SDM - Dansk Holstein

Nr. 4 • December 2007 

DANSK HOLSTEIN 

avlsforeningen for sdm - dansk holstein i danmark 

Årsmøde på Fyn ........................ side 4 

Ydelsesresultater 

2006-2007 ................................ side 16 

Funktionel eksteriør 

og anatomi ................................ side 29 

Halthed ...................................... side 44 

Australien - en oplevelse ....... side 58 

Landet rundt .............................. side 70 

SDM • DANSK HOLSTEIN

SDM-Aftenmøde 

Mandag 25. februar 2008 

Teatersalen, Herning Kongrescenter 

Første del af mødet er fælles med andre malkeracer om spændende og vigtige emner. 

Efter kaffen deles vi i racerne. 

Tema: 

»Turbo Avl – fremgang for etik og økonomi« 

19.00 Velkomst ved Jan Duchwaider 

Avlsmål i Norden 

Gert Pedersen Aamand, Nordisk Avlsværdivurdering 

Avlsplaner i Viking Genetics 

Lars Nielsen, Viking Genetics 

Lemmer i avlsmålet – hvad er næste skridt? 

Anders Fogh, Dansk Kvæg 

Kvægavlen i fremtiden set med genetiske og etiske briller 

Thomas Mark og Peter Sandø, KU-Life 

5 årtier i kvægavlens tjeneste 

Jan Duchwaider og Gert Pedersen Aamand 

Kaffe SDM-Dansk Holstein er vært for Holstein-brugere 

20.45 Sidste nyt om Holstein-koen 

Peder V. Laustsen og Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 

21.30 Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært 

Dansk Kvægs Kongres 2008 

25.-26. februar i Herning Kongrescenter 

Et lille udpluk af de mange emner, som du vil kunne høre om på Dansk Kvægs Kongres: 

• Diskussion af »Corporate Social Responsibility« på Ko-Ting 

• Nu er det kviernes tur, Vi skal lave gode sunde kvier med en stabil 

tilvækst i hele opdrætsperioden 

• Et godt arbejdsmiljø fastholder og tiltrækker arbejdskraft 

• Den automatiserede kvægstald 

• Styr på frugtbarheden 

Og så er der jo som altid beretning ved formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk, 

Dansk Kvæg

DC 

Sortbroget Dansk Holstein 

Kvæg 

Udgiver: 

SDM – Dansk Holstein, 

Udkærsvej 15, Skejby, 

8200 Århus N. 

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 89 

E-mail: sdm@lr.dk 

Homepage: www.sdm-dh.dk 

Redaktion: 

Pieter Svend Oosterhof Hestbæk 

Torben Søren Knudsen Rasmussen 

Landskonsulent 

Landskonsulent 

Keld 

Keld Christensen 

Christensen 

Henning E. Andersen 

Henning E. Andersen 

(ansvarsh. og tekn. red.), 

(ansvarsh. 

Sommervej 

og 

9, 

tekn. 

8210 

red.) 

Århus V 

Sommervej 9, 8210 Århus V 

Tryk og teknisk redaktion: 

Tryk AlphaKannike og teknisk A/S, redaktion: 

AlphaKannike Sommervej 9, A/S 

Sommervej 8210 Århus 9, V. 

8210 Tlf. 86Århus 75 05V00 Tlf. Fax 86 75 05 0500 22 

Indhold: 

Årsmøde på Fyn ..................................... 5 

Årets SDM’er .......................................... 11 

Årets Tyr og Avlskøer ............................. 12 

Danmarksrekorder hos Holstein ........... 14 

Ydelsesresultater 2006-2007 ............. 16 

Racens toptyre ........................................ 20 

Classifiers Workshop i Italien .............. 26 

Arveligheden for bevægelse er lav ... 28 

Funktionelt eksteriør og anatomien .. 29 

Køer med høje ydelsesindekser giver 

Indhold: 

SDM-Vintermøderne 

mere mælk, fedt og protein 

. 

............. 

. . . ºº4 

33 

Nybyggerne Fysiologiske ved Billum funktions- 3. del ............. 34 

Hvad ººprøver gør vi ved . . . frugtbarhed . . . . . . . . .............. . . . º12 38 

Høje VARfrugtbarhedsindekser Calano kan det giver hele 

ºº– kortere næsten tomperiode . . . og . . færre . . . . . . º16 

Racens insemineringer Toptyre pr. . drægtighed........ . . . . . . . . º20 42 

Halthed Test dags - en modeller ond spiral, og 

ººpersistens. . . . . . . . . . . º26 

hvis kokomforten halter ................... 44 

Den canadiske test dags 

Kvægavl ººmodel: i Wisconsin Hvad har - hvordan? vi lært? ........ . 50 . 

Indavl º27 i Holsteinracen på retur ........... 53 

World Danske Dairy tyre Expo populære .................................... 54 

Nationalskuet ººi England i Cremona . . . . . ..................... . . . . . . º30 56 

Australien Intensiv - avl en oplevelse medfører ..................... øget 58 

Kort 

slægtskab 

nyt ..................................................... 

. . . . . . . . . . . . . º35 

60 

Holland. . . . . . . . . . . . . . . º42 

Ungdomsforeningerne........................... 65 

Agromek 2001 . . . . . . . . . º45 

Landet rundt ............................................ 70 

Det skete . . . . . . . . . . . . . º48 

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . º50 

Nyt fra ungdoms- 

Fotografer: ººforeningerne Elly Geverink, . . . Han . . . Hopman, . . º56 

Olav Landet Vibild Rundt samt medarbejdere . . . . . . . . . . º57 

i Tema Dansire . . og . . SDM . . . - . Dansk . . . . Holstein . . . . . º63 

Forsidebillede: 

Det var et vådt efterår. 

(foto: Elly Geverink) 

4 2007 

Tak for et godt år 

3 Sortbroget kvæg 

Vi nærmer os slutningen på 2007, - et år med en række gode 

oplevelser og mange aktiviteter. 

Først og fremmest er den økonomiske situation forbedret mod 

årets slutning med de gentagne stigninger på mælkeprisen. En 

ændring, der selv med nogle øgede udgifter har mulighed for at 

sætte tydelige spor på bundlinien. Vi skal så huske, at vi måske 

både kan opleve større udsving i mælkeprisen i fremtiden såvel 

som vi må imødese ændringer i en række EU-forhold, så prisstigningerne 

kan godt stå for udhuling over de kommende år. 

Det nordiske Holstein-samarbejde har vi haft et godt forløb de 

senere år, og med dannelsen af Viking Genetic mellem Svensk 

Avl og Dansire har de to Holstein foreninger i Sverige og Danmark 

behov for et tættere samspil. I det kommende år skal vi 

sammen med andre parter, herunder også Finland tage stilling 

til og beslutte et fælles nordisk S-indeks. Her er det vigtigt, at 

vi sammen viser fælles vilje og fodslag for at få dette nordiske 

indeks på banen senest til efteråret 2008. Sverige har nu i nogle 

år foretaget registreringer til et Klovsundhedsindeks, og dette 

indeks viser på svenske data god anvendelighed. Her er Finland 

og Danmark således i gang med en tilpasning, så vi har samme 

informationer og avlsværdital på tyrene i alle tre lande. 

SDM-Dansk Holstein vil sammen med lokale avlsforeninger 

og Viking Danmark stå sammen om en god og konstruktiv 

dialog med alle Holstein brugere. Der er i fremtiden stor brug 

for en markant indsats for at holde avlsinteresse og avlsforståelse 

intakt til gavn først og fremmest for alle kvægbrugere. 

Avlsarbejde kan kvægavlsforening eller avlsforening ikke alene 

klare, men der skal medvirken fra besætningsejerne. Der 

skal være forståelse for de trufne beslutninger og prisen herfor. 

Vore resultater anerkendes bredt af kvægbrugere i mange 

lande, - vi kan godt være stolte af vores position.Kongressen 

for European Holstein and Red Holstein Confederation blev 

en succes. De mange gæster gav efterfølgende udtryk for stor 

tilfredshed, men for Dansk kvægbrug og –avl har den også 

betydet store interesse for de aktiviteter og det avlsmål vi præsenterede. 

Bluetongue, 7/30-dages regel og andre forhold kan besværliggøre 

afviklingen af især sommerens skuer. Agromek vil vi 

forsøge gennemføre med dyr fra de ”frie” områder. Det bliver 

et lidt reduceret skue, men da der også er begrænsninger 

i staldpladserne, håber vi at kunne vise et Agromek med fuldt 

hus på den nye termin i slutningen af november 2008. Men vi 

ses altså allerede 15.-19. januar 2008. 

Hermed ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder 

os til at tage nye udfordringer op i de kommende år til gavn for 

kvægbrugerne og Holstein-køerne. 

Keld Christensen

Juwel 

Jesther 

x Lord Lily 

Elly Geverink 

632734 TLTV 

315264 aAa 

S-indeks 123 

Y-indeks 119 

Yversundheit 109 

Krop 109 

Lemmer 117 

Malkeorg. 117 

Wolfhard Schulze 

Auguste 

Anne 

Kvægavlsforeningen Dansire 

Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers 

8795 9400 / dir. 8795 9419 

E-mail: job@dansire.dk 

Folleto 

Ford 

x Addison 

Emir 

Emerson 

x Juror 

G G I 

Genetics 

Made in Germany 

671148 TLTV 

432516 aAa 

S-indeks 127 

Y-indeks 124 


Krop 111 

Lemmer 110 

Malkeorg. 111 

KeLeKi 

Duett 

141469 TLTV 

162543 aAa 

S-indeks 117 

Y-indeks 122 


Krop 103 

Lemmer 105 

Malkeorg. 111 

German Genetics 

International GmbH

Årsmøde på Fyn 

Årsmøde på Fyn 

Af Keld Christensen, SDM-Dansk Af Keld Holstein Christensen, SDM-Dansk Holstein 

Hvordan reducerer vi problemerne 

omkring kalvedødelighed, 

sundhed og reproduktion? 

Vi har gennem mange år anvendt 

de bedre avlsværdital og sat ekstra 

fokus på egenskaberne, og situationen 

går mod bedring. Der 

ses en klar forbedring avlsmæssigt 

for egenskaberne, men ikke 

alle problemerne er hermed løst. 

De ændrede produktionsfor- 

4 2007 


Et meget veltilrettelagt årsmøde på Odense Congress Center fik et meg 

blev afviklet på samme sted, - kun en begrænset del af overnatningern 

steds grundet god tilslutning. 

Beretningen hold stiller pegede større krav både til dyre- på Dansk Holdbarhed Holsteins flotte resultater men også 

Et meget veltilrettelagt års- 

blev nes drøftet evne til selv avlsmæssig at klare mange fremgang Holdbarheden og forbedring målt i produk- på klovsundh 

møde på Odense Congress 

Avlsforeningen af hverdagens SDM-Dansk udfordringer, Holstein og tiv levetid og de fra lokale første avlsforeninger kælvning har en 

Center fik et meget godt 

kvægbrugere derfor må avlen i udførelsen sammen af med avlsarbejdet. til afgang De (slagt lokale eller avlsforeninger død) har skal 

forløb, idet alt blev afviklet management sætte ind med fuld været konstant stigende. Og 

på samme sted, - kun en 

bedre avlsforståelse og større avlsinteresse, og overordnet skal vi give n 

styrke på at forbedre fremtidens det i samme periode, som be- 

begrænset del af overnat- alle i rådgivningsleddet for at kunne gennemføre processen. 

forhold for køerne. 

sætningerne er blevet større og 

ningerne måtte klares andet En lang række statistiske op- flere og flere nye staldsystemer 

steds grundet god tilslutning. gørelser viser, at forholdene stiller øgede krav til koens evne 

Beretningen pegede både på Hvordan 

omkring 

reducerer 

f.eks. kalvedødelig- 

vi problemerne 

til 

omkring 

at klare sig 

kalvedødelighed, 

selv (selvhjulpne 

sundhed o 

Dansk Holsteins flotte resul- gennem hed, kodødelighed mange år anvendt eller sund- de bedre køer). avlsværdital Der er stor forskel og sat mel- ekstra fokus 

tater men også de ”ømme” situationen hedsproblemer går mod umiddelbart bedring. Der lem ses mange en klar landes forbedring staldsyste- avlsmæssigt fo 

tæer. Der blev drøftet avls- ikke omkring alle problemerne kælvningstidspunkt er hermed mer, løst. driftledelse De ændrede og tradition, produktionsforhold 

mæssig fremgang og for- dyrenes er gode evne og at til problemer selv at klare er memange 

så en af direkte hverdagens sammenligning udfordringer, er og der 

bedring på klovsundhed og med get management begrænsede. En sætte meget ind lille med vanskelig fuld styrke på på antal at forbedre dage. Deri- fremtidens fo 

reproduktion. Avlsforeningen del af besætningerne har større mod viser tal fra Interbull, at 

SDM-Dansk Holstein og de 

En problemer, lang række og her statistiske er alle indstil- opgørelser der er små viser, avlsmæssige at forholdene forskel- omkring f. 

lokale avlsforeninger har 

kodødelighed let på, at vi skal eller sætte sundhedsproblemer ind med le mellem umiddelbart landene, omkring men ikke kælvningsti 

en stor opgave i at støtte 

problemer rådgivningsstøtte er meget til begrænsede. forbedring noget, En meget der giver lille del anledning af besætningerne til ha 

kvægbrugere i udførelsen 

her af er forholdene. alle indstillet Vi kan på, forbedre at vi skal antagelse sætte ind om, med at nogle rådgivningsstøtte lande er til for 

af avlsarbejdet. De lokale den økonomiske vinderko ved væsentligt ”dygtigere” end an- 

avlsforeninger skal være 

Vi kan forbedre den økonomiske vinderko ved at gå efter forbedri 

at gå efter forbedringer af de dre på denne egenskab. 

katalysatorer for bedre avls- egenskaber, - uanset hvilke og graden heraf. 

svageste egenskaber, - uanset Produktiv levetid kan ikke 

forståelse og større avlsin- hvilke og graden heraf. sammenlignes mellem lande, 

teresse, og overordnet skal 

vi give nogle gode værktøjer 

til alle i rådgivningsleddet 

for at kunne gennemføre 

processen. 

Holdbarhed 

Holdbarheden målt i produktiv levetid fra første kælvning til afgang (slag


Avlsmæssigt niveau for holdbarhed 

Land Antal Holdbarhed 

Canada 1.032 105,9 

Tyskland 1.948 102,1 

Danmark 808 99,0 

Finland 147 102,0 

Frankrig 1.767 97,1 

England 260 99,3 

Italien 978 102,1 

Holland 1.522 99,3 

Sverige 181 101,5 

Usa 4.207 102,2 

grundet forskellige produktonsvilkår: 

• Kødpriser 

• Pris på kvier til eksport 

• Foderpris 

• Mælkepris i .f.t celletal 

• Behandlingsomkostninger 

• Tradition 

• 

Markedsføring 

Under dette afsnit blev bl.a. 

fokuseret på en vellykket arrangeret 

kongres for European 

Holstein and Red Holstein 

Confederation samt Landsskuet: 

Kongressen havde givet 

de udenlandske gæster et godt 

indblik i vore muligheder for at 

skabe et godt avlsarbejde med 

de mange date samlet centralt 

i Kvægdatabasen. Her kan alle 

informationer samles og an- 

Ledsagerturen gik til Dalum Landbrugsskole, 

hvor Solveig Høj og Pia 

Munksgaard fortalte om hverdagens 

oplevelser som værende gift med en 

landmand 

4 2007 

vendes både avlsmæssigt og til 

driftsledelse. Det har givet os 

bedre muligheder for at samle 

tingene tidligere og bedre samt 

måske billigere end andre lande. 

På Landsskuet vistes igen i år 

flotte dyr, og der er udtrykt 

mange positive kommentarer 

fra gæster. Hal Q er et godt 

Mælkepris i .f.t celletal 

Behandlingsomkostninge 

Tradition 

Markedsføring 

Under dette afsnit blev bl.a. f 

Holstein and Red Holstein Co 

udenlandske gæster et godt indb 

mange date samlet centralt i Kvæ 

både avlsmæssigt og til driftsled 

udstillingsvindue, tidligere og bedre men samt der armåske 

bi 

bejdes på endnu bedre udstillingsforhold 

med nye stalde til 

kvæget 

På Landsskuet 

umiddelbart 

vistes 

over for 

igen i år 

Hal gæster. Q i de Hal gamle Q er hestestalde, et godt udstillin 

der med er modne nye stalde til sanering. til kvæget Det umidd 

vil sanering. samtidig give Det mulighed vil samtidig for et give m 

bedre Dansk Vinterskue Holstein på også Agromek, deltage frem 

og her vil SDM-Dansk Holstein 

også deltage fremover. 

Nordisk avlsarbejde 

De nordiske Holsteinforeninger h 

De nordiske Holsteinforeninger 

har 

udbygget 

haft et tæt 

både 

samarbejde 

samarbejdet 

de 

og 

seneste med Holsteinracen, 4-5 år, og herigennem 

men det tæt 

mangeårig tradition for arbejde m

Besøgsværterne fik stor hyldest for indsatsen sammen med den de lokale arrangører 

udbygget både samarbejdet og 

forståelsen for Holstein-racen. 

Ikke alle lande er lige ”gamle” 

med Holsteinracen, men det 

tætte samarbejde er nyttigt, og 

især Sverige og Danmark med 

en mangeårig tradition for arbejde 

med Holstein har kunnet 

støtte Norge og Finland. Samarbejdet 

tager fat på de aktuelle 

opgaver, såsom eksteriørharmonisering, 

fælles indekser og 

markedsføringsstøtte. 

Med dannelsen af den svenskdanske 

kvægavlsforening Viking 

Genetic vil en udvikling 

til effektivisering og styrkelse 

af avlsarbejdet mellem nordiske 

lande fortsætte det arbejde 

4 2007 

de ”lokale” kvægavlsforeninger 

har varetaget hidtil. Her bliver 

der behov for at stå sammen i 

arbejdet for at kvægbrugerne 

kan få en god forståelse for betydningen 

heraf. 

Arbejdet i NAV med beregning 

af fælles avlsværdital mellem 

Finland, Sverige og Danmark 

har været en forudsætning for 

dannelsen af én effektiv kvægavlsforening 

med fælles avlsmål 

for de tilhørende racer. Dette 

arbejde er aldrig færdig, men 

et foreløbigt slutresultat bliver 

igangsætningen af et fælles Sindeks 

i slutningen af 2008. 

Andre avlsmæssige opgaver vil 

dog til stadighed være under 


lup, så vi kan være effektive i 

beregning af alle avlsværdital. 

Et eksempel herpå er arbejdet 

på nordisk plan med ensartede 

registreringer af klovsundhed 

i.f.m. klovbeskæring. 

Nye brugstyre 

Hvert år på årsmødet hædres 

opdrættere for køer, der er 

mødre til nye brugstyre. I år 

er der i alt 12 tyre, der er blevet 

anvendt til minimum 2000 

insemineringer som brugstyr. 

Det er vigtigt, at avlsarbejdet 

har dygtige avlere, der forstår 

tingenes sammenhæng, og at 

resultaterne ikke kommer ved 

tilfældigheder. Adskillige hæd


H C Andersen Garden underholdt med historier og sange fra den store digter 

Årets tyremødre 

Tyr Moder Opdrætter 

V Epos Lukas x S-B Mascot 39846-01366 Viggo Jensen Thisted 

F Halling RGK Pust x Esquimau 46845-01433 Herluf Pedersen Ølgod 

RGK Elton Ked Juror x VAR Platin 56762-01167 Jens Mølgaard Kaasgaard Videbæk 

V Haslund Manat x East Cash 51260-00676 I/S Aslundgaard Bevtoft 

RGK Frans R Marshall x East Cash 51260-00676 I/S Aslundgaard Bevtoft 

V Hilman V Bojer x T Fænrik 23722-01418 Henry Christensen Ejstrupholm 

V Hotson Manat x Lord Lily 40934-00706 I/S Døssing Enggård Kjellerup 

V Hamsun V Bojer x Lord Lily 29540-01107 Tvillinghøjgård I/S Hadsten 

RGK Bombay B-M Bombay x Aerostar 29814-00958 Lykke Andersen I/S Grenaa 

RGK Flak B-M Bombay x Lord Lily 41181-00928 Jens Pedersen Tjele 

D Brandy V Brando x Fecamp 44334-01146 Stortoft Holstein Henne 

D Banker V Bojer x B Patron 52435-01697 Sønderbygård I/S Rødding 

4 2007

En række dygtige avlere blev hædret for deres tyremødre med positive sønner. 

rede køer har da tidligere selv 

eller deres ophav bagud opnået 

hæder for positive resultater. 

Mest benyttede tyre i det forgangne 

år er V Exces (77.000 

sæddoser), RGK Flak (62.000 

sæddoser) og V Groovy BL 

(47.000 sæddoser). En række 

tyre med høje avlsværdital (Sindeks) 

følger efter, og samlet 

har det kommende afkom en 

meget høj avlsværdi. Af udenlandske 

tyre er Mascol, Amador 

og Oman Justi de mest 

benyttede tyre med mere end 

2.500 sæddoser. 

4 2007 

Besætningsbesøgene 

Årsmødedeltagerne havde traditionen 

tro en eftermiddag 

med besøg i en række spændende 

besætninger. Alle har 

foretaget større eller mindre 

investeringer gennem de seneste 

år, og f.eks. havde alle fire 

besøgsværter malkerobotter, - 

dog ikke alle samme mærke. Vi 

så meget veldrevne landbrug, 

og deltagerne kunne samtidig 

nyde den smukke natur på Fyn 

undervejs mellem besætningerne, 

- uanset hvilken rute 

man tog. 


Årsmødet sluttede med en særdeles 

god aftenfest, hvor der 

foruden de sædvanlige indslag 

til hædring af en række medlemmer 

også var underholdning 

af H. C. Andersen Garden. 

Hvad er mere naturligt på Fyn. 

Tak for et godt årsmøde.

...for AVLERE af køer der HOLDER... 

Kildegaardvej 24 • 6852 Billum 

Tlf: 7525 9505 • Fax: 7525 9505 • Mob: 2024 5505 

E-mail: info@semex.net • www.semex.net 

Member of Holding. 

• Buckeye er en perfekt 

all-round tyr, som passer 

på mange forskellige 

afstamninger 

• Han er en super kvietyr 

Buckeye 

r 

e 

m 

m 

e 

L 

1 

1 

1 

2 

1 

1 

d 

n 

a 

t 

s 

f 

a 

e 

t 

t 

a 

p 

g 

a 

B 

0 

3 

1 

0 

2 

1 

0 

1 

1 

0 

0 

1 

0 

9 

0 

8 

0 

7 

6 

1 

1 

g 

n 

i 

n 

t 

f 

æ 

h 

l 

i 

t 

r 

e 

v 

y 

r 

o 

F 

9 

2 

1 

e 

d 

j 

ø 

h 

r 

e 

v 

y 

g 

a 

B 

d 

n 

a 

t 

s 

f 

a 

e 

t 

t 

a 

p 

r 

o 

F 7 

0 

1 

e 

d 

g 

n 

æ 

l 

e 

t 

t 

a 

P 6 

9 

4 

1 

1 

e 

d 

b 

y 

d 

r 

e 

v 

Y 

6 

2 

1 

d 

n 

å 

b 

r 

e 

v 

Y 

1 

2 

1 

e 

s 

l 

e 

r 

r 

ø 

t 

S 

1 

1 

1 

e 

d 

d 

e 

r 

b 

s 

d 

y 

r 

K 

2 

1 

1 

g 

æ 

r 

p 

e 

k 

l 

a 

M 

e 

d 

d 

e 

r 

b 

t 

s 

y 

r 

B 2 

1 

1 

e 

d 

b 

y 

d 

s 

p 

o 

r 

K 4 

1 

1 

7 

0 

1 

g 

n 

i 

n 

d 

l 

æ 

h 

v 

o 

l 

K 

2 

9 

l 

e 

k 

n 

i 

v 

e 

s 

a 

H 

7 

9 

g 

n 

i 

n 

t 

e 

r 

s 

d 

y 

r 

K 

t 

e 

l 

l 

i 

t 

s 

t 

æ 

t 

e 

g 

n 

a 

l 

t 

j 

ø 

h 

t 

k 

r 

æ 

t 

s 

t 

j 

ø 

h 

t 

s 

a 

f 

l 

j 

e 

t 

s 

t 

e 

g 

o 

r 

k 

e 

d 

n 

e 

d 

l 

æ 

h 

t 

d 

e 

r 

b 

n 

e 

b 

å 

d 

e 

r 

b 

r 

o 

t 

s 

r 

o 

t 

s 

t 

e 

l 

l 

i 

t 

s 

t 

d 

i 

v 

e 

t 

r 

o 

k 

t 

b 

y 

d 

t 

g 

a 

v 

s 

t 

v 

a 

l 

s 

ø 

l 

v 

a 

l 

t 

e 

r 

t 

e 

j 

a 

v 

s 

p 

o 

t 

l 

a 

m 

s 

t 

æ 

t 

l 

a 

m 

s 

e 

l 

l 

i 

l 

e 

l 

l 

i 

l 

p 

o 

r 

K 

6 

0 

1 

- 

e 

k 

l 

a 

M 

r 

e 

n 

a 

g 

r 

o 

3 

2 

1 

V 

T 

e 

y 

e 

k 

c 

u 

B 

f 

l 

o 

d 

u 

R 

S 

: 

F 

M 

l 

a 

h 

s 

r 

a 

M 

W 

B 

: 

r 

a 

F 

0 

6 

9 

8 

8 

5 

0 

3 

1 

A 

S 

U 

2 

4 

6 

9 

4 

2 

K 

D 

l 

l 

u 

b 

r 

e 

t 

n 

I 7 

0 

/ 

8 

0 

0 

6 

9 

8 

8 

5 

0 

3 

1 

6 

6 

, 

2 

6 

8 

, 

2 

x 

e 

m 

e 

S 

6 

6 

3 

4 

4 

4 

8 

1 

) 

F 

M 

( 

. 

v 

l 

æ 

k 

. 

v 

% 

) 

L 

P 

( 

d 

i 

t 

e 

v 

e 

L 

l 

a 

t 

e 

l 

l 

e 

C 

æ 

v 

K g o 

f 

s 

l 

v 

a 

) 

r 

a 

f 

( 

. 

v 

l 

æ 

k 

. 

v 

% 

t 

i 

r 

e 

M 

t 

e 

N 

I 

P 

T 

: 

e 

r 

t 

ø 

d 

e 

t 

m 

ø 

d 

e 

b 

l 

a 

t 

n 

A 7 

8 

) 

l 

l 

u 

b 

r 

e 

t 

n 

I 

( 

r 

ø 

i 

r 

e 

t 

s 

k 

E : 

r 

e 

m 

m 

e 

l 

l 

a 

t 

i 

d 

r 

æ 

v 

s 

l 

v 

a 

d 

e 

h 

r 

e 

k 

k 

i 

S % 

5 

6 

: 

r 

e 

n 

a 

g 

r 

o 

e 

k 

l 

a 

M 

% 

2 

4 

7 

2 

1 

: 

s 

k 

e 

d 

n 

i 

- 

S 

t 

e 

l 

l 

i 

t 

s 

t 

d 

i 

v 

8 

, 

0 

- 

R 

P 

D 

g 

n 

i 

l 

l 

i 

t 

s 

e 

s 

a 

H 

e 

l 

l 

e 

l 

l 

a 

r 

a 

p 

t 

e 

l 

l 

i 

t 

s 

t 

æ 

t 

6 

1 

1 

t 

e 

l 

l 

i 

t 

s 

t 

æ 

t 

9 

2 

6 

0 

6 

l 

a 

t 

i 

d 

r 

æ 

v 

s 

l 

v 

a 

A 

S 

U 

s 

k 

e 

d 

n 

i 

- 

P 2 

2 

1 

s 

k 

e 

d 

n 

i 

- 

M 6 

2 

1 

% 

n 

i 

e 

t 

o 

r 

P 

% 

t 

d 

e 

F s 

k 

e 

d 

n 

i 

- 

Y 8 

1 

1 ) 

% 

5 

7 

( 

s 

k 

e 

d 

n 

i 

. 

v 

l 

æ 

K ) 

% 

2 

2 

( 

d 

e 

h 

r 

a 

b 

d 

l 

o 

H 

4 

1 

1 ) 

% 

0 

5 

( 

s 

k 

e 

d 

n 

i 

. 

d 

ø 

F 

7 

0 

1 ) 

% 

2 

8 

( 

d 

e 

h 

d 

n 

u 

s 

r 

e 

v 

Y 

7 

0 

1 ) 

% 

8 

5 

( 

s 

k 

e 

d 

n 

i 

- 

F 1 

1 

1 

t 

g 

u 

r 

f 

- 

u 

H 

9 

9

Årets SDM’ere 

Af Keld Christensen, SDM - Dansk Holstein 

Niels Erik Haahr og Søren Ernst Madsen blev hyldet som Årets SDM’ere. Benedikte 

var der som altid som støttepædagog for Søren 

På årsmødet for Dansk 

Holstein for nylig på Fyn 

blev Årets SDM’ere hædret. 

Dansk Holstein har på 

mange felter forsøgt sig 

med PR for vore køer og 

vores avlspolitik, og det 

er lykkedes lidt: Årets 

SDM’ere har gjort det mere 

intensivt og har vist, at det 

kan gavne racen. 

”Siden barndommen har et 

par knægte haft stor interesse 

for sortbroget avl, - ja den ene 

brugte sine konfirmationspenge 

på at starte op. Den anden 

fik lige sin uddannelse færdig, 

så handlede han i Dollar”. Niels 

Erik Haahr var konfirmanden, 

der gemte pengene til efter 

Blå Mandag og tog derefter på 

handelen, Søren Ernst Madsen 

4 2007 

brugte rigtige Dollar til sine 

indkøb. 

Begrundelsen bag deres historie 

afslører, hvordan idealister 

griber tingene an og får ideerne 

til at virke. De ville hver især 

have fat i noget godt avlsmateriale, 

og de havde forståelsen af, 

at de rigtige investeringer giver 

pengene tilbage – i høj grad. 

Og de fik fat i noget af det bedste 

avlsmateriale til Anderstrup 

og Tirsvad. Derefter brugte de 

markedsføringskroner i internationale 

tidsskrifter, og de 

fandt ud af, at på begge ejendomme 

skulle der laves nogle 

tidssvarende stalde. Derfor 

blev de enige om at lave et avlssamarbejde 

omkring Tirsvad- 

Anderstrup Holstein, og med 

dygtige, interesserede og aktive 

partnere og medhjælpere omkring 

sig har de nået et resul- 


tat af høj international kvalitet. 

Flere udenlandske gæster udtrykker 

det således: ”Europas 

bedste besætning hvad angår 

ydelse, indekser, eksteriør og 

kofamilier.” 

Niels Erik Haahr og Søren 

Ernst Madsen har sammen 

kaldt på opmærksomhed fra 

ikke mindst mange udenlandske 

interesserede Holsteinavlere 

og kvægavlsforeninger, 

og denne opmærksomhed har 

vi fra Avlsforeningen SDM- 

Dansk Holstein sammen udstrakt 

til mange flere besætninger, 

således at salg af Dansk 

Holstein-genetik er øget betragteligt 

gennem de seneste 10 

år. Årligt sælges avlsmateriale 

til udenlandske interessenter 

for omkring eller godt 3 mio. 

kroner, og ikke blot personerne 

bag Tirsvad-Anderstrup Holstein, 

men også mange andre 

opdrættere har nydt godt af 

denne interesse. For øjeblikket 

er der 3-4 tyre af tyrefaderkvalitet 

fra besætningen i Tyskland 

og Sverige samt Holland, men 

i samme ombæring kan andre 

besætningsejere nyde gode resultater 

i udlandet. 

