Søren Sørensen, Københavns Drengekor gennem 50 år - dym.dk

Anmeldelser 111
Søren Soren Sørensen: Sorensen: Københavns Kobenhavns Drengekor gennem gennern 50 är år (1924-1974). Udgiveta[KobenUdgiveta[Københavns
Drengekor. Wilhelm WiIhelm Hansen Musik-Forlag, København, Kobenhavn, 1974. 258 pp.
Denne omtale er skrevet kort efter at
Mogens W61dike Wöldike fyldte 80 år, Ar, og Søren S0ren
Sørensens S0rensens bog er et værdigt vrerdigt bidrag til den
hyldest, der med rette ombølger omb01ger denne
forgrundsskikkelse i det danske musikliv
i de 60 år, Ar, der er forl0bet forløbet efter den f0rførste verdenskrig. Bogen er let !rest, læst, men
velgjort, der samles iden i den et rigt materiale,
mens tid endnu er, og den vil blive eiteret citeret
som kildeskrift i mange kommende avhandlinger
med emne i denne periodes
danske musikhistorie. Dens brugbarhed
forøges fomges ved de 6 gode registre, der avslutter
bogen: 1. Værker Vrerker hvori drengekoret
har medvirket ved koncertopførelser koncertopf0relser (her
ville dataangivelser have været vreret nyttige),
2. Værker Vrerker opførte opf0rte ved drengekoretskirkemusikaftener,
3. Grammofonplader indsunget
med drengekoret eller hvor drenge
fra koret korethar har medvirket, 4. Sangere Sange re og musikere
udgået udgAet fra drengekoret,S. drengekoret, 5. Mundtlige
og skriftlige kilder, og 6. Fyldigt personregister.
Disse registre suppleres med
en fortegnelse over W61dikes Wöldikes andre grammofonindspilninger
side 65 ff (ved Morten
Winding). I denne forbindelse skal to
ombryderfejl nævnes: nrevnes: teksterne til siderne
255 og 256 i personregistret skal ombyttes,
og i indholdsfortegnelsen side 7 mangler
rubrikken "Sangskolen bliver gymnasium",
hvorved denne rubriks sidetal er
givet til foregående foregAende rubrik. Andre trykfejl
skal forblive uomtalte.
Et vist nostalgisk drag hviler over bogen,
skrevet som den er avet av et menneske, der i
1929 blev elev i sangskolens f0rste første sangklasse,
- en tilbageskuen, som også ogsA disse
liniers forfatter, der begyndte sin officieloffieiel- le pædagogiske predagogiske 10bebane løbebane som lærer lrerer i denne
klasse, har svært svrert ved at unddrage sig.
Dertil bidrager selvfølgelig selvf01gelig også ogsA den hyppige
og udførlige udf0rlige omtale han sammen
med Agnete Zacharias (dengang Grunert),
Helga Christensen (dengang Knoblauch)
og Povl Fledelius er gjort til genstand for.
Denne nostalgi er mAske måske også ogsA grunden til,
at jeg på pA side 92 kunne have 0nsket ønsket de
!rerere lærere nævnt nrevnt ved navn, der pA på så sA eneståenenestAende mAde måde tog mod de udefra kommende,
skoleuerfame musiklærere, musiklrerere, og som gjorde
det muligt at realisere sangskoletanken
på pA trods av de vanskeligheder, indførelindf0relsen avet av et nyt hovedfag nødvendigvis n0dvendigvis måtmatte forårsage forArsage i det daglige "normale" skolearbejde.
Omtalen av min opbygning av
hørelæreuddannelsen h0relrereuddannelsen kunne også ogsA friste
mig til at g0re gøre n0jere nøjere rede for den musikftlosofi,
der ligger bag, selvom selv om dette nu
væsentligst vresentligst har historisk interesse.
Det er en kendsgerning, at drengekoret
blev oprettet 1924; men de første f0rste fem fern år Ar
blevet blev et praeambulum, hvor Wöldike W61dike klargjorde
sig betingelserne betingeiserne for et "professionelt"
drengekors eksistens, og levedygtigt
blev koret koret først f0rst med sangskolens
oprettelse oprettelse 1929. 1929. Bogens hovedvægt hovedvregt ligger
pA på de 150 sider, der omfatter årene Arene
fra 1929 til 1953, da sangskolen blev
gymnasium og dermed officielt skolemæssigtmressigt
konfirmeret; dog læser lreser man
med interesse pA på de f01gende følgende knap 50 sider
redegørelsen redeg0relsen for korets fortsatte høje h0je
bane i de følgende f01gende 20 år Ar med den klimaks
i det ydre, som indvielsen i 1972 av den
ny himmelborg himmel borg pA på Sjælør Sjre10r boulevard bet0d.tød.

