Kartoffelkuren - thomasmølgaard.dk thomasmolgaard.dk

Kartoffelkuren
P2-projekt udarbejdet af
Gruppe 503c, storgruppe 5C
Ålborg universitet
Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse
Tirsdag d. 13. januar 2004

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Designfigur
Indledning Historisk overblik op til kartoffelkuren
Problemfelt
Dokumentation af forværring af
betalingsbalancen
Belysning af ændrede vilkår for økonomisk
politik.
Problemformulering
Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regerings
Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen
betydelig effekt
Operationalisering Metode Valg og fravalg
af empiri og teori
Teori
Økonomiske politiske handlemuligheder under
fast valutakurs, med frie kapitalbevægelser.
Start med Keynes grundlæggende økonomiske
teori, overgang til åben økonomi.
Analyse af kartoffelen, herunder virkninger på
betalingsbalancen – direkte forbindelse til
teoridelen
Delkonklusion A
Hvad var virkningen af
Procesrapport
Teori B og Analyse B
Andre årsager til underskud på
betalingsbalancen. Kritik af
Kartoffelkuren – analyse af
den internationale situationer
og andre mulige årsager
Delkonklusion B
Var Kartoffelkuren årsagen til
overskud på betalingsbalancen
Konklusion
Sammenfatning af delkonklusion A og B

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Forord
Indenfor den overordnede temaramme ”Økonomisk, Politisk og Social Udvikling” har
projektarbejdet og denne rapport taget udgangspunkt i temaet: ”Ændrede vilkår for dansk
økonomisk politik i lyset af internationaliseringen”.
Dette P2-Projekt er udarbejdet af gruppe 503c på den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse
ved Aalborg Universitet i perioden 22/10-03 – 13/01-04 under vejledning af Esben Slot Andersen.
Som hjælp til læsningen henviser vi til begrebs- og definitionslisten bagest i rapporten.
Michael Bo Christensen
Anders Bech Mortensen
Vivi Schmidt
Holger Grumme Nielsen
Thomas Mølgaard

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning. Side 6.
2. Begreber og baggrund. Side 7.
2.1. Økonomisk politik. Side 7.
2.1.1. Underskud på betalingsbalancens løbende poster. Side 9.
2.1.2. Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen. Side 11.
2.1.3. Ændrede vilkår for økonomisk politik. Side 13.
2.1.4. Opsamling. Side 15.
2.2. Kartoffelkuren. Side 15.
2.2.1. Hvad gik Kartoffelkuren ud på? Side 16.
2.2.2. Pakkeløsninger. Side 17.
3. Problemformulering og operationalisering. Side 18.
3.1. Sammenfatning og valg af problemformulering. Side 18.
3.2. Diskussion af problemformulering. Side 20.
3.3. Operationalisering. Side 21.
3.3.1. Analysestrategisk metode. Side 21.
3.4. Valg og fravalg af teori/diskussion af valgt teori. Side 22.
4. Makroøkonomisk teori. Side 23.
4.1. Lukket økonomi. Side 24.
4.1.1. Den private sektor. Side 24.
4.1.2. Den offentlige sektor. Side 25.
4.2. Åben økonomi. Side 27.
4.3. Teori om kontraktiv finanspolitik under fastekurser. Side 29.
5. Analyse af Kartoffelkuren, herunder virkninger. Side 31.
5.1. Finanspolitisk analyse. Side 33.
5.2. Ændret forbrugsadfærd. Side 33.
5.2.1. Kreditforeningslån og Kartoffelkuren. Side 34.
5.2.2. Udlån. Side 35.
5.2.3. Indlån. Side 36.
5.2.4. Opsparingsoverskud. Side 37.
5.3. Delkonklusion. Side 38.

Gruppe 503c Kartoffelkuren
6. Andre makroøkonomiske virkninger. Side 39.
6.1. Betalingsbalancen. Side 39.
6.2. Import og eksport. Side 40.
6.3. Arbejdsløshed. Side 40.
6.4. Sammenfatning. Side 41.
7. Alternativ analyse. Side 41.
7.1. Politiske og økonomiske reaktion. Side 42.
7.2. Øvrige årsager. Side 44.
7.3. Sammenfatning. Side 45.
8. Konklusion. Side 46.
9. Procesrapport. Side 48.
9.1. Vejlederrolle. Side 50.
10. Begrebs- og definitionsliste. Side 50.
11. Litteraturliste. Side 52.
12. Bilag. Side 54.
12.1. Bilag 1. Side 54.
12.2. Bilag 2. Side 55.
12.3. Bilag 3. Side 57.

Gruppe 503c Kartoffelkuren
1. Indledning
Denne indledning er en kort beskrivelse af rapportens kerne. Det skal hjælpe læseren til at have
konstant overblik opgaven igennem, og give en god indgang til rapporten.
Inden for temarammen økonomisk, politisk og social udvikling, i internationalt og historisk
perspektiv, har vi valgt et problemfelt, som omfatter økonomisk politik i forbindelse med
betalingsbalancen, og denne politiks virkninger, i og omkring begyndelsen af 80’erne. Som man
vil opdage, mens man læser sig frem i rapporten, ledes der op mod vores case og centrale
element, som er Kartoffelkuren fra 1986. I folkemunde var det navnet på et politisk indgreb, der
primært var rettet mod betalingsbalancen. Kartoffelkuren skilte sig mærkbart ud fra de andre
indgreb, der havde været fra tidligere regeringers side, da dens formål var at nedsætte det private
forbrug for på den måde at opnå den ønskede økonomiske virkning.
Der havde igennem en lang årrække været et nærmest kronisk underskud på betalingsbalancen,
og som man også vil se i denne rapport, blev der forsøgt forskellige tiltag for at rette op på den.
Indgreb mod betalingsbalancen kan være et tilbagevendende fænomen, hvilket hele tiden
aktualiserer problemstillingen. Var der ikke dengang blevet rettet op på betalingsbalancen, kunne
det have haft meget svære følger for hele det danske forbruger- og arbejdersamfund og ikke
mindst for de politikere, som skulle lede Danmark videre - både udviklings- og handelsmæssigt.
Denne rapport vil lægge ud med et tilbageblik på tiden før Kartoffelkuren og se på de
forudgående tiltag for at rette op på betalingsbalancens underskud, der som udgangspunkt for
denne rapport ikke havde tilstrækkelig virkning. De vil blive præsenteret i kronologisk
rækkefølge som valutakurspolitik, indkomstpolitik, og kontraktiv finanspolitik. Undervejs vil der
blive redegjort for de økonomiske begreber, der bliver anvendt, og senere bruges disse i
beskrivelsen af, hvad der skete historisk. Der vil søges en belysning af de ændrede vilkår, som
berører økonomisk politik og betalingsbalancen. Dernæst vil følge vores problemformulering,
samt en redegørelse for, hvordan den oprationaliseres. Den lyder som følgende:
Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regeringens
Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen
betydelig effekt?
6

Gruppe 503c Kartoffelkuren
2. Begreber og baggrund
2.1. Økonomisk politik
For regeringens økonomer, handler det om at føre økonomisk politik for at påvirke økonomien, så
bestemte mål fremmes. At foretage prioriteringen af hvilke mål, der skal vægtes højest, kan være
vanskeligt, da mange af de forskellige mål strider mod hinanden. 1 F.eks. har
betalingsbalanceligevægt, lav inflation og fuld beskæftigelse i mange år været vigtige mål i dansk
økonomisk politik. Det har vist sig at være næsten umuligt at opnå disse mål på en gang. Hvis
man sætter ind på beskæftigelsesområdet stiger inflationen ofte, og betalingsbalancen forværres.
Hvis man omvendt forsøger at mindske underskuddet på betalingsbalancen, er konsekvenserne
oftest stigende arbejdsløshed. Der er altså en negativ sammenhæng mellem inflation på den ene
side og beskæftigelse på den anden. Pest eller kolera.
I starten af 1970´erne kunne der pludselig iagttages en positiv sammenhæng mellem de to
størrelser. Altså stigende ledighed kombineret med stigende inflation.
20
15
10
5
0
1970
1972
1974
Figur 1: Arbejdsløshed og inflation 1970-1990
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
Arbejdsløshed i % af
arbejdsstyrken
Inflation i %
Kilder: Inflation: www.dst.dk, 13-12-2003. Arbejdsløshed: STO 81, s. 82, og STO 89, s. 53, samt Statistisk
Årbog 1991, s. 172
Situationen blev kaldt stagflation; et mix mellem inflation og vækststagnation. Der var brug for
nye økonomiske teorier. Begrebet ”konkurrenceevne” blev indført. Fejlen var, at man hidtil havde
analyseret Danmarks økonomi med udgangspunkt i, at den var lukket, dvs. uden omverdenen blev
1 Den danske velfærdsmodel med at staten blander sig i samfundsøkonomien bygger på Keynes ideer om
den efterspørgselsregulerende økonomi.
7

Gruppe 503c Kartoffelkuren
draget med ind. Nu tog man med erhvervslivets konkurrenceevne udgangspunkt i en åben
økonomi, hvor samhandel var en vigtig faktor, og den største hindring for konkurrenceevnen var
lønstigninger. Hermed blev grundlaget for indkomstpolitikken lagt og nye muligheder for at
forbedre det massive underskud på betalingsbalancen, der var blevet oparbejdet gennem
tressernes og halvfjerdsernes forbrugsfest, øjnedes. 2
20000
10000
0
-10000
-20000
-30000
-40000
1970
1972
1974
1976
Figur 2: Betalingsbalancen 1970-1990
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
Kilder: STO 81, s. 56-57 og STO 91, s. 84-85.
Betalingsbalancens løbende
poster i mio. kr.
Op til 1986 havde man i Danmark haft stor vækst i byggeriet og et meget højt privat forbrug.
Importen af forbrugsvarer var stor, og Danmark havde i mange år haft minus på
betalingsbalancen (de løbende poster). Dette førte i 1986 til en situation, som senere er blevet
døbt ”katastrofen i ’86”. Danmarks betalingsbalance viste rekordstort underskud med -36,3 mia.
kr. på de løbende poster. Det var en katastrofal situation i og med den offentlige økonomi var på
vej ud over skrænten, og der var fare for at nationaløkonomien blev sat under administration af
IMF 3 .
Med udgangspunkt i hvilke handlemuligheder der var overfor underskud på betalingsbalancen,
der var negativ i perioden 1970 til 1990, har vi valgt at lægge fokus i denne opgave på 1980´erne,
hvor underskuddet nåede sit katastrofale ”højdepunkt”. Men først skal vi lige have slået fast, hvad
der menes med underskud på betalingsbalancen.
2
Danmark 1973-2002, s. 40.
3
Samfundsøkonomi, s. 227.
8

Gruppe 503c Kartoffelkuren
2.1.1. Underskud på betalingsbalancens løbende poster.
Betalingsbalancen er en måde at opgøre et lands internationale handel på. Det er et begreb, som
har stor betydning for hvordan den økonomiske politik føres i et land som Danmark, og ikke
mindst én måde at indikere et lands levestandard. 4 Dette kapitel sigter mod at give et kort
overblik over, hvad betalingsbalancen egentlig er, og hvilke problemer det giver med et
underskud på denne.
Definition
Betalingsbalancen er en opgørelse over alle økonomiske transaktioner med udlandet, og opgøres
årligt. Den er opbygget således, at den altid balancerer, dvs. at de samlede valutaindtægter altid
vil være lig med de samlede valutaudgifter. For at få et bedre overblik over betalingsbalancen
deles den op i 2 hovedgrupper:
Betalingsbalancens løbende poster
Betalingsbalancens kapitalposter
Her kommer det dobbelte bogholderis princip til udtryk. Krediteringer og debiteringer er altid
opført på begge sider af regnskabet, altså vil den endelige saldo på betalingsbalancen altid blive 0,
fordi et underskud på de løbende poster altid vil opvejes af et tilsvarende overskud på
kapitalposterne, og omvendt. 5
Betalingsbalancens løbende poster
Når betalingsbalancen omtales i daglig tale, menes der de løbende poster.
De løbende poster er summen af følgende delbalancer: handels, - tjeneste- og
overførselsbalancen. Følgende er en skematisk oversigt over disse tre 6 :
4 Om end en meget blåøjet opgørelsesmåde. Balancen siger således intet om fordelingen af landets goder og
folkets sundhed, for at nævne et par eksempler.
5
Samfundsøkonomi, s. 224-225.
6 Samfundsøkonomi, s. 225-226.
9

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Valutaudgifter Valutaindtægter
• Import af varer fra udlandet • Eksport af varer til udlandet
• Køb af tjenesteydelser i udlandet
1. Udgifter til søtransport
2. Danske turisters udgifter i
udlandet
3. Køb af know-how m.v. i
udlandet
• Indkomstoverførsler til udlandet
1. Udgifter til EU
2. Rentebetaling på gæld til
udlandet
3. Ulandsbistand, gaver til udlandet
m.v.
Betalingsbalancens kapitalposter
• Salg af tjenesteydelser i udlandet
1. Indtægter fra søtransport
2. Udenlandske turisters udgifter
i Danmark
3. Salg af know-how m.v. i
udlandet
• Indkomstoverførsler fra udlandet
1. Indtægter fra EU
2. Renteindtægter på gæld taget
af udlandet i Danmark
3. Gaver fra udlandet m.v.
Kapitalposterne viser formueforskydninger mellem et land og udlandet gennem den periode, som
betalingsbalancen dækker, dvs. landets samlede gæld (passiver) og tilgodehavender (aktiver) i
forhold til udlandet. Følgende er en oversigt over opgørelsen af kapitalposterne.
Kapitaludgifter Kapitalindtægter
• Långivning til udlandet • Låntagning i udlandet
• Forøgelse af valutabeholdning 7 • Reduktion af valutabeholdning 8
At långivning er en udgift hænger sammen med, at det umiddelbart kræver fremmed valuta, hvis
en dansk virksomhed eller den danske stat skal yde et lån i udenlandsk valuta. Modsvarende vil
låntagning i udlandet umiddelbart tilføre landet fremmed valuta.
Et underskud kan eksempelvis opstå, hvis der forekommer så megen import, at det danner
underskud på de løbende poster. Dette kan betyde, at staten er nødsaget til at optage lån i udlandet
for at dække kapitaloverførslerne til udlandet (importen). Hvis et land fortsat tillader højt forbrug
af importvarer uden egentlig investering, starter en spiral som følge af den store import og den
efterfølgende lånefinansiering 9 .
7
Valutabeholdningen er Danmarks beholdning af fremmed valuta, guld og andre værdier, som kan bruges
til at præstere en betaling i udlandet med. Et underskud på de løbende poster skal dækkes af
kapitalposterne, enten i form af at trække på valutabeholdningen eller ved at optage lån i udlandet.
8
Se ovenstående fodnote.
9
Dette gælder også på kort sigt, i tilfældet af at alle importvarer er deciderede investeringer til at forbedre
produktion, men på længere sigt vil dette kunne give positive resultater i form at mere eksport.
10

