Fokus på Sårpleje - Coloplast

1/00
Hovedemner
Venøs
insufficiens
Kompressionsbehandling
til
behandling af
venøse bensår
Sårgruppen
på Bornholm -
en netværksgruppe
Dansk selskab
for sårheling
Brevkasse
Fokus på Sårpleje
“Fokus på Sårpleje” er udgivet af Coloplast Danmark A/S med det formål at
skabe en øget debat mellem primær- og sekundærsektor omkring forskellige
aspekter inden for sår og sårpleje. Avisens artikler er skrevet af eksperter, der
hver dag har problemstillinger inden for de forskellige områder tæt inde på livet.
Leder Venøs
Særlige
problemer hos
patienter med
bensår
Så er vi klar til at præsentere 2. nummer af “Fokus
på Sårpleje”. Den respons, som vi har modtaget på
første nummer af bladet, har været overvældende.
Vi har fået mange nye abonnenter, og flere har
foreslået emner til kommende numre samt stillet
mange gode spørgsmål til diverse sårproblematikker.
Desværre kan vi ikke nå at besvare alle spørgsmål
i ét blad, men vi vil udvælge et par spørgsmål
og få dem besvaret af eksperter i følgende numre
af “Fokus på Sårpleje” enten via artikler eller i vores
brevkasse - så spørg endelig!
Dette nummer af “Fokus på Sårpleje” omhandler
venøs insufficiens. Ca. 70% af alle kroniske sår er
venøst betingede, og vi møder disse patienter i alle
sektorer i sundhedssystemet. Det er derfor vigtigt,
at vi fokuserer på denne problemstilling.
Flere steder i Danmark dannes der sårgrupper,
som meget målrettet arbejder for at sikre ensretning
og kontinuitet i sårplejen. Et eksempel på
dette er sårgruppen på Bornholm, som i denne
udgave af „Fokus på Sårpleje“ fortæller, hvordan
deres sårgruppe blev etableret - fra tanke til realitet.
God læselyst
Med venlig hilsen
Mette Iversen
Produktspecialist/Sygeplejerske
Coloplast A/S er en danskejet
virksomhed med produktion i
Nordsjælland og Thisted. Coloplast
udvikler og markedsfører sygeplejeartikler til
mennesker hvis livskvalitet afhænger af disse
hjælpemidler. Det drejer sig bla. om stomiartikler,
kontinensprodukter, sår- og hudplejeprodukter
og brystproteser.
insufficiens
Af Overlæge Jan Struckmann,
KAS Herlev
Januar 2000
Definition
Kronisk, venøs insufficiens er en tilstand, hvor venernes
normale funktion er ophævet eller kompromitteret,
som følge af enten klapinsufficiens eller
okklusion af venesegmentet. Venøs insufficiens er
derfor enten et spørgsmål om venøs refluks som
følge af utætte klapper eller obstruktion som ved
dyb venøs insufficiens.
Epidemiologi
Epidemiologiske undersøgelser fra Schweiz,
Finland og Sverige viser overraskende store hyppigheder
af sygdommen. Således fandt man, at
mellem 30-60% af den voksne del af befolkningen
havde sygdommen, så den kunne erkendes klinisk,
men at kun ca. 10% af alle voksne vil få symptomer
i et omfang, der kræver behandling. Det ultimative
stadie af sygdommen, som er det venøse
ulcus cruris, udvikles hos ca. 1% af alle voksne.
I modsætning til vores tidligere opfattelse er det
blevet klart at venøse ulcera ikke alene udvikles
som et postrombotisk fænomen, men at 40-50%
af alle venøse sår alene har superficiel venøs insufficiens
(varicer) som udløsende årsag.
Ætiologi
Der er beskrevet forskellige teorier for ætiologien til
venøs insufficiens. Trykteorien beskriver, at det er
en følge af det intraabdominale tryk, der forplanter
sig til benets vener og dermed giver stress på venernes
klapper, som efterhånden bliver insufficiente.
Den svage venevæg teori beskriver, at den
primære defekt er en metabolisk forstyrrelse i venevæggen.
Dette gør venevæggen mindre resistent
➧

2
over for dilatation - varikøs omdannelse
og dermed følgende klapinsufficiens.
Endelig er der beskrevet
tilstedeværelsen af abnorme
AV-shunts, som giver øget flow
og volumen i venerne, som derved
dilateres og bliver klapinsufficiente.
Den endelige ætiologi er ikke klarlagt,
men man har identificeret forskellige
risikofaktorer inddelt efter
sværhedsgrad. (Se skemaet til
højre).
Muskelvenepumpens
(MVP) funktion hos
raske og hos syge
I stående stilling er trykket i en dorsal
fodvene lig med det tryk, som en
blodsøjle fra hjertet til foden udøver.
Dette hydrostatiske tryk er ca.
100 mm/Hg. Hvis venerne i underekstremiteterne
hele døgnet var belastet
med et tryk på 100 mm/Hg,
ville de efterhånden blive varikøse,
og mikrokredsløbet ville tage skade
med ødemtendens til følge. Den vigtigste
funktion for MVP er netop under
dynamiske betingelser at sænke
trykket i underekstremitetsvenerne til
ca. 10 mm/Hg.
Under arbejde kan en person med
normale veneklapper reducere trykket
i en fodvene til ca. 10 mm/Hg,
mens der vil gå op imod et minut
under efterfølgende hvile, før trykket
vender tilbage til det hydrostatiske
tryk. En venesund person kan altså
ved hjælp af MVP aflaste sine vener
i løbet af dagen. Helt forskellig herfra
er en person med klapinsufficiens.
MVP kan hos en sådan person ikke
reducere trykket til 10 mm Hg under
arbejde, og graden af trykreduktion
vil afhænge af antallet af klapper, der
er insufficiente. Den mindste trykreduktion
ses derfor hos patienter
med kombineret klapdefekter i såvel
det overfladiske (SVI) som det dybe
venesystem (DVI).
Følgende forhold karakteriserer
forholdene ved venetryksmålinger
(se også figuren til højre):
1) Den venesunde og den venesyge
har samme hydrostatiske
tryk i venerne under hvile.
2) Med tiltagende klapinsufficiens
aftager evnen til at reducere det
dynamiske venetryk under muskelarbejde.
3) Venetryksmåling kan ikke adskille
normale fra patienter med venøs
insufficiens, mens dynamisk
venetryksmåling tillader denne
distinktion.
Det har vist sig, at der er en nøje
sammenhæng mellem en manglen-
Stærke Svage Ingen
Arv Overvægt Kostvaner
Kvinder Højde Rygning
Graviditet Stående arbejde Socialstatus
Alder — —
de evne til at reducere venetrykket
og risikoen for at udvikle ulcus cruris.