112 A Anmeldelser nmeldelser
I bogens hoveddel er indføjet indf0jet 3 biografiske
skitser over Mogens W6ldike, Wöldike, Vilhelm
Schepelern (sangskolens første f0rste skoleinspektør)spekt0r)
og Niels Møller. M0ller. Biografierne er
almene, ikke snævert snrevert rettede mod forholdet
til drengekoret. Nærmest Nrermest på pä personen
kommer man nok iden i den korte skildring av
V. Schepelern, dette fme, akademisk fjerne
og barnligt entusiastiske menneske, der
nok i virkeligheden havde svært svrert ved at nå nä
til en indre forståelse forstäelse av lærerne lrererne og børb0rnene på pä "hans" skole. Derimod går gär Søren S0ren
Sørensen S0rensen ikke ind på, pä, hvilke personlige
egenskaber det var, ud over de rent musikalske,
der muliggjorde W6ldikes Wöldikes musikpolitiske
indsats.
Det må mä ikke glemmes, at de Laubske og
Carl earl Nielsenske tanker i slutningen av tyverne
ikke var almindeligt akcepterede,
så sä lidt som W6ldikes Wöldikes folkeskolerelevans
var det i de danske sanglærerkredse. sanglrererkredse. Når När
det side 31 nævnes, nrevnes, at der til optagelse i
den tredie sangklasse i 1931 kun var indstillet
30-40 drenge, skyldtes det ikke at
sanglærerne sanglrererne på pä skolerne var ukendte med
sangskolen, eller at de muligvis kunne
have misforstået misforstäet optagelseskravene, men
mest at mange sanglærere sanglrerere betragtede W6lWöldike, drengekoret og dermed sangskolen
som et fremmedlegeme i det københavnk0benhavnske skolevæsen, skolevresen, som man ikke 0nskede ønskede
at støtte st0tte på pä bekostning av "ens egen skole",
selvom selv om man vidste at der til at oprette
en sangskoleklasse ikke en gang krækrrevedes at hver k0benhavnsk københavnsk skole skulle
"avlevere" en dreng. Problemet blev i nogen
grad l0st løst ved at hver skole, fra og med
oprettelsen av 2 klasser årlig ärlig i 1932, fIk Hk
pligt til at indstille et sådant sädant antal drenge
til optagelsesprøve, optagelsespf0ve, at det svarede til 2
drenge pr. drengeklasse.
Gennem de fleste år är av sit liv har W6ldike Wöldike
stået stäet i en kæmpende krempende position for synspunkter,
som det har krævet krrevet netop hans
rigt facetterede personlighed at få fä anerkendt
og akcepterede. Skulle man vove,
hinsides godt og ondt, at sammenstille
en række rrekke av disse ofte kontrasterende
personlighedsfacetter personlighedsfacetter, , måtte mätte det blive:
hans eminente, næsten nresten professionelle diplomatiske
evne, hans usandsynlige åbenäbenmundethed, hans varme, saglige optagethed,
hans isnende, fjerne kulde, hans
kompromisløse kompromis10se ubarmhjertighed, hans
trofasthed overfor venner, hans væsens vresens
absolutte autoritet, hans lydhørhed lydh0rhed overfor
andres kvalifIcerede meninger, alt i en
avslappet ydre, bevidst balance, men næpnreppe altid uden indre uro.
Det er en kendsgerning, at W6ldike Wöldike skabte
drengekoret; det modsatte udsagn, at
drengekoret skabte W6ldike, Wöldike, er derimod
usandt. W6ldike Wöldike ville have indtaget samme
fremragende position, selv selvom om vejene
havde vreret været andre, og drengekorstanken
havde vist sig uigennemførlig. uigennemf0rlig. leg Jeg tror
William Behrend havde ret, når när han i en
artikel om dansk musikliv i tyverne i supplementsbindet
til Salmonsens leksikon
1930 hævdede, hrevdede, at Ebbe Hamerik, lohan Johan
Hye-Knudsen, Thomas lengen Jensen og Mogens
W6ldike Wöldike var fremtidshåbene fremtidshäbene blandt danske
dirigenter.
Niels Møllers M0llers livs10b livsløb har formet sig som
et rigt fIgureret Hgureret "contrapunctus in prolationem"
til den en snes ar år ældre reldre W6ldiWöldikes, til dels over de samme motiver. Er
dette rigtigt, vil viI de kommende 10 år är indebærebrere
en fortsat rig udvikling. Disse år är skal
med, hvis Niels Møllers M011ers livsindsats skal skaI
gøres g0res op.
