Lars Ole Knippel, Jyllandsposten - Kunsten

18 Tirsdag den 16. oktober 2012
Kultur
Nyhedsredaktør: Kent Kjersgaard-Hansen – kultur@jp.dk
Publikum
svigter
kulturnatten
N Finansieringen af Kulturnat
Aarhus skal gentænkes. Det
mener projektleder Helle
Rysholt, som truer med at
gå, hvis der ikke findes en
løsning.
KASPER SCHÜTT-JENSEN
kasper.schutt@jp.dk
Der var trængsel i de aarhusianske
gader, da mere end
100 aktører i fredags var værter
ved omkring 100 aktiviteter
i Kulturnat Aarhus.
Helle Rysholt, projektleder
i Kulturnat Aarhus,
vurderer, at mindst 10.000
mennesker havde opsøgt
kulturtilbuddene, men ifølge
den foreløbige optælling
fik man kun solgt mellem
4.000 og 5.000 af de kulturpas,
som gav adgang til arrangementerne.
»Det hænger slet ikke
sammen,« siger Helle Rysholt,
som kalder på en gentænkning
af finansieringen
bag Kulturnat Aarhus, hvis
hun fortsat skal lede begivenhederne.
»Vi står med en kæmpe
udfordring, og hvis vi ikke
har held med at gentænke
finansieringen af kulturnatten,
så giver det ikke længere
mening for mig at være
med. Alt for mange mennesker
er involveret i spændende
tilbud, som folk åbenbart
ikke gider at betale for.
Kulturnatten er præget af
gratister, som får lov til at
slippe ind ad dørene, fordi
arrangørerne trods alt gerne
vil have mennesker i butikken.
Det er meget hyggeligt,
men i den nuværende finansieringsmodel
har vi ikke råd
til at gå glip af indtægten.«
Spinkelt grundlag
Da Helle Rysholt i 2010 tiltrådte
som projektleder i
Kulturnat Aarhus, var målet
at sælge mindst 8.000 adgangsbilletter.
Hun kaldte
resultatet ”uacceptabelt”, da
kun 5.000 valgte at følge
opfordringen, og var heller
ikke tilfreds med sidste års
godt 6.000 solgte billetter.
Vigtigt billetsalg
Billetsalget er altafgørende
hos Kulturnat Aarhus, hvor
økonomien desuden hviler
på medlemskontingenter à
600 kr. samt en underskudsgaranti
fra Aarhus Kommune
på 300.000 kr.
»Det økonomiske grundlag
er meget spinkelt, og hvis
publikum ikke ønsker at
spille med, så falder projektet
sammen,« siger Helle
Rysholt.
Måske har den aarhusianske
kulturnat overlevet sig selv?
»Jeg har da overvejet, om
tiden var inde til en gentænkning
af hele kulturnatten,«
indrømmer Helle Rysholt,
som dog føler sig tryg
ved kvaliteten af de enkelte
kulturtilbud.
»Siden i fredags har vi fået
så mange positive tilbagemeldinger,
at jeg umuligt
kan kritisere indholdet. Det
er finansieringen, der halter.
På det punkt må vi begynde
helt forfra. Jeg har ikke den
endegyldige løsning, men
måske skal folk betale 20 kr.
for hvert enkelt tilbud. Ellers
må vi sætte alt ind på at finde
en storsponsor, som virkelig
kan spytte i kassen.«
Københavnsk tradition
I København slog man sidste
år rekord ved at sælge hele
71.000 billetter til de omkring
600 arrangementer i
kulturnatten. I år er arrangørerne
godt tilfredse med at
have solgt omkring 65.000
billetter.
»Det er blevet en tradition
for københavnerne at deltage
i kulturnatten, og vi er
gode til at inddrage byens
mange institutioner,« siger
projektleder Marie Myschetzky,
som oplyser, at aktiviteterne
på Københavns Rådhus,
i Folketinget og i Zoologisk
Have igen i år er blandt
de mest populære.
Lyriske mesterværker
Skulpturer: Store Roberts 100-års-fødselsdag fejres med overdådig retrospektiv
udstilling, der har fat i alle hjørner af den berømte danske kunstner.
UDSTILLING
KUNSTEN – MUSEUM
OF MODERN ART AALBORG:
RUM OG FORM
ROBERT JACOBSEN 100 ÅR
Til den 13. januar
Katalog med samme titel. Pris: 248 kr.
333333
LARS OLE KNIPPEL
kultur@jp.dk
Kom til Aalborg og tag
hele familien, alle
venner og bekendte
med til en givtig
rundtur i Robert Jacobsens
fantasirige univers. Det er
Store Robert, så det batter,
et væsentligt bid af dansk
kulturarv med over 200
værker, som hermed repræsenterer
den hidtil største
retrospektive udstilling i
Danmark og sætter den
verdensberømte danske
kunstner i et spændende
perspektiv.
