Forhåndsvisning - Kulturhusene i Danmark

KULTURHUSENE DK
KULTURHUSENE I DANMARK • NR. 37 • OKTOBER 2010
DEN GYLDNE SKOVL VISIONSSEMINAR VALBY MOVES SPIL DANSK
SPONTANKULTUR DEN FRIE KULTUR TAKE AWAY CULTURE

“MAN BøR PåSKøNNE, AT DER HER
FINDES KRæFTER, DER TILBYDER
AKTIVITETER OG INITIATIVER, SOM VI
SIMPELTHEN VILLE VæRE NøDT TIL
AT OPFINDE, HVIS IKKE DE VAR DER I
FORVEjEN!
SE INTERVIEW MED IDÉHISTORIKEREN
HANS jøRGEN VODSGAARD SIDE 5
BOLSjEBABRIKKEN
- DE NYE AKTIVISTER
MøD åRETS MODTAGERE AF
DEN GYLDNE SKOVL SIDE 16
04
08
11
HUSE I DANMARK SKIFTER HAM
Nyt navn og nyt tapet på væggene
LANDSPOLITIK FOR KULTURHUSENE
Visionsseminar 26. nov 2010
SPOT PÅ SPONTANKULTUR!
Rapport fra årets Hustræf og seminar
14 BOLSJEFABRIKKEN
Den Gyldne skovl 2010
16
18
20
22
24
VALBY MOVES
Kulturel frizone på Toftegårds Plads
ITAC! TAKE AWAY CULTURE
Nyt rejsekoncept for kulturfolk
KULTURPOLITIK OG SOCIAL EKSKLUSION
Rapport fra Shortcut Europe i Dortmund
NETWORKING ELLER NOTWORKING
Invitation til ENCC konference og Project Fair
VI HAR HELT UTROLIG MEGET TILFÆLLES
Rapport fra ENCC‘s
medarbejderudvekslings-program BECC i Berlin
26 KULTURHUSENES
VINTERUDSTILLING 2010
Invitation til arrangementet 27.-28. nov.
27
28
KULTURHUSENE DK PÅ TRYK OG WWW
Introduktion til ny hjemmeside
SPIL DANSK PÅ 10. ÅR
Invitation til Spil Dansk Dagen 28. okt.
BESPARELSER TRUER BISPEN
Værksteder risikerer lukning
KULTURHUSENE
FøR, NU OG
LIGE OM LIDT
Vores forening blev stiftet i 1987 og hed dengang Foreningen
af Huse i Danmark, der i øvrigt blev forkortet til det lidt
finurlige navn FAHID. Senere blev det kortet ned til ”Huse
i Danmark” og på generalforsamlingen i 2010 skiftede foreningen
så navn for tredje gang til Kulturhusene i Danmark.
I virkeligheden er der ikke tale om væsentlige ændringer,
men måske snarere en præcisering af navnet i forhold til de
aktiviteter, der rent faktisk finder sted hos medlemmerne. I
den periode på snart 12 år, hvor jeg har været medlem og
aktiv i foreningen, mener jeg, at der generelt er tale om en
meget væsentlig udvikling af kulturhusene og deres aktiviteter.
Men det helt afgørende her er efter min mening, at
vi taler om en udvikling af aktiviteter i højere grad end en
egentlig forandring af de grundlæggende kulturpolitiske
værdier.
Vi lever efter min mening i dag langt bedre op til idealer om
at skabe aktiviteter i demokratisk samspil med borgerne og
organisationer i civilsamfundet, ligesom vi rent fagligt er
blevet langt dygtigere til at formidle kunstneriske og kulturelle
begivenheder i lokalsamfundet. I de senere år er husene
også begyndt at fokusere mere direkte på deres evne til
at igangsætte og facilitere nye og måske endda nyskabende
aktiviteter.
På vores (også) nye hjemmeside har vi videreført vores mangeårige
samarbejde med Kultunaut – Danmarks førende
kulturkalender, så det nu er muligt at se alle de arrangementer,
vores medlemmer har registreret der. Og i en tid hvor
der lægges så utrolig megen vægt på alt, der kan måles og
vejes, er det faktisk interessant at studere div. søgeresultater.
Først og fremmest kan man se, at de 70 kulturhuse, der
registrerer arrangementer i kalenderen, på en tilfældig uge
i oktober præsenterer 1.138 offentligt annoncerede og tilgængelige
arrangementer.
Med et forsigtigt skøn svarer det til mindst 50.000 kulturarrangementer
på et år. Jeg får lyst til at gentage det:
70 kulturhuse tilbyder borgerne i Danmark mere end 50.000
kulturarrangementer om året!
Og så skal vi huske, at det endda kun er de aktiviteter,
der offentliggøres i kalenderen, og altså ikke de aktiviteter
der løbende finde sted i værksteder, mødelokaler, øvelokaler,
caféer m.m.
Disse tal beviser, sammen med den hverdag vi oplever i husene,
hvad vi længe har vidst, nemlig at Kulturhusene danner
rammer om utallige muligheder og tilbud i vores kulturelle
liv. De viser, at Kulturhusene er aktive, faciliterende,
udviklende - og i en synergisk symbiose med alle dele af
civilsamfundet. Kulturhusene begejstrer, udfordrer, overrasker
- og på samme tid gør vi også det forventede og velkendte,
idet vi fastholder grundlæggende demokratiske og
mellemmenneskelige værdier.
Det betyder også, at selvom vi oplever økonomiske op- og
nedture, og uanset hvilken sammensætning der eksisterer i
de besluttende instanser, og hvilke trosmæssige, politiske,
etniske etc. tilhørsforhold, der eksisterer i samfundet – så er
kulturhusene en del af løsningen - ikke af problemet.
Kulturhusene er ikke en del af en ”ekstrapakke”, som kun
kan deles ud i de fede tider, og i de magre år blot kan streges
med et pennestrøg. Kulturhusene er vigtige og nødvendige
for samfundet.
Kulturhusene binder os sammen i netop det fællesskab,
vi ønsker os, og som holder hele vores samfund sammen.
Det er på tide, at vi definerer os selv i relation til samfundet,
at vi formulerer en politik og en strategi for de kommende
år - og det er på tide, at vi får rettet en positiv politisk og
økonomisk fokus mod kulturhusene og de værdier, vi giver
og understøtter. Kulturhusene skal på den politiske dagsorden,
og vi glæder os til det kommende visionsseminar den
26. november i Kulturhuset Islands Brygge.
Vi ses… lige om lidt!
Jan Mols, Formand
2 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 3

Kulturhusene i Danmark er derfor den ny betegnelse
for de 80 kultur-, aktivitets-, kvarter-,
og beboerhuse m.fl. som foreningen rummer
og repræsenterer. Baggrunden for, at bestyrelsen
valgte at foreslå denne navneændring, skyldes for
en stor del, at det i foreningens kommunikation
med samarbejdspartnere, kommuner, politikere,
organisationer m.fl. ofte er nødvendigt at forklare,
at det drejer sig om kultur- og aktivitetshuse,
og at der er tale om en kulturpolitisk forening.
Derimod findes der en del eksempler på, at navnet
”Huse i Danmark” giver anledning til henvendelser
fra ejendomsmæglere, huskøbere, forsikringsselskaber
og generelt afføder misforståelser.
Så selvom medlemshusene har mange andre
navne, som afspejler aktiviteter, lokal historie etc.,
mener bestyrelsen, at der er et klart og stigende
behov for at kunne tale samlet om foreningen og
alle husene, og at ”kulturhusene” er det begreb,
der bedst både samler og beskriver de mange
forskellige hustyper og aktiviteterne i dem.
NYT DESIGN SOM MATCHER
Samtidig med navneskiftet har vi stablet en ny
hjemmeside på benene med flere muligheder
både nu og på sigt, og vi har oprettet en facebookprofil
for foreningen, hvor der bliver plads til debat
og mulighed for at følge vores nyheder på nærme-
HUSE I DANMARK FåR
NYT NAVN
OG NYT TAPET
På VæGGENE
Henover sommeren har foreningen haft travlt
med at skifte ham, siden en enig general-
forsamling den 20. maj besluttede, at det nu
var på tide at skifte navnet Huse i Danmark
ud med et nyt, mere rammende og mere
tidssvarende navn.
ste hold. Endelig sidder du nu med foreningens
nye tidsskrift Kulturhusene.dk, som afløser avisen,
der har været vores faste trykte medie i 10
år. Vi har valgt at lade hjemmeside og tidsskrift
matche hinanden grafisk i et ”corporate design”
i alle regnbuens farver. Logoet har vi af gode
grunde også været nødt til at ændre, men i en
form som danner bro mellem det gamle og det
nye.
Forhåbentlig vil det nye navn og de nye tiltag
i både trykt og elektronisk form gøre det
nemmere at øge foreningens og medlemmernes
synlighed som kulturelle aktører med et
vedkommende indhold.
I dette allerførste nummer af tidsskriftet Kulturhusene.dk
har vi benyttet alt det nye som
en lejlighed til at skue lidt tilbage i tiden og se
på, hvordan foreningen og dens aktiviteter har
udviklet sig gennem årene. Du kan følge de historiske
tilbageblik som en rød tråd af bokse
bladet igennem, samtidig med at vi i dette første
nummer også fokuserer på fremtiden: Kulturhusene
i Danmark afholder snart et debat-
og visionsseminar – kan det lykkes os at få sat
landspolitik for kulturhusene på den politiske
dagsorden?
God fornøjelse med Kulturhusene.dk! <
”DEN FRIE KULTUR”
”Den frie kultur” er titlen på en ny bog
skrevet af idéhistorikeren Hans jørgen Vodsgaard
udgivet i samarbejde med landsforeningen af
Kulturelle Samråd i Danmark. Bogens undertitel siger:
”Paradigmestrid om læring, kunst og civilsamfund”,
og derved fornemmer vi allerede på forsiden et vist
akademisk niveau. Men hvad handler bogen egentlig
om, og har det betydning for kulturhusene og det
lokalt forankrede kulturliv?
Bogens 280 tætskrevne sider vejer tæt på et kilo og
bagsideteksten omtaler bogen som en ”…undersøgelse
der præsenterer en ny forståelsesramme
af det frivillige kulturelle områdes betydning og eksistensberettigelse”.
Man er nu klar over, at der er tale om
faglitteratur og læser man bagsiden færdig, og supplerer
med et hurtigt kig henover indholdsfortegnelsen,
får man en klar fornemmelse af en udgivelse af forskningsmæssig
karakter. Fornemmelsen holder ved et
nærmere eftersyn, men – hånden på hjertet – selvom
emnet er interessant, relevant og seriøst behandlet, er
det vel relativt få kulturhusfolk, der får taget sig sammen
til at læse værket igennem fra A-Z… ikke sandt? >
4 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 5

