Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark
Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark
Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KULTURHUSENE DK<br />
KULTURHUSENE I DANMARK • NR. 37 • OKTOBER 2010<br />
DEN GYLDNE SKOVL VISIONSSEMINAR VALBY MOVES SPIL DANSK<br />
SPONTANKULTUR DEN FRIE KULTUR TAKE AWAY CULTURE
“MAN BøR PåSKøNNE, AT DER HER<br />
FINDES KRæFTER, DER TILBYDER<br />
AKTIVITETER OG INITIATIVER, SOM VI<br />
SIMPELTHEN VILLE VæRE NøDT TIL<br />
AT OPFINDE, HVIS IKKE DE VAR DER I<br />
FORVEjEN!<br />
SE INTERVIEW MED IDÉHISTORIKEREN<br />
HANS jøRGEN VODSGAARD SIDE 5<br />
BOLSjEBABRIKKEN<br />
- DE NYE AKTIVISTER<br />
MøD åRETS MODTAGERE AF<br />
DEN GYLDNE SKOVL SIDE 16<br />
04<br />
08<br />
11<br />
HUSE I DANMARK SKIFTER HAM<br />
Nyt navn og nyt tapet på væggene<br />
LANDSPOLITIK FOR KULTURHUSENE<br />
Visionsseminar 26. nov 2010<br />
SPOT PÅ SPONTANKULTUR!<br />
Rapport fra årets Hustræf og seminar<br />
14 BOLSJEFABRIKKEN<br />
Den Gyldne skovl 2010<br />
16<br />
18<br />
20<br />
22<br />
24<br />
VALBY MOVES<br />
Kulturel frizone på Toftegårds Plads<br />
ITAC! TAKE AWAY CULTURE<br />
Nyt rejsekoncept for kulturfolk<br />
KULTURPOLITIK OG SOCIAL EKSKLUSION<br />
Rapport fra Shortcut Europe i Dortmund<br />
NETWORKING ELLER NOTWORKING<br />
Invitation til ENCC konference og Project Fair<br />
VI HAR HELT UTROLIG MEGET TILFÆLLES<br />
Rapport fra ENCC‘s<br />
medarbejderudvekslings-program BECC i Berlin<br />
26 KULTURHUSENES<br />
VINTERUDSTILLING 2010<br />
Invitation til arrangementet 27.-28. nov.<br />
27<br />
28<br />
KULTURHUSENE DK PÅ TRYK OG WWW<br />
Introduktion til ny hjemmeside<br />
SPIL DANSK PÅ 10. ÅR<br />
Invitation til Spil Dansk Dagen 28. okt.<br />
BESPARELSER TRUER BISPEN<br />
Værksteder risikerer lukning<br />
KULTURHUSENE<br />
FøR, NU OG<br />
LIGE OM LIDT<br />
Vores forening blev stiftet i 1987 og hed dengang Foreningen<br />
af Huse i <strong>Danmark</strong>, der i øvrigt blev forkortet til det lidt<br />
finurlige navn FAHID. Senere blev det kortet ned til ”Huse<br />
i <strong>Danmark</strong>” og på generalforsamlingen i 2010 skiftede foreningen<br />
så navn for tredje gang til <strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>.<br />
I virkeligheden er der ikke tale om væsentlige ændringer,<br />
men måske snarere en præcisering af navnet i forhold til de<br />
aktiviteter, der rent faktisk finder sted hos medlemmerne. I<br />
den periode på snart 12 år, hvor jeg har været medlem og<br />
aktiv i foreningen, mener jeg, at der generelt er tale om en<br />
meget væsentlig udvikling af kulturhusene og deres aktiviteter.<br />
Men det helt afgørende her er efter min mening, at<br />
vi taler om en udvikling af aktiviteter i højere grad end en<br />
egentlig forandring af de grundlæggende kulturpolitiske<br />
værdier.<br />
Vi lever efter min mening i dag langt bedre op til idealer om<br />
at skabe aktiviteter i demokratisk samspil med borgerne og<br />
organisationer i civilsamfundet, ligesom vi rent fagligt er<br />
blevet langt dygtigere til at formidle kunstneriske og kulturelle<br />
begivenheder i lokalsamfundet. I de senere år er husene<br />
også begyndt at fokusere mere direkte på deres evne til<br />
at igangsætte og facilitere nye og måske endda nyskabende<br />
aktiviteter.<br />
På vores (også) nye hjemmeside har vi videreført vores mangeårige<br />
samarbejde med Kultunaut – <strong>Danmark</strong>s førende<br />
kulturkalender, så det nu er muligt at se alle de arrangementer,<br />
vores medlemmer har registreret der. Og i en tid hvor<br />
der lægges så utrolig megen vægt på alt, der kan måles og<br />
vejes, er det faktisk interessant at studere div. søgeresultater.<br />
Først og fremmest kan man se, at de 70 kulturhuse, der<br />
registrerer arrangementer i kalenderen, på en tilfældig uge<br />
i oktober præsenterer 1.138 offentligt annoncerede og tilgængelige<br />
arrangementer.<br />
Med et forsigtigt skøn svarer det til mindst 50.000 kulturarrangementer<br />
på et år. Jeg får lyst til at gentage det:<br />
70 kulturhuse tilbyder borgerne i <strong>Danmark</strong> mere end 50.000<br />
kulturarrangementer om året!<br />
Og så skal vi huske, at det endda kun er de aktiviteter,<br />
der offentliggøres i kalenderen, og altså ikke de aktiviteter<br />
der løbende finde sted i værksteder, mødelokaler, øvelokaler,<br />
caféer m.m.<br />
Disse tal beviser, sammen med den hverdag vi oplever i husene,<br />
hvad vi længe har vidst, nemlig at <strong>Kulturhusene</strong> danner<br />
rammer om utallige muligheder og tilbud i vores kulturelle<br />
liv. De viser, at <strong>Kulturhusene</strong> er aktive, faciliterende,<br />
udviklende - og i en synergisk symbiose med alle dele af<br />
civilsamfundet. <strong>Kulturhusene</strong> begejstrer, udfordrer, overrasker<br />
- og på samme tid gør vi også det forventede og velkendte,<br />
idet vi fastholder grundlæggende demokratiske og<br />
mellemmenneskelige værdier.<br />
Det betyder også, at selvom vi oplever økonomiske op- og<br />
nedture, og uanset hvilken sammensætning der eksisterer i<br />
de besluttende instanser, og hvilke trosmæssige, politiske,<br />
etniske etc. tilhørsforhold, der eksisterer i samfundet – så er<br />
kulturhusene en del af løsningen - ikke af problemet.<br />
<strong>Kulturhusene</strong> er ikke en del af en ”ekstrapakke”, som kun<br />
kan deles ud i de fede tider, og i de magre år blot kan streges<br />
med et pennestrøg. <strong>Kulturhusene</strong> er vigtige og nødvendige<br />
for samfundet.<br />
<strong>Kulturhusene</strong> binder os sammen i netop det fællesskab,<br />
vi ønsker os, og som holder hele vores samfund sammen.<br />
Det er på tide, at vi definerer os selv i relation til samfundet,<br />
at vi formulerer en politik og en strategi for de kommende<br />
år - og det er på tide, at vi får rettet en positiv politisk og<br />
økonomisk fokus mod kulturhusene og de værdier, vi giver<br />
og understøtter. <strong>Kulturhusene</strong> skal på den politiske dagsorden,<br />
og vi glæder os til det kommende visionsseminar den<br />
26. november i Kulturhuset Islands Brygge.<br />
Vi ses… lige om lidt!<br />
Jan Mols, Formand<br />
2 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 3
<strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong> er derfor den ny betegnelse<br />
for de 80 kultur-, aktivitets-, kvarter-,<br />
og beboerhuse m.fl. som foreningen rummer<br />
og repræsenterer. Baggrunden for, at bestyrelsen<br />
valgte at foreslå denne navneændring, skyldes for<br />
en stor del, at det i foreningens kommunikation<br />
med samarbejdspartnere, kommuner, politikere,<br />
organisationer m.fl. ofte er nødvendigt at forklare,<br />
at det drejer sig om kultur- og aktivitetshuse,<br />
og at der er tale om en kulturpolitisk forening.<br />
Derimod findes der en del eksempler på, at navnet<br />
”Huse i <strong>Danmark</strong>” giver anledning til henvendelser<br />
fra ejendomsmæglere, huskøbere, forsikringsselskaber<br />
og generelt afføder misforståelser.<br />
Så selvom medlemshusene har mange andre<br />
navne, som afspejler aktiviteter, lokal historie etc.,<br />
mener bestyrelsen, at der er et klart og stigende<br />
behov for at kunne tale samlet om foreningen og<br />
alle husene, og at ”kulturhusene” er det begreb,<br />
der bedst både samler og beskriver de mange<br />
forskellige hustyper og aktiviteterne i dem.<br />
NYT DESIGN SOM MATCHER<br />
Samtidig med navneskiftet har vi stablet en ny<br />
hjemmeside på benene med flere muligheder<br />
både nu og på sigt, og vi har oprettet en facebookprofil<br />
for foreningen, hvor der bliver plads til debat<br />
og mulighed for at følge vores nyheder på nærme-<br />
HUSE I DANMARK FåR<br />
NYT NAVN<br />
OG NYT TAPET<br />
På VæGGENE<br />
Henover sommeren har foreningen haft travlt<br />
med at skifte ham, siden en enig general-<br />
forsamling den 20. maj besluttede, at det nu<br />
var på tide at skifte navnet Huse i <strong>Danmark</strong><br />
ud med et nyt, mere rammende og mere<br />
tidssvarende navn.<br />
ste hold. Endelig sidder du nu med foreningens<br />
nye tidsskrift <strong>Kulturhusene</strong>.dk, som afløser avisen,<br />
der har været vores faste trykte medie i 10<br />
år. Vi har valgt at lade hjemmeside og tidsskrift<br />
matche hinanden grafisk i et ”corporate design”<br />
i alle regnbuens farver. Logoet har vi af gode<br />
grunde også været nødt til at ændre, men i en<br />
form som danner bro mellem det gamle og det<br />
nye.<br />
Forhåbentlig vil det nye navn og de nye tiltag<br />
i både trykt og elektronisk form gøre det<br />
nemmere at øge foreningens og medlemmernes<br />
synlighed som kulturelle aktører med et<br />
vedkommende indhold.<br />
I dette allerførste nummer af tidsskriftet <strong>Kulturhusene</strong>.dk<br />
har vi benyttet alt det nye som<br />
en lejlighed til at skue lidt tilbage i tiden og se<br />
på, hvordan foreningen og dens aktiviteter har<br />
udviklet sig gennem årene. Du kan følge de historiske<br />
tilbageblik som en rød tråd af bokse<br />
bladet igennem, samtidig med at vi i dette første<br />
nummer også fokuserer på fremtiden: <strong>Kulturhusene</strong><br />
i <strong>Danmark</strong> afholder snart et debat-<br />
og visionsseminar – kan det lykkes os at få sat<br />
landspolitik for kulturhusene på den politiske<br />
dagsorden?<br />
God fornøjelse med <strong>Kulturhusene</strong>.dk! <<br />
”DEN FRIE KULTUR”<br />
”Den frie kultur” er titlen på en ny bog<br />
skrevet af idéhistorikeren Hans jørgen Vodsgaard<br />
udgivet i samarbejde med landsforeningen af<br />
Kulturelle Samråd i <strong>Danmark</strong>. Bogens undertitel siger:<br />
”Paradigmestrid om læring, kunst og civilsamfund”,<br />
og derved fornemmer vi allerede på forsiden et vist<br />
akademisk niveau. Men hvad handler bogen egentlig<br />
om, og har det betydning for kulturhusene og det<br />
lokalt forankrede kulturliv?<br />
Bogens 280 tætskrevne sider vejer tæt på et kilo og<br />
bagsideteksten omtaler bogen som en ”…undersøgelse<br />
der præsenterer en ny forståelsesramme<br />
af det frivillige kulturelle områdes betydning og eksistensberettigelse”.<br />
Man er nu klar over, at der er tale om<br />
faglitteratur og læser man bagsiden færdig, og supplerer<br />
med et hurtigt kig henover indholdsfortegnelsen,<br />
får man en klar fornemmelse af en udgivelse af forskningsmæssig<br />
karakter. Fornemmelsen holder ved et<br />
nærmere eftersyn, men – hånden på hjertet – selvom<br />
emnet er interessant, relevant og seriøst behandlet, er<br />
det vel relativt få kulturhusfolk, der får taget sig sammen<br />
til at læse værket igennem fra A-Z… ikke sandt? ><br />
4 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 5
ET FORSøG PÅ EN GENVEJ<br />
Vi tillader os derfor et forsøg på en genvej, og<br />
hvorfor ikke bare ringe til Hans Jørgen Vodsgaard,<br />
og spørge, hvad det hele egentlig drejer sig om?<br />
Hans, kan du helt kort – men dog lidt længere<br />
end teksten på forsiden af din bog – forklare,<br />
hvad din bog drejer sig om?<br />
Jo, helt kort så søger den at præsentere en ny forståelsesramme,<br />
der forsvarer og videreudvikler<br />
den Nordiske Kulturmodel ved at inddrage nye<br />
forståelser af læring og civilsamfund.<br />
Æhhh… det blev jeg helt ærligt ikke så meget<br />
klogere af…Den Nordiske Kulturmodel?<br />
Ja…<strong>Danmark</strong> udmærkede sig i sin tid ved i 1961 at<br />
være det andet land efter Frankrig, der fik et kulturministerium.<br />
Den første kulturminister, Julius<br />
Bomholt, forsvarede med det såkaldte ’armslængde<br />
princip’ kunsten og kulturen både mod statslig<br />
styring og markedets påvirkning. Det var jo særligt<br />
vigtigt set i lyset af 30’rnes erfaringer med fascisme,<br />
nazisme og stalinisme. Bl.a. holdt man efter<br />
krigen op med at benytte det af fascismen misbrugte<br />
ord ’folket’ og talte i stedet om ’befolkningen’.<br />
Det er nu den frie selvstændige borger og en<br />
humanistisk kultur, der er i centrum og ikke det nationale<br />
og den ’folkelige sammenhængskraft’. Det<br />
blev senere kultursociologen Peter Duelund, der<br />
blev ophavsmand til det samlende begreb ’den<br />
nordiske kulturmodel’. Kort sagt var og er målet i<br />
’den nordiske kulturmodel’ at fremhæve kunstens<br />
og kulturens betydning for oplysning, dannelse<br />
og demokrati, og det er netop det, jeg forsøger at<br />
videreføre og udbygge i bogen ved at inddrage<br />
læringsbegreber og synsvinkler på civilsamfundet.<br />
Okay…du skriver, bl.a. på forsiden, om en<br />
paradigmestrid…. men hvem er det, der<br />
strides?<br />
Det er grundlæggende en strid mellem to forskellige<br />
måder at forstå bl.a. kulturpolitikken på. På den<br />
ene side en humanistisk demokratisk forståelse<br />
og på den andens side så en markedsøkonomisk<br />
instrumentel forståelse. Sidstnævnte har gennemsyret<br />
hele samfundet i de senere år, og denne instrumentelle<br />
tilgang har vist sig at have indflydelse<br />
inden for alle de blødere politik-områder, som uddannelse,<br />
forskning, folkeoplysning, kulturliv… og<br />