Bogen slutter med en efterskrift "Tanker

ved jubilæet", jubilreet", der berører bef0rer korets fremtid.
Søren S0ren Sørensen S0rensen har her adskillige kloge
bemærkninger, bemrerkninger, men forbigår forbigär to væsentlivresentlige temaer, som jeg fmder rmder b0r bør behandies. behandles.
Det f0rste første drejer sig om vort forhold til
Palestrinatidens musik. Ser vi ikke fortsat
denne musik i Cæcilianismens Crecilianismens romantiske,
serafiske skær? skrer? Kunne ikke en anden fortolkning
vise andre sider av denne musik,
der bragte os nærmere nrermere til tiden og til de
talrige mesterværker mestervrerker fra århundredet ärhundredet før f0r
Palestrina? Søren S0ren Sørensen S0rensen taler side 19
på pa baggrund avet av et citat av Woldike Wöldike om
"oplevelsen af de gamle værker vrerker i deres
originale klangbillede klangbillede", ", der skulle realiseres
gennem drengekoret. Men ligesom
Laubs abstrakt-æstetiske abstrakt-restetiske opfattelse av
den danske folkevise, trods dens skønhed, sk0nhed,
næppe nreppe dækker drekker udsagnet iden i den middelalderlige
dansevise, dækker drekker den gængse grengse
opfattelse av femtenhundredtallets musik
næppe nreppe denne den ne musiks fulde udsagn.
Realisationen av denne tids musik kræver krrever
for det første f0rste mands-alter, hvorved optranspositionen
av musikken kan undgås, undgas,
og hvorved først f0rst det bliver muligt at gøre g0re
langt den største st0rste deI del av denne musik (inklusive
Palestrinas) tilgængelig tilgrengelig i klingende
form. Korklangen vil herved miste noget
av sin æteriske reteriske kvalitet, men til gengæld gengreld
blive mere jordnær jordnrer og fyldig ikke mindst
takket vrere være de dybere basser. Dernrest Dernæst
bliver sp0rgsmälet, spørgsmålet, om ikke denne fyldigere
korklang medfører medf0rer en ændret rendret opfattelse
av musikkens rytmik, således säledes at den
svævende svrevende rytme ikke blot svæver, svrever, men
bindes stærkere strerkere til en betonet tactus,
hvilket vil vii sige at synkopen skal høres h0res
som synkope og ikke blot som betoningsskift.
Denne skarpere rytmiske akcentuering
er en livsbetingelse for udførelsen udf0relsen av
Musikårbog Musikärbog 8
Anmeldelser Anmelde/ser 113
fx. Ockeghems musik, og mon den ikke
har bevaret sin berettigelse hos PaIestriPalestrina? Hvilken udfordring for en stemmelæggerlregger
at arbejde med mands-alter, og
hvilken opgave for en studiekor på pä 15-20
unge mænd mrend og 8-10 drenge og for en leder,
som formår formär at arbejde både bäde videnskabeligt
og kunstnerisk med denne musik.
Det andet spørgsmål sp0rgsmäl drejer sig om Set. Sct.
Annæ-pigerne. Annre-pigerne. I hovedskolen optages der
hvert år är 72 drenge og 40 piger fordelt i
fire blandede klasser, hvor drenge og piger
undervises sammen i hørelære, h0relrere, mens
undervisningen i stemme stemmebrug brug differentieres
av hensyn til drengenes arbejde i drengekoret
og kirken og av hensyn til at pigernes
stemmeudvikling i overgangsalderen
ikke medfører medf0rer et stemmebrud. I det
S-delte 5-delte gymnasium optages der et antal
musikinteresserede drenge drenge og piger udefra,
hvilket betyder at der i 0jeblikket øjeblikket går gär
betydelig flere piger end drenge i gymnagyrnnasiet; dette gælder grelder også ogsä den matematiske
linie. I koncert koncertärgangene, årgangene , 6.-10. klasse,
vil der vrere være ca. 175 syngende piger, hvortiltiI
kommer ca. 200 piger i gymnasiet,
hvorav op mod halvdelen har modtaget
samme hørelære- h0relrere- og sangundervisning
som drengene. Det er utænkeligt utrenkeligt at dette
"materiale" ikke vil blive eller kræve krreve at
blive benyttet til at 10se løse store koncertopgaver
indenfor det klassisk-romantiske og
moderne korrepertoire med og uden orkester.