Gruppe 503c Kartoffelkuren
2.1.2. Handlemuligheder ved underskud på betalingsbalancen
I tilfælde af underskud på betalingsbalancen har staten en række reguleringsværktøjer, den kan
bruge for enten at finansiere underskuddet eller skabe overskud. Disse muligheder vil vi kort søge
at belyse i dette afsnit.
For at finansiere et underskud bliver staten nødt til at låne penge i udlandet, tilsvarende det beløb
underskuddet har været på de løbende poster. Dette er dog en meget kortsigtet løsning da landet
kan komme i ”gældskrise”, hvilket betyder at gælden til udlandet vil vokse og dermed også de
renteafdrag, der skal betales. Kort sagt, en ond cirkel, der vil gøre underskuddet større år for år,
hvis der ikke gøres en indsats for at få de løbende poster hevet op i et plus. Denne løsning er
derfor ikke holdbar over en lang periode, men dog en nødvendig reaktion, hvis der er underskud
på betalingsbalancen.
For at vende et underskud på betalingsbalancen, kan der sættes ind på et af disse 2 punkter: En
reducering af forbrugernes købelyst, og derved mindskelse af importen eller en forbedring af
virksomhedernes internationale konkurrenceevne, for at øge eksporten.
Forbrugernes købelyst
Til at regulere forbrugernes købelyst har staten, i grove træk, to justeringsværktøjer: Finanspolitik
og pengepolitik. Da det i dette tilfælde handler om at dæmpe købelysten, skal der føres en stram
politik i begge tilfælde.
En pengepolitisk stramning foregår ved, at Nationalbanken går ind og hæver renten. Et højere
renteniveau betyder, at investeringerne og det lånefinansierede forbrug vil falde, virksomheder vil
f.eks. ikke i så høj grad investere i produktionsudvidelse, og private vil nok tænke sig om to
gange, før de bygger eller køber et nyt hus, da det som regel er noget, man bliver nødt til at låne
til. En sådan reduktion vil få produktionen og beskæftigelsen til at falde, og dermed dæmpe
forbruget. Dette vil give et fald i importen, og derved en forbedret betalingsbalance, men på
længere sigt vil det også resultere i et fald i eksporten. Formelt har vi stadig mulighed for at føre
en selvstændig pengepolitik, men i realiteten gør vi ikke, da vi har låst os fast op af ECB´s
renteniveau. 10
Ved en finanspolitik stramning går regeringen enten ind og sætter sine indtægter op eller
mindsker sine udgifter. Når statens indtægter sættes op, er det normalt de direkte og de indirekte
10 Samfundsøkonomi, s. 174-176.
11

Gruppe 503c Kartoffelkuren
skatter, der hæves. Et eksempel på en stigning i de direkte skatteindtægter er en forhøjelse af
indkomstskatten, mens en stigning i momssatsen eller forhøjet afgifter på f.eks. alkohol og
cigaretter er eksempler på en indirekte skattestigning. Statens udgifter kunne f.eks. nedsættes ved
at mindske SU-beløbet eller reducere udgifterne til offentligt byggeri. Alt dette bevirker, at den
generelle efterspørgsel falder, fordi folk får færre penge mellem hænderne, og det resulterer i
faldende inflation samt et fald i importen med en forbedring af betalingsbalancen til følge.
En stram finanspolitik kan også have til hensigt at få penge i statskassen for herved at bruge den
sparede kapital til at betale til låneudgifterne. 11
Virksomhedernes internationale konkurrenceevne
Til at justere virksomhedernes internationale konkurrenceevne er der flere muligheder.
Ud over de to nedenstående eksempler (indkomst- og valutapolitik) kan også nævnes statstilskud
til virksomheder og ekspansiv finanspolitik, som begge er tiltag, der resulterer i bedre forhold for
virksomhederne. Vi har dog her valgt at uddybe indkomst- og valutapolitik.
Indkomstpolitik har til hensigt at dæmpe pris- og lønstigninger, for herved at forbedre
konkurrenceevnen. Dette kan gøres ved at Folketinget griber ind i overenskomstforhandlingerne
ved at fastsætte lønniveauet ved lov. Hvis indkomstpolitikkerne lykkes, vil lønningerne stige
mindre i Danmark end i udlandet, hvilket vil medføre, at reallønnen falder. På kort sigt resulterer
det i, at det private forbrug af især importerede varer mindskes, og det vil bevirke, at BNP og
beskæftigelsen falder, men at betalingsbalancen forbedres. På lang sigt vil det betyde, at
virksomhedernes omkostningsniveau vil stige langsommere i Danmark end i udlandet, og derved
vil konkurrenceevnen blive forbedret. Dette medfører en øget eksport og en reduceret import i
kraft af den faldende købekraft hos forbrugerne, resultatet af disse langsigtede mål vil være en
forbedret betalingsbalance og en stigende beskæftigelse og BNP. 12
Valutapolitik er i forbindelse med forbedring af konkurrenceevnen en devaluering af den danske
krone, i forhold til værdien af den udenlandske valuta. På længere sigt kan en sådan politik have
mange forskellige konsekvenser, som er for komplicerede til at gengive her, f.eks. en elimination
af effekten af devalueringen over tid. På kortere sigt indebærer en devaluering, at prisen for den
danske krone falder. Forudsat at de indenlandske priser i kroner forbliver de samme efter
devaluering, vil det blive billigere at købe danske varer. Det vil forøge eksporten og have positiv
indflydelse på betalingsbalancens løbende poster. Fra dansk synspunkt vil udenlandske varer
blive dyrere, i og med der skal flere kroner til at købe den udenlandske valuta, og dermed
11
Samfundsøkonomi, s. 201-204.
12
Samfundsøkonomi, s. 243-245.
12

Gruppe 503c Kartoffelkuren
udenlandske varer. Dette vil igen gøre det mere attraktivt at handle indenlands, da det reelt vil
være mere rentabelt og derfor have en positiv indflydelse på betalingsbalancens løbende poster. 13
2.1.3. Ændrede vilkår for økonomisk politik
Konkluderende ud fra ovenstående har staten altså nogle indsatsområder, hvis målet er et
overskud på betalingsbalancen. Nedenfor vil vi søge at redegøre for, hvorfor ingen af disse
handlemuligheder umiddelbart så ud til at hjælpe på situationen med større og større underskud
op til Kartoffelkuren i 1986.
Slut med devaluering som kriseværktøj
I 1973 stoppede den danske vækst og økonomiske optur brat og resulterede i en dansk økonomisk
krise, hovedsageligt forårsaget af oliekriserne. Tidligere perioder med lavkonjunktur
karakteriseredes oftest ved høj arbejdsløshed og lav efterspørgsel. 70’ernes krise skilte sig ud
herfra ved, at der også var høj inflation, som man tidligere kun havde set i forbindelse med
højkonjunktur. Den nye situation blev kaldt stagflation, en kombination af inflation og
vækststagnation, som nævnt tidligere. De stigende oliepriser og forværrede eksportmuligheder
medførte et stort underskud på betalingsbalancen, fordi Danmark, modsat i dag, importerede det
meste af sit olieforbrug 14 .
Da yderligere prisstigninger på olie kom sidst i 70’erne, nødvendiggjorde inflationsproblemerne
et økonomisk politisk indgreb. Derfor kom den daværende socialdemokratiske regering med en
række devalueringer af den danske krone. Regeringens hensigt med devalueringerne var at øge
dansk eksport og dermed få nye arbejdspladser, men Danmarks gæld steg trods devalueringerne
stadigvæk og var fra 1979 til 1982 steget med 200 mia. kr. Det førte til, at omverdenens tillid til
Danmark blev mindre, fordi man blev bange for at tabe penge på de lån, man havde givet til
Danmark, og den danske økonomi var i fare for at blive sat under administration 15 .
I 1979 indgik Danmark sammen med de andre EF-lande i EMS-valutakurssamarbejdet. Dette
samarbejde var baseret på et system med fastlagte rammer for valutaernes udsving overfor
hinanden, hvor et bånd for udsving på +/- 2,25 % var tilladt. Derudover blev der fastlagt rammer
13
Makroøkonomi, s. 149.
14
Danmark 1973-2002 s.13.
15
Danmark 1973-2002 s. 15.
13

Gruppe 503c Kartoffelkuren
for hvordan centralbankerne, hvis markedets udvikling pressede en valuta uden for de aftalte
udsvingsmarginer, skulle foretage støtteopkøb/salg af valutaen. 16
Da der i 1982 skete et skift i dansk økonomisk politik, i form af en ny regering med de
konservatives formand Poul Schlüter som statsminister, var det altoverskyggende mål, at
genskabe balancen i den danske økonomi. Der skulle spares på de offentlige finanser,
underskuddet på betalingsbalancen skulle vendes, og erhvervslivets konkurrenceevne skulle
forbedres. Som følge af Danmarks deltagelse i EMS-samarbejdet, var det fra nu af slut med
devalueringer som middel mod hurtigt at skærpe danske virksomheders konkurrenceevne
internationalt og mod inflation og betalingsbalanceunderskud. Fastkurspolitikken skulle
overholdes. Den danske krone blev derfor bundet til den tyske DM, der var den stærke valuta i det
daværende EMS-samarbejde 17 , og regeringen måtte nu finde alternative metoder til stabilisering
og forbedring af betalingsbalancen. 18
Indkomstpolitik og stram finanspolitik
Regeringens økonomer anså indkomstpolitikken som et middel til at skærpe konkurrenceevnen og
derved nå målet om den forbedrede betalingsbalance, der oven i købet ville føre til mere
beskæftigelse. Den nytiltrådte Firkløver-regering iværksatte i efteråret 1982 et indkomstpolitisk
indgreb med et lønstop, hvor den automatiske dyrtidsregulering blev suspenderet.
Dyrtidsreguleringen bestod i en automatisk lønstigning, når priserne steg. Det er klart, at en sådan
automatisk stigning vil virke inflations skabende og mindske konkurrenceevnen som følge af et
højt omkostningsniveau for virksomhederne. 19
Dette indkomstpolitiske indgreb var især fagbevægelsen imod. I 1985 brød
overenskomstforhandlingerne sammen med storkonflikt til følge. 20 Samtidig steg den hjemlige
efterspørgsel stadig pga. den lave rente (se nedenfor) med fare for en inflationsstigning.
Lønstop var dog ikke nok til at forbedre konkurrenceevnen mærkbart, så regeringen brugte derfor
det pengepolitiske redskab at sænke renten, som op til 1982 var nået helt op til 20 %, for at højne
erhvervsinvesteringer og dermed produktion og eksport.
16
Friisberg, s. 235-237.
17
Danmark 1973-2002 s. 50-52.
18
Samfundsøkonomi, s. 227.
19
Danmark 1973-2002, s. 40.
20
Danmark 1973-2002, s. 42.
14

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Men herved opstod det dilemma, at en lav rente også fik husholdningerne til at øge deres
lånefinansierede forbrug af især importvarer i stedet for at spare op.
Den af regeringen førte indkomstpolitik forbedrede ikke betalingsbalancen, så den blev suppleret
med en stram finanspolitik.
Der havde allerede været foreslået besparelser på det offentlige budget under Anker Jørgensens
regeringsperiode, der imidlertid ikke kunne samle et flertal herom. Den trådte derfor tilbage i
1982. 21 Firkløverregeringen forsøgte sig ligeledes med en kontraktiv finanspolitik ved at skære i
tilskud til kommunerne og ved at nedsætte arbejdsløshedsunderstøttelse. Derudover blev det
påført arbejdsmarkedet i stigende grad selv at finansiere ledighedsomkostningerne gennem
medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen 22 . Der indførtes også et bygge- og anlægsstop i
offentlig regi i 1986 23 .
2.1.4. Opsamling
Alt var stort set prøvet af. Danmarks regering havde fået styr på fastkurspolitikken, de havde
grebet ind i overenskomster og forsøgt at regulere indkomsten, de havde forsøgt at forbedre
erhvervslivets konkurrenceevne, ved at nedsætte renten, og de havde søgt at spare på de offentlige
finanser. Trods disse tiltag var den danske økonomi ”halvvejs i afgrunden”, hvis man skal tro
samtidens kritikere. Alt andet lige, kan vi konstatere, at mht. betalingsbalanceunderskuddet, så det
skidt ud (jvf. figur 2, s. 8).
Regeringen mente, at underskuddet på betalingsbalancen kunne sænkes ved at forbedre
konkurrenceevnen og øge eksportmarkedsandelen samt ved at holde det offentlige og private
forbrug nede og fremme opsparingen.
2.2. Kartoffelkuren
Regeringens produktionsstrategi i starten af 1980´erne gav positive resultater, dog ikke så mange,
at det kunne ses på underskuddet, men Firkløver-regeringens forventning om, at den private
opsparing ville stige, indfriedes imidlertid ikke.
21 Danmark 1973-2002, s. 39
22 Danmark 1973-2002, s. 42-44
23 Kartoffelkuren, s. 12
15

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Der kan peges på flere strukturelle faktorer for årsagerne til opsparingsnedgangen. Den ovenfor
nævnte lave rente 24 var én af dem, og at realrenten havde været så høj, at det nærmest var gunstigt
at stifte gæld, var en anden. Derudover var den krævede kontantudbetaling ved boligkøb lav - helt
nede på 5-10 %, hvilket er lavere end de fleste andre lande 25 . Men én af de betydeligste grunde
var den danske pensionsopsparingsordning, der bevirkede, at det ikke var rationelt at spare op.
Fra 1982, hvor opsparingstilbøjeligheden blev ved at falde, på trods af, at den nye regering satte
ind mod det, var årsagen tilmed, at rentefaldet medførte store stigninger på ejendomme, hvilket
yderligere forstærkede forbruget. Ingen havde lyst til at spare op, når det gik så ufatteligt godt og
havde forventninger om, at det ville blive ved at gå ufatteligt godt i fremtiden. 26
Derfor var regeringen nu af den overbevisning, at det var det private forbrug, der skulle sættes ind
overfor, for at knække den nedadgående kurve på betalingsbalancen. Det danske
produktionsapparat kunne ikke følge med den indenlandske efterspørgsel efter forbrugsgoder,
hvilket resulterede i en ”massiv” importkvote. Den forsøgte sig derfor med nogle
forbrugsregulerende indgreb i julen 1985 og påsken 1986. Dette var tilsyneladende ikke nok, så
derfor kom der i 1986 den såkaldte Kartoffelkur. Etikettens navn ændredes fra forbrugsregulering
til fremme af opsparing. 27
2.2.1. Hvad gik Kartoffelkuren ud på?
Lovpakken bestod af i alt 5 nye love og 11 ændringer til eksisterede love. De forskellige love og
ændringer til lovpakken blev for hovedpartens vedkommende vedtaget den 17. oktober, og en lille
del blev først vedtaget den 23. og 29. oktober. Regeringen ville med Kartoffelkuren nedbringe
gældsætningen og fremme opsparingen. 28
Ifølge regeringen kunne der enten satses på det offentlig eller det private. Hvis opsparingen skulle
øges hos det offentlige, så regeringen kun én løsning: At hæve skatterne, men det ville de ikke. I
stedet for ville de øge den private opsparing og sænke forbruget. Eftersom det især er
husholdningernes forbrug af importerede varige goder (såsom biler og hvidevarer), der er meget
24
Kartoffelkuren, s. 5.
25
Kartoffelkuren, s. 27
26
Kartoffelkuren, s. 5
27
Kartoffelkuren og den private sektors låne- og opsparingsadfærd.
28 Resumé af lovforslagsforhandlingerne, s. 71-80.
16