medier for den sags skyld.<br />
Er denne strid ny?<br />
Nej, langt fra… den her modsætning har været<br />
på spil siden det moderne samfunds udvikling,<br />
og derved er det en gammel strid. Den meget<br />
anerkendte filosof og sociolog Jürgen Habermas<br />
taler om striden mellem den ’tekniske instrumentelle<br />
fornuft’, og den ’kommunikative fornuft’, og<br />
det er sådan set den strid, der er på spil her. Det<br />
der særligt har udmærket det danske og de andre<br />
nordiske samfund er, at man traditionelt har<br />
prioriteret den ’kommunikative fornuft’, og det er<br />
helt tilbage til den tid, hvor <strong>Danmark</strong> havde oplyst<br />
enevælde, og hvor man i løbet af 1800 tallet<br />
udviklede andelsbevægelsen, folkeoplysningen<br />
og folkehøjskoler og foreningsliv. Senere har 1900<br />
tallet været domineret af den socialdemokratiske<br />
og den radikale bevægelse, der har sikret udviklingen<br />
af velfærdssamfundet, og hvor man har<br />
forsvaret principper i den nordiske kulturmodel<br />
mod markedet. Man kan også sige, at oprøret fra<br />
68 herhjemme efterfølgende fremmede nye græsrodsbevægelser,<br />
lokale borgerfora og ikke mindst<br />
kvindebevægelsen. Alle disse lokalt forankrede<br />
folkelige borger-rørelser kan ses som en styrkelse<br />
af civilsamfundet.<br />
Hvornår ændrede det sig?<br />
I 1980’erne bryder den markedsliberalistiske tænkning<br />
igennem på mange områder, og den er blevet<br />
fuldt udfoldet her i 00’erne. Som eksempel kan<br />
nævnes New Public Management, altså ledelsesformer<br />
hentet fra erhvervsliv og industri, der nu<br />
overføres til den offentlige forvaltning. Herefter<br />
handler det meget om, og på rigtig mange områder,<br />
at skabe en verden i relation til markedet.<br />
Man kan sige, at børnehaverne ikke længere er et<br />
område for fri leg og læring, men et sted, der skal<br />
gøre børnene skoleegnede. Folkeskolerne er nu et<br />
sted for en faglig kvalificering til det kommende<br />
arbejdsliv, hvor det tidligere handlede mere om<br />
alsidighed, det hele menneske og kvalificering<br />
til folkestyret. Det samme gælder for gymnasiet,<br />
hvor det almendannende sigte er presset af studieforberedende<br />
mål i forhold til de videregående<br />
uddannelser, og på universiteterne handler det<br />
ikke om fri forskning eller den frie tanke, men om<br />
at komme ”fra tanke til faktura”, som Helge Sander,<br />
den tidligere videnskabsminister, sagde. Også i<br />
folkeoplysningen, på højskolerne og på aftenskolerne<br />
handler det i meget høj grad om tilegnelsen<br />
af erhvervsmæssige kvalifikationer.<br />
Ja…ok…men hvad er problemet egentlig i det?<br />
Ja, man kan jo sige, at det er godt nok, at man tænker<br />
på de økonomiske aspekter af en fremtid, hvor<br />
alle og alt skal optimeres i forhold til den internationale<br />
konkurrence, men man risikerer i høj grad<br />
at miste det værdigrundlag, som jeg mener, er<br />
en forudsætning for en oplyst debat og et stærkt<br />
demokrati. Desuden vil den ensidige markedsøkonomiske<br />
og teknokratiske politik ikke fremme<br />
effektivitet og konkurrenceevne. Man har det<br />
seneste tiår talt meget om at skabe uddannelser<br />
og forskning i verdensklasse, men realiteten er, at<br />
landet som tidligere lå i verdensklassen, i denne<br />
periode er faldet tilbage i <strong>Danmark</strong>sserien.<br />
Også inden for kunsten og kulturen bliver politikken<br />
siden slutningen af 90’erne stadig mere<br />
rettet mod erhvervslivet, og kulturarbejdere ses<br />
som en slags kreativitetsreserve, der kan anvendes<br />
i oplevelsesøkonomien og ved branding både<br />
nationalt og lokalt, hvilket fører til såkaldt ”borgmesterkultur”<br />
eller om man vil ”Pavarottisering”<br />
af kulturlivet. Efter min mening rammer det hele<br />
det kulturelle område og det lokalt forankrede kulturliv,<br />
og derved bliver mennesket defineret som<br />
medarbejder og forbruger og ikke som medborger<br />
i det offentlige liv og i civilsamfundet.<br />
Bogen er jo bl.a. bygget op over resultaterne af en<br />
omfattende spørgeskemaundersøgelse. Hvilke<br />
af resultaterne finder du mest interessante…<br />
eller overraskende?<br />
Jeg synes, det mest interessante var, at undersøgelsen<br />
af aktive i de lokale kulturelle samråd gav et<br />
klart billede af, at de repræsenterer en humanistisk<br />
dagsorden. Det viser sig, at de tydeligvis bedre kan<br />
lide den ’Nordiske Kulturmodel’ og er imod de nye<br />
kulturpolitiske tendenser. De ser i højere grad sig<br />
selv som knyttet til det traditionelle folkeoplysende<br />
område, end til hvad man kunne kalde det ’professionelle<br />
kulturliv’ eller den ’professionelle kunst’.<br />
Tidligere undersøgelser har vist, at de frivillige kulturelle<br />
foreninger ikke tager samfundsmæssig stilling,<br />
men denne undersøgelse viser, at de har klare<br />
holdninger, og at disse holdninger i øvrigt går på<br />
tværs af partipolitiske standpunkter. Rent faktisk<br />
forsvarer de undersøgte kulturelle foreninger en<br />
humanistisk forståelse som modvægt til den instrumentelle<br />
kolonisering af civilsamfundet, og<br />
det synes jeg da, er kulturpolitisk interessant! De<br />
kulturpolitiske beslutningstagere bør anerkende<br />
og give området en langt større påskønnelse. Man<br />
bør påskønne, at der her findes kræfter, der tilbyder<br />
aktiviteter og initiativer, som vi simpelthen<br />
ville være nødt til at opfinde, hvis ikke de var der<br />
i forvejen! Disse borgere, der bruger tid og energi<br />
på at skabe frie rum i det civile samfund, repræsenterer<br />
efter min mening meget væsentlige værdier i<br />
samfundet som helhed.<br />
<strong>Kulturhusene</strong> er jo ofte resultatet af initiativer i<br />
civilsamfundet og huser jo også en meget væsentlig<br />
del af civilsamfundets foreningsliv.<br />
Kan du sige noget om, hvor <strong>Kulturhusene</strong> efter<br />
din mening er placeret i denne paradigmestrid?<br />
<strong>Kulturhusene</strong> forstår jeg som en del af civil-<br />
samfundet. De fremmer civilsamfundets lærings-<br />
kapacitet, og de danner rum og rammer om det,<br />
vi – sammen med Habermas - kunne kalde den<br />
kommunikative fornuft. EU har vedtaget en lovgivning<br />
omkring livslang læring, som er på vej til<br />
at blive implementeret i medlemsstaterne, og det<br />
rammer mange politiske områder. Der tales om<br />
fem hovedmål for den livslange læring i denne<br />
lovgivning, men disse mål rummer en dobbelthed,<br />
der netop drejer som om instrumentelle og demokratiske<br />
behov. Den ene del - og nok væsentligste<br />
del - sigter på kvalificering af borgerne i forhold til<br />
arbejdsmarkedet, men den andet del handler om<br />
personlig realisering, om aktivt medborgerskab,<br />
kulturel sammenhængskraft og social inklusion.<br />
Disse mål sigter jo på at styrke demokratiet og et<br />
frit civilsamfund, og lige præcis her mener jeg, at<br />
<strong>Kulturhusene</strong> har noget meget væsentlig at bidrage<br />
med.<br />
Jo…men hvorfor nu lige fokusere på EU?<br />
Fordi det er EU, der bestemmer lovgivningen på<br />
dette område, og når EU benytter disse læringsbegreber<br />
og læringsmål, så skal de enkelte stater<br />
kunne godtgøre, at de forsøger at realiserer disse<br />
mål. Og jeg synes kulturhusene har en række klare<br />
argumenter for, at de bidrager meget aktivt til at<br />
realisere disse mål. Så når kulturhusene skal argumentere<br />
for deres berettigelse og legitimere deres<br />
eksistens, så er der en politisk pointe i at pege på<br />
disse krav fra EU, der jo principielt er uafviselige.<br />
Så vidt jeg har forstået, mener du, at det frie<br />
kulturliv generelt er under pres, idet både<br />
læringsprocesser og aktiviteter i civilsamfundet<br />
trues af en ’instrumentalisering’. Er <strong>Kulturhusene</strong><br />
truet af den samme udvikling?<br />
Tidsånden er, at man fokuserer på det målelige i<br />
forhold til markedet, og i en tid med ”borgmester-<br />
kultur” og ”Pavarottisering” m.m. er det vigtigt at<br />
fastholde kulturhusenes tydelige slægtskab med<br />
daghøjskoler, højskoler, aftenskoler og biblioteker<br />
som lærings- og videnscentre frem for eksempelvis<br />
at udvikle samarbejdet med kommunale job<br />
– og beskæftigelsescentre eller andre erhvervsrettede<br />
kommunale eller private serviceinstitutioner.<br />
Har du en anbefaling eller to til folk i og omkring<br />
<strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>?<br />
<strong>Kulturhusene</strong> har en støtte i EU’s lærings-diskurs,<br />
og jeg tror, det er vigtigt, at kulturhusene indarbejder<br />
den i deres identitet indadtil og udadtil.<br />
<strong>Kulturhusene</strong> skal fokusere på det, de er særligt<br />
gode til, og som ingen andre aktører kan tilbyde:<br />
nemlig at de som lokale læringscentre kan skabe<br />
rum og rammer om det kulturaktive liv og det lokale<br />
sociale fællesskab. Og så har jeg læst om jeres<br />
Projektstationer, som jeg synes er et godt initiativ,<br />
idet <strong>Kulturhusene</strong> ikke bare stiller sig til rådighed,<br />
men også proaktivt udvikler nye kulturaktiviteter<br />
og nye netværk. Jeg synes kulturhusene har en<br />
væsentlig rolle, når de ikke bare formidler og faciliterer,<br />
men også igangsætter. Et af problemerne<br />
i foreningslivet – bortset fra idrætten - er, at man<br />
ikke er særligt gode til at samarbejde og tale med<br />
én stemme for bedre at blive hørt. Fx kunne de<br />
lokale kulturelle foreninger godt bruge et årligt<br />
møde, hvor man udvikler i fællesskab. Nogle af<br />
dem har landsorganisationer og paraplyorganisationer,<br />
men der mangler et overordnet talerør for<br />
hele det brede foreningsliv, og der kunne jeg godt<br />
forestille mig, at kulturhusene kunne støtte op om<br />
processer, hvor man mødtes for at udvikle fælles<br />
spørgsmål og fælles svar. <strong>Kulturhusene</strong> har jo allerede<br />
kontakt med rigtig mange af disse foreninger.<br />
Lokalt er der behov for samarbejde på tværs, men<br />
også centralt på landsplan er det nødvendigt.<br />
Her afslutningsvis… vi er ved at forberede et<br />
visionsseminar den 26. november, hvor vi vil<br />
diskutere udviklingen af en statslig rammelov<br />
for kulturhusene. Har du lyst til at deltage i<br />
arbejdet?<br />
Ja - det lyder da spændende, men lad mig lige<br />
kigge i kalenderen, for der er vist noget med, at<br />
jeg skal til Ljubljana, men nej… det er weekenden<br />
før, så jo tak!, det lyder rigtig spændende, så det<br />
vil jeg gerne.<br />
Super… tak for nu, og vi SeS! < SSO<br />
HANS JøRGEN VODSGAARD<br />
Mag. art. i idéhistorie. Forsker og leder af<br />
Interfolk, Institut for Civilsamfund; fhv.<br />
højskoleforstander, leder af oplysningsforbundet<br />
SFOF m.v. Forfatter til bl.a.<br />
Menneske først - mellem højskoleånd<br />
og arbejdsliv (1997), Den særegne højskole<br />
- idegrundlag og tradition (2000),<br />
Højskole til tiden - nye læringsbehov for<br />
den senmoderne ungdom (2003), Nordisk-Europæisk<br />
Akademi - baggrund og<br />
visioner (2006), samt Da dannelsen gik<br />
ud – en kortlægning af det almene sigte<br />
i nordisk folkeoplysning og foreningsliv<br />
(2009). Har desuden skrevet adskillige<br />
artikler og rapporter om folkeoplysning<br />
og foreningsliv.<br />
Bogen fås ved henvendelse til Kulturelle<br />
Samråd i <strong>Danmark</strong>, Farvergade 27D,<br />
1463 København K., tlf. 33 93 13 26, kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk.<br />
Hans Jørgen Vodsgaard<br />
Den frie kultur<br />
- paradigmestrid om læring, kunst og<br />
civilsamfund<br />
285 sider (indbundet)<br />
Interfolks Forlag, 2010<br />
ISBN 978-87-992776-1-2<br />
Pris: 195 kr. + forsendelse<br />
6 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 7
PROGRAM<br />
Kl. 15.00 Velkomst v. Jan Mols - formand<br />
Introduktion til dagens forløb v. Nana Friis - facilitator<br />
Kl.15.25 Ekspert input: Hvorfor overhovedet tænke på en ny lovgivning?<br />
Debat og Idéudvikling i mindre grupper ved hjælp af ”idéku”-<br />
værktøjet<br />
KL.16.10 Pause<br />
Kl.16.25 Ekspert input: Hvad kunne en lovgivning indeholde?<br />
Café-diskussion med løbende udskiftning. Vi diskuterer med<br />
afsæt i ”idékuen”. Hvert bord har sit tema og egen kaptajn som<br />
styrer slagets gang.<br />
Kl. 17.10 Pause<br />
Kl. 17.25 Ekspert Input: Hvordan strukturerer vi den politiske proces?<br />
Diskussion efter den såkaldte ”Fish Bowl” metode, der giver<br />
alle mulighed for at deltage<br />
Kl. 18.25 Middag og snak<br />
IDEKU …<br />
… en effektiv metode til på kort tid at udvikle, perspektivere og<br />
kvalificere ideer – metoden er inspireret af sudoko og udviklet af<br />
alt4kreativ.dk<br />
FISH BOWL…<br />
… en debatform hvor dem der taler sidder samlet i midten af en<br />
rundkreds, og alle andre sidder rundt om. ønsker man at bidrage til<br />
diskussionen, prikker man en deltager fra midten på skulderen, der<br />
derefter skal rejse sig og give plads til den nye taler.<br />
PRAKTISK INFO<br />
