Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

SPILLESTEDERNE
FIK LOV
År 2000 var også året, hvor spillestedslovgivningen
blev vedtaget. Den fik
stor betydning for kulturhusene, både
for dem, der er kulturhus og regionalt
spillested på samme tid, men også via
honorarstøtten for mange af de andre
huse med større og mindre koncerter.
Men den sikrer ikke de mange aktiviteter,
der ikke handler om musik, og
som i mindst lige så høj grad skaber et
lokalt forankret kulturliv.
FORENING På
STøTTEN
I 1999 fik foreningen sin første kulturministerielle
anerkendelse i form af et
bevilget driftstilskud, hvilket for første
gang gjorde det muligt at etablere et
sekretariat og ansætte en sekretariatsleder.
Driftstilskuddet var - og er - ryg-
raden i foreningens økonomi. Men
fra at være en gedigen saltvandsindsprøjtning
i forrige århundrede, er
driftstilskuddet 2010 blevet et beløb,
som hverken er til at leve eller dø – og
da slet ikke skabe udvikling – af. Tallene
taler for sig selv:
Driftstilskud anno 1999: 486.000 kr.
Driftstilskud anno 2010: 523.000 kr.
LANDSPOLITIK...
> hvilket ofte fører til en stor drifts- og udviklingsmæssig
usikkerhed.
DE STÆRKE OG SEJLIVEDE KULTURHUSE
Men Kulturhusene er heldigvis ikke kun sårbare,
de er også super sejlivede, hvilket der også er gode
forklaringer på. Væsentligst handler det om, at Kulturhusene
ikke bare økonomisk men på alle måder
er lokalt forankrede. Således er langt de fleste huse
blevet til direkte som konsekvens af et direkte ønske
fra borgerne, og ofte er husene iværksat og virkeliggjort
af frivillige uselviske ildsjæle i lokalsamfundet.
Dertil kommer at Kulturhusene jo netop er
specialister i at stille både viden og fysiske faciliteter
til rådighed for såvel foreninger i civilsamfundet
som for de foreningsløse projektmagere, og
derved er de direkte knyttet til alle de kunst- og
kulturaktive borgere og forankret i civilsamfundet.
Og mange lokalpolitikere har gennem tiderne erfaret,
at det er muligt at beskære og spare på husene
over en længere periode, men at de risikerer
massive folkelige protester, hvis de forsøger at
lukke husene helt, hvilket man bl.a. kunne opleve
ved forsøget på at lukke Huset i Århus i 2007, og
som man kan forvente i forbindelse med Bispen i
Haderslev (se side 28).
DE LOVLIGE, DYNAMISKE OG UDVIKLENDE
KULTURHUSE
Med netop de styrker og svagheder, som her er
beskrevet befinder mange huse sig ofte midt i et
tovtrækkeri, der fastholder dem i en dårlig, middelmådig,
to-skridt-frem-og-to-skridt-til-bage situation
i årevis. Som kulturinstitutioner betragtet
leverer de fantastiske resultater i form af titusindvis
af offentligt tilgængelige kulturarrangementer
årligt, støtte til udviklingen af nye lokale initiativer,
opbakning til det lokale foreningsliv og sociale
rum og rammer til de foreningsfrie ildsjæle m.fl.
Og det gør de så i øvrigt til en pris, der må få enhver
anden kulturinstitution til at blegne af misundelse.
En ny politik for området bør derfor netop
bygge på anerkendelsen af alle disse kvaliteter, og
i et samarbejde med foreningsliv, kommuner og
kulturhuse bør staten være med til at sikre, at der
findes gode velbemandede, veludstyrede kulturhuse,
der har ressourcer til at gå forrest i udviklingen
af et aktivt civil- og lokalsamfund.
VISIONER FOR FREMTIDENS KULTURHUSE
Det er på denne baggrund, at vi inviterer dig og
alle andre med interesse for udviklingen af vores
huse til visionsseminar. Kom og vær med og sid
på forreste række i begyndelsen af den proces, der
kan blive starten på en historisk udviklingsmulighed
for alle vore Kulturhuse i Danmark! < sso
Opslag på www.kulturhusene.dk’s nye oversigt over arrangementer registreret i Kultunauts
kalender, viser at der i den tilfældigt udvalgte uge fra den 7. til 15. oktober 2010 er 1.138 offentligt
annoncerede og tilgængelige arrangementer hos ca. 70 medlemmer af Kulturhusene
i Danmark.
Med et gennemsnit på 162,5 arrangementer pr. dag er der med 6 ugers ferielukning tale
om 51.305 arrangementer årligt!
SPOT På Der var omkring 100 personer med til årets hustræf og seminar
S PONTAN K ULTUR
om “Spontankultur - åbne rum og rammer”, og sammen med årets
oplægsholdere fik de sat i gang i en række debatter omkring,
hvad der er godt kulturhusbyggeri, hvordan man kommer de unge
og de kreative i møde, og hvordan man forkorter vejen fra idé til
handling.
Arrangementet fandt sted i Karens Minde
Kulturhus og Valby Kulturhus, der sammen
med Kraftwerket og årets oplægsholdere
sørgede for, at de mange deltagere følte sig både
velkomne og fagligt udfordrede!
På programmet var bl.a. Daniel Tjäder og Albin
Balthasar fra Idegruppen Fenomenal, der med
base i Sverige har beskæftiget sig med netop
denne kulturform, og som på seminaret satte definitioner
og begreber på, hvad spontankulturen er
for en størrelse.
Vi forsøger her i bladet at samle op på deres
oplæg og sammenfatte nogle af de væsentligste
pointer.
HVAD SKAL BARNET HEDDE?
Kært barn har mange navne: spontankultur, Do-Ityourself-kultur,
klub-kultur, postmoderne kultur,
indiekultur, open-source-movements, pro-ams (professionelle
amatører), punk, rollespil, gadekunst.
”I virkeligheden foretrækker jeg at kalde det net-
værkskultur”, lægger Albin Balthasar ud med at
sige, for indledningsvis at få præsenteret og preciseret
dagens emne: ”For det er den måde at organisere
sig på, som kendetegner de forskellige afarter af
den kulturform, vi taler om”, uddyber han.
Et eksempel: Den 22. april 2008 forsamles
80.000 cyklister – med cykler – i Budapest til en
kæmpe event, der på én og samme tid er en spon-
tan fest og en spektakulær protest mod dårlige
forhold for cyklister. Det særlige er, at der ikke står
nogen organisation bag, og at der i stedet for et
kunstnerisk ”værk” i traditionel forstand er skabt et
fælles udtryk.
VÆRKET ER YT
Værker kan diskuteres og kvalitetsbedømmes. Der
er en ophavsmand bag, som har lært sig et håndværk.
Der er et system for at skabe traditionelt –
men også for at bryde med det. Det indebærer, at
man er innovativ på en bestemt måde.
”Vi har haft 200 år med en objektcentreret kultur,
der fokuserer på værket. Vi har bygget steder, >
10 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 11