Hvis det ambulante venetryk er
reduceret til 45-60 mm/Hg, er risikoen
ca. 20% for at udvikle ulcus
cruris. Er trykket derimod kun reduceret
til 60 mm/Hg, stiger risikoen
til mere end 50% for ulcus cruris.
Man har kunnet vise et lignende
fænomen ved at måle venøs refluks
med Duplexscanning. En samlet
venøs refluks på 10 ml/sek eller
mere var associeret med hudforandringer
hos 66% af patienterne,
mens en refluks på under 10ml/sek
ikke var forbundet med hudforandringer.
Symptomer
Symptomer på venøs insufficiens
er: Tyngde, krampe, kløe, hævelse
og smerter. Da disse symptomer
er relativt uspecifikke og samtidig
kan forekomme ved en lang
række andre sygdomme, er det
heller ikke overraskende, at der ikke
er nogen entydig sammenhæng
mellem disse symptomer og graden
af venepumpenedsættelse.
Symptomatologien kan heller ikke
nøjere karakterisere, i hvilket segment
den venøse insufficiens er lokaliseret.
Dette er i modsætning til
de objektive fund, som består i:
Risiko faktorer
Pigmentering, eksem, induration,
ødem og ulcus. Hudforandringer
er altid udtryk for en sværere
venepumpenedsættelse, og den
laveste funktion findes hos patienter
med ulcus cruris.
Teorier for udvikling
af ulcus cruris
Iskæmi teori
Fibrinkappeteorien blev fremsat af
Browse og Burnand i 1982. Histologisk
påviste de fibrinaflejringer perikapillært
ved lipodermatosklerotisk
hud og i nærheden af ulcera. De
foreslog, at denne fibrinkappe var
en diffusionsbarriere for oxygen og
andre næringsstoffer for cellerne.
Under normale omstændigheder
ville cirkulerende fibrinolytiske enzymer
nedbryde dette fibrin, men hos
patienter med kronisk venøs insufficiens
er dette fibrinolytiske system
nedsat, hvilket forklarede, hvorfor
fibrinkappen blev permanent tilstede.
Ifølge teorien udvikles ulcus
som følge af iskæmi forårsaget af
denne fibrinkappe.
Flere argumenter er blevet fremsat
imod denne teori. For det første synes
der ikke at være overbevisende
evidens for, at vævsoxygeneringen
er nedsat ved venøs insufficiens.
Figur af trykkurver
DVO: Dyb venøs okklusion.
DVI: Dyb venøs insufficiens.
SVI: Superficiel venøs
insufficiens (varicer).
Fokus på sårpleje 1/00

For det andet har et histopatologisk
studie vist, at perikapillær fibrinaflejring
er et uspecifikt fænomen, der
forekommer sekundært til ulcereret
hud. Endelig er det vist, at hverken
fibrinkappen eller det mikrovaskulære
ødem repræsenterer nogen diffusionsbarriere
for molekyler på størrelse
med oxygen.
Noniskæmisk teori.
Leukocyt entrapment teorien.
Som følge af indvendingerne imod
en patogenese, der involverer iskæmi,
er der for nyligt blevet fremsat
teorier, der ikke har lav oxygen tension
i vævet som en forudsætning.
Marginering og “entrapment” af leukocytter
i kapillærerne er tilsyneladende
et normalt fysiologisk respons
på øget venetryk. Moyes et al
fandt dette respons hos normale
ved dekliv lejring af benene, men
også hos patienter med venøs
hypertension. Antallet af leukocyt
entrapments tiltog med graden af
kronisk venøs insufficiens, og
hudforandringerne kunne sættes i
relation hertil. Ifølge teorien frigiver
neutrophile granulocytter, proteolytiske
enzymer, frie oxygen radikaler
og kemotaktiske leukotriener.
Disse substanser kan forårsage
vævsdestruktion og med tiden
ulcusdannelse.
Teorien redegør for mange af de patologiske
fund, der ses ved kronisk
venøs insufficiens; men leukocytadhæsion
fører ikke i sig selv til vævsdestruktion.
En intermediær aktivator
synes at være nødvendig.
Endelig er der studier, der tyder på,
at et led i den patologiske proces
er en mangel på vækstfaktorer til
stimulering af hudens celler, fordi
sådanne faktorer bindes i intercellularsubstansen
af aflejrede plasma
proteiner.
Den patogenetiske proces, der
på det mikrovaskulære plan fører
til ulcusdannelse, er ikke endeligt
fastlagt. Derimod synes der at være
enighed om, at den patologiske proces
initieres ved at muskelvenepumpen,
som følge af klapinsufficiens,
ikke kan reducere venetrykket i
stående stilling.
Beskrivelse af det
venøse ulcus cruris
Af alle ulcus cruris vil ca. 70% være
venøse, 20% er arterielle eller blandede
arterielle og venøse, og de resterende
10% er forårsaget af
sjældnere årsager.
Fokus på sårpleje 1/00
Fordeling af ulcus cruris efter ætiologi
Det venøse sår er karakteriseret
ved:
1) at være lokaliseret på indersiden
af crus, hvor der er perforantvener
2) såret er overfladisk med
skrånende sårrande mod ulcus
bunden
3) ofte solitært uregelmæssigt sår,
men flere sår kan optræde
4) randzone med ødem, rødme
og pigmenteringer - desuden
lipodermatosklerose
Ulcus cruris venosum.
Blandet
Venøse
Udredning
Klinisk undersøgelse suppleret med
en bidirektionel Dopplerundersøgelse
vil kunne udrede mere end 90%
af alle tilfælde af venøs insufficiens.
Dopplerprincippet består i et ultralydsignal,
der udsendes fra proben,
og som rettes mod det kar, der undersøges.
Lyden vil blive reflekteret
og kan opfanges af Dopplerhovedet.
Frekvensen af det tilbagekastede
lydsignal ændres med den hastighed,
hvormed partiklerne i
karret bevæger sig. Med moderne
udstyr kan Doppler signalet retningsbestemmes
(bidirektional
Doppler). Herved er det muligt at
bestemme, om et flow i karret er
rettet mod proben eller væk fra
denne.
Arterielle
Bidirektionel hånd Doppler.
Ved udredningen af kronisk, venøs
insufficiens er Doppleren nyttig til
1) refluksmåling i venerne
2) at bestemme distale arterie pulse
3) til måling af det distale arterielle
blodtryk i benet.
