2003/6 - Videncenter for Jordforurening

2003/6 - Videncenter for Jordforurening 2003/6 - Videncenter for Jordforurening

jordforurening.info
from jordforurening.info More from this publisher
27.07.2013 Views

Juridisk kemi Af Christian Grøn, DHI – Institut for Vand og Miljø Hvis jord og grundvand er blevet forurenet og skal renses, kan der være behov for at fastslå kilden til forureningen, (f.eks. benzin eller petroleum) eller tidspunktet for forureningen, (f.eks. før eller efter 1. januar 2001). For en forurening med olieprodukter, der har været udsat for nedbrydning, fordampning og udvaskning i et stykke tid, er den opgave ikke ren rutine. Igennem 90’erne er der særligt i USA udviklet en praksis, hvor man foretrækker at kombinere flere ”restkemiske” metoder til at identificere forureneren og fastlægge ansvarsfordeling efter et såkaldt ”weight of evidence” princip. Der foreligger nu en række veldokumenterede og accepterede såkaldte retskemiske metoder, der kan benyttes til forskellige forureningsjuridiske formål, f.eks.: • nedbrydningsgrad (og dermed indirekte alder af forureningen) nC 17 /pristan forhold toluen/nC 8 forhold BTEX forhold • type af oprindeligt produkt (og for nogen direkte alder af forureningen) additivindhold (alkylblyforbindelser og evt. deres oprindelse ud fra blyisotoper, 1,2-dibrom- og 1,2dichlorethan, MTBE og evt. dets oprindelse ud fra kulstof- og brintisotoper) brint- og kulstofisotoper (D/13C diagrammer) kulstofisotoper (13C) i naphtalener og andre kulbrinter. Ingen af metoderne giver mulighed for at fastslå årstallet for forureningen (f.eks. 1995 ± 1 år) udfra en simpel analyse, men kombineret og sammen med resultaterne fra den generelle undersøgelse af forureningen (historik, geologi, hydrologi) har de vist sig at kunne holde, selv i amerikanske retssale. 30 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 6/2003 Kriterier for olieforurenet jord og ny analysemetode Af Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen På baggrund af en række henvendelser fra amter og rådgivere om vanskelighederne ved at håndtere sager med tungere olier, indgik Miljøstyrelsen i slutningen af 2001 en aftale med AnalyCen A/S om et projekt, som finansieres af Teknologipuljen for jord og grundvandsforurening, der skulle udvikle og validere en metode til analyse af jordprøver til bestemmelse af kulbrinter, som ikke kun skulle dække intervallet fra C5-C35, som den eksisterende metode dækkede, men også kunne bestemme tungere olier. Desuden var det opgaven at udvikle en metode, der kunne skelne mellem naturligt forekommende biogene kulbrinter og petrogene kulbrinter. Denne problematik er beskrevet af Karen Halling andet steds i dette nummer. Det var fra projektets start klart, at der ikke kunne fastlægges en ny analysemetode for olie, uden at der samtidig blev foretaget en vurdering af, hvorledes de højere kogende oliefraktioner skulle vurderes. Det er derfor tanken, når analyseprojektet er afsluttet, i andet regi at foretage vurderinger med henblik på fastlæggelse af et jordkvalitetskriterie for de højere kogende oliefraktioner.

SPRÆKKET MORÆNELER – GRUNDKURSUS Hvordan den nye viden kan anvendes! FORMÅL Stadigt nye og uventede fund af grundvandsforurening under lerlag har de senere år rykket ved de vante forestillinger om grundvandsbeskyttelse i moræneområder. Samtidig har undersøgelser vist, at lerlagene er opsprækkede, og at sprækkerne spiller en afgørende rolle for udviklingen af mange forureninger i grundvandet. Dette rejser spørgsmål om sprækkers betydning for grundvandets sårbarhed, om hvilke metoder der er bedst egnede til undersøgelse og bestemmelse af forureningsnedsivning i sprækker og i sidste ende, hvordan forureningsrisikoen pga. sprækker kan vurderes og behandles set fra et grundvandsbeskyttelsessynspunkt? Formålet med kurset er at tilbyde en sammenfatning af de sidste 10-15 års sprækkeforskning med fokus på mulighederne for praktisk anvendelse af den ny viden i grundvandsopgaver. Kurset bygger på grundlæggende teori og konkrete eksempler, herunder feltobservationer af sprækker samt simple konsekvensberegninger af foreningstransport i sprækker. Der gives endvidere eksempler på anvendelse Tid: Onsdag den 24. og torsdag den 25. september 2003 Sted: GEUS, samt ekskursion til feltlokalitet Pris: 6.500 kr. Tilmelding: Gitte Jensen, GEUS, Tlf.: 3814 2900 eller e-mail: gdj@geus.dk Tilmeldingsfrist: 8. september 2003 Deltagerantal: Maks. 15-20 personer af sprækkemodeller til bl.a. risikovurderinger og zonering af stofspecifik sårbarhed og grundvandsbeskyttelse i områder med dæklag af moræneler. Kurset lægger vægt på begreber vedrørende sprækkeprocesser og skal sætte deltagerne i stand til at vurdere behovet og mulighederne for at inddrage sprækkeviden i forskellige grundvandsopgaver samt udarbejde og vurdere oplæg til praktisk opgaveløsning. UNDERVISERE Peter R. Jørgensen, ph.d. i hydrogeologi og lektor på DTU, Institut for Miljø og Ressourcer. E-mail: pej@er.dtu.dk. Knud E. Klint, ph.d. i geologi og forsker på GEUS i afdelingen for kvartærgeologi og råstoffer. Bertel Nilsson, hydrogeolog og seniorforsker på GEUS i afdelingen for hydrologi. 31 AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 6/2003

