Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

VI HAR jO
HELT UTROLIG MEGET
TILFæLLES!
Af Robert Hilmanns, ZAKK, Düsseldorf
I
slutningen af marts fandt forberedelsesseminaret
forud for ENCC‘s medarbejderudvekslingsprogram
BECC sted i Berlin. Selve udvekslingen
vil finde sted i løbet af 2010 og vil komme til at
vare mellem én uge og 6 måneder. Men mere om
det senere. I det følgende vil jeg give jer en kort
beskrivelse af mine erfaringer, med det formål at
overtale jer til selv at deltage i medarbejderudvekslingen
i det kommende år!
STORE FORVENTNINGER
Før jeg tog til Berlin, havde jeg kun en vag
forestilling om, hvad der ventede mig, men ikke
desto mindre temmelig høje forventninger. Især
forestillede jeg mig, at det kulturhus, som jeg
skulle udveksles med, skulle leve op til nogle helt
bestemte kriterier. Allerførst skulle det have mest
muligt til fælles med ZAKK. Det vil sige, at det
selvfølgelig skulle beskæftige sig med de samme
områder som os, være lige så stort som vores
kulturhus, ligge i et land, hvor jeg kunne begå
mig sprogligt og allerhelst beskæftige sig med
interkulturelt arbejde, ligesom jeg gør.
Et hurtigt blik ned over BECC’s hjemmeside,
hvor de deltagende huse stod listet med en kort
præsentation, var temmelig tankevækkende. For
udover de tyske huse, E-Werk Freiburg og E-Werk
Erlangen, havde ingen af de deltagende huse samme
struktur som ZAKK. Derfor indstillede jeg mig
på, at jeg måtte tage det, som det kom, og forsøge
i det mindste at finde en person, som jeg havde
noget til fælles med.
IND I CENTRUM
”Get-together-aftenen“ fandt sted i Kulturhuset
ACUD, og allerede dér blev det klart for mig, at jeg
denne gang befandt mig på den anden – og for
mig helt ukendte – side, hvad angår rollefordelingen
i et af projektforløb. Normalt er jeg nemlig
altid organisator, men denne gang var jeg deltager,
og andre havde nu organiseret noget for mig.
Jeg kom i tanke om min egen rolle i et projekt, jeg
organiserede tilbage i 2007. Dér blev forskellige
kunstnere fra flere europæiske lande og fra forskellige
kunstneriske felter ført sammen. Efter kort tid
udviklede der sig en fantastisk gruppedynamik,
som jeg dog aldrig rigtig blev en del af, da man
som organisator oftere befinder sig i periferien
af begivenhedernes gang end i centrum. Og lige
præcis dette var anderledes på BECC-seminaret,
for her var kulturoperatørerne - ikke kunstnerne
- midtpunkt. Gennem dette perspektiv-skift, har
jeg fået et andet syn på tingene, som helt sikkert
vil komme mig til gode, også i mine egne projekter
i fremtiden.
ET VENDEPUNKT
Som nævnt havde jeg før seminaret den opfattelse,
at medarbejderudvekslingsprojektet kun
gav mening, hvis jeg kunne finde en partner, som
ZAKK havde mest muligt til fælles med. I løbet af
de første dage blev det dog klart for mig, hvor meget
jeg har til fælles med ALLE kulturhusene. Vendepunktet
kom i forbindelse med en præsentation
af Søren Søeborg Ohlsen, der er vicepræsident i
ENCC. Hans oplæg viste, at kulturhusene kan inddeles
i tre kategorier: de, der stiller infrastruktur
og faciliteter til rådighed, de, der præsenterer forskellige
kulturtilbud, som i bund og grund bliver
indkøbt og videresolgt via billetter og endelig kulturhuse
som ZAKK og de andre, der deltog i seminaret,
som befinder sig lige midt imellem og gør
begge dele.
MAN KAN SAGTENS LÆRE AF DE ANDRE
Og på netop denne måde minder alle kulturhusene
om hinanden, og vi har jo helt utrolig meget
tilfælles! Fx. samarbejder alle husene med andre
partnere og skaber netværk – ligesom de i sidste
ende alle ”organiserer“ kultur. Og derfor kann
man også lære noget af hvert eneste kulturhus.
Kulturhuset i Pecs i Ungarn modtager fx. kun et
tilskud, som dækker løn og driftsomkostninger.
Hele kulturprogrammet skal derfor financieres via
projektmidler. Det deltagende danske kulturhus
(Kulturanstalten Vesterbro, red.) arbejder primært
med at stimulere andre i kulturarbejdet, dvs. at de
stimulerer udefrakommende grupper til selv at
blive kulturelt aktive. Kulturhuset støtter dem kun
i organisationen af deres egne begivenheder og
har altså heller ingen indflydelse på indholdet.
IKKE HVAD MEN HVORDAN!