Udnævnelsen skal vise, at der 

er både plads til og behov for 

aktive Holstein-avlere, for at 

vi kan komme op på det internationale 

niveau, som vores 

avlsarbejde fortjener. Den viser 

imidlertid også, at der både 

skal dygtighed og held til sammen 

med risikovillighed.


Årets tyr og avlskøer 

Af Keld Christensen, SDM - Dansk Holstein 

Dansk Holstein afprøver 

årligt 250 tyre, og der skal 

både viden om koen og 

hendes afstamning samt 

kendskab til tyrefaderen 

hos besætningsejeren, tiltro 

til begge dele hos kvægavlsforeninger 

samt en vis 

portion held i den avlsmæssige 

”proces” for at en ny 

brugstyr eller tyrefader ser 

dagens lys. Årligt kommer 

8-10-12 tyre godt igennem 

afprøvningen, og disse tyre 

og deres mødre hædres på 

Dansk Holsteins årsmøde. 

4 2007 

Familien Nørgaard på Aslundgaard 

synes at have en heldig 

hånd i dette arbejde. Årligt ses 

flotte resultater på ydelseslister, 

på dyrskuernes præmielister 

såvel som toplister over danske 

tyre. Senest er der også positive 

tyre solgt til udlandet. 

Blandt de danske brugstyre er 

der det seneste år to halvbrødre 

– tillagt på samme ko – der er 

nået godt igennem alle eksaminer, 

idet de begge har nået 

det ypperste, - nemlig tyrefaderstatus. 

Aslundgaard Cash 

Mia er moderen, og både hun 

og hendes sønner blev hædret 

på årsmødet. For sine særlige 

resultater både med de to sønner, 

men også andre ”tæt på” 

samt hundyr hjemme i besætningen 

blev Cash Mia hædret 

som en af Årets avlskøer. 

Som om succes’en for familien, 

både Nørgaard-familien og kofamilien, 

kunne gøres endnu 

større, - valgte de 350 årsmødedeltagere 

ved en afstemning 

tidligere på dagen den ene af 

Cash Mias sønner, - V Haslund 

– som Årets tyr med et solidt 

forspring til de to øvrige nominerede. 

Årets tyr blev V Haslund, tredie gang i samme familie. Familien Nørgård havde mange hædersbevisninger at bringe hjem på 

to tyremødre, en Årets avlsko samt Årets tyr.

4 2007 


Årets avlskøer kom fra Sønderbygård, Tirsvad-Anderstrup Holstein og Peter Stephansen. Årets Avlsko fra Aslundgaard var 

også moder til Årets tyr. 

Tre gange i samme 

familie 

Et særligt forhold knytter sig til 

Årets avlsko og Årets tyr. Det 

er nu sket tre gange, at Svend 

Nørgaard modtager hæder for 

en Årets Avlsko, og hvor årsmødedeltagerne 

samme dag 

har peget på en søn af denne ko 

som Årets tyr. Ingen andre op- 

Årets Avlskøer 

drættere har klaret denne præstation 

mere end én gang, og så 

ikke nødvendigvis samme år. I 

1995 blev SDJ Maxi årets tyr og 

moderen Avlsko. Sidste år blev 

V Gottorp og Lukas Monette 

hædret, og det fantastiske er, 

at de tre køer er i direkte slægtskab. 

Det gør hæderen endnu 

mere fantastisk og endnu van- 

Ko Fader Ejer Postnr 

51260-00676 East Cash I/S Aslundgaard 6541 Bevtoft 

52435-01697 B Patron Sønderbygård I/S 6630 Rødding 

24412-00992 B Patron Tirsvad-Anderstrup 8740 Brædstrup 

55975-01309 Ked Juror Peter Stephansen 7620 Lemvig 

skeligere at ”kopiere”. Derfor 

kunne en synlig stolt, glad og 

bevæget familie modtage hyldesten, 

og der måtte et større 

transportmiddel til at køre de 

mange gaver og blomster hjem 

til Aslundgaard. 

En række af brugstyre og køer 

blev hædret på årsmødet, og 

alle hædrede tyre og mødre er 

anført i tabellen. Det kan konstateres, 

at racen er drevet af 

en lang række dygtige og optimistiske 

avlere med lyst til at 

gøre en forskel, - i forsøget på 

at hitte med den næste brugstyr 

eller endda Årets tyr.


Danmarksrekorder 

hos Holstein 

Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 

Holdbarhed måles i tid i 

besætningerne, og den 

stiger ifølge officielle 

statistikker. Et af målene er 

antallet af køer med mere 

end 100.000 kg mælk, Ved 

årsmødet hædredes det 

største antal nogensinde. 

Næste ultimative step er 

150.000 kg mælk, og her blev 

4 køer hædret. Midt imellem 

er et step med 10.000 kg fedt og 

protein, og det har 7 køer klaret 

det seneste år. Samtidig med 

stigende besætningsstørrelse 

samt større krav til køernes 

evne til at klare sig selv i større 

udstrækning har flere køer end 

nogensinde nået disse rekorder. 

Det kan naturligvis tages 

som udtryk for køernes styrke, 

og at Dansk Holstein hidtil har 

arbejdet i den rigtige retning. 

Og det forsætter. 

4 2007 

126 køer præsterede at komme 

over målstregen med 100.000 

kg mælk gennem det seneste 

år. Det er flere end nogensinde 

på et år, og i midten af firserne 

blev den første ko hædret for 

denne præstation. Så det er 

gået meget stærkt med at nå og 

overskride dette mål. Af de 126 

køer er 13 efter NJY Hubert, og 

siden år 2000 har i alt 137 døtre 

efter NJY Hubert passeret dette 

produktionsniveau!!! 

I besætningen hos Leif Jensen, 

Gårdsted, står 4 køer, der i dette 

år har nået denne grænse, samt 

en ko der har nået 150.000 kg 

mælk, og på Fyn står hos Jørgen 

Nielsen i Blommenslyst 3 

køer, der har nået samme produktion 

på mere end 100.000 

kg mælk. 

150.000 kg mælk er 

det nye mål 

Tidligere har 2 køer nået over en 

livstidsproduktion på 150.000 

kg mælk. Dette antal er fler- 

Tabel 3. køer med 10.000 kg værdistof med 3-leddet afstamning 

Navn By Chr. Fader Gns. Kg 

mælk 

doblet, idet vi gennem de seneste 

par år har haft 4 køer, der 

har præsteret mere end 150.000 

kg mælk, og 6 har således samlet 

set nået det flotte resultat. 

Blandt de sidstnævnte er en ko 

stadig i live, og hun fylder hver 

dag på en ny Danmarksrekord 

hos Holstein, idet hun allerede 

er på 159.841 kg og klar til en 

kælvning mere næste forår, hvis 

alt går vel. 3 køer er meget tæt 

på at følge efter, og inden årets 

udgang kan vi således forvente 

at i alt 9 køer har nået den ultimative 

grænse. Når køerne når 

til denne målstreg er de typisk 

16 - 17 år gamle. 

10.000 kg værdistof er ej heller 

så usædvanligt længere, idet 7 

køer nåede dette i 2007. Heraf 

er 4 stadig i live og kan nå længere, 

og én af dem er tæt på 

150.000 kg – grænsen. 

Dygtige kvægavlere 

Det er nødvendigt, at alle besætningsejere 

og medhjælpere 

% 

fedt 

Kg 

fedt 

% 

prot. 

Kg 

prot. 

Livsydelse 

Jørgen Ejler Miang Rødding 52465-00639 M Aerostar 12.1 11,948 3.77 450 3.22 385 10,104 

Per Skarregaard Ringkøbing 55377-00529 NJY Hubert 14.9 10,065 3.86 389 3.21 323 10,609 

Lars Jager Madsen Varde 46084-00745 NJY Hubert 14.0 9,514 4.26 405 3.28 312 10,038 

Aage Andersen Gredstedbro 46484-00625 NJY Hubert 13.0 9,136 5.20 475 3.29 301 10,088 

Bent Jørgensen Tjele 41183-01101 Sunny Boy 12.3 10,370 4.44 460 3.52 365 10,148 

Ib Haarbo Sæby 33985-00474 NJY Hubert 14.9 8,888 4.16 370 3.42 304 10,043 

Kaj Olsen Them 25193-00753 NJY Hubert 14.1 10,666 4.71 502 3.43 366 12,239 

Peder Holm Fårvang 24987-00965 ØJY Cita 14.5 8,794 4.46 392 3.48 306 10,121

10.000 kg fedt+protein er en milepæl, som 8 køer blev hædret for i 2007 

i staldene har køernes velbefindende 

for øje, for at sådanne 

resultater kan opnås. De store 

besætninger, vi kender i dag, 

har ved hjælp af gode ledelses- 

og styringsredskaber gode 

4 2007 

muligheder for at lave sikre systemer 

til at kontrollere grupper 

af køer, men der er knap så 

meget individuelt opsyn som 

tidligere, da besætningsstørrelserne 

typisk var 30-100 køer pr. 

Besøg Agomek 

15. - 19. januar 2008 

SDM præsentation 

og auktion 

16. januar 2008 


besætning. Det stigende antal 

køer med høj livstidsproduktion 

og alder tyder således på 

gode forhold for køerne, men 

også at avlen har en vis indflydelse.


Ydelsesresultater 2006-2007 


Hvert år imødeses ydelsesresultaterne 

med spænding, 

- forsætter udviklingen i 

ydelsesstigningen, reduktionen 

i antal besætninger 

og dermed fortsat stigning i 

besætningsstørrelsen. 

Fremgangen i ydelsen er knap 

så stor som hidtil, men der ses 

store forskelle, så der er potentiale 

i SDM-Dansk Holsteinkøerne. 

De klarer den effektivisering, 

som besætningerne 

er igennem, og den mindre 

stigning er snarere et tegn på 

besætningsejernes ønske om 

opprioritering af andre egenskaber. 

Den genetiske trend 

viser til stadighed fremgang. 

I sammenligningen på World 

Holstein Friesian Federations 

hjemmeside ses, at Danmark 

og USA har samme ydelse i 

Ydelseskontrollen 2006-2007 

Gennemsnit for alle køer og besætninger 

med 365 dage i ydelseskontrollen 

Årsopgørelse pr korace 

4 2007 

% 

I alt 

køer 

Kg 

mælk 

Fedt+protein, kun overgået af 

bl.a. Sverige, Israel og Holland. 

Alle ydelsesresultater og lister 

kan ses på hjemmesiden www. 

sdm-dh.dk 

Ydelsesresultater læses med interesse, 

og selv om det går lidt 

op eller ned for den enkelte besætning, 

opfordres til at læse de 

flotte resultater som udtryk for 

køernes potentiale og besætningsejernes 

gode evner som 

driftsleder. 

I ydelsesresultaterne pr. race ses 

for alle racer en mindre stigning 

end sædvanligt i kg fedt 

men omtrent samme fremgang 

i kg protein. For alle ydelseskontrollerede 

køer er fremgangen 

5 kg F+P, og det samme for 

SDM-Dansk Holstein. 

Besætningsstrukturen fortsætter 

ikke uventet stigningen, og 

det gennemsnitlige koantal pr. 

besætning er i ydelseskontrollen 

opgjort til 116, samme niveau 

for racerne SDM-Dansk 

Kg 

fedt 

% 

fedt 

Kg % pro- 

protein tein 

F+P 

RDM-køer 8.1% 40,333 8,663 362 4.18 303 3.50 665 

SDM-køer 72.8% 361,517 9,372 380 4.05 314 3.35 694 

JER-køer 11.8% 58,448 6,555 386 5.89 266 4.06 652 

DRH-køer 1.0% 5,059 8,419 360 4.28 290 3.44 650 

FAY-køer 0.0% 217 8,430 362 4.29 287 3.40 649 

KRY-køer 6.3% 31,196 8,507 365 4.29 295 3.47 660 

Gns af alle 

køer 100.0% 496,770 8,919 378 4.24 306 3.43 684 

Holstein, Jersey og for besætninger 

med flere racer (blandede 

bes.). Antal køer pr. besætning 

var i 2004-05 og 2005-06 

på henholdsvis 98,0 og 107,5, 

og over de seneste to år er besætningsstørrelsen 

således øget 

med 18 køer. 

6 besætninger over 

13.000 kg mælk 

I toppen af listen over højtydende 

besætninger finder vi 

en række besætninger, som er 

kendetegnet ved konstant høj 

besætningsydelse. Her er ikke 

alene tale om gode arvelige 

egenskaber for ydelse, men i 

lige så høj grad om dygtigt management. 

6 besætninger har i 

år mere end 13.000 kg mælk i 

gennemsnit, - stort set de samme 

som sidste år. 3 besætninger 

har i årsydelse mere end 1.000 

kg fedt+protein. Listen toppes 

af Søren Bojer, Top Agro og 

Bjarne Vestergård Hansen. 

Højtydende køer 

40 køer med bekendt afstamning 

har produceret mere end 

1.250 kg fedt+protein. Den 

højestydende ko har præsteret 

mere end 25.000 kg mælk. 

Koen er passet af Søren Bojer, 

og så overrasker de flotte resultater 

jo ikke, - ja, der skal jo 

nogle højtydende køer til at få 

besætningsydelsen så højt op 

på landsplan. Torben Kragh 

har 4 køer på listen og Allan 

Kjær Simonsen samt Mogens

Bakkensen hver tre. Flotte resultater. 

Blandt fædrene til køerne er T 

Funkis fader til fire af de 40 køer, 

og derefter følger en række tyre 

med op til to afkom på listen 

over højtydende. Der er således 

en stor spredning over ”faderskabet” 

til køerne. 11 af køerne 

har importtyre som fædre. 

10.000 kg fedt + 

protein og 100.000 

kg mælk 

Stadig er 10.000 kg fedt+protein 

samt 100.000 kg mælk et stort 

mål at opfylde, og flere og flere 

køer når disse toppræstationer. 

I løbet af det seneste år er 

126 køer nået over 100.000 kg 

mælk og 8 har rundet 10.000 

kg fedt+protein. 

150.000 kg mælk 

På SDM-årsmødet på Fyn 

hædrede vi i alt 4 køer for en 

livsproduktion på minimum 

150.000 kg mælk. Det er et fantastisk 

resultat, som vi vel for 

få år siden kun troede kunne 

opnås i Israel eller USA, men 

kan også opnåes her. Selvfølgelig 

kræver det en vis portion 

held at slippe godt igennem så 

150.000 kg mælk 

4 2007 

150.000 kg mælk i livstidsproduktion er fantastisk.- Tillykke 

mange år, men det viser igen, at 

SDM-Dansk Holstein er godt 

gearet til sådanne resultater. 

Kun en af de 4 omtalte køer er 

stadig i live, men hun sætter ny 

Danmarksrekord hver dag for 

SDM-Dansk Holstein. Koen 

er 1086 hos I/S Hedelund. Det 

ultimative må være at bryde 

grænsen på 150.000 kg mælk, 

- også her bliver der flere køer, 

der når dette. 

Flotte 

ydelsesresultater. 

En sammenligning internationalt 

bringer ydelsen for SDM- 

Dansk Holstein helt i front, og 

hvis resultatet skal gøres op i 

kg fedt+protein rangerer Danmark 

ifølge ydelsesstatistikken 

fra World Holsteins hjemmeside 

i top kun overgået af bl.a. 

Sverige, Israel, Holland og på 

samme niveau som USA. 

Når ydelsesfremgangen det 

I/S Hedelund Aalestrup 42405-01086 O Tong + 

Kurt Jacobsen Ølgod 46831-00691 NJY Hubert Afg 

Kaj Olsen Them 25193-00753 NJY Hubert Afg 

Leif Jensen Løgstør 31472-01185 VE Tusa Afg 


seneste år er knap så stor som 

tidligere har skeptikere allerede 

taget ordet, men med så høj en 

ydelse er det vanskeligere at 

fortsætte i samme tempo, besætningsstrukturen 

er væsentligt 

forandret over de senere 

år med større besætninger, og 

her er vægten på sundhed og 

reproduktion måske større end 

i tidligere tiders staldsystemer. 

Mandskabssituationen kan 

også til tider være en begrænsende 

faktor for fuld effektivitet 

sammen med måske fodringsmæssigt 

anderledes systemer. 

Med de forhøjede mælkepriser 

er der i avlsledelsen ingen tvivl 

om, at ydelse stadig skal have 

en stor vægt. Ydelsen bringer 

pengene på kontoen, men 

samtidig skal vi, som i en hver 

anden husholdning, passe på 

pengene, - og her må reduktion 

i omkostninger også have en 

høj prioritering. 

Fortsættes...


Højtydende besætninger 

Besnr Ejer By Årskøer 

4 2007 

Kg 

mælk 

% 

fedt 

Kg 

fedt 

% 

prot. 

Kg 

prot. 

Kg 

vær- 

distof 

% 

leve- 

31106 Søren Bojer Aars 28.1 15471 3.43 531 3.26 505 1036 92 1.6 

42035 Top Agro Løgstrup 54.8 14571 3.86 562 3.21 468 1030 91 0.0 

56601 Bjarne Vestergård Hansen Spjald 73.9 13563 4.13 560 3.25 441 1001 92 4.1 

29084 Jens Klinge Knebel 72.5 13026 4.12 537 3.37 439 976 92 -2.3 

32338 Allan Kjær Simonsen Storvorde 50.7 12638 3.96 500 3.49 441 941 93 0.1 

30974 Vagn Bech Hadsund 91.7 12589 4.09 515 3.36 423 938 93 -1.1 

59141 Helmer Jensen Sørvad 107.4 12834 4.06 521 3.25 417 938 93 -1.4 

44334 Torben Kragh Henne 211.8 13088 3.79 496 3.29 430 926 92 -0.7 

42405 I/S Hedelund Aalestrup 133.8 13163 3.65 481 3.27 430 911 93 -1.3 

40504 Knud Østergård Aalestrup 128.0 12899 3.77 486 3.21 414 900 91 -2.5 

25151 Anders Hvid Pedersen Them 49.9 12171 3.85 469 3.39 412 881 95 -0.9 

55377 Per Skarregaard Ringkøbing 93.0 11712 4.20 492 3.32 389 881 95 -0.7 

29288 Raunlund Randers 60.5 11956 4.01 480 3.34 399 879 93 -0.5 

51260 Aslundgård Bevtoft 89.8 12299 3.90 480 3.24 398 878 92 2.1 

29725 Henrik Marius Sanko Mørke 156.2 12390 3.97 492 3.12 386 878 96 -0.3 

51146 Peter Kristensen Agerskov 128.1 12015 4.01 482 3.28 394 876 89 0.2 

41815 Per Øris Høgh Møldrup 193.7 11653 4.15 484 3.36 391 875 90 -0.2 

44432 Flemming Petersen Ribe 117.7 11826 4.08 482 3.32 393 875 92 -2.7 

48233 Lars Regnar Fink Aabenraa 34.7 11367 4.28 486 3.40 386 872 91 -4.4 

39409 Bertel Winther Fjerritslev 147.5 11365 4.29 488 3.37 383 871 95 10.3 

33480 Tage Aagaard Winther Hobro 83.6 11746 4.08 479 3.30 388 867 97 3.6 

44884 I/S Søvig Janderup Vestj 358.6 12290 3.69 453 3.35 412 865 90 1.5 

37279 I/S Gunnar og Kent Andersen Tårs 122.0 11466 4.19 480 3.33 382 862 93 1.9 

27477 Jes Møller Kruse Grenaa 117.0 11523 4.09 471 3.38 390 861 91 -0.2 

52511 Kresten Villadsen Rødding 78.1 11693 3.99 467 3.35 392 859 92 1.4 

46665 Verner Villadsen Ribe 62.0 11843 3.83 453 3.39 402 855 92 -0.9 

36467 Skrævadgaard v/René Høst Hjørring 103.7 11244 4.18 470 3.42 385 855 95 -0.2 

27698 Bent Hovalt Bertelsen Ørsted 143.1 11990 3.84 460 3.29 394 854 91 -2.0 

56093 Kristian Sloth Lemvig 79.8 11582 4.03 467 3.33 386 853 93 1.7 

17771 Sjællands Skole - landbrug Roskilde 41.2 11829 3.86 457 3.34 395 852 89 -4.2 

35981 I/S Stubben Sindal 195.7 11752 3.97 466 3.28 386 852 93 -1.1 

25994 Bent Vithen Sabro 80.2 11584 4.09 474 3.25 376 850 90 -0.8 

56476 Preben Madsen Ringkøbing 71.6 11551 4.02 464 3.32 383 847 95 -5.5 

34242 I/S Tronsmark Holstein Bindslev 165.9 12178 3.76 458 3.18 387 845 94 -4.7 

42029 Poul Haubro Løgstrup 148.1 11659 3.99 465 3.26 380 845 92 -1.6 

81557 Henning Fruergård-Pedersen Tjele 92.2 11250 4.08 459 3.42 385 844 89 0.3 

20456 Annette & Erik Steffensen Egtved 113.3 11173 4.26 476 3.29 368 844 90 -1.4 

41092 Niels Henrik Nørgaard Fårup 141.0 11565 3.99 461 3.31 383 844 93 1.2 

33723 Anderstrup Holstein I/S Skørping 307.0 11557 3.98 460 3.31 383 843 93 1.7 

36169 Bjarne Terkelsen Løkken 114.8 11291 4.08 461 3.38 382 843 93 2.2 

67161 Røde Mølle V/Martin Pedersen Hjørring 126.6 11611 4.02 467 3.24 376 843 91 0.5 

42260 Christen Christensen Tjele 56.0 11275 4.05 457 3.41 385 842 91 0.7 

32521 Kurt Larsen Tylstrup 139.4 11196 4.22 473 3.30 369 842 93 2.5 

51814 I/S Højager-Holsteins Rødding 170.1 11529 4.01 462 3.30 380 842 90 -1.3 

65904 Gunnar Forum Skals 182.3 11622 3.99 464 3.25 378 842 90 -1.2 

56593 Esper Agger Lemvig 164.0 11842 3.83 453 3.27 387 840 91 -0.1 

54631 Bent Klausholt Vinderup 126.4 11566 3.95 457 3.30 382 839 92 -0.2 

42229 Mogens Kudahl Højslev 89.8 11427 4.00 457 3.33 381 838 87 -2.6 

43391 John & Karin Knudsen Jensen Føvling 129.8 11619 3.86 448 3.36 390 838 94 -2.9 

55096 Paulus Jacobus De Graaf Vemb 96.1 11267 4.03 454 3.39 382 836 93 -1.8 

27409 Per Mågård Pedersen Gjerlev J 148.3 11507 3.90 449 3.36 387 836 87 1.4 

35948 Jan Nygaard Larsen Frederikshavn 110.9 11257 4.01 451 3.41 384 835 95 0.7 

41181 Jens Pedersen Tjele 46.2 10957 4.20 460 3.41 374 834 85 -0.1 

42200 Krogelund V/Jørgen Bundgaard Højslev 118.1 11480 3.91 449 3.35 385 834 88 -0.4 

16982 Anna Lise Skov og Leif Sørensen Ringe 93.4 11321 4.00 453 3.33 377 830 90 0.9 

25232 Christian Rasmussen Brædstrup 132.0 10889 4.30 468 3.32 362 830 92 1.2 

37452 Flemming Knudsen Sindal 125.7 11409 3.96 452 3.31 378 830 92 -1.7 

ret 

Fedt 

dif.

Højtydende køer med bekendt afstamning 

4 2007 


Navn By Dyr nr. S-ind. Y-ind. Far Kg mælk % fedt Kg fedt % prot. Kg prot. Kg værdistof 

Søren Bojer Aars 3110601056 111 114 e addison 25394 2.91 739 3.11 791 1530 

I/S Egsgaard Hejnsvig 3159901695 111 111 ADDI 1424 17817 4.53 807 3.74 666 1473 

IS Jansma Fjerritslev 3507807560 102 94 t noomi 20088 3.56 715 3.52 707 1422 

Niels Chr Schmidt Skærbæk 4994400931 120 111 V BOJER 20213 3.72 752 3.22 650 1402 

Hans Martin L Smidt Ribe 4598301711 121 117 VAR CAMARO 18502 4.13 764 3.29 608 1372 

Gerart Meerkerk Årre 4382202278 132 135 V CURTIS 15736 4.98 784 3.72 586 1370 

Torben Kragh Henne 4433401508 120 128 manat 19424 3.92 761 3.08 598 1359 

Gerart Meerkerk Årre 4382202145 112 111 VAR FJELD 17394 4.50 783 3.26 567 1350 

Bjarne Vestergård Hansen Spjald 5660101409 118 110 t fUnkis 19216 3.90 749 3.07 590 1339 

Torben Kragh Henne 4433401512 127 140 v alleZ 15769 4.87 768 3.59 566 1334 

Mogens Bakkensen Årre 4729701624 108 102 VAR CAMARO 17451 4.43 773 3.19 557 1330 

Peter Kristensen Agerskov 5114601286 103 100 T EBERHARD 19195 3.84 737 3.06 588 1325 

Allan Kjær Simonsen Storvorde 3345101528 145 138 OMAN JUSTI 15551 4.78 743 3.70 575 1318 

Anders Hvid Pedersen Them 2515101462 119 118 hv hUXleY 19486 3.47 676 3.26 636 1312 

Torben Kragh Henne 4433401768 126 131 C CHAMPION 18031 3.95 712 3.32 598 1310 

Flemming Petersen Ribe 4395301735 111 125 d herald 18329 3.98 729 3.14 576 1305 

Allan Kjær Simonsen Storvorde 4199601027 122 129 V BRANDO 15711 4.67 734 3.63 570 1304 

Torben Kragh Henne 4433401798 125 134 s mortY 19502 3.40 663 3.27 638 1301 

Lykkeskovgård I/S Fredericia 2169201167 116 105 var varan 14038 6.05 849 3.20 449 1298 

I/S Højager-Holsteins Rødding 5181402395 126 123 B SABRE 16030 4.43 710 3.67 588 1298 

Antonius C M van der Heijden Ølgod 2598001946 92 96 t skØrPing 18551 3.67 681 3.31 614 1295 

Breeuwsma Skærbæk 5078101231 113 103 t fUnkis 16354 4.45 728 3.44 562 1290 

Bakkegården I/S Grenaa 2712503289 122 118 t alan 16333 4.33 707 3.56 581 1288 

Jens Klinge Knebel 2908401164 116 107 t fUnkis 16459 4.53 746 3.28 540 1286 

Allan Kjær Simonsen Storvorde 3233800816 121 133 manat 15604 4.73 738 3.50 546 1284 

Henrik Marius Sanko Mørke 2937601162 117 114 T NAJADE 16294 4.54 740 3.32 541 1281 

Jakob Peter Lok Bylderup-Bov 5149001870 113 116 lUke glenn 14042 5.91 830 3.19 448 1278 

Tage Lausten Løgumkloster 4751103839 135 140 v dahl 17527 3.93 689 3.35 587 1276 

Per Øris Høgh Møldrup 4181501264 116 123 t lalUffe 15776 4.67 737 3.41 538 1275 

Niels Erik Maegaard Ringe 1867401675 124 118 t fUnkis 17113 3.89 666 3.55 608 1274 

Mogens Bakkensen Årre 4725901812 115 115 tvm hesne 16744 4.10 687 3.51 587 1274 

Trienke Zijlstra Vojens 5225401305 124 126 v errY 16645 4.28 712 3.36 560 1272 

Jens Klinge Knebel 2908401337 115 117 hv hUXleY 14436 4.90 707 3.85 556 1263 

Der I Debel I/S Outrup 4534801202 108 104 h Palmer 16722 4.40 736 3.15 526 1262 

Aslundgård Bevtoft 7219700475 107 101 kol niXon 16459 4.29 706 3.36 553 1259 

Søren Wollesen Rødekro 4781401980 120 111 V BOJER 19552 3.42 669 2.99 585 1254 

Christian Rasmussen Brædstrup 2523202283 98 112 d herald 14927 4.96 740 3.42 511 1251 

Jan Nielsen Løgstør 3994101085 132 139 t lalUffe 17524 3.66 641 3.48 610 1251 

Per Øris Høgh Møldrup 4181501256 103 94 T LAMBADA 18988 3.72 706 2.87 545 1251 

Mogens Bakkensen Årre 4725902037 97 Å EBERHARD 19017 3.64 692 2.93 558 1250


Racens Toptyre 

Af afkomsinspektør Jacob Edstrand , Dansk Kvæg 

Siden sidste blad, er der 

sket flere ting der har 

betydning for ændringer 

i- og tilføjelser til indekserne. 

Ved beregningen i 

oktober var nye vægtninger 

og optima trådt i kraft for 

specielt krop, og der blev 

beregnet nordisk avlsværdital 

for kælvnings- og 

fødselsegenskaber. Generelt 

har det ikke den store 

indflydelse på den indbyrdes 

rangering i forhold til 

S-indeks. Enkelte nye tyre 

på højt niveau er der også i 

tabellen. 

Nye optimum og 

vægtninger 

Ændringer i optimum for krop 

og malkeorganer er blevet vedtaget 

og igangsat med virkning 

fra 15. oktober. I dag er 

højden ikke så afgørende som 

tidligere for avlsværdital Krop, 

mens de malkeprægede med 

gennemsnitlig bredde får høje 

avlsværdital. Tidligere var det 

dem med den rigtige størrelse, 

bredde i bryst og kryds. Både 

hos importtyre, danske ældre 

og nye tyre ser man nemt ændringer 

i kropeksteriøret på 10 

enheder (nogen lidt mindre, 

men også andre med større 

ændringer) både negativ og 

positiv retning. Man skal dog 

huske at kropseksteriøret ikke 

4 2007 

vægter meget i S-indekset, så 

her er ændringerne ikke store. 

Ændringerne i malkeorganer 

er på noget mindre niveau, og 

her skyldes det også i nogen 

grad mere information fra flere 

kårede døtre. 

Tabellen 

Toppen er stadig domineret af 

udenlandske tyre som Oman 

Justi, Ramos og Ränneslöv, 

dog tæt forfulgt af tyre som V 

Exces, D Banker og V Erik. 

Ved kig ned over tabellen er der 

generelt en meget lige fordeling 

af udenlandske og danske tyre. 

De ligger tæt med hver deres 

gode egenskaber. 

Oman Justi er pt. i en klasse for 

sig med over 10 S-indeks enheder 

mere end den nærmeste. 

Han kombinerer høj ydelse 

med meget positive funktionelle 

egenskaber. En tyr der ikke 

blev godskrevet af de ændringer 

i optima og vægtninger for 

krop, og er samlet faldt 10 

enheder. Toppen af tabellen 

for andre kendte tyre er som 

vi kender den, dog med ændringer 

i kropeksteriøret. Tyre 

der falder er blandt andet DR 

Chassee (-10), V Erik (-8), V 

Excel (-17) og flere andre. Der 

er også tyre der absolut bliver 

godskrevet: Ramos (+8), V 

Eaton (+6), RGK Flak (+8), 

VAR Etlar (+11), V Haslund 

(+8), VAR Hector (+9) og andre. 