Tilmelding: Kun på www.kulturhusene.dk<br />
Deltagergebyr: 300 kr. for deltagere med adresse øst for Storebælt<br />
150 kr. for deltagere med adresse vest for Storebælt<br />
Sted: Kulturhuset Islands Brygge - Lysthuset ,<br />
Islands Brygge 18, 2300 Kbh. S<br />
Tid: Fredag den 26. november 15.00 - ca. 20.00<br />
OBS!! Kom glad – ingen af diskussionsmetoderne kræver forudgående<br />
kendskab - kun nysgerrighed!<br />
”Minds are like parachuets – they only function<br />
when they are open”<br />
(sir James Dewar)<br />
Visionsseminar<br />
i Kulturhuset Islands Brygge<br />
den 26. november 2010<br />
På visionsseminaret i november<br />
vil vi forsøge at blive klogere<br />
på kulturhusenes nuværende<br />
og fremtidige placering i det<br />
kulturpolitiske landskab.<br />
Med udgangspunkt i bl.a.<br />
Socialdemokratiets udspil til en<br />
kulturpolitik på området vil vi<br />
sammen med enkelte relevante<br />
eksperter forsøge at inspirere<br />
repræsentanter fra <strong>Kulturhusene</strong><br />
i <strong>Danmark</strong> til at undersøge,<br />
debattere og udvikle tanker og<br />
idéer om betydningen af det<br />
landspolitiske arbejde og forme<br />
indholdet af en evt. lovgivning.<br />
LANDSPOLITIK<br />
FOR KULTURHUSENE<br />
I februar 2000 skrev den daværende leder<br />
af Badstuen i Odense (der siden er blevet<br />
til Kulturmaskinen), Søren Werner, en kronik<br />
i avis nr. 1, hvori han forsøgte at spå<br />
om husenes rolle i fremtidens kulturpolitik.<br />
Han slutter sin gennemgang med ordene:<br />
”Det kulturpolitiske slagsmål om fremtidens<br />
huse bliver fortsat en kamp med de kommunale<br />
myndigheder. Men næsten vigtigere<br />
bliver bestræbelserne for at opnå en central<br />
statslig anerkendelse, få skabt en lovgivning,<br />
økonomisk støtte, evt. via kontrakter og refu-<br />
Siden husene dannede en fælles forening tilbage 1987 har de centrale<br />
målsætninger i vedtægterne handlet om, at foreningen skal<br />
arbejde for at støtte den lokale udvikling af eksisterende huse.<br />
I de første mange år blev der kæmpet hårdt for en anerkendelse i kulturministeriet,<br />
så foreningen kunne oprette og drive et sekretariat, der<br />
kunne servicere medlemmer og bestyrelse samt støtte udviklingen<br />
af aktiviteter. Det lykkedes i 1998, og nu godt 10 år senere mener bestyrelsen,<br />
at tiden er inde til at gøre en ekstraordinær indsats for, at<br />
<strong>Kulturhusene</strong> får den landspolitiske anerkendelse og støtte, som både<br />
borgerne og kulturhusene fortjener.<br />
DE LOVLøSE OG SÅRBARE KULTURHUSE<br />
Det er nemlig sådan, at kulturhusene – på trods af deres mange styrker<br />
– også er meget sårbare. Det er der flere årsager til, hvoraf den<br />
væsentligste netop drejer sig om manglende statslig støtte til området.<br />
<strong>Kulturhusene</strong> er nemlig lovløse på den kedelige måde, for der<br />
er ikke meget western romantik i at skulle kæmpe for overlevelse og<br />
udvikling i en presset kommunal økonomi. Særligt de seneste 10 år<br />
har kommunernes økonomi været under konstant pres, og erfaringen<br />
viser, at et af de første steder, der spares, er på kulturbudgetterne.<br />
Dertil kommer, at husenes ve og vel ofte er afhængigt af holdningerne<br />
hos den til enhver tid siddende borgmester – og de bliver i jo ret ofte<br />
skiftet ud – så hvad der er god politik det ene år, er det måske ikke det<br />
følgende. Og i modsætning til bibliotekerne, egnsteatrene og spillestederne<br />
- der jo i øvrigt heller ikke får for meget - ja så har <strong>Kulturhusene</strong><br />
ikke nogen muligheder for at hente midler via en støttelovgivning,<br />
><br />
STATUS: LANDSPOLITIK åR 2000 TIL 2010<br />
sionsordninger, der sikrer, at kommunerne satser<br />
på det såkaldt civile samfund, foreningerne, huslivet<br />
og folkekulturen som en ligeværdig del af<br />
det samlede kulturliv.”<br />
Denne manglende sikring af kulturhusene,<br />
der overlader dem til at skvulpe rundt i kommunernes<br />
usikre økonomier - med større eller<br />
mindre bevågenhed til følge - er stadig husenes<br />
akilleshæl her 10 år efter. Derfor er etableringen<br />
af en statslig politik på området, så<br />
påtrængende som nogensinde, og et emne<br />
det nu er på tide, at politikerne gør noget ved.<br />
8 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 9<br />
Hvor meget<br />
skal staten støtte?<br />
Hvad skal et hus kunne,<br />
for at modtage<br />
statslig støtte?<br />
Hvad skal støtten<br />
kunne bruges til?<br />
Hvem skal bestemme<br />
hvilke huse, der skal<br />
støttes?<br />
Hvordan skal man vurdere<br />
om et kulturhus har<br />
brugt sin støtte ordentligt?<br />
Skal det være lovpligtigt<br />
for kommunerne at støtte<br />
kulturhusene?<br />
Hvad kan et evt.<br />
regionalt kulturhus<br />
gøre for de andre<br />
huse?
SPILLESTEDERNE<br />
FIK LOV<br />
År 2000 var også året, hvor spillestedslovgivningen<br />
blev vedtaget. Den fik<br />
stor betydning for kulturhusene, både<br />
for dem, der er kulturhus og regionalt<br />
spillested på samme tid, men også via<br />
honorarstøtten for mange af de andre<br />
huse med større og mindre koncerter.<br />
Men den sikrer ikke de mange aktiviteter,<br />
der ikke handler om musik, og<br />
som i mindst lige så høj grad skaber et<br />
lokalt forankret kulturliv.<br />
FORENING På<br />
STøTTEN<br />
I 1999 fik foreningen sin første kulturministerielle<br />
anerkendelse i form af et<br />
bevilget driftstilskud, hvilket for første<br />
gang gjorde det muligt at etablere et<br />
sekretariat og ansætte en sekretariatsleder.<br />
Driftstilskuddet var - og er - ryg-<br />
raden i foreningens økonomi. Men<br />
fra at være en gedigen saltvandsindsprøjtning<br />
i forrige århundrede, er<br />
driftstilskuddet 2010 blevet et beløb,<br />
som hverken er til at leve eller dø – og<br />
da slet ikke skabe udvikling – af. Tallene<br />
taler for sig selv:<br />
Driftstilskud anno 1999: 486.000 kr.<br />
Driftstilskud anno 2010: 523.000 kr.<br />
LANDSPOLITIK...<br />
> hvilket ofte fører til en stor drifts- og udviklingsmæssig<br />
usikkerhed.<br />
DE STÆRKE OG SEJLIVEDE KULTURHUSE<br />
Men <strong>Kulturhusene</strong> er heldigvis ikke kun sårbare,<br />
de er også super sejlivede, hvilket der også er gode<br />
forklaringer på. Væsentligst handler det om, at <strong>Kulturhusene</strong><br />
ikke bare økonomisk men på alle måder<br />
er lokalt forankrede. Således er langt de fleste huse<br />
blevet til direkte som konsekvens af et direkte ønske<br />
fra borgerne, og ofte er husene iværksat og virkeliggjort<br />
af frivillige uselviske ildsjæle i lokalsamfundet.<br />
Dertil kommer at <strong>Kulturhusene</strong> jo netop er<br />
specialister i at stille både viden og fysiske faciliteter<br />
til rådighed for såvel foreninger i civilsamfundet<br />
som for de foreningsløse projektmagere, og<br />
derved er de direkte knyttet til alle de kunst- og<br />
kulturaktive borgere og forankret i civilsamfundet.<br />
Og mange lokalpolitikere har gennem tiderne erfaret,<br />
at det er muligt at beskære og spare på husene<br />
over en længere periode, men at de risikerer<br />
massive folkelige protester, hvis de forsøger at<br />
lukke husene helt, hvilket man bl.a. kunne opleve<br />
ved forsøget på at lukke Huset i Århus i 2007, og<br />
som man kan forvente i forbindelse med Bispen i<br />
Haderslev (se side 28).<br />
DE LOVLIGE, DYNAMISKE OG UDVIKLENDE<br />
KULTURHUSE<br />
Med netop de styrker og svagheder, som her er<br />
beskrevet befinder mange huse sig ofte midt i et<br />
tovtrækkeri, der fastholder dem i en dårlig, middelmådig,<br />
to-skridt-frem-og-to-skridt-til-bage situation<br />
i årevis. Som kulturinstitutioner betragtet<br />
leverer de fantastiske resultater i form af titusindvis<br />
af offentligt tilgængelige kulturarrangementer<br />
årligt, støtte til udviklingen af nye lokale initiativer,<br />
opbakning til det lokale foreningsliv og sociale<br />
rum og rammer til de foreningsfrie ildsjæle m.fl.<br />
Og det gør de så i øvrigt til en pris, der må få enhver<br />
anden kulturinstitution til at blegne af misundelse.<br />
En ny politik for området bør derfor netop<br />
bygge på anerkendelsen af alle disse kvaliteter, og<br />
i et samarbejde med foreningsliv, kommuner og<br />
kulturhuse bør staten være med til at sikre, at der<br />
findes gode velbemandede, veludstyrede kulturhuse,<br />
der har ressourcer til at gå forrest i udviklingen<br />
af et aktivt civil- og lokalsamfund.<br />
VISIONER FOR FREMTIDENS KULTURHUSE<br />
Det er på denne baggrund, at vi inviterer dig og<br />
alle andre med interesse for udviklingen af vores<br />
huse til visionsseminar. Kom og vær med og sid<br />
på forreste række i begyndelsen af den proces, der<br />
kan blive starten på en historisk udviklingsmulighed<br />
for alle vore Kulturhuse i <strong>Danmark</strong>! < sso<br />
Opslag på www.kulturhusene.dk’s nye oversigt over arrangementer registreret i Kultunauts<br />
kalender, viser at der i den tilfældigt udvalgte uge fra den 7. til 15. oktober 2010 er 1.138 offentligt<br />
annoncerede og tilgængelige arrangementer hos ca. 70 medlemmer af <strong>Kulturhusene</strong><br />
i <strong>Danmark</strong>.<br />
Med et gennemsnit på 162,5 arrangementer pr. dag er der med 6 ugers ferielukning tale<br />
om 51.305 arrangementer årligt!<br />
SPOT På Der var omkring 100 personer med til årets hustræf og seminar<br />
S PONTAN K ULTUR<br />
om “Spontankultur - åbne rum og rammer”, og sammen med årets<br />
oplægsholdere fik de sat i gang i en række debatter omkring,<br />
hvad der er godt kulturhusbyggeri, hvordan man kommer de unge<br />
og de kreative i møde, og hvordan man forkorter vejen fra idé til<br />
handling.<br />
Arrangementet fandt sted i Karens Minde<br />
Kulturhus og Valby Kulturhus, der sammen<br />
med Kraftwerket og årets oplægsholdere<br />
sørgede for, at de mange deltagere følte sig både<br />
velkomne og fagligt udfordrede!<br />
På programmet var bl.a. Daniel Tjäder og Albin<br />
Balthasar fra Idegruppen Fenomenal, der med<br />
base i Sverige har beskæftiget sig med netop<br />
denne kulturform, og som på seminaret satte definitioner<br />
og begreber på, hvad spontankulturen er<br />
for en størrelse.<br />
Vi forsøger her i bladet at samle op på deres<br />
oplæg og sammenfatte nogle af de væsentligste<br />
pointer.<br />
HVAD SKAL BARNET HEDDE?<br />
Kært barn har mange navne: spontankultur, Do-Ityourself-kultur,<br />
klub-kultur, postmoderne kultur,<br />
indiekultur, open-source-movements, pro-ams (professionelle<br />
amatører), punk, rollespil, gadekunst.<br />
”I virkeligheden foretrækker jeg at kalde det net-<br />
værkskultur”, lægger Albin Balthasar ud med at<br />
sige, for indledningsvis at få præsenteret og preciseret<br />
dagens emne: ”For det er den måde at organisere<br />
sig på, som kendetegner de forskellige afarter af<br />
den kulturform, vi taler om”, uddyber han.<br />
Et eksempel: Den 22. april 2008 forsamles<br />
80.000 cyklister – med cykler – i Budapest til en<br />
kæmpe event, der på én og samme tid er en spon-<br />
tan fest og en spektakulær protest mod dårlige<br />
forhold for cyklister. Det særlige er, at der ikke står<br />
nogen organisation bag, og at der i stedet for et<br />
kunstnerisk ”værk” i traditionel forstand er skabt et<br />
fælles udtryk.<br />
VÆRKET ER YT<br />
Værker kan diskuteres og kvalitetsbedømmes. Der<br />
er en ophavsmand bag, som har lært sig et håndværk.<br />
Der er et system for at skabe traditionelt –<br />
men også for at bryde med det. Det indebærer, at<br />
man er innovativ på en bestemt måde.<br />
”Vi har haft 200 år med en objektcentreret kultur,<br />
der fokuserer på værket. Vi har bygget steder, ><br />
10 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 11
S PONTAN K ULTUR<br />
> hvor disse værker kan præsenteres og skabt et juridisk<br />
system – ophavsretten – der understøtter dem,”<br />
siger Daniel Tjäder og fortsætter med at beskrive,<br />
hvordan spontan- og netværkskulturen gør det<br />
stik modsatte: man bruger ”værket” til at diskutere<br />
med og lader det forandre sig. Originalen er mindre<br />
vigtig, men derimod hvad man kan gøre med<br />
den.<br />
”Når de etablerede institutioner vil lave sub-kultur,<br />
så bestiller de en graffiti-kunster”, udbryder Albin<br />
Balthasar ”og de begår den fejl at tro, at grafitti er<br />
et værk. Men graffiti består også af den farlige handling,<br />
der ligger i at opsøge forbudte steder, som er<br />
svære at nå.” Sub-kulturen skaber sine egne regler<br />
for kvalitet, og kvaliteten i subkulturen kan mere<br />
passende kaldes ”relevans”. Så hvor den moderne<br />
kulturs nøgleord er Værk, Kvalitet og Eksperter er<br />
spontankulturens mantraer Handlinger, Relevans<br />
og Netværk.<br />
ER DET KULTUR?<br />
Et eksempel mere: Den 19. juni i år blev kronprinsesse<br />
Victoria gift i Storkyrkan i Stockholm. Samme<br />
dag blev 20 tilfældigt parrede mennesker gift<br />
i Malmø som en del af eventen ”Det lite billigare<br />
lite sämre Bröllopet” (Det lidt billigere og lidt dårligere<br />
bryllup)– kun for at blive skilt igen dagen<br />
