bruger et par timer om
ugen på arbejdet med cirklens tema: læsning af materiale, skrivearbejde eller lignende.
Cirkellederen skal bruge 5 timer pr møde i cirklen til forberedelse, gennemførelse og evaluering af
cirklens arbejde. Cirkellederen er også ansvarlig for slutproduktets videre distribution og har til
opgave at være redaktør, såfremt cirklens slutprodukt er en rapport.
Det er vigtigt at der er opbakning fra cirkeldeltagernes ledere og overordnede til deltagelsen og at
der er klarhed over omfanget af arbejdstid som deltagelsen i forskningscirklen kræver af
deltagerne.
Formål og vision med forskningscirklens arbejde:
Målet for forskningscirklen er, at der skal opstå ny viden hos alle deltagerne som fysisk
fremkommer som et produkt af cirklens arbejde og som andre kan drage nytte af; oftest en
rapport eller lignende. Praktikerne vil opnå en stor viden omkring temaet/problemstillingen, som
vil kunne bruges i det fremtidige arbejde på skolen eller institutionen. Deltagerne har en rolle i
organisationen som forandringsagenter. Deres viden skal gerne sprede sig som ringe i vandet, så
kollegaer også får del i en læringsprocessen.
Forskningscirklen er et ligeværdigt samarbejde mellem de deltagende parter og det er i
sammenspillet mellem praktikernes praktiske erfaringer og forskernes teoretiske viden, at
forskningscirklen fremkommer med ny viden og nye tilgange til forskellige problemstillinger.
Arbejdet i forskningscirklen bygger på dialog, kommunikation og at deltagernes forskellige
kompetencer bliver brugt og kommer til udtryk. Det er derfor vigtigt at starte med en
forventningsafstemning og diskussion af roller. Cirkellederen skal ikke komme med alle svarerne,
det er alle de deltagendes ansvar at fremkomme med et godt og brugbart produkt til slut. Man bør

derfor nedskrive alle de praktiske detaljer i starten: mødetidspunkter, arbejdsfordeling og
resurser, for at undgå problemer cirklens arbejdsproces.
Forskningscirklen skal ses som et rum for refleksion over handlinger som kan tilbyde lærer/ledere
tid og plads til at undersøge deres egen praktik. Ligeledes giver forskningscirklen forskerne
mulighed for at få konteksttualiseret deres forskning og lærerne/lederne får mulighed for at
analysere kompleksiteten i deres arbejde.
Resultatet af forskningscirklen bliver således tosidet: den første er at producere viden eller
konkrete tiltag som er anvendelig for lærerne/lederne, og den anden er at lærerne får en dybere
forståelse af deres egen situation igennem arbejdet med at opnå viden om temaet for
forskningscirklen.
Forskningscirkler kan have mange udformninger og opstå på forskellige grundlag. På RFMS
organiseres forskningscirklerne indenfor følgende metoder:
1: forskningscirkler med et på forhånd givent tema, som praktikerne kan have interesse i,
eksempelvis forældresamarbejde, to-sprogs problematikker eller inter-kulturalitet.
2: Forskningscirkler med fokus på didaktik: matematikdidaktik, sprog.
3: Forskningscirkler der tager udgangspunkt i et konkret problem som en skole, en gruppe
praktikere eller en institution oplever og som de ønsker at få belyst.
4: Forskningscirkler for en bestemt personalegruppe: vejledere eller rektorer.
Det vigtigste er dog at forskningscirklen er opstået på baggrund af praktikernes interesse for et
bestemt tema og deres ønsker om at opnå større indsigt i problemstillingen samt at arbejde i
dybden med temaet.
I VOFF regi kan man forestille sig at forskningscirklerne kan opstå på baggrund af nogle særlig
interessante temaer, som skolerne: lærere eller ledere ønsker at undersøge.
Mulige emner kunne være:
Ledelse og organisation.
Problematikker forbundet med uddannelsesfremmede elever.
Forældresamarbejde.
Didaktik og læringsproblematikker.
Gråzonesprog, før-fagligt sprog, læse og skrivevanskeligheder.