Sidstnævnte er specielt vigtigt ved
ulcus cruris diagnostik.
1) Venøs refluks diagnostik
Ved diagnostikken af venøs insufficiens
drejer det sig om at finde og
bestemme reflukspunkterne på
benet, idet målet med en operativ
behandling er at ophæve utætte
reflukspunkter. Refluks kan forekomme
ved den sapheno femorale
indmunding, saphena parvas indmunding
i vena poplithea samt i
perforanterne på crus. Desuden
har det interesse at vide, om der
er refluks i de dybe vener (vena
femoralis, vena poplithea), fordi
kirurgisk behandling af insufficiente
perforanter har vist sig at være uden
effekt, hvis der samtidig er svær, dyb
venøs klapinsufficiens.
➧
3

4
Refluksmåling i lysken og i poples
er principielt ens. Princippet skal
beskrives for poplesmålingen. Benet,
der undersøges, flekteres let.
Doppleren placeres i en vinkel på
45° ° til det kar, der undersøges, fordi
dette giver det største signal. Arterie
poplithea opsøges i bøjefuren,
hvor den afgiver en kraftig arteriel
pulslyd. Umiddelbart lateralt herfor
findes vena poplithea med indmundingen
af saphena parva. Venesignalet
beskrives, som lyden af “vinden
der blæser”. Mens Doppleren
er placeret over venen, klemmes
med den anden hånd på crus muskulaturen.
Refluksundersøgelse i poples.
Hermed sendes en blodstrøm
imod hjertet, og dette kan tydeligt
høres i Doppleren. Når man slipper
igen, må der ikke komme noget
modsatrettet flow, fordi dette tyder
på refluks igennem insufficiente
veneklapper. Hvis der kommer en
langstrakt venelyd, er det nødvendigt
at afklare, om denne refluks
stammer fra den dybe vene eller fra
saphena parva. Dette opnås ved, at
man placerer en staseslange proksimalt
på crus. Denne afsnører evt.
refluks i saphena parva. Når man
gentager undersøgelsen med staseslangen
på, og der stadig er refluks,
er det udtryk for refluks i den
dybe vene. På tilsvarende vis kan
refluksundersøgelse foretages i lysken
af saphena magna og vena
femoralis. Hermed kan man fremkalde
refluks ved at hoste, eller
med samme metodik som på crus,
ved at komprimere lægmuskulaturen
og dermed skabe flow mod
hjertet. Dette flow må ikke løbe
baglæns, når kompressionen ophæves.
Refluksmåling af perforanter foretages
ved at placere Dopplerhovedet
over det sted, hvor man mistænker
en insufficient perforant. Ved
kompression af lægmuskulaturen
fremkaldes ved insufficiens et
udadrettet flow i perforanten
mod Dopplerhovedet.
I hospitalsregi kan Dopplerundersøgelsen
kombineres med simultan
ultralydsundersøgelse såkaldt Duplexscanning.
Fordelen er, at man
får et visuelt billede af det kar, man
undersøger, kan bestemme diameteren
og beregne flow i ml/sek. Ved
yderligere at tillægge farver for flow i
hver sin retning, Triplexscanning,
fås en raffineret metode til at bestemme
refluks eller obstruktion i
venerne. Det forventes, at denne
metode efterhånden vil erstatte flebografi.
2. Pulsundersøgelse.
Distalt blodtryk.
På ben, der er præget af kronisk,
venøs insufficiens med lipodermatosklerose
og eventuelt ulcus, kan
det være svært at palpere pulsen,
specielt bag mediale malleol, hvor
ulcus ofte er lokaliseret. Da ca.
30% af alle ulcera har en arteriel
komponent, er det vigtigt at udelukke
en arteriel årsag, inden en eventuel
kompressionsbehandling
iværksættes. Som en hjælp hertil er
Doppleren meget nyttig. Arteria
dorsalis pedis opsøges på fodryggen
mellem første og anden ekstensorsene,
og arteria tibialis posterior
lokaliseres bag mediale malleol.
Doppleren er meget følsom, og der
kan være nedsat arterielt blodtryk,
selvom man kan opfange et Dopplerpulssignal.
Ved mistanke herom,
må der udføres distal blodtryksmåling
med Doppleren. Der
anbringes en blodtryksmanchet på
anklen. Med Doppleren opfanges
pulsen fra a. dorsalis pedis. Blodtryksmanchetten
blæses op, indtil
signalet forsvinder. Blodtrykket aflæses,
når man, ved at desufflere
Refluksundersøgelse i lysken.
Pulsundersøgelse med Doppler
på fodryg og bag mediale malleol.
manchetten påny, får et Dopplersignal.
Da det aflæste ankelblodtryk er
afhængigt af systemblodtrykket, må
det sættes i relation hertil. Med
Doppleren bestemmes derfor på
tilsvarende vis armblodtrykket. Ankel/arm
index > 0,80, dvs. blodtryk
ankel/blodtryk arm > 0,80. Er denne
kvotient over 0,80, er den arterielle
blodforsyning normal.
Denne måling bør foretages på alle
med ulcus cruris. Det er tillige nødvendigt
at gentage målingen mindst
en gang årligt hos patienter med
kroniske ulcera, idet selv rent venøse
sår med tiden kan få en arteriel
komponent, der gør, at heling ikke
vil indtræde.
Vigtigste
differentialdiagnose
Ubehag i benene er et hyppigt
symptom, der, ligesom ødem i
benene, kan have så vidt forskellig
patogenese som venøs insufficiens,
hjerteinsufficiens og nyreinsufficiens.
Med hensyn til ubehag og smerter i
benene er den sygdom, som er det
hyppigste differentialdiagnostiske
problem, arteriel insufficiens.
Anamnesen og kliniske fund vil dog
ofte med stor sikkerhed kunne afklare,
om det er venøs eller arteriel
insufficiens. Det skal dog bemærkes,
at blandingsformer forekommer
(30% af alle ulcera). Denne
gruppe er vigtig at finde, idet kompressionsbehandling
til patienter
med nedsat distalt blodtryk kan
medføre gangræn. Nedenfor er der-
Fokus på sårpleje 1/00

for redegjort for nogle karakteristika,
som kan være en hjælp ved
denne distinktion.
Ved arteriel insufficiens vil patienten
klage over smerter efter at have
gået et stykke vej, claudicatio intermittens.
Disse smerter sidder
oftest i læggen og forsvinder, når
man står stille nogle minutter. Ofte
vil patienterne klage over kulde i
fødderne, misfarvning af tæer samt
nedsat negle- og hårvækst på benet.
