Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

S PONTAN K ULTUR
> hvor disse værker kan præsenteres og skabt et juridisk
system – ophavsretten – der understøtter dem,”
siger Daniel Tjäder og fortsætter med at beskrive,
hvordan spontan- og netværkskulturen gør det
stik modsatte: man bruger ”værket” til at diskutere
med og lader det forandre sig. Originalen er mindre
vigtig, men derimod hvad man kan gøre med
den.
”Når de etablerede institutioner vil lave sub-kultur,
så bestiller de en graffiti-kunster”, udbryder Albin
Balthasar ”og de begår den fejl at tro, at grafitti er
et værk. Men graffiti består også af den farlige handling,
der ligger i at opsøge forbudte steder, som er
svære at nå.” Sub-kulturen skaber sine egne regler
for kvalitet, og kvaliteten i subkulturen kan mere
passende kaldes ”relevans”. Så hvor den moderne
kulturs nøgleord er Værk, Kvalitet og Eksperter er
spontankulturens mantraer Handlinger, Relevans
og Netværk.
ER DET KULTUR?
Et eksempel mere: Den 19. juni i år blev kronprinsesse
Victoria gift i Storkyrkan i Stockholm. Samme
dag blev 20 tilfældigt parrede mennesker gift
i Malmø som en del af eventen ”Det lite billigare
lite sämre Bröllopet” (Det lidt billigere og lidt dårligere
bryllup)– kun for at blive skilt igen dagen
efter. Eventen var arrangeret af Scenekunstkollektivet
PotatoPotato, som den hidtil største af en
lang række lidt billigere og lidt dårligere udgaver
af højprofilerede arrangementer og forestillinger.
Det fører videre til endnu et kendetegn ved
spontankulturen, nemlig at det er svært at adskille
værket fra fx distributionen, markedsføringen og
konsumtionen af det. ”Er det overhovedet kultur?”,
spørger Daniel Tjäder og besvarer selv spørgsmålet
ved at fremhæve, at grundlaget for al kultur,
hvad enten det er moderne, traditionel eller
spontan kultur, er relationer og fællesskab mellem
mennesker.
”Vad har hänt?” spørger Albin Balthasar, og svaret
er, at den ny kulturform udspringer af samspil-
Spontan cyklist-event i Budapest
PotatoPotato skriver om konceptet
bag Lite Billigare, Lite Sämre:
PotatoPotatos egna kvalitetsexpriment. Tolkar,
kopierar, gör om, gör rätt, inspireras och beundrar.
Lite Billigare Lite Sämre tar en aktuell föreställning,
kulturhändelse, evenemang, konsert eller vad
som - och gör en lite billigare, lite sämre variant av
detta. Det är fritt att tolka, inspireras, härma, belysa
- allt för att skapa ytterligare en dimension på det
konstnärliga uttrycket. Lite Billigare Lite Sämre
finns till för att umärksamma sånt som borde
uppmärksammas och ifrågasätta sånt som borde
ifrågasättas.
let mellem adgangen til billig teknologi, som fx
internettet, og en individuel og selvrealiserende
do-it-yourself kultur, hvor enhver kan multiplicere
og bearbejde materiale i det uendelige, og hvor
udtryksmulighederne er mangedoblede i forhold
til tidligere.
POETRY SLAM PÅ HANDICAP-STøTTE
Manglen på organisation er en af grundpillerne i
de løst koblede netværks event-prægede kultur.
Men det er samtidig den kulturs helt store svaghed,
når den skal begå sig – læs: søge støtte - i det
moderne, strukturerede, skandinaviske samfund.
”Den typiske moderne skandinaviske kultur er båret
af organisation. Og det bygger vi den skandinaviske
kulturpolitik på,” konstaterer Daniel Tjäder. Men
netværkskulturen kan ikke klassificeres som en bestemt
kunstform eller genrebestemmes som ”tonekunst”
eller ”litteratur”. Endnu et eksempel: vil
man søge støtte til poetry slam, må man forsøge
sig inden for enten teater eller litteratur, selvom
poetry slam er hverken eller. ”Ja i værste fald må
man søge handicap-midler!” griner Albin Balthasar.
For Idegruppen Fenomenal består arbejdet for
en stor del i at være brobyggere mellem netværkskulturen
og resten af verden, fx gennem forskning
og videreformidling til politikere og kulturinstitutioner.
Som et redskab til, hvordan kulturoperatørerne
– som fx kulturhusene – kan understøtte
spontankulturen, har Idegruppen Fenomenal
udviklet ”Nine suggestions – an ever-changing
toolkit for cultural players today”. De ni forslag – eller
opfordringer – skal ses som en checkliste, man
kan bruge i arbejdet, så man ikke falder tilbage i
gamle mønstre undervejs og som inspiration, hvis
man står over for et uløseligt problem. De følger
her, med Balthasars og Tjäders mundtlige kommentarer:
>
9 OPFORDRINGER TIL KULTURHUSENE
1
: CATCH A WAVE! En simpel filosofi om at
placere sig i en sammenhæng (eller bølge),
hvor man har lyst til at være, og hvor man kan
være med i stedet for at være imod. Hver dag
må man begynde med at forstå hvilken bølge
man er i og gøre sin organisation up to date.