ET FORSøG PÅ EN GENVEJ
Vi tillader os derfor et forsøg på en genvej, og
hvorfor ikke bare ringe til Hans Jørgen Vodsgaard,
og spørge, hvad det hele egentlig drejer sig om?
Hans, kan du helt kort – men dog lidt længere
end teksten på forsiden af din bog – forklare,
hvad din bog drejer sig om?
Jo, helt kort så søger den at præsentere en ny forståelsesramme,
der forsvarer og videreudvikler
den Nordiske Kulturmodel ved at inddrage nye
forståelser af læring og civilsamfund.
Æhhh… det blev jeg helt ærligt ikke så meget
klogere af…Den Nordiske Kulturmodel?
Ja…Danmark udmærkede sig i sin tid ved i 1961 at
være det andet land efter Frankrig, der fik et kulturministerium.
Den første kulturminister, Julius
Bomholt, forsvarede med det såkaldte ’armslængde
princip’ kunsten og kulturen både mod statslig
styring og markedets påvirkning. Det var jo særligt
vigtigt set i lyset af 30’rnes erfaringer med fascisme,
nazisme og stalinisme. Bl.a. holdt man efter
krigen op med at benytte det af fascismen misbrugte
ord ’folket’ og talte i stedet om ’befolkningen’.
Det er nu den frie selvstændige borger og en
humanistisk kultur, der er i centrum og ikke det nationale
og den ’folkelige sammenhængskraft’. Det
blev senere kultursociologen Peter Duelund, der
blev ophavsmand til det samlende begreb ’den
nordiske kulturmodel’. Kort sagt var og er målet i
’den nordiske kulturmodel’ at fremhæve kunstens
og kulturens betydning for oplysning, dannelse
og demokrati, og det er netop det, jeg forsøger at
videreføre og udbygge i bogen ved at inddrage
læringsbegreber og synsvinkler på civilsamfundet.
Okay…du skriver, bl.a. på forsiden, om en
paradigmestrid…. men hvem er det, der
strides?
Det er grundlæggende en strid mellem to forskellige
måder at forstå bl.a. kulturpolitikken på. På den
ene side en humanistisk demokratisk forståelse
og på den andens side så en markedsøkonomisk
instrumentel forståelse. Sidstnævnte har gennemsyret
hele samfundet i de senere år, og denne instrumentelle
tilgang har vist sig at have indflydelse
inden for alle de blødere politik-områder, som uddannelse,
forskning, folkeoplysning, kulturliv… og
medier for den sags skyld.
Er denne strid ny?
Nej, langt fra… den her modsætning har været
på spil siden det moderne samfunds udvikling,
og derved er det en gammel strid. Den meget
anerkendte filosof og sociolog Jürgen Habermas
taler om striden mellem den ’tekniske instrumentelle
fornuft’, og den ’kommunikative fornuft’, og
det er sådan set den strid, der er på spil her. Det
der særligt har udmærket det danske og de andre
nordiske samfund er, at man traditionelt har
prioriteret den ’kommunikative fornuft’, og det er
helt tilbage til den tid, hvor Danmark havde oplyst
enevælde, og hvor man i løbet af 1800 tallet
udviklede andelsbevægelsen, folkeoplysningen
og folkehøjskoler og foreningsliv. Senere har 1900
tallet været domineret af den socialdemokratiske
og den radikale bevægelse, der har sikret udviklingen
af velfærdssamfundet, og hvor man har
forsvaret principper i den nordiske kulturmodel
mod markedet. Man kan også sige, at oprøret fra
68 herhjemme efterfølgende fremmede nye græsrodsbevægelser,
lokale borgerfora og ikke mindst
kvindebevægelsen. Alle disse lokalt forankrede
folkelige borger-rørelser kan ses som en styrkelse
af civilsamfundet.
Hvornår ændrede det sig?
I 1980’erne bryder den markedsliberalistiske tænkning
igennem på mange områder, og den er blevet
fuldt udfoldet her i 00’erne. Som eksempel kan
nævnes New Public Management, altså ledelsesformer
hentet fra erhvervsliv og industri, der nu
overføres til den offentlige forvaltning. Herefter
handler det meget om, og på rigtig mange områder,
at skabe en verden i relation til markedet.
Man kan sige, at børnehaverne ikke længere er et
område for fri leg og læring, men et sted, der skal
gøre børnene skoleegnede. Folkeskolerne er nu et
sted for en faglig kvalificering til det kommende
arbejdsliv, hvor det tidligere handlede mere om
alsidighed, det hele menneske og kvalificering
til folkestyret. Det samme gælder for gymnasiet,
hvor det almendannende sigte er presset af studieforberedende
mål i forhold til de videregående
uddannelser, og på universiteterne handler det
ikke om fri forskning eller den frie tanke, men om
at komme ”fra tanke til faktura”, som Helge Sander,
den tidligere videnskabsminister, sagde. Også i
folkeoplysningen, på højskolerne og på aftenskolerne
handler det i meget høj grad om tilegnelsen
af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Ja…ok…men hvad er problemet egentlig i det?
Ja, man kan jo sige, at det er godt nok, at man tænker
på de økonomiske aspekter af en fremtid, hvor
alle og alt skal optimeres i forhold til den internationale
konkurrence, men man risikerer i høj grad
at miste det værdigrundlag, som jeg mener, er
en forudsætning for en oplyst debat og et stærkt
demokrati. Desuden vil den ensidige markedsøkonomiske
og teknokratiske politik ikke fremme
effektivitet og konkurrenceevne. Man har det
seneste tiår talt meget om at skabe uddannelser
og forskning i verdensklasse, men realiteten er, at
landet som tidligere lå i verdensklassen, i denne
periode er faldet tilbage i Danmarksserien.
Også inden for kunsten og kulturen bliver politikken
siden slutningen af 90’erne stadig mere
rettet mod erhvervslivet, og kulturarbejdere ses
som en slags kreativitetsreserve, der kan anvendes
i oplevelsesøkonomien og ved branding både
nationalt og lokalt, hvilket fører til såkaldt ”borgmesterkultur”
eller om man vil ”Pavarottisering”
af kulturlivet. Efter min mening rammer det hele
det kulturelle område og det lokalt forankrede kulturliv,
og derved bliver mennesket defineret som
medarbejder og forbruger og ikke som medborger
i det offentlige liv og i civilsamfundet.
Bogen er jo bl.a. bygget op over resultaterne af en
omfattende spørgeskemaundersøgelse. Hvilke
af resultaterne finder du mest interessante…
eller overraskende?
Jeg synes, det mest interessante var, at undersøgelsen
af aktive i de lokale kulturelle samråd gav et
klart billede af, at de repræsenterer en humanistisk
dagsorden. Det viser sig, at de tydeligvis bedre kan
lide den ’Nordiske Kulturmodel’ og er imod de nye
kulturpolitiske tendenser. De ser i højere grad sig
selv som knyttet til det traditionelle folkeoplysende
område, end til hvad man kunne kalde det ’professionelle
kulturliv’ eller den ’professionelle kunst’.
Tidligere undersøgelser har vist, at de frivillige kulturelle
foreninger ikke tager samfundsmæssig stilling,
men denne undersøgelse viser, at de har klare
holdninger, og at disse holdninger i øvrigt går på
tværs af partipolitiske standpunkter. Rent faktisk
forsvarer de undersøgte kulturelle foreninger en
humanistisk forståelse som modvægt til den instrumentelle
kolonisering af civilsamfundet, og
det synes jeg da, er kulturpolitisk interessant! De
kulturpolitiske beslutningstagere bør anerkende
og give området en langt større påskønnelse. Man
bør påskønne, at der her findes kræfter, der tilbyder
aktiviteter og initiativer, som vi simpelthen
ville være nødt til at opfinde, hvis ikke de var der
i forvejen! Disse borgere, der bruger tid og energi
på at skabe frie rum i det civile samfund, repræsenterer
efter min mening meget væsentlige værdier i
samfundet som helhed.
Kulturhusene er jo ofte resultatet af initiativer i
civilsamfundet og huser jo også en meget væsentlig
del af civilsamfundets foreningsliv.
Kan du sige noget om, hvor Kulturhusene efter
din mening er placeret i denne paradigmestrid?
Kulturhusene forstår jeg som en del af civil-
samfundet. De fremmer civilsamfundets lærings-
kapacitet, og de danner rum og rammer om det,
vi – sammen med Habermas - kunne kalde den
kommunikative fornuft. EU har vedtaget en lovgivning
omkring livslang læring, som er på vej til
at blive implementeret i medlemsstaterne, og det
rammer mange politiske områder. Der tales om
fem hovedmål for den livslange læring i denne
lovgivning, men disse mål rummer en dobbelthed,
der netop drejer som om instrumentelle og demokratiske
behov. Den ene del - og nok væsentligste
del - sigter på kvalificering af borgerne i forhold til
arbejdsmarkedet, men den andet del handler om
personlig realisering, om aktivt medborgerskab,
kulturel sammenhængskraft og social inklusion.
Disse mål sigter jo på at styrke demokratiet og et
frit civilsamfund, og lige præcis her mener jeg, at
Kulturhusene har noget meget væsentlig at bidrage
med.
Jo…men hvorfor nu lige fokusere på EU?
Fordi det er EU, der bestemmer lovgivningen på
dette område, og når EU benytter disse læringsbegreber
og læringsmål, så skal de enkelte stater
kunne godtgøre, at de forsøger at realiserer disse
mål. Og jeg synes kulturhusene har en række klare
argumenter for, at de bidrager meget aktivt til at
realisere disse mål. Så når kulturhusene skal argumentere
for deres berettigelse og legitimere deres
eksistens, så er der en politisk pointe i at pege på
disse krav fra EU, der jo principielt er uafviselige.
Så vidt jeg har forstået, mener du, at det frie
kulturliv generelt er under pres, idet både
læringsprocesser og aktiviteter i civilsamfundet
trues af en ’instrumentalisering’. Er Kulturhusene
truet af den samme udvikling?
Tidsånden er, at man fokuserer på det målelige i
forhold til markedet, og i en tid med ”borgmester-
kultur” og ”Pavarottisering” m.m. er det vigtigt at
fastholde kulturhusenes tydelige slægtskab med
daghøjskoler, højskoler, aftenskoler og biblioteker
som lærings- og videnscentre frem for eksempelvis
at udvikle samarbejdet med kommunale job
– og beskæftigelsescentre eller andre erhvervsrettede
kommunale eller private serviceinstitutioner.
Har du en anbefaling eller to til folk i og omkring
Kulturhusene i Danmark?
Kulturhusene har en støtte i EU’s lærings-diskurs,
og jeg tror, det er vigtigt, at kulturhusene indarbejder
den i deres identitet indadtil og udadtil.
Kulturhusene skal fokusere på det, de er særligt
gode til, og som ingen andre aktører kan tilbyde:
nemlig at de som lokale læringscentre kan skabe
rum og rammer om det kulturaktive liv og det lokale
sociale fællesskab. Og så har jeg læst om jeres
Projektstationer, som jeg synes er et godt initiativ,
idet Kulturhusene ikke bare stiller sig til rådighed,
men også proaktivt udvikler nye kulturaktiviteter
og nye netværk. Jeg synes kulturhusene har en
væsentlig rolle, når de ikke bare formidler og faciliterer,
men også igangsætter. Et af problemerne
i foreningslivet – bortset fra idrætten - er, at man
ikke er særligt gode til at samarbejde og tale med
én stemme for bedre at blive hørt. Fx kunne de
lokale kulturelle foreninger godt bruge et årligt
møde, hvor man udvikler i fællesskab. Nogle af
dem har landsorganisationer og paraplyorganisationer,
men der mangler et overordnet talerør for
hele det brede foreningsliv, og der kunne jeg godt
forestille mig, at kulturhusene kunne støtte op om
processer, hvor man mødtes for at udvikle fælles
spørgsmål og fælles svar. Kulturhusene har jo allerede
kontakt med rigtig mange af disse foreninger.
Lokalt er der behov for samarbejde på tværs, men
også centralt på landsplan er det nødvendigt.
Her afslutningsvis… vi er ved at forberede et
visionsseminar den 26. november, hvor vi vil
diskutere udviklingen af en statslig rammelov
for kulturhusene. Har du lyst til at deltage i
arbejdet?
Ja - det lyder da spændende, men lad mig lige
kigge i kalenderen, for der er vist noget med, at
jeg skal til Ljubljana, men nej… det er weekenden
før, så jo tak!, det lyder rigtig spændende, så det
vil jeg gerne.
Super… tak for nu, og vi SeS! < SSO
HANS JøRGEN VODSGAARD
Mag. art. i idéhistorie. Forsker og leder af
Interfolk, Institut for Civilsamfund; fhv.
højskoleforstander, leder af oplysningsforbundet
SFOF m.v. Forfatter til bl.a.
Menneske først - mellem højskoleånd
og arbejdsliv (1997), Den særegne højskole
- idegrundlag og tradition (2000),
Højskole til tiden - nye læringsbehov for
den senmoderne ungdom (2003), Nordisk-Europæisk
Akademi - baggrund og
visioner (2006), samt Da dannelsen gik
ud – en kortlægning af det almene sigte
i nordisk folkeoplysning og foreningsliv
(2009). Har desuden skrevet adskillige
artikler og rapporter om folkeoplysning
og foreningsliv.
Bogen fås ved henvendelse til Kulturelle
Samråd i Danmark, Farvergade 27D,
1463 København K., tlf. 33 93 13 26, kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk.
Hans Jørgen Vodsgaard
Den frie kultur
- paradigmestrid om læring, kunst og
civilsamfund
285 sider (indbundet)
Interfolks Forlag, 2010
ISBN 978-87-992776-1-2
Pris: 195 kr. + forsendelse
6 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 7