Anledningen er, at Robert
Jacobsen (1912-1993) i år
ville være fyldt 100 år, mens
Kunsten bliver 40. Dobbeltfødselsdagen
fejres med
manér, og Store Roberts
form og rum, der beslaglægger
hovedparten af museets
areal, akkompagneres af
den fornemme samling af
de jævnaldrende Cobrakunstnere,
som skabte
kunsthistorie i den korte
periode fra 1948 til 1951
med Asger Jorn som en udfarende
eksponent.
Robert Jacobsen, den rapkæftede
knægt fra Christianshavn,
der endte som
renæssanceskikkelse, var
både gadedreng og verdensborger.
Præsentationen begynder
med hans tidligere
og famlende skridt som fattigrøv
i Frankrig og ender
med årene som professor i
Tyskland og Danmark, ikke
uden spektakel, men med
en usvækket skaberevne og
en kronisk naiv nysgerrighed.
Fra skrammel til poesi
Store Robert kunne omsætte
skrammel til poesi. Mange
af hans skulpturer er lyriske
mesterværker, hvor han
åbenbarer en humoristisk
sans og selvironi, der går
lige ind i beskueren. Hans
ramsaltede titler på de små
snurrige jernskulpturer vidner
tillige om sproglig sans:
”Den højre røver”, ”Greven
af Månen” og ”Uden titel”
med den tidligere kirke- og
kulturminister Bodil Koch i
en parentes.
Mange forargedes, da Sto-
re Roberts værker så dagens
lys under modernismen, og
sagde nedsættende: »Det
kan ethvert barn lave.« Dertil
må man svare: »Prøv!«
Gud og djævelen
Men rigtigt er det, at kunstneren
besad barnets glæde
og umiddelbarhed, som han
mesterligt omformede til
kunst. Selv sagde han: »Gud
har givet dig dit talent, men
djævelen giver dig en kunstnerpersonlighed«.
Robert Jacobsen var autodidakt
som kunstner. Han
havde prøvet lidt af hvert
på livets brede landevej, før
han etablerede sig som først
og fremmest billedhugger:
pølsemager, arbejdsmand,
kontorbud, tjeneste i det
daværende CB, Civil Beredskabet,
og marskandiser. Og
endelig var han friheds-

Et af de sidste billeder af Robert Jacobsen før hans død i 1993.
Billedet er taget året før i Künzelsau-Gaisbach efter opførelsen af
skulpturinstallationen ”Delfin” foran Würths administrationsbygning.
I hundredåret for Store Roberts fødsel præsenterer Kunsten i Aalborg
en overdådig udstilling med den store danske kunstner. PR-foto
kæmper, da Hitlers horder
besatte Danmark.
Udstillingen er overdådig.
Ouverturen består af hans
fantastiske fabeldyr i granit
og træ, hvis motiver er gravet
frem af underbevidsthedens
spraglede og ukontrollerede
dybder.
I 1947 kom Robert Jacobsen
og landsmanden Richard
Mortensen til Paris,
og det fik skelsættende betydning
for dem begge, selv
om de udviklede sig forskelligt.
Store Robert legede med
dukker og frekventerede
hyppigt loppemarkeder,
hvor han fandt afrikanske
masker og andet godt fra en
eksotisk verden, som indgik
i hans kunstneriske arbejdsproces.
Netop fabeldyrene
står mejslet som et højdepunkt
på den aktuelle udstilling,
hvor man kan opleve
alle genrer lige fra akvareller
i frimærkestørrelse til
skulpturer af flere meters
højde.
Uden for det arkitektonisk
fornemme museum er
opstillet Robert Jacobsens
store skulptur fra TV-Byen i
1972 som en overbevisende
appetitvækker.
Ikke kun gennem mødet
med værkerne kommer
man tæt på Store Robert. I
et udklipsrum kan man
nærlæse hans meninger og
se, at han havde sine meningers
mod. Han var ikke
til akademisk glatsnakkeri,
men bar på bagagen fra baggården
og beholdt jargonen
blandt byens svajere hele
livet, mens hans udsagn var
intelligente og rammende.
Kunsten ejer flere af Robert
Jacobsens værker, men
udstillingen er ikke mindst
lykkedes i kraft af det tætte
samarbejde med Sammlung
Würth i Tyskland.
Ejeren, mangemillionæren
Reinhold Würth, og Robert
Jacobsen var personlige
venner. Den tyske samling
består bl.a. af ca. 60 skulpturer
fra Store Roberts hånd
Medina vinder MTV-pris for tredje gang
Der er ingen over, og der er ingen ved siden af - sådan synes MTV’s seere i hvert
fald at tænke, når det gælder den danske popdronning Medina. For tredje gang
kan hun kalde sig for ”Best Danish Act”. Prisen overrækkes ved det danske preparty
den 5. november i Øksnehallen, hvor Medina også optræder. /ritzau/
og omfatter hans arbejder
gennem et halvt århundrede,
hvilket gør udstillingen
særdeles repræsentativ.