efter. Eventen var arrangeret af Scenekunstkollektivet<br />
PotatoPotato, som den hidtil største af en<br />
lang række lidt billigere og lidt dårligere udgaver<br />
af højprofilerede arrangementer og forestillinger.<br />
Det fører videre til endnu et kendetegn ved<br />
spontankulturen, nemlig at det er svært at adskille<br />
værket fra fx distributionen, markedsføringen og<br />
konsumtionen af det. ”Er det overhovedet kultur?”,<br />
spørger Daniel Tjäder og besvarer selv spørgsmålet<br />
ved at fremhæve, at grundlaget for al kultur,<br />
hvad enten det er moderne, traditionel eller<br />
spontan kultur, er relationer og fællesskab mellem<br />
mennesker.<br />
”Vad har hänt?” spørger Albin Balthasar, og svaret<br />
er, at den ny kulturform udspringer af samspil-<br />
Spontan cyklist-event i Budapest<br />
PotatoPotato skriver om konceptet<br />
bag Lite Billigare, Lite Sämre:<br />
PotatoPotatos egna kvalitetsexpriment. Tolkar,<br />
kopierar, gör om, gör rätt, inspireras och beundrar.<br />
Lite Billigare Lite Sämre tar en aktuell föreställning,<br />
kulturhändelse, evenemang, konsert eller vad<br />
som - och gör en lite billigare, lite sämre variant av<br />
detta. Det är fritt att tolka, inspireras, härma, belysa<br />
- allt för att skapa ytterligare en dimension på det<br />
konstnärliga uttrycket. Lite Billigare Lite Sämre<br />
finns till för att umärksamma sånt som borde<br />
uppmärksammas och ifrågasätta sånt som borde<br />
ifrågasättas.<br />
let mellem adgangen til billig teknologi, som fx<br />
internettet, og en individuel og selvrealiserende<br />
do-it-yourself kultur, hvor enhver kan multiplicere<br />
og bearbejde materiale i det uendelige, og hvor<br />
udtryksmulighederne er mangedoblede i forhold<br />
til tidligere.<br />
POETRY SLAM PÅ HANDICAP-STøTTE<br />
Manglen på organisation er en af grundpillerne i<br />
de løst koblede netværks event-prægede kultur.<br />
Men det er samtidig den kulturs helt store svaghed,<br />
når den skal begå sig – læs: søge støtte - i det<br />
moderne, strukturerede, skandinaviske samfund.<br />
”Den typiske moderne skandinaviske kultur er båret<br />
af organisation. Og det bygger vi den skandinaviske<br />
kulturpolitik på,” konstaterer Daniel Tjäder. Men<br />
netværkskulturen kan ikke klassificeres som en bestemt<br />
kunstform eller genrebestemmes som ”tonekunst”<br />
eller ”litteratur”. Endnu et eksempel: vil<br />
man søge støtte til poetry slam, må man forsøge<br />
sig inden for enten teater eller litteratur, selvom<br />
poetry slam er hverken eller. ”Ja i værste fald må<br />
man søge handicap-midler!” griner Albin Balthasar.<br />
For Idegruppen Fenomenal består arbejdet for<br />
en stor del i at være brobyggere mellem netværkskulturen<br />
og resten af verden, fx gennem forskning<br />
og videreformidling til politikere og kulturinstitutioner.<br />
Som et redskab til, hvordan kulturoperatørerne<br />
– som fx kulturhusene – kan understøtte<br />
spontankulturen, har Idegruppen Fenomenal<br />
udviklet ”Nine suggestions – an ever-changing<br />
toolkit for cultural players today”. De ni forslag – eller<br />
opfordringer – skal ses som en checkliste, man<br />
kan bruge i arbejdet, så man ikke falder tilbage i<br />
gamle mønstre undervejs og som inspiration, hvis<br />
man står over for et uløseligt problem. De følger<br />
her, med Balthasars og Tjäders mundtlige kommentarer:<br />
><br />
9 OPFORDRINGER TIL KULTURHUSENE<br />
1<br />
: CATCH A WAVE! En simpel filosofi om at<br />
placere sig i en sammenhæng (eller bølge),<br />
hvor man har lyst til at være, og hvor man kan<br />
være med i stedet for at være imod. Hver dag<br />
må man begynde med at forstå hvilken bølge<br />
man er i og gøre sin organisation up to date.<br />
: CROSS POLLINATE! Kunsten at krydsbe-<br />
2 frugte og få forskellige nicher med specialviden<br />
til at arbejde sammen. Dette er en oplagt<br />
funktion for kulturoperatørerne!<br />
3<br />
: RECYCLE! I bund og grund at stjæle og<br />
fuske - med henblik på at udvikle. Sampling<br />
og genanvendelse af gammelt materiale er de politisk<br />
gangbare betegnelser.<br />
HUSTRæF ER STADIG HUSTRæF<br />
Hustræffet har gennem årene været et af foreningens<br />
helt store samlingspunkter. Det første<br />
”rigtige”, organiserede hustræf fandt sted<br />
på Badstuen i Odense i 1983. Tilrettelæggelsen<br />
af hustræf gik på omgang husene imellem. Der<br />
blev lagt meget stor vægt på den sociale del<br />
af samværet, der havde programpunkter som<br />
fx husdysten. Det faglige indhold bestod hovedsagelig<br />
af en lang række workshops, hvori<br />
alle tænkelige aspekter af ”hus-arbejdet” blev<br />
taget under behandling, fra tekniske til filosofiske.<br />
Som alt andet har også hustræf forandret<br />
sig gennem årene, både til det bedre, men<br />
også til det værre. Som et eksempel på det<br />
sidste toppede deltagerantallet midt i 80’erne<br />
4<br />
: OPEN UP! Den i bund og grund selvmodstridende<br />
tanke, at man må give noget væk<br />
gratis for at få en gevinst. Som eksempel nævner<br />
Daniel Tjäder sit eget band, hvis musik blev<br />
spredt på nettet, længe før den kom ud på CD.<br />
Det gav en massiv publicity, som nu bon’er ind i<br />
form af stor efterspørgsel på såvel cd’er som koncertjobs.<br />
5<br />
: FRAME! Ved total frihed forfalder man nemt<br />
til at gøre det, man kan i forvejen. Kreativiteten<br />
øges ved at få sat en ramme, den skal udfolde<br />
sig inden for, og det skaber mere fokus. Dogmereglerne<br />
er et udmærket eksempel på dette. Som<br />
helt konkret eksempel nævner Daniel Tjäder og<br />
Albin Balthasar kulturhuset Subtopia i Stockholm,<br />
hvor mennesker fra hele verden har bidraget til at<br />
skabe en film med temaet ”Star Wars møder Star<br />
Trek”.<br />
med ca. 250 deltagere, hvorefter det gik støt ned<br />
ad bakke. Allerede i 1992 kunne man konstatere. at<br />
”brugerengagementet er mindsket”, og at hustræf<br />
udviklede sig til at henvende sig mere og mere til<br />
husenes stigende antal af ansatte, hvor det tidligere<br />
for en stor del var husenes brugere, der troppede<br />
op. En udvikling, som der bl.a. er den ganske<br />
plausible forklaring på, at 80’ernes mange husforberedende<br />
grupper i 90’erne var blevet voksne og<br />
mere etablerede.<br />
Ligesom med avisen ”Husrødder” (se side 25)<br />
begyndte man at diskutere, om tiden var løbet fra<br />
husenes selvstændige tilrettelæggelse af alt fra<br />
hustræffets program til dets logistik. Naturligt nok<br />
var ikke alle arrangementer lige vellykkede og et<br />
enkelt år (vi afslører ikke hvilket!) blev hustræffet<br />
6<br />
: BEFRIEND! At udfordre sig selv ved at skabe<br />
nære venskaber med dem man ligner mindst –<br />
networking og udveksling af visitkort er slet ikke<br />
nok!<br />
7<br />
: REPROGRAM! Man skal opfatte sig selv som<br />
en del af et økosystem, hvor noget gammelt<br />
må dø for at nyt kan opstå. Man må derfor vove at<br />
afslutte sager og løbende justere, så man er i trit<br />
med virkeligheden.<br />
8<br />
: PLAY! Vi bliver mere og mere rationelle. Det<br />
må være kulturens rolle at stå for det modsatte!<br />
9<br />
: GO PRO! En opfordring, der på sin vis går<br />
imod alle de tidligere opfordringer, men Tjäder<br />
og Balthasar oplever, at alt for mange har den<br />
opfattelse, at man må være fri for at beskæftige sig<br />
med økonomi og organisation, hvis man arbejder<br />
med kultur. Men det højner niveauet og giver status<br />
at have styr over tingene! < vsl<br />
helt aflyst. Man diskuterede, om man kunne stabilisere<br />
arrangementet ved at lægge det i hænderne<br />
på foreningen selv, og sådan blev det.<br />
I de senere år er udviklingen vendt delvist tilbage<br />
til sit udgangspunkt. En stor del af planlægningen<br />
foregår igen i det hus eller de huse, som<br />
lægger rum og rammer til årets arrangement.<br />
Det er dog lykkedes at forene det bedste af alle<br />
verdener i en form, hvor foreningens bestyrelse<br />
og sekretariat står som tovholdere på hustræf, og<br />
hvor arbejdsdelingen går op i en højere enhed. Og<br />
selvom antallet af deltagere ikke helt når fordums<br />
tiders højder (i det mindste ikke endnu!), så er hustræf<br />
stadig en af foreningens mest populære aktiviteter<br />
og et samlingspunkt for medlemmerne fra<br />
alle afkroge af landet.<br />
12 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 13
BOLSjEFABRIKKEN<br />
- DE NYE AKTIVISTER<br />
På Bolsjefabrikken ser der ikke ud som i de<br />
fleste andre kulturhuse. Der er ingen kommunale<br />
standarder, der er overholdt. Der er<br />
ingen ordentligt ophængte malerier på nymalede<br />
vægge. Ingen konferencerum med fleksible ergonomiske<br />
møbler. Der er derimod graffiti overalt og<br />
en overflod af gammelt guld – eller skrammel – alt<br />
afhængig af hvem, der ser. Det ser ud som om, at<br />
tilfældighed og kaos råder. Og dog er der en plan<br />
med det hele. Da en flok unge aktivister overtog<br />
den gamle Nørregade Bolcher-fabrik for ca. to år<br />
siden, blev der muget ud og lavet om til den helt<br />
store guldmedalje, og hver gang gruppen efterfølgende<br />
har overtaget nye lokaler – de råder nu<br />
over to hele bygninger på Nørrebro plus det løse<br />
– er der blevet knoklet med at rydde ud og gøre<br />
omgivelserne anvendelige; for kultur og for aktivitet.<br />
Bolsjefabrikken rummer nu både syværksted,<br />
serigrafiværksted, galleri, metalværksted, biograf,<br />
øvelokale, scene, bar, folkekøkken og bibliotek<br />
samt et spillested, der kan rumme op mod 1000<br />
personer<br />
”DET NYTTER NOGET AT VÆRE AKTIV”<br />
I dag er Bolsjefabrikken kendt i vide kredse som<br />
et frit og uafhængigt kultursted, der på kort tid<br />
og med engagementet som eneste drivkraft, har<br />
skabt et kulturelt frirum for mennesker med kreative<br />
idéer af enhver art. “Det er et sted, hvor man tror<br />
på, at det nytter noget at være aktiv, at det nytter at<br />
engagere sig sammen med andre, for i fællesskab at<br />
skabe rum og rammer om almindelige menneskers<br />
kulturelle liv”, og med den begrundelse pegede<br />
<strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>s bestyrelse på Bolsjefa-<br />
brikken som årets modtager af æresprisen Den<br />
Gyldne Skovl. Den blev overrakt ved en middag på<br />
foreningens årlige hustræf og seminar, der også<br />
bød på rundvisning på netop Bolsjefabrikken.<br />
JAGTEN PÅ KULTURELT HUSLY<br />
Og valget er mere nærliggende end man skulle<br />
tro. For selvom mange af <strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>s<br />
medlemmer er veletablerede huse, med bred<br />
kommunal opbakning og en årelang fasttømret<br />
status i folks bevidsthed i lokalområdet, så er ><br />
Nyslåede<br />
riddere af<br />
Den Gyldne Skovl<br />
nærlæser<br />
plaketterne med<br />
de tidligere<br />
modtagere<br />
I 22 år har foreningen hvert år uddelt prisen Den<br />
Gyldne Skovl til en person eller en organisation,<br />
som i det forløbne år har gjort sig bemærket ved at<br />
handle “i foreningens ånd”. I år pegede foreningens<br />
bestyrelse på det frie og uafhængige kultursted<br />
Bolsjefabrikken på Nørrebro.<br />
> bevægelsen af ”de hussøgende aktivister”, der<br />
selv skaber rammerne om deres egen kulturelle<br />
udfoldelse med eget engagement og egne næver,<br />
foreningens fundament. Det gælder for ophavsmændene-<br />
og kvinderne til de første kulturhuse,<br />
der blev stablet på benene længe inden, der var<br />
stiftet en forening, lige såvel som det gælder for<br />
de mange små borgerinitierede husforberedende<br />
grupper, der den dag i dag knokler i alle afkroge<br />
af kongeriget for at skaffe sig kulturelt husly eller<br />
holde fast i det hus, som de selv har bygget op fra<br />
grunden.<br />
HISTORIEN OM SKOVLTYVERIET<br />
Med foreningens rod i ungdomsoprøret er selve<br />
ungdomskulturen også et område, som ligger <strong>Kulturhusene</strong>s<br />
hjerte nært. Også selvom der blandt<br />
medlemmerne ikke findes så mange deciderede<br />
ungdomskulturhuse, så ligger de unges kulturelle<br />
behov mange huse på sinde – hvad også den brede<br />
interesse for hustræffets emne, ”spontankultur”,<br />
er et udtryk for.<br />
I sig selv er også historien bag prisen Den Gyldne<br />
Skovl en del af en aktivistisk ungdomskultur.<br />
I 1985 overrakte Poul Nesgaard, der dengang var<br />
programmedarbejder på Ungdomsredaktionen,<br />
den forgyldte skovl til Svendborgs borgmester<br />
som belønning for en enestående indsats mod<br />
ungdomsarbejdsløshed. Men en gruppe unge aktivister<br />
protesterede mod det, der dengang endnu<br />
ikke hed ”spin”, ved at stjæle skovlen fra borgmesterkontoret<br />
og på den måde skaffe sig en del<br />
medieomtale. Derefter havde en gruppe folk fra<br />
Badstuen i Odense held med at opspore den forsvundne<br />
skovl, der derefter blev skjult i Badstuen,<br />
indtil den i 1988 blev indstiftet som vandretrofæ<br />
for Huse i <strong>Danmark</strong>.<br />
TAK OG TILLYKKE<br />
I år vender skovlen så i sandhed hjem til sit oprindelige<br />