PROGRAM
Kl. 15.00 Velkomst v. Jan Mols - formand
Introduktion til dagens forløb v. Nana Friis - facilitator
Kl.15.25 Ekspert input: Hvorfor overhovedet tænke på en ny lovgivning?
Debat og Idéudvikling i mindre grupper ved hjælp af ”idéku”-
værktøjet
KL.16.10 Pause
Kl.16.25 Ekspert input: Hvad kunne en lovgivning indeholde?
Café-diskussion med løbende udskiftning. Vi diskuterer med
afsæt i ”idékuen”. Hvert bord har sit tema og egen kaptajn som
styrer slagets gang.
Kl. 17.10 Pause
Kl. 17.25 Ekspert Input: Hvordan strukturerer vi den politiske proces?
Diskussion efter den såkaldte ”Fish Bowl” metode, der giver
alle mulighed for at deltage
Kl. 18.25 Middag og snak
IDEKU …
… en effektiv metode til på kort tid at udvikle, perspektivere og
kvalificere ideer – metoden er inspireret af sudoko og udviklet af
alt4kreativ.dk
FISH BOWL…
… en debatform hvor dem der taler sidder samlet i midten af en
rundkreds, og alle andre sidder rundt om. ønsker man at bidrage til
diskussionen, prikker man en deltager fra midten på skulderen, der
derefter skal rejse sig og give plads til den nye taler.
PRAKTISK INFO
Tilmelding: Kun på www.kulturhusene.dk
Deltagergebyr: 300 kr. for deltagere med adresse øst for Storebælt
150 kr. for deltagere med adresse vest for Storebælt
Sted: Kulturhuset Islands Brygge - Lysthuset ,
Islands Brygge 18, 2300 Kbh. S
Tid: Fredag den 26. november 15.00 - ca. 20.00
OBS!! Kom glad – ingen af diskussionsmetoderne kræver forudgående
kendskab - kun nysgerrighed!
”Minds are like parachuets – they only function
when they are open”
(sir James Dewar)
Visionsseminar
i Kulturhuset Islands Brygge
den 26. november 2010
På visionsseminaret i november
vil vi forsøge at blive klogere
på kulturhusenes nuværende
og fremtidige placering i det
kulturpolitiske landskab.
Med udgangspunkt i bl.a.
Socialdemokratiets udspil til en
kulturpolitik på området vil vi
sammen med enkelte relevante
eksperter forsøge at inspirere
repræsentanter fra Kulturhusene
i Danmark til at undersøge,
debattere og udvikle tanker og
idéer om betydningen af det
landspolitiske arbejde og forme
indholdet af en evt. lovgivning.
LANDSPOLITIK
FOR KULTURHUSENE
I februar 2000 skrev den daværende leder
af Badstuen i Odense (der siden er blevet
til Kulturmaskinen), Søren Werner, en kronik
i avis nr. 1, hvori han forsøgte at spå
om husenes rolle i fremtidens kulturpolitik.
Han slutter sin gennemgang med ordene:
”Det kulturpolitiske slagsmål om fremtidens
huse bliver fortsat en kamp med de kommunale
myndigheder. Men næsten vigtigere
bliver bestræbelserne for at opnå en central
statslig anerkendelse, få skabt en lovgivning,
økonomisk støtte, evt. via kontrakter og refu-
Siden husene dannede en fælles forening tilbage 1987 har de centrale
målsætninger i vedtægterne handlet om, at foreningen skal
arbejde for at støtte den lokale udvikling af eksisterende huse.
I de første mange år blev der kæmpet hårdt for en anerkendelse i kulturministeriet,
så foreningen kunne oprette og drive et sekretariat, der
kunne servicere medlemmer og bestyrelse samt støtte udviklingen
af aktiviteter. Det lykkedes i 1998, og nu godt 10 år senere mener bestyrelsen,
at tiden er inde til at gøre en ekstraordinær indsats for, at
Kulturhusene får den landspolitiske anerkendelse og støtte, som både
borgerne og kulturhusene fortjener.
DE LOVLøSE OG SÅRBARE KULTURHUSE
Det er nemlig sådan, at kulturhusene – på trods af deres mange styrker
– også er meget sårbare. Det er der flere årsager til, hvoraf den
væsentligste netop drejer sig om manglende statslig støtte til området.
Kulturhusene er nemlig lovløse på den kedelige måde, for der
er ikke meget western romantik i at skulle kæmpe for overlevelse og
udvikling i en presset kommunal økonomi. Særligt de seneste 10 år
har kommunernes økonomi været under konstant pres, og erfaringen
viser, at et af de første steder, der spares, er på kulturbudgetterne.
Dertil kommer, at husenes ve og vel ofte er afhængigt af holdningerne
hos den til enhver tid siddende borgmester – og de bliver i jo ret ofte
skiftet ud – så hvad der er god politik det ene år, er det måske ikke det
følgende. Og i modsætning til bibliotekerne, egnsteatrene og spillestederne
- der jo i øvrigt heller ikke får for meget - ja så har Kulturhusene
ikke nogen muligheder for at hente midler via en støttelovgivning,
>
STATUS: LANDSPOLITIK åR 2000 TIL 2010
sionsordninger, der sikrer, at kommunerne satser
på det såkaldt civile samfund, foreningerne, huslivet
og folkekulturen som en ligeværdig del af
det samlede kulturliv.”
Denne manglende sikring af kulturhusene,
der overlader dem til at skvulpe rundt i kommunernes
usikre økonomier - med større eller
mindre bevågenhed til følge - er stadig husenes
akilleshæl her 10 år efter. Derfor er etableringen
af en statslig politik på området, så
påtrængende som nogensinde, og et emne
det nu er på tide, at politikerne gør noget ved.
8 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 9
Hvor meget
skal staten støtte?
Hvad skal et hus kunne,
for at modtage
statslig støtte?
Hvad skal støtten
kunne bruges til?
Hvem skal bestemme
hvilke huse, der skal
støttes?
Hvordan skal man vurdere
om et kulturhus har
brugt sin støtte ordentligt?
Skal det være lovpligtigt
for kommunerne at støtte
kulturhusene?
Hvad kan et evt.
regionalt kulturhus
gøre for de andre
huse?

SPILLESTEDERNE
FIK LOV
År 2000 var også året, hvor spillestedslovgivningen
blev vedtaget. Den fik
stor betydning for kulturhusene, både
for dem, der er kulturhus og regionalt
spillested på samme tid, men også via
honorarstøtten for mange af de andre
huse med større og mindre koncerter.
Men den sikrer ikke de mange aktiviteter,
der ikke handler om musik, og
som i mindst lige så høj grad skaber et
lokalt forankret kulturliv.
FORENING På
STøTTEN
I 1999 fik foreningen sin første kulturministerielle
anerkendelse i form af et
bevilget driftstilskud, hvilket for første
gang gjorde det muligt at etablere et
sekretariat og ansætte en sekretariatsleder.
Driftstilskuddet var - og er - ryg-
raden i foreningens økonomi. Men
fra at være en gedigen saltvandsindsprøjtning
i forrige århundrede, er
driftstilskuddet 2010 blevet et beløb,
som hverken er til at leve eller dø – og
da slet ikke skabe udvikling – af. Tallene
taler for sig selv:
Driftstilskud anno 1999: 486.000 kr.
Driftstilskud anno 2010: 523.000 kr.
LANDSPOLITIK...
> hvilket ofte fører til en stor drifts- og udviklingsmæssig
usikkerhed.
DE STÆRKE OG SEJLIVEDE KULTURHUSE
Men Kulturhusene er heldigvis ikke kun sårbare,
de er også super sejlivede, hvilket der også er gode
forklaringer på. Væsentligst handler det om, at Kulturhusene
ikke bare økonomisk men på alle måder
er lokalt forankrede. Således er langt de fleste huse
blevet til direkte som konsekvens af et direkte ønske
fra borgerne, og ofte er husene iværksat og virkeliggjort
af frivillige uselviske ildsjæle i lokalsamfundet.
Dertil kommer at Kulturhusene jo netop er
specialister i at stille både viden og fysiske faciliteter
til rådighed for såvel foreninger i civilsamfundet
som for de foreningsløse projektmagere, og
derved er de direkte knyttet til alle de kunst- og
kulturaktive borgere og forankret i civilsamfundet.
Og mange lokalpolitikere har gennem tiderne erfaret,
at det er muligt at beskære og spare på husene
over en længere periode, men at de risikerer
massive folkelige protester, hvis de forsøger at
lukke husene helt, hvilket man bl.a. kunne opleve
ved forsøget på at lukke Huset i Århus i 2007, og
som man kan forvente i forbindelse med Bispen i
Haderslev (se side 28).
DE LOVLIGE, DYNAMISKE OG UDVIKLENDE
KULTURHUSE
Med netop de styrker og svagheder, som her er
beskrevet befinder mange huse sig ofte midt i et
tovtrækkeri, der fastholder dem i en dårlig, middelmådig,
to-skridt-frem-og-to-skridt-til-bage situation
i årevis. Som kulturinstitutioner betragtet
leverer de fantastiske resultater i form af titusindvis
af offentligt tilgængelige kulturarrangementer
årligt, støtte til udviklingen af nye lokale initiativer,
opbakning til det lokale foreningsliv og sociale
rum og rammer til de foreningsfrie ildsjæle m.fl.
Og det gør de så i øvrigt til en pris, der må få enhver
anden kulturinstitution til at blegne af misundelse.
En ny politik for området bør derfor netop
bygge på anerkendelsen af alle disse kvaliteter, og
i et samarbejde med foreningsliv, kommuner og
kulturhuse bør staten være med til at sikre, at der
findes gode velbemandede, veludstyrede kulturhuse,
der har ressourcer til at gå forrest i udviklingen
af et aktivt civil- og lokalsamfund.
VISIONER FOR FREMTIDENS KULTURHUSE
Det er på denne baggrund, at vi inviterer dig og
alle andre med interesse for udviklingen af vores
huse til visionsseminar. Kom og vær med og sid
på forreste række i begyndelsen af den proces, der
kan blive starten på en historisk udviklingsmulighed
for alle vore Kulturhuse i Danmark! < sso
Opslag på www.kulturhusene.dk’s nye oversigt over arrangementer registreret i Kultunauts
kalender, viser at der i den tilfældigt udvalgte uge fra den 7. til 15. oktober 2010 er 1.138 offentligt
annoncerede og tilgængelige arrangementer hos ca. 70 medlemmer af Kulturhusene
i Danmark.
Med et gennemsnit på 162,5 arrangementer pr. dag er der med 6 ugers ferielukning tale
om 51.305 arrangementer årligt!
SPOT På Der var omkring 100 personer med til årets hustræf og seminar
S PONTAN K ULTUR
om “Spontankultur - åbne rum og rammer”, og sammen med årets
oplægsholdere fik de sat i gang i en række debatter omkring,
hvad der er godt kulturhusbyggeri, hvordan man kommer de unge
og de kreative i møde, og hvordan man forkorter vejen fra idé til
handling.
Arrangementet fandt sted i Karens Minde
Kulturhus og Valby Kulturhus, der sammen
med Kraftwerket og årets oplægsholdere
sørgede for, at de mange deltagere følte sig både
velkomne og fagligt udfordrede!
På programmet var bl.a. Daniel Tjäder og Albin
Balthasar fra Idegruppen Fenomenal, der med
base i Sverige har beskæftiget sig med netop
denne kulturform, og som på seminaret satte definitioner
og begreber på, hvad spontankulturen er
for en størrelse.
Vi forsøger her i bladet at samle op på deres
oplæg og sammenfatte nogle af de væsentligste
pointer.
HVAD SKAL BARNET HEDDE?
Kært barn har mange navne: spontankultur, Do-Ityourself-kultur,
klub-kultur, postmoderne kultur,
indiekultur, open-source-movements, pro-ams (professionelle
amatører), punk, rollespil, gadekunst.
”I virkeligheden foretrækker jeg at kalde det net-
værkskultur”, lægger Albin Balthasar ud med at
sige, for indledningsvis at få præsenteret og preciseret
dagens emne: ”For det er den måde at organisere
sig på, som kendetegner de forskellige afarter af
den kulturform, vi taler om”, uddyber han.
Et eksempel: Den 22. april 2008 forsamles
80.000 cyklister – med cykler – i Budapest til en
kæmpe event, der på én og samme tid er en spon-
tan fest og en spektakulær protest mod dårlige
forhold for cyklister. Det særlige er, at der ikke står
nogen organisation bag, og at der i stedet for et
kunstnerisk ”værk” i traditionel forstand er skabt et
fælles udtryk.
VÆRKET ER YT
Værker kan diskuteres og kvalitetsbedømmes. Der
er en ophavsmand bag, som har lært sig et håndværk.
Der er et system for at skabe traditionelt –
men også for at bryde med det. Det indebærer, at
man er innovativ på en bestemt måde.
”Vi har haft 200 år med en objektcentreret kultur,
der fokuserer på værket. Vi har bygget steder, >
10 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 11