Gruppe 503c Kartoffelkuren
let påvirkelig og konjunkturfølsom, var det på dette område, der skulle sættes ind (se figur 7 s.
40). For at gøre det, blev der taget følgende initiativer:
Der blev indført en afgift på 20 % af renterne på forbrugslån. Stempelafgiften blev forhøjet fra
1,5 % til 4 %, denne stigning fik blandt andet betydning for pantebreve, idet husejerne så skulle
finansiere en større andel selv. Der blev vedtaget krav om øget opsparingsandel af startydelse på
boliglån, og det blev gjort mere gunstigt at spare op til sine børn og børnebørns uddannelse og at
have en boligopsparing 29 . Derudover skulle der ved de kommende overenskomstforhandlinger
lægges mere vægt på pensionsopsparinger, så en større del af lønnen skulle lægges til side til
pension. Den sidste del af Kartoffelkuren omhandlede en række ændringer af energiafgifterne,
som trods olieprisfaldet skulle opretholde prisniveauet på energi 30 . Denne sidste del gav
selvfølgelig penge i statskassen og indebar således ikke direkte opsparingsfremmende
foranstaltninger, men sigtede delvis mod at sluge den private sektors kapital, som derved ikke
ville blive brugt til importerede varer.
2.2.2. Pakkeløsninger
En pakkeløsning, som Kartoffelkuren, er et sammensurium af forskellige politiske elementer.
Således vil en ”pakke” kunne opdeles i: kerneløsning, kompensationer og sideelementer. Dette
afsnit handler om, hvordan disse kom til udtryk i Kartoffelkuren. 31
Kernemålet med Kartoffelkuren var, som før nævnt, gennem øget opsparing at få skabt et
overskud på betalingsbalancens løbende poster.
Da Schlüter-regeringen i 1986 sad som en mindretals regering, var det nødvendigt at forhandle
med andre partier for at komme igennem med lovforslagene i Kartoffelkuren. Her er det
interessant at kigge på Det Radikale Venstre, da dette oppositionsparti fik størst indflydelse på
Kartoffelkuren. Under forhandlingerne med regeringen prøvede Det Radikale Venstre at få
vedtaget, at gæld stiftet før implementeringen af renteafgifterne ikke skulle være omfattet. Dette
lykkedes ikke, men i stedet fik de indført, at frem for at indbetale afgifterne til staten kunne de
indbetales til en privat pensionsordning. 32 Her er der altså tale om en kompensation til Det
Radikale Venstre for at opnå et flertal i Folketinget.
29
L7, L9 og L11
30
L17, L18, L19, L20 og L21
31
Noter fra seminar om ”Pakker”, d. 15/12/2003, ved vejleder Esben Sloth Andersen
32 Finanstidende nr. 3, s. 37.
17

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Et andet eksempel på en kompensation er ændringen af lånegrænsen ved køb af ejerlejlighed,
parcelhus eller rækkehus. Lånegrænsen til køb af disse blev med Kartoffelkuren forhøjet fra 70 %
til 80 %. Da de skærpede regler om 4 % stempelafgifter kun omfattede lånene i pengeinstitutterne
og ikke realkreditforeningerne, lyder det mærkeligt, at man gør det muligt at låne en større del i
realkreditforeningen og derved undgå stempelafgifterne. 33 En sådan kompensation er direkte
modstridende med regeringens ønske om en øget opsparing. Kompensationen må som sådan ses
som en form for ”glasur” omkring ”den bitre pille”, som Kartoffelkuren var for mange. Et andet
sted, hvor man kan se ”glasur” til folket, er i L9, hvor der gennemføres en ordning hvor staten
præmierer uddannelsesopsparing. En ordning der skulle være med til at rette op på den
utilfredshed Kartoffelkuren kunne skabe og selvfølgelig også for at få folk til at opspare.
Af sideelementer i Kartoffelkuren kan nævnes den lidt pudsige lov om registreringsafgift på 5000
kr. på større private fartøjer, gennemtrumfet af de radikale, og kan tolkes som et
fordelingsspørgsmål.
Vi har hermed belyst, at der kan være flere mere eller mindre pudsige elementer i en
pakkeløsning som Kartoffelkuren eller elementer, der er direkte modstridende med
kerneløsningen. Dette kan forklare, hvorfor ikke alle pakkeløsninger har en lige effektiv virkning
på den eller de faktorer, som pakkeløsningen sigter mod at ændre, og hvorfor der til tider f.eks.
kan findes ekspansive elementer i en ellers kontraktiv kur.
3. Problemformulering og operationalisering
3.1. Sammenfatning og valg af problemformulering
For at opretholde en stærk nationaløkonomi er det nødvendigt at balancere mellem udvidelse og
mådehold, investering og opsparing, m.v. Et underskud på betalingsbalancen kan få katastrofale
følger for et land, hvilket Danmark, som beskrevet, var tæt på. Der skal ske investeringer, som
kan give afkast på den ene eller anden måde, men disse investeringer skal være finansieret af en
tilsvarende opsparing – eller lån, men hvad angår lån har dette andre konsekvenser som vi vender
tilbage til. Man kan ikke uden videre have et højt forbrug, i så fald skal disse finansieres ved
33 Louv og Skouby, s. 58.
18

Gruppe 503c Kartoffelkuren
hjælp af høje indkomster, ved f.eks. eksport eller selvforsyning, for at opretholde en stabil cyklus.
Det er meget få lande, som reelt er så store, at de er selvforsynende med stort set alle varer. Et af
de få lande er USA, som besidder store naturlige ressourcer og et udvidet produktionssystem.
Derfor er det selvsagt, at en lille åben økonomi som Danmarks er meget afhængig af en god
balance mellem import og eksport, sådan at man ikke uden videre pumper penge ud af landet og
dermed skaber underskud på betalingsbalancen.
I vores arbejde med problemfeltet har vi fået en klarere forståelse af den økonomiske situation i
1980´erne og de mange afprøvede politikker samt konsekvensen af at føre fastkurspolitik.
Vi er allerede nået til den konklusion, at indgrebet i forhold til betalingsbalancen umiddelbart
gav overskud, idet der i 1990 (jvf. figur 2, s. 8) kom et overskud på betalingsbalancen. I den
forbindelse må vi dog spørge os selv, om dette overskud overhovedet kan tilskrives
Kartoffelkurens virkning, og om der kunne være taget andre og mere effektive midler i brug for
at vende underskuddet på betalingsbalancen? Havde staten f.eks. kunnet opnå samme resultat
ved en regulering af dets eget forbrug, som mange havde en opfattelse af? Blev Danmark noget
forsinket hevet op af den internationale højkonjunktur? Yderligere finder vi det relevant at
undersøge, i hvor høj grad Kartoffelkuren overhovedet var en succes, når man tager højde for de
generelle samfundsøkonomiske konsekvenser, såsom arbejdsløshed, tvangsauktioner mm, som vi
vil komme ind på senere (afsnit 6.3. s. 40).
At vi netop finder Kartoffelkuren relevant som case skyldes flere grunde, her nogle opstillet i
punktform:
1. Kartoffelkuren skilte sig mærkbart ud fra de andre indgreb, der havde været fra tidligere
regeringers side, da dens formål var at ændre forbrugernes adfærd, for på denne måde at
opnå den ønskede økonomiske virkning.
2. Da formålet var at ændre adfærden kan det være svært at måle succesen. Det har medført
en del diskussioner om virkningen af Kartoffelkuren, og gør den efter vores mening ikke
mindre interessant at kigge nærmere på.
3. Relevant er det også i forhold til at få en bedre forståelse af den nyere økonomiske
politik. F.eks. forestiller vi os at få en dybere forståelse af den økonomiske situation, vi
befinder os i i dag, hvor opsparingen opfattes som en ”tikkende bombe” under den
danske økonomi.
4. Endelig er opsparingsproblematikken aktuelt set i lyset af USA's
19

Gruppe 503c Kartoffelkuren
betalingsbalanceunderskud, der i dag relativt er på størrelse med Danmarks under
Kartoffelkuren.
Argumenterne viser, at de problemstillinger Danmark stod overfor i 1986, stadig i dag er
højaktuelle 34 . Vi håber således, at denne rapport giver et godt grundlag til en videre forståelse af
den aktuelle økonomiske politik i dag. Det er dog vigtigt at understrege, at denne rapport ikke
behandler andre problemstillinger end dem vi finder relevante i Kartoffelkuren.
Valget faldt på en problemformulering, som muliggør en problematisering af Schlüterregeringens
valgte økonomiske politik. Den fordrer derudover en analyse af forskellige
økonomiske politiske handlemuligheder i forhold til underskud på betalingsbalancen.
Ovenstående, sammen med løbende afgrænsninger, har ledt os frem til følgende
problemformulering:
Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancens løbende poster efter Schlüter-regeringens
Kartoffelkur, når nu de traditionelle økonomiske politikker ikke viste sig at have nogen
betydelig effekt?
3.2. Diskussion af problemformulering
Ved første øjekast ligner det, at vi har opstillet et paradoksproblem 35 . Der ligger, rent sprogligt, i
formuleringen: Hvorfor…..når nu?, et modstridende element, eksempelvis; hvorfor siger de ét,
når nu de gør noget andet? Det er imidlertid ikke det, vi har forestillet os.
Problemformuleringen består af to dele. Første del lægger op til en analyse af Kartoffelkurens
effekter, mens anden del ligger op til en beskrivelse af de udeblevne virkninger af den førte
økonomiske politik op til Kartoffelkuren, som en historisk udvikling, og i øvrigt fungerer som en
dokumentation af den aktuelle økonomiske situation op til 1986. Samtidig indikerer sidste del, at
der ligger en innovation i kuren, som ikke tidligere havde været afprøvet. Det er der således ingen
paradoks i. At vi alligevel har valgt at bibeholde formen, skyldes to ting:
34 USA har i dag en meget lav opsparingskvote på 1 % mod før 12 % og har store underskud på offentlige
finanser og som sagt betalingsbalancen. Derudover er aktiekurserne faldet betydeligt i stil med faldet under
1930`ernes krise. Spørgsmålet er, hvor længe udlandet vil blive ved med at finansiere USA's skattelettelser
og krigsføring. Kilde: Verdensøkonomien: Nedturen.
35 Problemorienteret projektarbejde, kap. 2
20

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Fjerner vi sidste del, så formuleringen kommer til at lyde: Hvorfor kom der overskud på
betalingsbalancens løbende poster efter Kartoffelkuren?, står vi overfor et stort troværdigheds- og
afgrænsningsproblem. Det implicerer, at vi kigger på flere mulige faktorer, f.eks. sociologiske,
demografiske og internationale, i forhold til hvorfor der kom overskud, og at det vægtes lige
meget, som selve det at se på de økonomiske virkninger af Kartoffelkuren. Ved at inddrage begge
delelementer af formuleringen, mener vi at have afgrænset os til, hovedsageligt, at kigge på den
danske økonomiske politik, og vi mener således, at rapporten på denne måde, lever op til det
formuleringen lover.
En anden årsag er den, at i vores søgen efter at finde den helt rigtige fængende formulering fandt
vi simpelthen, at en spændende problemformulering er ligefrem proportional med sværhedsgrad.
Og sværhedsgrad er her defineret som økonomikendskab langt ud over vores kunnen og relevans
for dette semester.
Ved bibeholdelsen af formuleringen, er vi opmærksomme på, at første del stadig kan antyde, at vi
kigger på andre faktorer som mulige årsager til overskuddet på betalingsbalancen end lige
virkninger af privat forbrug og opsparing, som Kartoffelkuren satte ind overfor. Selvom
problemformuleringen nogenlunde styrer kriterierne for, hvad der er relevant i rapporten, har vi
derfor alligevel valgt at opstille nogle arbejdsspørgsmål for at specificere, at det hovedsageligt er
ændringer i forbrug, vi ser på, om forbrug af importerede varer aftog eller tog til, og kun i mindre
omfang inddrager andre mulige måder at ændre udviklingen af betalingsbalancen og andre
årsager til, at der kom overskud, såsom internationale højkonjunkturer.
• Var det Kartoffelkuren der medførte overskud på betalingsbalancen?
• Hvilke eventuelle andre årsager kan være skyld i overskuddet?
• Ændredes forbrugs- og opsparingstilbøjeligheden?
3.3. Operationalisering
Fremgangsmåden for rapporten er skitseret i designfiguren på bagsiden af forsiden, som vi
henviser til.
3.3.1 Analysestrategisk metode
I første del af rapporten dokumenterede vi anden del af problemformuleringen; at Danmark stod
overfor et reelt problem omkring underskuddet på betalingsbalancen, med økonomiske politikker,
21

Gruppe 503c Kartoffelkuren
der ikke viste sig tilstrækkelige. Desuden skitserede vi det innovative i Kartoffelkuren og den
almen økonomiske fagligheds skepsis herfor.
For at undersøge første del (Hvorfor kom der overskud på betalingsbalancen efter Schlüter-
regeringens Kartoffelkur?) har vi opstillet ovenstående underspørgsmål.
Hermed menes selvfølgelig de strukturelle virkninger, altså det samlede forbrug på
makroøkonomisk niveau og ikke den enkeltes eventuelle forbrugsadfærd.
For at svare på det, vil vi analysere om virkningerne af det nye indgreb gav de ønskede resultater,
ved inddragelse af en teoridel som redskab. Teorien er baseret på Helge Brinks bog
Makroøkonomi, der dels er omfattet af kursuslitteraturen og dels tager udgangspunkt i Keynes.
Yderligere indebærer besvarelsen også at gengive tal fra nationalregnskabet fra Danmarks
statistik, som kildekritisk må antages at være pålidelige og uafhængige.
3.4. Valg og fravalg af teori/diskussion af den valgte teori
Den økonomiske videnskab ser grundlæggende økonomiske teorier som hensigtsmæssige regler
(instrumenter) til at bringe orden og sammenhæng i vores oplevelser 36 , som vi ikke vil komme
nærmere ind på her, men derimod om valget af teorien. Grunden til, vi valgte den keynesianske
teori, frem for andre kendte økonomiske teorier, er at Keynes er gået hen og blevet den generelle
antagelse for samfundsøkonomien 37 , ikke at det dermed er sagt, der ikke bliver taget højde for
andre økonomers holdninger, men deres økonomiske teorier ofte er fodnoter dertil, f.eks.
Mundell, eller dialektisk sprunget ud derfra som f.eks. monetarismen med Milton Friedman. Det
gør det derfor nemmere at forstå andre økonomer, når Keynes ligger til grund. En anden god
grund til at vælge netop Keynes model til at beskrive samfundsøkonomien er, at den passer godt
på den danske velfærdsmodel, som har en stor offentlig sektor, der er i stand til at regulere
efterspørgslen, hvilket Keynes mente, var essentielt for at føre økonomisk politik 38 . Kritikken af
Keynes med henblik på den valgte teori vi har med, kunne være hans fortolkning af forbruget,
hvilken han mente var bestemmende for den løbende indkomst, mens andre, f.eks. R. Brumberg,
mente det var bestemt af livscyklus hypotesen 39 , der siger vi forbruger forskelligt afhængigt af,
hvilken periode man befinder sig i sit liv. En anden kritik kunne gå på, hvorvidt man kan tro på de
36
MNS, s. 304
37
Makroøkonomi, s. 4
38
Makroøkonomi, s. 25
39
Makroøkonomi, s. 28
22