Der findes dog også fælles problemer, som ethvert
europæisk kulturhus må håndtere (stikord:
finanskrise), og efter at alt dette var blevet klart for
mig, handlede det for mig ikke længere primært
om spørgsmålet ”Hvad laver de andre?“, men i
langt højere grad om spørgsmålet ”Hvordan gør
de det?“ Selvom de øvrige tyske kulturhuse endda
har de samme kunstnere på programmet som
ZAKK, så findes der anderledes og interessante
svar på spørgsmålet ”hvordan gør de det?“ (Stikord:
disposition, billetsalg, teknik etc.) - og dette
var fuldstændig uafhængigt af kulturhusets >
NY RUNDE AF
BECC – KOMMER
SNART
ENCC’s medarbejderudvekslingsprogram
Bridge Between European Cultural Centres,
der har opnået støtte fra EU for en 2-årig
periode, skyder anden runde i gang
umiddelbart efter Project Fair i Wien den
28.-29. oktober.
Er du interesseret i måske at deltage, kan
du følge med på ENCC’s hjemmeside www.
encc.eu, hvor alle relevante oplysninger
offentliggøres.
Du er også meget velkommen til at
henvende dig til Kulturhusene i Danmarks
sekretariat, hvis du har spørgsmål til de
tidligere udvekslingsforløb eller gerne vil i
kontakt med tidligere danske deltagere.
Kontakt os på kulturhusene@kulturhusene.
dk eller tlf. 33141200
> emneområder, størrelse og modersmål. Derudover
skulle der åbenbart et europæisk medarbejderudvekslingsprojekt
til, for at man kunne lære
sine sydtyske kolleger at kende!
GOD TID ER GODT
En fordel ved seminaret var det lange tidsforløb på
fire dage. Vores leder og jeg er ofte tidligere taget
på besøg i kulturhuse i Nederlandene, og man får
også altid et eller andet med hjem fra den slags
besøg. Men at man denne gang havde fire dage
til at lære folk at kende i, gav udvekslingen en helt
anden og mere intensiv kvalitet. For på de korte
ture komme samtalerne sjældent videre end til
”Hvad laver I?“. Det med ”hvordan“ bliver for det
meste kun berørt ganske let.
SEMINAR I GODT SELSKAB
Atmosfæren på seminaret var afslappet, venskabelig
og uformel – det er simpelthen noget andet
at møde kolleger på denne måde, end når man
deltager i seminarer eller konferencer, hvor der
også er kommunale embedsmænd og andre kulturfolk
til stede.
Jeg har fået mange flere perspektiver på mit
eget arbejde. Det gælder både den indholdsmæssige
del, men også helt generelle hverdagsting,
som fx. samarbejdet med kollegerne fra andre afdelinger.
For gennem den direkte sammenligning
ser man jo både, hvad det er, man har, men også
hvad man måske kunne have.
KONTAKTER I 14 LANDE
Allerede efter den første aften havde jeg lært så
godt som alle at kende og havde udvekslet de første
arbejdserfaringer med dem. Også de følgende
dage mødtes vi med hinanden – også uden for
den programsatte tid. De fire dage alene gav mig
kontakter i hele Europa, idet 20 huse fra 14 lande
deltog i seminaret. Og selvom mange af husene
ikke selv lige arrangerer indie-koncerter, 30+ fester,
interkultur eller poetry slam, så har jeg nu en
kontakt, som jeg kan ringe til, og som kan give mig
et tip om, hvem der har forstand på den slags i det
pågældende land.
TAG MED – DET BETALER SIG!
Jeg håber, at denne lille tekst har gengivet lidt af
min begejstring, for jeg kan virkelig kun anbefale
alle selv at deltage i næste runde af BECC. Det betaler
sig! Hvad den konkrete udveksling angår,
kommer turen til at gå til København. Desværre
bliver det nok kun et ophold på max. to uger. For
også når det gælder tidspres har de europæiske
kulturhuse desværre rigtig meget tilfælles…. <
oversættelse: vsl
HUSRøDDER I
UDVIKLING
Det var i 2000 – altså for 10 år siden – at avisen
Huse i Danmark fik den form, vi netop
har sagt farvel til. Indtil da havde bladet
heddet ””Husrødder”. Redaktionen af det
gik på omgang mellem husene, således at
husene på skift påtog sig ansvaret for fire
årlige numre.
Med den ny avis ”professionaliserede”
man også redaktionen, dvs. lagde den i
hænderne på foreningens første og relativt
ny-ansatte sekretariatsleder, Bente Schindel.
”Det betyder imidlertid ikke, at husene
bliver koblet af i bladproduktionen” skrev
foreningens daværende formand Jes Johansen
fra Sønderborghus i den første leder.
”I er stadigvæk alle med til at skabe foreningens
blad, både som skribenter, som
debattører og som leverandører af stort og
småt. Så har I noget på hjertet, er det bare
at fatte pennen!”
Og det er selvfølgelig et udsagn og en
opfordring som stadig er gældende!
LOGO DER HOLDER
Det var også i år 2000, at foreningen fik sit
nuværende – og nu modererede – logo
som er tegnet af grafiker Bo Møller, der
valgte at gøre i’et til en person, hvis arme
danner en paraply over husene – symbolsk
på mere end én måde og stadig
gangbart her 10 år efter!
24 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 25