Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

BOLSjEFABRIKKEN
- DE NYE AKTIVISTER
På Bolsjefabrikken ser der ikke ud som i de
fleste andre kulturhuse. Der er ingen kommunale
standarder, der er overholdt. Der er
ingen ordentligt ophængte malerier på nymalede
vægge. Ingen konferencerum med fleksible ergonomiske
møbler. Der er derimod graffiti overalt og
en overflod af gammelt guld – eller skrammel – alt
afhængig af hvem, der ser. Det ser ud som om, at
tilfældighed og kaos råder. Og dog er der en plan
med det hele. Da en flok unge aktivister overtog
den gamle Nørregade Bolcher-fabrik for ca. to år
siden, blev der muget ud og lavet om til den helt
store guldmedalje, og hver gang gruppen efterfølgende
har overtaget nye lokaler – de råder nu
over to hele bygninger på Nørrebro plus det løse
– er der blevet knoklet med at rydde ud og gøre
omgivelserne anvendelige; for kultur og for aktivitet.
Bolsjefabrikken rummer nu både syværksted,
serigrafiværksted, galleri, metalværksted, biograf,
øvelokale, scene, bar, folkekøkken og bibliotek
samt et spillested, der kan rumme op mod 1000
personer
”DET NYTTER NOGET AT VÆRE AKTIV”
I dag er Bolsjefabrikken kendt i vide kredse som
et frit og uafhængigt kultursted, der på kort tid
og med engagementet som eneste drivkraft, har
skabt et kulturelt frirum for mennesker med kreative
idéer af enhver art. “Det er et sted, hvor man tror
på, at det nytter noget at være aktiv, at det nytter at
engagere sig sammen med andre, for i fællesskab at
skabe rum og rammer om almindelige menneskers
kulturelle liv”, og med den begrundelse pegede
Kulturhusene i Danmarks bestyrelse på Bolsjefa-
brikken som årets modtager af æresprisen Den
Gyldne Skovl. Den blev overrakt ved en middag på
foreningens årlige hustræf og seminar, der også
bød på rundvisning på netop Bolsjefabrikken.
JAGTEN PÅ KULTURELT HUSLY
Og valget er mere nærliggende end man skulle
tro. For selvom mange af Kulturhusene i Danmarks
medlemmer er veletablerede huse, med bred
kommunal opbakning og en årelang fasttømret
status i folks bevidsthed i lokalområdet, så er >
Nyslåede
riddere af
Den Gyldne Skovl
nærlæser
plaketterne med
de tidligere
modtagere
I 22 år har foreningen hvert år uddelt prisen Den
Gyldne Skovl til en person eller en organisation,
som i det forløbne år har gjort sig bemærket ved at
handle “i foreningens ånd”. I år pegede foreningens
bestyrelse på det frie og uafhængige kultursted
Bolsjefabrikken på Nørrebro.
> bevægelsen af ”de hussøgende aktivister”, der
selv skaber rammerne om deres egen kulturelle
udfoldelse med eget engagement og egne næver,
foreningens fundament. Det gælder for ophavsmændene-
og kvinderne til de første kulturhuse,
der blev stablet på benene længe inden, der var
stiftet en forening, lige såvel som det gælder for
de mange små borgerinitierede husforberedende
grupper, der den dag i dag knokler i alle afkroge
af kongeriget for at skaffe sig kulturelt husly eller
holde fast i det hus, som de selv har bygget op fra
grunden.
HISTORIEN OM SKOVLTYVERIET
Med foreningens rod i ungdomsoprøret er selve
ungdomskulturen også et område, som ligger Kulturhusenes
hjerte nært. Også selvom der blandt
medlemmerne ikke findes så mange deciderede
ungdomskulturhuse, så ligger de unges kulturelle
behov mange huse på sinde – hvad også den brede
interesse for hustræffets emne, ”spontankultur”,
er et udtryk for.
I sig selv er også historien bag prisen Den Gyldne
Skovl en del af en aktivistisk ungdomskultur.
I 1985 overrakte Poul Nesgaard, der dengang var
programmedarbejder på Ungdomsredaktionen,
den forgyldte skovl til Svendborgs borgmester
som belønning for en enestående indsats mod
ungdomsarbejdsløshed. Men en gruppe unge aktivister
protesterede mod det, der dengang endnu
ikke hed ”spin”, ved at stjæle skovlen fra borgmesterkontoret
og på den måde skaffe sig en del
medieomtale. Derefter havde en gruppe folk fra
Badstuen i Odense held med at opspore den forsvundne
skovl, der derefter blev skjult i Badstuen,
indtil den i 1988 blev indstiftet som vandretrofæ
for Huse i Danmark.