Gruppe 503c Kartoffelkuren
forudsigelser og beregninger, som modellerne kommer med afhænger af, hvor godt de er bygget
op. Modellerne bliver hele tiden forbedret, men det er naturligvis vanskeligt at sætte
samfundsøkonomien på en matematisk formel. Under alle omstændigheder skal man være
forsigtig med at fortolke modellerne alt for firkantet, da de er opstillet i et idealsamfund.
Vi anvender i denne rapport Keynes’ økonomiske modeller, men disse er blevet kritiseret af
senere økonomiske teoretikere. Den traditionelle økonomiske liberale teori bygger på en række
grundantagelser om the economic man, altså at individer er frie og rationelle, og at det frie
marked er selvregulerende og bedst til at helbrede sig selv i tilfælde af ”sygdom”, såsom
arbejdsløshed og lavkonjunktur. Staten skal kun intervenere i grelle økonomiske situationer, men
i minimalt omfang. Denne form for statsstyring kaldes da også minimalstat eller natvægterstat.
Teoriens syn på den offentlige sektor er altså, at den er en perfekt størrelse, der handler rationelt
ud fra de bedste motiver for det frie marked. Denne sidste faktor, om statens ufejlbarlighed, som
også Keynes knytter sin teori til, kommer i skudlinjen i tiden omkring Kartoffelkuren, af Publicchoice
økonomerne, med nobelprismodtageren James Buchanan i spidsen. 40 De ”punkterer”
myten om, at den offentlige sektor ikke er én god og bastant størrelse, men en samling af frie,
nyttemaksimerende, og for politikernes vedkommende stemmemaksimerende, individer. 41
Med denne kritik in mente, bruger vi i det følgende Keynes.
4. Makroøkonomisk teori
I teoriafsnittet vil vi gennemgå de økonomiske faktorer, der har betydning for et lands
samfundsøkonomi. Hele afsnittet om makroøkonomisk teori er skrevet på baggrund af Helge
Brinks bog Makroøkonomi. Der er dog enkelte undtagelser, men i sådanne tilfælde er nærmere
kilde angivet.
Udgangspunktet er Keynes teorier om den lukkede model, hvor man kun kigger på de faktorer der
påvirker landet indefra. Dernæst inddrager vi den åbne model, hvor udlandets påvirkninger
medregnes. Til sidst i afsnittet, vil vi kigge hvilke handlemuligheder der er, når et land som
Danmark fører fastkurspolitik.
40
James Buchanan, én af grundlæggerne af Public-choice skolen, modtog i 1986 nobelprisen i økonomi, for
sit arbejde med at kombinere økonomisk og politisk teori. Kilde: Finanstidende nr.5, 72. årgang, 31. okt.
1986, s.82-84.
41
Her kan nævnes eksemplet med især humanistiske fakulteter, der af økonomiske hensyn, optager flere
studerende end markedet reelt kan aftage, med arbejdsløshed til følge.
23

Gruppe 503c Kartoffelkuren
4.1. Lukket økonomi
Vi vil i dette afsnit beskrive samfundsøkonomien ud fra en simpel “lukket” Keynes model, vi vil
gradvist udbygge den, for til sidst at “åbne” den og derved inddrage import og eksport. Det er dog
vigtig at have for øje, at det antages, at den produktion, som virksomhederne har besluttet og
gennemført, netop har “ramt rigtigt” i den forstand, at den samlede produktion (Q) er lig med den
samlede efterspørgsel (AD), der bestemmer produktionsniveauet. Den samlede efterspørgsel vil
da være det samme som den samlede indkomst (Y), fordi alt hvad der produceres bliver solgt -
dette vil resultere i denne ligning:
(Lign. 1)
Y = Q = AD
Sammenhængen mellem produktion, indkomst og efterspørgsel er her tydelig, det er dog ifølge
Keynes den samlede efterspørgsel, der er bestemmende for de to andre, da virksomhederne
baserer deres produktionsniveau ud fra de forventninger, de har til afsætningsmulighederne.
Derfor bliver den forventede samlede efterspørgsel efter virksomhedens varer et centralt begreb.
For at komme videre må man se på hvilke faktorer, der bestemmer den samlede efterspørgsel.
For at gøre det mere overskueligt har vi valgt først at kigge på den private sektor for derefter at
udvide modellen og inddrage det offentlige.
4.1.1. Den private sektor
Til at skabe efterspørgsel i den private sektor er der to faktorer forbrug (C) og investering (I). Den
samlede efterspørgsel kan derfor skrives således:
(Lign. 2)
AD = C + I
Vi vil nu gå ind og se på, hvad der bestemmer hver af disse efterspørgselskomponenter.
Forbrug
Keynes mente, at forbruget er bestemt af den løbende indkomst. Med dette antages der, at
forbruget vokser, når indkomsten gør det. Ifølge Keynes er der også en del af forbruget, der er
uafhængig af ændring i indkomsten, hvilket typisk kunne være dagligvarer, altså en konstant (C0),
der ikke vil forandre sig, selvom indkomsten gør det. En anden ting, der skal tages højde for, er
den marginale forbrugskvote (c). Beregner man ændringen i forbruget som en andel af en ændring
i den disponible indkomst (Y), kommer vi frem til den marginale forbrugskvote. Dette kan
24

Gruppe 503c Kartoffelkuren
sammenfattes til ligningen:
(Lign. 3)
C C + cY
= 0
Forbruget er endogent bestemt, fordi det er bestemt af en anden størrelse i modellen, nemlig
indkomsten.
Investering
Investeringer påvirker både produktionsapparatet og forbedrer efterspørgselen. I dette afsnit ser vi
på den efterspørgsel, der er rettet mod de virksomheder, der producerer investeringsgoder.
Ændringen i denne efterspørgsel kan påvirke aktiviteten i samfundet og dermed ændre de
økonomiske konjunkturer.
Det er særdeles vanskeligt at indbygge forventninger i en model, og investering er mere eller
mindre bestemt af forventninger. Man kan vel sige, at investeringerne er bestemt af den
forventede profit, der igen afhænger af en række forventede størrelser. Det er derfor meget
forenklende, når vi antager at investeringerne (I) har en given størrelse (I0), Altså:
(Lign. 4)
I = I 0
I modsætning til forbruget er investering eksogent bestemt, dvs. bestemt uden for modellen
Den samlede private efterspørgsel
For at sammenfatte kan vi samle de to faktorer, forbrug og investering, i en ligning sammen med
indkomst, produktion og den aggregerede efterspørgsel:
(Lign. 5)
Y = Q = AD = C + cY + I
Derudfra kan man konkludere, at den samlede indkomst består af, et forbrug og en investering,
man bliver dog nødt til at have den offentlige sektor med, for at det giver et mere reelt billede af
samfundsøkonomien, da begreber som skat og overførselsindkomster ikke er medregnet i den
private sektor, men heller ikke tjeneste ydelser som, børnepasning, ældreservice og uddannelse.
4.1.2. Den offentlige sektor
I forhold til den private sektor er det de samme faktorer der gør sig gældende for den offentlige
sektor. Men under den offentlige sektor skal det offentlige forbrug (Cg) og investeringer (Ig) skal
0
0
25

Gruppe 503c Kartoffelkuren
medregnes, det er blandt andet børnepasning, ældreservice og uddannelse, som kommer ind her.
(Lign. 6)
Forbrug
Y C + I + C + I
= 0
Forbruget er som tidligere afhængig af indkomsten, men da der nu betales skatter, må forbruget
antages at afhænge af indkomsten efter skat (T), dvs. den disponible indkomst. Foreløbig
betragter vi skat som eksogen, vi skriver derfor:
(Lign. 7)
C = C + c(
Y − T )
0
At forholde sig til skat som en fast størrelse er dog langt fra overensstemmende med
virkeligheden, da skat som regel er indkomstafhængig, vil vi derfor indsætte et parameter
skattesats (t), for at give et reelt billede af den samlede beskatning, hvilket vil medføre ligningen:
(Lign. 8)
T = tY
Naturligt nok vil dette mindske den generelle efterspørgsel, da folk vil få mindre penge mellem
hænderne pga. skatten. Der er dog også en faktor, vi endnu ikke har beskæftiget os med nemlig
overførselsindkomst, såsom bistandshjælp, dagpenge, SU og børnepenge etc. Disse vil være med
til at hæve efterspørgslen, da folk får flere penge til at øge forbruget. Altså vil
indkomstoverførsler (TR) forhøje den samlede indkomst (Y), så hvis vi tager hensyn til både skat
og overførselsindkomster, vil vores ligning se således ud:
(Lign. 9)
C = C + c[(
Y + TR − t(
Y + TR))]
Vi har nu vores samlede ligning for vores lukkede model:
(Lign.10)
Y C + c[(
Y + TR − t(
Y + TR))]
+ I + C + I
0
= 0
0
Keynes mente, at finanspolitik og efterspørgselsregulering var den bedst egnede måde til at løse
konjunkturproblemer. Modsat dette syn står monetarister 42 , der fandt, at efterspørgselspolitikken
blot forårsagede stigende inflation og hermed forringelse af konkurrenceevnen. Det var igennem
pengepolitik og udbudsregulering, der skulle tilpasse pengemængden, så den passede til
udviklingen af produktionen, at en overophedet eller træg økonomi kunne hjælpes på vej.
42
Monetarisme er grundlagt af Milton Friedman (nobelprisen i økonomi i 1976) som en skarp kontrast til
Keynes´teorier. Han mente således at 1970´ernes kraftige inflationsstigninger skyldtes, at den offentlige
sektor blandende sig for meget i samfundsøkonomien. Kilde: Lademann elektroniske leksikon, 1998.
g
g
g
g
26

Gruppe 503c Kartoffelkuren
4.2. Åben økonomi
Økonomiske modeller på dette niveau, er meget simple i forhold til den virkelige verden. Den
simple Keynes model i ovenstående, kunne i princippet bruges til at analysere forbrug, opsparing
og investering under Kartoffelkuren, men den inddrager hverken udenrigshandel, samspillet
mellem forskellige landes økonomier og rentens påvirkning herpå.
Det vil vi komme ind på i dette afsnit, der tager udgangspunkt i de rammebetingelser, Danmark
har som en lille åben økonomi, hvor udlandet spiller en stor rolle, men hvor Danmark ikke spiller
nogen synderlig rolle for udlandet.
Vi sluttede i afsnittet om den lukkede økonomi med ligningen:
(Lign. 11)
Y = C + c[(
Y + TR − t(
Y + TR))]
+ I + C + I
Ved at sætte (1-t) udenfor en parentes fås følgende formel:
(Lign. 12)
0
Y = C + c(
1−
t)(
Y + TR)
+ I + C + I
Der kan omskrives for multiplikatorerne træder tydeligt frem:
(Lign. 13)
0
1
c(
1−
t)
Y = * ( C0
+ I p + Cg
+ I g ) + * TR
1−
c(
1−
t)
1−
c(
1−
t)
De kan i denne rapport bruges til at analysere virkningerne af at hæve skattesatserne (t), at sænke
offentlige investeringer (Ig), eller at forsøge at påvirke forbrugstilbøjeligheden (c), og dermed
investeringerne på længere sigt, der jo i denne model, sammen med (C0), (TR), (Cg), er givet.
Som vi kan se ovenfor, er det ikke hele indkomsten, der går til forbrug, investering og dermed
efterspørgsel, da opsparing og skatter sluger noget heraf (reduktion af indkomstmultiplikator for
(I) og (C)). Men fra indkomsten i denne lukkede model, vil der også sive en del ud til udlandet via
import. Indkomstmultiplikatoren reducerer altså yderligere.
For at internationalisere modellen skal vi inddrage eksport (X) og import (M), der fratrukket
hinanden betegnes nettoeksporten (NX), og udgør den del af efterspørgslen, der retter sig mod det
indenlandske marked.
(Lign. 14)
NX = X − M
Sættes de ind i ligevægtsbetingelsen fra den lukkede økonomi, hvor udbud er lig efterspørgsel,
p
p
g
g
g
g
27

Gruppe 503c Kartoffelkuren
uden multiplikatorer, fås:
(Lign. 15)
M + Y = C0
+ c(
1+
t)(
Y + TR)
+ I p + C g + I g + X
Når (M) og (X) er lige store, har vi ligevægtsbetingelsen for den åbne model, uden
rentebetalinger. Trækker vi import fra på begge sider af lighedstegnet og indsætter (NX..) får vi:
(Lign. 16)
Y = C0
+ c(
1−
t)(
Y + TR)
+ I p + C g + I g + NX
I afsnit 2.1.1. gjorde vi rede for, at betalingsbalancens løbende poster ikke kun består af vare- og
tjenestehandel, men også, for Danmarks vedkommende, rentebetalinger til og fra udland.
Fratrækkes nettorenten (R) på begge sider af lighedstegnet, har vi, at nettoeksporten fratrukket
renten (NX – R) er lig overskuddet på betalingsbalancens løbende poster (CA) og (Y – R) er lig
(BNI) bruttonationalindkomsten. Vi har altså, at:
(Lign. 17)
Y − R = C0
+ c(
1−
c)(
Y + TR)
+ I p + C g + I g + CA
I den Finanspolitiske analyse vil vi vende tilbage til ligning 17, hvor vi ser på, hvordan en
ændring i den marginale forbrugskvote vil få betydning for betalingsbalancens løbende poster.
Vi vil midlertidigt se på det faktum, at multiplikatorerne har en dæmpende effekt på et
finanspolitisk indgreb som f.eks. Kartoffelkuren.
Hvis vi tager udgangspunkt i lign 14 og 16 og sætter M= m(Y(1-t)) 43 får vi:
(Lign. 18)
Y´erne isoleres:
(Lign. 19)
Og vi ender op med:
(Lign. 20)
Y = C + c(
1−
t)(
Y + TR)
+ I + G + X − m(
Y ( 1−
t)
0
mY mtY − cY + ctY + Y = C + cTR − ctTR + X + I + G
− 0
1
c(
1−
t)
Y =
( C0
+ X + I + G)
+
* TR
m − mt + 1−
c(
1−
t)
m − mt + 1−
c(
1−
t)
Vi har i det ovenforstående omskrevet vores ligning og implementeret multiplikatoreffekten: 1/ [
m - mt + 1 - c(1-t)]
43 Stiglitz
28

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Slutteligt får vi en ligning som viser multiplikatoreffekten. Forestiller vi os at der sker en ændring
i m, t eller c så en af disse faktorer bliver mindre, kan vi se at nævneren bliver mindre, hvormed
den vil påvirke ligningen til at blive større. Da Danmark er et lille land med en forholdsvis høj
importkvote og skattetryk kan vi se, at disse faktorer er med til at formindske et finanspolitisk
indgreb som f.eks. Kartoffelkuren. Modsat vil en lempelig finanspolitik kun have en kort virkning
i Danmark da skat, import og opsparing er opslugende foranstaltninger, der mindsker effekten.
Inden vi i den Finanspolitiske analyse vil isolere betalingsbalancen (CA) vil vi prøve at undersøge
om det virkelig var den øgede opsparing, der fik betydning for forbruget og dermed
betalingsbalancen eller om ændringen skyldtes den mindre indkomst hos befolkningen, efter
indførelsen af Kartoffelkuren.
4.3. Teori om kontraktiv finanspolitik under faste kurser.
I ovenstående teori gjorde vi rede for Keynes modeller for åbne økonomier, udeladt var dog den
frie kapitalmobilitet, der ikke eksisterede på Keynes tid, og for Danmarks vedkommende først var
endelig liberaliseret i tiden omkring
Kartoffelkuren 44 . Uden valutarestriktioner er
renten en vigtig faktor for bestemmelse af
kapitalbevægelser, kapitalen vil altså placeres
der, hvor det største afkast er. Dermed vil de
finansielle markeder altid tilpasse sig hinanden,
om end der kan opstå små rentespænd,
hovedsageligt forårsaget af omverdens evt.
manglende tillid til kronen. 45
Følgende er en kort introduktion til den såkaldte
Mundell-Fleming model, der er videreudvikling
af Keynes IS/LM model, der viser ligevægten på
både penge- og varemarkedet. Det er således ikke
tænkt som en fyldestgørende gennemgang, da det
ligger uden for denne rapports målsætninger, men
skal nærmere ses som et primitivt bidrag til at belyse dele af Kartoffelkuren.
Vi har kun uddraget det væsentligste. En overfladisk gennemgang af enkeltkomponenterne i
kurven er at finde i bilag nr. 3.
44 BDØ, afsnit 1.4.4. Renteudvikling.
45 BDØ s. 187.
29