På trods af kroppens lille 

vægtning i S-indekset, bør 

man have det med i overvejelserne. 

Nyheder 

Ved denne beregning er der 

nye tyre på niveau med de bedste. 

DH-279A (Curtis x Lord 

Lily) med S-indeks på 132 og 

Y-indeks 122 avler døtre med 

eksteriør lidt over middel og 

generelt høje indekser for funktionelle 

egenskaber. Der er for 

nuværende 5 tyre med V Curtis 

som far, med et gennemsnitligt 

S-indeks på 117. 

P Shottle (C P Mtoto x M 

Aerostar) har nu på dansk base 

S-indeks 130 og Y-indeks 117. 

Han avler prima eksteriør, roligt 

temperament og funktionelle 

egenskaber godt over middel. 

De tidligere afprøvede 5 

Mtoto-sønner med danske tal 

har et gennemsnitligt S-indeks 

på 105. 

Fra Finland kommer Rakuuna 

(T Lambada x Goldfinger) med 

S-indeks 129 og Y-indeks 108. 

Ikke de højeste anlæg for ydelse, 

men med gode lemmer og prima 

malkeorganer. De funktionelle 

egenskaber er noget over 

middel, frugtbarhed 124. 

Lidt længere nede i tabellen ses 

Blackbird (S Inquirer x New 

Ronald) med S-indeks 124 og 

Y-indeks 119. Ud af de omkring 

40 Inquirer-sønner med danske 

tal, er han den med det højeste 

Y-indeks. Derudover avler han 

godt eksteriør og funktionelle 

egenskaber omkring middel.

4 2007 


Oman Justi er suveræn i toppen af S-indeks listen. Her en af de mest eftertragtede døtre hos J Nørgaard Bendtsen, Egense 

Holdbarhed 

I disse tider bør der være opmærksomhed 

på holdbarhed. 

I øjeblikket kan al den mælk 

der produceres sælges til priser 

man ikke har set i mange år, og 

køer og kvier handles til ganske 

gode priser. Stor holdbarhed 

er selvfølgelig ikke noget der 

kommer fra dag til dag, men 

økonomien vil være til at få øje 

på. Landene imellem har forholdsvis 

den samme opfattelse 

af hvilke egenskaber der betyder 

noget for holdbarheden, 

så brug både tyre fra udlandet 

og Danmark – vælg de bedste. 

Brug eventuelt jeres avlsrådgiver 

til sparring. 

Kåring 

Danske landbrug bliver større 

og større. Landmandens tid 

vil i fremtiden gå med at holde 

styr på personale, flere hundrede 

køer og tilsvarende hektarer 

jord. Fra inspektørgruppen 

oplever vi stadig interesse 

for kåring, men måske på en 

lidt anden måde end tidligere. 

Ved kåring opnår man sikre 

avlsværdital for besætningen, 

som senere kan bruges gennem 

arbejdet med inseminer- 

ingsplanen. Når besætningerne 

bliver større er der generelt 

også flere køer at kåre fra gang 

til gang, hvilket selvfølgelig 

kan give lidt udfordringer. Der 

tilbydes flere former for selve 

kåringsbesøget. Næste gang 

din avlsrådgiver eller afkomsinpektøren 

kommer på besøg, 

er der mulighed for at diskutere 

kåringsforløbet i gennem, 

således at kåring også fremadrettet 

kan blive ved og med 

rigtigt resultat. 

Fortsættes...

Racens toptyre december 2007 

Far Navn MF Navn Opdrætter 

Ant eff 

døtre 

Temperament 

Malketid 

Malkeorg. 

Krop Lemmer 

Holdbarh. 

Indeks 

øvr. 

Indeks 

mastitisres. 

Fødsind. 

Kælvn. 

ind. 

Døtrefbh. 

Sh 

Y-ind. 

Yind. 

Pind. 

Sind. 

Navn Bem. 

arvl. 

Stamb. 

nr. 

246705 Oman Justi (tv 150 136 137 98 123 98 120 115 116 120 93 98 113 101 113 395 Ha Manfred Emp Elton Sædimport USA 

245785 Ramos (tv 139 111 112 99 122 115 112 122 106 134 106 119 125 103 104 754 S Rudolf L Ambition Sædimport Tyskland 

241920 RGK Bob CV (CV 138 108 114 98 118 117 87 127 125 116 94 101 127 117 95 395 Lukas H Marconi Torben Kragh, Over Fidde, Henne 

249472 Ränneslöv (tv 137 143 139 95 77 109 117 113 103 85 110 104 111 107 E Addison Fatal Lars Inge Gunnarsson, Sverige 

242598 V Exces (tv 134 128 129 99 109 118 114 104 115 116 105 123 88 100 94 551 Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Hauge, Kjellerup 

246715 M Chuck CV (CV 132 133 134 74 110 83 108 108 84 96 104 104 102 22 D Novalis Eta Lutz Sædimport Holland 

239267 D Novalis (tv 132 124 124 96 111 116 106 108 115 125 84 94 105 96 97 121 C Target B Cleitus Sædimport Holland 

246416 Lancelot (tv 132 123 123 99 94 122 100 107 116 119 113 101 116 116 91 666 Lukas Emer Tonic Sædimport Tyskland 

247374 DH-279A 132 125 122 86 113 99 119 113 126 111 97 106 101 98 38 V Curtis Lord Lily Ole Østergaard, Thorsted, Spjald 

239280 Lukas (tl 132 114 117 98 114 115 98 113 119 117 100 105 112 120 79 79 R Leadman Inspirat Sædimport Tyskland 

247488 E Boliver (tv 131 124 122 95 97 112 104 115 131 98 99 113 98 103 156 O-J C Amel P Mathie Sædimport USA 

247111 D Banker (tv 131 122 121 94 111 116 105 108 118 114 113 97 113 104 108 99 V Bojer B Patron A. & Chr. Schmidt Lund, Rødding 

246216 A Dynamite (* 130 129 127 81 92 100 103 110 110 105 115 108 110 16 Kievest Lucky Leo Sædimport Holland 

244858 V GroovyBL (BL 130 129 125 93 105 115 110 98 113 108 111 105 105 117 110 54 Jocko Besn T Fløs J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov 

247815 P Shottle (tv 130 117 117 83 104 110 94 119 120 117 120 119 88 120 44 C P Mtoto M Aerostar Sædimport UK 

246716 DR Chassee (tv 130 116 117 98 131 107 108 107 114 114 87 98 117 98 94 419 D Novalis D Jabot Sædimport Holland 

241793 V Erik (tv 130 107 106 99 121 98 107 124 117 131 79 98 119 115 86 1079 Luxemburg S-B Mascot Anderstrup, Skørping 

241925 V Excel (tv 129 100 107 94 118 112 90 126 121 124 80 112 116 103 74 79 Lukas M Aerostar Klaus Niermann, Tyskland 

245923 S Jorryn (tv 128 141 142 94 105 98 113 76 96 114 96 109 88 88 121 56 Jocko Besn E Celsius Sædimport Holland 

244822 N Dustin (tv 128 130 129 90 102 99 121 95 117 114 107 105 96 99 108 56 Evreux Cle Sunny Boy Sædimport Holland 

242096 V Eaton (tv 128 121 124 99 79 89 93 121 115 119 115 96 117 103 105 3139 Gibbon Belt Anderstrup, Skørping 

250382 Ligö (tv 128 118 123 93 102 101 106 116 77 112 107 107 96 71 Gubbilt HJ Vogd sverige 

241926 V Ersgard (tv 128 123 122 99 117 111 101 100 112 116 94 99 113 98 93 1959 Lukas S-B Mascot Tirsvad Holstein, Brædstrup 

242596 V Elo (tv 128 118 117 99 123 119 89 114 112 113 100 103 105 93 74 3609 Lukas N Luke Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe 

247300 Adam (tv 128 121 114 93 110 111 111 107 122 111 111 113 104 103 80 S Rudolf S Winken Sædimport USA 

246412 H Harry (tv 127 126 130 90 107 104 100 102 105 98 96 100 99 90 80 60 New Ronald D Jabot Sædimport Holland 

245900 L Abrian (CV 127 123 128 76 98 111 91 101 105 116 110 108 105 97 24 E Labelle Sunny Boy Sædimport Holland 

245590 DC Bingo (* 127 127 126 93 99 96 104 103 100 110 115 104 100 114 108 63 Lucky Leo S-B Mascot Sædimport Holland 

246184 RGK Flak (tv 127 122 122 93 104 101 112 105 107 104 110 109 101 116 100 84 B-M Bombay Lord Lily Jens Pedersen, Kokholm, Tjele 

247385 D Sammy 127 117 117 88 116 106 94 107 105 121 119 101 91 48 B Sabre New Ronald Tir-An Holstein 

242413 VAR Etlar (tv 127 112 112 99 118 101 110 104 113 118 120 118 110 124 72 1155 Lukas M Aerostar Svend Krarup, Solbjerg 

247496 Laudan (tv 127 110 108 93 111 99 110 120 106 118 98 116 115 128 82 127 Lukas H Raider Sædimport Tyskland 

245821 VAR Hector (tv 126 129 125 93 95 120 95 88 114 108 118 120 105 112 110 88 Jocko Besn Lord Lily Hans Brodersen, Strellev 

245390 Wonderboy (tv 126 121 125 97 104 88 99 108 99 115 92 101 103 101 113 257 Lord Lily E Celsius Sædimport Holland 

245738 V Haslund (tv 126 119 125 93 93 103 89 105 110 102 115 109 109 111 97 82 Manat East Cash Aslundgård, Bevtoft 

246185 RGK Fadin (tv 126 115 121 93 91 111 110 105 111 108 93 97 105 114 112 88 Ladin T Funkis Døssing Enggård I/S, Kjellerup

247022 Novize (tv 126 117 119 97 108 113 85 111 118 120 100 104 112 87 101 257 D Novalis D Jabot Sædimport Tyskland 

247369 DH-273A 126 117 118 90 120 107 100 96 106 119 114 113 107 54 W Garter S Rudolf Tir-An Holstein, Lyngby, Skørping 

246986 H Best (tv 126 117 118 94 108 105 100 98 104 96 111 118 127 112 111 P A Wade Mjr Emory Sædimport USA 

242586 RGK Dram 126 115 116 93 105 107 102 110 113 109 85 108 112 109 102 68 Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted 

241941 VAR Elvis (tv 126 114 114 99 117 111 107 113 115 128 101 98 106 88 104 3680 Luxemburg Dannix Christian Christensen, Hobro 

238623 T Martini (tv 126 101 112 99 118 117 98 113 115 109 113 90 104 117 96 280 CEN Erri NJY Hubert Hans Pedersen, Grauballe, Silkeborg 

245121 V Gaugain 125 133 131 94 75 113 105 100 93 104 110 98 104 114 108 94 Jocko Besn N Luke Eyvind Knudsen, Skinnerup, Thisted 

246648 DH-90A 125 130 129 93 94 92 120 99 99 112 93 96 110 124 91 T-B Steven Basar Tage Rækby, Fabjerg, Lemvig 

243032 Kievest (tv 125 125 124 97 87 105 107 101 107 123 109 114 102 100 112 75 D Jabot Sunny Boy Sædimport Holland 

246182 RGK Fukas 125 122 124 94 106 118 84 98 120 107 111 95 96 120 105 97 Manat Lukas Henning Bjerre Lauridsen, Ribe 

245128 RGK Fag (tv 125 126 123 94 98 124 108 102 112 99 96 89 102 116 99 103 Jocko Besn Lukas Tage Nielsen, Tveråd Tuesbøl, Brørup 

242130 RGK Bjørn (tv 125 123 122 99 108 109 96 106 116 104 102 92 102 113 94 450 E Mattie G N Luke Mts Busger op Vollenbr, Holland 

244659 V Globus (tv 125 122 121 94 105 124 104 99 120 114 87 98 103 95 106 88 Jocko Besn Ne Maurice J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov 

243967 A Tucano (* 125 107 114 92 125 114 106 104 112 126 99 120 91 89 106 59 O Tugolo Esquimau Sædimport Holland 

242764 V Epos (tv 125 101 106 93 122 112 106 119 118 120 81 102 115 103 92 68 Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted 

243734 RGK Didrik (tv 125 100 104 99 124 107 106 117 126 108 104 107 121 115 93 915 Lukas Esentation Aslundgård, Bevtoft 

225303 VAR Platin (tv 125 89 97 99 136 111 106 121 111 138 69 112 105 117 123 1146 Mandingo Kingway Ev Hans Brodersen, Strellev 

243969 K Archi (* 124 134 129 76 90 84 111 101 100 116 91 102 110 107 15 E Addison Emp Elton Sædimport Holland 

245971 B Goodluck (tv 124 123 126 82 86 93 104 98 93 119 96 118 122 117 32 Megabuck Gil Grand Sædimport Canada 

247571 Orcival CV (CV 124 120 124 81 101 93 97 93 116 114 110 E Mattie G Esquimau Sædimport FRANKRIG 

244773 B Sabre (tv 124 122 122 98 112 103 93 100 88 113 98 93 107 113 111 191 B Patron P Roebuck Sædimport USA 

246250 Emil CV (CV 124 122 122 86 97 105 103 98 93 117 119 115 104 109 108 50 Esquimau Southwind Sædimport Tyskland 

240133 V Dahl (tv 124 121 122 99 99 98 103 110 93 111 110 88 102 104 126 2381 Lord Lily G Slocum Kr O Dahlgaard, Snedsted 

242206 VAR Epson 124 124 120 95 96 97 99 117 85 122 90 97 103 115 95 47 Luxemburg S-B Mascot Ti-An Holstein 

247093 Blackbird 124 118 119 83 101 112 101 107 106 111 114 101 92 26 S Inquirer New Ronald Sædimport Holland 

245127 RGK Esne (tv 124 116 118 92 96 93 104 108 111 110 109 91 119 122 120 77 TVM Hesne L Winchest Tir-An Holstein 

246812 DH-126A 124 118 117 94 102 109 97 102 113 110 107 103 118 111 106 78 R Capri G Gabe Gregers Dam, Gjerrild, Grenå 

247548 Rolex (tv 124 118 117 90 101 84 103 116 104 103 108 126 92 109 62 R Marty M Bellwood Sædimport USA 

240223 T Officer (CV 124 107 110 98 112 95 97 108 101 118 106 117 117 114 99 278 Lord Lily E Celsius J Esp Sørensen, Vestbjerg 

245743 V Hilman (tv 124 107 106 93 109 108 118 110 100 129 97 99 113 116 111 47 V Bojer T Fænrik Henry Kristensen, Gludsted 

232851 T Funkis (tl 124 105 106 99 105 110 104 127 116 128 103 116 106 99 83 12740 R Leadman B Cleitus Vagn Bech, Justenborg Vive 

Fortsættes...


Hitliste over alle SDM-tyre på udvalgte egenskaber (avlsværdital december 2007) 

4 2007 

Holdbarhed 

Sundh. 

i øvrigt 

Yversundhed 

Hunlig 

frugtbar. Kælvn.evne 

Temperament 

MalkeorganerMalketid 

Lemmer 

Krop 

Yindeks 

Sindeks 

Navn 

Y-indeks 

F Give 121 136 87 92 103 88 107 92 91 92 117 100 

RGK Frans 125 134 103 97 103 91 112 100 91 97 112 110 

D Manson 120 134 114 102 97 109 114 73 101 87 101 

TVM Hauge 199 133 113 88 87 118 103 79 98 92 111 100 

T Bay 123 133 92 113 98 110 103 91 80 95 107 111 

Krop 

T Bango 115 113 124 101 93 107 95 103 112 96 116 108 

V Haahr 110 113 123 104 93 96 94 99 101 106 97 

V Harold 112 108 123 116 108 102 105 103 101 95 93 120 

DH-216A 109 106 123 107 113 113 103 94 88 109 89 

VAR Etlar 128 112 121 116 110 124 69 120 102 106 113 118 

Lemmer 

D Ingolf 117 110 109 127 102 109 104 98 111 97 100 115 

T 2001-303 110 108 108 125 118 115 95 89 107 96 98 92 

V Exces 135 131 105 124 88 101 95 102 118 108 110 117 

T Umage 107 102 103 124 110 92 97 105 109 96 104 103 

V Jarry 117 109 107 124 108 95 103 94 100 107 126 115 

Malkeorganer 

F Jucamp 124 105 104 111 130 121 114 111 115 117 103 

DH-250A 121 100 113 111 129 123 117 114 112 121 104 

DH-157A 112 103 121 112 128 101 98 92 107 109 107 107 

DH-241A 112 100 101 92 126 112 109 101 101 111 119 

V Hamsun 115 106 112 114 124 102 117 101 112 100 117 113 

Malketid 

DH-231A 110 101 119 108 104 129 118 113 116 96 99 

HMT Lero 114 107 101 103 104 127 87 106 103 101 113 97 

V Galant 115 108 97 122 104 127 107 107 109 96 102 96 

V Frederik 109 102 120 89 102 125 103 113 102 95 117 102 

F Jibbi 115 104 102 87 113 125 121 99 120 111 103

Temperament 

V Dahl 124 122 110 88 102 104 126 101 98 110 92 112 

HMT Lasard 115 108 109 91 103 100 126 112 106 112 104 109 

T 2000-16 114 129 85 69 98 115 126 90 92 96 92 87 

D Seven 121 118 91 84 121 110 126 100 100 100 

TVM Hesne 114 109 113 96 114 110 125 100 103 101 110 103 

4 2007 

Hunlig frugtbarhed 

VAR Elkjær 123 105 89 103 94 115 102 130 109 108 107 125 

V Elo 128 117 101 103 105 93 72 128 120 113 111 107 

HV Farmer 116 107 85 115 101 75 89 127 105 109 97 115 

RGK Ehlert 117 100 86 100 109 101 97 124 107 114 111 112 

D General 120 119 91 102 95 113 111 123 113 94 

Kælvningsevne 

T Kargo 113 100 109 117 107 101 97 95 127 120 95 107 

VAR Hafnia 113 102 110 102 101 104 107 101 126 111 106 102 

D Erico 119 120 97 105 105 101 96 125 103 

T Taxi 117 122 93 111 91 107 92 93 124 94 98 89 

RGK Fag 124 123 96 89 102 115 99 97 124 101 114 100 

Yversundhed 

V Excel 128 107 80 112 115 102 74 117 112 126 120 124 

V Eaton 130 125 115 96 117 102 104 80 89 123 116 120 

F Engard 122 108 99 105 114 109 113 102 114 123 103 108 

V Folmer 117 101 111 111 120 98 101 100 116 121 103 104 

DH-250A 121 100 113 111 129 123 117 114 112 121 104 

Sundhed i øvrigt 

V Curtis 121 118 105 97 97 104 79 111 98 92 135 124 

V Bojer 121 104 104 94 110 104 102 115 112 110 133 133 

VAR Calano 122 102 113 107 120 101 106 111 122 113 133 124 

V Hegel 119 101 83 89 107 97 95 123 113 107 132 110 

VAR Heros 119 102 108 98 106 109 95 118 108 117 131 126 


Holdbarhed 

V Hegel 119 101 83 89 107 97 95 123 113 107 132 136 

V Eron 122 121 94 101 86 85 98 112 105 101 101 134 

V Bojer 121 104 104 94 110 104 102 115 112 110 133 133 

HMT Ambolt 121 105 94 108 101 122 100 120 119 101 115 130 

V Hilman 125 107 96 99 113 117 111 106 108 111 102 130


Classifiers Workshop i Italien 

Af afkomsinspektør Jørgen Knudsen, Dansk Kvæg 

På den nylig afholdte workshop i Cremona, deltog over 40 

personer fra 26 lande. Fra Danmark var Per Key Kristiansen 

og undertegnede deltagere. Formålet med disse møder er at 

standardisere bedømmelsen, for bedre kunne sammenligne 

avlsværdital på tværs af lande. Det var ottende gang workshoppen 

blev afholdt og antallet af deltagere er stigende, 

specielt fra Østeuropa er der flere nye deltagere. 

Et vigtigt punkt op dagsordenen 

i hele arbejdet er sammenhængen 

mellem bedømmelserne i 

de enkelte lande. Efter indførsel 

af nordiske avlsværdital, er 

4 2007 

NAV bedømmelserne samlet 

i et, så de danske bedømmelser 

er slået sammen Finland 

og Sverige. Korrelationerne til 

de andre lande er stadig meget 

Digital Dermatitis 

- prøv dyrlægens midler 

høj, og ikke påvirket synderlig 

af overgangen til NAV tal. 

Af vigtige anbefalinger fra 

workshoppen skal nævnes, at 

Huld og Bevægelse er vigtige 

egenskaber, som bør bedømmes 

i alle lande. Bagyverbredde 

bedømmes i flere lande, men 

beregninger viser dog, det ikke 

bidrager med ny information. 

Så for at begrænse antallet af 

egenskaber, ser man ikke nogen 

grund til at bedømme denne 

egenskab. Omdrejer placering 

har også været diskuteret, men 

Før behandling Efter 3 uger 

__________________________________________________________________ 

Tlf_97132382, email:info@erri-comfort.dk, www.erri-comfort.dk

Vi nåede også Cremona-skuet 

beregninger fremlagt fra USA, 

viser det ikke er så vigtig en 

egenskab for koens bevægelse, 

så der bør ikke bruges flere 

kræfter på denne egenskab. 

Bevægelse 

En stor udfordring for mange af 

de deltagende lande er bedømmelse 

af bevægelse. Det er af 

gode grunde ikke muligt i bindestalde, 

og hvis gulvet er glat 

eller pladsen tang, kan det også 

være et problem i løsdrift stalde. 

De erfaringer vi har samlet 

her hjemme viser, at hvis forholdene 

ellers er gode, er det en 

ret nem egenskab at bedømme, 

og vi opnår gode sammenhæng 

ved vores interne kurser. 

I England er man langt fremme 

med bedømmelse af bevægelse, 

og bedømmelserne bliver brugt 

til avlsværdital. John Gribbon, 

England, fortalte desuden at 

mange landmænd fik bedømt 

4 2007 

bevægelse på deres besætning, 

for at kunne dokumentere køernes 

velfærd, for der efter at få 

en højre pris for mælken. Det 

kunne måske også blive tilfældet 

i Danmark. 

Den praktiske bedømmelse 

foregik i en stor besætning, 

hvor vi blev inddelt i mindre 

grupper. Den praktiske bedømmelse 

af bevægelse, som egentlig 

var et af hoved-temaerne gik 

lidt i vasken på grund af dårligt 

vejr, men det er også svært når 

40 deltagere skal se den samme 

ko gå. Efterfølgende blev det 

besluttet at fremstille en video, 

som kan bruges til at harmonisere 

bedømmelsen af bevægelse. 

Bedømmelse af huld og 

bevægelse skal der generelt 

bruges flere kræfter på i fremtiden 

Huld kan givetvis sige 

meget om hvor robuste køerne 

er. Bedømmelse af bevægelse er 

ikke altid nemt i dagligdagen, 


så der skal mere fokus på bedømmelsesforhold, 

for at sikre 

en god bedømmelse af i sær bevægelse. 

Gode resultater 

En sådan workshop medfører 

altid et tættere samarbejde 

mellem de mange lande og en 

nødvendig harmonisering af 

bedømmelsesarbejdet og dermed 

bedre avlsværdital for eksteriør. 

Derfor bakker så mange 

lande op om aktiviteten, men 

mange lande lægger det måske 

til en vis grad i hænderne på 

afkomsinspektører fra Nordamerika 

at bedømme deres 

køer, - men stadig er det vigtigt 

at vi ser ens på de mange egenskaber. 

Vigtig er det også, at vi 

med tiden sorterer ii de egenskaber, 

der bedømmes, og at 

nogle fravælges.


Arveligheden for 

bevægelse er lav 

Af Dorothee Boelling og Anders Fogh, Dansk Kvæg 

Nye beregninger viser, at 

egenskaben bevægelse i 

ringe grad er arvelig, og at 

den har meget høj sammenhæng 

med andre lemmeegenskaber. 

Bevægelse er en egenskab, som 

beskriver, hvordan koen bevæger 

sig. Hidtil har vi bedømt og 

avlet efter bedre ben og klove 

med den antagelse, at en ko 

med gode ben og klove også 

har velfungerende og holdbare 

lemmer. Vi har derudover antaget, 

at viden om koens bevægelse 

muligvis kunne give mere 

viden om holdbare lemmer. 

Siden august 2004 har afkomsinspektørerne 

derfor bedømt 

bevægelse. Det har givet et 

meget stort datamateriale til at 

beregne arveligheden af bevægelse. 

Analyserne viser, at arveligheden 

for bevægelse er lille. Det 

vil sige, at det kun er en lille del, 

af variationen imellem køer, 

som skyldes arv. Desuden kan 

en stor del af den genetiske variation, 

som ses for bevægelse, 

forklares af hasestilling set 

bagfra. Det er derfor muligt, at 

bevægelse ikke skal anvendes 

i avlsarbejdet som en eksteriøregenskab. 

Alternativt skal 

bevægelse måske avlsmæssigt 

anvendes som en egenskab, der 

giver ekstra information om 

sygdomme i lemmer og klove. 

4 2007 

Dette vil blive undersøgt yderligere. 

Arveligheden 

af bevægelse 

Resultatet af beregningerne 

for bevægelse viser, at RDM, 

SDM-DH og Jersey har arveligheder 

på hhv. 0,10, 0,07 og 

0,05. For Holstein er dette på 

niveau med det, som er fundet 

i Frankrig, Storbritannien og 

Canada. 

Genetiske sammenhænge 

med 

eksteriør egenskaber 

De genetiske sammenhænge 

mellem bevægelse og ben- og 

klovegenskaber tyder på, at 

hasestilling set bagfra har den 

største sammenhæng med be- 

vægelse. Denne sammenhæng 

findes hos alle racer. Det betyder, 

at en stor del af variationen 

for bevægelse kan forklares af 

hasestilling set bagfra. Dermed 

er den ekstra værdi af bevægelse 

begrænset. 

I udenlandske undersøgelser er 

den høje sammenhæng mellem 

hasestilling set bagfra og bevægelse 

også fundet. Ligeledes har 

klovhældning og bevægelse en 

stor sammenhæng i udenlandske 

undersøgelser, mens vi ikke 

finder denne sammenhæng i 

Danmark. 

Foruden lemmeegenskaberne 

har overlinie også en signifikant 

genetisk sammenhæng 

med bevægelse. Køer med en 

stram overlinie har således en 

dårligere bevægelse. 

Tabel. Genetiske sammenhænge (korrelationer) mellem bevægelse 

og lemmeegenskaber 

RDM SDM-DH Jersey 

Hasevinkel fra siden -0,77* 0,03* 0,11* 

Hasestilling bagfra 0,81* 0,73* 0,47* 

Hasekvalitet 0,41* 0,11* -0,11* 

Knoglebygning 0,32* 0,01* -0,04* 

Klovhældning 0,52* -0,10* 0,38* 

Overlinie 0,27* -0,22* -0,56* 

(statistisk signifikante sammenhænge er markeret med *)

Funktionelt eksteriør 

og anatomien 

Af dr. Gordon Atkins, Calgary, Canada 

Malkekoen af i dag står overfor de største udfordringer 

nogensinde i mælkeproduktionens historie. Nogle af disse udfordringer 

indbefatter krav i forbindelse med et ydelsesniveau 

uden mage, forventning om høj reproduktionsevne, brugen af 

højenergifoder og belastning fra andre faktorer, der forekommer 

i moderne management. Længden af en kos produktive liv 

påvirker besætningens økonomi. Derfor er der altafgørende, at 

vi øger koens chance for at overleve længere. 

Koens overlevelse påvirkes af 

mange arvelige og ikke-arvelige 

faktorer. Sidstnævnte omfatter 

staldkonstruktioner, båsestørrelse, 

lejets beskaffenhed, mælkekvoterestriktioner 

og muligheden 

for indsætning af kvier. 

Arvelige faktorer omfatter den 

genetiske evne til høj ydelse og 

ønskelige komponenter i mælken, 

den funktionelle bygning 

koen skal have for at udnytte sit 

produktive og reproduktive potentiale, 

evnen til at opretholde 

tilstrækkelig kondition til at 

modstå fordøjelsesforstyrrelser, 

til at have et højt immunforsvar 

og bevæge sig ubesværet. 

Mange køer får aldrig muligheden 

for at vise deres fulde genetiske 

potentiale, fordi deres 

miljø forhindrer udnyttelsen af 

de ikke-genetiske faktorer. 

Traditionelt har det primære 

i eksteriørvurderingen været 

helhedskarakteren med stor 

hensyntagen til dyret selv, dets 

nærmeste ophav og kåringspoints 

for andre familiemedlemmer. 

Mindre vægt blev lagt 

på vurdering af brugsegenska- 

4 2007 

ber, som nu i store besætninger 

anses for et effektivt redskab til 

at forbedre holdbarhed. 

Arvbarheden på mælkemængde 

og -komponenter er forholdsvis 

sikker, fra moderat til 

høj, hvorimod eksteriøregenskaber 

har en stor spredning - 

fra 0,08 til 0,53 - med helhedskarakteren 

sammenfaldende 

med ydelsen på 0,26. Selv med 

den store variation i arvbarheden 

for funktionelt eksteriør 

ses det tydeligt, at der er gjort 

utrolige fremskridt, især for 

yverform og ”dairy strength”, 

når vi betragter superkøer fra 

de sidste 100 år. 

Funktionelt eksteriør 

og holdbarheden 

I dag er fokus, ikke mindst 

p.g.a. stigende besætningsstørrelse, 

flyttet fra den enkelte ko 

til besætningen som helhed. 

Det kan være svært at vække 

interesse for avlsprogrammer, 

især for eksteriørbedømmelse, 

da der kun findes en beskeden 

mængde litteratur, der handler 

om forbindelsen mellem for- 


bedring af et funktionelt eksteriør 

versus holdbarhed og 

økonomisk udbytte.Den mest 

nærliggende udfordring for 

avlsorganisationer er klart at 

påvise en sammenhæng mellem 

funktionel type og holdbarhed 

og at opfordre til at avle 

efter de egenskaber, de øger 

holdbarheden. 

Hvis vi sammenligner en malkeko 

med en maskine i en fabrik, 

er det klart, at en produktionsstigning 

kun er mulig, hvis 

vi løbende forbedrer maskinens 

funktion og holdbarhed 

såvel som det miljø den opererer 

i. Fremgang i management, 

staldforhold, ernæring og genetik 

har hævet vore forventninger 

til malkekoens ydelse. Det 

bliver en konstant udfordring 

at forbedre koens struktur for 

at den ukueligt kan imødegå 

stress og være problemfri gennem 

et langt liv. 

Trods stadig forbedring af eksteriøret 

er en væsentlig andel 

af den genetiske variation i 

holdbarhed ikke klarlagt for 

eksisterende type- og ydelsesegenskaber. 

Nogle tyre, der 

nedarver udmærket type og 

ydelse, har alligevel døtre, som 

afgår tidligt. Vi må bemærke, 

at mange køer forlader besætningen 

af ikke-genetiske årsager, 

og type kan kun bruges 

som en indirekte indikation 

for forventet holdbarhed. Almindelig 

udsætning og frugtbarhedsproblemer 

må tages i


betragtning for art forklare resten 

af historien. 

Sundhed og døtrefrugtbarhed 

bliver mere fremherskende i 

arvelig vurdering, når vi eftersøger 

nøjagtige forudsætninger 

for holdbarhed og økonomisk 

afkast. 