S PONTAN K ULTUR
> hvor disse værker kan præsenteres og skabt et juridisk
system – ophavsretten – der understøtter dem,”
siger Daniel Tjäder og fortsætter med at beskrive,
hvordan spontan- og netværkskulturen gør det
stik modsatte: man bruger ”værket” til at diskutere
med og lader det forandre sig. Originalen er mindre
vigtig, men derimod hvad man kan gøre med
den.
”Når de etablerede institutioner vil lave sub-kultur,
så bestiller de en graffiti-kunster”, udbryder Albin
Balthasar ”og de begår den fejl at tro, at grafitti er
et værk. Men graffiti består også af den farlige handling,
der ligger i at opsøge forbudte steder, som er
svære at nå.” Sub-kulturen skaber sine egne regler
for kvalitet, og kvaliteten i subkulturen kan mere
passende kaldes ”relevans”. Så hvor den moderne
kulturs nøgleord er Værk, Kvalitet og Eksperter er
spontankulturens mantraer Handlinger, Relevans
og Netværk.
ER DET KULTUR?
Et eksempel mere: Den 19. juni i år blev kronprinsesse
Victoria gift i Storkyrkan i Stockholm. Samme
dag blev 20 tilfældigt parrede mennesker gift
i Malmø som en del af eventen ”Det lite billigare
lite sämre Bröllopet” (Det lidt billigere og lidt dårligere
bryllup)– kun for at blive skilt igen dagen
efter. Eventen var arrangeret af Scenekunstkollektivet
PotatoPotato, som den hidtil største af en
lang række lidt billigere og lidt dårligere udgaver
af højprofilerede arrangementer og forestillinger.
Det fører videre til endnu et kendetegn ved
spontankulturen, nemlig at det er svært at adskille
værket fra fx distributionen, markedsføringen og
konsumtionen af det. ”Er det overhovedet kultur?”,
spørger Daniel Tjäder og besvarer selv spørgsmålet
ved at fremhæve, at grundlaget for al kultur,
hvad enten det er moderne, traditionel eller
spontan kultur, er relationer og fællesskab mellem
mennesker.
”Vad har hänt?” spørger Albin Balthasar, og svaret
er, at den ny kulturform udspringer af samspil-
Spontan cyklist-event i Budapest
PotatoPotato skriver om konceptet
bag Lite Billigare, Lite Sämre:
PotatoPotatos egna kvalitetsexpriment. Tolkar,
kopierar, gör om, gör rätt, inspireras och beundrar.
Lite Billigare Lite Sämre tar en aktuell föreställning,
kulturhändelse, evenemang, konsert eller vad
som - och gör en lite billigare, lite sämre variant av
detta. Det är fritt att tolka, inspireras, härma, belysa
- allt för att skapa ytterligare en dimension på det
konstnärliga uttrycket. Lite Billigare Lite Sämre
finns till för att umärksamma sånt som borde
uppmärksammas och ifrågasätta sånt som borde
ifrågasättas.
let mellem adgangen til billig teknologi, som fx
internettet, og en individuel og selvrealiserende
do-it-yourself kultur, hvor enhver kan multiplicere
og bearbejde materiale i det uendelige, og hvor
udtryksmulighederne er mangedoblede i forhold
til tidligere.
POETRY SLAM PÅ HANDICAP-STøTTE
Manglen på organisation er en af grundpillerne i
de løst koblede netværks event-prægede kultur.
Men det er samtidig den kulturs helt store svaghed,
når den skal begå sig – læs: søge støtte - i det
moderne, strukturerede, skandinaviske samfund.
”Den typiske moderne skandinaviske kultur er båret
af organisation. Og det bygger vi den skandinaviske
kulturpolitik på,” konstaterer Daniel Tjäder. Men
netværkskulturen kan ikke klassificeres som en bestemt
kunstform eller genrebestemmes som ”tonekunst”
eller ”litteratur”. Endnu et eksempel: vil
man søge støtte til poetry slam, må man forsøge
sig inden for enten teater eller litteratur, selvom
poetry slam er hverken eller. ”Ja i værste fald må
man søge handicap-midler!” griner Albin Balthasar.
For Idegruppen Fenomenal består arbejdet for
en stor del i at være brobyggere mellem netværkskulturen
og resten af verden, fx gennem forskning
og videreformidling til politikere og kulturinstitutioner.
Som et redskab til, hvordan kulturoperatørerne
– som fx kulturhusene – kan understøtte
spontankulturen, har Idegruppen Fenomenal
udviklet ”Nine suggestions – an ever-changing
toolkit for cultural players today”. De ni forslag – eller
opfordringer – skal ses som en checkliste, man
kan bruge i arbejdet, så man ikke falder tilbage i
gamle mønstre undervejs og som inspiration, hvis
man står over for et uløseligt problem. De følger
her, med Balthasars og Tjäders mundtlige kommentarer:
>
9 OPFORDRINGER TIL KULTURHUSENE
1
: CATCH A WAVE! En simpel filosofi om at
placere sig i en sammenhæng (eller bølge),
hvor man har lyst til at være, og hvor man kan
være med i stedet for at være imod. Hver dag
må man begynde med at forstå hvilken bølge
man er i og gøre sin organisation up to date.
: CROSS POLLINATE! Kunsten at krydsbe-
2 frugte og få forskellige nicher med specialviden
til at arbejde sammen. Dette er en oplagt
funktion for kulturoperatørerne!
3
: RECYCLE! I bund og grund at stjæle og
fuske - med henblik på at udvikle. Sampling
og genanvendelse af gammelt materiale er de politisk
gangbare betegnelser.
HUSTRæF ER STADIG HUSTRæF
Hustræffet har gennem årene været et af foreningens
helt store samlingspunkter. Det første
”rigtige”, organiserede hustræf fandt sted
på Badstuen i Odense i 1983. Tilrettelæggelsen
af hustræf gik på omgang husene imellem. Der
blev lagt meget stor vægt på den sociale del
af samværet, der havde programpunkter som
fx husdysten. Det faglige indhold bestod hovedsagelig
af en lang række workshops, hvori
alle tænkelige aspekter af ”hus-arbejdet” blev
taget under behandling, fra tekniske til filosofiske.
Som alt andet har også hustræf forandret
sig gennem årene, både til det bedre, men
også til det værre. Som et eksempel på det
sidste toppede deltagerantallet midt i 80’erne
4
: OPEN UP! Den i bund og grund selvmodstridende
tanke, at man må give noget væk
gratis for at få en gevinst. Som eksempel nævner
Daniel Tjäder sit eget band, hvis musik blev
spredt på nettet, længe før den kom ud på CD.
Det gav en massiv publicity, som nu bon’er ind i
form af stor efterspørgsel på såvel cd’er som koncertjobs.
5
: FRAME! Ved total frihed forfalder man nemt
til at gøre det, man kan i forvejen. Kreativiteten
øges ved at få sat en ramme, den skal udfolde
sig inden for, og det skaber mere fokus. Dogmereglerne
er et udmærket eksempel på dette. Som
helt konkret eksempel nævner Daniel Tjäder og
Albin Balthasar kulturhuset Subtopia i Stockholm,
hvor mennesker fra hele verden har bidraget til at
skabe en film med temaet ”Star Wars møder Star
Trek”.
med ca. 250 deltagere, hvorefter det gik støt ned
ad bakke. Allerede i 1992 kunne man konstatere. at
”brugerengagementet er mindsket”, og at hustræf
udviklede sig til at henvende sig mere og mere til
husenes stigende antal af ansatte, hvor det tidligere
for en stor del var husenes brugere, der troppede
op. En udvikling, som der bl.a. er den ganske
plausible forklaring på, at 80’ernes mange husforberedende
grupper i 90’erne var blevet voksne og
mere etablerede.
Ligesom med avisen ”Husrødder” (se side 25)
begyndte man at diskutere, om tiden var løbet fra
husenes selvstændige tilrettelæggelse af alt fra
hustræffets program til dets logistik. Naturligt nok
var ikke alle arrangementer lige vellykkede og et
enkelt år (vi afslører ikke hvilket!) blev hustræffet
6
: BEFRIEND! At udfordre sig selv ved at skabe
nære venskaber med dem man ligner mindst –
networking og udveksling af visitkort er slet ikke
nok!
7
: REPROGRAM! Man skal opfatte sig selv som
en del af et økosystem, hvor noget gammelt
må dø for at nyt kan opstå. Man må derfor vove at
afslutte sager og løbende justere, så man er i trit
med virkeligheden.
8
: PLAY! Vi bliver mere og mere rationelle. Det
må være kulturens rolle at stå for det modsatte!
9
: GO PRO! En opfordring, der på sin vis går
imod alle de tidligere opfordringer, men Tjäder
og Balthasar oplever, at alt for mange har den
opfattelse, at man må være fri for at beskæftige sig
med økonomi og organisation, hvis man arbejder
med kultur. Men det højner niveauet og giver status
at have styr over tingene! < vsl
helt aflyst. Man diskuterede, om man kunne stabilisere
arrangementet ved at lægge det i hænderne
på foreningen selv, og sådan blev det.
I de senere år er udviklingen vendt delvist tilbage
til sit udgangspunkt. En stor del af planlægningen
foregår igen i det hus eller de huse, som
lægger rum og rammer til årets arrangement.
Det er dog lykkedes at forene det bedste af alle
verdener i en form, hvor foreningens bestyrelse
og sekretariat står som tovholdere på hustræf, og
hvor arbejdsdelingen går op i en højere enhed. Og
selvom antallet af deltagere ikke helt når fordums
tiders højder (i det mindste ikke endnu!), så er hustræf
stadig en af foreningens mest populære aktiviteter
og et samlingspunkt for medlemmerne fra
alle afkroge af landet.
12 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 13

BOLSjEFABRIKKEN
- DE NYE AKTIVISTER
På Bolsjefabrikken ser der ikke ud som i de
fleste andre kulturhuse. Der er ingen kommunale
standarder, der er overholdt. Der er
ingen ordentligt ophængte malerier på nymalede
vægge. Ingen konferencerum med fleksible ergonomiske
møbler. Der er derimod graffiti overalt og
en overflod af gammelt guld – eller skrammel – alt
afhængig af hvem, der ser. Det ser ud som om, at
tilfældighed og kaos råder. Og dog er der en plan
med det hele. Da en flok unge aktivister overtog
den gamle Nørregade Bolcher-fabrik for ca. to år
siden, blev der muget ud og lavet om til den helt
store guldmedalje, og hver gang gruppen efterfølgende
har overtaget nye lokaler – de råder nu
over to hele bygninger på Nørrebro plus det løse
– er der blevet knoklet med at rydde ud og gøre
omgivelserne anvendelige; for kultur og for aktivitet.
Bolsjefabrikken rummer nu både syværksted,
serigrafiværksted, galleri, metalværksted, biograf,
øvelokale, scene, bar, folkekøkken og bibliotek
samt et spillested, der kan rumme op mod 1000
personer
”DET NYTTER NOGET AT VÆRE AKTIV”
I dag er Bolsjefabrikken kendt i vide kredse som
et frit og uafhængigt kultursted, der på kort tid
og med engagementet som eneste drivkraft, har
skabt et kulturelt frirum for mennesker med kreative
idéer af enhver art. “Det er et sted, hvor man tror
på, at det nytter noget at være aktiv, at det nytter at
engagere sig sammen med andre, for i fællesskab at
skabe rum og rammer om almindelige menneskers
kulturelle liv”, og med den begrundelse pegede
Kulturhusene i Danmarks bestyrelse på Bolsjefa-
brikken som årets modtager af æresprisen Den
Gyldne Skovl. Den blev overrakt ved en middag på
foreningens årlige hustræf og seminar, der også
bød på rundvisning på netop Bolsjefabrikken.
JAGTEN PÅ KULTURELT HUSLY
Og valget er mere nærliggende end man skulle
tro. For selvom mange af Kulturhusene i Danmarks
medlemmer er veletablerede huse, med bred
kommunal opbakning og en årelang fasttømret
status i folks bevidsthed i lokalområdet, så er >
Nyslåede
riddere af
Den Gyldne Skovl
nærlæser
plaketterne med
de tidligere
modtagere
I 22 år har foreningen hvert år uddelt prisen Den
Gyldne Skovl til en person eller en organisation,
som i det forløbne år har gjort sig bemærket ved at
handle “i foreningens ånd”. I år pegede foreningens
bestyrelse på det frie og uafhængige kultursted
Bolsjefabrikken på Nørrebro.
> bevægelsen af ”de hussøgende aktivister”, der
selv skaber rammerne om deres egen kulturelle
udfoldelse med eget engagement og egne næver,
foreningens fundament. Det gælder for ophavsmændene-
og kvinderne til de første kulturhuse,
der blev stablet på benene længe inden, der var
stiftet en forening, lige såvel som det gælder for
de mange små borgerinitierede husforberedende
grupper, der den dag i dag knokler i alle afkroge
af kongeriget for at skaffe sig kulturelt husly eller
holde fast i det hus, som de selv har bygget op fra
grunden.
HISTORIEN OM SKOVLTYVERIET
Med foreningens rod i ungdomsoprøret er selve
ungdomskulturen også et område, som ligger Kulturhusenes
hjerte nært. Også selvom der blandt
medlemmerne ikke findes så mange deciderede
ungdomskulturhuse, så ligger de unges kulturelle
behov mange huse på sinde – hvad også den brede
interesse for hustræffets emne, ”spontankultur”,
er et udtryk for.
I sig selv er også historien bag prisen Den Gyldne
Skovl en del af en aktivistisk ungdomskultur.
I 1985 overrakte Poul Nesgaard, der dengang var
programmedarbejder på Ungdomsredaktionen,
den forgyldte skovl til Svendborgs borgmester
som belønning for en enestående indsats mod
ungdomsarbejdsløshed. Men en gruppe unge aktivister
protesterede mod det, der dengang endnu
ikke hed ”spin”, ved at stjæle skovlen fra borgmesterkontoret
og på den måde skaffe sig en del
medieomtale. Derefter havde en gruppe folk fra
Badstuen i Odense held med at opspore den forsvundne
skovl, der derefter blev skjult i Badstuen,
indtil den i 1988 blev indstiftet som vandretrofæ
for Huse i Danmark.
TAK OG TILLYKKE
I år vender skovlen så i sandhed hjem til sit oprindelige
græsrodsniveau og ”foreningens ånd”
– derfra hvor ingen ved om den vender tilbage!
“Vi vil gerne hermed sige tak til jer, fordi I minder os
om, at kulturhuse grundlæggende handler om at
være sammen om aktiviteter, der giver mening for os
som hele mennesker - ikke kun som forbrugere eller
arbejdskraft”, sagde foreningens formand Jan Mols
ved overrækkelsen, der satte et festligt punktum
for Kulturhusenes to dage lange og intense seminar
om spontankultur.
Vi ønsker Bolsjefabrikken tillykke med trofæet
og god vind fremover med deres mange projekter
og aktiviteter.
De tre kulturbolsjefabrikanters takketale ligger
som en lille film, der kan ses på vores facebookprofil.
< vsl
EN 23-åRIG FYLDER 40
At Huset i Magstræde kan fejre 40 års fødselsdag i år, er ikke bare en enkeltstående begivenhed,
men en historisk mærkedag for kulturhusene som sådan. Etableringen af Huset i 1970 var et
foreløbigt højdepunkt for en hel bevægelse af det man kunne kalde ”hussøgende aktivister”,
som oprindeligt var en del af ungdomsoprøret, men hurtigt kom til at leve sit eget liv og fik
sit eget fokus, nemlig på etableringen af huse overalt i landet. Hus-tanken handlede om tag
over hovedet, så der var plads og rum til at diskutere eller blot mødes og i det hele taget gøre
det, som folk havde lyst til i lige præcis deres hjørne af verden. Så selvom bevægelsen først
materialiserede sig som Foreningen af Huse i Danmark (dengang forkortet FaHiD) i 1987, og
således kun har 23 år på bagen, så satte foreningens frontløbere deres første store milepæl
allerede i 1970.
GF 2010
Udover navneændring var der
vedtægtsændringer, landspolitik
og nyvalg på dagsordenen til årets
generalforsamling den 20. maj.
Der var flere ændringer på programmet på
årets generalforsamling, da foreningens
vedtægter trængte til justering og modernisering.
Udover sproglige ændringer og ændringer
affødt af navneskiftet, blev der bl.a. indføjet
præciseringer af valgbarhed til bestyrelsen.
De reviderede vedtægter er tilgængelige på kulturhusenes
hjemmeside www.kulturhusene.dk
De 18 repræsenterede huse skulle også tage
stilling til årets handlingsplan. Bestyrelsen havde
valgt at prioritere det politiske arbejde højt og
i særdeleshed at fokusere på udviklingen af en
statslig politik på kulturhusområdet, hvilket der
var bred tilslutning til. Samtidig var det forgangne
års debat- og visionsseminar så vellykket, at
der har været efterspørgsel på et nyt af slagsen
i det kommende år. Derfor rummede handlingsplanen
en hensigt om i nær fremtid at koble visionsseminaret
med formuleringen af ønskerne
for en landspolitik, som foreningen kan gå videre
med.
Som i alle lige år var der valg til formandsposten,
og Jan Mols genopstillede uden modkandidater
og blev genvalgt.
Derudover var Gordon Rasmussen fra Skovlunde
Medborgerhus, næstformand Caroline
Palsby, fra Christianshavns Beboerhus og kasserer
Ivan Klitte, fra Aktivcentret Gladsaxe, på valg
i år. Kun Ivan Klitte ønskede ikke at genopstille
og til de tre ledige bestyrelsespladser valgtes
således:
• Gordon Rasmussen, Skovlunde Medborgerhus
• Caroline Palsby, Christianshavns Beboerhus
• Dieter Steffen, Kulturhus Gimle i Føllenslev
Som suppleanter valgtes
• Dorthe Eren, Karens Minde Kulturhus og
• Niels Jacobsen, Korsør Medborgerhus
Bestyrelsen består derudover af følgende medlemmer,
som ikke var på valg:
• Jakob Kwederis, Kulturhuset Islands Brygge,
• Peter Ørting, Vollsmose Kulturhus og
• Ruth Morell, Huset i Århus.
Bestyrelsen har siden konstitueret sig med Caroline
Palsby som næstformand og Dieter Steffen
som kasserer.
Stor tak til Ivan Klitte for hans indsats i bestyrelsen!
<
14 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 15