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Situationen i 1986 var den, at man ikke ville føre en direkte stram finanspolitik, bl.a. pga.
regeringens plan om at holde produktionen høj, for også ad den vej at forbedre eksporten. Men at
Kartoffelkuren alligevel kan ses som en sådan, skyldes flere faktorer: Rent faktisk nedsatte de det
offentlige forbrug gennem et bygge- og anlægsstop. Dernæst reducerede de, for især nyetablerede
husejere, den reale indkomst med afgifter, hårdere afdragsordninger og et lavere rentefradrag.
Altså samme effekt som en skattestigning, bare kun for den økonomisk lavere bemidlede del af
befolkningen.
Illustreret i ovenstående model ses det, at den kontraktive finanspolitik flytter IS-kurven fra IS1
til IS2. Indkomsten og produktionen falder herved fra Y1 til Y2, og der opstår en
underefterspørgsel efter penge ved renten i1 og renten vil falde, indtil et nyt ligevægtspunkt for
varemarkedet nås ved renten i2 i punkt B. Men eftersom at det nye renteniveau er lavere end
udlandets, vil det medføre en kapitaludstrømning af fremmed valuta. Danmark vil nu opleve, at
folk sender deres penge ud af landet til et land med en højere rente (i1), og tyskerne vil f.eks.
forsøge, at købe EURO fra den danske reserve for DKK. Kursen på DKK stiger derfor, men da
der skal holdes en fast kurs vil Nationalbanken opkøbe DKK. På baggrund af dette vil mængden
af DKK falde og LM-kurven forskydes opad for at danne et punkt med den samme rente, som før
indgrebet (punkt C). Et nyt ligevægtspunkt er nået for både vare- og pengemarkedet, men bl.a.
som følge af den forværrede konkurrenceevne, er indkomsten (Y) nu endnu lavere, mens
renteniveauet er det samme. 46 Grundet det reale indkomstfald, vil der ses en positiv indvirkning
på betalingsbalancen.
Under IS-LM-modellen, har vi indtegnet to kurver for nettoeksporten. Nettoeksporten 47 defineres
som eksporten, der her forenklet er bestemt af verdensøkonomien og valutakursen, e, fratrukket
importen, der ligeledes af bestemt af kursen, e, men også af indkomsten, Y, og dermed
efterspørgslen. Desuden er internationale konjunkturer udeladt her. Ved en kontraktiv
finanspolitik kan iagttages en kraftig stigning i nettoeksporten ved Y3. At kurven ikke flyttes
46
Valutakursen er prisforholdene mellem forskellige valutaer; at valutakursen stiger vil derfor sige at den
indenlandske valutas værdi falder. Konkurrenceevnen forværres altså på denne måde da det bliver dyrere
for udlandet at købe danske varer.
47
Eksport og import omfatter her kun vare- og tjenesteydelser, ikke rente- og udbyttebetalinger, og er altså
ikke et korrekt udtryk for den løbende betalingsbalance. Se evt. afsnit 2.1.1.
30

Gruppe 503c Kartoffelkuren
skyldes jo fastkurssamarbejdet og at e dermed ligger fast. Finanspolitikken er således meget
effektiv under et liberaliseret kapitalmarked og fastkurspolitik.
Opsamlende konstateres, at de kontraktive finanspolitiske elementer i Kartoffelkuren i kraft af
husholdningernes indtægtstab var en succes med hensyn til en mindskelse af importen. Men om
Kartoffelkuren som en foranstaltning for fremme af opsparing var en succes, vil vi komme ind på
efterfølgende.
5. Analyse af Kartoffelkuren, herunder virkningerne
Tilblivelsen af en økonomisk politik kan opstilles i en figur vedrørende input og output på
makroøkonomien. Hvor vi indtil videre hovedsageligt har kigget på makroøkonomien, hvordan
forskellige redskaber påvirker en Keynes-model, bevæger vi os nu ned og kigger nærmere på den
uformelle pil fra andre indirekte påvirkninger af Keynesmodellen, specielt om de virkede på de
mål regeringen havde mht. betalingsbalancen og om andre følgevirkninger af kuren, positive som
negative.
Figur 4:
Kilde: Vejleder Esben Sloth Andersen
At tilskynde til privat opsparing, må siges at være noget af en omvej, for at påvirke
betalingsbalancen. På figuren ses, at for at husholdningernes opsparing kan indvirke på
outputsiden, skal der iberegnes en finanseffekt, der bliver dæmpet af både lønstigninger, indkomst
31

Gruppe 503c Kartoffelkuren
og udland. Herudover skal man huske andre multiplikatorer, såsom skat (se evt. afsnit 4.2 s. 27)
I figuren ses to, så at sige, eksogene faktorer; udlandet og det politiske system. Udlandet i den
åbne Keynes-model påvirker især det indenlandske renteniveau. Men også andre faktorer har
noget at sige omkring udfaldet af en ført økonomisk politik. Internationale organisationer og
Danmarks integration heri, verdensøkonomien og omverdens tillid til den danske økonomi. Det
sidste har især betydning for om udlandet vil finansiere en dansk udlandsgæld, når den
indenlandske opsparing ikke har været stor nok til at finansiere investeringerne, og en vedvarende
låntagning i udlandet har medført en stadig større gæld, som situationen var op til 1986.
Den anden faktor, Det politiske system, er kun perifert blevet berørt i nærværende tekst.
Økonomisk politik handler om prioriteringer af udfaldet på outputsiden. Er det betalingsbalancen,
der er hovedmålet, eller er det f. eks. beskæftigelse (se afsnit 6.3 s. 40).
Økonomisk politik er bestemt af det politiske system. I en regimeform, som Danmark har haft
siden 1973, med mange og hyppige mindretalsregeringer, kan der være skjulte dagsordner, der
influerer på vedtagelse af en økonomisk politik. Regeringen bliver nødt til at samarbejde bredt og
indgå kompromisser for at få en sag trumfet igennem, som vi var inde på i afsnit 2.2.2 s. 17. Der
kan også være andre mere svævende motiver såsom, at vinde vælgernes gunst, at fremstå som en
handlekraftig karakter, blive indskrevet i historiebøgerne og især tidspunktet for placeringen af
love kan være led i en større plan vedrørende en folkeafstemning. Specielt en faktor er interessant
at se på i forbindelse med Kartoffelkuren: Retorik. Det går ufatteligt godt som Schlüter prøvede
at slå fast. Samtidigt hørtes andre røster; Pengene fosser ud af statskassen. Det valgte slogan
afhænger af øjnene der ser og det er ren stemmemaksimering og indirekte påvirkning. Kan man få
befolkningen overbevist om, at det går godt, hvis bare vi lige strammer livremmen ind og går på
kur i en periode, så er det muligvis en effektiv måde, at få folk til at spare.
Endelig kan man også tænke sig, som at politikerne bare handler irrationelt eller fejlagtigt, så at
sige begår panikløsninger udløst af kriser (se afsnit 3.4 s.22).
De sidste faktorer, om politik og internationale forholds betydning for Kartoffelkurens effekt
kommer vi ind på i afsnit 7.2 s. 44.
I første del af rapporten beskrev vi perioden op til 1986 og hvilke økonomiske politikker, der blev
ført for at forbedre betalingsbalancen. Alt sammen uden virkning. Desuden gav vi en kort
gennemgang af hovedtrækkene i Kartoffelkuren. Dette afsnit handler om selve Kartoffelkuren. Vi
tager udgangspunkt i teorien fra teoriafsnittet, hvor vi med formlerne vil prøve at tolke på
virkningerne af Kartoffelkuren. Yderligere vil vi se på, hvad den kom til at betyde for den enkelte
person og hvilke redskaber, der blev brugt til at opnå de forventede mål. Sluttelig vil vi i form af
32

Gruppe 503c Kartoffelkuren
en del tabeller se på, hvilke konsekvenser Kartoffelkuren fik for den danske økonomi.
5.1. Finanspolitisk analyse
I afsnit 4.2 s.27 redegjorde vi for de formler vi vil bruge i dette afsnit.
Her er det interessante at kigge på CA da denne udtrykker overskuddet på Betalingsbalancens
løbende poster. Derfor vil vi isolere vores CA ved at omskrive (lign. 17) til:
(Lign. 21)
Y − R − C0
− c(
1−
c)(
Y + TR)
− I p − C g − I g = CA
Ud fra denne formel kan vi se at jo mindre Y bliver jo større vil CA blive. Altså ved at mindske
indkomsten vil der ske en forbedring af betalingsbalancens løbende poste. Da vi umiddelbart er
interesseret i at finde opsparingens betydning for CA, skal vi kigge på den marginale
forbrugskvote: c(1-c)
I tilfælde af et fald i c vil (1-c) blive mindre. Dermed bliver det tal der fratrækkes Y væsentlig
mindre, hvilket medfører en positiv effekt på CA. Her skal nævnes at effekten ikke bliver så
kraftig som det umiddelbart kan se ud pga. Multiplikatoreffekten (se ligning 20 s.28)
Som man kan se af det overforstående vil et fald i den marginale forbrugskvote med føre en
stigning i CA – altså en forbedring af betalingsbalancens løbende poster. Derfor var det for
Schlüter-regeringen vigtigt at få befolkningen til at ændre forbrugsadfærd ved at købe færre
importvarer og i stedet spare mere op.
I det følgende har vi prøvet at vise folks låne – og opsparingsadfærd, i forbindelse med
Kartoffelkuren. Vi bliver dog lige nødt til at se på, hvad loven om ændringen 48 af
afdragsordningerne kom til at betyde for at låne – og opsparingsadfærden
5.2. Ændret forbrugsadfærd
Forbrugsreguleringen bestod bl.a. i, at lånevilkårene for belåning af fast ejendom blev ændret, så
der skete en ”hårdere” afdragsordning. Desuden blev belåningsgraden 49 nedsat fra 90 % til 80 %
48 L10
49 Den procentdel af lånet der kan tages i kreditforeningen
33

Gruppe 503c Kartoffelkuren
ved lån til om- og tilbygning af helårsbeboelse og fritidshuse 50 . Ideen var at gøre den enkelte
husholdnings rådighedsbeløb mindre og dermed begrænse privatforbruget. Samtidig ville en
hårdere afdragsordning i begyndelse af låneperioden betyde en fremme af opsparingen 51 .
5.2.1. Kreditforeningslån og Kartoffelkuren.
Med de nye regler i Kartoffelkuren blev det ”tvunget” at yde realkreditlån som en blanding af
annuitets – og serielån (Bilag 1) et såkaldt mixlån. Før var det det ofte var udelukkende
annuitetslån, der blev taget. Blandingsforholdet er vist i nedenstående tabel.
Tabel 1: Oversigt over nye regler om realkreditlån i boliger
Parcel-, rækkehuse Lånegrænse Låneandelen Løbetid Låneform
og ejerlejligheder af værdien af udgifterne annuitet/serie
Nybyggeri 80 pct. 100 pct. 30 år 60/40
Ejerskifte 80 pct. 80 pct. 20 år 60/40
Om- og tilbygninger 80 pct. 80 pct. 20 år 50/50
Tillægslån 40 pct. 100 pct. 10 år 0/100
Kilde: ”Kartoffelkuren – Lån til forbrug, bolig og virksomhed”, s. 59
Tabellen viser udover låneformen også lånegrænsen. Lånegrænsen blev ikke justeret betydeligt i
forbindelse med Kartoffelkuren. Derfor vil vi koncentrere os om låneformen og de følger, de fik
for afdragsforløbet.
For at anskueliggøre konsekvenserne af Kartoffelkuren har vi opstillet en tabel, der viser
afdragsforløbet efter de gamle (annuitetslån) og de nye (serielån) regler. Tabel 2 er opstillet ud fra
et ejerskiftelån i en helårsbolig.
Tabel 2: Ændringer i lånemuligheder for ejerskifte og helårsboliger
20-årigt mixlån (annuitetslån 60 pct./serielån40 pct.)
Obligationslån kr. 100000, 10 pct. Obligationer
Brutto ydelse 1. år 10. år
Mixlån 13.053 11.231
Annuitetslån 11.756 11.756
Ændring i pct. 11,02 % -4,47 %
Netto ydelse - 50 pct. Skat 1. år 10. år
Mixlån 8028 7835
Annuitetslån 6714 7912
Ændring i pct. 19,57 % -0,97 %
Kilde: ”Kartoffelkuren – Lån til forbrug, bolig og virksomhed”, s. 62
50
Louv og Skouby s. 58.
51
Da afdrag i et hus betragtes som en opsparing
34

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Som det kan ses i tabellen, bliver bruttoydelsen med de nye mixlån større i starten af
afdragsperioden. På den måde stiger opsparingen, i og med afdrag på fast ejendom betragtes som
opsparing. Med de nye mixlån bliver bruttoydelsen altså dyrere i den første del af perioden og til
gengæld billigere i den sidste del af perioden. Ser man på nettoydelsen for et mixlån, er den
næsten konstant i hele perioden. Derimod er nettoydelsen i mixlånet i forhold til annuitetslånet
betydelig dyrere i starten. Det skal her bemærkes, at reglen om mixlån ikke gælder
erhvervsejendomme. Disse kan altså stadig belånes med annuitetslån.
En anden side af Kartoffelkuren var de skærpede regler om 4 % stempelafgift og
forbrugsrenteafgiften.
Realkreditlånene er ikke omfattet reglerne, det er derimod lån i pengeinstitutterne. Da lånene i
pengeinstitutterne som regel bliver taget som det resterende del af udbetalingen
(restfinanseringen), bliver det på denne måde dyrere at tage et lån i pengeinstitutterne. Det
medfører, at det bliver mere attraktiv at spare en større del op til udbetalingen i et hus, end det
hidtil har været.
Sammenfatning
Med de nye regler om mixlån i stedet for annuitetslån blev det gjort ”hårdere” at afdrage et lån i
begyndelsen af perioden, end det hidtil havde været. Dette gjorde, at rådighedsbeløbene i den
enkelte familie blev mindre og dermed også forbruget. Desuden blev det gjort mere attraktivt at
spare en større del op til udbetalingen i et hus, da lånet i pengeinstitutterne blev pålagt en
forbrugsrenteafgift og en stempelafgift ved handel med pantebreve, som normalt blev anvendt
ved restfinanseringen.
Indgrebet Kartoffelkuren, som havde til hensigt at få folk til at spare op og bruge mindre, skulle
altså ifølge teorien virke.
5.2.2. Udlån
I det efterfølgende vil vi se på udviklingen i ”Ikke erhvervsmæssige udlån”. Med baggrund i disse
vil vi se på en tabel for udlån til forbrug. Desuden vil vi se på udviklingen i de ”Ikke
erhvervsmæssige” indlån. Yderligere vil vi se på forbrug - og opsparingskvoten. Sluttelig vil vi
prøve at give en konklusion på effekten af Kartoffelkuren.
Når vi taler om de samlede” ikke erhvervsmæssige udlån” fandt der en stigning sted i
35

Gruppe 503c Kartoffelkuren
udlånsaktiviteten for banker og sparekasser frem til 3. kvartal i 1987. I perioden derefter skete der
et fald i udlånsaktiviteten. 52 Dette taler for at formålet med Kartoffelkuren skulle være opnået.
Det er imidlertid nødvendigt nødvendig at ”rense” tabellen for studielån, byggelån og
prioritetslån, for at få et mere præcis bud på udviklingen af forbruget.
Tabel 3 viser udviklingen i de ”Ikke-erhvervsmæssige udlån” for banker og sparekasser, men her
er ikke medregnet studielån, byggelån og prioritetslån.
Tabel 3: Ikke erhvervsmæssige udlån for banker og
sparekasser
Udlån i Indeks for Nettoprisindeks Indeks for
Mio. kr. udlån nominelt udlån realt
1986 1. kvartal 94.827 100 100 100
2. kvartal 99.959 105,4 100,2 105,2
3. kvartal 90.906 95,8 100,9 94,9
4. kvartal 95.607 100,8 100,8 100
1987 1. kvartal 96.491 101,7 102,1 99,6
2. kvartal 98.013 103,3 103,4 99,9
3. kvartal 98.572 103,9 104,5 99,4
4. kvartal 97.489 102,8 105,3 97,6
1988 1. kvartal 96.569 101,8 107,3 94,9
2. kvartal 92.780 97,8 108,7 90
3. kvartal 94.424 99,5 109,7 90,7
4. kvartal 94.915 100 110,7 90,3
1989 1. kvartal 94.593 99,7 112,9 88,3
2. kvartal 94.701 99,8 114,2 87,4
Kilde: Kartoffelkuren og den private låne- og opsparingsadfærd, s. 13 og 23
Man kan se i tabel 3. at der ikke er sket noget fald i låneaktiviteten når lånet er beregnet til
forbrug. Medregner man inflationen kan man se et fald i låneaktiviteten.
5.2.3. Indlån
De opsparingsfremmende foranstaltninger var begrænset til at være af en indirekte karakter, dog
var der enkelte tiltag der navnlig skulle fremme de langsigtede og formåls bestemte private
opsparinger. Et eksempel på dette var loven om uddannelsesopsparing, der tilskrev en 4 %
skattefri statspræmie. 53
52 Kartoffelkuren og den private sektors låne- og opsparingsadfærd s. 10.
53 Louv og Skouby s. 89.
36