Det canadiske bedømmelsessystem 

betegner følgende eksteriøregenskaber 

som de vigtigste 

med kendt relation til funktionalitet 

og holdbarhed: 

• yverform 

• klov- og benbygning med 

relation til bevægelse 

• 

• 

bryst- og bugform 

(dairy strength) 

kryds- og lændestruktur 

Yverform 

Bedømmelsen af yverform og 

betydningen af yverets enkelte 

dele er ændret over tid. Enhver 

diskussion af yverform 

må indbefatte en detaljeret 

beskrivelse af ophæng, da fæstet 

til bugvæggen og bækkenbunden 

er fundamentalt for 

yversundhed og holdbarhed. 

Mange uønskede ændringer 

af yverets form og placering 

kan henføres til svagt ophæng. 

Normal udvikling vil forlænge 

yverbåndet, men udpræget 

løst yver eller sprængt yverbånd 

kan medføre større fare 

for skader og infektion. 

Oprindelig var koens yver mere 

fremskudt, men både yverform, 

placering og tilhæftning 

4 2007 

er arvelige. Udvalg efter højere 

ydelse over de sidste 250 år har 

forårsaget større yvervolumen, 

og som et resultat heraf er tyngdepunktet 

flyttet bagud. 

Flere forsøg har vist et sikkert 

forhold mellem yverform og 

holdbarhed. Køer med lange 

patter er genetisk disponeret 

for højere forekomst af mastitis. 

Endvidere ændres koens 

bevægelse, hvis yveret er 

dybt og slaskende. Yverform 

og malkbarhed bidrager med 

84 % til holdbarhed. For nylig 

har canadiske data vist, at bagpatteplacering, 

yverdybde og 

yverstruktur har sikker indflydelse 

på holdbarhed. 

Klov- og benbygning 

”Locomotion” er en kvalitativ 

bedømmelse af koens evne til 

at gå normalt. Der ses ikke kun 

på lemmernes bygning, men 

også bevægelsesmekanismer, 

derunder frihed for halthed 

og kravene til gulvets beskaffenhed. 

Denne bedømmelse er 

indført i flere lande. Koen observeres 

under gang, og både 

føddernes placering og skridtlængden 

iagttages. 

Når koen står stille, er vægten 

fordelt ligeligt på hvert baglem, 

men under bevægelse skifter 

tyngdepunktet fra side til side 

og dermed vægten på yder- og 

inderklov. Yderkloven bela

stes mest, og koen har reageret 

herpå, således at yderkloven er 

større end inderkloven og har 

tykkere sål. Selv med disse tilpasninger 

giver den øgede belastning 

af yderkloven større 

forekomst af halthed. 

Flere forskere har påvist relation 

mellem lemmeegenskaber 

og klinisk halthed. Arvelighedsgraden 

bedømmes til 0,08 

– 0,30, men alligevel er lemmerne 

den egenskab som, efter 

justering for ydelse, har størst 

indflydelse på det økonomiske 

udbytte. 

Der er også fundet sammenhæng 

mellem lemmeegenskaber 

og drægtighedsresultater. 

Bryst- og midtstykke 

(Dairy strength) 

Historisk set er ekstrem størrelse 

og format foretrukket på 

dyrskuer og ved kåring, men 

disse bygningstræk har ingen 

eller negativ indflydelse på 

holdbarhed. I Canadas bedømmelsessystem 

straffes størrelse 

nu, medens en ko med ønskelig 

”dairy strength” har en velrundet, 

åben rib, bredt bryst og tilstrækkelig 

dybde til at omsætte 

store mængder foder. 

I Canada er vurdering af Body 

Condition for nylig indført på 

forsøgsbasis, og denne egenskab 

vil måske blive inddraget 

i indeks for døtrefrugtbarhed. 

Det skal ikke have indflydelse 

på karakteren for ”dairy 

strength”. Koen skal ikke have 

4 2007 

en høj karakter for malkepræg, 

fordi den er tynd. 

Relation mellem Body Condition 

og reproduktionsevne er 

veldokumenteret. Det er f.eks. 

fundet, at køer med lavt Body 

Condition score har længere 

kælvningsinterval. Rummeligt 

midtstykke sammen med malkepræg 

er attråværdige egenskaber 

til fremme af koens evne 

til omsætning af store mængder 

grovfoder, opretholde høj 

ydelse og god reproduktionsevne. 

Kryds- og lændestruktur 

En malkekos kryds forbinder 

flere vigtige anatomiske dele 

gennem bækkenregionen. Baglemmerne 

slutter sig til bækkenet 

gennem omdrejerne, yveret 

er fæstnet til bugvæggen, som 

igen er hæftet til bækkenet gennem 

en sene og yverets bageste 

del direkte til bækkenbunden 

gennem yverbåndet. 

For nu art fuldende forbindelsen, 

så er lænden direkte 

fæstnet til bækkenet gennem 

korsbenet. Uden tilstrækkelig 

styrke i dette område vil koens 

produktive liv blive alvorligt 

truet. 

Hofte- og sædebenenes placering 

bestemmer bækkenets 

mulighed for at give plads til 

et højt og bredt yver. Et bredt 

kryds med passende hældning 

giver en bækkenstruktur, som 

bevirker lettere passage for 


kalven ved fødsel og den nødvendige 

væskeudledning efter 

kælvning. 

Den ideelle krydsform fås, 

når sædebenene er placeret en 

smule lavere end hoftebenene. 

Unormaliteter som f.eks. indstukket 

halerod anses for negativt 

m.h.t. frugtbarhed. Opsvajet 

kryds er uønsket, da det 

udover større risiko for infektion 

også er arveligt forbundet 

med længere kælvningsinterval. 

Forsøg har vist, at dyr med 

smalt kryds og høje sædeben 

har overvægt af vanskelige 

kælvninger og tilbageholdt efterbyrd.


Udfordringer og sund 

fornuft 

Mælkeproducenterne/kvægavlerne 

står overfor en stor udfordring 

i konstant at forbedre 

malkekoens brugsegenskaber 

for at kunne opfylde fremtidige 

behov vedrørende ydelses- 

og reproduktionskrav. Da 

eksteriøregenskaber er arvelige 

og koblet til funktionalitet, er 

udvælgelse efter eksteriør et 

effektivt redskab til fremme af 

brugsegenskaber. 

Vi dyrker 

 

4 2007 

I deres indsats for at opnå stadig 

genetisk fremgang må avlsorganisationerne 

fortsætte 

med at præcisere sammenhængen 

mellem disse to faktorer 

og støtte avlsprogrammer samt 

lægge vægt på de funktionelle 

typekarakteristika som indbefatter 

holdbarhed. 

Vi er klædt på med mere nøjagtige 

udvælgelses- og bedømmelsesredskaber 

end nogensinde 

før. Imidlertid er sunde 

beslutninger stadig afhængige 

viden i verdensklasse 

Vores 

produktionsresultater: 

 

 

 

 

af en fundamental balance mellem 

forskning og sund fornuft. 

Det er hvad seriøse avlere har 

udnyttet gennem de sidste 100 

år. Vi må sikre, at vi bruger vore 

genetiske redskaber klogt til at 

opnå fortsat genetisk fremgang, 

der sætter funktionalitet i højsædet 

i et miljø med moderne 

management. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.dalumlandbrugsskole.dk 

Landbrugsvej 65 | 5260 Odense S | Tlf. 66 13 21 30

4 2007 


Køer med høje ydelsesindekser 

giver mere mælk, fedt og protein 

Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg 

M-, F- og P-indekserne 

samt avlsværdital for 

fedt- og proteinprocenter 

beregnes ud fra registrerede 

ydelser af mælk, fedt 

og protein ved hver enkelt 

kontrollering. 

Avlsværditallene for ydelse 

er oprindeligt i kilo, mens de 

indekser, som findes på stamtavler 

og andre udskrifter, er 

standardiserede, så de er nemmere 

at bruge i avlsarbejdet. De 

kan dermed ikke umiddelbart 

”oversættes” til et antal kilo. 

Det er dog stadig interessant 

at vide, hvad der egentlig ligger 

bag avlsværditallene. 

Effekt af 20 indeksenheder 

hos fader 

Hvis man ser på tyre, er effekten 

af en forskel på 20 indeksenhed 

i M-, F-, P-indeks målt 

på 305-dages ydelsen for døtre 

i 1. laktation som vist i tabel 1. 

Indekserne samles i Y-indekset 

ud fra den økonomiske værdi 

af mælk, fedt og protein. I Yindekset 

indgår mælkeydelsen 

med en negativ vægt, mens fedt 

og protein har positive vægte. 

En forskel på 20 Y-indeksenheder 

hos faderen giver en effekt 

på ydelsen af mælk, fedt og 

protein i 1. laktation som også 

vist i tabel 1. 

Hos SDM-DH vil en stigning 

på 20 F-indeksenheder hos 

fædrene dermed betyde, at døtrene 

giver 20,5 kg protein mere 

på 305 dage i 1. laktation. 

Et højt Y-indeks kan skyldes, 

at tyren avler døtre, som giver 

mange kg fedt, mange kg protein, 

få kg mælk eller en kombination. 

En forskel på 20 Y-indeksenheder 

hos fædrene vil i 

gennemsnit medføre en forskel 

på døtrenes 305-dages ydelse 

på 350 kg mælk, 14 kg fedt og 

14 kg protein. 

Værdien af Y-indekset er beregnet 

i forbindelse med beregningen 

af vægtfaktorer i S-indekset. 

Beregningerne viser, at 

en forskel i faderens Y-indeks 

på 20 indeksenheder giver en 

forskel på det hunlige afkom 

på 1.100 kroner. De 1.100 kroner 

er merværdien pga. højere 

ydelse hos koen med høje avlsværdital 

gennem hele koens 

produktive levetid. 

Tabel 1. Effekt af forskel på 20 M-, F- og P-indeksenheder hos 

faderen på døtrenes 305-dages ydelse i 1. laktation 

Effekt af 20: Mælkeydelse Fedtydelse Proteinydelse 

M-indeksenheder 500 

F-indeksenheder 20,5 

P-indeksenheder 14,0 

Y-indeksenheder 350 14,0 14,0 

Et godt eksempel på en tyr med et højt Y-index var T. Laluffe. Her en datter fra 

Højager Holstein, Hjerting.


Tiden flyver af sted. Det er nu godt et år siden, at mennesker 

og dyr flyttede til det derværende stuehus og nye stalde på 

Søndergaard, Nr. Billumvej 50, Billum. En landmand, der selv 

har taget en ny stald i brug for et par år siden, fortalte os, at 

det første år i en ny stald på mange måder er hårdt, - og vi 

kan kun give ham ret ! Det skal da straks siges, at de knap så 

sjove hændelser og opgaver samt mange arbejdstimer overskygges 

hurtigt af rigtig mange positive hændelser og oplevelser 

og ikke mindst glæden ved at arbejde i nye og moderne 

stalde. 

Generelt er indkøringsåret gået 

godt, idet dyrene hurtigt fandt 

sig godt tilrette. Det kan tydeligt 

ses, at køerne trives med 

holdopdeling, af mere plads i 

sengene og af gummigulv på 

gangarealerne. Ydelsen er steget 

pænt over det første år og siden 

maj, hvor 3. malkning blev en 

realitet, gik ydelsen op igen. 

Selvfølgelig har både nogle af 

vores egne køer og de indkøbte 

dyr ikke kunne klare flytningen 

– de svage køer viser sig hurtigt 

i stalden. På det menneskelige 

plan er det også rart at have arbejdsvenlige 

forhold. 

I indkøringsåret har vi haft 

2 udefrakommende ”uheld” 

som har kostet meget energi 

og et dyk i ydelsen – det er der 

nu heldigvis rettet op på, men 

det har fyldt mentalt meget, da 

det ikke er en ønskestart i nye 

stalde. 

Fodersituationen er god for det kommende 

år 

4 2007 

HOLSTEINføljetonen 

Nybyggerne i Billum (4. del) 

Interview med Anja Møller Hansen og 

Carsten S. Pedersen, Billum 

Medarbejderne tager 

ansvar 

Siden sidste nummer, er der 

sket mange ting på medarbejdersiden. 

Vi har sagt farvel til 

2 danske fodermestre, hvilket 

ikke er en ønskestart. Vi har 

nu en dansk fagligt dygtig og 

meget engageret fodermester, 

1 medhjælper med dagligt 4 

timer, der også viser stor indle- 

ven i arbejdet samt 2 ukrainske 

praktikanter, som vi er utrolig 

godt tilfredse med. Vi føler nu, 

at vi har teamet til at udføre 

arbejdsopgaver og styring i 

og på gården, samtidig med at 

der en arbejdsglæde hos ejerne 

og medarbejderne. Budgettet 

overskrides med lønudgifter, 

men det handler også om at 

være klar til nye udfordringer, 

når disse kan realiseres. (som 

omtales senere i artiklen). 

Nu har vi tid og overskud til 

at få tingene sat endnu mere i 

system. Vi er i samarbejde med 

medarbejderne ved at udarbejde 

arbejdsplaner, så den enkelte 

medarbejder ved præcist, hvad 

han eller hun skal foretage sig 

hver dag. Arbejdsplanen laves 

dels for at hver medarbejder 

får/har struktur på arbejdsda-

gen, at arbejdstiden kan overholdes 

samt at der er forståelse 

for hinandens arbejdsopgaver 

– den ene medarbejder er ligeså 

vigtig som den anden. Vores 

opgave er at få alle medarbejdere 

til at samarbejde som et 

team, da vi er af den opfattelse, 

at vi derved opnår de bedste 

resultater. Samtidigt skulle det 

gerne give en sjov arbejdsplads, 

hvor der er respekt for hinandens 

arbejde. Medarbejderne 

er selv meget optaget af at få lavet 

arbejdsplanerne, så her er vi 

utrolig heldige med at have så 

engagerede medarbejder, der 

selv tager ansvar. 

4 2007 

Bedre eller anderledes 

Der er selvfølgelig ting, der 

kunne gøres bedre og anderledes 

ved et byggeri og derpå følgende 

opstart i nye stalde. Vi er 

kommet frem til, at vi fremover 

ikke vil bruge et rådgivningsfirma 

til f.eks. tegning af stald. Vi 

valgte ved byggestart at få asfalt 

på opsamlingspladsen, men det 

har vist sig at være knap så heldigt. 

Når køerne kom sammen 

på ”opsamlingen” gav det lidt 

uro, - mest på grund af leg, og 

det gik for meget ud over deres 

klove. Vi besluttede at investere 

i gummigulv til opsamlingspladsen. 


Vi er ved at være godt dus med teknikken 

omkring fodring, malkning m.m. 

Som tidligere beskrevet er det 

utroligt, at ny teknik kan give 

så mange indkøringsproblemer. 

Har vi været for naive ved at tro 

for meget på nogle af sælgerne? 

Foderanlægget er der brugt 

rigtig meget tid på, men det har 

også været det første anlæg, der 

er opstillet i Danmark. Det skal 

straks tilføjes, at opbakningen 

fra Vejrup Maskincenter / Mullerup 

har været rigtig god, så vi 

har aldrig været kede af at have 

købt anlægget. 

Sikker registrering 

Kvikkoen bruges også stadigvæk 

flittigt – det er altså arbejdsbesparende 

og sikrere at 

kunne indtaste hændelser direkte 

i Kvikkoen i stedet for at 

skrive dem på papir eller hånden. 

På ønskesedlen over ny teknik 

står der mælkemålere. Ydelseskontrollering 

ved 3 gange 

malkning er en tung ”byrde”, 

og det er faktisk utroligt, at der 

ikke er nogen lettere metoder 

når det tages i betragtning, at 

der findes meget forskelligt 

teknik. Vi er dog selv ved at 

opfinde en metode, der kan afhjælpe 

problemet en del. 

Vi har altid brugt Jens Erik 

Nielsen fra Dansire til at gennemgår 

alle køerne 1 gang årligt 

og derpå udarbejde en avlsplan. 

Planen bruges til at målrette 

avlsarbejdet for den enkelte ko. 

Som noget nyt har vi begyndt 

kåring af alle 1. kalvskøer og vi


anvender nu kønssorteret sæd 

til alle kvierne. 

Den kønssorterede sæd bruges 

for at være klar til en kommende 

udvidelse af koantallet. 

Vi er godt klar over, at vi er for 

sent på den i forhold til en mulig 

udvidelse om 1 år, men vi 

har ikke turde starte før nu, da 

vi ønskede at se resultaterne af 

forsøgene samt beregningerne 

for anvendelse af kønssorteret 

sæd. 

Hvordan var 

fodersituationen? 

Vi havde inden byggeriet forsøgt 

at få tilrettelagt så meget 

som muligt, og heldigvis 

manglede vi kun majs i ca. 14 

dage. I forhold til denne planlægning 

skal dog også anføres, 

at der har været 60 køer samt 

en række ungdyr mere end 

budgetteret. 

Majshøsten 2007 er nu i hus 

og det tegner lovende. 1.2 og 3 

græsslæt gik rigtig godt og de 

gav nogle pæne udbytter – 4. 

slæt blev ødelagt af vejret, så 

det blev til græspiller, der er 

blandet i majsen. Heldigvis har 

vi nok græs til fordring i de 3 

første slæt. 

Priserne på de indkøbte råvarer 

er steget pænt over året, men vi 

har været heldige at få tegnet 

nogle gode lange kontrakter 

inden alt for voldsomme prisstigninger 

satte ind. 

Har budgettet holdt til virkeligheden? 

4 2007 

HOLSTEINføljetonen 

Som skrevet i de tidligere følgetoner 

har vi brugt mange 

ressourcer på budgetter. I år 

2007, som er et indkøringsår 

har der også været afsat til indkøringstab 

– og dette beløb er 

for længst brugt. Som nævnt 

ovenfor, har de 2 ”uheld” taget 

pynten af kransekagen. 

Det har været svært at lave 

budget med en udvidelse fra 

80 til 300 køer, idet der har 

været mange muligheder for 

plusser og minusser. Der har 

været endnu en ejendomshandel 

siden sidst og nogle 

mangler har vi først kunne se, 

da stalden var taget i brug. Vi 

har dog valgt at gøre/købe de 

ting, for at få det mest effektive 

ud af de nye forhold. Vi 

forventer, at budgettet holder 

nogenlunde – det viser 1. 2. 

og 3. kvartalsopfølgninger. 

En stigning i mælkeprisen er 

selvfølgelig kærkommen oven 

på de investeringer, som vi har 

foretaget. Det betyder, at vi 

kommer endnu længere væk 

fra vores nulpunkt, som er en 

mælkepris under kr. 2,-. Det er 

vores opfattelse at mælkeprisen 

vil svinge mere over tid, men vi 

er også af den overbevisning, 

at der er og vil være mangel på 

mælk i fremtiden. Det er også 

godt for erhvervet, at prisen 

følger markedssituationen, da 

det alt andet lige vil give mere 

til os producenter. Nu gælder 

det om at ruste sig til tider 

med faldende mælkepriser el- 

ler mere svingende priser og så 

huske på stadigvæk at ”feje ud i 

hjørnerne”. 

Men vi har stadig 

ønsker til fremtiden 

Der er mange måder at ruste 

sig på. Vores første 5-års ”køreplan” 

er slut her ultimo 2007, 

og nu gælder det så om at få 

nedskrevet nye mål og visioner 

for gården. Det kan imidlertid 

ikke bare laves fra dag til dag 

– medarbejderne skal til dels 

også være med til at sætte deres 

præg på målsætningerne. 

Vi har dog taget hul på nogle 

nye visioner. Vi er i gang med 

at søge om udvidelse til 750 DE 

og det kan være en svær proces 

på grund af lovgivningen på 

nuværende tidspunkt. 

Hvis godkendelsen kommer i 

orden vil vi opføre en ungdyrstald 

og udvide med flere køer i 

de eksisterende stalde. Vi arbejder 

også på etablering af gylleseparering, 

men her afventer vi 

forhold, der vil gøre brugen af 

separeringsanlægget attraktivt. 

Vi er utrolig glade for at have 

taget springet til at bygge nyt 

– det har til tider givet mange 

flere spekulationer, men det har 

også givet en anden frihed. Vi 

mener selv, at vi er godt rustet 

til fremtiden og ser lyst på den 

ud fra de positive tendenser, 

der sker omkring os: kvote, der 

ikke udnyttes optimalt i mange 

lande samt nye afsætningsmarkeder 

globalt.

29HO12209 

SHOTTLE*TV 

Excellence 

The Mark of 

MTOTO x AEROSTAR x INSPIRATION 

e excellence of SHOTTLE continues as second crop daughters emerge. 

Vil du bruge ABS-tyre - så kontakt din leverandør på tlf. 22 63 62 32 

Dansk ABS • v/Robert Bruinsma 

Tlf.: 22 63 62 32 e-mail: danskabs@email.dk 

Wolfhard SchulzeMorgan 

Jane SteelMorgan 

2nd German National Show, Oldenburg 2007 

Daisy Syndicate, Germany 

Lucinda Morgan Bassingthorpe Shot Daisy 8 EX-94 

Bidlea Shottle Angel EX-90 

2nd 3rd Calver Royal Cornwall Show 2007 

Wills Brothers, Pawton Dairy & Wadebridge, Cornwall, UK 

Bassingthorpe Shottle Betsy 25 EX-92 

Champion Exhibitor Bred Holstein Dairy Event 2005 

Harrison Family & Manor Farm, Lincolnshire, UK


Hvad gør vi ved frugtbarhed? 

Af forsker Anders Christian Sørensen, 

Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet 

Danmark hører til i det 

gode selskab, når det gælder 

redskaber til at vende 

den ugunstige udvikling i 

hunlig frugtbarhed. Netop 

derfor har vi et ansvar 

for at gøre noget ved det. 

Denne artikel præsenterer 

to internationale tiltag med 

danske bidrag. 

Koens forringede frugtbarhed 

har været og er blandt de 

store samtaleemner hos folk 

med interesse i mælkeproduktion. 

Over de seneste årtier er 

det blevet sværere at få køerne 

med kalv. Frugtbarhed er en 

meget kompleks egenskab at 

arbejde med, idet den er påvirket 

af avlsmæssige forhold, management 

og en hel del tilfældigheder. 

Der er ikke længere 

tvivl om, at der er avlsmæssige 

aspekter af hunlig frugtbarhed. 

Men disse er sløret af en masse 

andre forhold. Hvis vi bruger 

en enkelt ko som eksempel, 

kan der være mange grunde til, 

at hun ikke viser brunst, når vi 

forventer det i perioden fra 60 

til 100 dage efter kælvning. Der 

kan være såkaldt systematiske 

årsager som f.eks. høj ydelse i 

denne periode af laktationen. 

Men der kan også være tilfældigheder, 

der spiller ind, såsom 

halthed i de dage, hvor koen 

egentlig er i brunst. Alle disse 

4 2007 

faktorer betyder, at det er svært 

at se på en ko, om hun har gode 

arvelige anlæg for at blive med 

kalv, når det ønskes. Strukturudviklingen 

har også fået sin 

del af skylden for en forringet 

frugtbarhed blandt dagens 

malkekøer, hvor der er mindre 

tid pr. ko til brunstobservationer 

i de store besætninger. Men 

det er også vigtigt, at bemærke 

at der er meget stor variation 

mellem besætninger. Det er således 

ikke givet, at der vil være 

problemer med frugtbarheden 

i en stor besætning. Driftslederen 

har nemlig også en meget 

stor betydning for reproduktionsresultatet. 

I denne artikel vil jeg kort gennemgå 

to tiltag, der gøres i 

øjeblikket for at klarlægge og 

løse problemet med lav frugtbarhed. 

Spørgeundersøgelse 

blandt Holstein- 

populationerne 

Verdensforeningen for Holstein 

(WHFF) tog i 2005 initiativ 

til at undersøge status på 

frugtbarhed i Holsteinpopulationerne 

i hele verden. WHFF 

nedsatte en arbejdsgruppe med 

en amerikaner, en mexicaner og 

undertegnede, som skulle udføre 

denne undersøgelse. Vi lavede 

et spørgeskema, som blev 

sendt til de nationale Holsteinforeninger 

i et stort antal lande. 

Af disse svarede 23. På basis af 

svarene samlede vi nogle ge- 

nerelle betragtninger, som alle 

er subjektive vurderinger mere 

eller mindre baseret på faktiske 

tal og opgørelser. 

Generelt har der været en tilbagegang 

i den observerede 

frugtbarhed. Det gælder særligt 

de to intervalegenskaber dage 

fra kælvning til første inseminering 

og dage fra første til sidste 

inseminering. Førstnævnte 

egenskab er meget påvirket af 

management, da koen ikke bliver 

insemineret, før driftslederen 

vælger at kigge efter brunst. 

Der har også været en generel 

tilbagegang rent avlsmæssigt. 

Her gælder det især ikke-omløber 

procent, antal insemineringer 

og antal dage fra første 

til sidste inseminering. Disse 

egenskaber afspejler alle koens 

evne til at blive drægtig ved en 

given inseminering. Disse udviklinger 

er stærkest ved køerne, 

hvorimod det har været 

omtrent status quo hos kvier. 

Udviklingen varierede lidt mellem 

landene. Blandt andet var 

der en gunstig udvikling avlsmæssigt 

i de lande, der lægger 

mest vægt på frugtbarhed i deres 

samlede selektionsindeks. 

Det er således ikke umuligt at 

opnå fremgang, hvis man tilrettelægger 

sit avlsmål og sin 

avlsplan derefter. 

Sikrere 

avlsværdivurdering 

Avlsværdivurdering af frugtbarhed 

bliver kun foretaget i

15 lande. Af disse er en stor del 

kommet til indenfor de seneste 

år. Desværre er der stor forskel 

på, hvilke egenskaber der avlsværdivurderes 

i de forskellige 

lande. Interbull har derfor haft 

meget arbejde med at forsøge at 

standardisere hvilke egenskaber 

der indsendes til den internationale 

avlsværdivurdering. Dette 

arbejde pågår fortsat og er af 

afgørende betydning for en god 

sammenligning af tyre på tværs 

af lande. Dette punkt er et af de 

helt vigtige. I Danmark har vi 

brugt en del udenlandske tyre 

som tyrefædre, men desværre 

har vi ikke altid haft gode varedeklarationer 

på disse tyre, og 

det har givet os nogle skuffelser 

hen ad vejen. Jo bedre den 

internationale avlsværdivurdering 

bliver, desto færre skuffelser 

skulle der gerne blive. 

Generelt mente de deltagende 

lande, at vi i dag har de redskaber, 

der skal til for at ændre 

udviklingen i den rigtige retning. 

Men nogle lande pegede 

på, at vi er nødt til at indsamle 

bedre registreringer, foretage 

en bedre avlsværdivurdering 

og øge døtregruppestørrelsen 

for ungtyrene. At det er vigtigt 

at øge døtregruppestørrelsen 

i nogle lande understreges af, 

at 9 af 14 lande lå under gennemsnittet 

på 112 døtre pr. 

ungtyr. Et enkelt land så lavt 

som 28 døtre i gennemsnit. 

Hvis disse lande kan indsamle 

bedre registreringer og øge 

4 2007 

døtregruppestørrelsen, kan de 

ændre udviklingen nationalt. 

Danmark er blandt klassens 

bedste i denne sammenhæng. 

Vi har gode registreringer og 

Dansire kører med døtregruppestørrelser 

omkring 140. Det 

betyder, at danskafprøvede tyre 

har en sikker afprøvning også 

for hunlig frugtbarhed. Men vi 

er også afhængige af, at vores 

samarbejdspartnere foretager 

en sikker afprøvning. Og her er 

der stadig lidt at ønske sig. 

Frugtbarhedskongres 

i Liverpool 

I forbindelse med arbejdet med 

ovennævnte undersøgelse modtog 

jeg økonomisk støtte fra Th. 

Aarups legat, så jeg kunne deltage 

i en kongres i Liverpool, 

der udelukkende fokuserede 

på, hvordan vi kommer videre 

med arbejdet med malkekoens 

frugtbarhed. Kongressen havde 

deltagere fra de fleste lande i 

Europa, men med en overvægt 

af briter, deriblandt mange 

praktiserende dyrlæger. 

Der var stor fokus på, hvor meget 

vi ved om de fysiologiske 

aspekter af hunlig frugtbarhed. 

De nyeste resultater tyder på, 

at en af årsagerne til problemet 

er, at køerne er blevet dårligere 

til at vise, at de er i brunst. Køerne 

kommer som sådan ikke 

senere i brunst end tidligere, 

men fordi de er blevet dårligere 

til at vise brunsten, bliver de 

først opdaget af driftslederen 


senere. En svagere brunst betyder 

også, at det er vanskeligere 

at finde det optimale insemineringstidspunkt 

med stigende 

omløberprocent som resultat. 

Alt dette resulterer selvfølgelig 

i et længere kælvningsinterval. 

I tillæg til at køerne er blevet 

dårligere til at vise brunst bliver 

der brugt mindre tid på brunstobservationer 

i de større og 

større besætninger. En ny engelsk 

undersøgelse viste, at der 

i små besætninger blev brugt 

3 gange så meget tid til brunstobservation 

pr. kg produceret 

mælk, i forhold til besætninger 

med mere end 150 køer. 

Forlængede 

laktationer 

Et kontroversielt emne, der 

blev forelagt, er forlængede 

laktationer. Hvis man bevidst 

venter med at inseminere køerne 

f.eks. til efter 150 dage 

efter kælvning, skulle det formentlig 

være nemmere at få 

dem med kalv. Med forlængede 

laktationer får man færre kælvninger 

pr. år, men hvis køerne 

malker ligeså mange laktationer 

som nu, vil der stadig være 

nok kælvekvier til rådighed. 

Der bliver blot en lavere udsætningsprocent 

pr. år. Der er således 

perspektiver i forlængede 

laktationer, som bør undersøges 

nærmere under danske 

forhold. Der kan være penge 

at tjene på dyrlægeregningen, 

da færre kælvninger betyder


T Lambada har Hunlig frugtbarhed på 115. Her en god datter fra Per Høgh , Møldrup 

færre sygdomsforekomster, 

ikke kun kælvingsrelaterede, 

men også fordringsmæssige og 

yversundhedsmæssige. Anvendelsen 

af forlængede laktationer 

kan således værre et effektivt 

managementindgreb, der 

mindsker problemet med lav 

frugtbarhed, men det er ikke 

en løsning. 

Det mest positive ved kongressen 

var, at der var en god 

udveksling mellem avl og management. 

Jeg mener, at denne 

udveksling er nødvendig for at 

vi kan løse problemet og arbejde 

for at forbedre frugtbarheden. 

Det kommer tydeligst frem i 

forbindelse med udviklingen 

af nye egenskaber til avlsværdivurdering. 

Det er ikke realistisk 

at udvikle frugtbarhedsmål, 

der kræver mere eller mindre 

4 2007 

intensiv registrering, hvis ikke 

disse registreringer kan bruges 

i management af besætningen 

og de enkelte køer. 