SPRÆKKET MORÆNELER – GRUNDKURSUS<br />

Hvordan den nye viden kan anvendes!<br />

FORMÅL<br />

Stadigt nye og uventede fund af grundvands<strong>for</strong>urening<br />

under lerlag har de senere år rykket ved de vante <strong>for</strong>estillinger<br />

om grundvandsbeskyttelse i moræneområder.<br />

Samtidig har undersøgelser vist, at lerlagene er opsprækkede,<br />

og at sprækkerne spiller en afgørende rolle <strong>for</strong><br />

udviklingen af mange <strong>for</strong>ureninger i grundvandet.<br />

Dette rejser spørgsmål om sprækkers betydning <strong>for</strong><br />

grundvandets sårbarhed, om hvilke metoder der er bedst<br />

egnede til undersøgelse og bestemmelse af <strong>for</strong>ureningsnedsivning<br />

i sprækker og i sidste ende, hvordan <strong>for</strong>ureningsrisikoen<br />

pga. sprækker kan vurderes og behandles<br />

set fra et grundvandsbeskyttelsessynspunkt?<br />

Formålet med kurset er at tilbyde en sammenfatning<br />

af de sidste 10-15 års sprække<strong>for</strong>skning med fokus på<br />

mulighederne <strong>for</strong> praktisk anvendelse af den ny viden i<br />

grundvandsopgaver.<br />

Kurset bygger på grundlæggende teori og konkrete<br />

eksempler, herunder feltobservationer af sprækker samt<br />

simple konsekvensberegninger af <strong>for</strong>eningstransport i<br />

sprækker. Der gives endvidere eksempler på anvendelse<br />

Tid: Onsdag den 24. og torsdag den 25. september <strong>2003</strong><br />

Sted: GEUS, samt ekskursion til feltlokalitet<br />

Pris: 6.500 kr.<br />

Tilmelding: Gitte Jensen, GEUS,<br />

Tlf.: 3814 2900 eller e-mail: gdj@geus.dk<br />

Tilmeldingsfrist: 8. september <strong>2003</strong><br />

Deltagerantal: Maks. 15-20 personer<br />

af sprækkemodeller til bl.a. risikovurderinger og zonering<br />

af stofspecifik sårbarhed og grundvandsbeskyttelse i<br />

områder med dæklag af moræneler.<br />

Kurset lægger vægt på begreber vedrørende sprækkeprocesser<br />

og skal sætte deltagerne i stand til at vurdere<br />

behovet og mulighederne <strong>for</strong> at inddrage sprækkeviden<br />

i <strong>for</strong>skellige grundvandsopgaver samt udarbejde og vurdere<br />

oplæg til praktisk opgaveløsning.<br />

UNDERVISERE<br />

Peter R. Jørgensen, ph.d. i hydrogeologi og lektor<br />

på DTU, Institut <strong>for</strong> Miljø og Ressourcer. E-mail:<br />

pej@er.dtu.dk.<br />

Knud E. Klint, ph.d. i geologi og <strong>for</strong>sker på GEUS i afdelingen<br />

<strong>for</strong> kvartærgeologi og råstoffer.<br />

Bertel Nilsson, hydrogeolog og senior<strong>for</strong>sker på GEUS i<br />

afdelingen <strong>for</strong> hydrologi.<br />

31<br />

AVJ-info fra Amternes <strong>Videncenter</strong> <strong>for</strong> Jord<strong>for</strong>urening 6/<strong>2003</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!