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Vi vil prøve at se på udviklingen af de langsigtede ”Ikke erhvervsmæssige indlån” (som udtryk
for opsparing) efter vedtagelsen af Kartoffelkuren.
Tabel 4: Udvikling i de ikke erhvervsmæssige langsigtede indlån
for banker og sparekasser i mio.
12 mdr. Andel i % Særlige lån Andel i %
1986 1 kvartal 22.087 12,9 55.043 32,1
2 kvartal 22.295 12,6 56.063 31,8
3 kvartal 21.919 12,4 55.935 31,7
4 kvartal 21.265 11,8 58.871 32,6
1987 1 kvartal 15.818 8,8 58.473 32,7
2 kvartal 13.000 7 59.056 31,8
3 kvartal 12.554 6,7 58.979 31,7
4 kvartal 11.733 6,4 61.969 33,7
1988 1 kvartal 11.539 6,2 62.211 33,6
2 kvartal 11.177 5,9 62.687 33
3 kvartal 11.006 5,7 62.866 32,3
4 kvartal 10.011 5 68.344 34,1
1989 1 kvartal 8.994 4,5 69.310 34,3
2 kvartal 7.841 3,8 69.312 33,6
Kilde: Kartoffelkuren og den private sektors låne- og opsparingsadfærd, s. 14
Som vi kan se i tabel 4 er der sket en ændring i retning af at indlånene med en løbetid på ikke
under 12 mdr. viser en kraftig fald viser indlånene til særlige formål en stigning.
Ud fra tabel 4 er det svært at modvise at der ikke er sket en drejning fra de 12 mdr. lån til indlån
til særlige formål. Dette lyder meget sandsynligt da det med Kartoffelkuren netop var gjort
attraktiv med disse lån.
Der imod er det bemærkelsesværdigt at den samlede andel af de to indlånstyper falder fra 45 % i
1986 til 37,4 % i andet kvartal 1989. Hvilket jo ikke stemme overens med Kartoffelkurens mål
om at øge den langsigtede opsparing.
Her skal dog pointeres at se samlede ”Ikke erhvervsmæssige indlån” steg i perioden fra 1986 til
1989 men da der ikke var tale om langsigtede indlån har vi ikke beskæftiget os yderligere med
dette. 54
5.2.4. Opsparingsoverskud
I det ovenforstående afsnit så vi på de reelle tal i forbindelse med Kartoffelkuren vi vil i det
følgende se på hvad ændringen i låneadfærden kom til at betyde for det samlede
opsparingsoverskud.
54 Kartoffelkuren og den private låne- og opsparingsadfærd s. 10.
37

Gruppe 503c Kartoffelkuren
30000
20000
10000
0
-10000
-20000
-30000
-40000
-50000
-60000
-70000
1980
1981
Figur 5: Nettofordringserhvervelse. 1980-1990
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
Kilde: STO 92 s. 106-107.
Offentlig sektor i kr.
Privat sektor i kr.
Figuren viser opsparingsoverskuddet i procent af BFI for den private sektor. Som det kan ses på
figuren er opsparingen stigende siden 1986. Det kan dog undre at stigningen sætter ind i
sommeren 1986 altså før virkningerne af Kartoffelkuren kunne mærkes. At vi kan se en stigning i
opsparing skyldes bl.a. stigningen i de samle ”Ikke erhvervsmæssige indlån” og at folk blev sat i
en ”hårdere” afdragsordning med mixlånene, da afdrag som førnævnt betragtes som opsparing. At
forbrugskvoten falder og opsparingskvoten stiger får som nævnt i teoriafsnittet betydning for
betalingsbalancen.
5.3. Delkonklusion
Vi kan konkludere at der fra midt i 1987 skete et fald i udlånsaktiviteten til ikke erhvervsmæssige
formål. Desuden har vi set at der ikke er sket et direkte fald i de egentlige forbrugslån, kun i kraft
af inflationen. Det kan da ikke udelukkes at der stadig kan være sket et fald i lån til forbrug da
låneadfærden er skiftet fra kredit-/afbetalingskøb over imod forbrugslån fra pengeinstitutterne, for
at undgå den i Kartoffelkurven krav om en udbetaling på 30 % f.eks. med de fritstående lån 55 .
Yderligere kan vi konkludere at indlånene er reelt stigende i hele perioden. Dog udgør de
langsigtede indlån en mindre andel af de samlede indlån. Dette kan skyldes at potentielindlån er
blevet brugt til at indfri et gammelt forbrugslån eller at den langsigtede opsparing har fundet sted
i form af obligationen, aktier eller lignende.
55 Hasbo
38

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Den faldende udlånsaktivitet, og de stigende indlån kombineret med de større afdrag giver sig
udslag i en stigning i opsparingsoverskuddet, altså skulle Kartoffelkuren havde haft den ønskede
virkning.
6. Andre makroøkonomiske virkninger
Ændringerne i låne - og opsparingsadfærden som beskrevet overfor kom naturligvis som
forventet til udtryk for den videre makroøkonomiske udvikling. Af de forskellige aspekter,
Kartoffelkuren kom til at påvirke, har vi fundet et lille udpluk, som vi finder relevant at se
nærmere på.
6.1. Betalingsbalancen
Udviklingen af betalingsbalancen taler sit tydelig sprog (se figur 2 s.8). Fra 1986 går det fremad,
og ligevægten nås i 1990. Efter 1986 går vi ind i en periode med lavkonjunktur, som har en
positiv effekt på betalingsbalancen, da folk bruger færre penge til forbrug og sparer mere op.
Figur 6: Vækst i BNP for Danmark og OECD-Europa (konjunkturoversigt)
Kilde: BDØ. s. 13
Der sker et fald i efterspørgselen, som selvsagt resulterer i en opbremsning af væksten i BNP, der
efter Kartoffelkuren førte til en lavkonjunktur af længere varighed, fra 1986 til 1993, sågar med
en negativ vækst på ca. 1 % af BNP i 1987-89. 56
56 BDØ figur 1.7, s. 15
39

Gruppe 503c Kartoffelkuren
6.2. Import og eksport
Husholdningers forbrug deles op i ikke-varige, halv-varige og varige goder. Det første består af
mad og andre nødvendige varer, som ikke er særlige konjunkturfølsomme. Det andet indebærer
f.eks. beklædningsgenstande. 57 Varige goder som f.eks. møbler, er derimod mere følsomme, og
især biler, som på figuren nedenfor er særskilt.
50000
45000
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
Figur 7: Import fordelt på varergrupper i mio. kr. 1971-1990
1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989
Kilde: STO 81 s. 52, STO 89 s. 101 og Statistik Årbog 1991 s. 347
Varige forbrugsvarer
Halvvarige goder
ikke varige goder
Biler/transportmidler i alt
Det ses, at importen af ikke-varige goder stiger trods implementeringen af Kartoffelkuren,
hvorimod der kan iagttages en stagnation i varige-goder og et tydeligt fald i bilkøb. Faldet ser dog
ud til at være et kortvarigt dyk, da den allerede i 1990 er oppe på samme niveau, som før
Kartoffelkuren. Vi vil her lige gøre opmærksomme på, at Danmark økonomi går ind i en
lavkonjunktur fra 1986, så stagnationen i nyanskaffelser af biler, skal også ses i lyset heraf.
6.3. Arbejdsløsheden
Som nævnt i indledningen, optræder der ofte interessekonflikter i det økonomiske politiske spil.
Det kommer også til udtryk i Kartoffelkuren, hvor prisen for betalingsbalanceligevægten var en
forøgelse af arbejdsløsheden (se figur 1 s.7). Det mindre forbrug og vigende efterspørgsel
medførte, at de danske virksomheder oplevede et fald i afsætningen af varer og derfor blev nødt
til at fyre ansatte. Dette betød, at arbejdsløsheden steg fra ca. 6 % i 1986 til omkring 9 % i 1990.
57 Statistisk årbog 1991, s. 223.
40

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Det var ellers lykkedes Schlüter-regeringen at knække den stigende arbejdsløshedskurve i 1983,
men med indførelsen af Kartoffelkuren var det ikke længere beskæftigelsen, der stod øverst på
deres dagsorden.
I denne forbindelse kan der nævnes at den stigende arbejdsløshed kombineret med det faktum, at
folk med stor gæld fik mindre rådighedsbeløb, pga. de lave rentefradrag, medførte at
efterspørgslen på ejendomme fald drastisk efter implementeringen af Kartoffelkuren. I kølvandet
på den faldende efterspørgsel oplevede man et stigende antal tvangsaktioner. Således var antallet
af tvangsaktioner i 1986, da Kartoffelkuren trådte til på 5370. Dette tal steg til 7015
tvangsaktioner i 1987 og i 1989 kun to år efter, var dette tal steget til 14390 58 .
6.4. Sammenfatning
I perioden efter 1986 oplevede den danske stat en kraftig forbedring af betalingsbalancen, hvilket
medførte et overskud i 1990 for første gang siden 1963. Prisen havde bl.a. været et fald i
beskæftigelsen. Da målet med Kartoffelkuren var at forbedre betalingsbalancen, må det altså
konkluderes, at regeringen nåede sit mål, og Kartoffelkuren umiddelbart var en succes. Det er dog
siden blevet påpeget fra forskellige sider, at betalingsbalanceoverskuddet ikke skyldes
Kartoffelkuren, men snarere et sammenspil af andre aspekter. Dette vil vi imidlertid komme ind
på i det følgende afsnit, hvor vi sætter Kartoffelkuren i perspektiv og ser på, om der kunne være
andre mulige årsager til overskuddet på betalingsbalancen.
7. Alternativ analyse
Man må til enhver konklusion erkende sin egne begrænsninger. Dertil er det nødvendigt igen at
stille uddybende spørgsmål til sine egne svar og problematisere den ”sandhed”, vi er fundet frem
til. På samme måde bør man se på, hvad alternativerne kunne have været i henhold til samtidens
meninger. Denne antagelse er grundlaget for dette afsnit, hvor vi igen tager svaret på vores
problemformulering op til diskussion. Spørgsmålene er: - Kan man teoretisk stille en
problemstilling op overfor Kartoffelkuren? - Hvad var samtidens oppositions holdning til
Kartoffelkurens elementer og virkemåde? - Hvilke andre faktorer kan nævnes som eksempler på
årsagen til skiftet i saldoen på betalingsbalancens løbende poster?
58 STO 91, s. 75.
41

Gruppe 503c Kartoffelkuren
7.1. Politisk og økonomisk reaktion
I dag tager vi nærmest for givet, at Kartoffelkuren var et nødvendigt ”onde”. Men i samtiden
vakte Schlüter-regeringens indgreb forargelse og forundring. Hvorfor førte denne borgerlige
regering en, på visse punkter, socialdemokratisk politik? Og hvorfor førte den en økonomisk
politik, der var stik imod den gængse opfattelse og fremherskende teori på området, og som af
mange blev stemplet som værende semi-planøkonomisk? En meningsmåling foretaget af
Berlingske analyseservice fastslog således, at 51 % af vælgerne var imod Kartoffelkuren, og 58 %
troede slet ikke, at den ville have nogen mærkbar effekt på betalingsbalancen. 59
Oppositionens opinion er forsøgt belyst gennem Finanstidende. Det er således ikke en dybere
analyse, nærmere en skitsering af nogle tendenser i tiden omkring Kartoffelkuren. Kildekritisk
kan man sige, at artiklerne til Finanstidende ikke nødvendigvis kan betragtes som en officiel
holdning, ligesom de er politisk farvede.
Politisk blev Firkløverregeringen anklaget for at føre socialdemokratisk og sågar SF-politik, med
en indgrebshyppighed, der langt overgik, hvad man kunne forvente af en borgerlig regering.
Således var Kartoffelkuren kun ét af mange indgreb, der set fra borgerlig side hindrede det frie
individ og det frie marked i at udfolde sig. 60 Og når regeringen talte om den manglende private
opsparing, var mange af den mening, at ingen havde lyst til at spare op, når de ikke vidste, om der
var et yderligere indgreb i vente, og når de i forvejen følte, at de betalte meget i skat. Ydermere
faldt det mange for brystet, at der blev slået så hårdt ned på privat boligbyggeri, når der også
tidligere på året havde været en forringelse af finansieringsvilkårene i private
udlejningsbyggeri. 61 . I det hele taget sås der skævt til den bureaukratiske regulering af den
finansielle sektor. Derudover undredes mange over, at det var det private forbrug, der netop var
ved at stagnere i 1986, der skulle sættes ind overfor, når det offentliges forbrug til gengæld var
stigende.
Problematikken handler med andre ord, ifølge de borgerlige kritikere om selve strukturen i den
danske økonomi, altså om den voksende offentlige sektor og den trængte markedsøkonomi.
59
”Manglende tiltro til Kartoffelkuren”, Finanstidende nr. 4, 72.årgang s. 65.
60
Af andre indgreb kan nævnes; juleindgrebet, påskepakken, skattereform-aftalen og derudover de flere og
flere områder indenfor hvilke, der blev formet nye politikker; havpolitik, miljøpolitik, ældrepolitik osv.
61
Med et indgreb overfor realrenteafgiften.
42

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Problemet grunder i, at man ikke tidligere havde set et lignende indgreb overfor underskuddet på
betalingsbalancen og derfor ikke kendte konsekvenserne heraf.
På den anden kritikerfløj skældtes Firkløverregeringen ud for at føre en politik, der medførte
arbejdsløshed som følge af nedgang i byggeriet og for at skævvride indkomstfordelingen, for at
forringe industriarbejdernes vilkår, med fjernelse af dyrtidsreguleringen, for at forringe
boligejernes vilkår, som, de mente, ville ramme de laveste indkomster hårdest og for at
erhvervslivet blev undtaget renteafgiften. 62 Det Radikale Venstre prøvede da også at få vedtaget,
at gæld stiftet før implementeringen af renteafgiften ikke skulle være omfattet. Dette lykkedes
dog ikke, men i stedet blev det indført, at frem for at indbetale afgifterne til staten, kunne de
indbetales til en privat pensionsopsparing. 63
Herudover var der den generelle kritik af regeringens fokus på den private opsparing, frem for det
offentliges opsparing. Prof. Jon Vibe-Pedersen 64 mente sig således sikker på, at den private
opsparing med renteafgiften ville falde som følge af et fald i den disponible realindkomst. Hvor
stort dette fald ville blive, afhang jo også af prisinflationen. Han påpegede dog, at faldet til dels
ville opvejes af, at regeringen, havde forsøgt at gøre det fordelagtigt at opspare.
Et lignende synspunkt fremsætter daværende Nationalbankdirektør Richard Mikkelsen 65 . Han
konstaterer, at opsparingsstrategien kun vil lykkes, såfremt Danmarks inflation bliver holdt på et
lavt niveau. Husholdningerne er jo ikke interesserede i at spare op, hvis pengene er mindre værd i
fremtiden. Al erfaring viser nemlig, at man ikke kan presse danskerne til at spare op gennem
præmiering, måske lige bortset fra pensionsopsparing. Men denne opsparingstype har regeringen
nedprioriteret ved at give andre slags opsparinger bedre vilkår. Samme person påpeger også, at
det eneste regeringen opnår med denne såkaldte selektive pengepolitik, som Kartoffelkuren kan
ses som, er, at lånene kanaliseres videre ad andre veje. 66
Som nævnt tidligere så mange økonomer gerne, at det var det offentliges forbrug, der trods stop i
offentlig byggeri- og anlægsarbejde, reelt voksede, der blev forsøgt reguleret, frem for det private
forbrug. En opsparing i husholdningerne ville ikke have en mærkbar effekt, da de kun stod for 15
62 Det er måske i lyset heraf at Det Radikale Venstre fik gennemtrumfet den lidt pudsige lov om
registreringsafgift på 5000 kr. på større private fartøjer.
63
Finanstidende nr. 3, s. 37.
64
Finanstidende nr. 3, s. 42-43.
65
Finanstidende nr. 3, s. 44
66 Hasbo
43

