Se programmet for 2010 her - Esbjerg International Chamber Music ...

med den instrumentation de er tænkt i og skabt
for. For at citere Stravinskij igen : ”Beethoven
er en af alle tiders største instrumentatorer,
netop fordi man ikke lægger mærke til hans
instrumentation der er så nært forbundet med
musikkens karakter”.
Dog må vel netop komponisten have lov til
at pille ved sine egne værker og i det værk vi
skal høre er det lykkedes Beethoven i høj grad
at skabe et nyt værk der synes at fungere på
sine egne præmisser, selvom det ikke synes
umiddelbart indlysende at lave en klavertrio
om til en strygekvintet. Ifølge en historie fra
tidsskriftet Cæcilia i 1842 lavede Beethoven sit
arrangement som reaktion på en musikelskers
noget uheldige forsøg på at omarrangere trioen.
Da Beethoven havde set dette amatørarbejde,
gik han i gang med at lave sit eget detaljerede
arrangement. Denne episode fandt sted i 1817, i
en periode hvor Beethoven gik og ladede op til
sin sidste store skabelsesperiode, og det passede
ham måske godt ”bare” at omarrangere og ikke
komponere for han reviderede ikke i ungdomsværket,
tilføjede intet og ”oversatte” blot værket
så godt som det er muligt. De eneste markante
bearbejdninger er når klaveret har store spredte
akkorder som ikke lige sådan er til at spille på
en violin. Det harmoniske ”fyld” i klaveret er
lagt i de to bratscher, mens celloen stort set blot
spiller baslinierne og kun kommer lidt frem i
variationerne og menuetten.
Jesper Lützhøft