Lars Becher er souchef I Valby Kulturhus og medlem af projektgruppen bag
Valby Moves
I
stedet for den triste og uinspirerende parkeringsplads,
der hver dag passeres af 40.000 køretøjer,
bliver Toftegårds Plads nu et nyskabende
byrum med plads til alle former for kreativ og social
udfoldelse fra friluftskoncerter og gadekunst
til boldspil, skaterkultur og parkour. Med sine
4.500 m2 er pladsen Københavns næststørste, kun
overgået af Rådhuspladsen, og mulighederne er
derfor til at få øje på. Nu skal en håndfuld lokale
aktører - samt ikke mindst borgerne - på banen for
at fylde pladsen med liv. Tanken bag frizonen er at
skabe et byrum, hvor der er plads til spontanitet,
og hvor folk kan mødes og hænge ud, uden nødvendigvis
at have et særligt formål.
Pladsens status som frizone er dog kun midlertidig
og vil være gældende, indtil der bliver truffet
en mere permanent beslutning om, hvad der
skal ske med pladsen på sigt, hvilket formentlig vil
indebære en større renovering. Til udviklingen af
frizonen har Københavns Rådhus bevilget 950.000
kr.
Der står fem lokale partnere bag frizonen,
nemlig Valby Kulturhus, Kraftwerket, Valby Lokaludvalg,
Miljøpunkt Valby og Zone2. Vi har spurgt
Lars Becher, der brænder for projektet, og som i
sin egenskab af souschef i Valby Kulturhus er medlem
af projektgruppen, om baggrunden for og
forventningerne til projektet og om kulturhusets
særlige rolle i arbejdet.
Allerførst: hvordan opstod idéen om at lave en
kulturel frizone på Toftegårds Plads?
Idéen startede faktisk med formuleringen af Københavns
Kommunes kulturstrategi for 2009-11.
Her havde man allerede skrevet tanken om frizonerne
ind men i den oprindelige form havde man
kun tænkt sig, at frizonerne skulle være henvendt
til de unge. Det sad vi og talte om på et møde mellem
os, Kraftwerket, Valby Lokaludvalg og Valby
Miljøpunkt - et møde hvor vi havde direkte udsigt
til trafikhelvedet på Toftegårds Plads. Og så opstod
tanken om at bygge videre på idéen og gøre
VALBY
MOVES
den meget bredere, så den også omfattede andre
målgrupper end de unge. Den idé gik vi tilbage
til kommunen med, og heldigvis blev både politikerne
og de involverede forvaltninger også tændt
på idéen.
Hvad er status på arbejdet pt.?
Vores første arrangement bliver ”Valby:Ræs” - en
trafiklegeplads og et sæbekasse Grand Prix, som
vi afholder i efterårsferien. Nogenlunde samtidig
håber vi at få etableret et boldbur. Derefter vil
udviklingen ske lidt efter lidt. Næste skridt bliver
Hovedindgangen til pladsen, som de mange gående vil
se den, når etableringen er færdig
Deltagerne i årets hustræf fik præsenteret
planerne for Københavns første kulturelle frizone
på Toftegårds Plads, endnu inden den var en
realitet. Siden er de nødvendige beslutninger
truffet, pengene bevilget og arbejdet skudt i gang.
at få gadekunsten ud på pladsen, og det er også
netop blevet besluttet, at vi skal have den gamle
skøjtebane fra Kgs. Nytorv herud fra 1. december.
I foråret kommer der rød og blå asfaltbelægning
på, og vores plan er at indvie pladsen den 28. april.
Derefter kører aktiviteterne på ubestemt tid, indtil
der bliver truffet en afgørelse om, hvad der skal
ske med pladsen på sigt. Vi ved, at der ikke er afsat
midler til projekteringen på næste års budget, så
vi ved, at vi i hvert fald får ét år mere på pladsen. >
> Det lyder meget usikkert – hvordan har I det
med det?
Det er en del af planen, at det hele er midlertidigt,
så det har vi det rigtig godt med. Vores store ønske
er, at kulturen tænkes ind i de kommende planer
for Toftegårds Plads. Det håber vi, at vi kan være
med til at lægge bunden til ved at vise, hvor mange
fede aktiviteter, pladsen kan bruges til. Hvis vi
kan vise, at der kommer god kultur ud af dette projekt,
så bliver det sværere på sigt at træffe beslutning
om, at der fx skal bygges et stort kontordomicil
eller andet, der kommer til at fylde det hele. Det
vigtigste for os er at sikre, at der bliver tænkt kultur
ind i planerne for pladsen i fremtiden.
Hvad synes I, at I som kulturhus, får ud af at lave
aktiviteter på pladsen foran huset?
Udover at det selvfølgelig giver plads til en masse
spændende udendørsaktiviteter, giver det også en
mulighed for at åbne huset op. Der går jo stadig
folk forbi, som kommer ind og siger, at de ikke anede,
at der lå et kulturhus, selvom de har boet i området
i 10 år. Med aktiviteterne på Toftegårds Plads
får vi forhåbentlig øget kulturhusets synlighed.
I jeres projektbeskrivelse lægger I vægt på den
lokale forankring - hvorfor er det vigtigt for jer?
Alle de fem involverede partnere har base i bydelen
og især Valby Lokaludvalg arbejder specifikt
for udviklingen af netop denne bydel, så det er
naturligt for os at tænke meget lokalt. Men alle er
selvfølgelig velkomne på pladsen!
Har I skævet til nogen forbilleder ude omkring i
Europa eller resten af verden?
Rent arkitektonisk har Berlin som helhed ofte været
den by vi har haft i kikkerten. Dér findes en
masse fede arkitektoniske løsninger. Men frizoner
kender vi ikke rigtigt i forvejen, og da alt er sket
rigtig hurtigt fra idéen opstod til den nu rent faktisk
bliver ført ud i livet, har der ikke været tid til at
researche på det område. Så nu kaster vi os ud i det
som pionerer og prøver os frem.
FAKTA OM VALBY MOVES
DEN KULTURELLE
FRIzONE På
TOFTEHåRDS PLADS:
Sted: Toftegårds Plads, 2500 Valby
Areal: 4.500 m2
Partnere: Valby Kulturhus, Kraftwerket,
Valby Lokaludvalg, Miljøpunkt Valby og
Zone2
Bevilget beløb: 950.000 kr. (hhv. 350.000 kr.
fra Kultur- og Fritidsudvalget og 600.000 kr.
fra Teknik- og Miljøudvalget)
Åbningsdato: 28. april 2011.
Nu skal I til at indtage en ny rolle og være
dem, der udsteder tilladelser til de forskellige
aktiviteter på kommunens vegne. Hvordan er
I klædt på til det?
Ja det er rigtigt, det er noget helt nyt, som hverken
vi eller Teknik- og miljøforvaltningens Center for
Veje har prøvet før. Men de har givet os en rammetilladelse,
der indtil videre løber i et år, så nu skal
det prøves. Det bliver meget borgernært, og det
bliver en spændende udfordring for os. Vi vil være
i konstant dialog med forvaltningen, og vi ved, at
der findes et stort katalog med regler, som vi skal
administrere og forholde os til. Men som kulturinstitution
vil vi nok gøre tingene lidt anderledes og
være tilbøjelige til at sige ja, hvis vi er i tvivl!
I er mange partnere i projektet. Er det en fordel?
Helt klart. Vi har kunnet trække på hinandens
kontakter og ekspertise. For eksempel har Valby
Lokaludvalg et langt bedre kendskab til Teknik
og Miljø-forvaltningen, end vi har. Samtidig er det
Jakob Nørlev fra Miljøpunkt Valby, der har projekteret
den nye plads. Han er arkitekt, og det har bestemt
været en fordel i sagsbehandlingen, at vi har
kunnet præsentere en gennemarbejdet og professionelt
udformet projektmappe for politikere og
embedsmænd. Vi fra kulturhusene har ofte været
dem, der trak visionerne væk fra de store og dyre
arkitektoniske planer, ved at fokusere på at pladsen
skulle kunne bruges af borgerne til midlertidige
kulturelle aktiviteter, som de selv har taget
initiativ til.
Valby Moves har også en grøn profil - hvad
betyder det?
Det er rigtigt. En selvstændig del af projektet går
på at opstille solceller, der kommer til at gøre pladsen
CO2 neutral. Den del er finansieret af midler fra
både EU og fra Byfornyelsen.
Har du nogle gode råd til andre kulturhuse, der
drømmer om at lave en frizone eller bare ønsker
at inddrage et udendørs areal?
Der ligger en styrke i at lave noget, der er midlertidigt.
Hvis tidshorisonten kun er omkring to
år, så kan man sætte noget i gang uden først at
skulle tage hensyn til byggeplaner og borgerhøringer.
På den måde kan man også holde sig
inden for et lavt budget. Hvis vi snakker om 10
år, så er det straks vanskeligere. Så bliver planerne
langt mere forpligtende - og også langt
dyrere. Og især i krisetider, når midlerne er små,
er der en idé i at sætte nogle midlertidige aktiviteter
i gang, som kan laves for små penge.
Men allerførst handler det om at gøre politikerne
og forvaltningerne opmærksomme på, at sådan et
areal kan bruges til noget andet, end det de måske
havde forestillet sig og at få dem til at forstå idéen
bag. Så er man godt på vej. < vsl
Valby Kulturhus har også tidligere haft aktiviteter på Toftegårds Plads.
16 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 17