TAK OG TILLYKKE
I år vender skovlen så i sandhed hjem til sit oprindelige
græsrodsniveau og ”foreningens ånd”
– derfra hvor ingen ved om den vender tilbage!
“Vi vil gerne hermed sige tak til jer, fordi I minder os
om, at kulturhuse grundlæggende handler om at
være sammen om aktiviteter, der giver mening for os
som hele mennesker - ikke kun som forbrugere eller
arbejdskraft”, sagde foreningens formand Jan Mols
ved overrækkelsen, der satte et festligt punktum
for Kulturhusenes to dage lange og intense seminar
om spontankultur.
Vi ønsker Bolsjefabrikken tillykke med trofæet
og god vind fremover med deres mange projekter
og aktiviteter.
De tre kulturbolsjefabrikanters takketale ligger
som en lille film, der kan ses på vores facebookprofil.
< vsl
EN 23-åRIG FYLDER 40
At Huset i Magstræde kan fejre 40 års fødselsdag i år, er ikke bare en enkeltstående begivenhed,
men en historisk mærkedag for kulturhusene som sådan. Etableringen af Huset i 1970 var et
foreløbigt højdepunkt for en hel bevægelse af det man kunne kalde ”hussøgende aktivister”,
som oprindeligt var en del af ungdomsoprøret, men hurtigt kom til at leve sit eget liv og fik
sit eget fokus, nemlig på etableringen af huse overalt i landet. Hus-tanken handlede om tag
over hovedet, så der var plads og rum til at diskutere eller blot mødes og i det hele taget gøre
det, som folk havde lyst til i lige præcis deres hjørne af verden. Så selvom bevægelsen først
materialiserede sig som Foreningen af Huse i Danmark (dengang forkortet FaHiD) i 1987, og
således kun har 23 år på bagen, så satte foreningens frontløbere deres første store milepæl
allerede i 1970.
GF 2010
Udover navneændring var der
vedtægtsændringer, landspolitik
og nyvalg på dagsordenen til årets
generalforsamling den 20. maj.
Der var flere ændringer på programmet på
årets generalforsamling, da foreningens
vedtægter trængte til justering og modernisering.
Udover sproglige ændringer og ændringer
affødt af navneskiftet, blev der bl.a. indføjet
præciseringer af valgbarhed til bestyrelsen.
De reviderede vedtægter er tilgængelige på kulturhusenes
hjemmeside www.kulturhusene.dk
De 18 repræsenterede huse skulle også tage
stilling til årets handlingsplan. Bestyrelsen havde
valgt at prioritere det politiske arbejde højt og
i særdeleshed at fokusere på udviklingen af en
statslig politik på kulturhusområdet, hvilket der
var bred tilslutning til. Samtidig var det forgangne
års debat- og visionsseminar så vellykket, at
der har været efterspørgsel på et nyt af slagsen
i det kommende år. Derfor rummede handlingsplanen
en hensigt om i nær fremtid at koble visionsseminaret
med formuleringen af ønskerne
for en landspolitik, som foreningen kan gå videre
med.
Som i alle lige år var der valg til formandsposten,
og Jan Mols genopstillede uden modkandidater
og blev genvalgt.
Derudover var Gordon Rasmussen fra Skovlunde
Medborgerhus, næstformand Caroline
Palsby, fra Christianshavns Beboerhus og kasserer
Ivan Klitte, fra Aktivcentret Gladsaxe, på valg
i år. Kun Ivan Klitte ønskede ikke at genopstille
og til de tre ledige bestyrelsespladser valgtes
således:
• Gordon Rasmussen, Skovlunde Medborgerhus
• Caroline Palsby, Christianshavns Beboerhus
• Dieter Steffen, Kulturhus Gimle i Føllenslev
Som suppleanter valgtes
• Dorthe Eren, Karens Minde Kulturhus og
• Niels Jacobsen, Korsør Medborgerhus
Bestyrelsen består derudover af følgende medlemmer,
som ikke var på valg:
• Jakob Kwederis, Kulturhuset Islands Brygge,
• Peter Ørting, Vollsmose Kulturhus og
• Ruth Morell, Huset i Århus.
Bestyrelsen har siden konstitueret sig med Caroline
Palsby som næstformand og Dieter Steffen
som kasserer.
Stor tak til Ivan Klitte for hans indsats i bestyrelsen!
<
14 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 15