: CROSS POLLINATE! Kunsten at krydsbe-
2 frugte og få forskellige nicher med specialviden
til at arbejde sammen. Dette er en oplagt
funktion for kulturoperatørerne!
3
: RECYCLE! I bund og grund at stjæle og
fuske - med henblik på at udvikle. Sampling
og genanvendelse af gammelt materiale er de politisk
gangbare betegnelser.
HUSTRæF ER STADIG HUSTRæF
Hustræffet har gennem årene været et af foreningens
helt store samlingspunkter. Det første
”rigtige”, organiserede hustræf fandt sted
på Badstuen i Odense i 1983. Tilrettelæggelsen
af hustræf gik på omgang husene imellem. Der
blev lagt meget stor vægt på den sociale del
af samværet, der havde programpunkter som
fx husdysten. Det faglige indhold bestod hovedsagelig
af en lang række workshops, hvori
alle tænkelige aspekter af ”hus-arbejdet” blev
taget under behandling, fra tekniske til filosofiske.
Som alt andet har også hustræf forandret
sig gennem årene, både til det bedre, men
også til det værre. Som et eksempel på det
sidste toppede deltagerantallet midt i 80’erne
4
: OPEN UP! Den i bund og grund selvmodstridende
tanke, at man må give noget væk
gratis for at få en gevinst. Som eksempel nævner
Daniel Tjäder sit eget band, hvis musik blev
spredt på nettet, længe før den kom ud på CD.
Det gav en massiv publicity, som nu bon’er ind i
form af stor efterspørgsel på såvel cd’er som koncertjobs.
5
: FRAME! Ved total frihed forfalder man nemt
til at gøre det, man kan i forvejen. Kreativiteten
øges ved at få sat en ramme, den skal udfolde
sig inden for, og det skaber mere fokus. Dogmereglerne
er et udmærket eksempel på dette. Som
helt konkret eksempel nævner Daniel Tjäder og
Albin Balthasar kulturhuset Subtopia i Stockholm,
hvor mennesker fra hele verden har bidraget til at
skabe en film med temaet ”Star Wars møder Star
Trek”.
med ca. 250 deltagere, hvorefter det gik støt ned
ad bakke. Allerede i 1992 kunne man konstatere. at
”brugerengagementet er mindsket”, og at hustræf
udviklede sig til at henvende sig mere og mere til
husenes stigende antal af ansatte, hvor det tidligere
for en stor del var husenes brugere, der troppede
op. En udvikling, som der bl.a. er den ganske
plausible forklaring på, at 80’ernes mange husforberedende
grupper i 90’erne var blevet voksne og
mere etablerede.
Ligesom med avisen ”Husrødder” (se side 25)
begyndte man at diskutere, om tiden var løbet fra
husenes selvstændige tilrettelæggelse af alt fra
hustræffets program til dets logistik. Naturligt nok
var ikke alle arrangementer lige vellykkede og et
enkelt år (vi afslører ikke hvilket!) blev hustræffet
6
: BEFRIEND! At udfordre sig selv ved at skabe
nære venskaber med dem man ligner mindst –
networking og udveksling af visitkort er slet ikke
nok!
7
: REPROGRAM! Man skal opfatte sig selv som
en del af et økosystem, hvor noget gammelt
må dø for at nyt kan opstå. Man må derfor vove at
afslutte sager og løbende justere, så man er i trit
med virkeligheden.
8
: PLAY! Vi bliver mere og mere rationelle. Det
må være kulturens rolle at stå for det modsatte!
9
: GO PRO! En opfordring, der på sin vis går
imod alle de tidligere opfordringer, men Tjäder
og Balthasar oplever, at alt for mange har den
opfattelse, at man må være fri for at beskæftige sig
med økonomi og organisation, hvis man arbejder
med kultur. Men det højner niveauet og giver status
at have styr over tingene! < vsl
helt aflyst. Man diskuterede, om man kunne stabilisere
arrangementet ved at lægge det i hænderne
på foreningen selv, og sådan blev det.
I de senere år er udviklingen vendt delvist tilbage
til sit udgangspunkt. En stor del af planlægningen
foregår igen i det hus eller de huse, som
lægger rum og rammer til årets arrangement.
Det er dog lykkedes at forene det bedste af alle
verdener i en form, hvor foreningens bestyrelse
og sekretariat står som tovholdere på hustræf, og
hvor arbejdsdelingen går op i en højere enhed. Og
selvom antallet af deltagere ikke helt når fordums
tiders højder (i det mindste ikke endnu!), så er hustræf
stadig en af foreningens mest populære aktiviteter
og et samlingspunkt for medlemmerne fra
alle afkroge af landet.
12 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 13