!TAC!
TAKE AWAY
CULTURE
!TAC! - initiativet er et helt nyt rejsekoncept, der - med et minimum af
administration og bureaukrati - har til formål at bringe kulturhusfolk
i Europa tættere på hinanden. Konceptet udnytter muligheden for at
skabe fleksible netværksaktiviteter på tværs af landegrænser ved hjælp
af lokal planlægning, central koordinering og global deltagelse.
GO THERE!
Medlemmerne af European Network of Cultural
Centres repræsenterer mere end 2000 kulturhuse
i mere end 14 lande. Hvert af disse kulturhuse kan
ses som en bro mellem det lokale kunstneriske og
kulturelle miljø, de er en del af, og resten af verden.
Det eneste du skal gøre for at få adgang til
den enorme mængde af viden om kunst og kultur,
som husene repræsenterer, er simpelthen at rejse
derhen!
LOKAL PLANLÆGNING - GLOBAL DELTAGELSE
Ligesom ”take away” mad er fremstillet lokalt og til at
tage med hjem, handler !TAC! om at planlægge en ”lokal
kulturel menu” af steder og mennesker, som kolleger
fra hele Europa kan besøge i løbet af et par dage,
og derefter tage det med hjem, de synes bedst om.
ET LEVENDE OG VOKSENDE NETVÆRK
Traditionelt er internationale studierejser organiseret
som en gruppe af mennesker med ca. den
samme baggrund fra det samme land, der besøger
en person eller et sted i et andet land - ligesom på
denne figur:
Men det er langt mere udfordrende og interessant,
hvis deltagerne kommer fra forskellige lande
og med forskellige baggrunde, idet mængden af
viden og ekspertise, der så er tilgængelig bliver
langt større, og så kan figuren se sådan ud:
Udover at man som deltager kan hente viden
og inspiration fra den ”lokale menu”, har man også
en klar mulighed for at blive en del af et helt nyt
internationalt netværk bestående af 10 kolleger fra
10 forskellige lande.
ALL YOU NEED IS….
Ja ... kærlighed, interkulturel forståelse og så en
lille smule lokal planlægning. Hvis du synes om
ideen og gerne vil være vært for en !TAC! event i dit
lokalområde, er det super enkelt at få det til at ske.
1. Find en dato ca. 2-3 måneder fremme i tiden,
hvor du synes det vil være passende at få besøg
fra Europa.
2. Sæt et program sammen á 3-5 dages varighed
(2 - 4 nætter), som du selv synes er interessant.
3. Beslut hvor mange deltagere du ønsker som
minimum og lav et simpelt budget over om-
kostninger for hver enkelt deltager med
budgetværktøjet fra ENCC’s hjemmeside.
4. Sæt en frist for registrering og udfyld
formula ren på ENCC’s webside.
5. Afvent et dejligt og frugtbart møde med
kollegaer fra hele Europa.
Og hvis du ikke har lyst eller tid til selv at arrangere,
ja så er det bare at holde øje med de events,
der bliver udbudt via alle landsforeningerne i
ENCC.
!TAC! – LAVE OMKOSTNINGER OG MINIMAL
ADMINISTRATION
Det er et spørgsmål om at gøre det så enkelt som
muligt, og det betyder, at alle deltagere betaler deres
egne udgifter. Alle udgifter til rejse, hotel, forplejning,
lokal transport osv., betales af deltagerne
selv, og på den måde kan en !TAC! event finde sted
helt uden offentlig støtte. Det betyder, at der ikke
er nogen komplicerede ansøgninger, der skal ud-
fyldes og indsendes, ingen kedelige og officielle
evalueringer, der skal udarbejdes, indleveres og
godkendes og ingen krav om tidskrævende regnskaber,
der skal administreres og revideres.
KEEP IT SIMPLE ... OG BILLIGT!
På den anden side betyder det også, at arrangøren
skal forsøge at holde omkostningerne nede for at
gøre det muligt for så mange som muligt at deltage
- men i sidste ende er det selvfølgelig helt op til
den lokale arrangør at bestemme programmet, og
dermed de lokale omkostninger. En af de væsentlige
fordele ved fordelingen af arbejdsopgaverne
på denne måde er, at deltagerne selv kan vælge
deres transportform og altså selv bestemme, om
man vil komme frem med fly, bil, tog eller cykel
for den sag skyld. Nogle arrangører vil også have
mulighed for at tilbyde et begrænset antal deltagere
privat og måske endda gratis overnatning.
Og selv om omkostningerne på den måde kan
holdes nede, er det selvfølgelig stadig muligt - hvis
man ikke har noget imod den ekstra arbejdsbyrde
- at medfinansiere en !TAC! event med støtte fra lokale
eller nationale midler.
PREMIERE I WIEN TIL OKTOBER
!TAC! initiativet bliver præsenteret for ENCC’s medlemmer
på ”Project Fair” i Wien den 28. – 29. oktober
2010. Fra den 1. november 2010 er det altså
muligt at hente informationer og registrere sig på
www.encc.eu, men vil du allerede nu vide mere, er
du velkommen til at kontakte KHiD’s sekretariat.
Projektet kan kun gennemføres med central
støtte og koordinering fra ENCC’s kontor i Berlin,
hvor alle relevante informationer om kommende
events samles og distribueres til alle 14 landsforeninger,
hvorfra de sendes videre til frivillige og
professionelle i 2000 europæiske kulturhuse.
DE FøRSTE TO !TAC! EVENTS ER PÅ VEJ
Allerede inden den officielle start på projektet er
der to !TAC! events under planlægning.
Den første event bliver afholdt i februar 2011
i København og arrangeres af Nikolaj Jørgensen,
der er projektkonsulent på ungdomskulturhuset
Kraftwerket i Valby. Programmet for de tre dage
vil fokusere på ungdomskulturelle initiativer og
muligheder.
I april 2011 inviterer Robby Hillmanns, der er
projektkonsulent i kulturhuset Zakk i Düsseldorf,
til tre dages guidede ture til forskellige kulturhuse
og kulturinstitutioner ikke bare i Düsseldorf men i
hele regionen. Programmet vil derfor også bringe
deltagerne til andre byer bl.a. Køln.
Begge !TAC! events bliver præsenteret med
programmer, deadlines og estimerede omkostninger
pr. deltager i Wien som en del af Project Fair
programmet den 29. oktober i år. <
18 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 19
Deltager
DK
Deltager
UK
KULTUR
CENTER
Deltager
LV
KULTUR
CENTER
Deltager
GE
Deltager
PL
Deltager
NO
Deltager
DK
Deltager
AU
Deltager
BE
Deltager
SU
Et lille effektivt hjælperedskab programmeret i
Excel, der hjælper !TAC! arrangører med hurtigt at få
overblik over, hvad det kommer til at
koste at deltage.

KULTURPOLITIK
OG SOCIAL EKSKLUSION
– set fra Vollsmose
Af Herdis Weins, Vollsmose Kulturhus
Emnet for Shortcut Europe 2010 i Dortmund
var kulturpolitik og social eksklusion. Overskriften
kunne lige så godt have været kulturpolitik
og social inklusion, for hele konferencen
handlede om, hvordan man via en aktiv kulturpolitik
og de kulturelle institutioner fra musikkonservatorier
til medborgerhuse gennem utraditionelle
tiltag kan medvirke til at nå nogle af de grupper, der
sædvanligvis ikke fylder meget i kulturlivet, hverken
som publikum eller aktive deltagere. Når de endelig
optræder, er det som regel, fordi der tales/skrives/
spilles om dem, ikke fordi de selv ytrer sig. Der tales
kort sagt om dem, ikke til dem og da slet ikke
med dem. Det er de mennesker, der ofte kategoriseres
som de marginaliserede. Det er f.eks. indsatte,
psykisk syge, socialt udsatte og migranter - som
er det ord man benytter i Tyskland. Ikke indvandrere,
flygtninge, udlændinge, fremmedarbejdere,
og hvad vi ellers bruger af betegnelser herhjemme
– og hvor var det utroligt velgørende at høre en
fuldstændigt neutral og dækkende betegnelse
blive brugt konsekvent.
INGEN SIKRE SUCCES’ER
Når man som jeg arbejder i Vollsmose kulturhus,
er det et oplagt emne at interessere sig for. Vi ligger
ikke i et område, hvor de fleste beboere jævn-
ligt går i teatret, på museer, til aftenskolekurser
og foredragsrækker. Det er ikke her, den typiske
middelklasse-kulturforbruger – som han/hun defineres
af Danmarks Statistik – er i overtal. Så meget
desto større og mere spændende er de daglige
udfordringer. Her kan intet tages for givet, her er
ingen gamle, sikre succés-travere, der trygt kan
sættes på plakaten med jævne mellemrum. Her
må kæmpes om hver enkelt publikummer, og de
lokale har ikke stået i lange køer fra husets fødsel
for at blive aktive. Men – der er ved at være nogle
faste brugergrupper, og flere vil komme til. Forhåbentligt
vil mange af dem opstå på eget initiativ
og ikke udelukkende som resultat af noget, vi udtænker.
KULTUR UDEN TVANG
Selvom jeg er begejstret for tanken om, at man via
kulturpolitikken aktivt skal medvirke til at inkludere
alle grupper i et stort samfundsfællesskab,
så kunne jeg næsten undervejs også få for meget
af denne ”kulturen ud til folket” idé. Det kan nogle
gange minde lidt for meget om 70’erne, hvor de
arme arbejdere på B&W nærmest ikke kunne have
deres frokostpauser i fred, men absolut skulle udsættes
for teater eller andre kunstbegivenheder,
om de så ville eller ej.
Herdis Weins
er cand.mag i Æstetik & Kultur og
etnografi og ansat i Vollsmose Kulturhus.
Hun deltog i Shortcut Europe
2010 med temaet ”Cultural Policies and
Social Exclusion” den 3.-5. juni i år, og
skriver her sin personlige rapport fra
konferencen.
Selv om jeg er en absolut tilhænger af, at kulturen
skal ud i rigtigt mange hjørner, og at der skal
bruges mange midler på formidling, så skal man
vel også som kulturformidler eller kunstner respektere,
at det ikke ER alle, der føles trang til at
få teater eller billedkunst smidt i hovedet. Ja, måske
har nogle det med teater m.m. som jeg har
det med fodbold, håndbold og cykelløb: jeg kan
næsten blive direkte aggressiv af at blive tvangsindlagt
til at skulle høre om det i lange baner. >
Konferencen om Kulturpolitik og Social Eksklusion
fandt sted i Dietrich-Keuning-Haus i Dortmund
> Den tanke fik jeg ofte undervejs i konferencens
forløb, hvor mange gode oplægsholdere engageret
fortalte om fascinerende projekter, de havde
gennemført med dels at få nye grupper til at besøge
kulturinstitutionerne, dels med at få kulturinstitutionerne
til at gå på gader og arbejdspladser,
for at vise, hvad de har at byde på.
LOV TIL AT LAVE WESTERNS
Et andet aspekt af bestræbelserne på at inkludere
så mange som muligt i det aktive kulturliv er projekter,
hvor man opsøger grupper, der normalt
ikke kommer til orde selv, men som der til gengæld
ofte tales om, gerne som problemer eller
ofre. Det er bestemt noget, som beboerne i Vollsmose
kender til. Og de kender også til masser af
projekter, der gerne ville give dem mulighed for
at fortælle deres historier via film, musik eller andet.
Men måske ikke altid helt på deres præmisser.
Der ligger ofte en implicit forventning om, at når
de får mulighed for at ytre sig kunstnerisk, så skal
det handle om dem selv og deres dagligdag. Den
samme forventning, ja simpelthen ofte præmissen
for at få lov til at deltage i projekterne, er, at man
bruger sig selv og sin egen historie som omdrejningspunkt.
Men som en af oplægsholderne, der i
årevis har arbejdet med unge, der får muligheden
for at lave teater, så rigtigt bemærkede, så melder
de sig ikke nødvendigvist til projektet for at fortælle
om deres problemer, men for at lave teater.
Det var for mig et velgørende statement: Det er
ikke sikkert, at Osman fra Vollsmose drømmer om
at lave film om integration, når han melder sig til
et projekt, måske drømmer han i stedet om at lave
traditionelle westerns eller en komedie.
INSPIRATION FRA 70’ERNE
Da konferencen foregik i Tyskland og de fleste oplægsholdere
var tyskere eller fra tysktalende nabolande,
kom de fleste af dem ind på en bog, der
sidst i 70’erne gik sin sejrsgang blandt tyske intellektuelle,
især hos kunstnere og kulturformidlere,
Hilmar Hoffmanns ”Kultur für Alle”. På mig gjorde
den så stort et indtryk, at jeg søgte ind på dramaturgi
i Århus i stedte for teatervidenskab i Køben-
havn. Den betød også, at jeg meldte mig som forsøgskanin
til et helt nyt hovedfagsstudie, og det
var derfor med stor glæde, jeg opdagede, jeg ikke
var den eneste, den havde betydet så meget for.
Her på konferencen sad højtprofilerede og vældigt
erfarne kulturformidlingsforskere og kulturformidlingspraktikere
og henviste til deres tydelige
inspiration fra Hilmar Hoffmann. Da han ikke
er kendt i DK, kommer her et ultrakort resumé af
hans ideer: kulturen skal ud af sine sikre og trygge
rammer, folk skal animeres til selv at være kulturelt
aktive. Men i praksis kom det mest til at betyde, at
kulturen skulle være opsøgende.
NYT SKRIDT FOR KULTURFORMIDLINGEN
I dag er det selvfølgeligt for de fleste kulturformidlere,
men det var ikke normalt sidst i 70’erne,
at en højtrangerende kommunal embedsmand
i Tyskland fik masser af taletid i TV til at udbrede
ideer om, at f.eks. forfattere skulle konfronteres
med andet end deres traditionelle læsere. Her på
konferencen hørte jeg så pludselig Hoffmanns
arvtagere tænke et skridt videre: det skal ikke bare
handle om kultur für alle, det skal også handle om
kultur von allen og kultur mit allen. Og det er vel
her, kulturudøvere, -formidlere og -modtagere kan
finde sammen.
Udover de mange faglige oplæg og debatter indeholdt
Shortcut 2010 også en række ekskursioner til kulturelle
aktiviteter og seværdigheder i Ruhr distriktet, hvor
mange nedlagte kulminer nu indrettes som kulturhuse
og museer.
Et helt personlig indspark til at flytte egne
grænser fik jeg fra den hollandske oplægsholder
Ruud Breteler, der arbejder i Rotterdam: han
gjorde opmærksom på, at man jo i stedet for at
indkalde til møder m.m., hvor der stort set altid
kommer de samme, kan gå ud i området, sætte sig
på en café og komme i snak med de lokale. Så kan
man hen ad vejen spørge dem om, hvad de kunne
ønske sig. Det lyder jo så ligetil, men hvor tit gør
vi det?
DORTMUNDS VOLLSMOSE
For mig fik det en særlig betydning, at konferencen
fandt sted i Dietrich-Keuning-Haus i Dortmunds
Nordstadt. Her er beboersammensætningen
meget lig den i Vollsmose, og det var derfor
spændende for mig at høre om deres dagligdag
og aktiviteter, da de har 20 års erfaring.
Jeg vil her gerne takke husets leder Helga
Kranz, der, da jeg havde fortalt hende, jeg kom fra
et hus i et lignende område, gav mig en omfattende,
engageret og lærerig rundvisning i huset
på konferencens sidste dag. Det var en rigtig fin
afslutning efter de mange, lange og nogle gange
langhårede indlæg at møde en engageret kollega
og udveksle erfaringer på dagligdags niveau. <
20 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 21