græsrodsniveau og ”foreningens ånd”<br />
– derfra hvor ingen ved om den vender tilbage!<br />
“Vi vil gerne hermed sige tak til jer, fordi I minder os<br />
om, at kulturhuse grundlæggende handler om at<br />
være sammen om aktiviteter, der giver mening for os<br />
som hele mennesker - ikke kun som forbrugere eller<br />
arbejdskraft”, sagde foreningens formand Jan Mols<br />
ved overrækkelsen, der satte et festligt punktum<br />
for <strong>Kulturhusene</strong>s to dage lange og intense seminar<br />
om spontankultur.<br />
Vi ønsker Bolsjefabrikken tillykke med trofæet<br />
og god vind fremover med deres mange projekter<br />
og aktiviteter.<br />
De tre kulturbolsjefabrikanters takketale ligger<br />
som en lille film, der kan ses på vores facebookprofil.<br />
< vsl<br />
EN 23-åRIG FYLDER 40<br />
At Huset i Magstræde kan fejre 40 års fødselsdag i år, er ikke bare en enkeltstående begivenhed,<br />
men en historisk mærkedag for kulturhusene som sådan. Etableringen af Huset i 1970 var et<br />
foreløbigt højdepunkt for en hel bevægelse af det man kunne kalde ”hussøgende aktivister”,<br />
som oprindeligt var en del af ungdomsoprøret, men hurtigt kom til at leve sit eget liv og fik<br />
sit eget fokus, nemlig på etableringen af huse overalt i landet. Hus-tanken handlede om tag<br />
over hovedet, så der var plads og rum til at diskutere eller blot mødes og i det hele taget gøre<br />
det, som folk havde lyst til i lige præcis deres hjørne af verden. Så selvom bevægelsen først<br />
materialiserede sig som Foreningen af Huse i <strong>Danmark</strong> (dengang forkortet FaHiD) i 1987, og<br />
således kun har 23 år på bagen, så satte foreningens frontløbere deres første store milepæl<br />
allerede i 1970.<br />
GF 2010<br />
Udover navneændring var der<br />
vedtægtsændringer, landspolitik<br />
og nyvalg på dagsordenen til årets<br />
generalforsamling den 20. maj.<br />
Der var flere ændringer på programmet på<br />
årets generalforsamling, da foreningens<br />
vedtægter trængte til justering og modernisering.<br />
Udover sproglige ændringer og ændringer<br />
affødt af navneskiftet, blev der bl.a. indføjet<br />
præciseringer af valgbarhed til bestyrelsen.<br />
De reviderede vedtægter er tilgængelige på kulturhusenes<br />
hjemmeside www.kulturhusene.dk<br />
De 18 repræsenterede huse skulle også tage<br />
stilling til årets handlingsplan. Bestyrelsen havde<br />
valgt at prioritere det politiske arbejde højt og<br />
i særdeleshed at fokusere på udviklingen af en<br />
statslig politik på kulturhusområdet, hvilket der<br />
var bred tilslutning til. Samtidig var det forgangne<br />
års debat- og visionsseminar så vellykket, at<br />
der har været efterspørgsel på et nyt af slagsen<br />
i det kommende år. Derfor rummede handlingsplanen<br />
en hensigt om i nær fremtid at koble visionsseminaret<br />
med formuleringen af ønskerne<br />
for en landspolitik, som foreningen kan gå videre<br />
med.<br />
Som i alle lige år var der valg til formandsposten,<br />
og Jan Mols genopstillede uden modkandidater<br />
og blev genvalgt.<br />
Derudover var Gordon Rasmussen fra Skovlunde<br />
Medborgerhus, næstformand Caroline<br />
Palsby, fra Christianshavns Beboerhus og kasserer<br />
Ivan Klitte, fra Aktivcentret Gladsaxe, på valg<br />
i år. Kun Ivan Klitte ønskede ikke at genopstille<br />
og til de tre ledige bestyrelsespladser valgtes<br />
således:<br />
• Gordon Rasmussen, Skovlunde Medborgerhus<br />
• Caroline Palsby, Christianshavns Beboerhus<br />
• Dieter Steffen, Kulturhus Gimle i Føllenslev<br />
Som suppleanter valgtes<br />
• Dorthe Eren, Karens Minde Kulturhus og<br />
• Niels Jacobsen, Korsør Medborgerhus<br />
Bestyrelsen består derudover af følgende medlemmer,<br />
som ikke var på valg:<br />
• Jakob Kwederis, Kulturhuset Islands Brygge,<br />
• Peter Ørting, Vollsmose Kulturhus og<br />
• Ruth Morell, Huset i Århus.<br />
Bestyrelsen har siden konstitueret sig med Caroline<br />
Palsby som næstformand og Dieter Steffen<br />
som kasserer.<br />
Stor tak til Ivan Klitte for hans indsats i bestyrelsen!<br />
<<br />
14 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 15
Lars Becher er souchef I Valby Kulturhus og medlem af projektgruppen bag<br />
Valby Moves<br />
I<br />
stedet for den triste og uinspirerende parkeringsplads,<br />
der hver dag passeres af 40.000 køretøjer,<br />
bliver Toftegårds Plads nu et nyskabende<br />
byrum med plads til alle former for kreativ og social<br />
udfoldelse fra friluftskoncerter og gadekunst<br />
til boldspil, skaterkultur og parkour. Med sine<br />
4.500 m2 er pladsen Københavns næststørste, kun<br />
overgået af Rådhuspladsen, og mulighederne er<br />
derfor til at få øje på. Nu skal en håndfuld lokale<br />
aktører - samt ikke mindst borgerne - på banen for<br />
at fylde pladsen med liv. Tanken bag frizonen er at<br />
skabe et byrum, hvor der er plads til spontanitet,<br />
og hvor folk kan mødes og hænge ud, uden nødvendigvis<br />
at have et særligt formål.<br />
Pladsens status som frizone er dog kun midlertidig<br />
og vil være gældende, indtil der bliver truffet<br />
en mere permanent beslutning om, hvad der<br />
skal ske med pladsen på sigt, hvilket formentlig vil<br />
indebære en større renovering. Til udviklingen af<br />
frizonen har Københavns Rådhus bevilget 950.000<br />
kr.<br />
Der står fem lokale partnere bag frizonen,<br />
nemlig Valby Kulturhus, Kraftwerket, Valby Lokaludvalg,<br />
Miljøpunkt Valby og Zone2. Vi har spurgt<br />
Lars Becher, der brænder for projektet, og som i<br />
sin egenskab af souschef i Valby Kulturhus er medlem<br />
af projektgruppen, om baggrunden for og<br />
forventningerne til projektet og om kulturhusets<br />
særlige rolle i arbejdet.<br />
Allerførst: hvordan opstod idéen om at lave en<br />
kulturel frizone på Toftegårds Plads?<br />
Idéen startede faktisk med formuleringen af Københavns<br />
Kommunes kulturstrategi for 2009-11.<br />
Her havde man allerede skrevet tanken om frizonerne<br />
ind men i den oprindelige form havde man<br />
kun tænkt sig, at frizonerne skulle være henvendt<br />
til de unge. Det sad vi og talte om på et møde mellem<br />
os, Kraftwerket, Valby Lokaludvalg og Valby<br />
Miljøpunkt - et møde hvor vi havde direkte udsigt<br />
til trafikhelvedet på Toftegårds Plads. Og så opstod<br />
tanken om at bygge videre på idéen og gøre<br />
VALBY<br />
MOVES<br />
den meget bredere, så den også omfattede andre<br />
målgrupper end de unge. Den idé gik vi tilbage<br />
til kommunen med, og heldigvis blev både politikerne<br />
og de involverede forvaltninger også tændt<br />
på idéen.<br />
Hvad er status på arbejdet pt.?<br />
Vores første arrangement bliver ”Valby:Ræs” - en<br />
trafiklegeplads og et sæbekasse Grand Prix, som<br />
vi afholder i efterårsferien. Nogenlunde samtidig<br />
håber vi at få etableret et boldbur. Derefter vil<br />
udviklingen ske lidt efter lidt. Næste skridt bliver<br />
Hovedindgangen til pladsen, som de mange gående vil<br />
se den, når etableringen er færdig<br />
Deltagerne i årets hustræf fik præsenteret<br />
planerne for Københavns første kulturelle frizone<br />
på Toftegårds Plads, endnu inden den var en<br />
realitet. Siden er de nødvendige beslutninger<br />
truffet, pengene bevilget og arbejdet skudt i gang.<br />
at få gadekunsten ud på pladsen, og det er også<br />
netop blevet besluttet, at vi skal have den gamle<br />
skøjtebane fra Kgs. Nytorv herud fra 1. december.<br />
I foråret kommer der rød og blå asfaltbelægning<br />
på, og vores plan er at indvie pladsen den 28. april.<br />
Derefter kører aktiviteterne på ubestemt tid, indtil<br />
der bliver truffet en afgørelse om, hvad der skal<br />
ske med pladsen på sigt. Vi ved, at der ikke er afsat<br />
midler til projekteringen på næste års budget, så<br />
vi ved, at vi i hvert fald får ét år mere på pladsen. ><br />
> Det lyder meget usikkert – hvordan har I det<br />
med det?<br />
Det er en del af planen, at det hele er midlertidigt,<br />
så det har vi det rigtig godt med. Vores store ønske<br />
er, at kulturen tænkes ind i de kommende planer<br />
for Toftegårds Plads. Det håber vi, at vi kan være<br />
med til at lægge bunden til ved at vise, hvor mange<br />
fede aktiviteter, pladsen kan bruges til. Hvis vi<br />
kan vise, at der kommer god kultur ud af dette projekt,<br />
så bliver det sværere på sigt at træffe beslutning<br />
om, at der fx skal bygges et stort kontordomicil<br />
eller andet, der kommer til at fylde det hele. Det<br />
vigtigste for os er at sikre, at der bliver tænkt kultur<br />
ind i planerne for pladsen i fremtiden.<br />
Hvad synes I, at I som kulturhus, får ud af at lave<br />
aktiviteter på pladsen foran huset?<br />
Udover at det selvfølgelig giver plads til en masse<br />
spændende udendørsaktiviteter, giver det også en<br />
mulighed for at åbne huset op. Der går jo stadig<br />
folk forbi, som kommer ind og siger, at de ikke anede,<br />
at der lå et kulturhus, selvom de har boet i området<br />
i 10 år. Med aktiviteterne på Toftegårds Plads<br />
får vi forhåbentlig øget kulturhusets synlighed.<br />
I jeres projektbeskrivelse lægger I vægt på den<br />
lokale forankring - hvorfor er det vigtigt for jer?<br />
Alle de fem involverede partnere har base i bydelen<br />
og især Valby Lokaludvalg arbejder specifikt<br />
for udviklingen af netop denne bydel, så det er<br />
naturligt for os at tænke meget lokalt. Men alle er<br />
selvfølgelig velkomne på pladsen!<br />
Har I skævet til nogen forbilleder ude omkring i<br />
Europa eller resten af verden?<br />
Rent arkitektonisk har Berlin som helhed ofte været<br />
den by vi har haft i kikkerten. Dér findes en<br />
masse fede arkitektoniske løsninger. Men frizoner<br />
kender vi ikke rigtigt i forvejen, og da alt er sket<br />
rigtig hurtigt fra idéen opstod til den nu rent faktisk<br />
bliver ført ud i livet, har der ikke været tid til at<br />
researche på det område. Så nu kaster vi os ud i det<br />
som pionerer og prøver os frem.<br />
FAKTA OM VALBY MOVES<br />
DEN KULTURELLE<br />
FRIzONE På<br />
TOFTEHåRDS PLADS:<br />
Sted: Toftegårds Plads, 2500 Valby<br />
Areal: 4.500 m2<br />
Partnere: Valby Kulturhus, Kraftwerket,<br />
Valby Lokaludvalg, Miljøpunkt Valby og<br />
Zone2<br />
Bevilget beløb: 950.000 kr. (hhv. 350.000 kr.<br />
fra Kultur- og Fritidsudvalget og 600.000 kr.<br />
fra Teknik- og Miljøudvalget)<br />
Åbningsdato: 28. april 2011.<br />
Nu skal I til at indtage en ny rolle og være<br />
dem, der udsteder tilladelser til de forskellige<br />
aktiviteter på kommunens vegne. Hvordan er<br />
I klædt på til det?<br />
Ja det er rigtigt, det er noget helt nyt, som hverken<br />
vi eller Teknik- og miljøforvaltningens Center for<br />
Veje har prøvet før. Men de har givet os en rammetilladelse,<br />
der indtil videre løber i et år, så nu skal<br />
det prøves. Det bliver meget borgernært, og det<br />
bliver en spændende udfordring for os. Vi vil være<br />
i konstant dialog med forvaltningen, og vi ved, at<br />
der findes et stort katalog med regler, som vi skal<br />
administrere og forholde os til. Men som kulturinstitution<br />
vil vi nok gøre tingene lidt anderledes og<br />
være tilbøjelige til at sige ja, hvis vi er i tvivl!<br />
I er mange partnere i projektet. Er det en fordel?<br />
Helt klart. Vi har kunnet trække på hinandens<br />
kontakter og ekspertise. For eksempel har Valby<br />
Lokaludvalg et langt bedre kendskab til Teknik<br />
og Miljø-forvaltningen, end vi har. Samtidig er det<br />
Jakob Nørlev fra Miljøpunkt Valby, der har projekteret<br />
den nye plads. Han er arkitekt, og det har bestemt<br />
været en fordel i sagsbehandlingen, at vi har<br />
kunnet præsentere en gennemarbejdet og professionelt<br />
udformet projektmappe for politikere og<br />
embedsmænd. Vi fra kulturhusene har ofte været<br />
dem, der trak visionerne væk fra de store og dyre<br />
arkitektoniske planer, ved at fokusere på at pladsen<br />
skulle kunne bruges af borgerne til midlertidige<br />
kulturelle aktiviteter, som de selv har taget<br />
initiativ til.<br />
Valby Moves har også en grøn profil - hvad<br />
betyder det?<br />
Det er rigtigt. En selvstændig del af projektet går<br />
på at opstille solceller, der kommer til at gøre pladsen<br />
CO2 neutral. Den del er finansieret af midler fra<br />
både EU og fra Byfornyelsen.<br />
Har du nogle gode råd til andre kulturhuse, der<br />
drømmer om at lave en frizone eller bare ønsker<br />
at inddrage et udendørs areal?<br />
Der ligger en styrke i at lave noget, der er midlertidigt.<br />
Hvis tidshorisonten kun er omkring to<br />
år, så kan man sætte noget i gang uden først at<br />
skulle tage hensyn til byggeplaner og borgerhøringer.<br />
På den måde kan man også holde sig<br />
inden for et lavt budget. Hvis vi snakker om 10<br />
år, så er det straks vanskeligere. Så bliver planerne<br />
langt mere forpligtende - og også langt<br />
dyrere. Og især i krisetider, når midlerne er små,<br />
er der en idé i at sætte nogle midlertidige aktiviteter<br />
i gang, som kan laves for små penge.<br />
Men allerførst handler det om at gøre politikerne<br />
og forvaltningerne opmærksomme på, at sådan et<br />