Gruppe 503c Kartoffelkuren
% af opsparingen i den private sektor alene, og den samlede private sektor stod kun for 15 % af
Danmarks samlede opsparing. 67 Mange økonomer var dog opmærksomme på, at en offentlig
opsparing oftest resulterede i et øget offentligt forbrug, da kombinationen af interessegrupper,
stemmemaksimering og kortsigtede politikker, styrede politikerne frem for langsigtede mål.
Derfor skulle opsparing, stram finanspolitik og nedskæring i den offentlige sektor hele tiden
følges ad.
7.2. Øvrige årsager
Danmarks økonomi ryger ind i en lavkonjunktur allerede fra 1984 som følge af den førte stramme
økonomiske politik 68 . Under en sådan er der tendens til øget opsparing 69 og selvfølgelig mindre
forbrug, hvilket påvirker betalingsbalancen i positiv retning.
Starter vi indenlands, skylder vi først og fremmest at nævne implementeringen af skattereformen
den 1. januar 1987. Som nævnt tidligere havde de høje skatteprocenter og den høje inflationstakt,
kombineret med retten til at fradrage renter, nærmest fungeret som en opfordring til at stifte gæld.
Dette ændredes radikalt med reformen, der indebar en nedsættelse af værdien af rentefradraget.
Hermed var det slut med at realisere friværdien med en øget efterspørgsel, af importvarer, til
følge. En anden faktor, som nævnt i foregående afsnit, var, at man allerede så en tendens til fald i
det private forbrug før Kartoffelkuren.
Dernæst kan Schlüters disinflationære fastkurspolitik nævnes. Schlüter meldte ud, at det nu var
slut med devalueringer, og en strammere finanspolitik ville få styr på udlandsgælden. Det
styrkede det danske erhvervslivs optimisme, og det genetablerede omverdenens tillid til den
danske økonomi, der blev brudt under Anker Jørgensens mange devalueringer og den stigende
offentlige gæld. 70
Den indenlandske politik blev dog godt hjulpet på vej af en international højkonjunktur på de
danske eksportmarkeder. Danmark har, i kraft af sin landbrugsprofil, eksporteret meget, og altid
67
Nationalbankdirektør Richard Mikkelsen, Finanstidende nr. 4, 72. årgang s. 66. Her deles den private
opsparing op i erhvervslivets - pensions – og restopsparingen, hvor husholdningerne hører under
restopsparingen.
68
”International økonomi”, Trojka, s. 27
69
Finansredegørelsen 90, s. 176
70
For udviklingen af den offentlige gæld se s. 23 i BDØ
44

Gruppe 503c Kartoffelkuren
været en lille åben økonomi, der var meget afhængig af udlandet, hvorimod udlandet har været
knapt så afhængigt af Danmark. Vores største samhandelspartnere fra 70’erne og op til
årtusindskiftet var eurolandene, der samlet udgjorde ca. 2/3, hvoraf Tyskland var den største.
USA og Norge udgjorde begge omkring 7 % af vores eksportmarkedsandele 71 Så at USA går ind
i en højkonjunktur i 1984, har ikke den største betydning for den danske eksport som sådan, men
den styrker det meste af verdensøkonomien og styrker derved indirekte dansk eksport.
En anden faktor var et faldende rente- og prisniveau internationalt; her kan især peges på det store
olieprisfald i 1985/86 og devalueringen af dollaren. Regeringen udnyttede prisfaldet på olien til
dels at pålægge en afgift på den for at få penge i statskassen og muligvis også for at dæmpe et
eventuelt stigende forbrug i husholdningerne 72 . Prisniveauet blev dog holdt lavere end før
prisfaldet, så samtidig gav det virksomhederne gunstigere vilkår.
Olieprisfaldet havde dog en bagside. Danmark havde op til 1986 oplevet en yderligere stigning i
samhandel med OPEC-landene 73 Dette stoppede igen med OPEC-landenes bratte nedgang i
valutaindtægter og dermed efterspørgsel efter danske varer. 74
7.3. Sammenfatning
Ovenstående indikerer altså, at Kartoffelkuren højst sandsynligt ikke alene kan tage æren for at
vende udviklingen på betalingsbalancen. Noget taler for, at den lå på et heldigt tidspunkt og at en
ændring højst sandsynligt havde fundet sted også uden nogen Kartoffelkur. Alt dette kan bruges
til en yderligere problematisering af resultatet i vores konklusion.
71
BDØ, s.222.
72
L 18
73
OPEC udgjordes af bl.a. Saudi Arabien, Venezuela, Irak og Indonesien, i alt 13 lande. BDØ kap. 8.
74 BDØ s. 223.
45

Gruppe 503c Kartoffelkuren
8. Konklusion
Virkede Kartoffelkuren.? Som denne rapport viser, er det vanskeligt at formulere et entydigt svar,
da der er argumenter både for og imod. Der er med denne rapport givet et teoretisk indblik i
hvordan Kartoffelkuren var indrettet og hvordan den fungerede. Ved hjælp af denne, kan man, om
end noget naivt, slå fast at der kom overskud på betalingsbalancens løbende poster. Importen
faldt. Betalingsbalancen blev forbedret. “Kartoffelkuren var en succes!” har Poul Schlüter udtalt.
Men var det alene Kartoffelkurens skyld, eller var der andre væsentlige årsager til det begyndende
overskud på betalingsbalancen, og var overskuddet virkelig en “succes” set i lyset af f.eks. den
øgede arbejdsløshed og stigende antal tvangsauktioner.?
Kartoffelkuren hed formelt ”Fremme af opsparing”, men var det et opsparingsfremmende
indgreb, som det blev fremstillet af regeringen, eller var det mindre tiltalende
‘forbrugsregulerende’ et bedre ordvalg, når Kartoffelkuren skal beskrives.
Vi har dokumenteret at Kartoffelkuren som en opsparingsfremmende foranstaltning ikke direkte
var en succes. Forbruget af importerede varer faldt nærmere i et stykke tid, vel at mærke pga. de
kontraktive finanspolitiske elementer. Kartoffelkuren medførte at folk fik færre penge mellem
hænderne til at bruge på udenlandske varer, frem for at det var blevet mere gunstigt at spare op og
folk fik mere lyst til det.
Det skal holdes op mod, at antallet af kreditkøb faldt og at der var et realt fald i udlånene samt, at
der skete en mindre stigning i de samlede ”ikke-erhvervsmæssige” kortsigtede indlån. At der
alligevel kan ses en markant stigning i opsparingsoverskuddet for den private sektor skyldes
nærmere de ”hårdere” afdrag i huslånene (afdrag i et hus betragtes som en opsparing) samt en
stigning i opsparingen for erhvervslivet. Som det også blev påpeget af Kartoffelkurens kritikere,
kan man ikke tvinge befolkningen til direkte at spare op.
Det har været fremført i nærværende tekst, at der med Kartoffelkuren var tale om
adfærdspåvirkning, om bevidst valg af retorik. Muligvis har Schlüter formået at få folk til at tro,
at hvis de bare spændte livremmen ind og gik med på en fælles kur, ville økonomien komme på
rette kurs igen. Det har nok også været lettere at få befolkningen overbevist, ved at tale om
opsparing frem for nedsættelse af forbruget. Det første klinger godt, og taler til fornuften i
danskeren, mens det sidste nærmere lyder som en ordre, som noget staten igen har pålagt os.
At der alligevel kan iagttages en lille stigning i opsparingen, for især erhvervslivet, skal
valutakurssamarbejdet have sin fortjeneste for. At især inflationsbekæmpelse kom i
højsædet, og at pengene hermed blev mere troværdige, også i fremtiden, gjorde det mere
46

Gruppe 503c Kartoffelkuren
tiltalende at udskyde forbruget.
Når der kom overskud på betalingsbalancen, trods, de mindre succesfulde, opsparingsfremmende
tiltag, skyldes især den danske lavkonjunktur, som begyndte umiddelbart før Kartoffelkuren blev
indført, kombineret med en vis reducering af det offentlige forbrug, faldende oliepriser og
reducering af husholdningernes disponible indkomst. En dansk lavkonjunktur, samtidigt med en
international højkonjunktur, forbedrer det danske erhvervslivs konkurrenceevne markant. Og da
erhvervslivet oven i købet blev begunstiget under Kartoffelkuren med produktionsfremmende
foranstaltninger, var det godt stillet til at følge med de danske forbrugeres efterspørgsel og til at
udvide eksportmarkedsandele. Derudover fordrer lavkonjunkturer jo, at folk bruger færre penge.
Kunne underskuddet være rettet mere effektivt op? Forskellige økonomers mening herom har
været fremsat. Fælles var ønsket om en reducering af den offentlige sektor, om at give
markedskræfterne mere frit spil og lade være at gribe så selektivt ind i økonomien.
Spørgsmålet handler om politik, og vi vil lade de ligge her, og blot afsluttende konkludere at vi
ender op med to spørgsmål: Et arbejdsløshedsspørgsmål og et fordelingsspørgmål.
Fordelingsspørgsmålet diskuteres stadig; Skulle den bedst stillede del af befolkningen have betalt
en større del, eller var det fair, at det var den del af befolkningen, der lånte til deres forbrug, der
skulle bøde? Og slutteligt: Var det okay at betale med en stigende beskæftigelse. Vi mener ja, for
hvad var alternativet?
47

Gruppe 503c Kartoffelkuren
9. Procesrapport
Denne procesrapport rummer en samlet analyse af gruppearbejdet. Den er således ikke skarpt
opdelt i arbejds- og gruppeproces, men er et samlet dokument om arbejdet. Dokumentet er
sammenfattet af diskussioner og en logbog, som gruppen har ført i fællesskab, siden første dag
gruppen var samlet.
Udgangspunktet for vores samarbejde var gruppemedlemmernes erfaringer fra P1-projektet og
desforuden diverse forelæsninger og personlighedstests.
På baggrund af erfaringer fra P1 fremlagde vi forskellige konstruktive ideer til at få den nye
gruppe til at fungere:
- Afstemning af opfattelser, for at snakke i samme sprog og for at undgå misforståelser
omkring hjemmeopgaver.
- Afstemning af roller og personlige forventninger, herunder ambitionsniveau, for at opnå
større accept af de enkelte medlemmers kvaliteter og forskelligheder.
- Klar mødestruktur med dagsorden og ordstyrer, dels for at undgå for meget spildtid, men
også for at alle gruppens medlemmer kan komme til og måske blive tvunget til at tage
ordet og omvendt for at lægge en dæmper på de mest fremtrædende. Kort sagt, også en
måde at få lavet en mere ligelig fordeling af ansvar og engagement.
- En arbejdsmetode med kun tre ugentlige mødedage, for at holde to hele ugentlige dage fri
til fordybelse i aftalte individuelle opgaver.
- En ugentlig evalueringstime til at få snakket gruppearbejde og personlige
grupperelaterede udfordringer igennem.
Dette blev sammenfattet i en samarbejdsaftale.
I forsøget på at afstemme vores roller i gruppen tog vi udgangspunkt i Belbins teamrolletest.
Ifølge denne, var vi sammensat af en teamarbejder, en ideskaber og fem indpiskere! I starten
overfortolkede vi denne test, så hver gang vi havde brug for en ide, kiggede vi alle på ham, der
var testet ”Ideskaber”. Vi oplevede dog ret hurtigt, at medlemmer ofte afstemmer deres roller i
forhold til hvilke, der mangler at blive udfyldt. At der så er nogle, der er mere dominerende eller
forsagte end andre, er en anden sag, som man ved hjælp af almindelig omtanke, sammen kan
finde den mest optimale løsning på.
Vi har egentlig fundet, at afstemning gennem almindelig lomme-psykologi fungerer bedre,
såfremt man er villig til at kortlægge egne såvel gode som dårlige sider, der har relevans for et
gruppeprojekt. Vi havde alle erfaret fra P1-projektet, at det for mange ikke ligger lige for at være
48

Gruppe 503c Kartoffelkuren
ærlig omkring ens personlighed og ens mål og forventninger i forhold til et projekt. Det har vi til
gengæld været rigtig gode til i denne gruppe, og det har hjulpet enkelte og gruppen som helhed
meget.
Dette projektforløb kan groft sagt opdeles i tre faser:
1. For-mange-i-gruppenfasen.
2. Panikfasen
3. Nu-skal-vi-ta-os-sammenfasen
Ad1)
Den første periode frem til 8/12 var præget af, at vi var mange i gruppen, hvoraf de fleste gerne
ville have ordet – hele tiden. Som følge heraf lavede vi en stadig strammere disciplin gennem
ordstyring. Men der opstod ofte frustrationer pga., at andres materiale ikke var læst godt nok,
hvilket medførte en knap så konstruktiv kritik, hvilket igen, måske kombineret med nærtagenhed,
ofte endte i halvsure miner og en tåge af negativ stemning. Derudover kunne vi pege på gruppens
størrelse som delvis årsag til et generelt lavere ansvarsniveau. Det er klart, at jo flere om en
opgave, des mindre ansvar til den enkelte.
Det lavere ansvarsniveau medførte igen et, oplevede vi, skiftende engagementsniveau. Dette
bevirkede, at gruppens arbejde kun gled langsomt frem eller i hvert fald i skiftende retninger idet
de, der ikke havde energi til at gøre diskussionen færdig den ene dag, blot tog den op den næste
dag, hvor vedkommende selv var den mest engagerede. Vi noterede os, at vi på skift sad og hang
og var sløve, og at der i øvrigt var meget sygdom og fravær. Dette påvirkede de øvrige
gruppemedlemmer kraftigt. Der manglede en mere jævn, glad indstilling overfor projektet.
Vi kunne simpelt hen ikke blive enige hurtigt nok til at følge en fornuftig tidsplan.
Ad2)
To i gruppen valgte at forlade uddannelsen. Det var sørgeligt, og for nogen kom det som lidt af et
chok. Projektet havde stadig ingen god problemformulering og ingen rød tråd. Kort sagt; panik.
Denne fase ebbede dog meget hurtigt ud med en ”aha-oplevelse” af, at de to, der droppede ud,
selvfølgelig havde været med til at sprede uoplagthed. Da vi oven i købet oplevede en enorm ro
og disciplin og et stigende ansvar, som følge af, at vi nu var to mindre i gruppen, så det unægtelig
noget lysere ud. Det var nemmere for de positive i gruppen at sprede den gode indstilling og
dermed få et bedre engagement og arbejdstempo.
49