Optræder der sår på crus ved
arteriel insufficiens, vil de ofte sidde
på ydersiden af crus uden relation
til perforanterne. Ved arteriel insufficiens
vil det forværre symptomerne
at løfte benet, hvorimod det hjælper
at lade benet hænge nedad, f.eks.
ud over sengekanten om natten.
Der er nedsat eller manglende puls i
Kompressionsbehandling til
behandlingen af venøse bensår
Af Susan Nørregaard,
Afdelingssygeplejerske,
H:S Videncenter for Sårheling
Bispebjerg Hospital
Mange undersøgelser og praktisk
erfaring viser, at langt den overvejende
del af venøse bensår med
stor succes kan behandles med
kompression. Det er dog en forudsætning
at stille diagnosen rigtigt,
samt at der er viden om og tilgængelighed
til forskellige former for
kompressionsbandager.
Diagnosen venøs insufficiens er en
kronisk lidelse, som kræver livslang
kompressionsbehandling, og behandlingen
rettes kun mod kompressionsbehandling
af underbenet.
Kompressionsbandager:
• Mindsker ødemet gennem øget
vævstryk.
• Reducerer venediameteren.
• Assisterer venepumpen via en
ydre facie, som musklerne kan
arbejde imod.
Hvem må få
kompressionsbehandling
Der skal altid ligge individuelle overvejelser
til grund for behandlingen
af patienten, og man kan som hovedregel
sige, at patienter med distalt
tåtryk på 50mm/Hg eller mere
kan behandles med kompression.
Fokus på sårpleje 1/00
Oversigt over forskelle mellem venøs og arteriel
insufficiens i underekstremiteterne
Venøs insufficiens
Varicer
Fodpuls
-
Tyngde
Krampe
Kløe
Hævelse
Eksem
Brunlig farve af hud
Normal neglevækst
Normal behåring
+ sår, oftest i gamacheområdet
-
Symptombedring ved at løfte ben
Ingensammenhæng med rygning
fodens pulsårer (a. dorsalis pedis,
a. tibialis posterior). Der vil næsten
altid være tale om rygere, hvorimod
En anden målemetode er ankel/arm
index. Dette udføres med en håndholdt
doppler, hvor man med en
blodtryksmanchet måler, det systoliske
arm og ankelblodtryk, i henholdsvis
venstre og højre side. Blodtryks
manchetten placeres så tæt
på anklen som muligt. Ankel/arm
index skal være over 0,8 og udregnes
ved at dividere arm med ankel
blodtryk. Denne måle metode er
dog ikke brugbar hos diabetikere,
da diabetes patienter har stive kar
og dermed falsk, forhøjet ankeltryk.
Metoden er desuden meget usikker,
hvis patienterne har voldsomme
ødemer eller lipodermatosklerose.
Diagnosen venøs insufficiens stilles
ikke blot ved at udelukke arteriel
insufficiens, men kræver flere undersøgelser,
som understøtter diagnosen.
Kompressionsbehandling skal
altid lægeordineres.
Faktorer der har indflydelse
på behandlingen
For at kunne gennemføre en kompressionsbehandling
kræves det, at
behandleren er veluddannet, og at
patienten har forstået sammenhængen
mellem årsag og behandling.
Som behandler skal man altid forsøge
at finde løsninger, som passer til
den enkelte patient; herved fremmes
samarbejdet.
Arteriel insufficiens
+ varicer
Ingen fodpuls
Smerter efter gang (claudicatio intermittens)
-
-
-
-
-
Rødlig eller blålig farve af hud
Nedsat neglevækst
Nedsat behåring
-
+ sår, oftest på foden
Symptombedring ved at sænke ben
Ofte rygere
der ikke er nogen sammenhæng
mellem rygning og venøs insufficiens.
Ved selve anlæggelsen af bandagen
kan effekten af bandagen
beregnes efter følgende ligning:
P= T N/ R W
P er det tryk, som findes under den
anlagte bandage.
T er strækket i bandagen.
N er antal lag af bandagen.
R er benets omfang.
W er bindets bredde.
Ligningen viser bl.a., at antal bind
og overlapninger er afhængig af
ødemets størrelse.
Faktorerne i denne ligning skal altid
ligge til grund for de principper,
hvormed man anlægger en kompressions
bandage, hos den enkelte
patient.
Opdeling af
kompressionsbind
Man kan opdele kompressionsbind
som følger:
Kortstræks bind
Kan strække sig op til 90% af sin
egen længde.
Kortstræk bind har et højt arbejdstryk
og et lavt hvile tryk, hvorfor de
er bedst egnet til patienter, som er
mobile. Bindene kan vaskes og
genanvendes. De skal skiftes dagligt
sålænge patienten har ødemer. ➧
5

6
Mellemstræks bind
Kan strække sig mellem 90-120%
af sin egen længde.
Mellemstræks bind er ofte kohæsiv
(hæfte på sig selv) eller adhæsive
(hæfter på benet), og kan derfor
med fordel anlægges i op til en uge.
Mellemstræks bind kan anlægges
med et højere tryk end kortstræks
bind, og på grund af bindenes kohæsive
eller adhæsive evner sidder
bindene mere stabilt, og giver derfor
mulighed for en mere effektiv
kompression. Bindene kan ofte kun
anvendes én gang.
Langstræks bind
Kan strække sig mere end 120% af
sin egen længde.
Langstræks bind ligger med et højt
hvile tryk, og de kan med fordel
bruges til patienter som er immobile,
samt patienter der ikke har arteriel
insufficiens. Det høje hvile tryk
gør, at bindene skal tages af til natten.
Bindene kan vaskes og genanvendes.
Flerlags bandager
Er bandager som består af flere
bind med forskellige evner, og hvor
mindst et bind har komprimerende
effekt. En sådan bandage kan være
sammensat af bind som polstre og
dermed fordeler trykket under bandagen
bedre, eller være tilsat behandlingsmidler
til omgivelserne.
Bandagerne er éngangs bandager
og skiftes én gang ugentligt.
Kompressionsbandagen
er
skredet i hælen,
og er samtidig
faldet ned, hvilket
vil medføre stase i
ankel området.
Eksempel på polstring her med gips underlag.
Korrekt anlagt kompressionsbandage, anlagt fra tæernes grundled til
op under knæet.
Den enkelte forhandler af kompressionsbindene
kan altid oplyse, hvilket
stræk der er i deres bandager.
Polstring
Polstringsvat bruges til at fordele
trykket under bandagen bedre, så
trykspor og evt. tryksår på udsatte
steder som tibia kan forebygges.