Samarbejde 

og indsats 

Problemet omkring lav frugtbarhed 

er tydeligvis ikke løst 

med de tiltag, der er refereret 

her. Men de er med til at pege 

i den retning, hvor løsningen 

skal findes. For det første er det 

vigtigt at glemme den gammeldags 

opdeling mellem hvad der 

er avlsmæssigt og hvad der er 

management. Dette problem 

kan kun løses, hvis folk der arbejder 

indenfor de to felter arbejder 

sammen. For det andet 

skal der et langt og sejt træk 

til for at løse problemet. Den 

ugunstige avlsmæssige udvik- 

ling kan vendes, men det vil 

tage tid at komme tilbage på et 

fornuftigt niveau. I mellemtiden 

kan det være nødvendigt at 

udnytte managementsystemer, 

der gør frugtbarhed til et mindre 

problem. Men disse kan 

ikke stå alene. 

Den verdensomspændende 

Holsteinrace er blevet meget 

kritiseret for det avlsmæssige 

niveau for frugtbarhed. Men 

der er en stigende bevidsthed 

om problemet, og der er som 

ovenfor nævnt taget initiativer 

til at gøre noget ved det. Men 

det er stadigvæk op til den enkelte 

avlsforening og kvægavlsforening 

at føre det ud i livet, så 

frugtbarheden hos Holsteinkoen 

kan blive bedre i fremtiden.

FÅ DET HELE FOR MINDRE 

V Eaton XY® 

Flere kvier til besætningen 

- brug kønssorteret sæd 

V Haslund XY® RGK Flak XY® 

Spørg din avlsrådgiver eller inseminør 

om fordelene ved kønssorteret sæd 

HELHED I KVÆGAVLEN


Høje frugtbarhedsindekser giver 

kortere tomperiode og færre 

insemineringer pr. drægtighed 

Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg 

Frugtbarhedsindekset beregnes 

ud fra flere egenskaber 

som alle afspejler 

forskellige aspekter af 

frugtbarheden. 

De egenskaber, der indgår i 

frugtbarhedsindekset er: 

Antal insemineringer pr. drægtighed 

Dage fra første til sidste inseminering 

Dage fra kælvning til første inseminering 

Avlsværditallene for frugtbarhedsegenskaberne 

er oprindelig 

i antal og dage, mens de 

indekser, som findes på stamtavler 

og andre udskrifter, er 

standardiserede, så de er nemmere 

at bruge i avlsarbejdet. De 

kan dermed ikke umiddelbart 

”oversættes”. Det er dog stadig 

interessant at vide, hvad der 

egentlig ligger bag avlsværditallene. 

Effekt af 20 indeksenheder 

hos fader 

Hvis man ser på tyre, er effekten 

af en forskel på 20 indeksenheder 

i frugtbarhedsindekset 

målt på døtre i 1. laktation som 

vist i tabel 1. 

Et højt frugtbarhedsindeks kan 

skyldes, at tyren avler døtre, 

som hurtigt kommer i cyklus 

4 2007 

Tabel 1. Effekt af forskel på 20 indeksenheder i frugtbarhedsindek- 

set hos faderen på døtrenes frugtbarhed i 1. laktation 

Dage fra kælvning 

til første 

inseminering 

efter kælvning, eller som hurtigt 

bliver med kalv, når de 

påbegyndes insemineret, eller 

begge dele. Hos SDM-DH vil 

en forskel på 20 indeksenheder 

for frugtbarhed hos fædrene i 

gennemsnit betyde, at døtrene 

har 4 dage kortere interval fra 

kælvning til 1. inseminering, 

10 dage kortere interval fra første 

til sidste inseminering og 

0,08 færre insemineringer pr. 

drægtighed. 

Dage fra første 

til sidste 

inseminering 

Antal 

insemineringer 

Effekt af 20 

indeksenheder -4 -10 -0,08 

D Banker - datter fra Rene Hummelmose, Vinderup 

Værdien af frugtbarhedsindekset 

er beregnet i forbindelse 

med vægtningen i S-indekset. 

Beregningerne viser, at en forskel 

i faderens frugtbarhedsindeks 

på 20 enheder giver en 

forskel på det hunlige afkom på 

280 kr. De 280 kr. er merværdien 

pga. bedre frugtbarhed 

hos køer efter tyre med høje 

avlsværdital gennem hele koens 

produktive levetid.


4 1 2007 2007 


SDM-tøjkollektion 

SDM har skiftet leverandør og kan nu tilbyde en komplet kollektion af smart fritidsog 

udstillingstøj. 

Skjorter, trøjer og jakker leveres med flot broderet SDM-ko, inkluderet i prisen. 

Varer Pris 

T-shirt, hvid, forkrympet kraftig kvalitet, 

inkl. SDM-logo tryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46,75 kr. 

Bosweel-skjorte, hvid, med korte el. 

lange ærmer, inkl. broderi . . . . . . . . . . . . . . 175,00 kr. 

fås også i damemodel. 

Skjorte, Oxford-vævet, hvid, m. korte og 

lange ærmer, inkl. broderi . . . . . . . . . . . . . . 110,00 kr. 

Sweat-shirt, sort, m. rund hals, 

god kvalitet, inkl. SDM-broderi . . . . . . . . . . 105,00 kr. 

Fleece-jakke uden foer, inkl. SDM-broderi . 175,00 kr. 

Luksus fleece-jakke med vindtæt foer 

og refleks, inkl. broderi . . . . . . . . . . . . . . . . 491,00 kr. 

Jakke, sort, vind- og vandafvisende, 

m. refleks og aftagelige ærmer . . . . . . . . . . 486,00 kr. 

inkl. SDM-broderi 

Benklæder, hvide, jeans facon . . . . . . . . . . 140,00 kr. 

fås også i damemodel med elastik i bag 

SDM-slips, nobelt og eksklusivt, 

marineblå m. diskrete SDM-køer . . . . . . . . 100,00 kr. 

SDM-scoreslips med sjove køer, 

farverigt design. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80,00 kr. 

SDM-cap sort m. SDM-broderi . . . . . . . . . . 36,00 kr. 

Alle varer (undt. slips) fås fra str. S – XXL (bukser 72-116). 

Overstørrelse fra XXXL + 10% (bukser 116-) 

Opstart på broderi 50,00 kr. 

Alle priser er ekskl. moms 

Betaling: 8 dage netto kontant 

Levering: Ab lager Herning 

Bestillingsskema kan rekvireres hos TØJ TIL ALLE 

eller hos SDM – Dansk Holstein på tlf. 8740 5249. 

Bestilling af tøj foretages direkte hos: 

TØJ TIL ALLE · Metalvej 2 · 6000 Kolding 

Tlf. 7553 4344 – Fax 7550 3409 

SDM tøjkollekton – skjorte og fleece-jakke. 

SDM tøjkollektion – T-shirt, hvide mønstringsbukser 

og sort vindjakke med refleks og aftagelige ærmer. 

Eksklusivt SDM-slips.


Halthed - en ond spiral, 

hvis kokomforten halter 

Af dyrlægerne Henrik Martin og Kenneth Krogh, Dansk Kvæg 

Køer, der har erhvervet sig en klovlidelse eller et andet halthedsproblem, 

har meget stor risiko for at blive fastholdt i et 

sygdomskompleks, hvis der ikke tages særlig hensyn til dem. 

Kroniske skader og gradvis forværring følger, hvis kokomforten 

for de syge køer er for dårlig. Det skyldes både staldindretning 

(beskaffenhed af båse, gangarealer m.v) og uhensigtsmæssigt 

management. 

Halthed, ikke mindst i form af 

klovlidelser, hører til de mest 

betydende sygdomsproblemer 

i moderne kvæghold. Tab i forbindelse 

med klovproblemer 

omfatter udover direkte udgifter 

også væsentlige omkostninger 

på grund af følgelidelser 

(bl.a. stofskifte- og reproduktionsforstyrrelser) 

og for tid- 

Fakta 

4 2007 

lig udsætning. Benproblemer 

er den mest betydende faktor 

for udviklingen af ”taberkøer”. 

Ved brug af videoovervågning 

har amerikanske forskere skabt 

et betydningsfuldt indblik i 

hvordan køer færdes og trives 

i moderne løsdriftsstalde. 

Dette har blandt andet dannet 

basis for meget af vores viden 

Disponerende faktorer for udvikling af hornrelaterede 

klovlidelser er primært: 

- Kælvningsrelateret hormonalt betinget svækkelse af strukturer mellem 

klovben og klovkapsel. 

- Fodringsmæssige mangler (biotin, zink methionin) eller forstyrrelser 

(vomacidose). 

- Belastningsrelaterede forandringer i kloven (forvoksede yderklove på 

bagben, tyndslidning af sålen, fejlagtig klovpleje (ubalance, ujævnheder, 

for kraftig beskæring). 

Fakta 

Disponerende faktorer for udvikling af infektiøse 

klovlidelser er primært: 

- Indkøb af dyr (evt. raske smittebærere) er den væsentligste årsag til 

introduktion af infektiøse klovlidelser i en besætning. 

- Spredning og vedligeholdelse af smitten på besætningsniveau afhænger 

i høj grad af miljøet i stalden (fugtighed, gødningsforurening). 

om kokomfort og den produktionsmæssige 

betydning. Der 

er også kastet lys over mekanismerne 

bag fastholdelse af 

halte køer i et sygdomsforløb i 

den amerikanske videoundersøgelse. 

Under betingelser hvor køerne 

har forøget risiko for udvikling 

af klovlidelser vil graden af kokomfort 

ofte være afgørende 

for forløbet. Denne dobbeltvirkende 

mekanisme for udvikling 

af klovlidelser er beskrevet 

af Nigel Cook i figur 1. 

Konsekvenser af forstyrrelser i 

normalt hviletidsmønster: 

Se fig. 2. 

Ved væsentlig reduktion i 

ligge-/hviletid og øget ståtid 

vil klovsundheden påvirkes i 

negativ retning. Køer der i forvejen 

er disponeret for klovlidelser 

vil være ekstra udsatte. 

Hvis hviletiden er under ca. 

10 timer dagligt, må det forventes 

at koste mælkeydelse. 

Hviletider under 8 timer dagligt 

vil i mange tilfælde have direkte 

sundhedsmæssige konsekvenser 

– især på klovsundheden. 

En måling af hviletiden i 24 

danske malkekvægsbesætninger 

med sengebåse i 2006 viste 

at halvdelen af disse havde 

en hviletid på under 10 timer, 

hvilket betragtes som kritisk. 

(Fortsættes)

Konsekvenser af forstyrrelser i normalt hviletidsmønster: 

Figur 2. Fordelingen af koens 24 timer under optimale forhold kan påvirkes af kokomforten og resultere i 

nedsat mælkeydelse og øgede sundhedsmæssige forhold. Staldsystemet har indflydelse på, hvor lang 

tid koen står, går og bliver malket. Managementrutinerne har indflydelse på hvor lang tid koen ligger. En 

4 2007 


høj Figur liggetid 1. Kokomfortens giver højere ydelse betydning og et bedre for sundhedsniveau. den onde spiral i halthed (modificeret efter Nigel Cook ”Get lame-stay lame hypothese”). 

Konsekvenser af forstyrrelser i normalt hviletidsmønster: 

Figur 2. Fordelingen af koens 24 timer under optimale forhold kan påvirkes Hvad af kokomforten skubber og resultere i 

nedsat mælkeydelse og øgede sundhedsmæssige forhold. Staldsystemet hviletidsbalancen? 

har indflydelse på, hvor lang 

tid koen står, går og bliver malket. Managementrutinerne har indflydelse • Flytning på hvor lang af dyr tid til koen andet ligger. stald-En 

høj liggetid giver højere ydelse og et bedre sundhedsniveau. 

afsnit vil meget ofte resultere 

i at de de første dage bruger 

mere tid på at stå (på bekostning 

af hviletid). En amerikansk 

undersøgelse viste, at 

selv ældre køer med kendskab 

til staldsystemet brugte 3 timer 

mere om dagen på at stå 

ved flytning til et andet stald- 

Figur 2. Fordelingen af koens 24 timer under optimale forhold kan påvirkes af koafsnit omkring kælvning. Det 

Ved komforten væsentlig og reduktion resultere i ligge-/hviletid i nedsat og mælkeydelse øget ståtid vil og klovsundheden øgede sundhedsmæssige påvirkes i negativ retning. forhold. Køer 

der i forvejen er disponeret for klovlidelser vil være ekstra udsatte. 

må forventes, at kvier, der ikke 

Hvis Staldsystemet hviletiden er under har indflydelse ca. 10 timer dagligt, på, hvor må det lang forventes tid koen at koste står, mælkeydelse. 

går og bliver malket. 

Managementrutinerne har indflydelse på hvor lang tid koen ligger. En høj liggetid kender systemet, vil have end- 

giver højere ydelse og et bedre sundhedsniveau. 

nu sværere ved at tilpasse sig.


• Uhensigtsmæssig dimen- Underlagets betyd- (helst med sand) da der ellers 

sionering eller indretning ning for forekomsten er risiko for, at køerne står på 

af sengebåse (fejlplacering og udviklingen af gummigulvet i stedet for at hvi- 

af nakkebom, begrænsende klovlidelser 

le i sengene eller at for mange 

frontrør, dårligt underlag Betongulve indebærer en be- dyr vælger at ligge på gummi- 

m.v.) øger chancen for protragtelig risiko for skader. Især gulvet med deraf følgende hyblemer. 

glatte og meget ru / ujævne giejne- og logistikproblemer. 

• Utilstrækkelig kapacitet i gulve er belastende. Anven- Drivgange med mudder og 

malkestald i forhold til grupdelse af gummibelægning på skarpe sten (og flis) kan være 

pestørrelse vil medføre lang strategiske steder vil kunne en væsentlig årsag til såvel 

ventetid (stående) ved malk- forbedre komforten væsent- hornrelaterede som infektiøse 

ning (denne bør dagligt ikke ligt for køerne på deres daglige klovlidelser (klovbrandbylder). 

overstige ca. 1 time pr. malk- vandring rundt i stalden. Især 

ning). 

arealer i og omkring malkes- Hygiejne på 

• Varmestress giver forøget tald (opsamlingsareal, malkes- gangarealer 

ståtid, da køerne forsøger tald, returgang, i sving) vil ho- Forekomsten af infektiøse klov- 

at opholde sig på de bedst noreres i form af færre skader. lidelser er i høj grad afhængig 

ventilerede steder i stalden. Gummibelægning på ædeplad- af hygiejnen i stalden. Jo renere 

Desuden lettes køernes varser og andre gangarealer kan gangarealer des mindre risiko 

meafgivelse, når de står. Var- også forbedre køernes vilkår, for smitte. Ved faste skrabeanmestress 

har også indirekte men skal følges op med høj læg får man den bedste hygiej- 

negativ effekt i form af nedsat 

grovfoderoptagelse med øget 

risiko for vomacidose og dermed 

laminitis, hvis de fortsat 

indtager kraftfoder. Amerikanske 

undersøgelser viste at 

køer under varmestress stod 

omkring 3 ½ time mere om 

dagen (stald med både vandforstøvningsanlæg 

og ventilatorer 

over gangarealer ved 

grad af komfort i sengebåse ne ved at lade dem køre så ofte 

foderbord) under forhold 

sammenlignelige med den 

danske sommer. 

• Overbelægning af staldafsnit 

vil naturligvis også påvirke 

stå-hvile-balancen negativt. 

• Fiksering (fanggitter) over 

længere tid vil kunne ændre 

hviletiden. 

Figur 3. Et godt deformerbart underlag som i dybstrøelse, sandbåse eller gode 

deformerbare madrasser giver den nødvendige understøttelse, når en ko skal rejse 

4 2007 

Hvorfor fastholdes sig. de halte køer i deres sygdom 

Halte køer reagerer meget mere end raske køer på dårlig kokomfort. Ved flytning er de længere tid om 

at vænne sig til nye forhold. De har mindre bevægelsesfrihed, når de rejser og lægger sig, da de prøver 

at undgå at belaste ømme punkter. Det giver dårligere balance, større risiko for udskridning og kræver 

mere plads. Koen er klar over sit handicap og udskyder den smerte, som opstår i forbindelse med at den 

lægger sig. Resultatet er, at koen bliver stående længere tid i sengebåsen, hvis ikke komforten er helt i 

top. En undersøgelse viste, at en moderat halt ko i gennemsnit brugte næsten 4 timer mere til at stå i

som muligt. Skrabere på faste 

gulve har problemstillingen, 

at de slæber en gødningspool 

foran sig, hvis størrelse afhænger 

af både skrabehyppighed 

og hvor langt gødningen skal 

skrabes. I disse situationer 

skal skrabningerne fortrinsvis 

lægges på tidspunkter, hvor 

der ikke er ret mange dyr på 

gangene ( tidligst 1 time efter 

udfodring eller overstået malkning 

samt i nattetimer kl. 2-4). 

Tværgange, opsamlingsplads, 

drivgange og returgange er det 

også vigtigt at holde rene for at 

få den fulde hygiejne effekt på 

klovsundheden. 

Hvorfor fastholdes 

de halte køer i deres 

sygdom 

Halte køer reagerer meget 

mere end raske køer på dårlig 

kokomfort. Ved flytning er de 

længere tid om at vænne sig 

til nye forhold. De har mindre 

bevægelsesfrihed, når de rejser 

og lægger sig, da de prøver at 

undgå at belaste ømme punkter. 

Det giver dårligere balance, 

større risiko for udskridning 

og kræver mere plads. Koen er 

klar over sit handicap og udskyder 

den smerte, som opstår 

i forbindelse med at den lægger 

sig. Resultatet er, at koen 

bliver stående længere tid i 

sengebåsen, hvis ikke komforten 

er helt i top. En undersøgelse 

viste, at en moderat 

halt ko i gennemsnit brugte 

4 2007 

næsten 4 timer mere til at stå i 

sengebåsen, hvor denne havde 

underlag af madras med granuleret 

gummi. Til sammenligning 

blev ståtiden ikke øget 

i sengebåse med sand. Sandunderlaget 

giver et bedre greb 

og understøttelse og muliggør 

aflastning af ømme punkter, 

når koen rejser eller lægger sig. 

Erfaringsmæssigt ved vi, at 

halte køer ved malkning ofte 

ender bagest i køen. Dermed 

kommer de til at stå og vente 

længere end gennemsnittet. I 

perioder med varmestress bliver 

halte køer belastet mere 

end raske køer. Det er observeret, 

at moderat halte køer under 

moderat varmestress står 

1½ time længere i sengebåsen 

sammenlignet med raske dyr. 

Det siger sig selv, at halte køer 

også er stillet langt værre end 

raske køer i staldanlæg med 

overbelægning, da de hele tiden 

har langt større risiko for 

ventetid (ved foderbord, drikketrug 

og sengebåse). Disse 

forhold viser betydningen af, 

at det let kan blive en ond cirkel, 

hvor koen forbliver halt 

(kronisk), hvis der ikke gribes 

ind med hurtig behandling og 

flytning til et godt og attraktivt 

liggeunderlag. Det kunne 

fx være i en sygeboks eller aflastningshold 

med dybstrøelse 

eller sand. 


Staldforhold med 

fokus på komfort for 

køer og klove 

Det er fornuftigt at investere i 

god komfort for køer og klove. 

Ved planlægning af nyt byggeri 

bør der indrettes tilstrækkeligt 

dimensionerede sengebåse, 

mange tværgange, skridsikre 

og komfortable gulve, kort vej 

mellem ædeplads, drikkekar og 

hvilepladser, gode transportveje 

til og fra malkning, mulighed 

for sektionering (højdrægtige 

kvier, flere hold til goldkøer, 

gode kælvningsfaciliteter, skånsomt 

nykælverafsnit til kvier og 

køer, sygebokse med sand eller 

dybstrøelse), enkel logistik med 

få flytninger, én sengebås pr. ko 

med et godt deformerbart underlag 

(god madras eller sand), 

én ædeplads pr. ko. 

I mange eksisterende stalde vil 

kokomforten kunne forbedres 

betydeligt, ved 

• 

• 

• 

• 

tilpasninger af sengebåse 

med et minimum af adfærdsbegrænsende 

inventar. 

udskiftning af madrasser til 

tykkere og mere bløde madrasser 

eller ombygning til 

sandbåse med et minimum 

af forhindringer for koens 

adfærd. 

at gennemgå gulvene med 

henblik på fræsning eller 

gummibelægning på relevante 

steder. 

god gulvhygiejne ved hjælp 

af en hensigtsmæssig skraber-løsning.


Det har vist sig, at halte køer 

har større gevinst af at gå og 

stå på gummiunderlag end raske 

køer. Det skåner køerne 

mærkbart, nedsætter haltheden 

og fremmer afviklingen 

af ko-trafikken. Der kan udover 

bedre klovsundhed bl.a. 

forventes en produktionsgevinst 

i form af øget ydelse. 

Flere beregninger fra amerikanske 

besætninger har vist at 

investeringer i god kokomfort 

både ved nybyggeri og i eksisterende 

stalde kan tjenes ind 

4 2007 

overraskende hurtigt. Det er 

dog vigtigt at gennemgå hele 

produktionsapparatet for at 

sikre en optimal prioritering af 

indsatsområder. 

En række tiltag 

indenfor management 

vil også forbedre 

resultaterne: 

• Væn kvierne til betongulv 

gennem det meste af opvæksten 

(fra 5 mdrs. alder). 

• Væn kvierne til sengebåse i 

god tid inden kælvning. 

• Hold gerne kvier adskilt fra 

køer (p.g.a. størrelsesforskel / 

problemer med dominans). 

• Klovbeskær kvier 3-4 mdr. 

før kælvning. 

• Undgå for mange flytninger - 

især omkring kælvning. 

• Nykælverafsnit etableres 

med minimalt stress (evt. 

gummigulv). 

• Tilstræb kortest mulig ventetid 

for nykælvere ved malkning. 

• Én ædeplads (60-90 cm) og 

én sengebås (120 cm) p.r dyr 

KLOVPLEJE PÅ DEN HALVE TID 

Boks til behandling af halte køer 

For nærmere information: 

www.klovplejeboksen.dk 

Henrik Jørgensen, tlf. 21 75 67 35 

Boksen anvendes i forbindelse med 

fanggitter til de køer, der kræver akut 

klovpleje (påsætning af træsko/forbinding)

• 

• 

• 

• 

(især højdrægtige og nykælvere). 

Fiksering begrænses til 

kortere perioder omkring 

fodring (og evt. sygdomsbehandling). 

Brug ventilatorer (også gerne 

over sengebåse)og evt. vandforstøveranlæg 

allerede ved 

20 grader C. 

Læg gummibelægning på 

kritiske områder. 

Drivgange til evt. græssende 

dyr forbedres (evt. rullemåtter). 

Køer, som på trods af forebyggende 

tiltag bliver halte, 

undersøges og behandles så 

hurtigt som muligt, da dette 

forbedrer chancerne for helbredelse 

meget. Etabler sygebokse 

(med sand eller dybstrøelse) 

til moderat og svært 

halte køer. Disse bør ligge tæt 

på malkestald. Alternativt skal 

der være mulighed for malkning 

af halte køer i boksen. 

Er det praktisk muligt, kan halte 

køer i stedet lukkes på græsfold. 

Husk da at sikre tilstrækkelig 

forsyning med foder. 

Brug af ovenstående principper 

til forbedring af kokomforten 

vil helt sikkert kunne forbedre 

klovsundheden og dyrevelfærden 

i mange besætninger. 

4 2007 

KvægInfo 1762 

SCHAUKÜHE 

NACHZUCHTEN 

TOP-AUKTION 

Samstag 

2. Februar 2008 

9.30 Uhr Hessenhalle, Alsfeld 

14.00 Uhr Top-Auktion 

SALE IMPRESSIONS 


HESSENS 

ZUKUNFT 

2008 

Aus der Familie von 

Despointes James 

Sydney EX 94 

Buckeye x Despointes Champion 

Disney VG 85, geb. 03-2007 

Aus der Familie von 

Henkeseen 

M Hillary EX2 94 

Duplex x Kerndtway Morty 

Holly VG 87, geb. 05-2007 

Außerdem: Jefferson x TIR-AN Jesther Kimono, 

Jefferson x Broeks MBM Elsa, Shottle x Gen-I-Beq 

Durham Sherry, Bolton x Bahama, Cole RF x Ja-Bob 

Jordan Hopi-Red, Lou x Brühlhof Champ Isabelle, 

Toystory x Mylady, Elayo x Blacky, Elayo x Europa 

und einiges mehr. 

Katalog ab 21. Dezember im Internet: 

www.zbh.de 

Overside Convincer 

Delight EX 93 

Familie von Snow-N Denise Dellia EX 95 

Wildman x Overside Ford 

Delight VG 88, geb. 04-2007 

Zucht- und Besamungsunion Hessen eG 

An der Hessenhalle 1 · D-36304 Alsfeld 

Fon: +49 (0) 66 31/7 84 10 · Fax: 7 84 48 

E-Mail: kontakt@zbh.de · www.zbh.de


Kvægavl i Wisconsin, 

- hvordan? 

Af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg 

Wisconsin havde tidligere 

været USA’s mælkestat nr. 

1, men på grund af mange 

små besætninger og en stor 

afgang fra erhvervet blev 

der for 10 år siden fra officielt 

hold givet fordelagtige 

etableringsmuligheder for 

unge, der ønskede at flytte 

deres mælkeproduktion til 

Wisconsin. 

Måske er det resultatet af 

disse politiske beslutninger, 

der har resulteret i, at det 

var nogle helt andre forhold 

vi blev præsenteret for 

denne gang. Store stalde laves billigt og enkelt, - her en teltdug der er spændt ud i stedet for 

tunge tagplader og mursten 

Vi havde en rigtig god og inspirerende 

tur, som har efterladt 

mange positive indtryk. Specielt 

set i forhold til da jeg sidste 

gang besøgte området for 

netop 10 år siden i forbindelse 

med besigtigelse af døtregrupper 

efter bestemte tyre. Dengang 

var mælkeproducenterne 

i Wisconsin meget pressede, og 

staldforhold samt dyrevelfærd 

var generelt af en ringere standard, 

end det vi var vant til på 

samme tidspunkt i Danmark. 

Fra d. 1 – 7. oktober var en lille 

gruppe på 6 personer i USA på 

en kort studietur. Det er efterhånden 

10 år siden, der sidst 

havde været repræsentanter fra 

SDM - Dansk Holstein i USA, 

så derfor blev det besluttet, at 4 

personer fra bestyrelsen sam- 

4 2007 

men med Keld Christensen 

skulle overvære World Dairy 

Expo i Madison og samtidig 

benytte lejligheden til at se 

nogle besætninger i den del af 

USA. Jeg var selv inviteret med 

som gæst - mange tak for det. 

Turen og besøgene var tilrettelagt 

efter aftale med World 

Wide Sires. I dette ” gamle firma”, 

som har serviceret mange 

danskere på ture i USA er de 

stadig lige gæstfrie og servicemindede, 

selvom de ikke sælger 

så meget sæd til Danmark 

og Europa som tidligere. Men 

alligevel har de mange gæster, 

og i ugen før og efter Madison 

var der omkring 600 gæster fra 

hele verden, som de beværtede 

ved receptioner og arrangementer. 

Strukturudviklingen 

i Dairystaten 

Wisconsin 

Vi startede tirsdag den 2. oktober 

om morgen sammen med 

Tony Evangelo, der er World 

Wide Sires repræsentant i 

Danmark, 3 italienere samt en 

repræsentant fra Select Sires. 

Dagens program var besøg i 

5 besætninger. I Wisconsin 

har de haft en strukturudvikling, 

der minder om den, der 

er sket i Danmark. I løbet af de 

seneste 10 år er besætningsstørrelsen 

i gennemsnit steget 

fra ca. 50-55 køer til omkring 

120. Det er en udvikling, der 

kræver investering i nye stalde 

og mekanik, og det fik vi et 

tydeligt bevis på i løbet af dagen. 

Vi så fire nye stalde byg-

get inden for de senere år, hvor 

besætningsstørrelsen var fra 

300 til 1.400 køer og en ydelse 

på 12-13.000 kg mælk. For det 

meste ved 3 gange malkning. I 

alle staldene var der fast gulv 

og sand i sengebåsene. Et stort, 

bredt foderbord med fanggitter 

og mulighed for inddeling 

af køerne i grupper. En separat 

malkestald og opsamlingsplads 

i et hus for sig. 

Vi så nogle meget velfungerende 

køer og stalde, hvor der var 

forholdsvis mange ældre køer. 

Køerne var i et godt huld og 

havde en meget god bevægelse, 

så det var vanskelig at finde 

køer, der ikke kunne klare sig 

i stalden. Afstamningsmæssigt 

var de fleste efter Select Sires 

tyre og avlsarbejdet, – tyreforslag 

og inseminering i besætningen, 

var ofte udliciteret 

til kvægavlsforeningen. Det 

samme er i øvrigt tilfældet med 

klovbeskæring. 

I et par af besætningerne var 

der flere køer efter Durham 

og Blitz. Køerne efter Durham 

var godt middelstore, enkelte 

lidt uharmoniske, men de fleste 

med en fantastisk god foryvertilhæftning. 

Efter Blitz var 

der nogle helt prima og meget 

harmoniske ældre køer. Begge 

tyre var medvirkende til, at vi 

fik et særdeles godt indtryk af 

køerne i besætningerne. Ser vi 

på de tyre, som de har brugt eller 

vælger at bruge, ja så skelede 

de lidt mere til eksteriør end 

4 2007 

de tidligere havde gjort for at få 

nogle funktionelle køer. 

Imponerende 

driftsledelse 

Når vi i så store besætninger 

blev positivt overrasket, skyldes 

det også, at der var et rigtig 

godt management, som igen 

skyldes en række faktorer. Fast 

gulv og sand i sengebåsene giver 

gode lemmer og klove og 

en god sundhed. Det er bedst 

for køerne, - derfor bygger de 

stalden på den måde. Malkningen 

foregår i forholdsvis små 

malkestalde, i hvert fald set i 

forhold til antal køer, men så 

malker de i mange timer. I besætningen 

med 700 køer malkede 

et hold malkere i 7 timer, 

så var der en time til rengøring 

og pause og inden der kom et 

nyt hold malkere. Det er et godt 

bevis på, at lønniveauet ikke er 

så belastende som herhjemme. 

Når køerne bliver lukket over 

til malkning bliver sengebåsene 

renset og gangarealet skrabet, 

så køerne kommer tilbage 

til et rent staldafsnit flere gange 

om dagen. 

Generelt var der flere hænder 

og dermed også mulighed for 

at få alle arbejdsopgaver udført. 

Men det kræver en dygtig leder 

- ”en ko-mand”, som har fingeren 

på pulsen. Kvierne kælver 

ved en alder af 23 -24 måneder 

og det indikerer, at de er gode 

til at passe opdrættet. Mange 

opgaver var lagt i faste rammer, 


bl.a. brunstkontrol og klovbeskæring. 

Brunstsynkronisering 

bliver rutinemæssig anvendt, 

og til køer med forlængede 

laktationer bruges mange steder 

BST. Det er selvfølgelig 

forhold, som ikke vil blive accepteret 

under danske forhold, 

men vi var alligevel lidt imponeret, 

da vi kørte hjem mod 

hotellet tirsdag aften. 

Små og ældre stalde 

Dagen efter besøgte vi 3 bindestalde 

med fra 45 til ca. 70 

køer. Den første stald var en 

gammel bindestald. Køerne var 

meget tynde, og det var tydeligt 

at foderstyrke og management 

var på et andet niveau en 

dagen før. Ydelsen var da også 

kun omkring 8.500 kg mælk, 

og som det ofte går i disse besætninger 

samledes interessen 

sig om nogle kvier, som gik tæt 

ved gården. 