areal kan bruges til noget andet, end det de måske<br />
havde forestillet sig og at få dem til at forstå idéen<br />
bag. Så er man godt på vej. < vsl<br />
Valby Kulturhus har også tidligere haft aktiviteter på Toftegårds Plads.<br />
16 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 17
!TAC!<br />
TAKE AWAY<br />
CULTURE<br />
!TAC! - initiativet er et helt nyt rejsekoncept, der - med et minimum af<br />
administration og bureaukrati - har til formål at bringe kulturhusfolk<br />
i Europa tættere på hinanden. Konceptet udnytter muligheden for at<br />
skabe fleksible netværksaktiviteter på tværs af landegrænser ved hjælp<br />
af lokal planlægning, central koordinering og global deltagelse.<br />
GO THERE!<br />
Medlemmerne af European Network of Cultural<br />
Centres repræsenterer mere end 2000 kulturhuse<br />
i mere end 14 lande. Hvert af disse kulturhuse kan<br />
ses som en bro mellem det lokale kunstneriske og<br />
kulturelle miljø, de er en del af, og resten af verden.<br />
Det eneste du skal gøre for at få adgang til<br />
den enorme mængde af viden om kunst og kultur,<br />
som husene repræsenterer, er simpelthen at rejse<br />
derhen!<br />
LOKAL PLANLÆGNING - GLOBAL DELTAGELSE<br />
Ligesom ”take away” mad er fremstillet lokalt og til at<br />
tage med hjem, handler !TAC! om at planlægge en ”lokal<br />
kulturel menu” af steder og mennesker, som kolleger<br />
fra hele Europa kan besøge i løbet af et par dage,<br />
og derefter tage det med hjem, de synes bedst om.<br />
ET LEVENDE OG VOKSENDE NETVÆRK<br />
Traditionelt er internationale studierejser organiseret<br />
som en gruppe af mennesker med ca. den<br />
samme baggrund fra det samme land, der besøger<br />
en person eller et sted i et andet land - ligesom på<br />
denne figur:<br />
Men det er langt mere udfordrende og interessant,<br />
hvis deltagerne kommer fra forskellige lande<br />
og med forskellige baggrunde, idet mængden af<br />
viden og ekspertise, der så er tilgængelig bliver<br />
langt større, og så kan figuren se sådan ud:<br />
Udover at man som deltager kan hente viden<br />
og inspiration fra den ”lokale menu”, har man også<br />
en klar mulighed for at blive en del af et helt nyt<br />
internationalt netværk bestående af 10 kolleger fra<br />
10 forskellige lande.<br />
ALL YOU NEED IS….<br />
Ja ... kærlighed, interkulturel forståelse og så en<br />
lille smule lokal planlægning. Hvis du synes om<br />
ideen og gerne vil være vært for en !TAC! event i dit<br />
lokalområde, er det super enkelt at få det til at ske.<br />
1. Find en dato ca. 2-3 måneder fremme i tiden,<br />
hvor du synes det vil være passende at få besøg<br />
fra Europa.<br />
2. Sæt et program sammen á 3-5 dages varighed<br />
(2 - 4 nætter), som du selv synes er interessant.<br />
3. Beslut hvor mange deltagere du ønsker som<br />
minimum og lav et simpelt budget over om-<br />
kostninger for hver enkelt deltager med<br />
budgetværktøjet fra ENCC’s hjemmeside.<br />
4. Sæt en frist for registrering og udfyld<br />
formula ren på ENCC’s webside.<br />
5. Afvent et dejligt og frugtbart møde med<br />
kollegaer fra hele Europa.<br />
Og hvis du ikke har lyst eller tid til selv at arrangere,<br />
ja så er det bare at holde øje med de events,<br />
der bliver udbudt via alle landsforeningerne i<br />
ENCC.<br />
!TAC! – LAVE OMKOSTNINGER OG MINIMAL<br />
ADMINISTRATION<br />
Det er et spørgsmål om at gøre det så enkelt som<br />
muligt, og det betyder, at alle deltagere betaler deres<br />
egne udgifter. Alle udgifter til rejse, hotel, forplejning,<br />
lokal transport osv., betales af deltagerne<br />
selv, og på den måde kan en !TAC! event finde sted<br />
helt uden offentlig støtte. Det betyder, at der ikke<br />
er nogen komplicerede ansøgninger, der skal ud-<br />
fyldes og indsendes, ingen kedelige og officielle<br />
evalueringer, der skal udarbejdes, indleveres og<br />
godkendes og ingen krav om tidskrævende regnskaber,<br />
der skal administreres og revideres.<br />
KEEP IT SIMPLE ... OG BILLIGT!<br />
På den anden side betyder det også, at arrangøren<br />
skal forsøge at holde omkostningerne nede for at<br />
gøre det muligt for så mange som muligt at deltage<br />
- men i sidste ende er det selvfølgelig helt op til<br />
den lokale arrangør at bestemme programmet, og<br />
dermed de lokale omkostninger. En af de væsentlige<br />
fordele ved fordelingen af arbejdsopgaverne<br />
på denne måde er, at deltagerne selv kan vælge<br />
deres transportform og altså selv bestemme, om<br />
man vil komme frem med fly, bil, tog eller cykel<br />
for den sag skyld. Nogle arrangører vil også have<br />
mulighed for at tilbyde et begrænset antal deltagere<br />
privat og måske endda gratis overnatning.<br />
Og selv om omkostningerne på den måde kan<br />
holdes nede, er det selvfølgelig stadig muligt - hvis<br />
man ikke har noget imod den ekstra arbejdsbyrde<br />
- at medfinansiere en !TAC! event med støtte fra lokale<br />
eller nationale midler.<br />
PREMIERE I WIEN TIL OKTOBER<br />
!TAC! initiativet bliver præsenteret for ENCC’s medlemmer<br />
på ”Project Fair” i Wien den 28. – 29. oktober<br />
2010. Fra den 1. november 2010 er det altså<br />
muligt at hente informationer og registrere sig på<br />
www.encc.eu, men vil du allerede nu vide mere, er<br />
du velkommen til at kontakte KHiD’s sekretariat.<br />
Projektet kan kun gennemføres med central<br />
støtte og koordinering fra ENCC’s kontor i Berlin,<br />
hvor alle relevante informationer om kommende<br />
events samles og distribueres til alle 14 landsforeninger,<br />
hvorfra de sendes videre til frivillige og<br />
professionelle i 2000 europæiske kulturhuse.<br />
DE FøRSTE TO !TAC! EVENTS ER PÅ VEJ<br />
Allerede inden den officielle start på projektet er<br />
der to !TAC! events under planlægning.<br />
Den første event bliver afholdt i februar 2011<br />
i København og arrangeres af Nikolaj Jørgensen,<br />
der er projektkonsulent på ungdomskulturhuset<br />
Kraftwerket i Valby. Programmet for de tre dage<br />
vil fokusere på ungdomskulturelle initiativer og<br />
muligheder.<br />
I april 2011 inviterer Robby Hillmanns, der er<br />
projektkonsulent i kulturhuset Zakk i Düsseldorf,<br />
til tre dages guidede ture til forskellige kulturhuse<br />
og kulturinstitutioner ikke bare i Düsseldorf men i<br />
hele regionen. Programmet vil derfor også bringe<br />
deltagerne til andre byer bl.a. Køln.<br />
Begge !TAC! events bliver præsenteret med<br />
programmer, deadlines og estimerede omkostninger<br />
pr. deltager i Wien som en del af Project Fair<br />
programmet den 29. oktober i år. <<br />
18 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 19<br />
Deltager<br />
DK<br />
Deltager<br />
UK<br />
KULTUR<br />
CENTER<br />
Deltager<br />
LV<br />
KULTUR<br />
CENTER<br />
Deltager<br />
GE<br />
Deltager<br />
PL<br />
Deltager<br />
NO<br />
Deltager<br />
DK<br />
Deltager<br />
AU<br />
Deltager<br />
BE<br />
Deltager<br />
SU<br />
Et lille effektivt hjælperedskab programmeret i<br />
Excel, der hjælper !TAC! arrangører med hurtigt at få<br />
overblik over, hvad det kommer til at<br />
koste at deltage.
KULTURPOLITIK<br />
OG SOCIAL EKSKLUSION<br />
– set fra Vollsmose<br />
Af Herdis Weins, Vollsmose Kulturhus<br />
Emnet for Shortcut Europe 2010 i Dortmund<br />
var kulturpolitik og social eksklusion. Overskriften<br />
kunne lige så godt have været kulturpolitik<br />
og social inklusion, for hele konferencen<br />
handlede om, hvordan man via en aktiv kulturpolitik<br />
og de kulturelle institutioner fra musikkonservatorier<br />
til medborgerhuse gennem utraditionelle<br />
tiltag kan medvirke til at nå nogle af de grupper, der<br />
sædvanligvis ikke fylder meget i kulturlivet, hverken<br />
som publikum eller aktive deltagere. Når de endelig<br />
optræder, er det som regel, fordi der tales/skrives/<br />
spilles om dem, ikke fordi de selv ytrer sig. Der tales<br />
kort sagt om dem, ikke til dem og da slet ikke<br />
med dem. Det er de mennesker, der ofte kategoriseres<br />
som de marginaliserede. Det er f.eks. indsatte,<br />
psykisk syge, socialt udsatte og migranter - som<br />
er det ord man benytter i Tyskland. Ikke indvandrere,<br />
flygtninge, udlændinge, fremmedarbejdere,<br />
og hvad vi ellers bruger af betegnelser herhjemme<br />
– og hvor var det utroligt velgørende at høre en<br />
fuldstændigt neutral og dækkende betegnelse<br />
blive brugt konsekvent.<br />
INGEN SIKRE SUCCES’ER<br />
Når man som jeg arbejder i Vollsmose kulturhus,<br />
er det et oplagt emne at interessere sig for. Vi ligger<br />
ikke i et område, hvor de fleste beboere jævn-<br />
ligt går i teatret, på museer, til aftenskolekurser<br />
og foredragsrækker. Det er ikke her, den typiske<br />
middelklasse-kulturforbruger – som han/hun defineres<br />
af <strong>Danmark</strong>s Statistik – er i overtal. Så meget<br />
desto større og mere spændende er de daglige<br />
udfordringer. Her kan intet tages for givet, her er<br />
ingen gamle, sikre succés-travere, der trygt kan<br />
sættes på plakaten med jævne mellemrum. Her<br />
må kæmpes om hver enkelt publikummer, og de<br />
lokale har ikke stået i lange køer fra husets fødsel<br />
for at blive aktive. Men – der er ved at være nogle<br />
faste brugergrupper, og flere vil komme til. Forhåbentligt<br />
vil mange af dem opstå på eget initiativ<br />
og ikke udelukkende som resultat af noget, vi udtænker.<br />
KULTUR UDEN TVANG<br />
Selvom jeg er begejstret for tanken om, at man via<br />
kulturpolitikken aktivt skal medvirke til at inkludere<br />
alle grupper i et stort samfundsfællesskab,<br />
så kunne jeg næsten undervejs også få for meget<br />
af denne ”kulturen ud til folket” idé. Det kan nogle<br />
gange minde lidt for meget om 70’erne, hvor de<br />
arme arbejdere på B&W nærmest ikke kunne have<br />
deres frokostpauser i fred, men absolut skulle udsættes<br />
for teater eller andre kunstbegivenheder,<br />
om de så ville eller ej.<br />
Herdis Weins<br />
er cand.mag i Æstetik & Kultur og<br />
etnografi og ansat i Vollsmose Kulturhus.<br />
Hun deltog i Shortcut Europe<br />
2010 med temaet ”Cultural Policies and<br />
Social Exclusion” den 3.-5. juni i år, og<br />
skriver her sin personlige rapport fra<br />
konferencen.<br />
Selv om jeg er en absolut tilhænger af, at kulturen<br />
skal ud i rigtigt mange hjørner, og at der skal<br />
bruges mange midler på formidling, så skal man<br />
vel også som kulturformidler eller kunstner respektere,<br />
at det ikke ER alle, der føles trang til at<br />
få teater eller billedkunst smidt i hovedet. Ja, måske<br />
har nogle det med teater m.m. som jeg har<br />
det med fodbold, håndbold og cykelløb: jeg kan<br />
næsten blive direkte aggressiv af at blive tvangsindlagt<br />
til at skulle høre om det i lange baner. ><br />
Konferencen om Kulturpolitik og Social Eksklusion<br />
fandt sted i Dietrich-Keuning-Haus i Dortmund<br />
> Den tanke fik jeg ofte undervejs i konferencens<br />
forløb, hvor mange gode oplægsholdere engageret<br />
fortalte om fascinerende projekter, de havde<br />
gennemført med dels at få nye grupper til at besøge<br />
kulturinstitutionerne, dels med at få kulturinstitutionerne<br />
til at gå på gader og arbejdspladser,<br />
for at vise, hvad de har at byde på.<br />
LOV TIL AT LAVE WESTERNS<br />
Et andet aspekt af bestræbelserne på at inkludere<br />
så mange som muligt i det aktive kulturliv er projekter,<br />
hvor man opsøger grupper, der normalt<br />
ikke kommer til orde selv, men som der til gengæld<br />
ofte tales om, gerne som problemer eller<br />
ofre. Det er bestemt noget, som beboerne i Vollsmose<br />
kender til. Og de kender også til masser af<br />
projekter, der gerne ville give dem mulighed for<br />
at fortælle deres historier via film, musik eller andet.<br />
Men måske ikke altid helt på deres præmisser.<br />
Der ligger ofte en implicit forventning om, at når<br />
de får mulighed for at ytre sig kunstnerisk, så skal<br />
det handle om dem selv og deres dagligdag. Den<br />
samme forventning, ja simpelthen ofte præmissen<br />
for at få lov til at deltage i projekterne, er, at man<br />
bruger sig selv og sin egen historie som omdrejningspunkt.<br />
Men som en af oplægsholderne, der i<br />
årevis har arbejdet med unge, der får muligheden<br />
for at lave teater, så rigtigt bemærkede, så melder<br />
de sig ikke nødvendigvist til projektet for at fortælle<br />
om deres problemer, men for at lave teater.<br />
Det var for mig et velgørende statement: Det er<br />
ikke sikkert, at Osman fra Vollsmose drømmer om<br />
at lave film om integration, når han melder sig til<br />
et projekt, måske drømmer han i stedet om at lave<br />
traditionelle westerns eller en komedie.<br />
INSPIRATION FRA 70’ERNE<br />
Da konferencen foregik i Tyskland og de fleste oplægsholdere<br />
var tyskere eller fra tysktalende nabolande,<br />
kom de fleste af dem ind på en bog, der<br />
sidst i 70’erne gik sin sejrsgang blandt tyske intellektuelle,<br />
især hos kunstnere og kulturformidlere,<br />
Hilmar Hoffmanns ”Kultur für Alle”. På mig gjorde<br />
den så stort et indtryk, at jeg søgte ind på dramaturgi<br />