Polstringsvat udligner ujævnheder i
benets facon (champagneflaske
Ødem
omkring
malleolerne
og i forfoden,
kompressionsbandagen
har
været for
stramt anlagt i
ankel området
(stase).
formet ben), samt opsuger den væske,
som dannes under bandagen
ved ødem reduktion.
Hvordan anlægges en
kompressionsbandage
En korrekt anlagt kompressionsbandage
skal anlægges fra tæernes
grundled, til op under knæet, og
hælen skal være dækket. Bandagen
skal anlægges med et gradueret
tryk, således at trykket er højest i
forfoden og lavest under knæet. Foden
skal være i 90 graders vinkel.
Man mener, at det ideelle tryk under
kompressionsbandagen skal være
40mm/Hg i ankel niveau.
Komplikationer
Når man anvender kompressionsbind,
er der altid risiko for afklemning
af det arterielle og venøse
kredsløb. Afklemningen opstår ofte
på grund af dårligt anlagte bandager,
som falder ned eller skrider i
hælen. Bandagerne falder ofte ned,
fordi de er for løst anlagt eller omlægges
for sjældent. Trykspor og
tryksår på udsatte steder som tibia
og malleolerne, er hyppige komplikationer,
hvorfor polstring altid skal
være med i overvejelserne, når der
anlægges kompressionsbandager.
Som behandler skal man være opmærksom
på, at kompressionsbehandling
kan forårsage lungeødem
hos patienter med dårlig hjerte lunge
status. ●
Fokus på sårpleje 1/00

Dansk Selskab for Sårheling
Sårheling (DSFS)
Finn Gottrup og Kirsten Müller
(formand og næstformand i
DSFS)
H:S Videncenter for Sårheling,
Bispebjerg Hospital,
2400 København NV
Den øgede fokus på sårområdet
har de seneste 10 år medført nye
initiativer, herunder oprettelsen af
såvel lokale som internationale foreninger
og sårcentre over hele verden.
Konstruktionen og strukturen
af disse aktiviteter er forskellig og
afhængig af sundhedssystemet i de
specifikke lande og regioner. Denne
artikel vil kort beskrive dannelsen
og funktionen af den danske sårforening:
Dansk Selskab for Sårheling
(DSFS).
DFSF blev grundlagt i 1992 af en
gruppe læger og sygeplejersker
med speciel interesse for sårheling
og sårbehandling. På dette tidspunkt
var der ikke fungerende foreninger
af den slags i Skandinavien.
Formål
Organisere og gennemføre kongresser
og møder selvstændigt eller
i samarbejde med nationale eller
internationale foreninger med lignende
interesser.
Øge og støtte uddannelse og
forskning i området sårheling, især
relateret til sårtyper, epidemiologi,
patogenese, patologi, diagnostik,
forebyggelse og behandling af
forskellige, ætiologiske sårtyper.
Initiere og forbedre venskab og
samarbejde mellem grupper, der
arbejder med sårheling og behandling
i Danmark.
Medvirke til et bedre samarbejde
mellem organisationer, firmaer og
enkeltpersoner med interesse i alle
aspekter af sårheling og -behandling.
Organisation
Medlemskab: Alle interesserede
fra sundhedssektoren kan blive
medlemmer. Ikke sundhedspersonale,
der aktivt forsker eller deltager
i andre relevante aktiviteter for sårområdet,
kan også blive medlem.
Et medlemskab koster 225 kr. årligt.
Fokus på sårpleje 1/00
Bortset fra firmaansatte har alle
medlemmer stemmeret ved generalforsamlingen.
Firmaansatte medlemmer
kan heller ikke blive valgt
ind i bestyrelsen eller udvalgene.
Firmaer kan blive sponsorer. Derved
opnås fortrinsret til reklamer i foreningens
blad “Sår”, og ved forårsmødet
stille et bestemt areal gratis
til rådighed for udstilling. Derudover
er sponsorernes logo normalt på
bagsiden af bladet “Sår”.
Bestyrelsen består af 8 medlemmer
(4 læger og 4 sygeplejersker). Formanden
vælges af bestyrelsen, og i
tilfælde af at det er en læge, skal
næstformanden være en sygeplejerske.
Bestyrelsesmedlemmerne
vælges ved den årlige generalforsamling,
som foregår under landsmødet
om efteråret.
Udvalg
Selskabet har to permanente udvalg,
som begge har fungeret siden
selskabets stiftelse, et informationsudvalg
og et uddannelsesudvalg.
Informationsudvalget.
Dette udvalg står for bladet “SÅR”,
der udkommer 4 gange årligt. Bladets
formål er at publicere kliniske
og eksperimentelle artikler om sårheling
og sårbehandling samt bringe
oversigtsartikler og tiltag der
sker inden for sårbehandling generelt,
anmelde relevant litteratur og
bringe referater fra selskabets temadage.
Har læseren en idé eller stof til en
artikel, som kunne være af interesse
for andre, bedes I kontakte bladets
redaktør Bo Jørgensen. Gælder
det et besøg, eventuelt
kombineret med et interview, vil bladets
journalistiske medarbejder Ann
Brockdorff altid have mulighed og
interesse for at arrangere dette.
Som et af de nyeste tiltag har bladet
fået sin egen webside
www.saar.dk. Bladet interesserer
sig også for andre relevante websider
med sårhelingsstof . Dette varetages
af Rolf Jelnes, der gerne ser
henvendelser fra læsere vedrørende
nye websider .
Efter at både Norge og Sverige har
fået deres egne sårselskaber er
“SÅR” blevet et fælles blad,
som i fremtiden vil indeholde
artikler fra disse lande.
Uddannelsesudvalget
Udvalget har til formål at
tilvejebringe uddannelse til
selskabets medlemmer
samt andre sårinteresserede.
Dette sker i forbindelse
med afholdelse af temadage
af en eller to dages varighed
henholdsvis forår
og efterår.
Foreningen har nu eksisteret
i 7 år og har et
medlemstal på over 900
betalende medlemmer.
Medlemmerne består primært
af sygeplejersker og
læger, men også af andre
typer af sundhedspersonale
som fodterapeuter,
fysioterapeuter etc. Foreningen
har stadig medlemmer
i såvel Norge
som Sverige, men efter
at disse lande har fået
egne foreninger og modtager
bladet “Sår” gennem
disse, er antallet i
DSFS faldet. Foreningen
har 22 sponsorer, som er
meget flittige til at udstille ved vore
møder og reklamere i “Sår”.
Som et af de nyeste tiltag har også
foreningen fået sin egen webside
www.dsfs.org. Websiden er rent
strukturelt færdig, men mangler
endnu at få lagt indhold ind i de enkelte
underpunkter.