Allerede i Kunstens åbningsår
1972 blev der vist
en større udstilling med
Robert Jacobsens skulpturer,
tegninger og grafik.
En halv snes år senere var
det mesterens elever fra
kunstakademiet i München,
hvor Robert Jacobsen var
professor 1962-82, tur til at
afsløre, hvad de havde lært.
Hans karriere kronedes med
professoratet ved kunstakademiet
i København fra
1976 til 1983. Desuden var
han æresprofessor ved akademierne
i München og
Firenze.
Tirsdag den 16. oktober 2012 Kultur 19
OPERA
OPERAEN
MADAME BUTTERFLY
af Giacomo Puccini, Luigi Illica
og Giuseppe Giacosa
Iscenesættelse: Lars Kaalund
ved Ida Elling Magnus
Scenografi: Christian Friedländer
Musikalsk ledelse: Steven Sloane.
Søndag aften
Til den 4. december.
333333
Lars Kaalunds opsætning af
”Madame Butterfly”, som
Operaen nu atter har på
repertoiret, har stik modsat
en del andre operaopsætninger
mere på hjerte, end
det først ser ud til. Umiddelbart
er den aldeles traditionel
og billedskøn med
nærmest enhver tænkelig
turistfloskel om Japan omkring
år 1900, domineret af
en gigantisk rislampe i loftet
og (i hvert fald i repremiereversionen)
præget af
en god portion gå-og-ståteater,
men den når alligevel
en del videre derudover.
Det kan ligne en lidt forsigtig
tilgang til én af verdens
mest populære operaer,
men opsætningen får
samtidig vendt eksotismen
til at blive et spejl af Butterflys
storøjede benovelse af
alt amerikansk, der for en
japansk teenager dengang
er nøjagtig lige så eksotisk.
Og lige så meget virkelighedsflugt,
for Puccinis opera
fra 1900-tallets første år
er imponerende tidligt ude
med at fremstille den traditionelle
kulturs brutalitet
som fuldt så undertrykkende,
som den vestlige imperialisme
er overfladisk.
Det sidste bliver her spillet
så meget igennem, at
Læs flere nyheder på jp.dk/kultur
Alene, forstødt
– og lykkelig
N ”Madame Butterfly” kan
nu atter ses på Operaen i Lars
Kaalunds iscenesættelse. Den
er billedskøn, men viser sig
også at have mere på hjerte
end som så.
JAKOB LEVINSEN
jakob.levinsen@jp.dk
nærmest enhver mulig forståelse
for løjtnant Pinkerton
fordamper. Selv i Puccinis
katalog af svage og
umodne mænd er han i
sjælden grad et stykke rak
uden rygrad, hvad der også
synes at være forestillingens
indfaldsvinkel.
Og da den fine mexicanske
tenor Héctor Sandoval i
repremierebesætningen
fremstiller ham som aldeles
troskyldig, forstærkes virkningen
kun.
Det er Butterflys, og udelukkende
hendes tragedie,
hvor kærligheden nok så
meget er en fiktion, hun
prøver at slippe væk igennem.
Kærlighed i døden
Den italienske sopran
Maria Luigia Borsi er en
eminent Butterfly. Selv i
åbningsscenens uskyld ligger
det rasende temperament
latent, der efter den
lange anden akts fortrængninger
og indsigter til slut
får hende til at vælge døden
i ensomhed som den
eneste måde at realisere
kærligheden på – »alene,
forstødt – og lykkelig«, som
hun tidligere har sunget.
Da vi er nået dertil, raser
orkestret også med hende.
Amerikaneren Steven Sloane
får det sprøde og eksotiske
i Puccinis partitur frem
til at begynde med, men
skruer helt i overensstemmelse
med Borsi og forestillingen
gradvist op for følelserne.
Endda er det her i forestillingen
ikke kun Butterfly,
der er i klemme mellem
kulturerne. Der er også
skabt et par gode bifigurer i
skikkelse af Bengt-Ola
Morgnys gennemførte krejler
af en ægteskabsmægler
og Hans Lawaetz som bejleren
Yamadori, der har gjort
sig vestlig indtil det småkomiske
– for man behøver
ikke være magtesløs teenagepige
for at komme i
klemme mellem kulturerne.
Den italienske sopran Maria Luigia Borsi er eminent som Butterfly,
og den mexicanske tenor Héctor Sandoval er autentisk som den
svage løjtnant Pinkerton. Foto: Miklos Szabo