i Århus i stedte for teatervidenskab i Køben-<br />
havn. Den betød også, at jeg meldte mig som forsøgskanin<br />
til et helt nyt hovedfagsstudie, og det<br />
var derfor med stor glæde, jeg opdagede, jeg ikke<br />
var den eneste, den havde betydet så meget for.<br />
Her på konferencen sad højtprofilerede og vældigt<br />
erfarne kulturformidlingsforskere og kulturformidlingspraktikere<br />
og henviste til deres tydelige<br />
inspiration fra Hilmar Hoffmann. Da han ikke<br />
er kendt i DK, kommer her et ultrakort resumé af<br />
hans ideer: kulturen skal ud af sine sikre og trygge<br />
rammer, folk skal animeres til selv at være kulturelt<br />
aktive. Men i praksis kom det mest til at betyde, at<br />
kulturen skulle være opsøgende.<br />
NYT SKRIDT FOR KULTURFORMIDLINGEN<br />
I dag er det selvfølgeligt for de fleste kulturformidlere,<br />
men det var ikke normalt sidst i 70’erne,<br />
at en højtrangerende kommunal embedsmand<br />
i Tyskland fik masser af taletid i TV til at udbrede<br />
ideer om, at f.eks. forfattere skulle konfronteres<br />
med andet end deres traditionelle læsere. Her på<br />
konferencen hørte jeg så pludselig Hoffmanns<br />
arvtagere tænke et skridt videre: det skal ikke bare<br />
handle om kultur für alle, det skal også handle om<br />
kultur von allen og kultur mit allen. Og det er vel<br />
her, kulturudøvere, -formidlere og -modtagere kan<br />
finde sammen.<br />
Udover de mange faglige oplæg og debatter indeholdt<br />
Shortcut 2010 også en række ekskursioner til kulturelle<br />
aktiviteter og seværdigheder i Ruhr distriktet, hvor<br />
mange nedlagte kulminer nu indrettes som kulturhuse<br />
og museer.<br />
Et helt personlig indspark til at flytte egne<br />
grænser fik jeg fra den hollandske oplægsholder<br />
Ruud Breteler, der arbejder i Rotterdam: han<br />
gjorde opmærksom på, at man jo i stedet for at<br />
indkalde til møder m.m., hvor der stort set altid<br />
kommer de samme, kan gå ud i området, sætte sig<br />
på en café og komme i snak med de lokale. Så kan<br />
man hen ad vejen spørge dem om, hvad de kunne<br />
ønske sig. Det lyder jo så ligetil, men hvor tit gør<br />
vi det?<br />
DORTMUNDS VOLLSMOSE<br />
For mig fik det en særlig betydning, at konferencen<br />
fandt sted i Dietrich-Keuning-Haus i Dortmunds<br />
Nordstadt. Her er beboersammensætningen<br />
meget lig den i Vollsmose, og det var derfor<br />
spændende for mig at høre om deres dagligdag<br />
og aktiviteter, da de har 20 års erfaring.<br />
Jeg vil her gerne takke husets leder Helga<br />
Kranz, der, da jeg havde fortalt hende, jeg kom fra<br />
et hus i et lignende område, gav mig en omfattende,<br />
engageret og lærerig rundvisning i huset<br />
på konferencens sidste dag. Det var en rigtig fin<br />
afslutning efter de mange, lange og nogle gange<br />
langhårede indlæg at møde en engageret kollega<br />
og udveksle erfaringer på dagligdags niveau. <<br />
20 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 21
CONFERENCE<br />
„The Value And Benefit Of Networking or is Net-Working Not-Working?<br />
and ENCC PROjECT FAIR<br />
28. - 29. Oktober 2010<br />
Venue: Der RAUM, Gumpendorferstraße 63 b, A- 1060 Vienna<br />
Participation of the conference is free of charge<br />
Registration necessary: office@igkultur.at .<br />
Please specificate at the Mailregistrationif you attend the EU-Breakfast and/or the evening programm (dinner) on thursday.<br />
Thursday, October 28th<br />
16.30 REGISTRATION<br />
17.00 OPENING ADRESSES Gabriele Gerbasits (Boardmember of ENCC/Sekretary General of IG Kultur Österreich), Wien (AT)<br />
Stefan Haslinger (Chairman of IG Kultur Österreich) Wels (AT), Hanspeter Huber, Sekretary General, Ministry of Education,<br />
Arts and Culture, Wien (AT)<br />
17.30 -19.00 Martin Fritz (Curator, Vienna) talks to Soeren Soeborg Ohlsen (<strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong> / Kobenhavn) and Stefan Rabl<br />
(Dschungel Wien Theaterhaus / Vienna) about their experience on networking. Discussion<br />
19.30 PRACTICAL NETWORKING at a typical Viennese Heurigen with live music by „KOSCHANOD“ .<br />
Booking necessary! Participation fee for this event: 20 € (for transfer and meal)<br />
Friday, October 29th<br />
9.00 – 10.30 EU – BREAKFAST Elisabeth Pacher from the Cultural Contact Point Austria (CCP) and Meena Lang from the Europe<br />
forCitizens Point Austria (ECP) and a member of the Executive Agency Education, Audiovisual and Culture (EACEA) present<br />
funding programmes and answer questions in a pleasant brakfast frame.<br />
10.30 – 11.00 !TAC!, TAKE AWAY CULTURE Jochen Molck and Robert Hillmanns, ZAKK, Düsseldorf (DE), Soeren Soeborg Ohlsen,<br />
<strong>Kulturhusene</strong> i<strong>Danmark</strong> and Nikolaj Joergensen, Kraftwerket , Kopenhagen (DK) present !TAC! A brand new concept for<br />
bringing people and cultures closer to each other with a minimum of effort and administration.<br />
10.30- 12.30 TOUR THROUGH THE PROJECT FAIR: The participants present their cultural centers and projects. Guided by Martin Fritz.<br />
12.30 - 14.00 LUNCH<br />
14.00 - 15.30 PANEL 1: „MOBILITY“ Renate Böck, European Federation of National Youth Orchestras (EFNYO), Klosterneuburg (AT),<br />
Luis Prada, European Network of Cultural Centres (ENCC), Berlin (DE) Birgitta Persson, Trans Europe Halles (TEH), Lund (SWE),<br />
Moderator: Sabine Kock, Kulturrat Österreich, IG freie Theaterarbeit, Wien (AT)<br />
COFFEEBREAK<br />
15.45 - 16.45 PANEL 2 : “VOLUNTARY WORK” Wolfgang Schönleitner, The Catholic Youth of Austria (KJÖ), Wien (AT), Michael Lederer,<br />
Office for Future - State Government of Vorarlberg, Bregenz (AT) Eva More-Hollerweger, Institute for Interdisciplinary Research<br />
on Nonprofit Organisations (NPOInstitute) Wien (AT) Monika Mokre (FOKUS), Wien (AT)<br />
Moderator: Stefan Hanslinger (KUPF), Linz (AT)<br />
COFFEEBREAK<br />
17.00 - 18.30 PANEL 3 : “LOBBYING AND NETWORKING” Svetlana Waradzinova, European Network of Cultural Administration<br />
Training Centers (ENCATC), Bratislava (SK), Antti Manninen, European Network of Cultural Centres (ENCC), Helsinki (FIN),<br />
Emma Ernsth, Culture Action Europe (CAE), Brüssel (BE)<br />
Moderator: Elisabeth Mayerhofer (FOKUS), Wien (AT)<br />
The Conference will be held in German and English.<br />
Translation is availablee<br />
NETWORKING<br />
NOTWORKING?<br />
Alle taler om værdien af at skabe netværk - men fungerer netværkene<br />
i praksis? Eller bliver networking alt for ofte til notworking?<br />
Det er temaet for årets Project Fair, arrangeret<br />
for ENCC af den østrigske landsforening<br />
af kulturhuse, IG Kultur i Wien,<br />
i dagene 28.-29. oktober. Programmet vil byde<br />
på forskellige paneldiskussioner, der tager de enkelte<br />
aspekter af netværks-problematikken op til<br />
behandling. Derudover vil der være information<br />
omkring aktuelle støtte-programmer inden for EU.<br />
Som en del af programmet vil Søren Søeborg fra<br />
<strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>, sammen med Nikolaj<br />
Jørgensen fra Kraftwerket og Jochen Molck og<br />
Robert Hillmanns fra kulturhuset ZAKK i Düsseldorf,<br />
præsentere det helt nye studieturskoncept<br />
!TAC!, der vil give kulturhus-folk fra<br />
hele Europa en ny og nem måde at mødes på.<br />
Endelig vil det som vanligt være muligt at præsentere<br />
sit kulturhus og udvalgte projekter<br />
på en stand for på den måde at dyrke real life<br />
networking med kollegaer fra hele Europa.<br />
Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmeldingsfrist.<br />
Tilmelding skal ske pr. mail direkte til<br />
IG Kultur på office@igkultur.at Yderligere information<br />
findes på IG Kulturs hjemmeside www.<br />
igkultur.at<br />
Læs meget mere om !TAC! i den selvstændige<br />
artikel her i bladet. <<br />
22 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 23<br />
ELLER
VI HAR jO<br />
HELT UTROLIG MEGET<br />
TILFæLLES!<br />
Af Robert Hilmanns, ZAKK, Düsseldorf<br />
I<br />
slutningen af marts fandt forberedelsesseminaret<br />
forud for ENCC‘s medarbejderudvekslingsprogram<br />
BECC sted i Berlin. Selve udvekslingen<br />
vil finde sted i løbet af 2010 og vil komme til at<br />
vare mellem én uge og 6 måneder. Men mere om<br />
det senere. I det følgende vil jeg give jer en kort<br />
beskrivelse af mine erfaringer, med det formål at<br />
overtale jer til selv at deltage i medarbejderudvekslingen<br />
i det kommende år!<br />
STORE FORVENTNINGER<br />
Før jeg tog til Berlin, havde jeg kun en vag<br />
forestilling om, hvad der ventede mig, men ikke<br />
desto mindre temmelig høje forventninger. Især<br />
forestillede jeg mig, at det kulturhus, som jeg<br />
skulle udveksles med, skulle leve op til nogle helt<br />
bestemte kriterier. Allerførst skulle det have mest<br />
muligt til fælles med ZAKK. Det vil sige, at det<br />
selvfølgelig skulle beskæftige sig med de samme<br />
områder som os, være lige så stort som vores<br />
kulturhus, ligge i et land, hvor jeg kunne begå<br />
mig sprogligt og allerhelst beskæftige sig med<br />
interkulturelt arbejde, ligesom jeg gør.<br />
Et hurtigt blik ned over BECC’s hjemmeside,<br />
hvor de deltagende huse stod listet med en kort<br />
præsentation, var temmelig tankevækkende. For<br />
udover de tyske huse, E-Werk Freiburg og E-Werk<br />
Erlangen, havde ingen af de deltagende huse samme<br />
struktur som ZAKK. Derfor indstillede jeg mig<br />
på, at jeg måtte tage det, som det kom, og forsøge<br />
i det mindste at finde en person, som jeg havde<br />
noget til fælles med.<br />
IND I CENTRUM<br />
”Get-together-aftenen“ fandt sted i Kulturhuset<br />
ACUD, og allerede dér blev det klart for mig, at jeg<br />
denne gang befandt mig på den anden – og for<br />
mig helt ukendte – side, hvad angår rollefordelingen<br />
i et af projektforløb. Normalt er jeg nemlig<br />
altid organisator, men denne gang var jeg deltager,<br />
og andre havde nu organiseret noget for mig.<br />
Jeg kom i tanke om min egen rolle i et projekt, jeg<br />
organiserede tilbage i 2007. Dér blev forskellige<br />
kunstnere fra flere europæiske lande og fra forskellige<br />
kunstneriske felter ført sammen. Efter kort tid<br />
udviklede der sig en fantastisk gruppedynamik,<br />
som jeg dog aldrig rigtig blev en del af, da man<br />
som organisator oftere befinder sig i periferien<br />
af begivenhedernes gang end i centrum. Og lige<br />
præcis dette var anderledes på BECC-seminaret,<br />
for her var kulturoperatørerne - ikke kunstnerne<br />
- midtpunkt. Gennem dette perspektiv-skift, har<br />
jeg fået et andet syn på tingene, som helt sikkert<br />
vil komme mig til gode, også i mine egne projekter<br />
i fremtiden.<br />
ET VENDEPUNKT<br />
Som nævnt havde jeg før seminaret den opfattelse,<br />
at medarbejderudvekslingsprojektet kun<br />
gav mening, hvis jeg kunne finde en partner, som<br />
ZAKK havde mest muligt til fælles med. I løbet af<br />
de første dage blev det dog klart for mig, hvor meget<br />
jeg har til fælles med ALLE kulturhusene. Vendepunktet<br />
kom i forbindelse med en præsentation<br />
af Søren Søeborg Ohlsen, der er vicepræsident i<br />
ENCC. Hans oplæg viste, at kulturhusene kan inddeles<br />
i tre kategorier: de, der stiller infrastruktur<br />
og faciliteter til rådighed, de, der præsenterer forskellige<br />
kulturtilbud, som i bund og grund bliver<br />
indkøbt og videresolgt via billetter og endelig kulturhuse<br />
som ZAKK og de andre, der deltog i seminaret,<br />
som befinder sig lige midt imellem og gør<br />
begge dele.<br />
MAN KAN SAGTENS LÆRE AF DE ANDRE<br />
Og på netop denne måde minder alle kulturhusene<br />
om hinanden, og vi har jo helt utrolig meget<br />
tilfælles! Fx. samarbejder alle husene med andre<br />
partnere og skaber netværk – ligesom de i sidste<br />
ende alle ”organiserer“ kultur. Og derfor kann<br />
man også lære noget af hvert eneste kulturhus.<br />
Kulturhuset i Pecs i Ungarn modtager fx. kun et<br />
tilskud, som dækker løn og driftsomkostninger.<br />
Hele kulturprogrammet skal derfor financieres via<br />
projektmidler. Det deltagende danske kulturhus<br />
(Kulturanstalten Vesterbro, red.) arbejder primært<br />
med at stimulere andre i kulturarbejdet, dvs. at de<br />
stimulerer udefrakommende grupper til selv at<br />
blive kulturelt aktive. Kulturhuset støtter dem kun<br />
i organisationen af deres egne begivenheder og<br />
har altså heller ingen indflydelse på indholdet.<br />
IKKE HVAD MEN HVORDAN!<br />
Der findes dog også fælles problemer, som ethvert<br />
europæisk kulturhus må håndtere (stikord:<br />
finanskrise), og efter at alt dette var blevet klart for<br />
mig, handlede det for mig ikke længere primært<br />
om spørgsmålet ”Hvad laver de andre?“, men i<br />
langt højere grad om spørgsmålet ”Hvordan gør<br />
de det?“ Selvom de øvrige tyske kulturhuse endda<br />
har de samme kunstnere på programmet som<br />
ZAKK, så findes der anderledes og interessante<br />
svar på spørgsmålet ”hvordan gør de det?“ (Stikord:<br />
disposition, billetsalg, teknik etc.) - og dette<br />
var fuldstændig uafhængigt af kulturhusets ><br />
NY RUNDE AF<br />
BECC – KOMMER<br />
SNART<br />