DSFS og bladet “Sår” er nu etablerede
funktioner inden for det danske
sundhedssystem. Der sker for
tiden mange nye tiltag og ændringer
inden for sårområdet, hvilket
kan betyde at vi får nye initiativer og
baggrunde for arbejdet såvel i klinikken
som rent organisatorisk. Vi
er dog overbevist om, at der også i
fremtiden vil være brug for en forening
som DSFS og et blad som
“Sår”. ●
Hvis man øsker medlemskab
i DSFS kan man henvende
sig til forretningsfører for
DFDS Niels Müller på tlf./fax
+45 48 17 70 25.
7

8
Sårplejegruppen på Bornholm -
Af Doris Horst,
Primærsygeplejerske,
Rønne kommune
Sårplejegruppen på Bornholm så
dagens lys i foråret 1994. Anledningen
var et opfølgningskursus på
det første “Projekt Faglig Udvikling”,
som Dansk Sygeplejeråd havde sat
i værk i 1992-93.
Med hjælp fra Amtskredsen sendte
vi et brev ud til de ledende sygeplejersker
i primær og sekundær sektor
med en forespørgsel, om man
ville støtte en tværsektoriel sårplejegruppe
og være behjælpelig med at
finde frem til de sygeplejersker, der
interesserede sig særligt for sår.
Det lykkedes! og den 7. juni 1994
holdt gruppen sit første møde.
Siden da har gruppen eksisteret i
bedste velgående. Nogle af sygeplejerskerne
har holdt ved siden
begyndelsen, andre er gået ud og
nye kommet til af mange forskellige
årsager. Antallet af medlemmer har
hele tiden ligget på 12-16, og antallet
af fremmødte har i gennemsnit
været ca. 10, et passende antal,
synes vi. Medlemmerne kommer fra
alle 5 kommuner, typisk 1 sygeplejerske
pr. område i kommunen, 3
fra sygehuset (vi har kun 1) og 1
sygeplejerske fra hudlægens praksis.
Formål
På gruppens første møde vedtog vi
følgende formål, som har været vejledende
for arbejdet siden: “At have
et forum, hvor sygeplejersker med
særlig interesse for sårpleje kan
mødes, diskutere og blive enige om
principper og retningslinjer for god
sårpleje. Disse retningslinjer skal
være vejledende for sårplejen udført
af sygeplejersker i primær og sekundær
sundhedstjeneste. Gruppen
ajourfører retningslinjerne i takt
med ny viden på området. Vi tilstræber
et tværfagligt samarbejde
med læger, fysioterapeuter og fodterapeuter.”
Mål
Målene med arbejdet i gruppen er
blevet aftalt for ca. 1 år ad gangen.
Vi har forsøgt at formulere dem
konkrete, realistiske og målbare
omkring et emne. Som regel har vi
Fokus på sårpleje 1/00

en netværksgruppe
nået det, vi har sat os for - med
lidt forsinkelse. Se til sidst under
resultater.
Rammer
Det første år betalte DSR alle direkte
udgifter, der var forbundet
med møderne, f. eks. til transport.
Efter det første år har vi fortsat fået
sekretærbistand fra Amtskredsen,
f. eks. til kopiering og udsendelse
af materiale, ajourføring af medlemslister
samt praktisk og økonomisk
bistand til temadage/aftener.
Vores arbejdsgivere - de fleste i
hvert fald - bidrager med at betale
transporten og give en kop kaffe
med brød til møderne. Vi mødes
på skift rundt om på arbejdsstederne.
Vi holder ca. 4 møder om
Fokus på sårpleje 1/00
Gruppens 5-års
fødselsdag i
strålende solskin
foran Amtskredsens
dejlige hus i Rønne.
12 af gruppens 16
medlemmer var til
stede samt
amtskredsformand
Lis Gees som står
på bagerste række
længst til højre.
året, som regel kl. 14-16. Nogle
bruger 1 times fritid på møderne,
andre får tiden betalt “time til
time”. Vi ser frem til, at netværksarbejde
som dette anerkendes
som reel arbejdstid. Det er jo en
indsats, der kommer vores arbejdsplads
til gode!
Til hvert møde vælges en ordstyrer
og referent fra “værtsarbejdspladsen”,
referaterne kan
ses af alle interesserede ude på
arbejdspladserne. Der ingen
formand, men en kontaktperson
udadtil, som også sender indkaldelse
ud før hvert møde med
forslag til en dagsorden. På den
måde synes vi, at der er en passende
balance mellem en løs/
åben struktur og alligevel så
meget styr på tingene, at det ikke
falder fra hinanden.
Resultater
Hvilke resultater er der så kommet
ud af sårplejegruppens eksistens?
Det vigtigste er vel nok det uformelle
netværk i sig selv, der bidrager til
at højne kvaliteten af sårplejen, når
man støder på særlige problemer -
der er altid nogen at spørge til råds,
og især kan vel nok fremhæves det
frugtbare samarbejde mellem sygeplejerskerne
på sygehuset og i
kommunerne.
Sårplejegruppen har været initiativtager
eller medarrangør af en lang
række temadage/-aftener om emner
i relation til sår og sårpleje - de
fleste tværfaglige med rigtig god
tilslutning og et højt fagligt niveau.
Emnerne har været:
• diabetiske sår
• venøse bensår
• hygiejne/rene principper i
sårplejen
• forskning og sårpleje
• sår og sårbehandling generelt
• fodterapeutens arbejde
• kompressionsbehandling ved
venøse bensår
• kompressionsstrømper i
hverdagen
Gruppen har samlet litteratur, et
ringbind med nye relevante artikler
på nordiske sprog, som står tilgængeligt
ude på arbejdspladserne.
Sårplejegruppen har udarbejdet forskelligt,
skriftligt materiale, bl. a. kriterier
for hygiejne i sårplejen.
Endelig har vi holdt hinanden orienteret
om ny litteratur og kurser.
Mange har været på kortere kurser.
2 af medlemmerne har deltaget i
“Længerevarende efteruddannelse
for sygeplejersker, der beskæftiger
sig med mennesker med sår”. De
opgaver, der er skrevet i forbindelse
med efteruddannelsen - en “Sårhåndbog”
i en kommune og om
“Sårplejeplan” i en anden, kan bruges
af alle gruppens medlemmer. ●
Doris Horst, sygeplejerske
og kontaktperson for
“Sårplejegruppen på Bornholm”
tlf. arbejde 56957500
fax 56956473
9

10
Brevkasse
Sørgsmål:
Hvordan behandles et blandingssår?