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Ad3)
Da gruppen blev reduceret, kom vi i den situation, at vi havde et halvt projekt og kun 3 uger til at
gøre det færdigt, hvis vi skulle holde den oprindelige tidsplan; færdig før jul. Dette krævede
naturligvis hårdt arbejde, men gruppen var villige til at lægge kræfterne i. Hvordan gruppen helt
præcis fandt metoderne, vendes der tilbage til i afsnittet om vejledernes rolle. I og med det nu var
nemmere at blive enige om brugen af metoderne, var beslutningerne hurtigere truffet og det
foreliggende arbejde sat i gang. Gruppen havde således kun små justeringer med hjem mellem jul
og nytår, og efter nytåret var der kun rettelser tilbage.
9.1. Vejlederens rolle
Esben Sloth Andersen siger selv, at han er meget produkt- og fagorienteret. Vi oplever ham dog
ikke som fagorienteret i den forstand, at alt skal handle om økonomi. Tværtimod gjorde han
meget i starten for at huske, hvad de forskellige gruppemedlemmer skulle læse videre til, for at
hjælpe med at lede projektet i retning af alles interesser.
Vi har ikke været så gode til selv at styre retningen på projektet i starten af forløbet, hvilket
gjorde os mere og mere afhængige af vejlederens råd og ideer. Nu er Esben imidlertid en meget
snakkende person, så efter et vejledermøde, sad vi tit tilbage med tusinde forskellige ideer og
retninger projektet kunne tage, og var ofte mere forvirrede.
Efter reduceringen havde gruppen lettere ved, at anvende Esbens vejledning, men her opstod
problemet, at gruppens ideskabningsevne blev helt eller delvist overtaget af Esben. På sin vis var
gruppen i det aller første af idefasen uselvstændiggjort, men byggede selv videre på ideerne.
Således drejede projektet ind på et spor, som ikke var planlagt fra starten af perioden, og vi står
nu med et projekt, som ikke ser ud helt, som vi ønskede fra starten – her med specifik fokus på
den store og tekniske Keynes-prægede teoridel. Projektets resultat er alle i gruppen dog tilfredse
med.
10. Begrebs- og definitionsliste
BFI: Bruttofaktorindkomsten: Bruttonationalproduktet i kostpriser.
BNI: Bruttonationalindkomst: Bruttonationalprodukt plus aflønninger af ansatte fra udlandet,
formueindkomst fra udlandet og produktions- og indkomstskatter fra udlandet.
BNP: Bruttonationalprodukt: Talmæssig opgørelse af et lands produktionsresultat.
Debitering: Postere et beløb på debetsiden af en konto.
Deflation: Et fald i løn- og prisniveau der medfører en stigning i pengenes købekraft.
50

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Devaluering: Bevidst nedskrivning af landets valutakurs under faste kurser.
ECB: European Central Bank, har ansvaret for den fælles europæiske pengepolitik inden
for valutaområdet, ihh. til den Økonomiske og Monetær Union.
Finansielle sektor: Pengemarked, Kreditmarked og Kapitalmarked.
Forbrugskvote: Forbruget som andel af den disponible indkomst.
Forbrugslån: Ikke erhvervsmæssige udlån fraregnet studielån, byggelån, og prioritetslån.
Fuld beskæftigelse: Begrebet fuld beskæftigelse har skiftet betydning over tiden.
Omkring 1960 ´erne var det max 2 % af arbejdsstyrken, der var ledige. I dag er det
nærmere de 5 %.
IMF: International Monetary Fund ( 1944) hvis opgave var at sikre stabile valutakurser
og betalingsformidling.
Implementering: Iværksættelse.
Inflation: Prisstigning.
Konjunktur: Et økonomisk aktivitetsniveau for et land eller i verden som helhed.
Kreditering: Postere et beløb på kredit siden af en konto.
Makroøkonomi: Studiet af de overordnede ting i den nationale økonomi som indkomst
og beskæftigelse samt forholdet mellem de forskellige økonomiske sektorer.
Minimalstat: En stat med mindst muligt indgreb fra regeringen og andre institutioner.
Også kaldet natvægterstat. Er et udtryk for Liberalisme.
Opsparingskvote: Opsparing som andel af den disponible indkomst.
Politik: De aktiviteter hvormed nogen, f.eks. et parti eller en regering, søger at styrke
eller påvirke udviklingen inden for et område.
Priselasticitet: Den procentvise ændring i efterspurgt mængde i forhold til den
procentvise ændring i pris.
Realrenten: En rentes forrentning fraregnet inflation.
Revaluering: Forøge værdien af en valuta eller et aktiv med en vis procentdel under faste
kurser.
Stagflation: En situation med høj arbejdsløshed, højt løn- og prisniveau og ringe
efterspørgsel efter varer.
Stagnation: En økonomisk stilstand, hvor væksten ”flader ud”.
Valutabeholdning: Danmarks beholdning af fremmed valuta, guld og andre værdier,
som kan bruges til at præstere en betaling udlandet med.
51

Gruppe 503c Kartoffelkuren
11. Litteraturliste
Forkortelse er angivet i parentes.
• Beskrivende dansk økonomi, Andersen m.fl., Handelsvidenskab bogforlaget, 2002.
(BDØ)
• Danmark 1973-2002, Bencke og Schmidt, Gads forlag, 2002. (Danmark 1973-2002)
• Dansk politik og økonomi i internationalt perspektiv, Friisberg, Columbus, 2002.
(Friisberg)
• Danmarks nationaløkonomi, Blomhøj og Lena, Gyldendal, 2000. (Danmarks
nationaløkonomi)
• Danmarks statistik, statistiske undersøgelser nr. 45, Analyse af 80´ernes økonomiske
udvikling baseret op kvartalsvise nationalregnskaber, Schmidt Sørensen, 1994. (Dst nr.
45).
• De usynlige hænder, Lundkvist, Hovedland, 1995. (De usynlige hænder)
• Economics. Joseph Stiglitz. W.W. Norton % Co. Inc. 1993. (Stiglitz)
• En velfærdsindikator for Danmark 1970-1990, Jensen, Rockwool Fondens
Forskningsenhed, 1995. (Velfærdsindikator)
• Erhvervsøkonomi HH niveau, Waarst m.fl., Forlaget ØKNOM, 1997. (Erhvervsøkonomi)
• Finansredegørelse, Årene 1982, 1983, 1984, 1985 og 1988, Finansministeriet.
(Finansredegørelse 198X)
• Fremme af opsparing i dansk økonomi, ”Kartoffelkuren” 1986. Småtryk nr 52,
Finansministeriet, Budgetdepartementet, 1986. (Kartoffelkuren)
• Kartoffelkuren har ændret mønsteret for finansiering, Sisse Hasbo artikel fra Børsen d. 1.
juni 1988. (Hasbo)
• Kartoffelkuren; lån til forbrug bolig og virksomhed, Henrik Louv & Gitte Skouby,
Systime A/S, 1987. (Louv og Skouby)
• Kartoffelkuren og den private sektors låne- og opsparingsadfærd: Nogle finansielle
aspekter, Olesen, Arbejdspapir 90-1, Handelshøjskole syd, institut for erhvervsøkonomi,
Esbjerg, 1990. (Kartoffelkuren og den private sektors låne- og opsparingsadfærd)
• Makroøkonomi: introduktion til teori og politik, Brink, Jurist- og økonomiforlaget, 2001.
(Makroøkonomi)
• Menneske, Natur, Samfund, indføring i filosofi. Hans Fink m.fl., Gyldendal, 1998.
(MNS)
• Resumé af lovforslagsforhandlingerne L5-L15 og L17-L20, rekvireret gennem
Folketingets Oplysning. (LX) eller (Resumé af lovforslagsforhandlingerne)
• Politik i firserne, Carlsen, Borgen, 1986. (Politik i firserne)
52

Gruppe 503c Kartoffelkuren
• Portræt af et årti; 1980erne, Campling, Bogfabrikken Fakta, 1997. (Portræt af et årti)
• Problemorienteret Projektarbejde, Olsen og Pedersen, Roskilde Universitetsforlag, 2003.
(Problemorienteret Projektarbejde)
• Samfundsøkonomi, Dalhoff og Grell, Gyldendal, 1991. (Samfundsøkonomi)
• Statistik tiårsoversigt 1981, Danmarks statistik 1981. (STO 81)
• Statistik tiårsoversigt 1989, Danmarks statistik 1989. (STO 89)
• Statistik tiårsoversigt 1991, Danmarks statistik 1991. (STO 91)
• Statistisk Årbog, Årene 1982 og 1985-1992, Danmarks Statistik. (Statistisk Årbog 19XX)
• Stempelloven, Lernø m.fl., Gads Forlag, 1988. (Stempelloven)
• Verdensøkonomien: Nedturen. Jyllandsposten 16. marts 2003, indblik, s. 3
(Verdensøkonomien: Nedturen)
• www.dst.dk
• Lademann elektroniske leksikon, 1998.
53

Gruppe 503c Kartoffelkuren
12. Bilag
12.1. Bilag 1
Annuitetslån
Et annuitetslån er et lån som amortiseres 75 med lige stor ydelse over hver termin. Forholdet vil
derimod variere fra termin til termin. Således har de første ydelser en relativ stor rentedel mens
afdragsdelen er relativ lille. Efterhånden som restgælden falder vil rentedelen bliver mindre og
afdragsdelen blive større. Ydelsen og restgældsprofilen på et annuitetslån er skitseret i figuren
herunder:
Figur 8: Annuitetslån
75 tilbagebetales
Kilde: Erhvervsøkonomi, s 137
54

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Serielån
På et serielån betales der hver termin et fast beløb i afdrag. Restgældn bliver dermed mindre og
mindre og der skal derfor betales en mindre og mindre del. Ydelsen og retsgælden på et serielån
er vist i figuren:
Figur 9: Serielån
12.2. Bilag 2
Kilde: Erhvervsøkonomi, s.142
Følgende liste viser de fire Schlüter regeringer, med de mest relevante ministerposter
Regeringen Poul Schlüter I
(Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti)
Fra 10. sept. 1982 til 10. sept. 1987. Ændringer 23. juli 1984, 12. marts og 14. aug. 1986 og 1.
sept. 1987.
Statsminister: Poul Schlüter (KF)
Finansminister: Henning Christophersen (V) til 23. juli 1984, derefter Palle Simonsen (KF)
Udenrigsminister: Uffe Ellemann-Jensen (V)
Justitsminister: Erik Ninn-Hansen (KF)
Økonomiminister: Anders Andersen (V)
Minister for skatter og afgifter: Isi Foighel (KF)
55

Gruppe 503c Kartoffelkuren
Regeringen Poul Schlüter II
(Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti)
Fra 10. sept. 1987 til 3. juni 1988.
Statsminister: Poul Schlüter (KF)
Udenrigsminister: Uffe Ellemann-Jensen (V)
Finansminister: Palle Simonsen (KF)
Justitsminister: Erik Ninn-Hansen (KF)
Økonomiminister: Knud Enggaard (V)
Skatteminister: Anders Fogh Rasmussen (V)
Regeringen Poul Schlüter III
(Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre) Fra 3. juni 1988 til 18. dec.
1990. Ændringer 10. jan. 1989, 5. oktober 1989, 30. okt. 1989, 2. og 7. dec. 1989.
Statsminister: Poul Schlüter (KF)
Udenrigsminister: Uffe Ellemann-Jensen (V)
Finansminister: Palle Simonsen (KF) til 30. okt. 1989, derefter Henning Dyremose (KF)
Økonomiminister: Niels Helveg Petersen (RV)
Justitsminister: Erik Ninn-Hansen (KF) til 10. jan. 1989, derefter H.P. Clausen (KF) Fra 5. okt.
1989 Hans Engell (KF)
Skatteminister: Anders Fogh Rasmussen (V)
Regeringen Poul Schlüter IV
(Det Konservative Folkeparti og Venstre)
Fra 18. dec. 1990 til 25. jan. 1993. Ændring 19. nov. 1992
Statsminister: Poul Schlüter (KF)
Udenrigsminister: Uffe Ellemann-Jensen (V)
Finansminister: Henning Dyremose (KF)
Økonomiminister og skatteminister: Anders Fogh Rasmussen (V) Fra 19. nov. 1992 var Thor
Pedersen (V) foruden indenrigsminister tillige økonomiminister, og Peter Brixtofte (V) var
skatteminister
Justitsminister: Hans Engell (KF)
56

Gruppe 503c Kartoffelkuren
12.3. Bilag 3. Kontraktiv finanspolitik i IS-LM-modellen.
I IS-LM modellen er der taget højde for frie kapitalbevægelser og faste, men justerbare kurser 76 .
Først skal vi dog lige se på principperne i LM og IS- kurverne hver for sig uden udenrigshandel.
LM-kurven viser efterspørgslen efter penge, L, som bestemt af indkomst, Y, og rente, i. For at
opnå ligevægt på pengemarkedet skal udbuddet af penge, M, være lig efterspørgslen. For at få det
reelle udbud, skal der tages højde for prisniveauet, P 77 . Ligningen for kurven bliver så; M/P =
L(Y,i), hvorudfra man kan aflæse, hvad ændringer i indkomsten, vil betyde for renteniveauet.
Eksempelvis vil en mindskelse af indkomsten, f.eks. som følge af en kontraktiv finanspolitik, føre
til en faldende pengeefterspørgsel til det renteniveau før indkomstfaldet. Renten vil derfor også
falde, indtil en ny ligevægt mellem udbud og efterspørgsel nås.
LM-kurven er tegnet under
forudsætning af, at
pengeudbuddet og
prisniveauet er konstant. En
kontraktiv ændring i én af
disse vil bevirke en
forskydning af kurven.
Eksempelvis vil et fald i
pengemængden betyde, at
LM kurven skal flyttes
opad. 78
Ligevægten på varemarkedet
er beskrevet i IS-kurven. 79 , der viser sammenhængen mellem renten og den aggregerede
efterspørgsel, som her, forenklende, er bestemt af indkomsten. Dens placering bestemmes af
76
Med faste, men justerbare kurser menes at kurserne formelt er fastlåste, men at der kan være et
udsvingsbånd og at muligheden for at devaluere forefindes. Makroøkonomi s. 131. Med ERMII er
Danmarks udsvingsbånd overfor euroen på +- 2,25, og devaluering er urealistisk. Med EU befinder vi os
således i et valutaregime med faste kurser.
77
Prisniveauet er her bestemt af varemarkedet uden hensyntagen til internationale relationer, og tages her
for givet.
78
Et mindre pengeudbud vil, for ethvert niveau af indkomsten, give en højere rente. Makroøkonomi s. 100
79
IS refererer til ligevægten på varemarkedet defineret som I=S, hvor I er de samlede investeringer, der
skal være lig den samlede opsparing, S, for at der er ligevægt. Se Makroøkonomi s. 49 og s. 102-104.
57

Gruppe 503c Kartoffelkuren
offentlig efterspørgsel, samlede skatter og den reelle valutakurs. Et stigende skatteniveau vil
flytte
kurven udad i diagrammet.
En kontraktiv ændring i en af disse eksogene størrelser, vil bevirke et fald i indkomsten. Der vil
således være en underefterspørgsel efter varer, indtil renten falder, og en ny ligevægt ved en
lavere indkomst, har indfundet sig.
En kombination af de to kurver, der betegnes IS/LM-modellen, viser altså en ligevægt på både
penge- og varemarkedet. Vi vil ikke komme nærmere ind på internationale kapitalbevægelser,
blot slå fast, at i fastkursmodellen brugt i rapporten, 80 med udenrigshandel og frie
kapitalbevægelser, vil den indenlandske rente i være lig med udlandets rente, if.
80 Prisniveauet ligger altså fast.
58