ENCC’s medarbejderudvekslingsprogram<br />
Bridge Between European Cultural Centres,<br />
der har opnået støtte fra EU for en 2-årig<br />
periode, skyder anden runde i gang<br />
umiddelbart efter Project Fair i Wien den<br />
28.-29. oktober.<br />
Er du interesseret i måske at deltage, kan<br />
du følge med på ENCC’s hjemmeside www.<br />
encc.eu, hvor alle relevante oplysninger<br />
offentliggøres.<br />
Du er også meget velkommen til at<br />
henvende dig til <strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>s<br />
sekretariat, hvis du har spørgsmål til de<br />
tidligere udvekslingsforløb eller gerne vil i<br />
kontakt med tidligere danske deltagere.<br />
Kontakt os på kulturhusene@kulturhusene.<br />
dk eller tlf. 33141200<br />
> emneområder, størrelse og modersmål. Derudover<br />
skulle der åbenbart et europæisk medarbejderudvekslingsprojekt<br />
til, for at man kunne lære<br />
sine sydtyske kolleger at kende!<br />
GOD TID ER GODT<br />
En fordel ved seminaret var det lange tidsforløb på<br />
fire dage. Vores leder og jeg er ofte tidligere taget<br />
på besøg i kulturhuse i Nederlandene, og man får<br />
også altid et eller andet med hjem fra den slags<br />
besøg. Men at man denne gang havde fire dage<br />
til at lære folk at kende i, gav udvekslingen en helt<br />
anden og mere intensiv kvalitet. For på de korte<br />
ture komme samtalerne sjældent videre end til<br />
”Hvad laver I?“. Det med ”hvordan“ bliver for det<br />
meste kun berørt ganske let.<br />
SEMINAR I GODT SELSKAB<br />
Atmosfæren på seminaret var afslappet, venskabelig<br />
og uformel – det er simpelthen noget andet<br />
at møde kolleger på denne måde, end når man<br />
deltager i seminarer eller konferencer, hvor der<br />
også er kommunale embedsmænd og andre kulturfolk<br />
til stede.<br />
Jeg har fået mange flere perspektiver på mit<br />
eget arbejde. Det gælder både den indholdsmæssige<br />
del, men også helt generelle hverdagsting,<br />
som fx. samarbejdet med kollegerne fra andre afdelinger.<br />
For gennem den direkte sammenligning<br />
ser man jo både, hvad det er, man har, men også<br />
hvad man måske kunne have.<br />
KONTAKTER I 14 LANDE<br />
Allerede efter den første aften havde jeg lært så<br />
godt som alle at kende og havde udvekslet de første<br />
arbejdserfaringer med dem. Også de følgende<br />
dage mødtes vi med hinanden – også uden for<br />
den programsatte tid. De fire dage alene gav mig<br />
kontakter i hele Europa, idet 20 huse fra 14 lande<br />
deltog i seminaret. Og selvom mange af husene<br />
ikke selv lige arrangerer indie-koncerter, 30+ fester,<br />
interkultur eller poetry slam, så har jeg nu en<br />
kontakt, som jeg kan ringe til, og som kan give mig<br />
et tip om, hvem der har forstand på den slags i det<br />
pågældende land.<br />
TAG MED – DET BETALER SIG!<br />
Jeg håber, at denne lille tekst har gengivet lidt af<br />
min begejstring, for jeg kan virkelig kun anbefale<br />
alle selv at deltage i næste runde af BECC. Det betaler<br />
sig! Hvad den konkrete udveksling angår,<br />
kommer turen til at gå til København. Desværre<br />
bliver det nok kun et ophold på max. to uger. For<br />
også når det gælder tidspres har de europæiske<br />
kulturhuse desværre rigtig meget tilfælles…. <<br />
oversættelse: vsl<br />
HUSRøDDER I<br />
UDVIKLING<br />
Det var i 2000 – altså for 10 år siden – at avisen<br />
Huse i <strong>Danmark</strong> fik den form, vi netop<br />
har sagt farvel til. Indtil da havde bladet<br />
heddet ””Husrødder”. Redaktionen af det<br />
gik på omgang mellem husene, således at<br />
husene på skift påtog sig ansvaret for fire<br />
årlige numre.<br />
Med den ny avis ”professionaliserede”<br />
man også redaktionen, dvs. lagde den i<br />
hænderne på foreningens første og relativt<br />
ny-ansatte sekretariatsleder, Bente Schindel.<br />
”Det betyder imidlertid ikke, at husene<br />
bliver koblet af i bladproduktionen” skrev<br />
foreningens daværende formand Jes Johansen<br />
fra Sønderborghus i den første leder.<br />
”I er stadigvæk alle med til at skabe foreningens<br />
blad, både som skribenter, som<br />
debattører og som leverandører af stort og<br />
småt. Så har I noget på hjertet, er det bare<br />
at fatte pennen!”<br />
Og det er selvfølgelig et udsagn og en<br />
opfordring som stadig er gældende!<br />
LOGO DER HOLDER<br />
Det var også i år 2000, at foreningen fik sit<br />
nuværende – og nu modererede – logo<br />
som er tegnet af grafiker Bo Møller, der<br />
valgte at gøre i’et til en person, hvis arme<br />
danner en paraply over husene – symbolsk<br />
på mere end én måde og stadig<br />
gangbart her 10 år efter!<br />
24 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 25
Sidste år blev <strong>Kulturhusene</strong>s<br />
Vinterudstilling afholdt for første gang<br />
med stor succes. I år er det blevet en<br />
tradition! Udstillingen slår dørene op<br />
den 27.-28. november umiddelbart efter<br />
<strong>Kulturhusene</strong>s Debat- og Visionsseminar.<br />
KULTUR-<br />
HUSENES<br />
VINTER-<br />
UDSTILLING<br />
2010<br />
Er du bruger af et værksted i et af landets kulturhuse og vil vise din kreativitet<br />
for et nysgerrigt publikum, så er chancen her! Kulturanstalten<br />
Vesterbro afholder igen i år <strong>Kulturhusene</strong>s Vinterudstilling, hvor alle<br />
værkstedsbrugere i <strong>Danmark</strong>s kulturhuse er inviteret til at udstille deres<br />
værker. Det eneste krav er, at de udstillede genstande skal være fremstillet<br />
i et af kulturhusenes værksteder. Ansøgning om deltagelse skal indsendes<br />
via et skema som er tilgængeligt på www.kulturhusene.dk under Aktuelle<br />
dokumenter. En jury udvælger derefter deltagerne på baggrund af indsendte<br />
fotos.<br />
Idéen med arrangementet er at give brugere af kulturhusene mulighed<br />
for at udstille, sælge og ikke mindst netværke - og derved få åbnet et vindue<br />
indtil de mange små og store talenter, der sidder fordybet over projekter<br />
på landets værksteder.<br />
På udstillingen vil der være salg, levende musik, kulinariske tilbud og<br />
masser af hyggelig, god og kreativ stemning!<br />
Sidste frist for tilmelding 16. oktober!<br />
KULTURHUSENE.DK<br />
På TRYK OG WWW<br />
Foreningens nye og mere mundrette navn er blevet fulgt<br />
op af det nye tidsskrift, du sidder med i hånden, samt en<br />
ny hjemmeside på adressen www.kulturhusene.dk<br />
Det er <strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>s webmaster<br />
gennem mange år, Rudy Madsen<br />
der er indehaver af firmaet Educase,<br />
som i tæt samarbejde med sekretariatet har<br />
bygget hjemmesiden op for os, og som fremover<br />
vil hjælpe os med at udvide og udvikle<br />
den, så den bliver ved med at være aktuel og<br />
tilpasset foreningens og kulturhusenes behov.<br />
Det er vores faste grafiker Signe Thur, der<br />
står bag designet på både hjemmeside og<br />
tidskrift, og som har fanget kulturhusenes<br />
mange farver og facetter i et fælles udtryk.<br />
Stor tak fra <strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong> for det<br />
hårde arbejde henover sommren og det flotte<br />
resultat!<br />
Begge dele har fået et nyt og mere tidssvarende<br />
design. Med det ny tidsskrift<br />
<strong>Kulturhusene</strong>.dk håber vi at kunne præsentere<br />
læseren for nogle lidt mere dybtgående<br />
artikler og interviews af både kulturhus-specifik,<br />
men også almen kulturpolitisk interesse.<br />
Hjemmesiden indeholder udover det ny design<br />
– eller måske først og fremmest – nogle nye<br />
funktioner, som vi har glædet os til at præsentere.<br />
Det har været en del af målet, både at styrke medlemshusenes<br />
synlighed udadtil, men også at øge<br />
synligheden medlemmerne imellem og dermed<br />
også gøre det nemmere at netværke indbyrdes.<br />
NY KALENDER<br />
Fx. kan man nu, via et kort på forsiden, hurtigt<br />
klikke sig frem til, hvor i landet vores medlemmer<br />
befinder sig, og se hvilket hus, der ligger tættest<br />
på en selv. Man kan også få en ruteanvisning til<br />
hvilket som helst af kulturhusene, uanset hvor<br />
man befinder sig. Derudover har vi i samarbejde<br />
med Kultunaut fået etableret en arrangementskalender<br />
(under menuen ”Medlemmer”), som præsenterer<br />
alle de arrangementer, vores medlemmer<br />
har registreret. Der er hver dag små 200 spændende,<br />
udfordrende og afvekslende events, man kan<br />
lade sig friste og/eller inspirere af!<br />
NEM ADGANG TIL DET GODE HUS<br />
Omlægningen til den nye side betyder også, at vidensdatabasen<br />
Det Gode Hus nu er blevet en integreret<br />
del af sitet, og du behøver blot at registrere<br />
dig som bruger på forsiden, for at få adgang til at<br />
hente de mange forskellige dokumenter om kulturhusdrift<br />
og dele dine egne dokumenter med andre.<br />
KULTURHUSENE PÅ FACEBOOK<br />
Som hjemmesidens forlængede arm på informations-fronten,<br />
har vi oprettet en facebook-profil for<br />
foreningen, som vi selvfølgelig håber, at I - dvs. alle<br />
jeres huses egne profiler samt selvfølgelig medarbejdere<br />
og brugere og andet godtfolk– vil synes<br />
godt om. Her har vi mulighed for løbende at holde<br />
jer helt up to date med store og små nyheder og<br />
forhåbentlig også – sammen med jer – at starte<br />
nogle debatter om, hvad der rører sig inden for<br />
vores område.<br />
VI ARBEJDER STADIG…<br />
Når det er sagt, så arbejder vi stadig på finpudsningen<br />
af hjemmesidens mange detaljer og funktionaliteter,<br />
og I vil opdage, at ikke alt virker efter hensigten<br />
eller fremstår komplet endnu. Det kommer det til!<br />
Vi håber selvfølgelig, at I vil synes om den nye side,<br />
og skulle der opstå problemer, når I begynder at<br />
bevæge jer rundt derinde, eller falder I over noget,<br />
der kunne forbedres, er I som altid mere end velkomne<br />
til at kontakte os på sekretariatet. <<br />
26 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 27
Spil Dansk Dagen er dansk musiklivs årlige festdag og har 10 års<br />
jubilæum i år. Den løber af stabelen torsdag d. 28. oktober 2010<br />
og byder på en perlerække af musikarrangementer over hele landet.<br />
Dagen igennem bydes der på musik inden for enhver<br />
tænkelig genre, og der præsenteres hundredvis af<br />
koncerter med såvel professionelle som amatører<br />
samt fællessang, workshops, foredrag og meget mere.<br />
Denne dag indtager musikken hele <strong>Danmark</strong>, så ikke bare<br />
spillesteder, caféer og pladser, men også togstationer, skoler,<br />
biblioteker og en masse andre kulturinstitutioner vil genlyde<br />
af dansk musik.<br />
Årets koncertprogram præsenterer både store navne, en<br />
lang række af bands fra dansk musiklivs vækstlag og spændende<br />
lokale indslag.<br />
Samtidig uddeles der en række priser såsom Ildsjælsprisen,<br />
Årets Danske Børnesang og Årets Spillested, og som noget<br />
nyt bliver der i år en efterfølgende fotokonkurrence med<br />
billeder fra dagen.<br />
Også kulturhusene bidrager til festen med arrangementer<br />
denne dag, og hvis du vil se, hvad de har at byde på, kan du<br />
klikke dig ind på <strong>Kulturhusene</strong> i <strong>Danmark</strong>s arrangementskalender<br />
under menuen ”Medlemmer” og søge på musikarrangementer<br />
den 28. oktober.<br />
VIL DU VIDE MERE?<br />
LÆS MERE OM SPIL DANSK DAGEN PÅ<br />
WWW.SPILDANSK.DK<br />
KONTAKT:<br />
PRESSECHEF<br />
BIRGITTE THERESIA HENRIKSEN<br />
33 30 64 04 / BHE@KODA.DK<br />
PROJEKTLEDER FOR SPIL DANSK DAGEN<br />
RICCO VICTOR<br />
33 30 64 45 / SPILDANSK@KODA.DK<br />
BESPARELSER TRUER BISPEN I HADERSLEV<br />
Haderslev Kommune har i august offentliggjort et politisk<br />
handlekatalog, hvori udvalget for Kultur & Fritid lægger op til,<br />
at der skal spares 1,1 million på Aktivitetshuset Bispen. Ifølge<br />
handleplanen er det meningen, at der heraf skal spares 250.000<br />
kr. på Spillestedet Månen, mens hovedparten på de 850.000 kr.<br />
skal tages fra værkstedsfunktionerne i Aktivitetshuset.<br />
I praksis betyder det, at Månen må afskedige sin eneste<br />
tekniker og nedsætte koncertaktiviteterne væsentligt. For<br />
Aktivitetshusets vedkommende betyder det lukning af både Træ<br />
og Metal værkstedet samt Glas og Tekstil værkstedet.<br />
Alt i alt kommer det til at gå ud over de samlet<br />
set 300.000 gæster, som hvert år besøger Bispen.<br />
Man kan støtte op om Bispen ved at protestere<br />
mod besparelserne via deres online underskriftsindsamling<br />
på www.onlineunderskrift.dk (søg: Bevar aktivitetshuset<br />
i Haderslev) eller man kan tilslutte sig deres<br />
facebook-profil ”Bevar Aktivitetshuset i Haderslev”.<br />
UDGIVET AF<br />
KULTURHUSENE I DANMARK<br />
Farvergade 27 D • 1463 København K<br />
Tlf. 33 14 12 00 • Tlf. 33 14 12 07<br />
Fax 33 14 12 70 • email: hid@hid.dk<br />
www.kulturhusene.dk<br />
ISSN nr. 1399-9478<br />
REDAKTION:<br />
Sekretariatsleder<br />
Søren Søeborg Ohlsen (redaktør)<br />
Jan Mols (ansv.)<br />
LAYOUT: Signe Thur<br />
Tornhøjvej 31 • 8260 Viby •<br />
TRYK: OTM Tryk<br />
OPLAG: 2.500 stk.<br />
DEADLINE FOR NÆSTE NR.:<br />
1. marts 2011