En sådan sädan udvikling er vellangsomt
vel langsomt
pä på vej, men det bliver vanskeligt at fordele
opgaverne ligeligt. Også Ogsä her vil viI der dog
indenfor et andet repertoire kunne dannes
studiegrupper med et begrænset begrrenset antal
sangere, fx. et madrigalkor på pä 20-25
medlemmer med 8-10 basser og tenorer

114 Anmelde/ser
Anmeldelser
og 10-15 alter og sopraner. Hertil kommer
endelig, som S0ren Søren S0rensen Sørensen nrevner, nævner,
sp0rgsmälet spørgsmålet om andre musikarters muligheder
i i det samlede kompleks, som fx. fx.
den rytmiske musik og folkemusikken.
A v helt heIt anden art er spørgsmålet, sp0rgsmälet, om tidspunktet
for børnenes b0menes optagelse i i skolen
er det ideelle under hensyn til børnenes b0rnenes
almene musikalske udvikling og til drengenes
tidligere stemmebrud. stemmebrud. Et stort antal
børn b0rn er nu, takket vrere være b0rnehavebørnehaveklasseme,klasserne, mere skolevante end tidligere.
Pä På den anden side er der mange praktiske
vanskeligheder ved at optage mindre børn, b0rn,
end end skolen skolen g0r gør nu. nu. Måske Mäske skulle man dog
forsøge fors0ge et enkelt år är foruden de 4 tredieklasser
at optage en enkelt andenklasse,
hvad der ogsä også ville ville äbne åbne mulighed for for en
friere, mindre "hård" "härd" musikundervisning
av børnene. b0rnene.
Det er klart, at med to store kor, drengeog
mandskoret "Københavns "K0benhavns Drengekor"
og det blandede pige- og mandskor, som
man kunne kalde "Københavns "K0benhavns Ungdomskor"
eller "Set. Annæ-koret", Annre-koret", hvor medlemmernelemmeme
0konomisk økonomisk er amatører, amat0rer, men
musikalsk professionelle, foruden mindre
studiekor med specielle opgaver, må mä der
gives plads for flere ledere, som i frellesfællesskab kan tiIrettelregge tilrettelægge korenes arbejde.
Oe De mange opgaver vil medføre, medf0re, at flere fär får
lejlighed til til at pf0ve prøve deres kunstneriske
kræfter. krrefter. Dette vil viI også ogsä give lærergerningen
lrerergerningen
en atträvrerdig, attråværdig, ny dimension, dimension, som vil viI
kunne række rrelCke vidt ud i dansk musikliv og
dermed betone den side av sangskolens
virke, der styrker det professionelle islret islæt
i dette musikliv, musikliv , og som gennem ärene, årene,
ikke uventet, har vist sig samfundsmæssamfundsmressigt
at have samme vægt vregt som koncertarkoneertarbejdet. Niels Møller M011er fylder 60 år är i 1978, og det
bliver i vresentlig væsentlig grad grad hans opgave at skabebe
en en holdbar holdbar basis basis for sangskolens sangskolens og
dermed drengekorets fremtid. l..edelsesLedelsesstrukturen for skole og kor er jo i 0jebllkøjeblikket denne: en sanginspekt0r sanginspektør ved skolen
udnrevnt udnævnt av Københavns K0benhavns Kommune, en
domkantor domkantor udnævnt udnrevnt av Kirkeministeriet
og en kapelmester udnrevnt udnævnt av KøbenK0benhavns Drengekors Kuratel. Denne trekantede
opbygning kræver krrever en Woldikes Wöldikes alment
respekterede autoritet for at kunne
fungere, og fungerer vel kun sä så lrenge længe WolWöldike er kapelmester og Niels Møller M011er bäde både
domkantor og sanginspektør. sanginspekt0r. Den strukstruktur, der skaI skal inddrage pigeme pigerne i et med
drengene lige kvalificeret kvalifieeret musikalsk arbejde,
uden at drengekorets virkeomräde virkeområde indskrrenkes,skrænkes,
som skal give lærere lrerere og elever,
skole og kor fortsat trivsel og nye opgaver,
og som skal kunne holde også ogsä efter at
Niels NieIs Møller M011er falder for aldersgrrensen, aldersgrænsen, skal
grundlregges grundlægges nu.
Bogen er av forfatteren tilegnet "Nuvæ"Nuvrerenae og tidligere sangdrenge" sangdrenge " og skal
hermed hermed være vrere disse og mange andre varmt
anbefalet.
Gunnar Heerup