CONFERENCE
„The Value And Benefit Of Networking or is Net-Working Not-Working?
and ENCC PROjECT FAIR
28. - 29. Oktober 2010
Venue: Der RAUM, Gumpendorferstraße 63 b, A- 1060 Vienna
Participation of the conference is free of charge
Registration necessary: office@igkultur.at .
Please specificate at the Mailregistrationif you attend the EU-Breakfast and/or the evening programm (dinner) on thursday.
Thursday, October 28th
16.30 REGISTRATION
17.00 OPENING ADRESSES Gabriele Gerbasits (Boardmember of ENCC/Sekretary General of IG Kultur Österreich), Wien (AT)
Stefan Haslinger (Chairman of IG Kultur Österreich) Wels (AT), Hanspeter Huber, Sekretary General, Ministry of Education,
Arts and Culture, Wien (AT)
17.30 -19.00 Martin Fritz (Curator, Vienna) talks to Soeren Soeborg Ohlsen (Kulturhusene i Danmark / Kobenhavn) and Stefan Rabl
(Dschungel Wien Theaterhaus / Vienna) about their experience on networking. Discussion
19.30 PRACTICAL NETWORKING at a typical Viennese Heurigen with live music by „KOSCHANOD“ .
Booking necessary! Participation fee for this event: 20 € (for transfer and meal)
Friday, October 29th
9.00 – 10.30 EU – BREAKFAST Elisabeth Pacher from the Cultural Contact Point Austria (CCP) and Meena Lang from the Europe
forCitizens Point Austria (ECP) and a member of the Executive Agency Education, Audiovisual and Culture (EACEA) present
funding programmes and answer questions in a pleasant brakfast frame.
10.30 – 11.00 !TAC!, TAKE AWAY CULTURE Jochen Molck and Robert Hillmanns, ZAKK, Düsseldorf (DE), Soeren Soeborg Ohlsen,
Kulturhusene iDanmark and Nikolaj Joergensen, Kraftwerket , Kopenhagen (DK) present !TAC! A brand new concept for
bringing people and cultures closer to each other with a minimum of effort and administration.
10.30- 12.30 TOUR THROUGH THE PROJECT FAIR: The participants present their cultural centers and projects. Guided by Martin Fritz.
12.30 - 14.00 LUNCH
14.00 - 15.30 PANEL 1: „MOBILITY“ Renate Böck, European Federation of National Youth Orchestras (EFNYO), Klosterneuburg (AT),
Luis Prada, European Network of Cultural Centres (ENCC), Berlin (DE) Birgitta Persson, Trans Europe Halles (TEH), Lund (SWE),
Moderator: Sabine Kock, Kulturrat Österreich, IG freie Theaterarbeit, Wien (AT)
COFFEEBREAK
15.45 - 16.45 PANEL 2 : “VOLUNTARY WORK” Wolfgang Schönleitner, The Catholic Youth of Austria (KJÖ), Wien (AT), Michael Lederer,
Office for Future - State Government of Vorarlberg, Bregenz (AT) Eva More-Hollerweger, Institute for Interdisciplinary Research
on Nonprofit Organisations (NPOInstitute) Wien (AT) Monika Mokre (FOKUS), Wien (AT)
Moderator: Stefan Hanslinger (KUPF), Linz (AT)
COFFEEBREAK
17.00 - 18.30 PANEL 3 : “LOBBYING AND NETWORKING” Svetlana Waradzinova, European Network of Cultural Administration
Training Centers (ENCATC), Bratislava (SK), Antti Manninen, European Network of Cultural Centres (ENCC), Helsinki (FIN),
Emma Ernsth, Culture Action Europe (CAE), Brüssel (BE)
Moderator: Elisabeth Mayerhofer (FOKUS), Wien (AT)
The Conference will be held in German and English.
Translation is availablee
NETWORKING
NOTWORKING?
Alle taler om værdien af at skabe netværk - men fungerer netværkene
i praksis? Eller bliver networking alt for ofte til notworking?
Det er temaet for årets Project Fair, arrangeret
for ENCC af den østrigske landsforening
af kulturhuse, IG Kultur i Wien,
i dagene 28.-29. oktober. Programmet vil byde
på forskellige paneldiskussioner, der tager de enkelte
aspekter af netværks-problematikken op til
behandling. Derudover vil der være information
omkring aktuelle støtte-programmer inden for EU.
Som en del af programmet vil Søren Søeborg fra
Kulturhusene i Danmark, sammen med Nikolaj
Jørgensen fra Kraftwerket og Jochen Molck og
Robert Hillmanns fra kulturhuset ZAKK i Düsseldorf,
præsentere det helt nye studieturskoncept
!TAC!, der vil give kulturhus-folk fra
hele Europa en ny og nem måde at mødes på.
Endelig vil det som vanligt være muligt at præsentere
sit kulturhus og udvalgte projekter
på en stand for på den måde at dyrke real life
networking med kollegaer fra hele Europa.
Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmeldingsfrist.
Tilmelding skal ske pr. mail direkte til
IG Kultur på office@igkultur.at Yderligere information
findes på IG Kulturs hjemmeside www.
igkultur.at
Læs meget mere om !TAC! i den selvstændige
artikel her i bladet. <
22 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 23
ELLER

VI HAR jO
HELT UTROLIG MEGET
TILFæLLES!
Af Robert Hilmanns, ZAKK, Düsseldorf
I
slutningen af marts fandt forberedelsesseminaret
forud for ENCC‘s medarbejderudvekslingsprogram
BECC sted i Berlin. Selve udvekslingen
vil finde sted i løbet af 2010 og vil komme til at
vare mellem én uge og 6 måneder. Men mere om
det senere. I det følgende vil jeg give jer en kort
beskrivelse af mine erfaringer, med det formål at
overtale jer til selv at deltage i medarbejderudvekslingen
i det kommende år!
STORE FORVENTNINGER
Før jeg tog til Berlin, havde jeg kun en vag
forestilling om, hvad der ventede mig, men ikke
desto mindre temmelig høje forventninger. Især
forestillede jeg mig, at det kulturhus, som jeg
skulle udveksles med, skulle leve op til nogle helt
bestemte kriterier. Allerførst skulle det have mest
muligt til fælles med ZAKK. Det vil sige, at det
selvfølgelig skulle beskæftige sig med de samme
områder som os, være lige så stort som vores
kulturhus, ligge i et land, hvor jeg kunne begå
mig sprogligt og allerhelst beskæftige sig med
interkulturelt arbejde, ligesom jeg gør.
Et hurtigt blik ned over BECC’s hjemmeside,
hvor de deltagende huse stod listet med en kort
præsentation, var temmelig tankevækkende. For
udover de tyske huse, E-Werk Freiburg og E-Werk
Erlangen, havde ingen af de deltagende huse samme
struktur som ZAKK. Derfor indstillede jeg mig
på, at jeg måtte tage det, som det kom, og forsøge
i det mindste at finde en person, som jeg havde
noget til fælles med.
IND I CENTRUM
”Get-together-aftenen“ fandt sted i Kulturhuset
ACUD, og allerede dér blev det klart for mig, at jeg
denne gang befandt mig på den anden – og for
mig helt ukendte – side, hvad angår rollefordelingen
i et af projektforløb. Normalt er jeg nemlig
altid organisator, men denne gang var jeg deltager,
og andre havde nu organiseret noget for mig.
Jeg kom i tanke om min egen rolle i et projekt, jeg
organiserede tilbage i 2007. Dér blev forskellige
kunstnere fra flere europæiske lande og fra forskellige
kunstneriske felter ført sammen. Efter kort tid
udviklede der sig en fantastisk gruppedynamik,
som jeg dog aldrig rigtig blev en del af, da man
som organisator oftere befinder sig i periferien
af begivenhedernes gang end i centrum. Og lige
præcis dette var anderledes på BECC-seminaret,
for her var kulturoperatørerne - ikke kunstnerne
- midtpunkt. Gennem dette perspektiv-skift, har
jeg fået et andet syn på tingene, som helt sikkert
vil komme mig til gode, også i mine egne projekter
i fremtiden.
ET VENDEPUNKT
Som nævnt havde jeg før seminaret den opfattelse,
at medarbejderudvekslingsprojektet kun
gav mening, hvis jeg kunne finde en partner, som
ZAKK havde mest muligt til fælles med. I løbet af
de første dage blev det dog klart for mig, hvor meget
jeg har til fælles med ALLE kulturhusene. Vendepunktet
kom i forbindelse med en præsentation
af Søren Søeborg Ohlsen, der er vicepræsident i
ENCC. Hans oplæg viste, at kulturhusene kan inddeles
i tre kategorier: de, der stiller infrastruktur
og faciliteter til rådighed, de, der præsenterer forskellige
kulturtilbud, som i bund og grund bliver
indkøbt og videresolgt via billetter og endelig kulturhuse
som ZAKK og de andre, der deltog i seminaret,
som befinder sig lige midt imellem og gør
begge dele.
MAN KAN SAGTENS LÆRE AF DE ANDRE
Og på netop denne måde minder alle kulturhusene
om hinanden, og vi har jo helt utrolig meget
tilfælles! Fx. samarbejder alle husene med andre
partnere og skaber netværk – ligesom de i sidste
ende alle ”organiserer“ kultur. Og derfor kann
man også lære noget af hvert eneste kulturhus.
Kulturhuset i Pecs i Ungarn modtager fx. kun et
tilskud, som dækker løn og driftsomkostninger.
Hele kulturprogrammet skal derfor financieres via
projektmidler. Det deltagende danske kulturhus
(Kulturanstalten Vesterbro, red.) arbejder primært
med at stimulere andre i kulturarbejdet, dvs. at de
stimulerer udefrakommende grupper til selv at
blive kulturelt aktive. Kulturhuset støtter dem kun
i organisationen af deres egne begivenheder og
har altså heller ingen indflydelse på indholdet.
IKKE HVAD MEN HVORDAN!
Der findes dog også fælles problemer, som ethvert
europæisk kulturhus må håndtere (stikord:
finanskrise), og efter at alt dette var blevet klart for
mig, handlede det for mig ikke længere primært
om spørgsmålet ”Hvad laver de andre?“, men i
langt højere grad om spørgsmålet ”Hvordan gør
de det?“ Selvom de øvrige tyske kulturhuse endda
har de samme kunstnere på programmet som
ZAKK, så findes der anderledes og interessante
svar på spørgsmålet ”hvordan gør de det?“ (Stikord:
disposition, billetsalg, teknik etc.) - og dette
var fuldstændig uafhængigt af kulturhusets >
NY RUNDE AF
BECC – KOMMER
SNART
ENCC’s medarbejderudvekslingsprogram
Bridge Between European Cultural Centres,
der har opnået støtte fra EU for en 2-årig
periode, skyder anden runde i gang
umiddelbart efter Project Fair i Wien den
28.-29. oktober.
Er du interesseret i måske at deltage, kan
du følge med på ENCC’s hjemmeside www.
encc.eu, hvor alle relevante oplysninger
offentliggøres.
Du er også meget velkommen til at
henvende dig til Kulturhusene i Danmarks
sekretariat, hvis du har spørgsmål til de
tidligere udvekslingsforløb eller gerne vil i
kontakt med tidligere danske deltagere.
Kontakt os på kulturhusene@kulturhusene.
dk eller tlf. 33141200
> emneområder, størrelse og modersmål. Derudover
skulle der åbenbart et europæisk medarbejderudvekslingsprojekt
til, for at man kunne lære
sine sydtyske kolleger at kende!
GOD TID ER GODT
En fordel ved seminaret var det lange tidsforløb på
fire dage. Vores leder og jeg er ofte tidligere taget
på besøg i kulturhuse i Nederlandene, og man får
også altid et eller andet med hjem fra den slags
besøg. Men at man denne gang havde fire dage
til at lære folk at kende i, gav udvekslingen en helt
anden og mere intensiv kvalitet. For på de korte
ture komme samtalerne sjældent videre end til
”Hvad laver I?“. Det med ”hvordan“ bliver for det
meste kun berørt ganske let.
SEMINAR I GODT SELSKAB
Atmosfæren på seminaret var afslappet, venskabelig
og uformel – det er simpelthen noget andet
at møde kolleger på denne måde, end når man
deltager i seminarer eller konferencer, hvor der
også er kommunale embedsmænd og andre kulturfolk
til stede.
Jeg har fået mange flere perspektiver på mit
eget arbejde. Det gælder både den indholdsmæssige
del, men også helt generelle hverdagsting,
som fx. samarbejdet med kollegerne fra andre afdelinger.
For gennem den direkte sammenligning
ser man jo både, hvad det er, man har, men også
hvad man måske kunne have.
KONTAKTER I 14 LANDE
Allerede efter den første aften havde jeg lært så
godt som alle at kende og havde udvekslet de første
arbejdserfaringer med dem. Også de følgende
dage mødtes vi med hinanden – også uden for
den programsatte tid. De fire dage alene gav mig
kontakter i hele Europa, idet 20 huse fra 14 lande
deltog i seminaret. Og selvom mange af husene
ikke selv lige arrangerer indie-koncerter, 30+ fester,
interkultur eller poetry slam, så har jeg nu en
kontakt, som jeg kan ringe til, og som kan give mig
et tip om, hvem der har forstand på den slags i det
pågældende land.
TAG MED – DET BETALER SIG!
Jeg håber, at denne lille tekst har gengivet lidt af
min begejstring, for jeg kan virkelig kun anbefale
alle selv at deltage i næste runde af BECC. Det betaler
sig! Hvad den konkrete udveksling angår,
kommer turen til at gå til København. Desværre
bliver det nok kun et ophold på max. to uger. For
også når det gælder tidspres har de europæiske
kulturhuse desværre rigtig meget tilfælles…. <
oversættelse: vsl
HUSRøDDER I
UDVIKLING
Det var i 2000 – altså for 10 år siden – at avisen
Huse i Danmark fik den form, vi netop
har sagt farvel til. Indtil da havde bladet
heddet ””Husrødder”. Redaktionen af det
gik på omgang mellem husene, således at
husene på skift påtog sig ansvaret for fire
årlige numre.
Med den ny avis ”professionaliserede”
man også redaktionen, dvs. lagde den i
hænderne på foreningens første og relativt
ny-ansatte sekretariatsleder, Bente Schindel.
”Det betyder imidlertid ikke, at husene
bliver koblet af i bladproduktionen” skrev
foreningens daværende formand Jes Johansen
fra Sønderborghus i den første leder.
”I er stadigvæk alle med til at skabe foreningens
blad, både som skribenter, som
debattører og som leverandører af stort og
småt. Så har I noget på hjertet, er det bare
at fatte pennen!”
Og det er selvfølgelig et udsagn og en
opfordring som stadig er gældende!
LOGO DER HOLDER
Det var også i år 2000, at foreningen fik sit
nuværende – og nu modererede – logo
som er tegnet af grafiker Bo Møller, der
valgte at gøre i’et til en person, hvis arme
danner en paraply over husene – symbolsk
på mere end én måde og stadig
gangbart her 10 år efter!
24 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 25