Derefter kørte vi til ”Gateway 

Acres”. En bindestald med ca. 

70 køer, hvor der var mange 

rigtig gode køer. Ydelsen var 

ca. 10.000 kg mælk, og der havde 

da også været udstillet en 

del på lokale skuer i Wisconsin. 

Et familiebrug med høj individuel 

pasning og nogle gode 

køer efter Durham og særlig et 

par unge køer efter Talent vakte 

interesse. Et meget gæstfrit ægtepar, 

som stolt viste deres køer 

frem. 

Den tredje besætning var Wilstar 

Farm, - to unge avlsinte


På turen blev der også tid til ordentlige bøffer – hver dag, - velbekomme 

resserede kvægbrugere, som 

var gået sammen om et projekt 

med 65 køer i en bindestald. 

Den ene var Lynn Harbaugh, 

som var dommer i Madison for 

Red Holstein, og den anden var 

deltidsclassifier i USA. At være 

både besætningsejer og classifier 

kunne godt tillades, når det 

kun var en lille besætning, men 

så lille var den nu ikke. Der blev 

foretaget mange skylninger og 

de havde omkring 250 kælvninger 

om året. Et projekt som 

var baseret på salg af mange 

kvier på gode køer. Efter at importen 

af kvæg fra Canada er 

stoppet grundet enkelte BSEtilfælde 

i Canada, er der et stort 

marked for interessante kvier i 

USA, og vi fornemmede, at det 

4 2007 

var et par unge kvægavlere med 

fingeren på pulsen. 

Torsdag var det Accelerated 

Genetics`s dag. I store busser 

blev gæster fra mange lande 

kørt ud til en nybygget tyrestation. 

Her blev vi i to grupper 

vist rundt på stationen og fik 

præsenteret deres bedste tyre 

såsom Potter, Nifty, Billion, Airraid 

og Marion. Derefter samledes 

alle i et stort telt, hvor vi 

blev orienteret om Accelerated 

Genetics inden vi sluttede med 

en god frokost, som var arrangeret 

i dagens anledning. 

Til slut blev alle deltagerne kørt 

til Valley View Dairy. En stor 

malkefarm på 1.200 acres og 

700 køer, drevet af far og søn. 

Ligesom vi så den første dag, 

var der her en meget struktureret 

arbejdsdag for de 9 medhjælpere, 

og så var der desuden 

en fuldtids natarbejder, så der 

var kontrol med farmen døgnet 

rundt. Også her var bl.a. avlsarbejdet 

i besætningen udliciteret 

til kvægavlsforeningen. Men niveauet 

var ikke så højt som i de 

øvrige besætninger af samme 

størrelse, men det kan skyldes, 

at der har været anvendt mange 

”egne tyre” i besætningen indtil 

fornylig. 

USA er under 

forandring 

Det var for alle deltagerne en 

stor oplevelse at se udviklingen. 

Den var noget anderledes end 

vi forventede, og det fortæller 

kun, at evnen til at tage situationen 

til vurdering og ændre 

også kan ske hurtigt i USA. 

Uanset hvad vi havde forventet 

af ”kotyper” i så store besætninger, 

var det nogle meget stærke 

køer med væsentlig mere 

”funktionalitet” end forventet. 

Vi kan altså stadig forvente at 

finde godt avlsmateriale i USA, 

og vi skal være opmærksomme 

på, at den funktionalitet, vi har 

sammen med holdbarheden i 

så store besætninger også har 

at gøre med ”balanceret” avl 

med type.

Indavl i Holsteinracen 

på retur? 

Af dr. Tom Lawlor, Holsteinforeningen i USA 

I de senere år har Holsteinavlere 

udtrykt bekymring 

over stigende indavl indenfor 

racen. 

Der er kommet udtalelser som 

”vi indsnævrer vore genetiske 

base”, ”alle kontraktkøer er 

drægtige ved de samme få tyre” 

og ”kun nogle enkelte fædre 

og morfædre optræder blandt 

toptyrene”. 

Og naturligvis den vigtigste af 

alle: ”Det er på tide, at vi gør 

noget”. Sandheden er at vi er 

gået i aktion og nu kan begynde 

at se nogle forbedringer. 

Før vi ser på udviklingen, må 

vi huske at årsagen til denne 

indavl er massiv brug af nogle 

fremragende individer, som er 

grundlaget for racens nuværende 

høje stade. Vores mål 

er ikke at fjerne deres gener i 

fremtiden, men at kontrollere 

en eventuel stigning i indavls- 

Effekt af indavl 

4 2007 

Stigning i indavl fordelt over 3-års perioder 

graden. Vi har ingen ønsker om 

at nå et nulpunkt m.h.t. indavl, 

men at holde styr på den. 

Indavlsgraden for kalve født i 

2007 er 5,27 %, en stigning på 

kun 0,01 % fra det foregående 

år og den laveste efter 1992, da 

den toppede. 

Indtil omkring 1980 var indavlsgraden 

under 0,2 %, men de 

følgende 10-12 år, da der blev 

satset på nogle få egenskaber, 

skete der et voldsomt opsving. 

Med de senere års avlspolitik, 

hvor der tages større hensyn 

til brugsegenskaber, er det gået 

den rigtige vej, og Holstein har 


Fødselsår Indavlsgraden i slut- Ændring over 

ningen af denne periode 3-års periode 

2005 - 2007 5,27 +0,22 

2002 - 2004 5,05 +0,37 

1999 - 2001 4,68 +0,41 

1996 - 1998 4,27 +0,55 

1993 - 1995 3,72 +0,68 

1990 - 1992 3,04 +0,77 

den laveste indavlsgrad blandt 

de mest udbredte malkeracer i 

USA. 

Men en stigning er der dog 

stadig, og Holsteinforeningen 

opfordrer da også til påpasselighed 

for at bevare bredden 

i afstamning, således at racen 

også fremover kan være attraktiv 

for de avlere, der vil ”holde 

ved” den. 

(Oversat og redigeret af 

Anders Vestergaard) 

Indavlsdepression angivet som ændring i præstation ved stigning i indavlsgraden på 1% 

Egenskab Enhed Race Indavlsdepression Antal undersøgelser 

Mælkeproduktion, 305 dage kg Holstein -27,10 6 

Fedtproduktion, 305 dage kg Holstein -0,95 6 

Proteinproduktion, 305 dage kg Holstein -0,86 5 

Overlevelse til givet tidspunkt % Holstein -0,40 1 

Kælvningsinterval dage Holstein 0,18 3 

Alder ved 1. kælvning dage Holstein 0,65 1 

Vægt ved 1. kælvning kg Holstein -1,60 1 

Produktiv livstid dage Holstein -5,96 1 

Livstids nettoindtjening $/ko Holstein -24,40 1


World Dairy Expo 

Af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg 

”World Dairy Expo”, som vi 

normalt kalder Madisonskuet, 

er som navnet 

antyder verdens førende 

udstilling af malkekvæg. 

I alt 7 forskellige racer er 

repræsenteret med 2.483 

dyr i kataloget, hvoraf ca. 

60-70 % møder på skuet. 

Alle racer på nær Red Holstein 

har deres egen auktion, men 

Holsteins er den største med 

en omsætning på 781.300 dollar 

i 2007. 38 kvier blev solgt til 

en gennemsnitspris på 20.561 

dollar, og den dyreste Budjon 

Redmarker Desire RC kostede 

85.000 dollar. En ren Holsteinkvie 

med rødbroget skind. 

30 kvier pr hold 

Ved bedømmelse af kvierne var 

i alt 191 kvier delt i 7 hold, så 

nogle af holdene var på over 

30 dyr. Det er et fantastisk syn 

at se, når så store hold roligt 

og meget stilfuldt bevæger sig 

rundt i den store arena. Dommer 

ved Holstein-kvier og køer 

var Barclay Phoenix, Canada, 

og som hjælpedommer havde 

han Gerald Coughlin, Canada. 

Efter ca. en omgang udpeger 

dommeren de første 15 -20 dyr, 

som stiller op midt i ringen, og 

ringassistenten kalder resten 

sammen på en række bagved. 

Når dyrene bliver kaldt ind for 

4 2007 

På Madison-skuet blev Elleeta Skybuck Lucy Grand Champion vinder. 

opstilling, kommer trækkerne 

hurtigt med dyrene og stiller 

op, og det kunne de danske 

mønstrere godt lære noget af. 

Dommeren vurderer den bedste 

halvdel af dyrene, endnu 

mens de står på en række midt 

i ringen og sender dem derefter 

rundt i ringen med det bedste 

dyr først. Hjælpedommeren 

oprangerer den dårligste halvdel, 

og hele holdet kommer en 

gang rundt i ringen, afsluttende 

med at de 10 bedste stiller op til 

en kommentar fra dommeren. 

Holdet slutter med at fløjdyret 

bliver fotograferet sammen 

med en 

”Dairy Prinsesse” i det ene 

hjørne af hallen, medens næste 

hold trækker ind. 

De 2 bedste kvier fra hvert 

hold går videre til en afsluttende 

finale med udpegning af 

Champion og Reserve cham- 

pion. Bedste Holstein-kvie på 

Madison 2007 blev Ms Atlees 

Roy Autumn-Et. En datter efter 

tyren Roy, som vi også har 

set mange gode køer efter i 

Danmark og Reserve champion 

blev en 20 mdr. gammel 

kvie efter Pursuit September 

Storm-Et. 

Chekkede køer 

Bedømmelsen af Holstein-køerne 

foregik fra tidligt på formiddagen. 

Jeg stod den første 

halve time ude ved indgangen 

til den store hal og beundrede 

de unge køer efterhånden som 

de kom frem. Ofte tre til fire 

mand omkring en ko, så hun er 

helt klar til at komme ind i ringen. 

Alle køerne var klargjorte 

til mindste detalje, og inden de 

kom ind i forhallen blev de alle 

kontrolleret af 2 officials, som 

tjekkede at hårene i overlinien

De fire bedste køer ved den afsluttende konkurrence 

ikke var længere end 2,5 cm, og 

at der ikke var brugt kunstige 

hår. Først når disse to herrer 

havde godkendt koen, fik hun 

lov at komme ind. Efter bedømmelsen 

blev yveret på alle 

fløjkøerne scannet. 

Funktionaliteten er 

kommet med ved 

bedømmelsen 

Bedømmelsen af køerne foregik 

efter samme procedure som 

hos kvierne. Også her var dyrene 

inddelt i meget store hold, 

hvor 219 køer var delt i 9 klasser 

efter alder. Generelt blev 

der i bedømmelsen lagt meget 

stor vægt på bevægelse, lem- 

4 2007 

mer og malkeorganer og i forhold 

til for 10 år siden, hvor jeg 

overværede Madison, fornemmede 

jeg, at de ekstremt store, 

meget malkeprægede køer blev 

holdt lidt tilbage, hvis lemmer 

og malkeorganer ikke var helt 

i top. 

Grand Champion-ko blev 

den seks års gamle ko Elleeta 

Skybuck Lucy efter tyren Hanoverhill 

Skybuck, og Reserve 

Champion blev Roy-koen Harvue 

Roy Frosty. Mange af de 

udstillede køer er efter kendte 

eksteriørtyre, og som bedste 

tyrefar blev udpeget Regancrest 

Elton Durham-ET, som vi også 

så flere køer efter i de besætnin- 


ger, vi besøgte de første dage. 

En anden tyr som bør nævnes 

er Stormatic, som i klassen af 

køer, der var 4 år, besatte første, 

anden, tredje, femte og syvende 

pladsen. Meget imponerende i 

et hold på 34 køer. 

Show 

Madison er et imponerende 

show. I år var der 67.000 besøgende, 

hvoraf de 3000 er gæster 

fra 90 forskellige lande. Alle 

verdens førende firmaer med 

salg af sæd og avlsmateriale 

er repræsenteret, og Norden 

var da også repræsenteret ved 

Dansire International med Anders 

Andersen i spidsen.


Nationalskuet i Cremona 

Af afkomsinspektør Jørgen Knudsen, Dansk Kvæg 

I forbindelse med World 

Classifiers Workshop i 

Cremona, Italien, blev der 

arrangeret besøg på landets 

nationalskue. Vi så et meget 

flot skue med professionelle 

udstillere, meget 

flotte dyr. 

Italien har jo også flere gange 

været helt i top på det Europæiske 

skue – så at det var gode 

køer overraskede overhovedet 

ikke. En gruppe avlere samt 

flere af kvægavlsforeningerne 

går stærkt ind for eksteriørtyre, 

og fædre samt morfædre til de 

udstillede dyr var for de flestes 

vedkommende rene eksteriørtyre 

med stor vægt på primært 

canadiske afstamninger, men 

også andre tyre, der avler særdeles 

godt eksteriør. På selve 

nationalskuet var der udstillet 

134 kvier og 117 køer. 

Cremonaskuet blev indledt 

med et juniorshow for unge op 

til 26 år, og i de klasser var der 

kun udstillet kalve og kvier. Juniorshowet 

blev afholdt for trefie 

gang, og var et nyt tiltag for 

at tiltrække nye udstillere og 

flere unge mennesker, - et tiltag 

der efter sigende har givet flere 

udstillere på de lokale skuer. 

Mønstrerne i det egentlige show 

var noget ældre og meget professionelle, 

og der var nok også 

brugt andet end blot vand og 

sæbe til at gøre køerne klar til 

4 2007 

Vinderen i Cremona blev Toc-Farm Allen Amyly. 

bedømmelse. Alt i alt et meget 

flot show, men ikke noget for 

almindelige mælkeproducenter 

eller avlere, der ikke driver det 

100 procent professionelt. 117 

udstillede køer i et land med 

1,1 million kontrollerede køer 

er da heller ikke meget. 

Køerne var inddelt i 7 hold 

med 28 i det største hold. Hos 

kvierne var der i holdet i aldersgruppen 

9-12 måneders 

udstillet hele 37 kvier. En lidt 

speciel måde at bedømme på 

Fløjkøer i de enkelte hold 

bevirkede da også at det blev 

noget langtrukkent. Det var 

således også kun de første 5 

dyr der fik en begrundelse, de 

resterende blev bare sendt ud 

efter oprangeringen. 

Samme linje i 

bedømmelserne 

Der var italienske dommere 

ved skuet, Paolo Ciceri og 

Guido Oitano, men det var dog 

mest førstnævnte der oprangerede 

køerne og derfor fun- 

All. Elisa Talent Infuocata Talent × Rubens 

Bonnyfarm Leader Lynn Leader × Belt 

Castelverde Integrity Suellen Integrity × Red Marker 

Azalea Banderas Marzia Banderas × Lee 

Sambugaro Laura Lee 354 Lee × Storm 

Toc-farm Allen Amyly Allen × Progress 

Al-Pe Doriana Quartz × Astra

Vinderkøerne med hele ”familien” af ejere, fittere, dommere og Anafi-ledelse 

gerede som dommerformand. 

Det gjorde han meget godt, og 

generelt valgte han køer efter 

nogenlunde samme linie som 

vi gør i Danmark. Der var dog 

tale om køer med betydelige 

rammer, men stadig harmoniske 

med gode ben og malkeorganer. 

Generelt var kvaliteten 

god, men i de yngre hold var 

der nogen variation, og set i 

forhold til antallet af køer ikke 

imponerende. 

De byttede plads i år 

Bedste ældre blev Allen Amyly, 

en imponerende ko som med 

sin fantastiske udstråling slog 

4 2007 

sidste års vinder Doriana. Det 

er begge nogle helt prima køer. 

Den bedste yngre blev en suveræn 

typeko, Banderas Marzia, 

foran Integrity Suellen. Marzia 

vandt helt klart på sin bedre 

type. 

Bedste kvie blev Bel Lyster 

Morena (Lyster × Gelpro). Vi 

overværede ikke bedømmelsen 

af kvierne, som foregik om formiddagen, 

men før finalen blev 

de bedste kvier præsenteret. De 

var gennemgående store, meget 

dybe og meget malkeprægede. 

At ANAFI – Italiens Holstein 

– kan stille med vinderkøer på 

de skuer, hvor de dukker op, 


er helt klart. De har køerne en 

tand bedre end i mange andre 

lande, og det var også klart på 

nationalskuet 2007. At så de 

italienske tyre knap er så fremtrædende, 

kan samtidig konstateres, 

men i en række lande 

får selv de bedste tyre jo også 

knap de samme chancer hos de 

mest interesserede udstillere.


Australien – en oplevelse 


35 personer havde en fantastisk tur over 16 dage til Australien. 

Landet er stort, - større end Europa, men der bor kun tre 

gange så mange mennesker som i Danmark, så infrastrukturen 

med veje, sundhedssystemer m.m er dyr at holde på et højt 

niveau for alle indbyggere. Landet har i de fleste områder lidt 

af tørke de seneste 7 år, og det kunne både ses og høres. 

Der er løbende de seneste år 

sket større reduktioner i produktionen 

både af animalske 

produkter såvel som af planteprodukter. 

Flere besætninger 

med mælkeproduktion, kødproduktion, 

får samt planteavl 

havde været nødt til at reducere 

den animalske produktion til 

mange steder 2/3 af normalen 

og reduktionen i planteproduktionen 

kom helt af sig selv. 

Nedbørsmængderne har været 

4 2007 

meget begrænsede, og det kan 

anføres, at vand til husholdningen 

mange steder er baseret på 

opsamlet regnvand og oplagret 

i mørke beholdere. Det fungerede 

fint, og vi blev i hvert fald 

ikke syge af det. Tilladelser til 

markvanding var af samme 

grund begrænset, - de fleste vi 

hørte til 20-25 % af den tilladte 

mængde. Men høstes skulle der, 

selv om udbytterne var små. 

Koalaen er vel sammen med kænguruen 

et af de kendteste dyr i Australien. 

De er i hvert fald dejlige at røre ved og 

meget rolige, - deres hovedspise er de 

euforiserende eukalyptus blade 

Den animalske produktion foregår stort set alle steder i 

store enheder. Mælkeproduktionen 

er med 400-500-600 køer 

eller flere, og her mødte vi en 

meget interesseret Holsteinavler, 

hvor nordamerikanske tyre 

var de absolut foretrukne. Han 

var ikke modtagelig for vores 

charme omkring totale avlsmål 

med alle egenskaber hos Dansk 

Holstein. Den modsatte type 

havde 600 køer i en stor stald 

med karussel, ingen ydelsesregistrering 

overhovedet, 10 

Familien Vigh Jensen, Arden, nød alle 

sammen tuern - her med de imponerende 

bygningsværker Operahuset og 

Habour Bridge i baggrunden.

Når vi så flokke af køer – så var de store. Her en god flok med overvejende nordamerikanske fædre. 

”Ferdinand’er” til at sørge for 

nye kalve næste år på besætningens 

køer og kvier, og han 

lage slet ikke skjul på, at den 

kommercielle tanker var ikke 

blot fremherskende men den 

eneste. Også her blev jeg af de 

øvrige deltagere belært om, at 

han var endnu længere uden 

for pædagogisk rækkevidde for 

vore informationer om kendskab 

til sundhed, reproduktion 

og avlsarbejde generelt. 

Så succesen var ikke stor set 

med markedsføringsøjne. Der 

var derimod større held hos en 

avler med Jersey og Holstein, 

men han meddelte klart, at Jersey 

var på vej ind, og at de snart 

havde eneretten i staldene. Men 

hvilke Jerseykøer. 

Turister 

Vi brugte et par dage i den dejlige 

by Sydney. Vi var på rundture, 

og her er det Utzons Operahus 

og Harbour Bridge gør 

4 2007 

størst indtryk. En tur ad Langelinie 

med den lille Havfrue 

og Amalienborg kan nok gøre 

lykke hos en flok japanere eller 

amerikanere på krydstogt med 

stop i København, men for os 

var Sydney en lige så stor oplevelse. 

Videre på vores færd så vi 

den storslåede men tørre natur, 

den olympiske landsby med 

især søde minder for kronprinsen, 

håndboldpigerne samt 

flere andre sportsfolk. 

Vores afslutning nord for Brisbane 

med tur ud i Stillehavet 

med stop ved en pontonbro 

ved Great Barrier Reef var 

fantastisk. Nok var en del af 

os kortvarigt søsyge, men at 

sejle i både med glasbund eller 

snorkle rundt i det blå hav 

var fantastisk. Os der slugte for 

meget vand ved snorklingen 

nøjedes senere med almindelig 

hundesvømning på 20 m vand. 

En fantastisk afslutning på turen. 


Hvorhen næste gang 

Holsteinfolk har altid haft lyst 

til at rejse, når tid og økonomi 

rakte til det. Det gør den tilsyneladende 

for en gruppe, idet 

flere stillede spørgsmål: Hvorhen 

næste gang. Over tre år har 

vi haft godt 160 deltagere på 

ture til New Zealand, Brasilien 

og Australien, - så derfor tager 

vi nok et sabbatår og prøver 

igen i 2009. Hvorhen – vides 

ikke endnu. 

Vi skal til den tid have en ny 

rejseleder. Arne Nielsen, tidligere 

landskonsulent, har meddelt, 

at han ikke vil stå med 

ansvaret længere på grund af at 

også hans dåbsattest bliver ældre. 

Han har på en række ture 

været en fremragende guide 

og rejseleder, og der lød fra 

turens deltagere samt fra os arrangører 

en kæmpestor tak for 

hans levende, venlige og dejlige 

måde at føre os sikkert frem i 

verden.

nde ko i 

ælk, og 

un vuniegruppe 

rdatter – 

20 medi 

stalden. 

februar 

ersigt er 

familien 

gur. Mer 

begge i 

reninger. 


KORTnyt 

4 2007 

AGRO NORD 2007 2008 

Danmarks De seks nordjyske eneste kvægfaglige SDM-avlsforeninger udstilling har afholdes været onsdag samlet 

den for at 7. marts udstikke i Messe- retningslinierne og Agrocentret for kvægudstillingen, i Aars. der 

er programsat til onsdag den 5. marts. Der er givet tilsagn 

•Alle sædsælgende firmaer og organisationer er inviteret 

fra de firmaer, der sælger sæd til de danske mælkepro- 

til at udstille afkomsgrupper. Allerede nu kan vi 

ducenter, 

fortælle, 

herunder 

at der forventes 

også Dansire 

4 – 6 grupper 

- eller hvad foreningen 

fremover skal kaldes om at deltage med afkomsgrupper. 

•Udstillingen Samtidig har er arrangørerne åben for alle, strammet der har lyst reglerne til at deltage op med 

hensyn med dyr til af hvad malkerace der skal til for at komme med grupper. 

•For Der kan første derfor gang forventes er der mulighed en god præsentation for at udstille af kvier de tyre, 

som er mest efterspurgte. 

•SDM – Dansk Holstein afholder en »stille-auktion« over 

Dagens forløb vil ikke afvige meget fra de senere år, men 

embryoner på skuet 

nye tiltag er altid velkomne, og nye ideer vil blive vur- 

•Agro deret. AGRO Nord afsluttes NORD skulle med en gerne eliteauktion være stedet over udvalgt hvor alle 

kvægbrugere avlsmateriale. kunne Der kan få udbytte til auktionen af at komme tilmeldes for kalve, at hente 

inspiration. kvier og køer efter gældende regler 

•Tilmeldingsfrist De enkelte avlsforeninger for alle kategorier har også er påtaget fredag sig den et 9. medfeansvarbruar til med sekretariatet hensyn til at få de bedste dyr frem, det 

gælder til selve udstillingen, men bestemt også til den 

•Alle medlemmer af SDM – Dansk Holstein har gratis 

afsluttende auktion, der finder sted fra kl. 19.30. Her ef- 

adgang. Billetter vedlægges i næste nummer af 

terspørger vi ikke alene kviekalve, men ser også meget 

Sortbroget Kvæg 

gerne større kvier, ligesom en enkelt eller to virkelig gode 

•Der og interessante vil blive tilbudt køer vil gratis være bustransport meget velkomne. til og fra skuet. 

AGRO Tilbuddet NORD vil har omfatte fået så de godt syd- og et navn, sønderjyske at udstillerne kvæg- af 

maskiner brugere og teknik er meget interesserede i at deltage. 

•Husk Det skyldes at læse selvfølgelig, mere om udstillingen at stort set og alle den besøgende gratis bus er 

potentielle transport kunder og at hele udstillingen afvikles over 

én i næste dag, ganske nummer vist af Sortbroget en meget hektisk Kvæg dag, men det er 

•På 

den måde, 

gensyn 

de 

til 

seks 

AGRO 

foreninger 

NORD 2007, 

bag 

hvor 

AGRO 

kvægfolk 

NORD ønsker 

møder 

at 

medvirke 

kvægfolk 

på. 

Med Jens venlig Holm Danielsen 

hilsen 

Agro Nord 2007 

Mail adresse joc@dansire.dk 

eller tlf. 99 98 97 39. 

Funkis-døtre 

med succes i 

Luxembourg 

Ved landsskuet i Luxembourg 

29.06 – 01.07.2007 var udstillet 

to døtre efter T Funkis, som 

begge kom på fløjen i deres 

hold, og den ene vandt tillige 

prisen som bedste yngre ko. 

Ejeren af denne er Pascal Vaessen, 

en af landets førende 

kvægavlere. 4 af hans køer 

vandt også konkurrencen for 

besætningsgrupper af eget tillæg. 

Med i denne samling var 

en Jocko Besne-datter, der stod 

på andenpladsen i samme hold 

som ovennævnte Funkis-ko og 

udpegedes som koen med de 

bedste malkeorganer i gruppen 

yngre køer. 

Vidste du 

om avl 

Registreringer for reproduktions-, 

lemme- og stofskiftesygdomme 

i 1. til 3. laktation 

anvendes i beregningerne af 

avlsværdital for øvrige sygdomme. 

I beregningerne indgår 

den første sygdomsbehandling 

for hver af grupperne. 

I figur 1-3 på side 61 er vist 

antal førstegangsbehandlinger/ 

100 køer, samt det totale antal 

tilfælde/100 køer opdelt på laktation 

og race.

eregningerne af avlsværdital for øvrige sygdomme. I beregningerne indgår den første 

sygdomsbehandling for hver af grupperne. 

I nedenstående figur 1-3 er vist antal førstegangsbehandlinger/100 køer, samt det totale antal 


tilfælde/100 køer opdelt på laktation og race. 

I nedenstående figur 1-3 er vist antal førstegangsbehandlinger/100 køer, samt det totale antal 

tilfælde/100 køer opdelt på laktation og race. 

1. behandlinger 

25 

Alle behandlinger 


25 

20 


Antal Antal tilfælde/100 tilfælde/100 køer køer 

20 

15 

15 

10 

10 

5 

5 

0 

Figur 1. Antal førstegangsbehandlinger/100 køer og total antal behandlinger/100 

Figur 1. Antal førstegangsbehandlinger/100 køer og total antal behandlinger/100 køer for 

køer for reproduktionssygdomme 

reproduktionssygdomme 


reproduktionssygdomme 


25 



25 

20 


Antal Antal tilfælde/100 tilfælde/100 køer køer 

0 

20 

15 

15 

10 

10 

5 

5 

0 

0 

4 2007 

Hvordan døde 

dyret? 

Nu kan du indberette om dyret 

er selvdødt eller aflivet. Husk 

også at indberette afgangsårsag. 

Begge dele er vigtig viden 

for både besætningsejer og 

kvægbruget som helhed. 

Indtil nu har der kun været én 

omsætningskode for døde dyr, 

nemlig kode 9, ”Afgang, Død”. 

Imidlertid er det vigtig viden 

at kunne skelne mellem død 

på grund af aflivning, eller om 

dyret er selvdødt. Derfor har 

vi nu fået omsætningskode 19, 

”Afgang, Aflivning”, der ligesom 

kode 9 er lovpligtig. Kode 

19 kan indtastes både i Dyreregistrering 

og KvikKoen. 

”Afgang, Aflivning” skal ikke 

anvendes til kalve, der aflives 

som spæde uden øremærke. 

Disse skal som hidtil indberettes 

i forbindelse med kælvningen, 

hvor man bruger tilstandskode 

9. ”Aflivet som spæd” 

ÅRSAGERNE TIL SELVDØ- 

DE dyr kan være andre end 

årsagerne til aflivning af dyr. 

Og med to koder for hhv. aflivning 

og selvdød er det muligt 

at sortere dødsfaldene. Det vil 

give besætningsejeren og hans 

rådgivere et mere klart billede 

af eventuelle problemer. 

HVORFOR DYRET ER AFLI- 

VET eller selvdødt er imidlertid 

også vigtigt at vide. Derfor 

bør besætningsejeren også indberette 

årsagerne til dødsfaldet. 

Årsagskoderne er lavet sådan, 

at enhver årsag kan passes ind 

i en af koderne. Det gælder alt 

fra manglende frugtbarhed til 

at dyret blev kørt over af et tog 

eller døde af alderdom. Des- 

1. lakt, SDM 






1. lakt, RDM 

1. lakt, RDM 

2.lakt, RDM 

2.lakt, RDM 

3. lakt, RDM 

3. lakt, RDM 

1. lakt, JER 

1. lakt, JER 

2.lakt, JER 

2.lakt, JER 


3. lakt, JER 


3. lakt, JER 





1. lakt, RDM 

1. lakt, RDM 

2.lakt, RDM 

2.lakt, RDM 

3. lakt, RDM 

3. lakt, RDM 

1. lakt, JER 

1. lakt, JER 

2.lakt, JER 

2.lakt, JER 

3. lakt, JER 

3. lakt, JER 

Figur 2. Antal 1. gangsbehandlinger/100 køer og total antal behandlinger/100 køer for 

Figur stofskiftelidelser 

2. Antal 1. gangsbehandlinger/100 køer og total antal behandlinger/100 

Figur 2. Antal 1. gangsbehandlinger/100 køer og total antal behandlinger/100 køer for 

køer for stofskiftelidelser 

stofskiftelidelser 

Antal tilfælde/100 køer 

25 

20 

15 

10 

5 

0 




1. lakt, RDM 

2.lakt, RDM 

3. lakt, RDM 

1. lakt, JER 

2.lakt, JER 



3. lakt, JER 

Figur 3. Antal førstegangsbehandlinger/100 køer og total antal behandlinger/100 


køer for lemmesygdomme 

lemmesygdomme


værre indberettes afgangsårsagen 

kun på 30 % af de køer, der 

går til slagtning eller er døde. 

Det bør vi kunne gøre bedre. 

Til sammenligning indberetter 

svenskerne afgangsårsag på 85 

% af køerne. For at gøre denne 

del af indberetningen lettere, 

arbejder vi i øjeblikket på en 

teknisk løsning, så afgangsårsagerne 

popper op, når koen 

udskrives af besætningen via 

Dyreregistrering eller Kvik- 

Koen. 

KORREKT OG KONSE- 

KVENT registrering vil ikke 

kun give besætningsejeren og 

hans rådgivere en mere nuanceret 

vurdering af eventuelle problemer. 

Det vil også være meget 

værdifuldt i arbejdet med at 

nedbringe dødeligheden blandt 

kalve og køer på landsplan. 

Dansk Kvæg opfordrer derfor 

til korrekt registrering af selvdød 

eller aflivning, kombineret 

med konsekvent indberetning 

af afgangsårsag på alle dyr, som 

dør på ejendommen, og på alle 

hundyr, der afgår til slagtning. 

