Lars Ole Knippel, Jyllandsposten - Kunsten

Et af de sidste billeder af Robert Jacobsen før hans død i 1993.
Billedet er taget året før i Künzelsau-Gaisbach efter opførelsen af
skulpturinstallationen ”Delfin” foran Würths administrationsbygning.
I hundredåret for Store Roberts fødsel præsenterer Kunsten i Aalborg
en overdådig udstilling med den store danske kunstner. PR-foto
kæmper, da Hitlers horder
besatte Danmark.
Udstillingen er overdådig.
Ouverturen består af hans
fantastiske fabeldyr i granit
og træ, hvis motiver er gravet
frem af underbevidsthedens
spraglede og ukontrollerede
dybder.
I 1947 kom Robert Jacobsen
og landsmanden Richard
Mortensen til Paris,
og det fik skelsættende betydning
for dem begge, selv
om de udviklede sig forskelligt.
Store Robert legede med
dukker og frekventerede
hyppigt loppemarkeder,
hvor han fandt afrikanske
masker og andet godt fra en
eksotisk verden, som indgik
i hans kunstneriske arbejdsproces.
Netop fabeldyrene
står mejslet som et højdepunkt
på den aktuelle udstilling,
hvor man kan opleve
alle genrer lige fra akvareller
i frimærkestørrelse til
skulpturer af flere meters
højde.
Uden for det arkitektonisk
fornemme museum er
opstillet Robert Jacobsens
store skulptur fra TV-Byen i
1972 som en overbevisende
appetitvækker.
Ikke kun gennem mødet
med værkerne kommer
man tæt på Store Robert. I
et udklipsrum kan man
nærlæse hans meninger og
se, at han havde sine meningers
mod. Han var ikke
til akademisk glatsnakkeri,
men bar på bagagen fra baggården
og beholdt jargonen
blandt byens svajere hele
livet, mens hans udsagn var
intelligente og rammende.
Kunsten ejer flere af Robert
Jacobsens værker, men
udstillingen er ikke mindst
lykkedes i kraft af det tætte
samarbejde med Sammlung
Würth i Tyskland.
Ejeren, mangemillionæren
Reinhold Würth, og Robert
Jacobsen var personlige
venner. Den tyske samling
består bl.a. af ca. 60 skulpturer
fra Store Roberts hånd
Medina vinder MTV-pris for tredje gang
Der er ingen over, og der er ingen ved siden af - sådan synes MTV’s seere i hvert
fald at tænke, når det gælder den danske popdronning Medina. For tredje gang
kan hun kalde sig for ”Best Danish Act”. Prisen overrækkes ved det danske preparty
den 5. november i Øksnehallen, hvor Medina også optræder. /ritzau/
og omfatter hans arbejder
gennem et halvt århundrede,
hvilket gør udstillingen
særdeles repræsentativ.
Allerede i Kunstens åbningsår
1972 blev der vist
en større udstilling med
Robert Jacobsens skulpturer,
tegninger og grafik.
En halv snes år senere var
det mesterens elever fra
kunstakademiet i München,
hvor Robert Jacobsen var
professor 1962-82, tur til at
afsløre, hvad de havde lært.
Hans karriere kronedes med
professoratet ved kunstakademiet
i København fra
1976 til 1983. Desuden var
han æresprofessor ved akademierne
i München og
Firenze.
Tirsdag den 16. oktober 2012 Kultur 19
OPERA
OPERAEN
MADAME BUTTERFLY
af Giacomo Puccini, Luigi Illica
og Giuseppe Giacosa
Iscenesættelse: Lars Kaalund
ved Ida Elling Magnus
Scenografi: Christian Friedländer
Musikalsk ledelse: Steven Sloane.
Søndag aften
Til den 4. december.
333333
Lars Kaalunds opsætning af
”Madame Butterfly”, som
Operaen nu atter har på
repertoiret, har stik modsat
en del andre operaopsætninger
mere på hjerte, end
det først ser ud til. Umiddelbart
er den aldeles traditionel
og billedskøn med
nærmest enhver tænkelig
turistfloskel om Japan omkring
år 1900, domineret af
en gigantisk rislampe i loftet
og (i hvert fald i repremiereversionen)
præget af
en god portion gå-og-ståteater,
men den når alligevel
en del videre derudover.
Det kan ligne en lidt forsigtig
tilgang til én af verdens
mest populære operaer,
men opsætningen får
samtidig vendt eksotismen
til at blive et spejl af Butterflys
storøjede benovelse af
alt amerikansk, der for en
japansk teenager dengang
er nøjagtig lige så eksotisk.
Og lige så meget virkelighedsflugt,
for Puccinis opera
fra 1900-tallets første år
er imponerende tidligt ude
med at fremstille den traditionelle
kulturs brutalitet
som fuldt så undertrykkende,
som den vestlige imperialisme
er overfladisk.
Det sidste bliver her spillet
så meget igennem, at
Læs flere nyheder på jp.dk/kultur
Alene, forstødt
– og lykkelig
N ”Madame Butterfly” kan
nu atter ses på Operaen i Lars
Kaalunds iscenesættelse. Den
er billedskøn, men viser sig
også at have mere på hjerte
end som så.
JAKOB LEVINSEN
jakob.levinsen@jp.dk
nærmest enhver mulig forståelse
for løjtnant Pinkerton
fordamper. Selv i Puccinis
katalog af svage og
umodne mænd er han i
sjælden grad et stykke rak
uden rygrad, hvad der også
synes at være forestillingens
indfaldsvinkel.
Og da den fine mexicanske
tenor Héctor Sandoval i
repremierebesætningen
fremstiller ham som aldeles
troskyldig, forstærkes virkningen
kun.
Det er Butterflys, og udelukkende
hendes tragedie,
hvor kærligheden nok så
meget er en fiktion, hun
prøver at slippe væk igennem.
Kærlighed i døden
Den italienske sopran
Maria Luigia Borsi er en
eminent Butterfly. Selv i
åbningsscenens uskyld ligger
det rasende temperament
latent, der efter den
lange anden akts fortrængninger
og indsigter til slut
får hende til at vælge døden
i ensomhed som den
eneste måde at realisere
kærligheden på – »alene,
forstødt – og lykkelig«, som
hun tidligere har sunget.
Da vi er nået dertil, raser
orkestret også med hende.
Amerikaneren Steven Sloane
får det sprøde og eksotiske
i Puccinis partitur frem
til at begynde med, men
skruer helt i overensstemmelse
med Borsi og forestillingen
gradvist op for følelserne.
Endda er det her i forestillingen
ikke kun Butterfly,
der er i klemme mellem
kulturerne. Der er også
skabt et par gode bifigurer i
skikkelse af Bengt-Ola
Morgnys gennemførte krejler
af en ægteskabsmægler
og Hans Lawaetz som bejleren
Yamadori, der har gjort
sig vestlig indtil det småkomiske
– for man behøver
ikke være magtesløs teenagepige
for at komme i
klemme mellem kulturerne.
Den italienske sopran Maria Luigia Borsi er eminent som Butterfly,
og den mexicanske tenor Héctor Sandoval er autentisk som den
svage løjtnant Pinkerton. Foto: Miklos Szabo