Svar: Blandingssår
Af alle ulcus cruris vil ca. 70%
være venøse bensår, 20% arterielle
og ca. 10% blandingssår.
Hvis én patient har et sår,
der både er arterielt og venøst
betinget, er det hovedreglen,
at den arterielle komponent
skal korrigeres først dvs. arteriel
rekonstruktion, før kompressionsbehandling
kan
iværksættes. Kompressionsbehandling
er som udgangspunkt
kontraindiceret, hvis der
er ophævede distale pulse i a.
dorsalis pedis og a. tibialis
posterior eller hvis det distale
blodtryksindex - ankelarmindex
er < 0.80. Når den arterielle
komponent er elimineret,
kan venøs kompressionsbehandling
iværksættes og først
da, kan det venøse bensår
bringes til heling.
Overlæge Jan Struckmann
Spørgsmål:
Hvordan vælges det rette
antibioticum ved et inficeret
sår? - Hvornår er det relevant
med podning?
Svar: Antibiotika
behandling til bensår
Som udgangspunkt er alle
kroniske bensår koloniserede,
og de kan ikke gøres sterile
med antibiotika behandling.
Der er ofte tale om blandingsflora.
Lokal antibiotika behandling
frarådes pga. risiko
for antibiotika sensibilisering,
og systemisk behandling
kommer kun på tale ved
spredning, f.eks Erysipilas,
hvor pencillin vil være første
valgs præparat.
Med mindre der er tale om
systemisk spredning anses
dyrkninger fra venøse bensår
at være formålsløse.
Overlæge Jan Struckmann
SeaSorb Bandage og Stabilon Sekundær Bandage er en god
kombination til væskende sår - her brugt på et bensår, men
kombinationen er lige så effektiv på f.eks. abdominal kirurgiske sår.
En bandage til
væskende og
inficerede sår
Af Jane Prip Kruse,
produktchef
Væskende sår kan være svære at
bandagere. Der er stor risiko for
maceration, hvis sårsekretet spredes
under bandagen. Det er ofte
også nødvendigt med hyppige skift,
fordi bandagen ikke kan håndtere
så store mængder sekret, som såret
afgiver. Hyppige skift kan være
meget irriterende for huden, som
belastes hver gang en klæbende
bandage tages af.
SeaSorb Bandage er en højabsorberende
alginatbandage, der består
af natrium-kalciumalginat tilsat
CMC. Alginat er et naturprodukt
udvundet af tang, hvis lægende og
absorberende egenskaber har været
kendt i århundreder.
På grund af en unik fremstillingsteknologi,
hvorunder alginaten fry-
setørres, dannes vertikale porrer i
bandagen, hvilket gør, at det absorberede
sårsekret ikke kan spredes
i bandagen. Bandagen forbliver
altså tør udenom såret, således
at huden beskyttes mod maceration.
Der hvor sårsekretet absorberes
dannes en blød gel, som beskytter
nerveenderne i såret.
SeaSorb Bandage kan ikke behandle
en infektion, men bandagen
kan absorbere pus fra inficerede
sår, og er derfor med til at gøre
håndteringen af inficerede sår
lettere for sygeplejersken.
Ved fiksering af SeaSorb anbefales
det at anvende Stabilon
Sekundær Bandage. Stabilon har
en meget høj fordampningsevne,
og anvendt sammen giver de to
bandager en uovertruffen ekssudathåndtering
og lange skifteintervaller.
●
● Lokal absorption - og god ekssudathåndtering
● Velegnet til inficerede sår
● Behagelig for patienten
● Nem og enkel håndtering
Fokus på sårpleje 1/00

Særlige problemer hos
patienter med bensår
Hjemmeplejeleder
Lene Henriksen,
Hjemmeplejen Bispebjerg
- område vest
I forbindelse med behandling af
patienter med ulcus cruris er det
ikke ualmindeligt, at der opstår
komplikationer i såret eller såromgivelserne
fx. i form af eksem, sensibilitet
overfor behandlingsmidler,
hypergranulation etc.
Eksem ved venøs
hypertension
Eksem opstået som følge af venøs
hypertension kaldes populært for
staseeksem, men den korrekte
benævnelse for staseeksem er:
Eksem ved venøs hypertension.
Forhøjet venetryk i benet under muskelarbejde
medfører stiv, fortykket
og pigmenteret hud, såkaldt lipodermatosklerose.
Denne hud er vulnerabel og kan
derfor undertiden blive sæde for
eksem. Ødem som følge af insufficiens
i lymfebanerne kan også
bidrage til hudens vulnerabilitet.
Lymfebanerne bliver specielt
insufficiente efter recidiverende
erysipelas udgået fra bensåret.
Eksemet forebygges og behandles
med kompressionsbandage (elasitsk
højkompressionsbandage udøvende
et tryk på 30-40 mm Hg i
ankelområdet eller kortstrækskompressionsbandage).Højtryksbandage
kan kun anvendes ved et arterielt
tåtryk på > 60 mm Hg. Desuden
behandles eksemet med steroidholdig
salve eller tjære.
Sensibilisering
Et andet typisk problem i relation til
bensår er sensibilisering, som viser
sig som kløende, rød og skællende
affektion omkring såret. Årsagen
hertil kan være kontaktallergi overfor
et lokalt behandlingsmiddel.
Kontaktallergiske eksemer opstår
hyppigere omkring et bensår end
andre steder på huden, fordi allergenerne
lettere trænger igennem et
sår end gennem intakt hud.
Fokus på sårpleje 1/00
De allergener som oftest fremkalder
kontakteksem, er lanolin, parabener,
parfumer, chinoform og
neomycin. Gummiallergi ( fra
gummihandsker) kan også spille en
rolle. Lanolin er et almindeligt fremkommende
salvegrundlag, parabener
tilsættes mange cremer og salver
som konserveringsmiddel og en
del lokale behandlingsmidler er
desuden ofte parfumerede.
Neomycin har især tidligere været
et yndet tilsætningsstof m.h.p. at
forebygge infektion og chinoform
der er jodholdigt, bruges udfra
samme intention. Sensibilisering
kan forebygges ved at undlade at
anvende kendte allergener i lokale
behandlingsmidler. Lanolin er
vanskeligt at undgå, men Macrogol
kan anvendes som salvegrundlag i
stedet for lanolin. Eksempel på
salver der ikke indeholder hverken
lanolin, parabener eller parfumer er
Neribase fedtsalve og Nerizona
fedtsalve.