Ole Klejs Hansen 

Ydelsestal 

fra Sverige 

2006-07 

Aldrig er der sket en større 

nedgang i kontrolforeningsvirksomheden 

end i det netop 

afsluttede år, oplyser tidsskriftet 

”Husdjur”. 747 besætninger og 

21.000 færre køer. Den mindste 

tilbagegang er sket i region 

Halland, der som sædvanlig 

er førende m.h.t. kg EC-mælk, 

med en fremgang fra i fjor på 

105 kg nu næsten 10.000 kg! 

Helt nøjagtigt 9.916 kg. 

4 2007 

Ydelsen i Sverige 2006-07: 

Antal 

besætninger 

Siden 1997 er SLB’s mælkeydelse 

steget 1.295 kg, medens der 

har været en fremgang på 47 kg 

fedt og 50 kg protein. 

Israel 

- en ukendt 

verdensmester 

Antal 

køer 

Er Israel et Holstein-land? Det 

er blandt de førende i verden 

m.h.t. ydelse, holdbarhed og 

sundhed, som landets avlsprogram 

særligt satser på. 

I 2006 ydede 77.334 Holsteinkøer 

i Israel i gennemsnit 

11.506 kg mælk med 3,52 % 

fedt og 3,14 % protein. Det er 

en verdensrekord! Oven i købet 

er den gennemsnitlige alder 

ved 1. kælvning kun 24 måneder, 

og trods det særdeles varme 

klima var sidste års celletal 

ikke højere end 224.000. 

I den internationale Holsteinindustri 

er Israel ikke særlig 

fremtrædende, selvom den israelske 

Holsteinko er i verdensklasse, 

men den ligner heller 

ikke det billede af den moderne 

Holsteinko, andre lande har. 

Flertallet af de jødiske nybyggere, 

der kom til landet fra 

1949, havde ingen landbrugsuddannelse 

eller –baggrund. 

Det bevirkede et netværk af 

Kg 

EC-mælk 

% 

fedt 

% 

prot. 

Gns. antal 

køer 

pr. bes. 

Hele landet 5.465 298.143 9.410 4,15 3,44 54,5 

2005-2006 6.212 318.984 9.283 4,15 3,41 51,3 

SLB 

% af alle 

(Holstein) 148.882 9.718 4,00 3,41 49,4 

2005-2006 159.616 9.645 4,03 3,35 49,9 

bedrifter, videnskabsinstitutter, 

en national stambog, avls- og 

veterinærprogrammer, et antal 

foderstoffirmaer og offentlige 

tilskud. 

Af alle ydelseskontrollerede 

køer står 61 % i kibbutzer, som 

alle er medlemmer af stambogsselskabet/avlsforeningen. 

På 167 kibbutzer findes i gennemsnit 

330 køer. De øvrige 31 

% af køerne står i familiebrug, 

hvor 75 % er stambogsmedlemmer. 

Gennem årene har regeringen 

støttet moderniseringen af 

bygninger, så næsten alle køer 

nu huses i åbne stalde med fast 

gulv. De fleste mælkeproducenter 

indkøber foderet i TMRform. 

I den israelske avlsfilosofi er der 

ikke megen plads til den enkelte 

ko og dermed heller ikke 

til eksteriøravl. Selvom alle tyremødre 

eksteriørbedømmes, 

er der ingen planer om at inddrage 

eksteriør i totalindekset, 

som består af 57 % ydelse, 13 

% yversundhed og 30 % brugsegenskaber. 

Landets eneste insemineringsvirksomhed 

udfører 99 % af insemineringerne, 

og over 90 % 

sker med afprøvede tyre. Indavlsprocenten 

er under 3,125. 

Med disse avlsprincipper kan 

det ikke undre, at den israelske 

Holsteinko er en speciel type

– middelstor og –dyb, med vigende 

lænd og hældende kryds, 

noget kroget has, men passende 

knoglebygning, noget kort 

foryver, middelhøjt bagyver. 

Yverstørrelsen står i forhold til 

mælkeydelsen. 

(Kilde: Holstein International) 

Omorganisation 

af kvægavlsvirksomheden 

i 

Frankrig 

Som følge af en ændring i den 

franske husdyrlov, den har været 

gældende siden omkring 

1950, er der siden 1. januar 

2007 sket flere fusioner indenfor 

seminvirksomheden i 

Frankrig. 

Indtil denne dato var seminforeningerne 

forpligtet til at betjene 

alle racer i deres område. 

De havde eneret på arbejdet, 

og sædlager hos kvægbrugere/ 

ejerinsemineringer var ikke tilladt. 

Men den gamle lov var i strid 

med EU-reglerne, og nu er der 

så frit marked og mulighed for 

konkurrence. Dette har bevirket, 

at der er opstået 4 nye seminvirksomheder, 

som det ses 

af nedenstående. 

4 2007 

De mest 

benyttede 

tyre i Holland 

2006-07 

Nøjagtige tal for antal 1. insemineringer 

i Holland fra den 

01.09.06 – 31.08.07 foreligger 

endnu ikke, men i VEETEELT, 

oktober 07, er publiceret resultater 

for de mest benyttede tyre, 

og det nævnes, at der er sket en 

tilbagegang i det samlede antal 

insemineringer på 2,6 procent. 

I følgende tabeller er medtaget 

hjemlige tyre med mindst 

20.000 og sædimporttyre med 

mindst 3.000 insemineringer. 

Tabel 1. Holsteintyre i Holland 

Delta Olympic 76.488 

Beverlake Louson 35.323 

Delta Paramount 32.654 

Himster Grandprix 31.361 

Apina Fortune 29.948 

Lucky Mike 27.914 

Delta Onedin 27.567 

Holim Rafael 26.697 

Delta Canvas (RF) 20.559 

Tabel 2. Sædimporttyre 

Mascol 7.536 

Talent (RF) 6.592 

Zesty 5.565 

Emil II 3.377 

Garrison 3.323 

Starleader 3.084 

Seminvirksomhedens 

navn 

Genes Diffusion 

Antal 

1. insemineringer 

Holstein Alle racer 

Andel i % Antal ungtyre 

(af Holstein) (Holstein) pr. år 

Optimal 985.000 1.962.716 45,7 255 

Creavia 686.450 1.294.591 31,9 250 

Amélis 337.072 603.690 15,7 100 

Dynam’is 143.778 287.517 6,7 85 


Blandt de hollandske tyre er 

der et par stykker, der måske 

kan synes at være lidt for ”gamle 

bekendte” til at være aktuelle 

i så høj grad som tallene giver 

udtryk for. Sædimporttyrene er 

alle velkendte i dansk Holsteinavl. 

Som et kuriosum skal nævnes 

at RH-tyren Kian, som jo også 

er brugt herhjemme, i det sidste 

år tegner sig for godt 61.000 1. 

insemineringer, deraf ca. halvdelen 

til sortbrogede køer! 

Mælkeproducent, 

avlsentusiast 

og formand for 

USA’s Holsteinstambog 

”Vi er en familiebedrift, men 

med 12.000 stykker kvæg og 

5.500 ha.” Disse ord kommer 

fra Doug Maddox, Maddox 

and Ruann Dairy, Californien, 

i et interview med Jaap van 

Knaap, VEETEELT. 

Videre siger Maddox: ”Det er 

vigtigt at se fremad. I 1970’erne 

var vi de første med selvkørende 

fodervogn, sengestald 

og selvlukkende fanggitter, og 

i 1982 de første, der etablerede 

en bedrift med 4.000 dyr.” 

Udover mælkeproduktionen 

(og vin- og mandelproduktion) 

har Maddox siden 1974 ejet firmaet 

Golden Genes, som dels 

afprøver tyre fra egen besætning, 

dels eksporterer avlsdyr 

og embryoner til især Sydamerika. 

”Mere end 25.000 dyr med 

prefixet Ruann er solgt herfra. 

I fjor solgtes 2.500 tyre til avl, 

og i år regner vi med 1.100 ægtransplantationer. 

Før tyrene sælges nedfryses år-


ligt 500 sædportioner fra hver 

af de tyre, Maddox har størst tiltro 

til, hvorefter hver tyr lukkes 

ind til en flok køer på 120 stk. 

Hvis døtrene viser sig tilfredsstillende, 

påbegyndes sædsalg, 

men denne fremgangsmåde 

anerkendes ikke fuldgyldigt 

m.h.t. officielle avlsværdital, 

hvilket dog ikke anfægter Maddox. 

”Vi sælger 10.000 portioner 

sæd om måneden til lokale 

kvægbrugere og 50.000 til Sydamerika.” 

Som nyvalgt formand for stambogsselskabet 

gør Maddox sig 

sine overvejelser om fremtiden. 

”Jeg ser det som min opgave 

at skabe sammenhold. Mælkeproduktionssektoren 

står 

overfor et vendepunkt. 94 % 

af forbruget kommer fra Holstein 

og 1.500 bedrifter af vores 

størrelse kunne forsyne hele 

USA. – Men ønsker vi sådan en 

udvikling? En nedgang i antal 

besætninger bør også bekymre 

stambogsselskabet.” 

Kvægavl 

i Tyrkiet 

Ved EHRC-konferecen i år fik 

Tyrkiet overdraget formandsskabet 

og dermed værtsskabet 

for næste konference, som jo så 

afholdes i Tyrkiet 2009. 

Det synes derfor interessant 

at viderebringe nogle oplysninger 

fra Tyrkiske Kvægavleres 

Nyhedsbrev, august 2007, 

hvor redaktøren bl.a. skriver, 

at organisationen har forsøgt 

at være mere aktiv end tidligere 

på det internationale område. 

På EHRC-sekretærernes møde 

i Estland september 2006 tilbød 

Tyrkiet at være værtsland i 

2009, og dette tilbud er altså nu 

accepteret. Desuden har landet 

4 2007 

deltaget i møde i Den internationale 

Komite for ydelseskontrol 

og skulle også med til 

Workshop for harmonisering 

af kvægbedømmelse i Polen i 

september. – I øvrigt megen ros 

til årets EHRC-møde. 

Den næsttalrigeste race er 

Men nu nogle tal: 

Antal registrerede 

besætninger: 1.242.050 

Antal 

registrerede dyr: 4.399.975 

Antal 

registrerede køer: 3.019.816 

Antal registrerede 

sortbrogede køer: 2.582.005 

Procent 

sortbrogede køer: 56,68 

Brunkvæg med knap 18 % og 

herefter Simmental med knap 

10 % af samtlige. 

Følgende tabel viser antal laktationer 

og mælkeydelsen for sortbrogede 

i en 10-årig periode. 

År 

Antal 

Kg mælk 

laktationer 

1996 6.567 5.553 

1997 7.862 5.980 

1998 9.103 6.121 

1999 10.361 6.086 

2000 14.394 6.070 

2001 22.732 5.961 

2002 32.555 5.808 

2003 53.260 5.773 

2004 80.559 5.795 

2005 106.353 5.828 

Ændringer i avlsforanstaltninger 

for Italiensk 

Holstein 

Anafi - den italienske Holsteinorganisation 

har besluttet 

at følge opfordringen fra den 

europæiske arbejdsgruppe vedrørende 

harmonisering mellem 

landene og ændret vægtene for 

bidraget til helhedskarakteren 

for eksteriør, som herefter er: 

Rammer 20 %, ”Dairy Strength” 

20 %, Lemmer og klove 20 % og 

malkeorganer 40 %. 

Endvidere er grænsen for maximumpoints 

for køer hævet, 

så den nu er 88 i 1. laktation, 

90 i 2. laktation, 93 i 3. laktation 

og 95 i 4. laktation, og i 5. 

laktation højst 97 points. 

En vigtig beslutning er taget 

med indførelse af krops-kondition 

i bedømmelsen, hvor 

denne egenskab erstatter malkepræg 

i den genetiske vurdering 

af frugtbarhed. 

Ved døtregruppebedømmelsen 

er der sket en stramning, 

hvorefter der kræves mindst 

30 døtre i 30 besætninger og 

ydelse i 120 dage for beregning 

af avlsværdital. For sædimporttyre 

vil der fremtidig kun blive 

brugt Interbull-typeindeks. 

(Kilde: Tidskriftet Bianco Nero) 

Ydelsesresultater i Holland 

I Holland indgår 17.557 besætninger 

i ydelseskontrollen, og 

besætningsstørrelsen er 70 køer. 

Siden 2003 er ydelsen steget med 

År 

Antal 

køer 

Mælk 

kg 

Fedt 

% 

26 kg fedt+protein, og besætningsstørrelsen 

er de 4 år vokset 

med 7 køer. Holstein køernes 

ydelse er angivet i tabellen. 

Fedt 

kg 

Prot 

% 

Prot 

kg 

F+P 

kg 

2006-07 588.973 9.651 4,34 419 3,48 336 755 

2005-06 600.908 9.500 4,36 414 3,49 332 746

EM i mønstring 

2007 

Af Christian Pedersen, Skjern 

EM i mønstring 2007 i Belgien 

begyndte for de to hold på hver 

fem personer, der skulle repræsentere 

Danmark, den 28. september. 

Her satte de deltagende 

unge mennesker sammen med 

”holdleder” Mette Bech kursen 

mod den belgiske by Battice, 

hvor EM-skolen skulle foregå. 

Efter en god, men lang tur, ankom 

vi hen på aftenen til Battice, 

hvor vi lidt som en overraskelse 

allerede blev splittet 

op i grupper og henvist til de 

belgiske værtsfamilier, som vi 

skulle overnatte hos de kommende 

dage. Allerede her blev 

det spændende. Ikke blot at se 

stedet man skulle overnatte, 

men i det hele taget det at kommunikere. 

For dem som ikke 

De to teams fra Danmark ved EM i Battice 2007 

4 2007 

UNGDOMSforeningerne 

ved det, taler man hovedsagelig 

FRANSK i dette område af Belgien. 

Og med vi danskere, der 

var fattige på franske gloser, 

måtte der for fleres vedkommende 

anvendes alternative 

kommunikationsformer. 

Onsdag den 29. var første dag 

på skolen, hvor der om formiddagen 

var udlevering af kvier 

og velkomst for de 155 deltagere. 

Over middag var det allerede 

tid til WORKSHOP 1, 

som gik ud på, hvordan kvierne 

skulle vaskes, og hvordan man 

skulle rede en ordentlig madras. 

Med meget beskidte kvier 

og vand, der kun kom ud af en 

kold slange, gik tiden hurtigt, 

og efter nogle timer blev det tid 

til WORKSHOP 2, hvor vi først 

skulle lære, hvordan en kvie 

skal fodres op til fremvisning i 

ringen, og hvilke rutiner der er 

før, under og efter et dyrskue. 

Torsdag den 30. gik vi allerede 

i gang ved 5.30-tiden med at 


vaske og udbygge madrassen. 

Det var nødvendigt at begynde 

tidligt, så de langhårede 

kvier kunne nå at tørre inden 

WORKSHOP 3, der bestod af 

klipning. Ved klipningen var 

der især fokus på to punkter, 

nemlig overlinien og ”underlinien” 

eller måske mere forklarende 

det at få kvien til at se dybere 

ud, som gøres ved at lade 

de lange hår ved maven blive 

siddende og i stedet klippe dem 

i form, alt efter hvor kvien er 

stærk og svag. Klipningen var 

blot en grundig introduktion, 

så vi selv senere kunne komme 

i gang med at klippe. 

Umiddelbart efter fulgte nemlig 

WORKSHOP 4. Her fik vi en 

introduktion i mønstring med 

de regler, vi senere på ugen ville 

blive bedømt efter. Der var også 

tid til at trække med de kvier vi 

var tildelt, mens instruktørerne 

gav gode råd. Her kunne også 

diskuteres regler, og hvordan


man skulle forholde sig i specifikke 

situationer, hvad der var 

meget lærerigt. Selvom det allerede 

nu kan lyde som en travl 

dag, var vi kun kommet til middag, 

og efter et måltid startede 

WORKSHOP 5, hvor vi skulle 

lære, hvordan man i Belgien 

vægter de forskellige delegenskaber 

hos køer og kvier, og 

dermed hvordan man skal oprangere. 

Som et praktisk aspekt 

til dette blev vi kørt ud til en 

nærliggende gård, hvor 2 hold 

kvier og 5-6 hold køer var klippet, 

vasket og linet op i hold. 

Her skulle vi oprangere dyrene 

og efterfølgende kommentere 

og begrunde vores valg. 

Fredag den 31. begyndte vi dagen 

endnu tidligere end den 

foregående med rutinerne, da 

der med klipning og træning 

var rigeligt at se til. Dette gik 

hele formiddagen med, og efter 

middag var det tid til WORK- 

SHOP 6. Marketing er måske 

ikke lige det første man forbinder 

med et EM, men netop det at 

kunne markedsføre sin besætning 

gennem de rigtige kanaler 

og med det rigtige materiale til 

de passende målgrupper, var 

der lagt en del vægt på. Dette 

var meget teoretisk baseret, og 

som en forlængelse heraf skulle 

vi også arbejde sammen med 

en professionel ”ko-fotograf ”. 

Fredag nat skulle personer fra 

hvert hold overnatte sammen 

med kvierne. Dette for at sætte 

os ind i de rigtige rutiner ved 

et dyrskue, og det kom egentlig 

også meget belejligt, da de der 

endnu ikke var færdige med at 

klippe deres kvie kunne klare 

den sidste finish. 

Lørdag den 1. begyndte for 

dem der overnattede hos kvierne 

allerede sidst på natten, hvor 

rutinerne omkring vask og ma- 

4 2007 

dras blev foretaget. Konkurrencen, 

hvor der udelukkende blev 

bedømt efter mønstring, begyndte 

nemlig allerede kl. 8.30. 

Ved mønstringskonkurrencen 

Der blev klippet på livet løs 

blev vi delt op efter alder, i hold 

med omkring 10-15 personer 

i hvert. Her blev alle rangeret 

op, og nummer 1 og 2 i hvert 

hold gik videre til en semifinale. 

Fra de to danske hold 

var to personer repræsenteret i 

denne semifinale. I semifinalen 

valgte dommerne ca. en tredjedel 

ud, som skulle fortsætte 

i finalen, hvor der desværre 

ikke var dansk deltagelse. Efter 

endt mønstring, med en irer 

som vinder, blev vi igen sat på 

arbejde. Denne gang lød opgaven 

på, at vi skulle oprangere et 

hold på otte kvier og nedskrive 

begrundelser. Resultaterne ville 

tælle med i den samlede konkurrence. 

Om aftenen var der 

barbecue, hvor værtsfamilierne 

var inviteret, og vi fik mulighed 

for slappe af og feste lidt. 

Søndag den 2. Sidste dag, og 

dagen da kvierne skulle i ringen 

til kvie-dyrskue, hvor der 

udelukkende ville blive set 

på eksteriør og klargøring. 

Den eksteriørmæssige placering 

tæller rimelig meget i det 

samlede pointregnskab, hvad 

der godt kan virke lidt urimeligt, 

når det er nogle tilfældige 

kvier vi bliver tildelt, og især 

når deltagerne fra Belgien har 

mulighed for selv at medbring 

en kvie. Vi kan da heller ikke 

påstå, at vi var alt for heldige, 

når man så på kvierne hos de 

to danske hold. Generelt set 

blev de placeret i bunden af 

deres respektive hold, hvor en 

enkelt dog sneg sig med i finale, 

som også i denne konkurrence 

bestod af de to bedst placerede 

kvier i hvert hold. 

Efter dyrskuet blev ringen invaderet 

af Holsteinkøer, da EMskolen 

bliver afholdt i forbindelse 

med det lokale dyrskue. 

Her blev vi også sat på arbejde, 

da vi igen skulle oprangere et 

hold køer og nedskrive vores 

begrundelser. Disse skulle også 

afleveres og ville ligesom alt 

andet tælle med i det samlede 

resultat.

Ved finaleparaden blev forskellige 

vindere hædret, og de første 

20 blev oprangeret. Af danske 

resultater kan nævnes Morten 

Lyngsø Jørgensen, der overraskende 

”især for ham selv” blev 

nummer to i dommerkonkurrencen 

med køer. Endelig var 

der også to danskere placeret 

i top 10 i den samlede stilling. 

Om kvinderne er det stærkeste 

køn vil jeg helst ikke udtale mig 

om, men det var i hvert fald en 

realitet, at det var holdenes to 

piger Hanne Væver og Astrid 

Nørgaard der var at finde på 

disse pladser, som henholdsvis 

nummer 9 og 7. 

Turen hjem gik godt, med kun 

enkelte pauser, og hen på natten 

nåede folk hjem efter en 

veloverstået og utrolig god tur, 

som var en stor oplevelse med 

mange gode minder. 

(forkortet af redaktionen) 

Top-fitting 

2007 

Mandag morgen klokken 11, 

for nogle første dag i efterårsferien, 

ankom vi til Nyeng hos 

Mette Bech og Martin Brag 

Christiansen, hvor kurset skulle 

holdes, og hvor Ditte Nørgaard 

og Søren Christensen tog 

imod os. 

Vi blev inddelt i tre grupper efter 

alder, - deltageralderen gik 

fra ti år og op til de nogle og 

tyve. 

De yngste begyndte med bedømmelsesdelen, 

de mellemste 

med at klippe og de ældste 

med at vaske. Vi havde gang i 

to hedvandsrensere, børster og 

sæbe. Derudover var det knofedt, 

der klarede det. Vi var så 

effektive at det lokale vandværk 

næsten ikke kunne levere vand 

4 2007 

nok og hurtigt nok, men inden 

længe var der da en ordentlig 

flok kvier i alle størrelser der 

var klar til at gå videre i processen. 


hold skulle vi fortælle om vores 

begrundelse for oprangeringen, 

hvorefter Søren Christensen 

fortalte og begrundede sin 

oprangering - altså facitlisten. 

Thomas prøver at blive lige så dygtig som fader Erik til at bedømme køer 

Derefter skulle vi ”ældre” have 

instruktion i principperne for 

mønstring. Vi begyndte helt 

fra bunden med, hvordan man 

kommer ind i ringen og hvordan 

man samarbejder med dyret 

og dommeren. Der var også 

et par nye ting, bl.a. omkring 

opstilling. Da vi havde gennemgået 

det mest grundlæggende, 

hentede vi et hold ældre 

køer, der skulle præsenteres 

som det afsluttende hold for de 

yngste, som havde været i gang 

med at lære noget om bedømmelsen 

af køer. 

Herefter var det vores tur til at 

lære noget om bedømmelse. Vi 

begyndte med et hold førstekalvskøer. 

Søren Christensen 

fortalte, hvad man ser efter på 

en ko og, hvad der vægtede 

mest i forhold til de øvrige ting 

på koen. Der var i alt tre hold 

køer, som skulle bedømmes. 

Når vi havde oprangeret et 

Lad os bare sige at nogle havde 

mere succes med denne del af 

kurset end andre, men vi nævner 

ingen navne. 

Ved klipningen fandt de fleste 

af os sammen to og to om en 

kvie. Ditte Nørgaard forklarede, 

hvordan hun plejede at 

begynde klipningen og viste de 

første trin i at skabe overlinien. 

To dage 

Næste morgen kl. 6.30 blev alle 

vækket og kl. 7 gik det igen om 

til Nyeng. Her fik alle trukket 

deres kvie ud og fik dem klatvasket, 

hvis de kunne nøjes 

med det. Mens kvierne tørrede, 

var der tid til morgenmad, og 

herefter gik alle i gang med at 

færdiggøre deres dyr. Der var 

tilknyttet en instruktør til hver 

gruppe, så man vidste hvem 

man skulle spørge til råds i den 

vanskelige proces med at få dyrene 

klippet perfekt.


Da alle var færdige, havde vi 

mønstringskonkurrence på 

tværs af alle deltagere, hvor vi 

blev opdelt i to grupper. Det 

satte et flot punktum for to dages 

arbejde, men inden vi forlod 

Nyeng stod den på pizza, 

hvilket faldt i alles smag. Derefter 

havde vi en kort evaluering 

af kurset og fik sagt tak og farvel 

til hinanden. 

Gentagelse gerne 

Vi vil benytte lejligheden til at 

sige tak til de naboer der sørgede 

for forplejningen til os, og 

selvfølgelig tak til holdet bag 

kurset. Det var virkelig en succes 

som vi håber vil blive gentaget. 

Og sidst men ikke mindst 

tak til Mette og Martin for lån 

af så mange og gode dyr og 

for lån af faciliteterne. Og tak 

til sponsorerne (SDM-Dansk 

Holstein og Dansire) for jakker 

og andre ting vi fik - black 

+ clear magic, børste og harpikspulver 

så vi kunne komme 

hjem og øve os for at være klar 

når mønstringssæsonen står 

for døren. Alt i alt et kursus der 

kan anbefales til andre at deltage 

i både for læringsdelen og 

for det sociale. 

Camilla Givskov Petersen 

og Jens Rasmussen 

Top Fitting 

2007 

– de yngste 

Det var et rigtigt fint og lærerigt 

kursus. Det var sjovt at prøve at 

bedømme selv og at klippe og 

mønstre dyrene. 

Vi mødte op mandagen i efterårsferien 

kl. 11 på Nyeng, 

hvor vi blev budt velkommen 

og præsenteret for hinanden. 

4 2007 

Så blev vi opdelt på de forskellige 

hold efter alder, og vi skulle 

også vælge en makker, som vi 

ville klippe og mønstre et dyr 

sammen med. Ved aftenstid 

tog vi alle over på en naboejendom, 

hvor vi spiste aftensmad 

og hyggede os med slik og sodavand. 

Det blev sent, før de 

sidste faldt i søvn. 

Næste dag stod vi op i god tid 

og blev kørt tilbage til Nyeng, 

hvor vi fandt vores klippede dyr 

frem og vaskede det. Derpå fik 

vi morgenmad. Tirsdagen var 

spændende med den endelige 

bedømmelse med en dommer. 

Nye venner 

Kurset har været et særdeles 

godt og vellykket arrangement. 

Man mødte mange andre med 

samme interesser som en selv, 

og fik nye bekendtskaber. Vi 

fik alle afskedsgaver i form af 

en flot jakke med logoet ”Top 

Fitting” bagpå. Vi sluttede af 

med middagsmad, og kurset 

var forbi kl. 14. Vi håber ikke, 

at det var sidste gang, der bliver 

arrangeret et sådan kursus. 

Mads Olsen 

& Frederik Andersen 

Team Future 

Breeders 

Besætningsbesøg samt generalforsamling. 

Onsdag den 12. december 

kl. 19.30 har vi et spændene 

besætningsbesøg samt generalforsamling 

i Team Future 

Breeders. Vi besøger Niels 

Nørgaard, Østerkæret 10 i Nørbæk. 

Hos Niels skal vi se 143 

højtydende Holsteinkøer som 

har en gns. ydelse på 11.512 

kg mælk. Køerne bliver malket 

med 3 Lely-robotter hvoraf 

den ene netop er blevet installeret. 

Besætningen har et meget 

højt avlsmæssigt niveau og der 

er flere kontraktkøer til både 

ind- og udland i besætningen. 

Familien Nørgaard er også flittig 

udstiller på diverse dyrskuer 

med flotte resultater. Efter at vi 

har været ude og se stalden vil 

vi afslutte aftenen med generalforsamling 

med tilhørerne 

gløgg og æbleskiver. Så kom ud 

og se en rigtig veldrevet kvæggård 

og vær med til at vælge 

nye bestyrelsesmedlemmer i 

foreningen. Så fyld bilen op og 

kom til et spændende arrangement. 

Louise Frisk Nielsen 

Team Ringkøbing 

Afholdte 

arrangementer: 

Den 25. september indledte 

vi sæsonen hos Lars Remme i 

Sørvad. Vi så en meget veldrevet 

bedrift med 180 økologiske 

køer, både RDM og SDM-DH. 

Aftenen omhandlede tyrevalg 

til de forskellige køer og Kvægavlsforeningen 

Dansires insemineringsplan. 

Til det fik vi 

hjælp af avlsrådgiver Thomas 

Lind. Vi blev opdelt i hold og 

skulle finde netop den tyr der 

passede til de køer som var 

trukket frem, ud fra de 3 tyre 

vi havde til rådighed. De fleste 

kunne ihvertfald konkludere at 

insemineringsplanen er et meget 

nyttigt værktøj i kvægbrugerens 

travle hverdag, da det 

ikke er nemt selv at tage højde 

for det hele. Aftenen sluttede 

med kaffe og gennemgang af 

insemineringsplansprogrammet.

Kommende 

arrangementer: 

Den 20. november kl.19.30 besøger 

vi Torben Brødbæk, Udholmvej 

3, Hodsager, Aulum, 

der driver et økologisk landbrug 

på vej til 240 køer.Han 

har netop bygget til og lavet om 

fra dybstrøelse til sengebåse. 

Denne aften drejer det sig om 

Kvægavlsforeningen Dansires 

udvælgelse af tyremødre. 

Avlsleder for SDM-DH Lars 

Nielsen kommer og fortæller 

hvordan de ser på det. 

Den 22. januar kl.19.30 besøger 

vi Dueholm Holstein, Dueholmvej 

2, Skive. Denne aften 

kommer Søren Ernst Madsen 

og fortæller om reproduktion 

ved kvier. 

Sidst men ikke mindst er det 

i år Team Ringkøbing der er 

vært for ungdomsårsmødet. 

Det foregår den 2. februar 

med spejdercenteret Trevældgård 

ved Vinderup som udgangspunkt. 

Formiddagens teoretiske indlæg 

er det Anderstrup, der vil 

fortælle om avl på topniveau 

og hvad der skal til for at blive 

deroppe. 

Efter middag går turen til Familien 

Wiersma, hvor vi ser 

deres nye løsdriftsstald og 

ser hvordan det går med miss 

Aulum og hendes andre ko` lleger 

i den nye lidt utraditionelle 

stald. Vi skal blandt andet også 

se hvordan det går med ”investeringen” 

fra Agromek sidste 

år. Dagen sluttes selvfølgelig af 

med et brag af en fest og der er 

mulighed for overnatning for 

alle. 

4 2007 

West Breeders 

Seneste afholdte arrangementer: 

Søndag den 16. september stod 

vi med en grill hos Per Nørholm 

Jensen og familie, Korskroen 

ved Varde. Dette var i forbindelse 

med, at der blev afholdt 

Åbent Landbrug på gården. 

Vi havde en særdeles god dag, 

hvor der blev solgt en masse 

pølser, sodavand og brød. Ar- 


rangementet tiltrak et stykke 

over 1.000 personer, så det var 

en rigtig god dag. Det var hovedsageligt 

byfamilier der kom 

og spurgte meget om landbruget 

og om hvordan hverdagen 

var på en gård. Det var særdeles 

spændende at høre hvordan 

byboer opfatter landbruget. 

Overskuddet fra salget skal 

gå til foreningen. Jeg vil gerne 

på West Breeders vegne sige 

en stor TAK til Per og familie 

fordi vi måtte komme hos jer, 

Formand Hielke Wiersma 

Carsten Lindberg 

Henrik Lindberg 

Michael Wang Pedersen West Breeders har gang i grillen og snakken hos Wiltink, Debel


samt til de frivillige som ydede 

en stor indsats ved og før arrangementet. 

Tirsdag den 2. oktober afholdt 

vi arrangement hos Der i Debel 

I/S, Outrup ved Varde. På 

gården er der 240 rigtig gode 

SDM-DH og nogle rødbrogede 

køer. Vi begyndte med, at Hendrink 

Wiltink kort fortalte os 

om den meget veldrevne gård, 

hvorefter han fortalte om nogle 

af de køer der var sorteret fra 

i dagens anledning. Blandt andet 

var den rigtig gode kofamilie 

som er i familie med Jerom 

sorteret fra, hvor der var en ko 

som var den højstydende DRH 

på AGROMEK. 