Sidste år blev Kulturhusenes
Vinterudstilling afholdt for første gang
med stor succes. I år er det blevet en
tradition! Udstillingen slår dørene op
den 27.-28. november umiddelbart efter
Kulturhusenes Debat- og Visionsseminar.
KULTUR-
HUSENES
VINTER-
UDSTILLING
2010
Er du bruger af et værksted i et af landets kulturhuse og vil vise din kreativitet
for et nysgerrigt publikum, så er chancen her! Kulturanstalten
Vesterbro afholder igen i år Kulturhusenes Vinterudstilling, hvor alle
værkstedsbrugere i Danmarks kulturhuse er inviteret til at udstille deres
værker. Det eneste krav er, at de udstillede genstande skal være fremstillet
i et af kulturhusenes værksteder. Ansøgning om deltagelse skal indsendes
via et skema som er tilgængeligt på www.kulturhusene.dk under Aktuelle
dokumenter. En jury udvælger derefter deltagerne på baggrund af indsendte
fotos.
Idéen med arrangementet er at give brugere af kulturhusene mulighed
for at udstille, sælge og ikke mindst netværke - og derved få åbnet et vindue
indtil de mange små og store talenter, der sidder fordybet over projekter
på landets værksteder.
På udstillingen vil der være salg, levende musik, kulinariske tilbud og
masser af hyggelig, god og kreativ stemning!
Sidste frist for tilmelding 16. oktober!
KULTURHUSENE.DK
På TRYK OG WWW
Foreningens nye og mere mundrette navn er blevet fulgt
op af det nye tidsskrift, du sidder med i hånden, samt en
ny hjemmeside på adressen www.kulturhusene.dk
Det er Kulturhusene i Danmarks webmaster
gennem mange år, Rudy Madsen
der er indehaver af firmaet Educase,
som i tæt samarbejde med sekretariatet har
bygget hjemmesiden op for os, og som fremover
vil hjælpe os med at udvide og udvikle
den, så den bliver ved med at være aktuel og
tilpasset foreningens og kulturhusenes behov.
Det er vores faste grafiker Signe Thur, der
står bag designet på både hjemmeside og
tidskrift, og som har fanget kulturhusenes
mange farver og facetter i et fælles udtryk.
Stor tak fra Kulturhusene i Danmark for det
hårde arbejde henover sommren og det flotte
resultat!
Begge dele har fået et nyt og mere tidssvarende
design. Med det ny tidsskrift
Kulturhusene.dk håber vi at kunne præsentere
læseren for nogle lidt mere dybtgående
artikler og interviews af både kulturhus-specifik,
men også almen kulturpolitisk interesse.
Hjemmesiden indeholder udover det ny design
– eller måske først og fremmest – nogle nye
funktioner, som vi har glædet os til at præsentere.
Det har været en del af målet, både at styrke medlemshusenes
synlighed udadtil, men også at øge
synligheden medlemmerne imellem og dermed
også gøre det nemmere at netværke indbyrdes.
NY KALENDER
Fx. kan man nu, via et kort på forsiden, hurtigt
klikke sig frem til, hvor i landet vores medlemmer
befinder sig, og se hvilket hus, der ligger tættest
på en selv. Man kan også få en ruteanvisning til
hvilket som helst af kulturhusene, uanset hvor
man befinder sig. Derudover har vi i samarbejde
med Kultunaut fået etableret en arrangementskalender
(under menuen ”Medlemmer”), som præsenterer
alle de arrangementer, vores medlemmer
har registreret. Der er hver dag små 200 spændende,
udfordrende og afvekslende events, man kan
lade sig friste og/eller inspirere af!
NEM ADGANG TIL DET GODE HUS
Omlægningen til den nye side betyder også, at vidensdatabasen
Det Gode Hus nu er blevet en integreret
del af sitet, og du behøver blot at registrere
dig som bruger på forsiden, for at få adgang til at
hente de mange forskellige dokumenter om kulturhusdrift
og dele dine egne dokumenter med andre.
KULTURHUSENE PÅ FACEBOOK
Som hjemmesidens forlængede arm på informations-fronten,
har vi oprettet en facebook-profil for
foreningen, som vi selvfølgelig håber, at I - dvs. alle
jeres huses egne profiler samt selvfølgelig medarbejdere
og brugere og andet godtfolk– vil synes
godt om. Her har vi mulighed for løbende at holde
jer helt up to date med store og små nyheder og
forhåbentlig også – sammen med jer – at starte
nogle debatter om, hvad der rører sig inden for
vores område.
VI ARBEJDER STADIG…
Når det er sagt, så arbejder vi stadig på finpudsningen
af hjemmesidens mange detaljer og funktionaliteter,
og I vil opdage, at ikke alt virker efter hensigten
eller fremstår komplet endnu. Det kommer det til!
Vi håber selvfølgelig, at I vil synes om den nye side,
og skulle der opstå problemer, når I begynder at
bevæge jer rundt derinde, eller falder I over noget,
der kunne forbedres, er I som altid mere end velkomne
til at kontakte os på sekretariatet. <
26 OKTOBER 2010 KULTURHUSENE.DK 27

Spil Dansk Dagen er dansk musiklivs årlige festdag og har 10 års
jubilæum i år. Den løber af stabelen torsdag d. 28. oktober 2010
og byder på en perlerække af musikarrangementer over hele landet.
Dagen igennem bydes der på musik inden for enhver
tænkelig genre, og der præsenteres hundredvis af
koncerter med såvel professionelle som amatører
samt fællessang, workshops, foredrag og meget mere.
Denne dag indtager musikken hele Danmark, så ikke bare
spillesteder, caféer og pladser, men også togstationer, skoler,
biblioteker og en masse andre kulturinstitutioner vil genlyde
af dansk musik.
Årets koncertprogram præsenterer både store navne, en
lang række af bands fra dansk musiklivs vækstlag og spændende
lokale indslag.
Samtidig uddeles der en række priser såsom Ildsjælsprisen,
Årets Danske Børnesang og Årets Spillested, og som noget
nyt bliver der i år en efterfølgende fotokonkurrence med
billeder fra dagen.
Også kulturhusene bidrager til festen med arrangementer
denne dag, og hvis du vil se, hvad de har at byde på, kan du
klikke dig ind på Kulturhusene i Danmarks arrangementskalender
under menuen ”Medlemmer” og søge på musikarrangementer
den 28. oktober.
VIL DU VIDE MERE?
LÆS MERE OM SPIL DANSK DAGEN PÅ
WWW.SPILDANSK.DK
KONTAKT:
PRESSECHEF
BIRGITTE THERESIA HENRIKSEN
33 30 64 04 / BHE@KODA.DK
PROJEKTLEDER FOR SPIL DANSK DAGEN
RICCO VICTOR
33 30 64 45 / SPILDANSK@KODA.DK
BESPARELSER TRUER BISPEN I HADERSLEV
Haderslev Kommune har i august offentliggjort et politisk
handlekatalog, hvori udvalget for Kultur & Fritid lægger op til,
at der skal spares 1,1 million på Aktivitetshuset Bispen. Ifølge
handleplanen er det meningen, at der heraf skal spares 250.000
kr. på Spillestedet Månen, mens hovedparten på de 850.000 kr.
skal tages fra værkstedsfunktionerne i Aktivitetshuset.
I praksis betyder det, at Månen må afskedige sin eneste
tekniker og nedsætte koncertaktiviteterne væsentligt. For
Aktivitetshusets vedkommende betyder det lukning af både Træ
og Metal værkstedet samt Glas og Tekstil værkstedet.
Alt i alt kommer det til at gå ud over de samlet
set 300.000 gæster, som hvert år besøger Bispen.
Man kan støtte op om Bispen ved at protestere
mod besparelserne via deres online underskriftsindsamling
på www.onlineunderskrift.dk (søg: Bevar aktivitetshuset
i Haderslev) eller man kan tilslutte sig deres
facebook-profil ”Bevar Aktivitetshuset i Haderslev”.
UDGIVET AF
KULTURHUSENE I DANMARK
Farvergade 27 D • 1463 København K
Tlf. 33 14 12 00 • Tlf. 33 14 12 07
Fax 33 14 12 70 • email: hid@hid.dk
www.kulturhusene.dk
ISSN nr. 1399-9478
REDAKTION:
Sekretariatsleder
Søren Søeborg Ohlsen (redaktør)
Jan Mols (ansv.)
LAYOUT: Signe Thur
Tornhøjvej 31 • 8260 Viby •
TRYK: OTM Tryk
OPLAG: 2.500 stk.
DEADLINE FOR NÆSTE NR.:
1. marts 2011