Allergisk kontakteksem behandles
først og fremmest med seponering
af det skyldige allergen. Allergenet
kan påvises via lappeprøvetestning
(standardtlappeprøver + ulcus cruris
serie). Eksemet behandles desuden
med steroidholdig salve eller
creme i en kortere periode.
Stærkt væskende sår
Kraftig væsken fra såret er betinget
af det forhøjede tryk i venerne og
heraf følgende udsivning af væske
m.m. fra kapillærnettet samt fra
bakteriefloraen i såret.
Kraftig væsken fra såret behandles
med kompressionsbandage samt
sugende lokalbehandlingsmidler
(f.eks. alginater). Hyppige skiftninger
er nødvendige for at hindre
maceration af den omgivende hud.
Princippet er iøvrigt at skifte så
sjældent som muligt, da dette
fremmer sårhelingen.
Maceration af sårkanter
Rød væskende affektion af sårkanter
opstår som regel p.g.a. toksisk
påvirkning fra sårsekret. Maceration
kan dog også opstå under tilhæft-
ning af en hydrocolloidbandage eller
andre former for bandager. Er
maceration opstået, kan det
behandles med kortvarig brug af
steroidcreme eller salve. Maceration
forebygges ved at beskytte sårkanterne
med zinkpasta, hvorpå
bandagen stadig kan klæbe.
Infektion
Kroniske sår vil altid være koloniseret
af bakterier. Om de har nogen
indflydelse på sårhelingen, ved man
ikke. Hvorvidt deres enzymer nedbryder
nekrose og derved fremmer
helingen, eller om de evt. hæmmer
nyvækst, ved man ikke idag.
Når bakterier fra såret invaderer den
omkringliggende hud og underhud,
opstår der en infektion - en cellulitis.
Huden bliver rød, infiltreret, øm
og varm. Der er oftest ledsagende
feber. Årsager er sædvanligvis hæmolytiske
streptococcer (type A, B,
C eller G) og tilstanden kaldes da
erysipelas. Behandlingen er penicllin,
men hvis der samtidig er
penicillinresistente staphylococcer,
er det nødvedigt at behandle med
et præperat der er resistent overfor
penicillinase, f.eks. Diclocil.
Ved penicillinallergi anvendes en
kombination af Erytromycin og Fucidin
for at undgå resistentudvikling.
Behandlingen skal være systemisk
og ikke lokal, da dette fremmer resistentudvikling.
Hypergranulation
Ensartede hypergarnulationer opstår
undertiden i sår, hvor samspillet
med den fremvoksende epidermis
ikke fungerer. Få dages behandling
med en steroidholdig creme kan
ændre dette forløb og dæmpe granulationerne
til det ønskede niveau.
Lapispensling fremkalder nekrose
og bør ikke anvendes.
Kirugisk fjernelse er unødvendig.
Uensartede hypergranulationer,
specielt i periferien af ulcus, hvor de
kan være voldformede, kan være
udtryk for malign udvikling og bør
biopseres. ●
11

12
Fugtig sårheling -
på let til moderat
væskende sår
Fugtig sårheling er i mange tilfælde
at foretrække, når man skal behandle
sår. Fugtig sårheling giver en hurtigere
opheling af sår, en pænere
ardannelse og et større velbehag for
patienterne. Som det blev beskrevet
i sidste nummer af Fokus på Sårpleje
er det dog vigtigt, at man
anvender de rigtige bandager til de
forskellige faser i sårets udvikling.
Når et sår ikke længere væsker så
meget er det på tide at skifte fra en
meget absorberende bandage til en
Coloplast Sårlegat
bandage, som holder såret fugtigt
og giver lange skifteintervaller.
Et plus for patienten
På Dansk Selskab for Sårhelings årsmøde, der blev
afholdt d. 12. og 13. november 1999, blev Coloplast’
Sårlegat uddelt.
Hædersprisen på 6.000 kr. blev tildelt sygeplejerske
Anita Bang fra Odder Centralsygehus. Anita var blevet
indstillet til prisen af sin kollega. Og begrundelsen
for at give Anita hædersprisen var, at Anita har gjort
en meget stor indsats for sårbehandlingen og sårrensningen
på Odder Centralsygehus. Samtidig har
Anita været god til at viderebringe sin viden, så både
kollegaer og patienter har fået stor glæde af den.
Sygeplejerske Marianne Gottenborg fra Esbjerg Centralsygehus
havde søgt om økonomisk støtte til deltagelse
i EWMA’ kongres i Stockholm i maj 2000 og fik
4.000 kr. hertil.
Comfeel Plus sårbandager er hydrokolloide
bandager, som er meget
velegnet til let til moderat væskende
sår. Bandagerne bevarer
den optimale fugtighed i såret gennem
helingsforløbet. Bandagerne
beskytter nerveenderne og det nydannede
granulationsvæv. Patienterne
kan gå i bad med bandagen på,
● Tynde kanter, så bandagen
ikke hænger i
● Ingen rester i såret
● Skiftemarkering på bandagen
og de længere skifteintervaller giver
en større frihed for patienterne.
Et plus for personalet
Comfeel Plus sårbandager er
nemme at arbejde med - også
med handsker på. Bandagerne har
meget tynde kanter, så bandagen
sidder sikkert uden at rulle af. Når
bandagerne har absorberet sårsekret
skifter overfladen farve til mælkehvid.
Når denne farve er ca. 1
cm. fra kanten er det tid til at skifte.
Skift af bandagen er hurtigt og enkelt.
Bandagerne efterlader nemlig
ingen rester i såret.
To varianter
Comfeel Plus sårbandager findes i
to varianter - Comfeel Plus Ulcus
Sårbandage og Comfeel Plus
Transparent Sårbandage. Forskellen
mellem de to produkter består
hovedsagelig i tykkelsen og deres
absorptionskapacitet. Comfeel
Plus Ulcus Sårbandage indeholder
cellulose og alginat og kan derfor
absorbere mere end Comfeel Plus
Transparent Sårbandage, som består
af cellulose.
Begge bandager kan bruges profylaktisk
og som sekundær bandage
ved anvendelse af Purilon Gel. ●
Legatmodtagerne Anita Bang, Marianne
Gottenborg og Lone Haase omgivet af markedsdirektør
Finn Ketler og produktchef Jane Kruse.
Sygeplejerske Lone Haase havde søgt om økonomisk
støtte til deltagelse i Længerevarende efteruddannelse
for sygeplejersker, der interesserer sig for
mennesker med sår. Lone fik 2.000 kr. hertil.
Fokus på sårpleje 1/00
Comfeel, SeaSorb, og Stabilon er registrerede varemærker ejet af Coloplast A/S. 01.00. Produktion: DtP Center/Multi Scan