Aftenens tema var arvelige 

sygdomme hvor Erik Haahr 

Pallesen holdt et rigtig godt 

indlæg om hvordan de nedarves 

og hvilke der er. Jeg vil 

gerne på West Breeders vegne 

sige TAK til Der i Debel I/S 

fordi vi måtte komme ud og se 

jeres veldrevne landbrug, samt 

til Hendrink og familie fordi 

i lagde stue til kaffen. Derudover 

også en TAK til Erik Haahr 

Pallesen for det gode og 

spændende indlæg. 

Jens Rasmussen 

4 2007 

SDM Vendsyssel 

100.000 kg mælk 

I/S Lieuwes, Allingdamvej 147, 

Hirtshals 

35354-01104 (Fatal x B Mountain x R 

Leadman). Gns. 8,1 år: 13.157 mælk, 

417 kg fedt, 401 kg protein. 

I/S Kærgaard 

38041-01406 (HJ Vogd x HJ Brag x 

Kingway Ev). Gns. 11,1 år: 9.269 kg 

mælk, 430 kg fedt, 314 kg protein. 

Martin Brag Christiansen, Degnbølvej 

168, Hjørring 

34320-01150 (D Astre x Astro Jet x 

Chairman). Gns. 10,1 år: 10.117 kg 

mælk, 367 kg fedt, 318 kg protein. 

Mads Fjordside 

LANDETrundt 

SDM Nordjylland 

100.000 kg mælk 

Erik Bjerregaard, Hobrovej 44, 9500 

Hobro 

40749-00722 (SK Flex x NJY Hubert) 

Gns. af 10,0 år: 10.260 - 4,33 - 444 - 

3,17 - 325 - 769 

Oosterhof I/S, Veggerbyvej 70, 9541 

Suldrup 

32827-04597 (VE Agi x Fedal Bast) 

Gns. af 9,7 år: 10.466 - 4,03 - 421 - 

3,31 - 347 - 768 

Oosterhof I/S, Veggerbyvej 70, 9541 

Suldrup 

32827-04727 (NJY Hubert x Fedal 

Toft) 

Gns. af 8,5 år: 11.887 - 3,66 - 435 - 

3,40 - 404 - 839 

Jørgen Buur Pedersen

Bøje Pedersen, Fuglegårdsvej 1, 9510 

Arden 

30000-02915 (T Ibrahim x VE Otto) 

Gns. af 9,0 år: 11.157 - 3,48 - 388 - 

3,21 - 358 - 746 

SDM 

Vesthimmerland 

Kimbrerskuet 2007 

I begyndelse af oktober åbnede 

Messecentret og Agrocentret 

dørene for Kimbrerskuet. Skuet 

fik et særdeles tilfredsstillende 

forløb, hvor det som sædvanlig 

var forbrugeraftenen, der trak 

et stort publikum til. I år serveredes 

der et gratis måltid mad 

for 1700 gæster. Disse fik en fiskeanretning, 

Årets tyr måske ved første 

eftertanke Men det sluttede en noget ikke ualminde- hermed 

lig for ret familien at servere fra Aslundgaard. i forbindelse 3 

med syd- et og dyrskue. sønderjyske tyre var i 

konkurrence om titlen Årets 

Fisk tyr. Tyrene og Fritid havde samme på S-in- 

landbrugsmesse 

deks-niveau, – toppen, men ved 

Nu afstemningen er det imidlertid blandt sådan, årsmøde- at 

det deltagerne udvalg, var der der tilrettelægger meget stort 

denne flertal aften, for V allerede Gottorp. et Så lille Svend års 

tid Nørgaard før skuet gik afvikles, endnu samles engang for 

at med finde glæde på en frem arbejdstitel. på gulvet for Når at 

den modtage er fundet hyldesten frem og for accepte- Årets tyr 

ret, – V går Gottorp. planlægningen i gang. 

Titlen blev ”Fisk og Fritid”, 

hvilket forklares med, at der i 

Himmerland er virkelig mange 

vandområder, foruden åer og 

bække har vi den fantastiske 

4 4 2007 2006 

Limfjord tæt på. Landbruget 

har et ansvar for udledningen 

af næringsstoffer til disse vandløb, 

og op gennem årene er vort 

erhverv bestemt ikke blevet 

omtalt smigrende af alle, netop 

med baggrund i udledningen 

af næringsstoffer. 

Derfor var det rart at høre, at 

en repræsentant fra fiskerne 

fortalte, at vandløbene de senere 

år var blevet renere, endda 

i sådan en grad, at der de fleste 

steder ikke længere var behov 

for at udsætte fiskeyngel. 

Det er en af forudsætningerne 

for denne aften, at gæsterne 

skal have reel information, 

samtidig med at oplysningerne 

bliver serveret på en letfordøjelig 

måde. 

Også plads til et 

godt dyrskue 

Om selve dyrskuet er det værd 

at notere sig, at de to yngre 

dommere, Flemming Pedersen 

og Klaus Kristiansen udførte et 

godt arbejde. De udtrykte begge 

stor tilfredshed med køernes 

kvalitet, ikke mindst de ældre 

køer. Som sædvanlig begyndte 

dagen Respekt med for besætningskonkur- arbejdet 

rence, At være hvor ejer den af Årets endelige Avlsko afgø- eller 

relse opdrætter blev knivskarp, af Årets tyr idet er en der stor 

var ære tre og grupper, glæde for der de få udskilte besæt- 

sig. ninger, Det som var en opnår meget dette. ensartet Det er 

vindergruppe, vigtigt at påpege, bestående at det er dyr, af 

middelstore der gør sig bemærket køer med med rigtig godt 

gode afkom. malkeorganer Det er for det fra meste Lone og bå- 

Bent de sønner H. Bertelsen, og døtre, Ørsted. der De har 

to påkaldt næste grupper sig udbredt kom interesse fra Anderstrup 

fra ind- og Holstein udland og og Per måske Therikkildsenke mindst ved for Spørring. de fleste gennem Begge 

grupper godt eksteriør, var med oftest køer dokumen- af god 

størrelse teret på og skuerne. type, men Tillykke med en til 

ko årets i begge titelindehavere grupper, der for havde dette 

Svend, Ditte og Sisse Nørgaard var stolte over, at V Gottorp blev årets tyr 

lidt fornemme problemer resultat. med yverbalan- 

cen. Derfor vandt gruppen fra 

Ørsted. 

Til gengæld tog Per Therkildsen 

71 13 Sortbroget kvæg


hævn, idet koen nr. 1371 efter 

KOL Nixon senere på dagen 

blev udpeget som skuets bedste 

ældre ko. I tilgift blev koen tildelt 

24 point. Anderstrup Holstein 

revancherede sig også på 

fornemste vis, idet Kermit-datteren 

nr. 2391 blev udråbt som 

bedste yngre ko og også opgraderet 

til 24 point. Fra samme 

besætning kom skuets bedste 

kvie, en V Elo-datter nr. 1528. 

I løbet af de to dage, skuet varede, 

besøgte ikke mindre end 

5700 mennesker udstillingen, 

hvilket er det største antal besøgende 

gennem de sidste mange 

år. Men der ligger allerede en 

ny udfordring med hensyn til 

næste års Kimbrerskue. Her 

tænkes på den situation, hvor 

Agromek i 2008 skal afholdes 

hele to gange - i januar og i 

november. Men vi er klar til at 

tage udfordringen op, - vi kan 

ikke skuffe 1700 spisende gæster, 

derfor skal der være fuldt 

hus omkring ”spisebordet”. 

100.000 kg 

Vi fejrede forleden en række 

køer for livsydelse. 

Her er billederne fra Leif Jensen, 

hvor hele fem køer blev 

hædret. Desværre var den 

femte ko død, inden vi nåede 

at få besøget planlagt, men det 

hører vist til sjældenhederne, at 

der på en gang kan hædres så 

mange køer. 

4 2007 

Køerne er: 31452-00807. Far: VAR 

Platin, Morfar VE Port. 31472-01632. 

Far: VE Thor, Morfar: VE Volt. 

31472-01435. Far: VE Zion, Morfar: B 

Cleitus. 31472-01614. Far: VE Anders, 

Morfar: VE Otto. 

Bert Groen, Boldrup: 32176-01049. 

Far: Var Platin, Morfar: VE Urt. 

Kaj Wisti Lassen, Farsø, 33272-01506 

Far: Vejen Frem, Morfar Svin King 

Anders Kr. Lassen, Svingelbjerg: 

30652-00759. Far: T Hiltop, Morfar: 

NJY Hans 

Jens Holm Danielsen 

SDM Nordvestjylland 

Maryse og Ronald Niewöhner, Arentsminde 

ved Brovst, nåede med denne 

Hj Vogd-datter nr. 868 de 100.000 kg, 

inden de vil rejse tilbage til Holland 

efter 13 år i Danmark. Medhjælper 

Maja Jensen holder her besætningens 

ældste ko, som næsten aldrig har 

været syg. Gns. 10.930 kg. 

Palle J. Larsen 

Ringkøbing 

SDM – Dansk 


Vi har i Ringkøbing-området 

været ude for at hædre køer, 

der har rundet 100.000 kg 

mælk. Tillykke med det! 

Ko nr. 56093-01001 tilhørende 

Kristian Sloth, Lomborg, Lemvig. 

Koen er født i 1995 efter US Arizona 

x VE Otto. 

Gns. af 9,7 år: 10.305 – 3,95 – 407 – 

3,30 – 340 – 747. 


Kristian Sloth, Lomborg, Lemvig. 

Koen er født i 1996 efter M Bellwood 

x S-B Mascot. 

Gns. af 8,5 år: 11.889 – 3,66 – 435 – 

3,14 – 373 – 808.

Ko nr. 55449-00856 tilhørende I/S 

Brdr. Allerslev, Sdr. Vium, Hemmet. 

Koen er født i 1994 efter RGK Ole x 

NJY Hubert. 

Gns. af 10,7 år: 9.329 – 4,20 – 391 – 

3,27 – 305 – 696. 

Ko nr. 57625-00967 tilhørende Johannes 

Videbæk, Vildbjerg. 

Koen er født i 1994 efter RGK Ohaven 

x RGK Lex. 

Gns. af 10,3 år: 9.735 – 3,81 – 371 – 

3,42 – 333 – 704. 

Anders E. Christensen 

SDM-Viborg/ 

Skive Holstein 

Køer med 150.000 kg mælk, 

10.000 kg værdistof og 100.000 

kg mælk 

I den forgangne periode har vi 

i Viborg/Skive Holstein skrevet 

historie: 

Den første ko har rundet 

150.000 kg mælk, og så var der 

oven i købet to indenfor to uger 

– fra I/S Fruergaard, Lund, og 

Per Høgh, Møldrup. Koen fra 

I/S Fruergaard har tilmed rundet 

10.000 kg værdistof. Ud- 

4 2007 

over disse flotte bedrifter har 

en endnu ko opnået 10.000 kg 

værdistof og 4 køer 100.000 kg 

mælk i den forløbne periode i 

Viborg/Skive Holsteins regi. 

stort tillykke! 


150.000 kg mælk og 10.000 kg værdistof 

Ko nr. 42228-00748 tilhørende I/S Fruergaard, Lund (T Escort x JY Wilow). 

Gns. 11.1 år: 13.540 kg mælk – 490 kg fedt – 414 kg protein. 

150.000 kg mælk 

Ko nr. 41815-00666 tilhørende Per Høgh, Møldrup (NJY Hubert x Tab x JY Treat). 

Gns. 14.2 år: 10.597 kg mælk – 459 kg fedt – 328 kg protein. 

100.000 kg køer 

Ko nr. 4189-00719 tilhørende Per 

Høgh, Møldrup (T Gaystar x NJY 

Hubert x HV Topas). 

Gns. 9.9 år: 10.310 kg mælk – 412 kg 

fedt – 361 kg protein. 

(Fortsættes)


Ko nr. 41839-00677 tilhørende Per 

Høgh, Møldrup (T Elat x NJY Hubert x 

VE Klaus). 



Ko nr. 41016-01185 tilhørende Lyshøj- 

Allentoft, Skals (Hubelt x NJY Hubert 

x Warden). 



10.000 kg værdistof 

Ko nr. 41021-763 tilhørende Bjarne 

German, Skals (NJY Hubert x JY Wilow 

x JY Nata) 

Gns. 15,2 år: 9.034 kg mælk – 377 kg 


4 2007 

Thomas Lind 

Midt/Øst 


Den 20. november afholdt 

foreningen i fællesskab med 

Avlsforeningen Viborg/Skive et 

fagligt arrangement med titlen, 

”Der er guld i god reproduktion”. 

Arrangementet blev afholdt på 

Asmildkloster Landbrugsskole. 

Indlederne var: 

Kristian Sejersbøl, driftsøkonom 

i Viborg 

Reproduktionens indvirkning 

på det samlede driftsresultat. 

Bjarne Offersgaard, kvægbrugskonsulent 

i Viborg 

Hvad er god reproduktion set 

fra produktionsrådgiverens 

vinkel. 

Frank Pedersen, aktiv kvægbruger 

fra Kjellerup 

Sådan opnår jeg mine reproduktionsresultater. 

3 fantastiske indledere gav et 

særdeles godt syn på emnet, 

hvor de godt 100 tilhørere fik 

masser af indtryk med hjem 

til overvejelse for deres egen 

bedrift. 

Køer med 

100.000 kg mælk: 

Lone og Bent H. Bertelsen, Frøholm. 

Ko nr. 27698-00240. F. T Gunsmoke, 

Mf. NJY Koop. 

Gns. 10,1 år: 10.203 3,80 387 3,44 

351 738 

Henrik Mikkelsen, Fladstrup. Ko nr. 

29835-01001. F. HMT Plus, Mf. ØJY 

Lerche. 

Gns. 11,6 år: 9.011 4,88 440 3,73 

336 776 

Henrik Schøler Nielsen 

SDM Hærvej 

3 x 100.000 kg 

mælk 


Givskov I/S, Bleld. (HMT Tegl x HV 

Cowboy). Gns. af 8,1 år: 12.703 - 509 

- 413 - 922. 

Ko nr. 20366-00742 tilhørende Henrik 

Sørensen, Uhre. (Ukendt x VE Otto). 

Gns. af 9,6 år: 10.972 - 467 - 353 - 

820.

Ko nr. 22667-00632 tilhørende Bjarne 

Madsen, Blåhøj. (HV Farmer x HV 

Busk). Gns. af 10,7 år: 9.407 - 419 - 

320 - 739. Koen har været udstillet 

på flere skuer i afkomstgruppen efter 

netop HV Farmer! 

Insemineringsaften 

Der indledtes med besætningsbesøg 

hos Hanne og Niels 

Henrik Keinicke, Bredsten. En 

nyere robotstald, hvor dyrevelfærd 

og arbejdsmiljø prioriteres 

højt. Herefter var der debat 

og gennemgang af aktuelle insemineringstyre. 

Tak til Hanne 

og Niels Henrik for jeres gæstfrihed 

og vilje til at åbne dørene 

til jeres veldrevne kvægbrug. 

Vestjydens 


4 2007 

Klaus Elmelund 

Arrangementer 

Onsdag den 5. december 2007 

kl. 19.30 afholdtes Besætningsbesøg/møde. 

Vi indledte med 

at se besætningen og staldene 

hos Per Jensen, Ølufvad Hovedvej 

31, Ølufvad. Her så et 

godt og veldrevet kvægbrug 

på 170 køer i ny løsdriftsstald. 

Gns. ydelse: 9.886 kg mælk, 

392 kg fedt 328 kg protein i alt 

720 kg fedt+protein. Efterfølgende 

var der kaffe og møde i 

Rousthøje Forsamlingshus. Efter 

kaffen kom landskonsulent 

CKR.nr. 46831-00691 tilhørende Kurt 

Jacobsen, Krusbjerg, Ølgod. Koen er 

født i 1990 og efter NJY Hubert. 

for SDM-Dansk Holstein Keld 

Christensen med et indlæg 

over emnet ”Aktuelt nyt fra den 

sortbrogede verden” 

Først i februar afholdes foreningens 

årsmøde med bl.a. indlæg 

om aktuelt nyt, uddeling af anerkendelser 

og besætningsbesøg. 

Nærmere information følger 

senere i LandbrugSyd samt 

Kvægavleren. 


CKR.nr. 46484-00625 tilhørende Åge 

Andersen, Vilslev, Ribe. Koen er født i 

1992 og efter NJY Hubert. 

Gns. af 13,1 år 9.110 – 5,20 – 474 – 

3,29 – 300 – 774 

150.000 kg mælk 


Gns. af 14,4 år 10.669 – 4,33 – 462 – 

3,29 – 351 – 813 


CKR.nr. 46084-00745 tilhørende Lars 

Jager Madsen, Sig, Varde. Koen er født 

i 1991 og efter NJY Hubert. 

Gns. af 14,3 år 9.475 – 4,25 – 403 – 

3,28 – 311 – 714


100.000 kg. mælk 

CKR.nr. 43319-01176 tilhørende Marc 

de Baan, Sdr. Farup, Ribe. Koen er født 

i 1996 og efter VE Thor. 

Gns. af 9,2 år 11.195 – 4,17 – 467 – 

3,32 – 372 – 839 

CKR.nr. 57871-02557 tilhørende Johannes 

Kuilboer, Strellev, Ølgod. Koen 

er født i 1996 og efter RGK Madera. 

Gns. af 9,3 år 10.900 – 3,43 – 374 – 

3,21 – 350 – 724 



er født i 1997 og efter V Assad. 

Gns. af 8,6 år 11.824 – 4,47 – 529 – 

3,42 – 405 – 934 



er født i 1997 og efter HMT Tegl. 

Gns. af 8,1 år 12.626 – 4,11 – 519 – 

3,19 – 403 – 922 

Koen desværre 

afgået 

uden billede 

CKR.nr. 45695-01907 tilhørende Bent 

Høj Jensen, Dejrup, Ovtrup. Koen er 

født i 1995 og efter VAR Weber. 

Gns. af 10,5 år 9.732 – 4,42 – 430 – 

3,13 – 305 – 735 

4 2007 

CKR.nr. 52486-01363 tilhørende I/S 

Midtgård Holsteins, Hillerup, Ribe. 

Koen er født i 1995 og efter SDJ 

Laban. 

Gns. af 9,4 år 11.143 – 3,66 – 407 – 

3,13 – 348 – 755 

CKR.nr. 46003-01521 tilhørende Jan 

Boer, Hauge, Tistrup. Koen er født i 

1997 og efter E Jimtown. 

Gns. af 8,2 år 13.021 – 3,23 – 420 – 

3,25 – 423 – 843 

CKR.nr. 56146-01526 tilhørende Bjørn 

Kuilboer, Strellev, Ølgod. Koen er født i 

1994 og efter VAR Vedel. 

Gns. af 10,8 år 9.491 – 4,06 – 385 – 

3,18 – 302 – 687 

Jens Erik Nielsen 

SDM-Sønderjylland 

100.000 kg mælk 

Ko nr. 50880-00273 (SDJ Notat) hos 

Pia & Hans W. Iwersen, 

Rødebæk v. Tinglev. 

Gns. af 12,1 år: 8.271 kg mælk. 

Ko nr. 50777-00516 ( N Luke) hos 

Marianne & Allan Jørgensen, 

V. Gasse v. Skærbæk. 


Ko nr. 51482-00502 (SK Flex) hos 

Birgitte & Hans Jørgen Hansen, 

Bæk v. Vojens. 

Gns. af 9,8 år: 10.267 kg mælk.

Ko nr. 52470-00757 (B Mountain) fra 

Liselotte & Aage Schmidt Lund, 

Fårkrog v. Skodborg. 


Ko nr. 48622-01672 (T Burma) til 

venstre og ko nr. 48622-01490 (VAR 

Op) hos 

Jeanette & Jac. M. Broeders, Tyrholm 

v. Rødekro. 

Nr. 1672 gns. af 8,1 år: 12.463 kg 

mælk, og nr. 1490 gns. af 10,9 år: 

9.205 kg mælk. 

Ko nr. 51083-00713 (NJY Ibra) til 

venstre og ko nr. 51083-00732 (SK 

Flex) hos 

Ina & Arno van Herpen, Gånsager v. 

Skærbæk. 

Nr. 713 gns. af 10,2 år: 9.831 kg mælk, 

og nr. 732 gns. af 9,8 år: 10.294 kg 

mælk. 

4 2007 

Studietur 

I mange år har der været tradition 

for at afholde studietur 

den første uge i oktober, hvilket 

ikke har været optimalt i år 

p.g.a. majshøsten. 

Efter 3-dagesturen til Holland 

sidste år var der i år udbudt 

en 2-dagestur til Djursland 

den 13. og 14. november. Turen 

samlede 39 deltagere.Der 

besøgtes 3 besætninger. Det 

var hos Lisbeth og Jens Klinge 

(sidstnævnte også guide i Mols 

Bjerge), I/S Bakkegården v. Mogens 

og Knud Erik Jensen samt 

hos Lone og Bent H. Bertelsen. 

3 forskellige besætninger og 3 

supergode besøg. TAK for stor 

gæstfrihed! 

Tyrevalgsaften 

Denne blev afholdt den 1. november 

hos Renbæk Statsfængsel. 

Der var bundet 10 køer op, 

og invitationen lød på at man 

hver for sig skulle give et bud 

på, hvilken tyr der ville være 

bedste valg til inseminering. 

Det gav et godt grundlag for 

debat mellem de 29 deltagere. 

Niels E. Palle 

SDM-Fyn 


Årsmøde 2007 

Efterårets bestyrelsesarbejde 

har i høj grad været præget af 

afholdelsen af Avlsforeningen 

SDM Dansk Holsteins årsmøde 

i Odense/Ørbæk den 

28. september. Desværre blev 

vejret ikke det bedste, men resten 

klappede til UG, hvilket 

bestyrelsen er særdeles tilfreds 

med. Dagsordenen var fra begyndelsen, 

at vi skulle vise at 

SDM-arbejdet på Fyn kører i 

højt gear, og det mener vi også 

at have vist med de fire besætningsbesøg. 

Til trods for vejret, 

var der godt besøgt på de fire 

ejendomme. Herunder et stemningsbillede 

fra Ringergård v. 

Kirsten og Per Villebro. 

Viking 

= nye vedtægter 

Som i flere af de andre lokale 

SDM-foreninger har også den 

fynske behov for at ændre vedtægter 

i forbindelse med dannelsen 

af Viking. I den forbindelse 

har bestyrelsen besluttet 

at skære i antallet af bestyrel-


sesmedlemmer, er de sammenhænge, så bestyrelsen der er mål- 

fremover bare. De er består præsenteret af 5 medlem- i højere 

mer kolonne mod i tidligere tabellen. 7. I Bestyrelmodsætsensning kommende til den genetiske opgave sammen- består 

så hæng i at mellem få diskuteret proteinydelse igennem og 

hvad yversundhed målsætningen er den er målbare for bestyrelsen, 

sammenhæng og hvilket negativ, ambitions- men tæt 

niveau på nul. man Det betyder, vil arbejde at en efter. observeret 

øget proteinydelse ikke gi- 

Årsmøde ver et målbart 2008 øget celletal hos 

Det køerne. kommende Den målbare årsmøde sammen- vil 

helt hæng sikkert mellem også celletal dreje og sig masti- om 

de tis er nye moderat vedtægter liggende og bestyrel- mellem 

sesarbejdet 0,15 og 0,22, i mens fremtiden. de målbare Dette 

vil sammenhænge i lighed med mellem tidligere prote- finde 

sted inydelse medio og februar. frugtbarhed, Der sendes samt 

nærmere yversundhed ud til og medlemmerne. 

frugtbarhed er 

tæt på nul. Den målbare sam- 

100.000 menhæng mellem kgs køer: frugtbarhedsegenskaberne 

er høj. 

God pasning har stor 

indflydelse 

Men man skal være opmærksom 

på, at til trods for at der 

kan findes ugunstige genetiske 

sammenhænge mellem to egen- 

60761-01515 skaber, vil de tilhørende ikke nødvendigvis 

Birgit & Jørgen 

komme Nielsen, til Gundersø udtryk (NJY ude Hubert i besæt- x 

VE ningerne. Otto). Gns Det af 11,5 kan år: en 9.060 god – 3,97 pas- 

– 360 – 3,53 – 320 – 680 

ning langt hen af vejen forebygge. 

Hvis både management og forebyggelse 

af sygdomme er god 

i besætningen, vil en avlsmæssig 

forringelse af sygdomsresistens 

og frugtbarhed i første 

omgang ikke nødvendigvis give 

sig udslag i en øget sygdomsforekomst 

og nedsat frugtbarhed. 

59973-00469 tilhørende Sonja & 

Men det er vigtigt at huske på, 

Carsten Christensen, Gamby (FYN Lind 

x at ØJY de Lerche). genetiske Gns af ændringer 10,6 år: 9.553 ak– 

4,06 kumuleres – 388 – 3,40 over – 325 generationer. 

– 71 

Derfor vil en fortsat Claus Petersen genetisk 

tilbagegang for de funktionelle 

egenskaber betyde at pasning 

og forebyggelse skal forbedres 

for at opretholde samme fænotypiske 

niveau. 

4 2007 2006 

Mere information 

SDM Østlige Øer 

giver bedre sundhed 

Undersøgelsen bekræfter, at der 

Generalforsamling 

findes en ugunstig genetisk sam- 

I menhæng begyndelsen mellem af november ydelse må- og 

ned yversundhed, afholdte SDM-DH samt ydelse Østlige og 

Øer frugtbarhed. generalforsamling Resultaterne i forbinundelsederstøtter, med at Dansires det fortsat årlige er omvigrådemøde.tigt at vægte de funktionelle 

Selve egenskaber generalforsamlingen i avlsarbejdet for blev at 

en undgå kort en affære, yderligere da der tilbagegang var forslag 

for disse. til nye Til trods vedtægter. for at hunlig Disse 

forslag frugtbarhed blev vedtaget og yversundhed og generalforsamlingen 

har været inkluderet dermed i avlsmålet udsat. 

Essensen for de danske i de malkekvægsracer 

nye vedtægter 

er de flytning seneste ti af år, datoen har den for genetiafholdelseske trend af generalforsamlingen været ugunstig. Men til 

februar man skal måned, huske på således at det at frugt- man 

”løsriver” barhedsindeks sig fra vi kvægavlsfor- 

anvender i 

eningens områdemøder. 

Bestyrelsen er allerede i gang 

Nyt 

Nyt 

gårdskilt 

gårdskilt 


med dag, først at planlægge blev introduceret et besæti 

ningsbesøg 1995-96. Omfattende i forbindelse import med af 

generalforsamlingen, udenlandsk avlsmateriale så mød med 

op ingen og giv eller din mangelfuld mening tilkende infor- 

omkring mation om foreningens avlsværdi for virke funki 

området. tionelle egenskaber har bidraget 

til den negative trend for 

Roskilde frugtbarhed Dyrskue og yversundhed. 

2008 Med den øgede information 

Det om de har funktionelle været fremme egenskaber i flere 

lokale på det udenlandske medier at der avlsmateri- ikke kan 

udstilles ale, der nu kvæg er tilgængelig på Roskilde via In- 

Dyrskue terbull, og 2008 den stærke pga. Blue vægtning Tong. 

Dette af sundhed er ikke og sandt!! frugtbarhed Selvom vi i 

ligger avlsmålet i restrektionszonen kan vi forvente, er det at 

stadig den ugunstige muligt at genetiske samle kvæget. trend 

Så for derfor frugtbarheds- støt i 2008 og sundheds- op omkringegenskaberne 

skuet, så vil vi endnu blive reduce- engang 

kan ret. fremvise en af landets flotteste 

udstillinger. 

Søren Christensen 

Produktionspris: Kr. 1.350,- exkl. moms 

Produktionspris: Kr. 1.350,- exkl. moms 

Bestilling hos SDM - Dansk Holstein 

Udkærsvej Bestilling 15, hos Skejby, SDM - 8200 Dansk Århus Holstein N 

Udkærsvej Tlf. 15, 8740 Skejby, 5000 8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000

Besøg SDM’s hjemmeside 

Har du besøgt SDM’s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har 

du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret 

SDM-hjemmeside på adressen www.sdm-dh.dk. 

På siden kan du læse om: 

O SDM’s organisation med præsentation af bestyrelsen og 

medarbejdere 

O SDM’s historie 

O Højtydende SDM-køer og -besætninger 

O SDM’s toptyre-liste – aktuelle avlsværdital 

O Blå Bog – udenlandske tyre – opdateres 4 gange årligt 

O Aktuelle nyheder 

O Spændende Holstein-links overalt i verden 

O Arrangementskalender 

SDM – 

Dansk Holstein 

Kontorets adresse: 

Udkærsvej 15, Skejby 

8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000 

Fax 8740 5089 

E-mail: sdm@lr.dk 

Homepage: www.sdm-dh.dk 

4 1 2007 

SDM-medarbejdere 

Landskonsulent Keld Christensen 

(Privat tlf. 8647 9172 – Bil 4034 2222) 

Konsulent Mette Bech (Bil 4034 2252) 

Sekretær Lone Frilund Vitved 

79 67 Sortbroget kvæg 

DC 

Sortbroget Kvæg 

SDM – 

Dansk Holstein 

Formand 

Peder V. Laustsen, 7542 0804 

Næstformand 

Søren Knudsen, 7586 7089 

Bo Skovbjerg Nielsen, 

9899 4566 

Pieter Oosterhof, 9838 7696 

Niels Hald, 9862 1074 

Jesper Lykke Andersen, 

8633 1650 

Torben Rasmussen, 9754 7473 

Kr. O. Dahlgaard, 9793 6546 

Peter Stephansen, 9783 6252 

Peter Jørgensen, 7555 9061 

Carsten Port, 7483 4236 

Carsten Hedegaard, 6533 2624 

Peter Svendsen, 5966 8515 

Erik Hansen, 7484 1160 

Anton Hammershøj, 9854 8549 

Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring 

og døtregruppebedømmelse 

Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 9862 1771 – Bil 4030 0250) 

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 7586 7789 – Bil 4030 0251) 

Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 8645 2456 – Bil 4030 0252) 

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 7586 3416 – Bil 2171 7718) 

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 8653 1404 – Bil 2171 7724) 

Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil 2177 0728)

MAGASINPOST 

Id-nr. 46.413 

Returadresse/afsender 

Postbox 1325 

8210 Århus V 

Arie Rombouts Lars Juellund Michael H. Madsen Tamara Rombouts 

Niels H. Kristiansen Sjef van Overbeek Jan van Ewijk 

SireMatch Nord Syd, Sjælland Midt varetur kontor 

2445 7745 2463 6572 3066 4338 2463 6515 2164 8441 6163 8587 8688 6375 

'Vi ønsker dig og din familie 

en glædelig jul, samt et godt nytår!' 

HG DANMARK 

✆ 8688 6375 

info@hgdanmark.dk 

www.hgdanmark.dk 

HG er en afdeling af CRV Holding BV 

DIT VALG 

FOR PROFIT 

OGSÅ I 2008! 

1 Holdbarhed 

2 Sundhed & Frugtbarhed 

3 Ydelse 

4 Eksteriør 

5 Sikkerhed

SDM - Dansk Holstein

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?